30.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 284/109

(1)

Den 13. maj 2015 indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en midlertidig antidumpingtold på importen til Unionen af kornorienterede fladvalsede produkter af silicium-elektrisk stål (grain-oriented flat-rolled products of silicon-electrical steel, i det følgende forkortet »GOES«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«), Japan, Republikken Korea (»Korea«), Den Russiske Føderation (»Rusland«) og Amerikas Forenede Stater (»USA«) (samlet benævnt »de pågældende lande«) ved forordning (EU) nr. 2015/763 (»forordningen om midlertidig told«) (2).

(2)

Proceduren blev indledt den 14. august 2014 på grundlag af en klage indgivet den 30. juni 2014 af European Steel Association (»EUROFER« eller »klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 25 % af den samlede produktion af GOES i Unionen.

(3)

Som anført i betragtning 15 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. juni 2014 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2011 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(4)

Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre en midlertidig antidumpingtold (»fremlæggelse af de foreløbige konklusioner«), indgav adskillige interesserede parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt. Der blev afholdt høringer mellem høringskonsulenten og de japanske eksporterende producenter JFE Steel Corporation og Nippon Steel & Sumitoma Metal Corporation.

(5)

Som det fremgår af betragtning 27, 224 og 239 i forordningen om midlertidig told, fortsatte Kommissionen med at søge og verificere alle de oplysninger, den anså for nødvendige med henblik på de endelige konklusioner. Der blev aflagt fem nye kontrolbesøg efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger hos følgende brugere i Den Europæiske Union:

(6)

Der blev desuden aflagt kontrolbesøg hos følgende EU-producenter:

(7)

Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke Kommissionen påtænkte at indføre endelige antidumpingforanstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Der blev afholdt en høring mellem høringskonsulenten i handelsprocedurer og en brugersammenslutning.

(8)

Kommissionen tog stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra de interesserede parter, og konklusionerne blev, hvor det var relevant, ændret i overensstemmelse hermed.

(9)

Som det fremgår af betragtning 16 i forordningen om midlertidig told er den pågældende vare kornorienterede fladvalsede produkter af silicium-elektrisk stål af tykkelse over 0,16 mm med oprindelse i Kina, Japan, Korea, Rusland og USA, som i øjeblikket henhører under KN-kode ex 7225 11 00 og ex 7226 11 00 (»den pågældende vare«).

(10)

Flere interesserede parter hævdede, at den pågældende vare, jf. betragtning 16 i forordningen om midlertidig told, og samme vare ikke er en og samme vare som påstået i betragtning 22 i forordningen om midlertidig told, fordi de hverken har samme fysiske og kemiske egenskaber eller samme anvendelsesformål. Tre eksporterende producenter, en brugersammenslutning og to individuelle brugere påstod, at typer med høj permeabilitet og/eller områderaffinerede typer af den pågældende vare burde udelukkes fra undersøgelsens anvendelsesområde, da disse typer enten ikke produceres i tilstrækkelige mængder eller overhovedet ikke produceres i Unionen. En af disse eksporterende producenter præciserede, at der var tale om typer af den pågældende vare med et maksimalt kernetab på 0,90 W/kg og derunder med en magnetisk polarisation på over 1,88 T. En anden eksporterende producent anmodede om en udelukkelse af typer med et maksimalt kernetab på 0,95 W/kg og derunder som følge af en begrænset konkurrencemæssig overlapning med de typer, som EU-erhvervsgrenen fremstiller. En anden eksporterende producent påstod, at typer af den pågældende vare med et maksimalt kernetab på 0,90 W/kg ved 1,7 T/50 Hz eller derunder og en permeabilitet (induktion) på 1,88 T eller derover og typer med et maksimalt kernetab på 1,05 W/kg ved 1,7 T/50 Hz eller derunder og en permeabilitet (induktion) på 1,91 T eller derover bør udelukkes. Desuden påstod en bruger, at typer af den pågældende vare med et maksimalt kernetab på 0,80 W/kg ved 1,7 T/50 Hz eller derunder og typer med lavt støjniveau med en B800-faktor på 1,9 T eller derover bør udelukkes. Flere brugere hævdede desuden, at varetyper med det laveste kernetab, har markant forskellige egenskaber og endelige anvendelsesformål og derfor ikke købes af de samme kunder og ikke konkurrerer med andre typer af den pågældende vare. En anden bruger påstod desuden, at der for at adskille skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser burde foretages to separate analyser. Endelig anmodede en anden bruger om en tilbagetrækning af de midlertidige foranstaltninger, og, hvis dette ikke var muligt, om at i hvert fald typer med høj permeabilitet (dvs. typer med et maksimalt kernetab på 0,90 W/kg og derunder) skulle udelukkes fra varedækningen.

(11)

Efter den endelige fremlæggelse gentog en række interesserede parter den samme anmodning. Da Kommissionen fastsatte separate minimumsimportpriser for tre forskellige kategorier af GOES, påstod en bruger, at dette viste, at det var relevant at betragte de forskellige kategorier separat, hvilket derfor ville berettige en udelukkelse.

(12)

Kommissionen fandt, at den pågældende vare, uanset kernetab og støjniveau, uanset om der er tale om konventionelle produkter eller produkter med høj permeabilitet, er fladvalsede produkter af legeret stål med en kornorienteret struktur, hvorved produktet kan lede et magnetfelt. Den kornorienterede struktur begrænser stålets tekniske og fysiske egenskaber til et unikt produkt med en ekstraordinært stor kornstruktur. Varedækningen omfatter således et veldefineret produkt. Det blev også konstateret, at alle typer af den pågældende vare har samme kemiske egenskaber og ét overordnet anvendelsesformål, nemlig produktion af transformatorer. Desuden er de forskellige typer af den pågældende vare til en vis grad indbyrdes udskiftelige.

(13)

Hvad angår påstanden om, at en udelukkelse skulle være berettiget som følge af EU-producenternes utilstrækkelige produktion af visse særlige typer af den pågældende vare, skal det først bemærkes, at det ikke kræves i grundforordningen, at EU-erhvervsgrenen producerer alle typer af den pågældende vare i erhvervsmæssigt omfang. Desuden producerede EU-erhvervsgrenen flere varetyper med høj permeabilitet i UP. Som det fremgår af betragtning 131, viste gennemgangen også, at EU-producenterne har investeret i produktion af typer af den pågældende vare med høj permeabilitet, hvilket vil give dem mulighed for at øge produktionen af GOES med høj permeabilitet. Varedækningen for den undersøgte vare bestemmes desuden, jf. betragtning 12, af de tekniske egenskaber ved GOES. Den ønskede udelukkelse kunne reducere beskyttelsesniveauet over for yderligere skadevoldende dumping, hvad angår typer med særlig høj permeabilitet, og dermed opretholde EU-erhvervsgrenens nuværende produktionstal. Den kendsgerning, at EU-erhvervsgrenen ikke producerer visse varetyper af GOES med høj permeabilitet, er under disse omstændigheder ikke en tilstrækkelig årsag til at udelukke dem fra varedækningen.

(14)

Vedrørende påstanden om, at brugen af de tre forskelige kategorier af GOES (se betragtning 11) viste, at en udelukkelse var berettiget, mindes der om, at undersøgelsen omfatter den pågældende vare som defineret i betragtning 9, og der blev derfor gennemført en fyldestgørende analyse af skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser. Selv om Kommissionen godtog visse kvalitetsforskelle mellem de forskellige varetyper, og selv om der blevet taget hensyn til disse kvalitetsforskelle i forbindelse med beslutningen om foranstaltningernes form som led i analysen af Unionens interesse, jf. betragtning 172, kan dette ikke betragtes som en årsag til at ændre anvendelsesområdet for foranstaltningerne.

(15)

Ud fra ovenstående afviste Kommissionen derfor anmodningerne om at udelukke disse varetyper fra varedækningen. Kommissionen analyserede dog som en formssag kvalitetsforskellene (jf. betragtning 172).

(16)

En eksporterende russisk producent påstod, at deres eksporterede typer af »førstesortering« (med højere planhed og færre svejsesøm) på den ene side og deres eksporterede typer af »anden-« og »tredjesortering« (med flere defekter og søm og manglende planhed) på den anden side i henhold til praksis i branchen i Rusland ikke på nogen måde er indbyrdes udskiftelige og udgør forskellige varer. De påstod derfor, at materialer af »anden-« og »tredjesortering« burde udelukkes fra varedækningen.

(17)

Efter den endelige fremlæggelse genfremsatte den russiske eksporterende producent sin påstand og påstod, at disse eksporterede typer af »andensortering« og »tredjesortering« kun kan bruges i transformerindustrien i begrænsede anvendelser, hvis de forarbejdes i stålservicecentre, og at de derfor bør udelukkes.

(18)

Den nuværende beskrivelse og den pågældende vares KN-kode omfatter potentielt mange forskellige typer, hvad angår kvalitet. Produktion af en ringere kvalitet i EU såvel som hos de eksporterende producenter er imidlertid en del af produktionsprocessen, og typer af ringere kvalitet er fremstillet af samme grundmateriale og på det samme produktionsudstyr. De såkaldte eksporterede typer af »andensortering« og »tredjesortering« sælges også til brug i transformerindustrien og opfylder fuldt ud definitionen af den pågældende vare. Behovet for yderligere forarbejdning er ikke usædvanligt og kan ikke være en årsag til at udelukke en varetype. Kommissionen afviste derfor denne anmodning.

(19)

Ud fra ovenstående konkluderede Kommissionen, at den pågældende vare produceret og solgt i de pågældende lande og den vare, der produceres og sælges af EU-erhvervsgrenen er identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. Konklusionerne i betragtning 16-21 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(20)

Da der ikke blev fremsat nye bemærkninger vedrørende Kommissionens generelle metode i forbindelse med dumpingberegningerne, bekræftes konklusionerne i betragtning 33-45 i forordningen om midlertidig told.

(21)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner påpegede den eneste eksporterende producent, at virksomhedens omkostninger til indlandsfragt og håndtering burde have været fratrukket den normale værdi. Desuden skulle omkostningerne ved omregning fra hele ruller til rullestansede bredbånd justeres let. I henhold til den generelle metode, som blev fastsat i betragtning 56 i forordningen om midlertidig told, blev denne påstand accepteret, og beregningerne blev ændret tilsvarende. Konklusionerne i betragtning 46 i forordningen om midlertidig ændres derfor, for så vidt angår den eksporterende producent.

(22)

Den eksporterende producent påstod, at den udgjorde en enkelt økonomisk enhed sammen med sine handelsvirksomheder og forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen, og at man derfor ikke burde have foretaget en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, for at fastsætte eksportprisen.

(23)

Det er uomtvisteligt, at de eksporterende producenter og de forretningsmæssigt forbundne importører hører til den samme virksomhedsgruppe. Det konkluderes derfor, at der består en forbindelse mellem dem. I sådanne tilfælde må Kommissionen beregne eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9. Påstanden blev derfor afvist, og betragtning 50-54 i forordningen om midlertidig told bekræftes.

(24)

Den eksporterende producent anmodede også om en justering for handelsled i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, og påstod, at hjemmemarkedssalget blev foretaget af forretningsmæssigt forbundne forhandlere til slutbrugerne, hvorimod eksportsalget i praksis blev beregnet som en pris til distributørerne, idet Kommissionen fratrak de forretningsmæssigt forbundne forhandleres SG&A og fortjenstmargen i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(25)

Selv om eksportprisen blev beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, betyder dette ikke en ændring af det handelsled, hvori eksportprisen blev fastlagt. Grundlaget for den beregnede eksportpris er stadig den pris, som slutbrugerne skal betale. En justering for handelsled er ikke berettiget i denne sag, da den eksporterende producent solgte i samme handelsled på både hjemmemarkedet og EU-markedet. Under alle omstændigheder fremlagde den eksporterende producent ingen beviser for, at den påståede forskel i handelsled skulle havde påvirket prissammenligneligheden som påvist ved vedvarende og omfattende forskelle i sælgerens funktioner og priser for forskellige handelsled på hjemmemarkedet i eksportlandet. Virksomheden påstod derimod blot, at justeringen skulle svare til justeringen for beregning af eksportprisen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. Påstanden blev derfor afvist.

(26)

Som følge af ændringerne til den normale værdi, jf. betragtning 21, blev de endelige dumpingmargener for Korea ændret som følger:

(27)

Der blev ikke modtaget flere bemærkninger om anvendelsen af Korea som referenceland. Kommissionen bekræfter konklusionerne i betragtning 65-71 i forordningen om midlertidig told.

