Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R0323

Rådets forordning (EU) 2015/323 af 2. marts 2015 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond

OJ L 58, 3.3.2015, p. 17–38 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

No longer in force, Date of end of validity: 05/12/2018; ophævet ved 32018R1877

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/323/oj

3.3.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 58/17


RÅDETS FORORDNING (EU) 2015/323

af 2. marts 2015

om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til under henvisning til partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, i den seneste affattelse (1), (»AVS-EU-partnerskabsaftalen«),

under henvisning til den interne aftale mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse (2) (»den interne aftale«), særlig artikel 10, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten (3),

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Investeringsbank, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der bør fastsættes nærmere bestemmelser for medlemsstaternes indbetaling af bidrag til 11. Europæiske Udviklingsfond (»EUF«), der er oprettet ved den interne aftale.

(2)

De betingelser, på hvilke Revisionsretten skal udøve sine beføjelser for så vidt angår 11. EUF, bør fastsættes.

(3)

Der bør fastsættes nærmere bestemmelser for den finansielle gennemførelse af 11. EUF, navnlig vedrørende de gældende principper, sammensætningen af dens midler, de finansielle aktører og enheder, der har fået pålagt budgetgennemførelsesopgaver, finansieringsafgørelser, forpligtelser og betalinger, finansieringstyper, herunder indgåelse af offentlige kontrakter, tilskud, finansielle instrumenter og EU-trustfonde, regnskabsaflæggelse og regnskabsføring, ekstern revision udført af Revisionsretten og decharge fra Europa-Parlamentet samt investeringsfaciliteten, der forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

(4)

Af forenklingshensyn og for at sikre den nødvendige sammenhæng bør denne forordning så vidt muligt tilpasses til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (4) og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (5). Tilpasningen bør ske gennem direkte henvisning til disse forordninger og bør på den ene side gøre det muligt let at identificere de særlige forhold, der kendetegner den finansielle gennemførelse af 11. EUF, og på den anden side mindske antallet af forskellige EU-finansieringsregler inden for foranstaltninger udadtil, som medfører en unødvendig byrde for modtagerne, Kommissionen og de øvrige aktører.

(5)

Det skal bemærkes, at rammen for den finansielle gennemførelse af 11. EUF ud over denne forordning består af en række instrumenter, nemlig AVS-EU-partnerskabsaftalen, særlig bilag IV dertil, den interne aftale, Rådets afgørelse 2013/755/EU (6) og Rådets forordning (EU) 2015/322 (7) (»gennemførelsesforordningen«).

(6)

Den finansielle gennemførelse af 11. EUF bør bygge på principperne om enhed og et realistisk budget, én regningsenhed, bruttoopgørelse, specificering, forsvarlig økonomisk forvaltning og gennemsigtighed. Da 11. EUF er flerårig, bør budgetprincippet om etårighed ikke finde anvendelse på 11. EUF.

(7)

Midlerne til støtteforanstaltninger, der skal forbedre indvirkningen af 11. EUF-program i henhold til artikel 6 i den interne aftale, bør også anvendes til at forbedre den økonomiske forvaltning af og overslag vedrørende 11. EUF.

(8)

Reglerne for de finansielle aktører, nemlig den anvisningsberettigede og regnskabsføreren, delegationen af deres opgaver og deres ansvar bør tilpasses til forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, da Kommissionen udøver det samme gennemførelsesansvar, når den gennemfører 11. EUF.

(9)

Der bør fastsættes nærmere bestemmelser for, hvordan den af Kommissionen bemyndigede anvisningsberettigede skal fastlægge de nødvendige foranstaltninger over for gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (»AVS-staterne«) og de oversøiske lande og territorier (»OLT'erne«) for at sikre, at transaktionerne gennemføres korrekt, i tæt samarbejde med den nationale, regionale, AVS-interne eller territoriale anvisningsberettigede, som er udpeget af AVS-staterne eller OLT'erne.

