Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016R1434

    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1434 af 14. december 2015 om berigtigelse af delegeret forordning (EU) 2015/63 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår ex ante-bidrag til afviklingsfinansieringsordninger

    C/2015/8835

    EUT L 233 af 30.8.2016, p. 1–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2016/1434/oj

    30.8.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 233/1


    KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/1434

    af 14. december 2015

    om berigtigelse af delegeret forordning (EU) 2015/63 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår ex ante-bidrag til afviklingsfinansieringsordninger

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (1), særlig artikel 103, stk. 7 og 8, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I alle sprogudgaver forekommer der visse fejl i artikel 5, stk. 1, litra f), artikel 5, stk. 3, artikel 6, stk. 9, artikel 12, stk. 1, artikel 14, stk. 1, artikel 20, stk. 1, og artikel 20, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/63 (2).

    (2)

    Artikel 5, stk. 1, litra f), i delegeret forordning (EU) 2015/63 indeholder fejlagtigt ordet »oprindelig«, hvorved anvendelsesområdet for undtagelsen vedrørende støttebankers passiver begrænses. Den politiske målsætning vil blive præciseret, hvis udtrykket »den oprindelige støttebanks« ændres til »støttebankens«.

    (3)

    I artikel 5, stk. 3, i delegeret forordning (EU) 2015/63 bør henvisningen til artikel 429, stk. 6 og 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (3) ajourføres for at tage hensyn til de ændringer, der blev indført ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/62 (4). Der bør i stedet henvises til artikel 429, 429a og 429b i forordning (EU) nr. 575/2013.

    (4)

    Det bør præciseres i artikel 14, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/63, at den vedrører de seneste godkendte årsregnskaber, der forelå senest den 31. december i året forud for bidragsperioden og ikke inden den 31. december.

    (5)

    Der er en trykfejl i artikel 20, stk. 1. Fristen bør bringes på linje med fristen i stk. 4 i samme artikel og ændres til den 1. september 2015.

    (6)

    Artikel 20, stk. 5, bør bringes på linje med artikel 8, stk. 5, i Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/81 (5) for at sikre konsekvens inden for det indre marked og i EU-retten. Den politiske målsætning blev afspejlet i gennemførelsesforordning (EU) 2015/81, men ved en fejl ikke i artikel 20, stk. 5, i delegeret forordning (EU) 2015/63.

    (7)

    Der forekommer endvidere fejl i den tyske udgave af artikel 14, stk. 1, artikel 15, stk. 2, og artikel 16, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/63.

    (8)

    Delegeret forordning (EU) 2015/63 bør derfor berigtiges i overensstemmelse hermed.

    (9)

    Fejlene i delegeret forordning (EU) 2015/63 kræver en berigtigelse for at sikre lige vilkår i det indre marked. Det er grunden til, at denne berigtigende delegerede forordning bør finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2015 —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Delegeret forordning (EU) 2015/63 berigtiges således:

    1)

    Artikel 5, stk. 1, litra f), affattes således:

    »f)

    i tilfælde af institutter, der arbejder med støttelån: det formidlende instituts passiver over for det eksponeringsleverende institut eller en anden støttebank eller et andet formidlende institut og støttebankens passiver over for dens finansieringsparter, for så vidt som størrelsen af disse passiver matches af det pågældende instituts støttelån.«

    2)

    Artikel 5, stk. 3, første afsnit, affattes således:

    »3.   For så vidt angår denne afdeling bestemmes det årlige gennemsnit, beregnet kvartalsvis, af passiver omhandlet i stk. 1, der opstår på grundlag af derivatkontrakter i overensstemmelse med artikel 429, 429a og 429b i forordning (EU) nr. 575/2013.«

    3)

    Artikel 6, stk. 9, affattes således:

    »9.   For så vidt angår stk. 6, 7 og 8 baserer afviklingsmyndigheden sin afgørelse på de vurderinger, der er foretaget af de kompetente myndigheder, hvis disse er tilgængelige.«

    4)

    Artikel 12, stk. 1, affattes således:

    »1.   Hvis et institut er et nyligt tilsynsbelagt institut for kun en del af bidragsperioden, fastsættes det delvise bidrag ved at anvende den metodologi, der er anført i denne afdeling, på dets årlige bidrag beregnet under den efterfølgende bidragsperiode ved hensyntagen til det antal fulde måneder af bidragsperioden, for hvilke instituttet er tilsynsbelagt.«

    5)

    Artikel 14, stk. 1, affattes således:

    »1.   Institutter indgiver til afviklingsmyndigheden de seneste godkendte årsregnskaber, der forelå senest den 31. december i året forud for bidragsperioden sammen med påtegningen fra revisor eller revisionsfirma, jf. artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (*).

    (*)  Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).«"

    6)

    Vedrører ikke den danske udgave.

    7)

    Vedrører ikke den danske udgave.

    8)

    Artikel 20, stk. 1, tredje punktum, affattes således:

    »I 2015, hvis nogle af de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 16, ikke er tilgængelige for indskudsgarantiordningen senest den 1. september med henblik på beregning af det årlige målniveau omhandlet i artikel 4, stk. 2, eller det årlige basisbidrag for hvert institut omhandlet i artikel 5, og indskudsgarantiordningen har givet meddelelse herom, meddeler de relevante kreditinstitutter afviklingsmyndighederne disse oplysninger senest den nævnte dato.«

    9)

    Artikel 20, stk. 5, første punktum, affattes således:

    »5.   I den indledende periode, som er omhandlet i artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014, kan medlemsstaterne tillade institutter, hvis samlede aktiver er lig med eller mindre end 3 000 000 000 EUR, at betale et fast beløb på 50 000 EUR for de første 300 000 000 EUR passiver i alt minus kapitalgrundlag og dækkede indskud, jf. dog artikel 10 i nærværende forordning.«

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 1. januar 2015.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 2015.

    På Kommissionens vegne

    Jean-Claude JUNCKER

    Formand


    (1)  EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190.

    (2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/63 af 21. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår ex ante-bidrag til afviklingsfinansieringsordninger (EUT L 11 af 17.1.2015, s. 44).

    (3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

    (4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/62 af 10. oktober 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgraden (EUT L 11 af 17.1.2015, s. 37).

    (5)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/81 af 19. december 2014 om ensartede betingelser for anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår ex ante-bidrag til Den Fælles Afviklingsfond (EUT L 15 af 22.1.2015, s. 1).


    Top