(28)

Den normale værdi for de to eksporterende producenter i Kina blev fastsat på grundlag af prisen eller den beregnede normale værdi i referencelandet, i dette tilfælde Korea, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(29)

Den normale værdi for de kinesiske virksomheder blev ændret i overensstemmelse med ændringen af den normale værdi for Korea, jf. betragtning 21.

(30)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende eksportprisen, bekræftes betragtning 73 og 74 i forordningen om midlertidig told.

(31)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen, bekræftes betragtning 75-78 i forordningen om midlertidig told.

(32)

På grundlag af deres spørgeskemabesvarelser fastslog Kommissionen i betragtning 80 i forordningen om midlertidig told, at de to samarbejdsvillige eksporterende producenter var forretningsmæssigt forbundet ved fælles ejerskab. Der blev derfor midlertidigt fastlagt en enkelt dumpingmargen for de to virksomheder på grundlag af det vejede gennemsnit af deres individuelle dumpingmargener.

(33)

De to kinesiske samarbejdsvillige eksporterende producenter (Baosteel og WISCO) anfægtede begge Kommissionens beslutning om at behandle dem som forretningsmæssigt forbundne virksomheder, som derfor er pålagt én vejet gennemsnitlig dumpingtold. De påstod, at de er konkurrenter både på hjemmemarkedet og på eksportmarkeder.

(34)

Kommissionen gentog, at de to samarbejdsvillige eksporterende producenter er forretningsmæssigt forbundet gennem fælles ejerskab. I forbindelse med den aktuelle sag ville disse virksomheder imidlertid have ringe interesse i at koordinere deres eksportaktiviteter efter indførelsen af foranstaltningerne, idet foranstaltningerne, jf. betragtning 175 og 176, består af en variabel told baseret på den samme minimumsimportpris for alle eksporterende producenter. I den endelige fase fastslog Kommissionen derfor, at det ikke er nødvendigt at konkludere, om de to virksomheder bør betragtes som en enkelt enhed jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5. Med henblik på den nuværende undersøgelse blev der derfor fastlagt to separate dumpingmargener.

(35)

Efter den endelige fremlæggelse påstod klageren, at de to individuelle toldsatser for de to kinesiske eksporterende producenter kunne føre til koordinerede eksportaktiviteter, når priserne kommer under minimumsimportprisen. Klageren påstod, at der burde fastsættes én enkelt toldsats for begge virksomheder. Under de særlige omstændigheder i denne sag har Kommissionen, jf. ovenfor, dog indikationer af, at de internationale priser sandsynligvis vil være højere end minimumsimportpriserne på mellemlang til lang sigt. Kommissionen mener derfor, at risikoen for koordinering mellem de to eksporterende producenter er ubetydelig, og at muligheden for en midlertidig undersøgelse i tilfælde af en ændring i omstændighederne er en mere hensigtsmæssig løsning på problemet vedrørende denne risiko. Påstanden blev derfor afvist.

(36)

Samarbejdsgraden var høj, da importen fra de to samarbejdsvillige eksporterende producenter udgjorde 100 % af den samlede eksport fra Kina til Unionen i UP. På dette grundlag besluttede Kommissionen at fastlægge den landsdækkende dumpingmargen på niveauet for den samarbejdsvillige virksomhed med den højeste dumpingmargen.

(37)

På dette grundlag blev de endelige dumpingmargener for Folkerepublikken Kina ændret som følger:

(38)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes fastsættelsen af den normale værdi i betragtning 84 og 85 i forordningen om midlertidig told.

(39)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes fastsættelsen af eksportprisen i betragtning 86-88 i forordningen om midlertidig told.

(40)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen, bekræftes betragtning 89-92 i forordningen om midlertidig told.

(41)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende dumpingmargenerne, bekræftes betragtning 93 og 95 i forordningen om midlertidig told.

(42)

Hele produktionen af den pågældende vare i Rusland bestod af konventionel GOES, og både GOES af første og anden sortering solgtes på EU-markedet. Den russiske eksporterende producent påstod, at der burde foretages en justering af den normale værdi under hensyntagen til, at varer, der ikke er af førstesortering, blev eksporteret til EU-markedet til lavere priser end varer af førstesortering.

(43)

Kommissionen overvejede muligheden for justeringer af den normale værdi for produkter, der ikke er af førstesortering. Det skal bemærkes, at der på den eksporterende producents anmodning blev foretaget en differentiering i den indledende fase mellem førstesorterings- og ikke-førstesorteringsvarer, hvorefter priserne og omkostningerne for hver kvalitet blev adskilt for at sikre en rimelig sammenligning. Differentieringen med henblik på en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen skal bevares.

(44)

Der er imidlertid intet grundlag for en justering af den normale værdi som sådan i form af en reduktion af produktionsomkostningerne for ikke-førstesorteringsvarer. En sådan justering ville betyde, at en væsentlig del af omkostningerne ikke kunne allokeres til den pågældende vare, selv om de blev afholdt i relation til denne vare. Den normale værdi for alle varetyper blev beregnet på grundlag af de faktiske data, som blev indsendt af den eksporterende producent og kontrolleret under kontrolbesøget. Kommissionen kontrollerede fordelingen af omkostningerne, og der er intet grundlag for en kunstig fordeling af disse omkostninger eller andre justeringer. Der tages nødvendigvis hensyn til eventuelle forskelle i priserne mellem de forskellige varetyper, da den normale værdi fastlægges pr. varetype. Denne påstand bør derfor afvises.

(45)

Virksomheden påstod, at forskellene i dumpingmargenerne mellem førstesorteringsvarer og ikke-førstesorteringsvarer er bevis nok i sig selv. Det er imidlertid normalt, at forskellige grupper af varetyper kan have forskellige dumpingmargener. En forskel i dumpingmargen kan ikke berettige en justering af den normale værdi. Denne påstand bør derfor også afvises.

(46)

EU-erhvervsgrenen påstod, at Kommissionen begik en fejl ved ikke at foretage justeringer af de russiske producenters produktionsomkostninger i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5. Den påstod desuden, at hvis Kommissionen konkluderede, at de russiske producenter opkræver de samme priser inden for gruppen som ved eksternt salg, så er spørgsmålet, om transaktionspriserne inden for gruppen med rimelighed afspejler de fulde omkostninger i forbindelse med den pågældende vare. Kommissionen sammenlignede disse priser med tredjeparters priser og fastslog på dette grundlag, at købspriserne for råvarer hos de to forretningsmæssigt forbundne russiske producenter blev foretaget til markedspriser i undersøgelsesperioden og derved afspejlede normale købsomkostninger. Desuden viste undersøgelsen ingen tegn på, at de fulde omkostninger ikke blev afspejlet i prisfastsættelsen. Det blev derfor ikke fundet nødvendigt at foretage justeringer.

(47)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende den normale værdi, bekræftes betragtning 98 og 99 i forordningen om midlertidig told.

(48)

Den russiske eksporterende producent påstod, at eksporten af tredjesorteringsmaterialer burde udelukkes fra dumpingberegningen. Da tredjesorteringsmaterialer imidlertid også er den pågældende vare, er der intet grundlag for at udelukke disse varer. Denne påstand bør derfor afvises.

(49)

Den russiske producent påstod, at justeringerne for den forretningsmæssigt forbundne importørs (Novex's) fortjeneste og SA&G ikke er berettiget og udtalte, at den ikke er enig i Kommissionens fortolkning af grundforordningens artikel 2, stk. 8 og 9, i denne henseende.

(50)

Den russiske eksporterende producent påstod, at en justering for SA&G og fortjeneste i henhold til artikel 2 stk. 9, kun er berettiget, når varen ifølge salgsbetingelserne leveres fortoldet. Når varer derimod sælges ufortoldet, er der intet grundlag for at fratrække SA&G og fortjeneste, jf. artikel 2, stk. 8. Den eksporterende producent påstod desuden, at Novex optrådte som »eksportafdeling« for NLMK Group, at Novex ikke udførte nogen importfunktioner og ikke afholdt omkostninger, der »normalt afholdes af en importør«.

(51)

Som anført i forordningen om midlertidig told og i modsætning til påstandene fastslog undersøgelsen imidlertid, at Novex udførte de samme importfunktioner for alt salg af den pågældende vare i undersøgelsesperioden. Faktisk udførte Novex disse funktioner for langt flere stålvarer end blot den pågældende vare. De forskellige handelsbetingelser (DDP, DAP, CIF — leveret fortoldet, leveret til sted, CIF) ændrer ikke den kendsgerning, at Novex fungerede som en forretningsmæssigt forbundet importør til EU-markedet for alle transaktioner. Der blev ikke fremlagt beviser, der kunne ændre denne konklusion. Det bekræftes derfor, at der bør foretages justeringer for SA&G og fortjeneste i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(52)

Efter den endelige fremlæggelse gentog den russiske eksporterende producent sin påstand om, at justeringen i henhold til artikel 2, stk. 9, ikke er berettiget for salg DDU/DAP (leveret ufortoldet/leveret til sted). Der blev dog ikke fremlagt nye beviser til støtte for denne påstand. Kommissionen fastholder, at alle salgstransaktioner bør justeres i henhold til artikel 2, stk. 9, da Novex som forklaret i forordningen om midlertidig told fungerede som importør for alle transaktioner, og da de russiske eksporterende producenters priser ved salg til Novex var upålidelige på grund af forholdet mellem dem.

(53)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende eksportprisen, bekræftes betragtning 100 i forordningen om midlertidig told.

(54)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende sammenligningen, bekræftes betragtning 101 og 102 i forordningen om midlertidig told.

(55)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende dumpingmargenerne, bekræftes betragtning 103-105 i forordningen om midlertidig told.

(56)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende den normale værdi i USA, bekræftes betragtning 107 i forordningen om midlertidig told.

(57)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes fastsættelsen af eksportprisen i betragtning 108-111 i forordningen om midlertidig told.

(58)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen, bekræftes konklusionen i betragtning 112 og 113 i forordningen om midlertidig told.

(59)

Der blev ikke fremsat bemærkninger vedrørende Kommissionens midlertidige konklusioner om den samarbejdsvillige eksporterende producent. De dumpingmargener, der er fastsat i betragtning 114-116 i forordningen om midlertidig told, bekræftes derfor.

(60)

På grundlag af ovenstående fastsættes de endelige dumpingmargener til følgende i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

(61)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende definitionen af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen, bekræftes konklusionerne i betragtning 117 og 118 i forordningen om midlertidig told.

(62)

En japansk eksporterende producent påstod, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende intervaller for EU-forbruget, da data vedrørende EU-forbruget principielt ikke bør hemmeligholdes.

(63)

Som nævnt betragtning 134 i forordningen om midlertidig told blev en stor del af importen af den pågældende vare fra Japan til Nederlandene indberettet under en fortrolig KN-kode i den betragtede periode. Der blev anvendt intervaller for at beskytte de fortrolige data, som de interesserede parter havde indsendt. Hvis der var blevet anvendt præcise data i stedet for intervaller for EU-forbruget, ville den ene japanske eksporterende producent have kunnet beregne importen fra den anden japanske eksporterende producent nøjagtigt. Desuden indeholdt de intervaller, som blev anvendt i forordningen om midlertidig told, relevante oplysninger for parterne. Derudover giver intervallerne for EU-forbruget en hensigtsmæssig forståelse af tendenserne i EU-forbruget.

(64)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende EU-forbruget, bekræftes konklusionerne i betragtning 119-124 i forordningen om midlertidig told.

(65)

To eksporterende producenter påstod, at sammenligningen af den kumulative vurdering af importen fra deres respektive lande med importen fra de andre pågældende lande ikke var berettiget: En af de japanske eksporterende producenter påstod, at virksomheden kun eksporterer typer af den pågældende vare af høj kvalitet, og da virksomhedens eksport er faldende, udøver den ikke noget pristryk på EU-markedet. Den amerikanske eksporterende producent påstod, at importen fra USA faldt med 400 % i den betragtede periode, og at virksomheden altid har haft højere prisniveauer end andre producenter. Desuden påstod en bruger, at den kumulative vurdering er uhensigtsmæssig på grund af faldet i importen og forskellen i prisadfærden og derudover den kendsgerning, at en bestemt eksporterende producent sælger varetyper af den pågældende vare, som EU-producenterne og andre producenter fra de pågældende lande ikke sælger.