(10)

Reglerne for indirekte forvaltning, der medfører overdragelse af budgetgennemførelsesopgaver, og betingelserne og grænserne herfor bør tilpasses til forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Desuden bør der indsættes en bestemmelse om subdelegation af budgetgennemførelsesopgaver, der svarer til bestemmelsen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (8), for at sikre en sammenhængende gennemførelse af finansieringen af foranstaltninger udadtil. Denne forordning bør dog indeholde specifikke bestemmelser om midlertidige aktører, der fungerer som den nationale anvisningsberettigede, om overdragelse af opgaver fra AVS-staternes og OLT'ernes side til en tjenesteyder og om styrkelse af beskyttelsen af Unionens finansielle interesser i tilfælde af indirekte forvaltning med AVS-staterne og OLT'erne.

(11)

Selv om EUF's midler ikke vil blive anvendt ved delt forvaltning, bør denne forordning give mulighed for, at EUF's midler og støtten fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (»EFRU«) til fordel for regionerne i Unionens yderste periferi inden for rammerne af det regionale samarbejde mellem AVS-staterne og OLT'erne på den ene side og regionerne i Unionens yderste periferi på den anden side kan gennemføres af den samme enhed i overensstemmelse med denne forordning for så vidt angår EUF's midler og ved delt forvaltning for så vidt angår EFRU.

(12)

Bestemmelserne om finansieringsafgørelser bør tilpasses bestemmelserne i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, når Kommissionen gennemfører 11. EUF.

(13)

Reglerne om forpligtelser bør tilpasses bestemmelserne i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 med undtagelse af foreløbige forpligtelser, som ikke bør være til rådighed i 11. EUF. Desuden bør der gives mulighed for at forlænge fristerne, når det er nødvendigt for foranstaltninger, der gennemføres ved indirekte forvaltning af AVS-stater eller OLT'er.

(14)

Betalingsfristerne bør tilpasses betalingsfristerne i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Der bør fastsættes særlige bestemmelser for tilfælde, hvor AVS-stater og OLT'er ikke er bemyndiget til at foretage betalinger ved indirekte forvaltning, og hvor Kommissionen derfor fortsat foretager betalingerne til modtagerne.

(15)

En række gennemførelsesbestemmelser vedrørende den interne revisor, god forvaltning og klagemuligheder, IT-systemet, elektronisk fremsendelse, e-forvaltning, administrative og økonomiske sanktioner og anvendelsen af den centrale udelukkelsesdatabase bør tilpasses til bestemmelserne i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Desuden bør beskyttelsen af Unionens finansielle interesser gennem anvendelsen af administrative sanktioner styrkes og præciseres, når 11. EUF gennemføres ved indirekte forvaltning med AVS-stater og OLT'er.

(16)

Reglerne om indgåelse af offentlige kontrakter, tilskud, priser og eksperter bør tilpasses reglerne i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Reglerne om finansielle instrumenter og EU-trustfonde bør tilpasses med visse justeringer på grund af 11. EUF's karakter. Budgetstøtten til OLT'erne bør tage hensyn til de institutionelle forbindelser med de pågældende medlemsstater.

(17)

Kortsigtet teknisk bistand og rådgivning, som medlemsstater, der er blevet medlemmer af EU efter en overgangsproces, modtog under TAIEX-programmet, og som de har positive erfaringer med, bør være tilgængelig for AVS-staterne og OLT'er, hvor det er hensigtsmæssigt. For at kunne drage fordel af sådan bistand og rådgivning på lang sigt bør det være muligt at yde passende støtte til viden- og ekspertisecentre for forvaltningspraksis og reform i den offentlige sektor.

(18)

Reglerne om regnskabsaflæggelse og regnskabsføring og om ekstern revision og decharge bør afspejle reglerne i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 for at skabe en sammenhængende ramme for gennemførelse og rapportering.

(19)

Der bør fastlægges betingelser, på hvilke EIB forvalter visse af 11. EUF's midler.

