EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R0639

Kommissionens forordning (EU) 2015/639 af 23. april 2015 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår anvendelsen af siliciumdioxid (E 551) i polyethylenglycol podet på polyvinylalkohol (E 1209) (EØS-relevant tekst)

C/2015/2582

OJ L 106, 24.4.2015, p. 16–17 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/639/oj

24.4.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 106/16


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/639

af 23. april 2015

om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår anvendelsen af siliciumdioxid (E 551) i polyethylenglycol podet på polyvinylalkohol (E 1209)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (1), særlig artikel 10, stk. 3,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I bilag III til forordning (EF) nr. 1333/2008 er der fastlagt en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer, fødevarearomaer og næringsstoffer, og deres anvendelsesbetingelser.

(2)

Denne liste kan opdateres i overensstemmelse med den fælles procedure, jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 (2), enten på Kommissionens initiativ eller som følge af en ansøgning.

(3)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 685/2014 (3) godkendes anvendelsen af polyethylenglycol podet på polyvinylalkohol (PVA-PEG-graft-copolymer) (E 1209) i kosttilskud i fast form.

(4)

For at forbedre flowegenskaberne ved polymer i pulverform anvendes siliciumdioxid (E 551) i PVA-PEG-graft-copolymer. Den forventede overførsel af siliciumdioxid i den endelige fødevare ved anvendelsen af PVA-PEG-graft-copolymer er 300-500 mg/kg. Ved dette niveau har siliciumdioxid ikke nogen teknologisk funktion i kosttilskuddet.

(5)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har vurderet sikkerheden ved PVA-PEG-graft-copolymer, når det anvendes som fødevaretilsætningsstof, og har konkluderet, at anvendelsen heraf i filmovertræk til kosttilskud ikke udgør et sikkerhedsproblem i forbindelse med de foreslåede anvendelsesformål (4). Sikkerhedsvurderingen omfattede også den beskrevne anvendelse af siliciumdioxid i PVA-PEG-graft-copolymer.

(6)

Det bør derfor være tilladt at anvende siliciumdioxid i PVA-PEG-graft-copolymer.

(7)

Del 2 i bilag III til forordning (EF) nr. 1333/2008 bør således ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Del 2 i bilag III til forordning (EF) nr. 1333/2008 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. april 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 1).

(3)  Kommissionens forordning (EU) nr. 685/2014 af 20. juni 2014 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 og af bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 for så vidt angår polyethylenglycol podet på polyvinylalkohol i kosttilskud i fast form (EUT L 182 af 21.6.2014, s. 23).

(4)  EFSA Journal 2013;11(8):3303.


BILAG

I del 2 i bilag III til forordning (EF) nr. 1333/2008 indsættes følgende oplysninger efter det tredje punkt i oplysningerne om fødevaretilsætningsstoffet E 551:

»E 551

Siliciumdioxid

5 000 mg/kg i præparatet

E 1209 polyethylenglycol podet på polyvinylalkohol«


Top