(66)

Som anført i betragtning 132 i forordningen om midlertidig told er det erkendt, at der var et fald i importen fra Japan og USA i den betragtede periode. Denne import har ikke desto mindre bidraget til at udøve et pristryk på den pågældende vare på EU-markedet. Det blev konstateret, at importen fra Japan og USA dumpes, og deres varer er tydeligvis i direkte konkurrence med EU-varer og varer fra andre eksporterende producenter. Alle typer af den pågældende vare, herunder de typer, der solgtes af de japanske og amerikanske eksporterende producenter, sælges til brug ved fremstilling af transformerkerner, og de sælges til samme relativt begrænsede kundegruppe. Kommissionen afviste derfor påstandene om, at der ikke skulle kumuleres.

(67)

Efter den endelige fremlæggelse gentog den amerikanske eksporterende producent sin påstand om en ikke-kumulativ vurdering og påstod, at virksomhedens typer af den pågældende vare ikke konkurrerer med EU-erhvervsgrenens varer, da de kun sælges på EU-markedet på grund af deres højere kvalitet i forhold til EU-erhvervsgrenens varetyper.

(68)

I tillæg til argumenterne i betragtning 66 vedrørende importen fra USA generelt skal det bemærkes, at en kumulativ vurdering imidlertid foretages på landsdækkende basis, for så vidt angår den fulde varedækning for den pågældende vare og ikke på virksomhedsbasis, hvor der kun tages højde for visse typer af den pågældende vare. Påstanden blev derfor afvist.

(69)

Kommissionen konkluderede, at alle kriterierne i artikel 3, stk. 4, var opfyldt, og importen fra de pågældende lande blev således undersøgt kumulativt med henblik på konstateringen af skade. Konklusionerne i betragtning 125-132 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(70)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 133–136 i forordningen om midlertidig told.

(71)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 137-148 i forordningen om midlertidig told.

(72)

En koreansk eksporterende producent påstod, at de vigtigste skadesindikatorer er fordrejet, da de ikke i tilstrækkelig grad tager højde for udviklingen i varesammensætningen, hvilket førte til en udtynding af den pågældende vare og samme vare i den betragtede periode. Den eksporterende producent påstod, at man for at få et rimeligt og sandfærdigt billede måtte indhente data fra EU-erhvervsgrenen om produktionen i længder, enten i faktiske tal eller i det mindste ved en beregning af de fremstillede længder baseret på varesammensætningen.

(73)

Kommissionen konstaterede, at den eksporterende producent ikke fremlagde oplysninger om, at en længdebaseret metode skulle have ændret nogen af skadesindikatorerne. Desuden er tonnage den mest almindelige mængdeangivelse for den pågældende vare og samme vare i forbindelse med produktion, indkøb og salg heraf. Eurostats data vedrørende den pågældende vare og samme vare er også angivet i tonnage. Det blev derfor konstateret, at analysen af tonnage var en nøjagtig metode, og den interesserede parts påstand i denne henseende blev afvist.

(74)

Ud fra ovenstående konkluderede Kommissionen, at brugen af skadesindikatorerne gav et rimeligt og vejledende billede.

(75)

Den samme interesserede part og en bruger påstod, at nogle af Kommissionens konklusioner i forordningen om midlertidig told var selvmodsigende. I betragtning 220 og 222 i forordningen om midlertidig told forklarede Kommissionen på den ene side, at EU-erhvervsgrenen er i færd med at omstille sin produktion af samme vare fra konventionelle typer til typer med høj permeabilitet. På den anden side blev det i betragtning 150 i forordningen om midlertidig told anført, at produktionskapaciteten steg i den betragtede periode (fra 486 600 ton til 492 650 ton). Det er ifølge de interesserede parter almindeligt kendt, at et øget fokus på tyndere produkter (med høj permeabilitet) automatisk fører til en reduktion i produktionskapaciteten.

(76)

Kommissionen afviste disse påstande. For det første skyldtes stigningen i kapaciteten overvejende en øget kapacitet hos en EU-producent i den betragtede periode. Denne EU-producent er i øjeblikket den eneste, der producerer konventionelle typer af den pågældende vare. Desuden refereres der i betragtning 222 i forordningen om midlertidig told især til fremtiden og ikke udelukkende til den betragtede periode. Denne udtalelse bekræftes yderligere af henvisningen til betragtning 196 i forordningen om midlertidig told, hvori det hedder, at »… EU-producenterne vil skifte til en varesammensætning med lavere kernetab«.

(77)

Ud fra ovenstående bekræftes konklusionerne i betragtning 150-154 i forordningen om midlertidig told.

(78)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 155–158 i forordningen om midlertidig told.

(79)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende udviklingen i de øvrige skadesindikatorer for den betragtede periode, bekræftes konklusionerne i betragtning 159-174 i forordningen om midlertidig told.

(80)

I henhold til grundforordningens artikel 6, stk. 1, blev nedenstående konklusion om skade truffet på baggrund af kontrollerede data for UP. Data for perioden efter UP blev derimod indsamlet og kontrolleret som led i analysen af Unionens interesse (jf. betragtning 110 og 111). Tabellen i betragtning 170 i forordningen om midlertidig told viste rekordstore tab og negativ likviditet fra 2012 og fremefter. Nedenstående konklusion om, at EU-erhvervsgrenen blev forvoldt skade i UP, bekræftes derfor.

(81)

Selv om der blev taget højde for data fra perioden efter UP i forbindelse med visse skadesindikatorer, navnlig den lave fortjeneste i perioden januar-maj 2015, vil dette ikke påvirke konklusionen om, at EU-erhvervsgren forvoldtes skade.

(82)

Ud fra ovenstående, og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 175-179 i forordningen om midlertidig told om, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade i den betragtede periode, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(83)

En række parter påstod, at importen fra de pågældende lande ikke kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, navnlig da der ikke blev konstateret prisunderbud. Det blev desuden påstået, at EU-producenterne selv i mange tilfælde har iværksat og været førende i forbindelse med prisnedsættelser, både på EU-markedet og på andre store markeder. En japansk eksporterende producent tilføjede, at der ikke er sket en betydelig stigning i dumpingimporten, og at importen ikke i væsentligt omfang medfører pristryk eller prisunderbud. Importen kunne således ikke have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, da den ikke kunne have udøvet et pristryk på EU-markedet. Efter den endelige fremlæggelse påstod en japansk eksporterende producent, at Kommissionens konklusion om, at importen i væsentligt omfang udøvede et pristryk på EU-markedet, ikke er tilstrækkelig til at fastslå, at importen havde udøvet et pristryk. Konklusionen om, at der har været prisnedsættelser, godtgør blot en international tendens, hvilket ikke betyder, at importen har udøvet et pristryk på EU-markedet.

(84)

Det blev desuden påstået, at Kommissionen skal opgøre den faktiske skade, der forvoldtes af dumpingimporten, og den skade, der forvoldtes af andre kendte faktorer, og at niveauet for tolden ikke kan være højere end det, der er nødvendigt for at fjerne den skade, der udelukkende kunne tilskrives dumpingimporten. Disse bemærkninger blev fremsat på ny efter den endelige fremlæggelse.

(85)

Påstandene om, at importen fra de pågældende lande ikke kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev ikke understøttet af fakta fra undersøgelsen. Som det fremgår af betragtning 137-164 i forordningen om midlertidig told, faldt dumpingimportens gennemsnitlige enhedspris med ca. 30 % i den betragtede periode. Dumpingimporten udøvede således et væsentligt pristryk på EU-markedet og tvang endda EU-producenterne til at sænke deres salgspriser til langt under omkostningerne for at bringe dem på linje med prisniveauet for importen fra de pågældende lande. Desuden er der et klart tidsmæssigt sammenfald mellem på den ene side niveauet for dumpingimporten til konstant faldende priser og på den anden side EU-erhvervsgrenens tab af salgsmængde og pristrykket, hvilket førte til en tabsgivende situation, jf. betragtning 181-183 i forordningen om midlertidig told.

(86)

Påstanden om, at prisnedsættelserne blot godtgør en international tendens, afvises af følgende årsager: For det første findes der ikke en verdensmarkedspris for den pågældende vare, sådan som det er tilfældet for visse råvarer. For det andet viste konklusionerne om dumping forskellige dumpingmargener, hvilket viser, at prisniveauet varierer på de forskellige markeder. For det tredje viste undersøgelsen, at prisniveauet og de estimerede prisstigninger i forskellige dele af verden (for 2014 indtil første kvartal af 2015) ikke udvikler sig i samme takt. Selv om der for det fjerde var indikationer på et prisfald i flere regioner af verden i undersøgelsesperioden, varierer et sådant prisfald fra region til region, og derfor faldt navnlig priserne på EU-markedet, som jf. betragtning 85 herunder er et åbent marked, markant.

(87)

Selv om der i forordningen om midlertidig told ikke blev konstateret underbud, var EU-producenterne ikke i stand til at sætte deres priser på et niveau over omkostningerne, hvilket resulterede i store tab i den betragtede periode. En situation uden underbud er blot er en af de faktorer, der indgår i skadesanalysen og betyder dog ikke, at dumpingimporten ikke kunne have forårsaget skade. EU-erhvervsgrenens priser var resultatet af det stærke pristryk, som dumpingimporten til lave priser udøvede. Uden det stærke pristryk ville EU-erhvervsgrenen ikke have haft nogen grund til at sænke sine priser til så lave niveauer. EU-producenterne havde ikke andet valg end at sælge til priser, der ligger under kostprisen, for at forsvare deres markedsandel og opretholde en økonomisk fordelagtig produktion som følge af dumpingimportens kraftige pristryk på deres salgspriser. Disse påstande afvises derfor. Med hensyn til påstanden om, at Kommission skal opgøre den faktiske skade, der forvoldtes af dumpingimporten, og den skade, der forvoldtes af andre kendte faktorer, konkluderede Kommissionen desuden, jf. betragtning 201 i forordningen om midlertidig told, at de øvrige faktorer ikke bryder årsagssammenhængen mellem skaden og dumpingimporten, heller ikke i kombination med hinanden.

(88)

Hvad angår priserne og prisfastsættelsen i den betragtede periode, påstod en kinesisk eksporterende producent, at EU-erhvervsgrenen iværksatte prisnedsættelser i begyndelsen af den betragtede periode. En bruger påstod også, at den intense priskrig snarere havde været en direkte følge af, at EU-producenterne og de eksporterende producenter havde forsøgt at bevare eller øge salgsmængder til trods for et faldende forbrug.

(89)

Disse påstande afvises, jf. betragtning 158 i forordningen om midlertidig told. For det første er der ingen beviser for, at EU-erhvervsgrenen iværksatte disse prisnedsættelser. For det andet ville det ikke være økonomisk holdbart for EU-erhvervsgrenen, hvis den begyndte at sælge sine varer med store tab uden at være tvunget til det. Endelig mindes der om, at der er et klart tidsmæssigt sammenfald mellem dumpingimporten til konstant faldende priser og EU-erhvervsgrenens tab af salgsmængde og pristryk, hvilket førte til en tabsgivende situation for EU-erhvervsgrenen.

(90)

Desuden påstod en kinesisk eksporterende producent, at det er vanskeligt at se, hvordan de eksporterende producenters højere priser kan medføre et pristryk. En japansk producent påstod, at Kommissionen ikke godtgjorde nogen sammenhæng mellem prisfaldet i Unionen og importen af den pågældende vare fra de pågældende lande. En bruger rejste tvivl om Kommissionens vigtigste argumenter, da den så bort fra, at der ikke forekom prisunderbud. I samme forbindelse bemærkede en bruger, at en producents evne til at opretholde en langvarig priskrig afhænger af en række faktorer, såsom effektivitet, råvareomkostninger og produktkvalitet, bortset fra styrken og strategien i den gruppe, som producenterne tilhører.

(91)

De interesserede parters påstande afvises af følgende grunde: Bortset fra bemærkningerne i betragtning 87 kan de eksporterende producenter opretholde en aggressiv priskrig især på EU-markedet i længere tid end EU-producenterne af følgende årsag: De eksporterende producenters markedsandel på deres hjemmemarkeder er meget større end EU-producenternes markedsandel i Unionen. EU-markedet er desuden et åbent marked, mens det er vanskeligt for andre konkurrenter, herunder EU-producenterne, at trænge ind på de eksporterende producenters hjemmemarkeder i de pågældende lande. Som resultat af overkapaciteten på verdensmarkedet, der skyldtes den blomstrende aktivitet i årene 2003-2010, blev der indledt en aggressiv priskrig mellem de konkurrerende EU-producenter og de eksporterende producenter i løbet af den betragtede periode. I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at alle eksporterende producenter med undtagelse af én anførte en højere produktionskapacitet end den faktiske produktion i UP. Endelig er der, hvad angår årsagssammenhængen mellem prisfaldet i Unionen og importen af den pågældende vare, en direkte sammenhæng for så vidt angår prisfaldet, dog ikke i samme omfang som for mængden

(92)

Af ovenstående årsager konkluderede Kommissionen, jf. betragtning 145 i forordningen om midlertidig told, at skaden især illustreres ved den begrænsning, som EU-producenterne oplevede som følge af det alvorlige pristryk på deres salgspriser. Pristrykket tvang dem til at sælge til priser under kostprisen for at forsvare deres markedsandel på EU-markedet, hvorved de var i stand til at opretholde et betydeligt produktionsniveau.