(20)

Bestemmelserne om Revisionsrettens revision af den del af 11. EUF's midler, der forvaltes af EIB, bør stemme overens med den trepartsaftale, der er indgået mellem Revisionsretten, EIB og Kommissionen, jf. artikel 287, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(21)

Der bør i overgangsbestemmelserne fastlægges regler for behandlingen af restbeløb og indtægter fra tidligere europæiske udviklingsfonde og for anvendelsen af denne forordning på de resterende transaktioner under disse fonde.

(22)

For at gøre det muligt at planlægge og gennemføre programmerne under 11. EUF i god tid bør denne forordning træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

FØRSTE DEL

HOVEDBESTEMMELSER

AFSNIT I

Emne, anvendelsesområde og almindelige bestemmelser

Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne forordning fastsætter regler for den finansielle gennemførelse af midlerne i 11. Europæiske Udviklingsfond, og for regnskabsaflæggelse og revision af regnskaberne.

Artikel 2

Forholdet til forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012

1.   Medmindre andet specifikt er angivet, omfatter direkte henvisninger i denne forordning til bestemmelserne i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 også henvisninger til de tilsvarende bestemmelser i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012.

2.   Henvisninger i denne forordning til de gældende bestemmelser i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 omfatter ikke proceduremæssige bestemmelser, der ikke er relevante for 11. EUF, særlig bestemmelserne om tillæggelse af beføjelse til at vedtage delegerede retsakter.

3.   Interne henvisninger i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 eller i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 medfører ikke, at de bestemmelser, der henvises til, indirekte finder anvendelse på 11. EUF.

4.   De udtryk, der anvendes i denne forordning, har samme betydning som i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 med undtagelse af definitionerne omhandlet i samme forordnings artikel 2, litra a)-e).

I denne forordning defineres følgende udtryk i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 dog således:

a)

»budget« eller »budgetmæssig« betyder »11. EUF«

b)

»budgetmæssig forpligtelse« betyder »finansiel forpligtelse«

c)

»institution« betyder »Kommissionen«

d)

»bevillinger« eller »aktionsbevillinger« betyder »11. EUF's midler«

e)

»budgetpost« betyder »tildeling«

f)

»basisretsakt« betyder, alt efter den relevante kontekst, den interne aftale, associeringsafgørelsen eller gennemførelsesforordningen

g)

»tredjeland« betyder ethvert modtagerland eller -territorium, der er omfattet af det geografiske anvendelsesområde for 11. EUF.

5.   Fortolkningen af denne forordning skal sigte mod at bevare sammenhængen med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, medmindre en sådan fortolkning ville være uforenelig med de særlige forhold i forbindelse med 11. EUF som fastsat i AVS-EU-partnerskabsaftalen, den interne aftale, associeringsafgørelsen eller gennemførelsesforordningen.

Artikel 3

Tidsrum, datoer og tidsfrister

Medmindre andet er fastsat, finder Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 (9) anvendelse på de tidsfrister, der er fastsat i denne forordning.

Artikel 4

Beskyttelse af personoplysninger

Denne forordning berører ikke bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (10) og kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (11).

Artikel 29 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 om information om overførsel af personoplysninger til revisionsformål finder anvendelse.

AFSNIT II

Finansielle principper

Artikel 5

Finansielle principper

11. EUF's midler forvaltes i overensstemmelse med følgende principper:

a)

principperne om enhed og et realistisk budget

b)

princippet om én regningsenhed

c)

princippet om bruttoopgørelse

d)

princippet om specificering

e)

princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

f)

princippet om gennemsigtighed.

Regnskabsåret går fra den 1. januar til den 31. december.

Artikel 6

Principperne om enhed og et realistisk budget

Enhver indtægt og udgift skal konteres EUF.

Artikel 8, stk. 2 og 3, samt stk. 4, første afsnit, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse.

Artikel 7

Princippet om én regningsenhed

Artikel 19 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om brug af euroen finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 8

Princippet om bruttoopgørelse

Samtlige indtægter skal dække samtlige anslåede betalinger, jf. dog artikel 9 i denne forordning.

