EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R1797

Rådets forordning (EU) 2015/1797 af 7. oktober 2015 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine

OJ L 263, 8.10.2015, p. 10–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/1797/oj

8.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 263/10


RÅDETS FORORDNING (EU) 2015/1797

af 7. oktober 2015

om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,

under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1764 af 1. oktober 2015 om ændring af afgørelse 2014/512/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (1),

under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 31. juli 2014 vedtog Rådet forordning (EU) nr. 833/2014 (2).

(2)

Forordning (EU) nr. 833/2014 blev ændret den 8. september og den 4. december 2014 ved Rådets forordning (EU) nr. 960/2014 (3) og forordning (EU) nr. 1290/2014 (4).

(3)

Rådet vedtog den 1. oktober 2015 afgørelse (FUSP) 2015/1764 for at tillade visse operationer vedrørende de specifikke pyrotekniske stoffer, der er anført på Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr, der er nødvendige til brug for løfteraketter, der styres af medlemsstaters operatører af opsendelsestjenester eller af operatører af opsendelsestjenester etableret i en medlemsstat, eller til brug for opsendelser som led i Unionens, dens medlemsstaters eller Den Europæiske Rumorganisations rumprogrammer eller til brændstofpåfyldning af satellitter foretaget af satellitproducenter etableret i en medlemsstat.

(4)

Nogle af disse ændringer falder ind under traktatens anvendelsesområde, og derfor er regulering på EU-plan nødvendig, navnlig for at sikre en ensartet anvendelse deraf i alle medlemsstaterne.

(5)

Forordning (EU) nr. 833/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 4 i forordning (EU) nr. 833/2014 indsættes følgende stykker:

»2a.   Forbuddene i stk. 1, litra a) og b), finder hverken direkte eller indirekte anvendelse på levering af teknisk bistand, finansiering eller finansiel bistand i forbindelse med følgende operationer:

a)

salg, levering, overførsel eller eksport og import, køb eller transport af hydrazin (CAS 302-01-2) i koncentrationer på 70 % eller derover, forudsat at den tekniske bistand, finansieringen eller den finansielle bistand omhandler en mængde hydrazin, som er beregnet i forhold til den opsendelse eller de opsendelser eller de satellitter, hvortil det er fremstillet, og som må ikke overstige en samlet mængde på 800 kg for hver enkelt opsendelse eller satellit

b)

import, køb eller transport af usymmetrisk dimethylhydrazin (CAS 57-14-7)

c)

salg, levering, overførsel eller eksport og import, køb eller transport af monomethylhydrazin (CAS 60-34-4), forudsat at den tekniske bistand, finansieringen eller den finansielle bistand omhandler en mængde monomethylhydrazin, som er beregnet i forhold til den opsendelse eller de opsendelser eller de satellitter, hvortil det er fremstillet

for så vidt som de i nærværende stykkes litra a), b) og c) nævnte stoffer er bestemt til brug for løfteraketter, der styres af europæiske leverandører af opsendelsestjenester, til brug for opsendelser som led i europæiske rumprogrammer eller til brændstofpåfyldning af satellitter foretaget af europæiske satellitproducenter.

2b.   Direkte eller indirekte levering af teknisk bistand, finansiering eller finansiel bistand i forbindelse med de operationer, der er omhandlet i stk. 2a, litra a), b) og c), kræver forudgående tilladelse fra de kompetente myndigheder.

De, de ansøger om tilladelse, giver de kompetente myndigheder alle de relevante krævede oplysninger.

De kompetente myndigheder underretter Kommissionen om alle de tilladelser, de har udstedt.«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 9. oktober 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. oktober 2015.

På Rådets vegne

J. ASSELBORN

Formand


(1)  EUT L 257 af 2.10.2015, s. 42.

(2)  Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT L 229 af 31.7.2014, s. 1).

(3)  Rådets forordning (EU) nr. 960/2014 af 8. september 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT L 271 af 12.9.2014, s. 3).

(4)  Rådets forordning (EU) nr. 1290/2014 af 4. december 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, og om ændring af forordning (EU) nr. 960/2014 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 (EUT L 349 af 5.12.2014, s. 20).


Top