26.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/1

(1)

Forordning (EU) 2015/757 fastlægger regler for præcis overvågning, rapportering og verifikation af emissioner af kuldioxid (CO2) og af andre relevante oplysninger fra skibe, som ankommer til, opholder sig i eller forlader havne i en medlemsstats jurisdiktion, med henblik på at fremme reduktionen af CO2-emissioner fra søtransport på omkostningseffektiv vis.

(2)

Bilag I til forordning (EU) 2015/757 fastsætter metoder til overvågning af CO2-emissioner på grundlag af brændstofforbrug. Bilag II til forordning (EU) 2015/757 fastsætter regler om »overvågning af andre relevante oplysninger«.

(3)

Del A i bilag I til forordning (EU) 2015/757 fastsætter, at CO2-emissionerne beregnes ved at multiplicere emissionsfaktorer med brændstofforbruget, der bestemmes efter metode A (bunkerleveringsattester og periodiske opgørelser af brændstoftanke), metode B (overvågning af bunkertanke om bord) og metode C (flowmålere for de relevante forbrændingsprocesser), som beskrevet i del B i samme bilag. IMO-resolutionen (2) om retningslinjer for metoden til beregning af det opnåede energieffektivitetsdesignindeks (EEDI) for nye skibe fastlægger en række standardværdier for emissionsfaktorer for standardbrændstoffer, der anvendes om bord på skibe. Disse standardværdier kan benyttes til at beregne CO2-emissionerne fra søtransport. Ved at lade skibene anvende disse standardværdier til at overvåge og rapportere om deres CO2-emissioner i overensstemmelse med bilag I til forordning (EU) 2015/757 sikrer man både en enkel reguleringstilgang og en harmoniseret gennemførelse.

(4)

Ifølge overvågningsmetoderne A, B og C skal selskaberne ved bestemmelse af brændstofpåfyldningsmængden eller brændstofmængden i brændstoftankene foretage en omregning fra volumen til masse ved hjælp af faktiske brændstofdensitetsværdier. I henhold til bilag I, del B, punkt 2, femte afsnit, litra c), kan selskaber, der anvender metode B, bestemme den faktiske densitet ud fra densiteten målt i en testanalyse foretaget på et godkendt brændstoftestlaboratorium, hvis et sådant findes. Ved at udvide denne mulighed til at omfatte selskaber, der anvender metoderne A og C, sikrer man en harmoniseret anvendelse af disse tre overvågningsmetoder i overensstemmelse med ISO-standard 3675:1998 (3). Dette vil også fuldt ud afspejle praksis i sektoren og øge sammenligneligheden for så vidt angår det brændstofforbrug, der overvåges ved hjælp af de pågældende tre metoder.

(5)

»Kaj-til-kaj«-princippet vil skabe større klarhed og en harmoniseret metode til registrering af sejladsers præcise afgangs- og ankomststed. Dette vil forbedre de parametre, der anvendes til at overvåge tiden til søs og den tilbagelagte distance som angivet i del A, punkt 1, litra a) og b), i bilag II til forordning (EU) 2015/757, og afspejle praksis i sektoren.

(6)

IMO's retningslinjer for frivillig brug af energieffektivitetsindekset for skibe under sejlads (EEOI) (4) og CEN-standard EN 16258 (2012) (5) giver ro-ro-skibe mulighed for at overvåge og rapportere om deres fragt på grundlag af den faktiske fragtmasse. Tilføjelsen af denne parameter til dem, der er fastsat i del A, punkt 1, litra e), i bilag II til forordning (EU) 2015/757, vil afspejle praksis i sektoren bedre og derfor lette overvågningen.

(7)

I overensstemmelse med Kommissionens sædvanlige praksis for høring af eksperter i den forberedende fase af delegerede retsakter er der inden for rammerne af European Sustainable Shipping Forum (ESSF) nedsat en undergruppe vedrørende overvågning, rapportering og verifikation inden for søtransport, der omfatter eksperter fra medlemsstaterne, erhvervslivet og civilsamfundet. Arbejdsgruppen har udpeget en række internationale og europæiske standarder og internationale regler samt videnskabelige og tekniske fremskridt og har anbefalet, at de omfattes af denne forordning. Undergruppens udkast til anbefalinger om disse aspekter blev godkendt af ESSF's plenarforsamling den 28. juni 2016.

(8)

Bilag I og II til forordning (EU) 2015/757 bør derfor ændres —