Indtægter og udgifter opføres uden indbyrdes modregning, jf. dog artikel 23 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om regler om fradrag og kursjusteringer, som finder anvendelse.

De indtægter, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, litra c), i denne forordning, trækkes dog automatisk fra de betalinger, der foretages til dækning af den forpligtelse, som de stammer fra.

Unionen må ikke optage lån inden for rammerne af 11. EUF.

Artikel 9

Formålsbestemte indtægter

1.   Formålsbestemte indtægter skal anvendes til finansiering af bestemte former for udgifter.

2.   Følgende udgør formålsbestemte indtægter:

a)

finansielle bidrag fra medlemsstaterne og tredjelande, herunder i begge tilfælde deres offentlige organer, enheder eller fysiske personer, og fra internationale organisationer til visse projekter eller programmer for bistand til tredjelande, der finansieres af Unionen og forvaltes af Kommissionen eller EIB på deres vegne, jf. artikel 10 i gennemførelsesforordningen

b)

indtægter, der er øremærket til et bestemt formål, såsom indtægter fra fonde, tilskud, gaver og legater

c)

indtægter fra tilbagebetaling, efter inddrivelse, af uretmæssigt udbetalte beløb

d)

indtægter fra renter af forfinansieringer, jf. dog artikel 8, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012

e)

tilbagebetalinger og indtægter fra finansielle instrumenter i overensstemmelse med artikel 140, stk. 6, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012

f)

indtægter fra efterfølgende refundering af afgifter i overensstemmelse med artikel 23, stk. 3, litra b), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

3.   De formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i stk. 2, litra a) og b), skal finansiere de former for udgifter, som donoren fastlægger, forudsat at dette accepteres af Kommissionen.

De formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i stk. 2, litra e) og f), skal finansiere former for udgifter, der svarer til dem, de hidrører fra.

4.   Artikel 184, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder tilsvarende anvendelse.

5.   Artikel 22, stk. 1 og 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om donationer finder anvendelse på de formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i stk. 2, litra b), i denne artikel. For så vidt angår artikel 22, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 kan en donation kun modtages efter godkendelse fra Rådet.

6.   Den del af 11. EUF's midler, der svarer til formålsbestemte indtægter, stilles automatisk til rådighed, når Kommissionen har modtaget disse indtægter. Et overslag over fordringer medfører dog, at 11. EUF's midler stilles til rådighed for så vidt angår de formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i stk. 2, litra a), når aftalen med medlemsstaten er udtrykt i euro; der kan først foretages betalinger, der konteres mod sådanne indtægter, når de er modtaget.

Artikel 10

Princippet om specificering

11. EUF's midler øremærkes til specifikke formål per AVS-stat eller OLT'er i overensstemmelse med de vigtigste samarbejdsinstrumenter.

For AVS-staterne fastsættes disse instrumenter i finansprotokollen i bilag Ic til AVS-EU-partnerskabsaftalen. Øremærkningen af midlerne (vejledende tildelinger) baseres også på bestemmelserne i den interne aftale og i gennemførelsesforordningen og tager hensyn til de midler, der er forbeholdt til støtteudgifter i forbindelse med programmeringen og gennemførelsen i henhold til artikel 6 i den interne aftale.

For OLT'erne er disse instrumenter fastlagt i fjerde del af associeringsafgørelsen og bilag II dertil. Øremærkningen af disse midler tager også hensyn til den ikketildelte reserve, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3, i samme bilag, og til de midler, der er afsat til undersøgelser og faglig bistand i henhold til artikel 1, stk. 1, litra c), i bilaget.

Artikel 11

Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

1.   Artikel 30, stk. 1 og 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet finder anvendelse. Artikel 18 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 finder ikke anvendelse, jf. dog stk. 3, litra a), i nærværende artikel.

2.   Der skal opstilles specifikke, målelige, realiserbare, relevante og tidsbestemte mål. Det kontrolleres ved hjælp af resultatindikatorer, om disse mål er indfriet.