(93)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende dumpingimportens virkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 181-183 i forordningen om midlertidig told.

(94)

En interesseret part påstod, at EU-erhvervsgrenen — i modsætning til konklusionerne i betragtning 185 i forordningen om midlertidig told — havde ringe resultater i den betragtede periode, hvilket navnlig skyldtes den faldende efterspørgsel efter konventionelle typer af den pågældende vare på EU-markedet. En anden interesseret part påstod, at faldet i EU-forbruget på ca. 11 % er den væsentlige årsag til, at EU-erhvervsgrenen ikke forvoldtes væsentlig skade på grund af importen fra de eksporterende producenter. Denne interesserede part påstod, at tendensen i mønstret for EU-erhvervsgrenens resultater i form af salgsmængder følger nøjagtig den samme udvikling som faldet i EU-forbruget, og det er derfor det mest afgørende element i forbindelse med EU-erhvervsgrenens skade.

(95)

Som det fremgår af betragtning 121 og 156 i forordningen om midlertidig told, forekom der ganske vist en ensartet udvikling i EU-forbruget og i EU-erhvervsgrenens salgsmængder, selv om faldet i EU-erhvervsgrenens salgsmængder var lidt større end faldet i forbruget. Som før nævnt var den vigtigste faktor for fastlæggelsen af skade, at EU-producenterne var tvunget til at sælge til priser under kostprisen. Den interesserede parts påstande i denne henseende bør derfor afvises. Desuden fastholder Kommissionen, at den økonomiske krise medførte et fald i efterspørgslen i Unionen, jf. betragtning 184 i forordningen om midlertidig told, men det er ikke den væsentligste årsag til skaden. Selv om forbruget i Unionen faldt mellem 2011 og 2012, var forbruget i 2012 i den forbindelse næsten det samme som i 2010. Ikke desto mindre havde EU-erhvervsgrenen i 2010 en fortjeneste på 14 %, mens den havde et tab på næsten 10 % i 2012. Selv om den økonomiske krise bidrog til skaden, kunne det således ikke konkluderes, at dette kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen.

(96)

Konklusionerne i betragtning 184 og 185 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(97)

Den kinesiske eksporterende producent påstod, at mange andre faktorer end dumpingimporten kunne forklare EU-producenternes udfordringer, såsom høje råvarepriser, CO2-kvotehandel og måske allervigtigst den økonomiske usikkerhed og det markant lavere forbrug især i Sydeuropa.

(98)

Der kan være tale om en komparativ ulempe for EU-producenterne, hvis mange andre faktorer (herunder høje råvarepriser osv.) sammenlignes med omkostningerne hos de eksporterende producenter i f.eks. Rusland, Kina og USA.

(99)

Disse argumenter giver imidlertid ikke en tilstrækkelig forklaring på, hvorfor EU-erhvervsgrenen stadig var i stand til at opnå en fortjeneste på ca. 14 % i 2010 og i årene før, eftersom denne mulige komparative ulempe, for så vidt angår omkostninger, var den samme i 2010 og årene før.

(100)

Derfor afvises denne påstand.

(101)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende importen fra tredjelande, bekræftes konklusionerne i betragtning 189 og 190 i forordningen om midlertidig told.

(102)

To eksporterende producenter påstod, at oplysningerne vedrørende EU-producenternes eksport er bevis på deres aggressive prispolitik, idet disse priser ligger markant under de vejede gennemsnitlige EU-salgspriser på EU-markedet og endda under deres kostpris. En anden eksporterende producent påstod, at Kommissionen burde skelne behørigt mellem de skadevoldende virkninger af den økonomiske krise og EU-erhvervsgrenens ringe eksportsalg. En anden bruger påstod, at Kommissionens konklusion om, at eksportresultaterne var blevet opretholdt på et højt niveau og ikke havde været afgørende for EU-erhvervsgrenens skade, ikke er understøttet af data, idet eksportsalget faldt med 22,7 %, mens hjemmemarkedssalget faldt med 11 % i den betragtede periode.

(103)

Disse påstande blev afvist af følgende grunde. EU-producenternes enhedspriser ved eksportsalg er lavere end deres priser på EU-markedet, hvilket skal ses i lyset af, at dette omfatter en stor andel GOES af andensortering, som hovedsagelig eksporteres og sælges med rabat. Desuden blev det allerede i betragtning 193 i forordningen om midlertidig told erkendt, at eksportresultaterne bidrog til skaden, men at de ikke brød årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen.

(104)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende virkningen af EU-erhvervsgrenens eksportresultater, bekræftes konklusionerne i betragtning 191-193 i forordningen om midlertidig told.

(105)

En anden interesseret part nævnte, at EU-erhvervsgrenen lider under en massiv overkapacitet, og at faldet i EU-producenternes produktionsmængder hovedsagelig kan tilskrives faldet i forbruget i Unionen og den markante tilbagegang i EU-producenternes eksportmængder især mellem 2012 og 2013.

(106)

Denne påstand blev afvist, da den påståede overkapacitet nærmere er en følge af dumpingimporten end en årsag til den skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 194-197 i forordningen om midlertidig told.

(107)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger om ovenstående, bekræftes konklusionerne i betragtning 194-197 i forordningen om midlertidig told.

(108)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger om ovenstående, bekræftes konklusionerne i betragtning 198 og 199 i forordningen om midlertidig told.

(109)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende årsagssammenhængen, bekræftes konklusionerne i betragtning 200-202 i forordningen om midlertidig told.

(110)

I henhold til grundforordningens artikel 6, stk. 1, skal oplysninger vedrørende en periode efter undersøgelsesperioden normalt ikke tages i betragtning. Når det bestemmes, om der er tale om en EU-interesse, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 1, kan oplysninger fra en periode efter undersøgelsesperioden tages i betragtning i den forbindelse (3).

(111)

Der blev modtaget bemærkninger vedrørende behovet for at tage højde for vigtige udviklinger i perioden efter undersøgelsesperioden fra både brugere og eksporterende producenter. De fleste bemærkninger og påstande, der blev modtaget efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, vedrørte følgende udviklinger efter undersøgelsesperioden. Typer af den pågældende vare med høj permeabilitet er i stigende grad en mangelvare på EU-markedet navnlig i forbindelse med ikrafttrædelsen af første trin i forordningen om miljøvenligt design (jf. betragtning 233 i forordningen om midlertidig told), men også fordi EU-producenterne angiveligt ikke er i stand til at forsyne markedet med den fornødne kvalitet af disse varetyper med høj permeabilitet. Desuden steg priserne på den pågældende vare og samme vare markant efter UP. Parterne påstod endvidere, at Kommissionen har undervurderet de midlertidige foranstaltningers virkninger for transformerindustrien, navnlig ved at undervurdere den pågældende vares andel i de samlede produktionsomkostninger hos brugerne. Endelig blev det påstået, at EU-producenterne havde fortjeneste, og at de derfor ikke længere behøvede beskyttelse.

(112)

Disse påståede udviklinger efter UP, navnlig kombinationen af en ændring i de retlige rammer, en markant stigning i priserne og en mangel på bestemte varetyper på markedet, hvis denne bekræftes, er i betragtning af de særlige omstændigheder i denne sag relevante for vurderingen af Unionens interesser i forbindelse med indførelsen af hensigtsmæssige foranstaltninger. Kommissionen besluttede derfor exceptionelt at foretage en nærmere undersøgelse af disse udviklinger efter UP i perioden mellem juli 2014 og maj 2015. Som det fremgår af betragtning 5 ovenfor og i betragtning af erklæringerne i betragtning 27, 224 og 239 i forordningen om midlertidig told, blev der indsamlet supplerende oplysninger om udviklingerne efter UP, og der blev aflagt kontrolbesøg hos en række brugere og EU-producenter efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger.

(113)

Visse interesserede parter hævdede, dels at det ikke var nødvendigt at indføre foranstaltninger, idet EU-erhvervsgrenens rentabilitet i perioden efter undersøgelsesperioden nåede op på et højt niveau som følge af væsentligt højere priser, dels at markedet havde reguleret sig selv. Det fulgte heraf, at EU-erhvervsgrenen angiveligt ikke længere led skade efter UP.

(114)

Som det fremgår af betragtning 5 ovenfor, blev der gennemført otte supplerende kontrolbesøg med henblik på at kontrollere disse påstande. Kontrollen viste, at rentabiliteten hos de enkelte EU-producenter varierer, men i gennemsnit havde EU-producenterne tab på – 16,6 % i perioden juli-december 2014 og fik først en fortjeneste på 1,1 % i perioden januar-maj 2015. Det blev derfor konkluderet, at EU-erhvervsgrenens genrejsning var beskeden efter UP. Disse procentangivelser er vejede gennemsnit af rentabiliteten før skat for alle EU-producenter som anført i deres respektive resultatopgørelser for perioden januar-maj 2015, udtrykt i procent af deres salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder.

(115)

Efter den endelige fremlæggelse påstod en brugersammenslutning, at EU-producenterne ikke længere forvoldes skade, da de opererer på fuld kraft og knap nok er i stand til at følge med efterspørgslen. En bruger fremsatte en lignende bemærkning, nemlig at man som følge af de fortsat stigende priser kunne forvente fortjenstmargener på over 5 % allerede i foråret 2015.

(116)

I henhold til grundforordningens artikel 6, stk. 1, blev nedenstående konklusion om skade imidlertid truffet på grundlag af kontrollerede data for UP. Der blev på den anden side indsamlet og kontrolleret data for perioden efter UP som led i analysen af Unionens interesser. Tabellen i betragtning 170 i forordningen om midlertidig told viste rekordstore tab og negativ likviditet fra 2012 og fremefter.

Selv når der tages højde for data for perioden efter UP, forvoldes EU-erhvervsgrenen stadig skade: Den lave fortjeneste i perioden januar-maj 2015 kan ikke kompensere for de fire år i træk med store tab. Desuden er skadesanalysen baseret på en lang række faktorer, og rentabiliteten er blot en af mange.

(117)

Konklusionen om, at EU-erhvervsgrenen blev forvoldt skade i UP, bekræftes derfor. Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens interesser, konkluderes det, at indførelsen af en antidumpingtold vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, da erhvervsgrenen dermed vil kunne genrejse sig efter virkningerne af den skadevoldende dumping.

(118)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende ikke forretningsmæssigt forbundne importørers og forhandleres interesser, bekræftedes konklusionerne i betragtning 208-212 i forordningen om midlertidig told.

(119)

Som det fremgår af betragtning 5 og 6, blev der indsamlet supplerende oplysninger fra brugere om udviklingen i perioden efter UP, og der blev gennemført kontrolbesøg hos fem store brugere, som indsendte uddybende oplysninger efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger.

(120)

En interesseret part påstod, at den tegner sig for en meget stor del af transformerindustrien i EU, som består af små, mellemstore og store virksomheder med produktion i de fleste EU-medlemsstater. Den interesserede part påstod, at mange små og mellemstore virksomheder vil blive hårdest ramt af foranstaltningerne. I den forbindelse påstod den sammenslutning, der repræsenterer de italienske transformervirksomheder, at de italienske små og mellemstore virksomheder tegner sig for 60 % af den samlede omsætning i Italien.

(121)

Påstanden om, at mange små og mellemstore (SMV) transformervirksomheder vil blive hårdest ramt af foranstaltningerne kunne ikke systematisk evalueres, da der ikke forelå tilstrækkelige beviser. Påstanden er dog tilsyneladende plausibel i lyset af de oplysninger, som blev indhentet fra de fem kontrollerede brugere, hvoraf én tilhører kategorien SMV.

