8.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 240/6

(1)

I henhold til forordning (EU) nr. 305/2011 skal harmoniserede standarder, der er omhandlet i artikel 17, opfylde kravene i det harmoniserede system, der er fastsat i eller på grundlag af nævnte forordning.

(2)

I maj 2002 vedtog Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) den harmoniserede standard EN 13383-1:2002 »Tilslagsmaterialer — Vandbygningssten — Del 1: Specifikation«. Referencen for standarden blev efterfølgende offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

(3)

Den 12. august 2015 indledte Cypern en formel indsigelse i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) nr. 305/2011 vedrørende den harmoniserede standard EN 13383-1:2002. Begrundelsen for den formelle indsigelse var optagelsen i punkt 5.2 i denne standard af én væsentlig egenskabs grænseværdi, massefylde, hvor minimumsmassefylden for de pågældende produkter blev fastsat til 2,3 mg/m3.

(4)

Ifølge Cypern er mængden af vandbygningssten, der udvindes i Cypern, og som lever op til grænseværdien (den fastsatte minimumsmassefylde) ikke tilstrækkelig til at imødekomme efterspørgslen efter disse produkter. Igennem flere årtier har de cypriotiske myndigheder anvendt vandbygningssten med en mindre massefylde til kystbeskyttende anlægsarbejde uden nogen problemer med holdbarhed eller stabilitet.

(5)

De involverede CEN-organer har desuden erklæret, at vurderingen af holdbarhed er tilstrækkeligt dækket i EN 13383 gennem andre holdbarhedstest, også hvor den nævnte grænseværdi for massefylde ikke blev anvendt.

(6)

Cypern understregede også, at fjernelsen af den pågældende grænseværdi allerede er blevet vedtaget under den formelle afstemning i CEN i forbindelse med udviklingen af en ny version af EN 13383.

(7)

Massefylden i vandbygningssten er en vigtig faktor for at kunne opfylde de grundlæggende krav til anlægsarbejde, der udføres i forbindelse med kystbeskyttelse. De beregningsmodeller, der anvendes i denne forbindelse, omfatter dog også andre faktorer, navnlig dimensionerne og størrelsen på de anvendte vandbygningssten. Det er blevet påvist, at det samme beskyttelsesniveau kan opnås med vandbygningssten, der har en mindre massefylde, når der kompenseres for dette ved at anvende stenblokke, der er større.

(8)

Baseret på indholdet af EN 13383-1:2002 samt på de oplysninger, der er fremlagt af Cypern, af de øvrige medlemsstater, af CEN og af erhvervsgrenen, og efter høring af det udvalg, der er nedsat ved artikel 64 i forordning (EU) nr. 305/2011, som fastsat i artikel 18 i nævnte forordning, er der bred enighed om, at den grænseværdi for massefylde, der er fastsat i punkt 5.2 i denne standard kan udelukkes fra anvendelsesområdet for den reference, som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

(9)

Af disse grunde er den grænse for massefylde, der er fastsat i punkt 5.2 i denne standard, ikke nødvendig for at opfylde de krav, der er fastsat i eller på grundlag af forordning (EU) nr. 305/2011 for denne harmoniserede standard.

(10)

Referencen til EN 13383-1:2002 bør fortsat være offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, men med en begrænsning, der undtager den grænseværdi for massefylde, der er fastsat i punkt 5.2 i denne standard, fra dens anvendelsesområde —