3.   Med henblik på at forbedre beslutningstagningen, især for at begrunde og specificere fastlæggelsen af de bidrag, som medlemsstaterne skal yde, jf. artikel 21 i denne forordning, foretages der følgende evalueringer:

a)

forud for anvendelsen af 11. EUF's midler foretages der en forudgående evaluering af den foranstaltning, der skal gennemføres, som omfatter de elementer, der er anført i artikel 18, stk. 1, i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012

b)

foranstaltningen evalueres efterfølgende for at sikre, at de forventede resultater berettiger de midler, der er anvendt.

4.   De finansieringstyper, der er omhandlet i afsnit VIII i denne forordning, og de gennemførelsesmetoder, der er omhandlet i artikel 17 i denne forordning, vælges på grundlag af deres evne til at nå de specifikke mål for foranstaltningen og deres evne til at give resultater, under hensyn navnlig til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for, at reglerne ikke overholdes. For tilskud omfatter dette overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger.

Artikel 12

Intern kontrol

Artikel 32 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse.

Artikel 13

Princippet om gennemsigtighed

1.   11. EUF gennemføres, og regnskaberne aflægges i overensstemmelse med princippet om gennemsigtighed.

2.   Den årlige redegørelse for forpligtelser, betalinger og det årlige beløb for bidragsindkaldelser, jf. artikel 7 i den interne aftale, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

3.   Artikel 35, stk. 2, første afsnit, og stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om offentliggørelse af oplysninger om modtagere og andre oplysninger finder anvendelse, jf. dog artikel 4 i denne forordning. I forbindelse med artikel 21, stk. 2, andet afsnit, i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 forstås om nødvendigt ved udtrykket »lokalitet«, hvad der svarer til regionen på NUTS 2-niveau, når modtageren er en fysisk person.

4.   Foranstaltninger, der finansieres under 11. EUF, kan gennemføres med parallel eller fælles samfinansiering.

I tilfælde af parallel samfinansiering opdeles en foranstaltning i flere tydeligt identificerbare komponenter, der hver især finansieres af de forskellige partnere, som deltager i samfinansieringen, således at finansieringsmidlernes endelige anvendelse altid kan identificeres.

I tilfælde af fælles samfinansiering fordeles de samlede omkostninger ved en foranstaltning mellem de partnere, der deltager i samfinansieringen, og midlerne sammenlægges, således at det ikke længere er muligt at identificere finansieringskilden for en specifik aktivitet under foranstaltningen. I så fald skal den efterfølgende offentliggørelse af tilskudsaftaler og offentlige kontrakter, jf. artikel 35, stk. 2, første afsnit, og stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, ske i overensstemmelse med en eventuel bemyndiget enheds regler.

5.   Kommissionen træffer, når den yder finansiel bistand, i givet fald alle nødvendige foranstaltninger til at sikre synligheden af Unionens finansielle støtte. Dette omfatter foranstaltninger, der pålægger modtagerne af midler fra Unionen krav om synlighed, undtagen i behørigt begrundede tilfælde. Kommissionen har ansvaret for at overvåge, at modtagerne overholder kravene.

AFSNIT III

11. EUF's midler og gennemførelsen af 11. EUF

Artikel 14

Kilderne til 11. EUF's midler

11. EUF's midler består af det loft, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, 4 og 6, i den interne aftale, af de midler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 9, i den interne aftale, og af de andre formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i artikel 9 i denne forordning.

Artikel 15

11. EUF's struktur

Den 11. EUF's indtægter og udgifter opdeles i overensstemmelse med deres art eller formål.

Artikel 16

Gennemførelse af 11. EUF i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

1.   Kommissionen varetager Unionens ansvarsområder som defineret i artikel 57 i AVS-EU-partnerskabsaftalen og i associeringsafgørelsen. Med henblik herpå gennemfører den på eget ansvar og inden for grænserne af 11. EUF's midler 11. EUF's indtægter og udgifter i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende del og tredje del i denne forordning.