(122)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger meddelte flere brugere, at udvalget af typer med høj permeabilitet i Unionen er begrænset, og at situationen forværredes efter UP. De påstod, at det begrænsede udvalg skyldes den stigende ubalance mellem udbudssiden og den stigende efterspørgsel blandt brugerne efter disse særlige typer af den pågældende vare. De påstod i den forbindelse, at EU-erhvervsgrenens kapacitet ikke er tilstrækkelig til at dække den stigende efterspørgsel på EU-markedet, og at der ikke findes andre alternative kilder bortset fra de eksporterende producenter. Til trods for EU-producenternes strategiske beslutning om at producere forholdsvis flere typer med høj permeabilitet end konventionelle typer af den pågældende mente de stadig, at det vil tage lang tid at foretage denne omstilling, da man også skal opbygge og konsolidere den nødvendige tekniske ekspertise. Desuden påstod enkelte brugere, at vedtagelsen af eventuelle antidumpingforanstaltninger overfor importen fra de pågældende lande ville få en skadelig virkning på udbuddet af typer med høj permeabilitet i Unionen som følge af manglende produktionskapacitet og avanceret teknisk kapacitet hos EU-producenterne. I den forbindelse påstod EU-erhvervsgrenen, at den ikke er pålagt nogen retlig forpligtelse til at dække den samlede efterspørgsel i Unionen efter disse typer.

(123)

Oplysningerne fra perioden efter UP viste, at EU-producenterne stadig ikke er i stand til at dække den samlede efterspørgsel efter alle typer af GOES med høj permeabilitet og navnlig varetyper med et maksimalt kernetab på 0,90 W/kg og derunder. Der blev desuden noteret uafsluttede ordrer og forsinkede leveringer for disse typer til trods for at der tidligere blev indgået aftaler om leveringsbetingelserne, særlig efter UP. En koreansk eksporterende producent, som i UP hovedsagelig eksporterede typer af den pågældende vare med høj permeabilitet, indstillede sin eksport til Unionen efter UP. Årsagen til dette er ukendt. Det forventes endvidere, at efterspørgslen efter typer af den pågældende vare med høj permeabilitet i det dyre segment fortsat vil stige efter gennemførelsen af trin 1 i forordningen om miljøvenligt design, som trådte i kraft i juli 2015, jf. betragtning 140 ff.

(124)

En række brugere bemærkede i forbindelse med den tekniske ekspertise og kvalitetsproblemerne, at selv i tilfælde, hvor EU-erhvervsgrenen producerede GOES med den fornødne garanti for lavest muligt kernetab, var den vare med samme kernetab, som indkøbes fra de eksporterende producenter, generelt af en højere kvalitet, hvad angår maksimalt kernetab og støjniveau.

(125)

Brugerne fremlagde dokumentation vedrørende perioden efter UP, som bevis for de kvalitetsproblemer, de er stødt på, navnlig i forbindelse med EU-producenterne. Brugerne understøttede deres påstande med beviser på grundlag af interne statistikker og teknisk kontrol.

(126)

Efter den endelige fremlæggelse påstod en bruger, at manglen på typer af den pågældende vare med høj permeabilitet er det direkte resultat af EU-producenternes manglende investeringer. Brugeren påstod, at spørgsmålet om, hvorvidt EU-erhvervsgrenen for GOES vil investere i produktion af GOES af førstesortering, er ren spekulation. En anden bruger påstod, at det ikke er sandsynligt, at EU-producenterne nu vil kunne opnå kvaliteten og kapaciteten til at dække EU-brugernes behov på kort og mellemlang sigt.

(127)

Efter den endelige fremlæggelse påstod en bruger, at spørgsmålet om udbudsmangel — i modsætning til den nuværende procedure — var en af de tvingende årsager til ikke at medtage foranstaltningerne i analysen af Unionens interesser i sagen om syntetiske fibre af polyester, da EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at gøre den nødvendige indsats for at efterkomme EU-efterspørgslen (4).

(128)

Sagen om syntetiske fibre af polyester og den nuværende sag kan ikke sammenlignes af to grunde. I modsætning til den nuværende sag blev klagen i sagen om syntetiske fibre af polyester trukket tilbage. Dermed var vurderingen af Unionens interesser anderledes. Når en klage trækkes tilbage, kan en procedure i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 1, afsluttes, medmindre en sådan afslutning ikke ville være i Unionens interesse. I den foreliggende sag finder artikel 21, stk. 1, anvendelse, og denne foreskriver, at de foranstaltninger[…] ikke må anvendes, når myndighederne på grundlag af alle fremlagte oplysninger klart kan fastslå, at det ikke er i Unionens interesse at anvende sådanne foranstaltninger.

(129)

En anden forskel i forhold til sagen om syntetiske fibre af polyester var, at EU-producenterne i sagen om syntetiske fibre af polyester konverterede den pågældende vare (5) til andre varer (ikke den pågældende vare). I den foreliggende sag forsøger EU-producenterne derimod at følge med ved at producere stadig flere varer af typen med høj permeabilitet.

(130)

Kommissionen kan ikke forudse, om EU-producenterne vil opnå den kvalitet og kapacitet, der er nødvendig for at efterkomme EU-brugernes behov inden for en overskuelig fremtid, navnlig hvad angår udbuddet af visse typer af GOES med høj permeabilitet. Målet med en antidumpingundersøgelse er dog ikke at skabe en erhvervspolitik; målet er udelukkende at vende tilbage til lige konkurrencevilkår mellem EU-producenter og eksporterende producenter.

(131)

Kontrollen af oplysningerne viste dog, at producenterne har investeret i produktion af typer af den pågældende vare med høj permeabilitet, selv om dette har været en udfordring som følge af EU-producenternes vanskelige økonomiske situation i hele den betragtede periode. En producent fremlagde bevis for, at en ny produktionslinje for GOES af førstesortering skulle være iværksat i august 2015.

(132)

Ud fra ovenstående konkluderes det, at udbuddet af typer med høj permeabilitet i Unionen var begrænset i UP, og at situationen forværredes efter UP, hvilket navnlig skyldtes den stigende efterspørgsel efter ikrafttrædelsen af trin 1 i forordningen om miljøvenligt design.

(133)

En eksporterende producent påstod, at priserne for den pågældende vare efter UP steg med mellem 50 % og 70 % i forhold til de gennemsnitlige salgspriser for den påældende vare i den betragtede periode. En anden eksporterende producent påstod, at priserne steg med ca. 30 % mellem marts 2014 og marts 2015 på grundlag af offentlige indekser Mange brugere indsendte lignende bemærkninger. En bruger påstod eksempelvis, at priserne steg med ca. 8 % og 25 %, når man sammenligner priserne i andet halvår 2014 og første halvår 2015 med priserne i den betragtede periode. En anden bruger påstod f.eks., at prisstigningen i april 2015 har været på over 45 % for typer af den pågældende vare med høj permeabilitet og over 25 % for konventionelle typer i sammenligning med juni 2014. Brugeren påstod også, at denne prisudvikling er vedvarende og vil fortsætte på kort, mellemlang og lang sigt. Mange brugere påstod også, at alle disse prisstigninger i sidste ende ville medføre anlægslukninger, tab af beskæftigelse i Unionen og udflytning af visse operationer til lande uden for Unionen.

(134)

En interesseret part, som dog erkendte prisstigningerne efter undersøgelsesperioden, påstod derimod, at disse prisstigninger efter undersøgelsesperioden stadig ikke var over prisniveauet i 2010 og 2011.

(135)

Undersøgelsen viste, at de påståede prisstigninger i perioden efter UP ganske rigtigt fandt sted. På grundlag af data fra EU-producenterne steg priserne for samme vare gennemsnitligt med 3 % i perioden juli-december 2014 og med 14 % i perioden januar-maj 2015 i forhold til de faktiske gennemsnitlige priser i undersøgelsesperioden. På grundlag af foreliggende data fra de samarbejdsvillige brugere blev der desuden observeret prisstigninger for den pågældende vare på ca. 30 %, og for visse varetyper endda mere, i perioden efter UP indtil maj 2015.

(136)

Det blev konstateret, at priserne begyndte at stige i andet halvår 2014 og fortsatte med at stige yderligere i første halvår 2015. Der er observeret prisstigninger for både typer med høj permeabilitet og konventionelle typer af den pågældende vare og samme vare. På grundlag af spottjeks af visse kontrakter mellem brugere og producenter, som blev indgået i andet halvår 2015, forventes priserne for disse ordrer desuden at være mellem 22 % og 53,5 % højere end i undersøgelsesperioden.

(137)

Ud fra ovenstående konkluderes det, at der forekom prisstigninger i perioden efter UP (indtil maj 2015) både for typer med høj permeabilitet og konventionelle typer af den pågældende vare og samme vare. Desuden forventes priserne, som forklaret i betragtning 133, at stige yderligere i andet halvår 2015.

(138)

Som det fremgår af betragtning 228 i forordningen om midlertidig told, udgør GOES som råmateriale ca. 6-13 % af de samlede omkostninger til produktion af transformere på grundlag af data og prisniveauer i UP. En eksporterende producent og adskillige brugere anfægtede disse procentangivelser og mente, at de er væsentligt undervurderede selv for UP, hvor priserne for GOES var meget lavere end i perioden efter UP. Desuden mente samtlige brugere, at priserne begyndte at stige markant efter udløbet af undersøgelsesperioden. Procentangivelsen på 6-13 % blev baseret på data fra de samarbejdsvillige brugere, som efterfølgende blev kontrolleret og således blev korrekt citeret i forordningen om midlertidig told. Kommissionen erkender ikke desto mindre, at selv om den præcise procentangivelse for omkostninger til GOES afhænger af transformertypen, resulterer stigningen i prisen for GOES efter UP logisk set i en stigning i omkostningerne til produktion af transformere, hvilket vil påvirke EU-transformerproducenternes konkurrencesituation. Konkurrencesituationen for transformerproducenter uden for Unionen blev ikke desto mindre også påvirket af den samme prisstigning for GOES som på EU-markedet fra andet halvår 2014 og fremefter på markeder som f.eks. Kina, Indien og Nordamerika.

(139)

Kommissionen accepterer påstandene om, at indførelsen af foranstaltninger vil føre til en yderligere stigning i priserne for GOES for brugerne. Kommissionen konkluderer desuden, at brugerindustriens konkurrenceevne ville blive endnu mere negativt påvirket, hvis foranstaltningerne indføres i form af en værditold i betragtning af de markante prisstigninger, der forekom efter undersøgelsesperioden.

(140)

Som det fremgår af betragtning 233 i forordningen om midlertidig told, trådte trin 1 i forordningen om miljøvenligt design i kraft den 1. juli 2015 og omfatter nye krav til miljøvenligt design, for så vidt angår små, mellemstore og store effekttransformere med henblik på at forbedre deres energieffektivitet.

(141)

Efter den midlertidige fremlæggelse af oplysninger fremsatte en række brugere følgende bemærkninger. For det første fører gennemførelsen af trin 1 til en større efterspørgsel i Unionen efter typer af GOES med høj permeabilitet, særlig typer af GOES med et maksimalt kernetab på 0,90 W/kg og derunder. For det andet kan tendensen til at købe typer med høj permeabilitet og de laveste kernetab sandsynligvis ikke vendes, idet trin 2 (med endnu skrappere krav fra 2021) vil afføde en endnu større efterspørgsel efter typer med høj permeabilitet. For det tredje gennemfører andre lande i verden (f.eks. Kina, Indien osv.) også lignende krav til energieffektivitet, hvilket fører til en større efterspørgsel efter typer af GOES med høj permeabilitet på verdensplan. Selv om det er sandt, at trin 1 i et vist omfang kan overholdes ved at bruge konventionelle typer af GOES, vil dette for det fjerde medføre supplerende omkostninger for brugerne, idet der skal designes en anderledes og større transformer, hvilket kræver væsentligt flere input i form af teknik, arbejdskraft og materialer. Produktspecifikationerne for en given transformer vil i visse tilfælde overhovedet ikke gøre det muligt at anvende konventionelle typer af GOES.

(142)

Kommissionen konkluderede, at denne stigende efterspørgsel — ikke blot i Unionen men også på verdensplan — sandsynligvis vil føre til en forværret negativ påvirkning af udbuddet af typer med høj permeabilitet og især typer med et maksimalt kernetab på 0,90 W/kg og derunder, og dermed højst sandsynligt føre til yderligere prisstigninger. Det er derfor i Den Europæiske Unions offentlige interesse, som afspejlet i retligt bindende produktstandarder, at sikre et tilstrækkeligt udbud af typer med høj permeabilitet til produktion og salg af transformere i Unionen, uanset deres oprindelse.

(143)

Ud fra ovenstående konkluderes det, at foranstaltningerne vil føre til endnu en betydelig stigning i importpriserne udover de stigninger, der allerede er observeret i perioden efter UP.

(144)

Det konkluderes, at de endelige foranstaltninger vil give EU-producenterne mulighed for igen at opnå bæredygtige fortjenstniveauer. Hvis der ikke indføres foranstaltninger, ville det blive usikkert, om EU-erhvervsgrenen vil kunne foretage de nødvendige investeringer for yderligere at udvikle sine typer af samme vare med høj permeabilitet, som efterspørges af brugerne, og som faktisk er nødvendige, for at transformerne overholder kravene til miljøvenligt design.