2.   Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen, således at 11. EUF's midler anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

Artikel 17

Gennemførelsesmetoder

1.   Artikel 56 og 57 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse.

2.   Reglerne om gennemførelsesmetoder i kapitel 2 i afsnit IV i første del i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og artikel 188 og 193 i samme forordning finder anvendelse, jf. dog bestemmelserne i stk. 3-5 i nærværende artikel. Artikel 58, stk. 1, litra b), og artikel 59 i samme forordning om delt forvaltning med medlemsstaterne finder dog ikke anvendelse.

3.   De bemyndigede enheder skal sikre overensstemmelse med Unionens eksterne politik og kan overdrage budgetgennemførelsesopgaver til andre enheder på betingelser, der svarer til de betingelser, som gælder for Kommissionen. De skal hvert år opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 60, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Revisionsudtalelsen skal forelægges senest en måned efter rapporten og forvaltningserklæringen, således at der kan tages hensyn til den i Kommissionens erklæring.

De af Kommissionen bemyndigede internationale organisationer som omhandlet i artikel 58, stk. 1, litra c), nr. ii), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og de af EU-medlemsstaternes organer, der er nævnt i artikel 58, stk. 1, litra c), nr. v) og vi), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, kan også overdrage budgetgennemførelsesopgaver til nonprofitorganisationer, der har den operationelle og finansielle kapacitet, på betingelser, der svarer til dem, der gælder for Kommissionen.

AVS-staterne og OLT'erne kan også overdrage budgetgennemførelsesopgaver inden for deres egne afdelinger og til privatretlige organer på grundlag af en tjenesteydelseskontrakt. Disse organer udvælges på grundlag af åbne, gennemsigtige, proportionale og ikkediskriminerende procedurer, idet interessekonflikter undgås. Betingelserne for tjenesteydelseskontrakten fastsættes i finansieringsaftalen.

4.   Når 11. EUF gennemføres ved indirekte forvaltning med AVS-stater eller OLT'er, gælder følgende, uden at dette berører det ansvar, som påligger AVS-staterne eller OLT'erne, der handler i egenskab af ordregivende myndigheder:

a)

Kommissionen inddriver om nødvendigt skyldige beløb fra modtagerne i overensstemmelse med artikel 80 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, herunder ved en afgørelse, der kan tvangsfuldbyrdes, på de samme betingelser som dem, der er fastlagt i artikel 299 i TEUF

b)

Kommissionen kan, når omstændighederne kræver det, pålægge administrative og/eller økonomiske sanktioner på de samme betingelser som dem, der er fastlagt i artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Finansieringsaftalen skal indeholde bestemmelser om samarbejdet mellem Kommissionen og AVS-staten eller OLT'et med henblik herpå.

5.   Unionens finansielle bistand kan ydes gennem bidrag til internationale, regionale eller nationale fonde, f.eks. fonde, der er etableret eller forvaltes af EIB, medlemsstater eller partnerlande og regioner eller internationale organisationer med henblik på at tiltrække fælles samfinansiering fra en række donorer, eller til fonde, der er oprettet af en eller flere donorer med henblik på fælles gennemførelse af projekter.

Gensidig adgang for finansielle institutioner i Unionen til finansielle instrumenter, der er oprettet af andre organisationer, skal i givet fald fremmes.

AFSNIT IV

Finansielle aktører

Artikel 18

Generelle bestemmelser om finansielle aktører og deres ansvar

1.   Kommissionen giver hver enkelt finansiel aktør de ressourcer, der er nødvendige for, at den pågældende kan udføre sine funktioner, samt en detaljeret beskrivelse af den pågældendes opgaver, rettigheder og forpligtelser.

2.   Artikel 64 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om adskillelse af funktioner finder anvendelse.

3.   Kapitel 4 i afsnit IV i første del i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle aktørers ansvar finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 19

Den anvisningsberettigede

1.   Artikel 65, 66 og 67 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om henholdsvis den anvisningsberettigede, dennes beføjelser og opgaver og EU-delegationschefernes beføjelser og opgaver finder anvendelse.