(145)

Hvad angår brugernes interesser, vil indførelsen af foranstaltninger med det foreslåede niveau få en negativ virkning på priserne for transformere og på beskæftigelsen i brugerindustrien, men denne virkning kan i betragtning af de markedsvilkår, der observeredes i UP, ikke betragtes som uforholdsmæssig stor.

(146)

Efter en vurdering af alle de forskellige interesser som helhed konkluderes det således, at der ikke er nogen tvingende grunde til ikke at indføre en endelig antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i de fem pågældende lande.

(147)

Efter den endelige fremlæggelse bemærkede en række interesserede parter, at Kommissionen bl.a. pegede på en konstant og væsentlig prisstigning for alle typer i perioden efter UP, og at EU-producenterne på ny opnåede en rentabilitet på 1,1 % i perioden januar-maj 2015. Det blev derfor påstået, at indførelsen af told var imod Unionens interesser. En anden bruger påstod, at store dele af transformerproduktionen i Unionen som følge af prisstigningerne i øjeblikket er tabsgivende, navnlig blandt SMV'erne, hvorimod GOES-industrien i Unionen opnår betragtelige fortjenester.

(148)

Der henvises til betragtning 116, for så vidt angår EU-producenternes rentabilitet. Som det fremgår af betragtning 149 og 169 har de markante prisstigninger bl.a. betydet, at Kommissionen har ændret foranstaltningernes form for at opnå en bedre balance mellem de interesserede parters interesser. Kommissionen minder også om, at skaden som allerede nævnt analyseres på grundlag af kontrollerede data for UP, hvorimod data for perioden efter UP kun anvendes som led i analysen af Unionens interesser.

(149)

I lyset af udviklingen efter UP og for at begrænse eventuelle alvorlige indvirkninger på brugerne, som er stærkt afhængige af forsyninger af den pågældende vare og navnlig typer med høj permeabilitet i det dyre segment, fandt Kommission, at det er i Unionens interesse at ændre foranstaltningernes form og ikke indføre en værditold, men i stedet en variabel told. Hvis der indførtes en værditold i tillæg til prisstigningerne efter UP, ville brugerne blive uforholdsmæssigt hårdt ramt, hvilket ville påvirke deres konkurrenceevne over for konkurrenter uden for Unionen negativt i betragtning af den øgede efterspørgsel og det manglende udbud på markedet af især typer med høj permeabilitet. Målet i forordningen om miljøvenligt design er desuden at sikre et tilstrækkeligt udbud af varetyper med høj permeabilitet, og det ville blive undermineret ved indførelsen af foranstaltninger i form af en værditold i betragtning af den øgede efterspørgsel efter især varetyper med høj permeabilitet.

(150)

Efter den foreløbige og den endelige fremlæggelse anfægtede EU-erhvervsgrenen den målfortjeneste, der blev anvendt til at fastlægge skadestærsklen i betragtning 245 i forordningen om midlertidig told. EU-erhvervsgrenen påstod, at en fortjenstmargen før skat på 14 % ville være et rimeligt og markedsbaseret fortjenstniveau baseret på fortjenstmargenen før skat hos erhvervsgrenen i 2010.

(151)

Som det fremgår af betragtning 243 i forordningen om midlertidig told, svarede den fortjenstmargen, der blev anvendt til at fastsætte skadestærsklen, til den fortjenstmargen, som EU-erhvervsgrenen med rimelighed kunne forvente at opnå på normale konkurrencevilkår uden dumpingimport. Der er tale om den procentsats, der anvendtes i den tidligere undersøgelse, hvor EU-erhvervsgrenens salg var rentabelt. Som det fremgår af betragtning 242 i forordningen om midlertidig told, blev den gennemsnitlige fortjeneste i 2010 anset for at være exceptionelt høj, idet der tages hensyn til tab fra 2011 og de kraftigt stigende priser, selv i 2010, for GOES på verdensmarkedet. Det konkluderes derfor, at det er rimeligt at fastlægge målfortjenstmargenen til 5 %.

(152)

En japansk eksporterende producent anmodede om en høring med høringskonsulenten i handelsprocedurer. Parten anfægtede Kommissionens brug af artikel 2, stk. 9, i forbindelse med skadesberegningerne, og anførte, at artikel 2, stk. 9, forekommer under dumpingbestemmelserne i grundforordningen og derfor ikke kan anvendes til beregning af skade. Den interesserede part påstod desuden, at de forarbejdningsomkostninger i forbindelse med rullestansning af hele ruller, som blev oplyst af en forretningsmæssigt forbundet part på EU-markedet, ikke burde være blevet fratrukket, og at omkostningerne efter import var sat for lavt. Denne bemærkning blev på ny fremsat efter den endelige fremlæggelse. En koreansk eksporterende producent fremsatte en lignende påstand og mente, at prisen ved fri omsætning burde baseres på den pris, som virksomhedens forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen faktisk opkrævede af de første uafhængige kunder i Unionen.

(153)

Formålet med at beregne en skadesmargen er at fastslå, hvorvidt det ville være tilstrækkeligt, at der for eksportprisen for dumpingimporten skal gælde en lavere toldsats end den, der er baseret på dumpingmargenen, for at afhjælpe den skade, som dumpingimporten har forvoldt. Vurderingen bør foretages på grundlag af eksportprisen, Unionens grænse, som anses for at være et niveau, der kan sammenlignes med EU-erhvervsgrenens pris ab fabrik. Ved salg gennem forretningsmæssigt forbundne importører beregnes eksportprisen, på samme måde som ved beregning af dumpingmargenen, på grundlag af videresalgsprisen til den første uafhængige kunde behørigt justeret i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9. Da eksportprisen er et nødvendigt element i forbindelse med beregning af skadesmargenen, og da denne artikel er den eneste artikel i grundforordningen, der fastlægger beregningen af eksportprisen, er anvendelsen af denne artikel altså berettiget. Artikel 2, stk. 9, fastlægger også grundlaget for at fratrække forarbejdningsomkostningerne, idet der foretages justeringer for samtlige omkostninger, som er afholdt mellem importen og videresalget af varen. Kommissionen konkluderede derfor, at den anvendte metode var fyldestgørende og afviste disse påstande.

(154)

En anden japansk eksporterende producent påstod, at det på grundlag af oplysningerne i den foreløbige fremlæggelse af oplysninger ikke var muligt at fremsætte bemærkninger til, om Kommissionens konklusioner om skade var korrekte og relevante. I den forbindelse anmodede den japanske eksporterende producent den 27. maj 2015 om uddybninger af og fremlæggelse af visse oplysninger, som var blevet udeladt. Parten påstod også, at Kommissionen i sin besvarelse af 4. juni 2015 ikke behandlede anmodningen behørigt og ikke gav virksomheden mulighed for at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden og relevansen af konklusionerne om skade. Efter den endelige fremlæggelse gentog den japanske eksporterende producent sine argumenter og påstod, at høringskonsulenten anbefalede, at der skulle fremlægges yderligere oplysninger. Dernæst påstod virksomheden i forbindelse med en del af virksomhedens eksport af hele ruller med uafgratede kanter, for hvilke eksportprisen udgjorde værdien af hele ruller med afgratede kanter, at justeringen af eksportprisen for fysiske forskelle med henblik beregningen af skadesmargenen ikke fuldt ud tog højde for markedsværdien af afgratede ruller (i modsætning til uafgratede ruller) og derfor ikke overholder de gældende regler og tilsvarende praksis. En koreansk eksporterende producent påstod også, at virksomhedens ret til at forsvare sig ikke var blevet overholdt, idet der blev givet en utilstrækkelig forklaring på sammenligningen af de forskellige varetyper i den foreløbige fremlæggelse af oplysninger.

(155)

For det første vurderede Kommissionen, at anmodningen om fremlæggelse af supplerende oplysninger ikke kunne følges til fulde, da Kommissionen er forpligtet til at beskytte de øvrige interesserede parters, i dette tilfælde EU-producenternes, identitet. Da der ikke er andre måder at beskytte identiteten på og samtidig forsyne parterne med fyldestgørende oplysninger, fandt Kommissionen, at de intervaller, som blev anvendt i den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, var hensigtsmæssige. Fremlæggelsesdokumentet indeholdt således alle nødvendige oplysninger i en balancegang mellem fyldestgørende oplysninger på den ene side og beskyttelse af identiteten på den anden side.

(156)

Hvad angår den japanske eksporterende producents specifikke bemærkninger, som blev fremsat efter den endelige fremlæggelse, henvises der i referatet fra høringen med høringskonsulenten i handelsprocedurer snarere til meningsforskelle mellem den japanske eksporterende producent og Kommissionens tjenestegrene, som førte til, at høringskonsulenten anbefalede yderligere drøftelser. Høringskonsulenten i handelsprocedurer foreslog desuden at efterprøve Kommissionens beregninger som et alternativ til at fremlægge fortrolige data. Der blev afholdt et opfølgende møde med den japanske eksporterende producent den 30. juli 2015 for at klarlægge og fremlægge yderligere oplysninger. I den endelige fremlæggelse blev der desuden fremlagt supplerende oplysninger for denne japanske eksporterende producent (såsom målprisen for en bestemt varetype, oplysninger om de samlede salgsværdier og -mængder i EU). Endelig kontrollerede høringskonsulenten også skadesberegningerne og fandt ingen uregelmæssigheder eller fejl. Høringskonsulenten i handelsprocedurer underrettede den japanske eksporterende producent herom.

(157)

For det andet erkendte Kommissionen vedrørende justeringerne for afgratning, at der kunne foretages en rimelig justering på grundlag af en tilpasning af vægten (hele uafgratede ruller i modsætning til hele ruller med afgratede kanter). Efter indførelsen af de midlertidige antidumpingforanstaltninger blev niveauet for denne justering rettet, idet de procentangivelser, der anvendtes til at justere vægten i den midlertidige fase, ikke var helt nøjagtige. Procentsatsen for tab af udbytte, som blev anvendt i forbindelse med justeringen, var baseret på oplysninger, som blev indsamlet under kontrolbesøget hos en japansk eksporterende producent. Efter den endelige fremlæggelse gentog den japanske eksporterende producent sine bemærkninger.

(158)

Kommissionen konkluderede, at denne rettede justering nøjagtigt afspejlede forskellen i markedsværdien mellem afgratede og uafgratede ruller. Den beregning, som den japanske eksporterende producent indsendte, blev ikke fundet nøjagtig, idet der i beregningen af forskellen mellem gennemsnitspriserne for afgratede og uafgratede ruller ikke blev taget hensyn til nettovægten af afgratede produkter.

(159)

Samme japanske eksporterende producent påstod også, at den foreløbige fremlæggelse af oplysninger indeholdt en række fejl. Der blev ganske rigtigt fundet visse mindre regnefejl i den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, som nu er blevet rettet. Efter disse rettelser og rettelsen i foregående betragtning blev skadesmargenen for denne japanske virksomhed rettet til 39,0 %. Beregningerne blev, jf. ovenfor, kontrolleret af høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(160)

Den russiske eksporterende producent påstod, at EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger, som blev anvendt ved underbudsberegningen, for visse varetyper var urealistisk høje, når der sammenlignes med næsten identiske varetyper. Efter den endelige fremlæggelse blev dette argument gentaget med en påstand om, at der forekom uregelmæssigheder i Kommissionens underbudsberegninger, og det blev påpeget, at produktionsomkostningerne for to ens typer af den pågældende vare var markant forskellige.

(161)

Kommissionen fastslog dog, at EU-erhvervsgrenens oplysninger om produktionsomkostningerne var nøjagtige. Navnlig de to ens typer, som den russiske eksporterende producent henviste til, blev analyseret og sammenlignet med produktionsomkostningerne for andre typer. Eventuelle forskelle i produktionsomkostningerne for visse varetyper i forhold til næsten identiske varetyper kan skyldes en anderledes sammensætning af de EU-producenter, der producerer disse typer.

(162)

Derudover påstod den russiske eksporterende producent, at der er en manglende symmetri mellem dumping- og skadesberegningerne, for så vidt angår behandlingen af ikke-førstesorteringsprodukter. Det blev i påstanden påpeget, at den pågældende vare fra Rusland af »anden og tredje sortering« ikke burde sammenlignes med EU-erhvervsgrenens varer af »første og anden sortering«, jf. betragtning 147 i forordningen om midlertidig told.

(163)

Den kendsgerning, at ikke-førstesorteringsprodukter for at opnå en rimelig sammenligning ikke blev sammenligt med EU-erhvervsgrenens varer, påvirkede efter Kommissionens opfattelse hverken nøjagtigheden af dumpingberegningen eller af skadesberegningen. Tværtimod blev der i forbindelse med sidstnævnte kun sammenlignet identiske varetyper for at opnå en rimelig sammenligning. Påstanden blev derfor afvist.

(164)

De kinesiske eksporterende producenter påstod, at underbudsberegningen i den foreløbige fremlæggelse af oplysninger var ukorrekt, navnlig da beregningerne angiveligt var baseret på de gennemsnitlige EU-priser, der blev fremlagt i forordningen om midlertidig told.

(165)

Denne påstand blev afvist. Den kinesiske eksporterende producent producerede og solgte i Unionen kun en del af varetyperne, som derefter blev sammenlignet med samme varetyper, som produceredes og solgtes af EU-producenterne, med henblik på underbudsberegningen. De gennemsnitlige EU-priser blev ikke anvendt til disse beregninger.

(166)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende skadestærsklen, og bortset fra ændringen i skadesmargenen for en japansk producent fra 34,2 % til 39 % i betragtning 159, blev konklusionerne i betragtning 241-246 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(167)

På grundlag af de endelige konklusioner vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres antidumpingforanstaltninger for at forhindre, at dumpingeksporten påfører EU-erhvervsgrenen yderligere skade.

(168)

Antidumpingforanstaltninger kan antage forskellige former. Kommissionen har et stort spillerum med hensyn til at vælge foranstaltningernes form, men formålet er fortsat at fjerne virkningerne af den skadevoldende dumping. Der blev i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told fastsat følgende værditold på mellem 21,5 % og 39 %:

(169)

Som det fremgår af betragtning 149, bør foranstaltningerne ændre form. På baggrund af de særlige forhold i denne sag konkluderede Kommissionen, at en variabel told i form af en minimumsimportpris vil være den mest hensigtsmæssige form til foranstaltningerne i denne sag. På den ene side vil en minimumsimportpris give EU-producenterne mulighed for at genrejse sig fra virkningerne af den konstaterede skadevoldende dumping. Der vil været tale om et sikkerhedsnet, således at de igen kunne opnå en bæredygtig rentabilitet og et incitament til at foretage de nødvendige investeringer for at få en forholdsmæssigt større produktion af typer af samme vare med høj permeabilitet. På den anden side vil en minimumsimportpris også forebygge eventuelle negative virkninger af uventede prisstigninger efter undersøgelsesperioden, som kunne få en væsentlig negativ virkning på brugernes aktiviteter. Det vil samtidig imødegå brugernes betænkeligheder, idet de frygter en udbudsmangel af den pågældende vare, navnlig varetyper med et maksimalt kernetab på 0,90 W/kg og derunder, som er meget efterspurgte for at kunne opfylde effektivitetsmålene i trin 1 i forordningen om miljøvenligt design. Mere generelt vil det forhindre alvorlige forsyningsforstyrrelser på EU-markedet.

(170)

Når importen finder sted til en cif-pris, Unionens grænse, der svarer til eller er højere end den fastsatte minimumsimportpris, skal der ikke betales told. Når importen finder sted til en pris under minimumsimportprisen, bør den endelige told svare til forskellen mellem den gældende minimumsimportpris og nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet. Tolden kan under ingen omstændigheder være højere end værditolden i denne forordningens betragtning 168 og artikel 1.

(171)

Hvis importen således foretages til en pris under minimumsimportpris, skal forskellen mellem den gældende minimumsimportpris og nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, og de værditoldsatser, der er specificeret i den sidste kolonne i tabellen i betragtning 168, betales, afhængigt af hvilken der er lavest.

(172)

Som anført i betragtning 19 omfattede undersøgelsen den pågældende vare som defineret i betragtning 9, og der blev derfor gennemført en fyldestgørende analyse af skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser. I forbindelse med beslutningen om foranstaltningernes form tog Kommissionen samtidig højde for følgende kvalitetsforskelle. Med henblik på en effektiv anvendelse af minimumsimportprisen og på grundlag af de oplysninger, der blev indhentet i løbet af undersøgelsen besluttede Kommissionen at opdele den pågældende vare i tre forskellige kategorier på grundlag af det maksimale kernetab. Der blev beregnet en minimumsimportpris for hver af de tre kategorier. Det drejer sig om følgende kategorier:

(173)

Typer med et maksimalt kernetab på 0,90 W/kg eller derunder er det højeste segment af varetyper af den pågældende vare med høj permeabilitet. Typer med et kernetab på over 0,90 W/kg og til og med 1,05 W/kg indgår ikke i det højeste segment, men er dog stadig typer af den pågældende vare med høj permeabilitet, som overvejende produceres op til et maksimalt kernetab på 1,05 W/kg. Det omfatter også visse af de bedre konventionelle typer af den pågældende vare. Typer med et maksimalt kernetab på over 1,05 W/kg er overvejende konventionelle typer af den pågældende vare. Kernetabet måles i Watt pr. kg. ved en frekvens på 50Hz og en magnetisk induktion på 1,7 Tesla.

(174)

Der blev fastsat en ikke-skadevoldende pris eller ikke-skadevoldende minimumsimportpris for at kunne anvende denne regel. Med henblik på at beregne den ikke-skadevoldende pris blev der taget hensyn til de fastsatte dumpingmargener og den told, der er nødvendig for at bringe den skade til ophør, som EU-erhvervsgrenen ifølge forordningen om midlertidig told er blevet forvoldt.

(175)

Minimumsimportprisen svarer til det vejede gennemsnit af:

(176)

På grundlag af denne metode blev minimumsimportpriserne fastsat til følgende:

(177)

Efter den endelige fremlæggelse fremsatte de interesserede parter følgende bemærkninger.

(178)

For det første påstod en brugersammenslutning, at forslaget om minimumsimportpriser skaber en markedsfordrejning ved at afkoble prisniveauet i Unionen fra verdenspriserne. Brugersammenslutningen påstod, at Kommissionen låste priserne for alle typer GOES på et niveau, der er betydeligt højere end de gennemsnitsprisniveauer, som Kommissionen havde beregnet for UP plus det toldniveau, som blev fastlagt i forordningen om midlertidig told. Sammenslutningen mente ikke, at der var et legitimt behov for foranstaltningerne. Sammenslutningen påstod desuden, at minimumsimportpriserne var for høje og derfor burde justeres ved at reducere dem med 5 % på årsbasis.

(179)

For det andet gik den koreanske eksporterende producent også ind for forslaget om en minimumsimportpris, som blev fundet mere hensigtsmæssigt end en værditold. Ikke desto mindre påstod denne eksportende producent, at Kommissionen burde tage sin metode op til revision og indføre minimumsimportpriser for hver enkelt eksporterende producent, som fastsættes på niveau med, hvad der er nødvendigt for at bringe den skadevoldende dumping forårsaget af den (koreanske) eksporterende producent til ophør.

(180)

For det tredje påstod en anden bruger, at de foreslåede minimumsimportpriser er for høje og i hvert fald er højere end importpriserne i UP plus den værditold, der blev fastsat i den endelige fremlæggelse, i det mindste for to af de pågældende lande (Korea og Rusland). Brugeren påstod desuden, at Kommissionen ikke burde acceptere samtlige produktionsomkostninger som grundlag for at beregne det ikke-skadevoldende niveau, men derimod acceptere eventuelle omkostninger, som afholdes af en effektiv og konkurrencedygtig GOES-producent.

(181)

For det fjerde bemærkede en anden bruger, at den gik ind for valget af en minimumsimportpris i stedet for en værditold. Brugeren anmodede dog Kommissionen om at overveje at fastsætte et eller to niveauer for minimumsimportprisen. Hvis der fastlægges to niveauer, bør adskillelsen rimeligvis foregå ved skæringspunktet mellem konventionelle GOES-typer og typer med høj permeabilitet.

(182)

For det femte støttede EU-erhvervsgrenen et system med minimumsimportpriser baseret på de tre varekategorier. EU-erhvervsgrenen var dog imod den anvendte metode til beregning af disse minimumsimportpriser, da resultatet af Kommissionens metode med vejede gennemsnitlige betød, at de foreslåede minimumsimportpriser lå under skadestærsklen og således var sat for lavt. Erhvervsgrenen påstod desuden, at de nuværende forslag om minimumsimportpriser ligger langt under de gældende markedspriser i Unionen og i tredjelande. Kommissionen bør derfor revidere sine beregninger af minimumsimportpriserne og udelukkende basere dem på skadestærsklens niveau for alle eksporterende producenter ved at tilføje en rimelig fortjeneste (for hver type af den pågældende vare, der hører under de relevante varekategorier). Derudover gentog EU-erhvervsgrenen sin bemærkning om, at Kommissionen burde anvende en målfortjeneste på 14 %, som var fortjenesten i 2010.

(183)

For det sjette udtrykte den amerikanske eksporterende producent alvorlig tvivl om, hvorvidt Kommissionens forslag om minimumsimportpriser var nyttigt og hensigtsmæssigt i betragtning af, at markedspriserne for den pågældende vare i øjeblikket er meget højere end minimumsimportpriserne.

(184)

For det syvende mente en anden bruger, at den snarere støtter indførelsen af en minimumsimportpris baseret på hele varedækningen som en kompromisløsning for at tage hensyn til de modstridende behov i GOES-industrien og transformerindustrien. Brugeren mente dog, at minimumsimportpriserne er for høje (især for anden og tredje kategori i forhold til salgspriserne i UP, hvortil lægges værditolden) og konkret bringer EU-transformerindustrien i fare, idet den vil skulle betale told, før EU-erhvervsgrenen er i stand til at efterkomme dens behov.

(185)

For det ottende støttede den russiske eksporterende producent Kommissionens forslag om at vedtage en variabel antidumpingtold i form af en minimumsimportpris i stedet for en værditold. Den eksporterende producent påstod imidlertid, at den foreslåede metode til beregning af tre forskellige minimumsimportpriser (kun baseret på forskellige intervaller for maksimalt kernetab) uden skelnen mellem individuelle eksporterende producenter eller individuelle oprindelseslande, er i strid med grundforordningens artikel 9, stk. 5. Den eksporterende producent påstod derfor, at antidumpingtolden med denne metode ikke fastsættes med en »passende sats« og forskelsbehandler importen fra Rusland. Den russiske eksporterende producent mente ligeledes, at Kommissionen burde have oprettet en fjerde varekategori med henblik på beregningen af minimumsimportpriserne, som udelukkende burde omfatte typer uden for kategori eller underkategorier af den pågældende vare med samme fysiske egenskaber som eksporterede typer af »andensortering« og »tredjesortering«. Den russiske eksporterende producent påstod, at minimumsimportpriserne — udelukkende baseret på maksimalt kernetab — ville betyde, at den russiske producent og i sidste ende Rusland ville blive den eneste kilde til leverancer af eksporterede typer af »andensortering« og »tredjesortering«, med en markant anderledes position end de andre pågældende eksporterende lande.

(186)

Kommissionen analyserede alle de fremsatte bemærkninger grundigt og gør herunder rede for den anvendte metode i betragtning af bemærkningerne og kom frem til følgende konklusioner.

(187)

Kommissionen anvendte følgende metode til beregning af de tre minimumsimportpriser. Som i enhver antidumpingundersøgelse indhentede og kontrollerede Kommissionen data for UP med henblik på at fastsætte normale værdier for hver varetype og ikke-skadevoldende målpriser for EU-erhvervsgrenen, også for hver enkelt varetype. EU-erhvervsgrenens målpriser bestod af produktionsomkostningerne plus en rimelig fortjeneste. På grundlag af disse data blev metoden i betragtning 169 ff. anvendt. Niveauerne for minimumsimportpriserne er således direkte baseret på kontrollerede data for UP. Desuden blev reglen om den lavest mulige told taget i betragtning. Når værditolden var baseret på dumpingmargenen, blev de normale værdier og transportomkostningerne som tilsammen gav en cif-pris, Unionens grænse, anvendt i beregningen af minimumsimportpriserne. Når værditolden var baseret på skadestærsklen, anvendtes den ikke-skadevoldende målpris for EU-erhvervsgrenen. Minimumsimportpriserne blev derefter beregnet som et vejet gennemsnit af de anvendte normale værdier og ikke-skadevoldende målpriser. Vægtningsfaktoren blev fastsat på grundlag af andelen af importmængden til Unionen fra de virksomheder, hvor værditolden er baseret på dumpingmargenerne, og på andelen af importmængden fra de virksomheder, hvor værditolden er baseret på skadestærsklen. De enkelte minimumsimportpriser er et vejet gennemsnit af priserne (normal værdi og målpriser) for de forskellige varetyper i hver af de tre varekategorier.

(188)

De tre minimumsimportpriser for de tre forskellige varekategorier gælder for alle eksporterende producenter og alle de pågældende lande, hvis cif-prisen, Unionens grænse, svarer til eller er højere end minimumsimportprisen (i så fald skal der ikke betales told). Når der skal betales told, dvs. når eksportprisen er lavere end minimumsimportprisen, vil den gældende toldsats være forskellen mellem den gældende minimumsimportpris og nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, og værditoldsatserne, afhængigt af hvilken der er lavest. Der gælder således individuelle toldsatser for hver enkelt eksporterende producent. Tolden kan under ingen omstændigheder være højere end den værditold, der er fastsat for de individuelle eksporterende producenter fra hvert af de pågældende lande. Et alternativt scenario, som blev foreslået af flere interesserede parter, ville være indførelsen af forskellige minimumsimportpriser for hver eksporterende producent. Dette forslag ville imidlertid betyde mindst 21 forskellige minimumsimportpriser (nemlig 3 minimumsimportpriser for de tre forskellige kategorier ganget med de syv samarbejdsvillige eksporterende producenter), hvilket ville gøre gennemførelsen af foranstaltningerne meget vanskelig, om ikke umulig, for toldmyndighederne.

(189)

Minimumsimportpriserne blev efterfølgende sammenlignet med salgspriserne på EU-markedet i perioden efter UP. Der blev indhentet data om disse priser fra brugerne og fra EU-erhvervsgrenen i løbet af undersøgelsen efter den foreløbige fremlæggelse, jf. betragtning 5 og 6. Denne undersøgelse viste, at de foreslåede minimumsimportpriser, og navnlig minimumsimportprisen for førstesortering, for de tre forskellige varekategorier generelt ligger under salgspriserne i perioden efter UP, og i så fald vil der ikke skulle betales told. Dette undersøgelsesresultat blev, jf. betragtning 182 og 183, bekræftet af udtalelserne fra EU-erhvervsgrenen, adskillige brugere og den amerikanske eksporterende producent.

(190)

Ud fra ovenstående afviste Kommissionen samtlige påstande vedrørende den anvendte metode og minimumsimportprisernes niveau.

(191)

Vedrørende påstanden om, at Kommissionen låser priserne, minder Kommissionen om, at den har fastsat tre minimumsimportpriser for tre forskellige varekategorier for at fjerne virkningerne af den skadevoldende dumping og forebygge eventuelle negative virkninger for brugerne af uventede prisstigninger efter undersøgelsesperioden, jf. betragtning 169. Kommissionen skaber ikke en markedsfordrejning for priserne på EU-markedet, som generelt ligger over de forslåede minimumsimportpriser, jf. betragtning 189. Minimumsimportpriserne er desuden ikke mindstepriser, så de eksporterende producenter kan, hvis de ønsker det, stadig sælge til priser under minimumsimportpriserne. De eksporterende producenter og EU-producenterne kan derfor stadigvæk konkurrere med hinanden ved at anvende forskellige priser, uanset de fastsatte minimumsimportpriser.

(192)

Med hensyn til påstanden om, at (en eller) to minimumsimportpriser ville have været mere hensigtsmæssigt end de tre foreslåede minimumsimportpriser, bemærkede Kommissionen den objektive prisforskel (ca. 170 EUR pr. ton, jf. betragtning 176) for første og anden varekategori, som begge består af typer af den pågældende vare med høj permeabilitet. Med kun to minimumsimportpriser og et skæringspunkt mellem konventionelle typer og typer af den pågældende vare med høj permeabilitet, vil prisen for den første varekategori (dvs. varetyper med et maksimalt kernetab på højst 0,9 W/kg) grundlæggende blive lagt sammen med prisen for den anden varekategori, som hovedsagelig også består af typer af den pågældende vare med høj permeabilitet, dog med et højere maksimalt kernetab. Hvis man havde fulgt denne metode, ville minimumsimportprisen for førstesorteringstyper af den pågældende vare med høj permeabilitet blive forholdsmæssigt undervurderet. Med hensyn til påstandene om, at der ikke gælder individuelle toldsatser for de enkelte eksporterende producenter, henvises der til betragtning 187, hvori Kommissionen beskriver, hvordan der gælder individuel told, i tilfælde hvor der betales værditold.

(193)

Vedrørende påstanden om, at Kommissionen ikke burde acceptere samtlige produktionsomkostninger som grundlag for at beregne det ikke-skadevoldende niveau, men derimod eventuelle omkostninger, som afholdes af en effektiv og konkurrencedygtig producent, mindes der om, at beregningen blev foretaget på grundlag af kontrollerede data. Da denne påstand desuden ikke blev begrundet, og da der ikke blev forelagt nogen alternativ metode til, hvordan produktionsomkostningerne burde justeres, afviste Kommissionen påstanden.

(194)

Forslaget om hvert år at reducere minimumsimportprisen med 5 % ville ikke være i tråd med målet om at fjerne virkningerne af den skadevoldende dumping. Derudover blev der ikke fremlagt beviser, der kunne berettige en sådan reduktion på 5 % pr. år.

(195)

Med hensyn til påstanden om at skabe en fjerde varekategori, som udelukkende skulle omfatte typer uden for kategori eller underkategorier af den pågældende vare, fandt Kommissionen, at der ikke foreligger nogen klar benchmark for at anvende en sådan opdeling. Minimumsimportpriserne er desuden baseret på en bred vifte af varetyper, uanset om de eksempelvis er hele eller rullestansede, og uanset om de er af førstesortering eller ej. De tre forskellige varekategorier er baseret på det maksimale kernetab, som er et objektivt ikke-diskriminerende kriterium.

(196)

To brugere påstod også, at foranstaltningerne burde begrænses til en kortere periode end 5 år, idet der angiveligt ikke er behov for et sikkerhedsnet på mere end 2-3 år for at give EU-erhvervsgrenen for GOES et tilstrækkeligt incitament til at investere i produktionen af GOES af førstesortering.

(197)

Brugerne begrundede imidlertid ikke deres påstand om, at en relativt kortere periode på 2-3 år ville være tilstrækkelig til at investere og opnå et vist investeringsafkast. I henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, udløber en endelig antidumpingtold fem år efter indførelsen heraf.

(198)

Hvis der sker en ændring i markedsvilkårene, indeholder grundforordningen en række muligheder. Hvis ændringen er af varig karakter, kan behovet for at opretholde foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3, når det anses for påkrævet, tages op til genovervejelse efter anmodning, forudsat at der er forløbet en rimelig periode på mindst et år siden indførelsen af de endelige foranstaltninger. Hvis ændringen er af midlertidig karakter, kan foranstaltningerne suspenderes i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 4, hvis markedsvilkårene midlertidigt har ændret sig i et omfang, der giver grund til at formode, at der ikke vil ske skade som følge af suspensionen. Kommissionen undersøger hurtigst muligt begrundelsen for eventuelle begrundede anmodninger, som er fremsat i henhold til disse to bestemmelser, for at opretholde et afbalanceret beskyttelsesniveau over for skadevoldende dumping.

(199)

Endelig blev den russiske eksporterende producents påstand om, at minimumsimportprisen ikke udelukkende burde baseres på kernetab, afvist af følgende årsag. Det maksimale kernetab er et objektivt kriterium, hvorimod en skelnen mellem typer af førstesortering og andensortering af den pågældende vare er en meget subjektiv vurdering, som vil besværliggøre enhver overvågning af gennemførelsen af foranstaltningerne. Desuden skelnes der med minimumsimportpriserne mellem individuelle eksporterende producenter og de pågældende lande, jf. betragtning 187.

(200)

De antidumpingforanstaltninger for individuelle virksomheder, som er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i undersøgelsen. De afspejlede derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med undersøgelsen. Disse foranstaltninger finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande, og som er fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af foranstaltningerne for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være underlagt nogen af de individuelle antidumpingforanstaltninger.

(201)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingforanstaltninger anvendes, hvis den ændrer navnet på sin enhed eller opretter en ny produktions- eller salgsenhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (6). Anmodningen skal omfatte alle relevante oplysninger, herunder ændring af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i forbindelse med f.eks. navneændring eller ændring i produktions- og salgsenheder. Kommissionen ajourfører listen over virksomheder med individuelle antidumpingforanstaltninger, hvis der er grundlag herfor.

(202)

For at minimere risikoen for omgåelse, konkluderes det, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre en korrekt anvendelse af antidumpingforanstaltningerne. Disse særlige foranstaltninger omfatter følgende: Forelæggelse for medlemsstaternes toldmyndigheder af en gyldig handelsfaktura og et gyldigt valseværkscertifikat, som skal overholde betingelserne i denne forordnings dispositive del. Import, der ikke er ledsaget af en sådan handelsfaktura og et valseværkscertifikat pålægges den gældende værditold for alle andre virksomheder uden henvisning til minimumsimportprisen.

(203)

Skulle der opstå en ændring i handelsmønstret efter indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse, og hvis betingelserne er opfyldt, kan der indføres en værditold.

(204)

For bedst muligt at imødegå risikoen for overvæltning af foranstaltningerne, især mellem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, indleder Kommissionen omgående en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 12, stk. 1, og gør eventuelt import til genstand for registrering i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, hvis der fremlægges beviser for en sådan adfærd.

(205)

Den midlertidige told i form af en værditold på mellem 21,6 % og 35,9 % på importen af den pågældende vare, som finder anvendelse mellem den 13. maj 2015 og den 13. november 2015, opkræves ikke. På baggrund af de særlige omstændigheder i sagen konkluderede Kommissionen, at opkrævning af midlertidig told i en anden form end den endelige told ikke ville være i Unionens interesse, da priserne i denne periode generelt lå over de fastsatte minimumsimportpriser.

(206)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for den påtænkte anbefaling af indførelsen af en endelig antidumpingtold. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger efter denne fremlæggelse af oplysninger. Bemærkningerne fra andre parter blev behørigt taget i betragtning, men var ikke af en sådan art, at de ændrede ved konklusionerne.

(207)

Den russiske og den koreanske eksporterende producent afgav pristilsagn i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 1. Den koreanske eksporterende producent trak efterfølgende sit tilsagn tilbage.

(208)

Den russiske eksporterende producent eksporterer to typer GOES (»førstesortering« og »andensortering«, sidstnævnte med f.eks. overfladefejl), som alle hører til i den laveste varekategori (varer med et maksimalt kernetab på over 1,05 W/kg). Inden for denne varekategori anmodede virksomheden om to minimumsimportpriser ud over de priser, der er fastlagt med henblik på tolden, for at sondre mellem de to typer af den pågældende vare, som virksomheden eksporterer til Unionen. Den russiske eksporterende producent har et antal forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen, selv om den hidtil udelukkende solgte den pågældende vare via sin forretningsmæssigt forbundne forhandler i Schweiz.

(209)

Kommissionen behandlede dette tilsagn ud fra baggrunden for foranstaltningernes form, dvs. minimumsimportpriser, der blev fastslagt for tre kategorier af varetyper, som gælder for alle eksporterende producenter fra samtlige pågældende lande, jf. betragtning 175 og 176. Pristilsagnet adskiller sig væsentligt fra denne fremgangsmåde og forudsætter en virksomhedsspecifik foranstaltning.

(210)

Sondringen mellem første- og andensorteringsvarer blev fundet yderst subjektiv i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltningerne, da det blev foreslået at sondre mellem de to varetyper med reference til en russisk standard. Kommissionen konkluderede, at dette gør tilsagnet umuligt at anvende, og især da denne standard ville være i tillæg til sondringen mellem varetyper baseret på kernetab.

(211)

Desuden var dette tilsagn meget vanskeligt at overvåge for Kommissionen i betragtning af det brede sortiment af varetyper (hele sortimentet af den pågældende vare), som virksomheden sælger i Unionen, og virksomhedens struktur, navnlig på baggrund af foranstaltningernes form, nemlig de overordnede minimumsimportpriser, der blev fastlagt for de tre varekategorier i stedet for en mere generel værditold. Endelig er der i denne særlige sag taget hensyn til Unionens generelle interesser og virkningerne for brugerne med de overordnede minimumsimportpriser, jf. betragtning 149 og 169. Dette er således endnu en grund til at afvise pristilsagnet.

(212)

Ud fra ovenstående og af hensyn til generelle politiske hensyn afviste Kommissionen pristilsagnet fra den russiske eksporterende producent.

(213)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1 —