Den årsberetning, der er nævnt i artikel 66, stk. 9, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, omfatter i et bilag oversigter, der pr. tildeling, land, territorium, region eller underregion viser de samlede forpligtelser, de tildelte midler og betalingerne i løbet af regnskabsåret og de kumulerede beløb siden den respektive EUF's begyndelse

2.   Hvis den ansvarlige anvisningsberettigede i Kommissionen får kendskab til problemer i forbindelse med gennemførelsen af procedurerne for forvaltning af 11. EUF's midler, tager vedkommende sammen med den udpegede nationale, regionale, AVS-interne eller territoriale anvisningsberettigede de fornødne kontakter for at afhjælpe situationen og træffer de nødvendige foranstaltninger. Hvis den nationale, regionale, AVS-interne eller territoriale anvisningsberettigede ikke varetager eller ikke er i stand til at varetage de funktioner, som påhviler den pågældende i henhold til AVS-EU-partnerskabsaftalen eller associeringsafgørelsen, kan den ansvarlige anvisningsberettigede i Kommissionen midlertidigt træde i den pågældende anvisningsberettigedes sted og handle i dennes navn og på dennes vegne. I så fald kan Kommissionen af de midler, der er tildelt den pågældende AVS-stat eller det pågældende OLT, modtage en finansiel godtgørelse, der skal dække den yderligere administrative arbejdsbyrde.

Artikel 20

Regnskabsføreren

1.   Kommissionens regnskabsfører er ligeledes regnskabsfører for 11. EUF.

2.   Artikel 68, med undtagelse af stk. 1, andet afsnit, og artikel 69 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om henholdsvis regnskabsførerens beføjelser og opgaver og beføjelser, som regnskabsføreren kan delegere, finder anvendelse. Artikel 54, artikel 57, stk. 3, artikel 58, stk. 5, andet afsnit, og artikel 58, stk. 6, i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 finder ikke anvendelse.

AFSNIT V

Forvaltning af indtægter

Artikel 21

Det årlige bidrag og dets trancher

1.   I overensstemmelse med artikel 7 i den interne aftale fastsættes loftet for det årlige beløb for bidraget for år n + 2 og det årlige beløb for bidraget for år n + 1 samt betalingen heraf i tre trancher efter proceduren i stk. 2-7 i nærværende artikel.

De trancher, som hver medlemsstat skal indbetale, fastsættes, så de er proportionale med den pågældende medlemsstats bidrag til 11. EUF som fastsat i artikel 1, stk. 2, i den interne aftale.

2.   Kommissionen forelægger senest den 15. oktober i år n et forslag, som fastsætter:

a)

loftet for det årlige beløb for bidraget for år n + 2

b)

det årlige beløb for bidraget for år n + 1

c)

beløbet for første tranche af bidraget for år n + 1

d)

et vejledende, ikkebindende overslag på grundlag af en statistisk metode over de årlige bidragsbeløb for år n + 3 og n + 4.

Rådet træffer afgørelse om dette forslag senest den 15. november i år n.

Medlemsstaterne betaler første tranche af bidraget for år n + 1 senest den 21. januar i år n + 1.

3.   Kommissionen forelægger senest den 15. juni i år n + 1 et forslag, som fastsætter:

a)

beløbet for anden tranche af bidraget for år n + 1

b)

et revideret årligt beløb for bidraget for år n + 1 under hensyn til de faktiske behov i de tilfælde, hvor det årlige beløb afviger fra de faktiske behov, jf. artikel 7, stk. 3, i den interne aftale.

Rådet træffer afgørelse om forslaget senest 21 kalenderdage efter, at Kommissionen har forelagt forslaget.

Medlemsstaterne betaler anden tranche senest 21 kalenderdage efter vedtagelsen af Rådets afgørelse.

4.   Kommissionen udarbejder og forelægger senest den 15. juni i år n + 1 Rådet en redegørelse for forpligtelser, betalinger og det årlige beløb for indkaldelser af bidrag, der er gennemført i år n, og som skal gennemføres i år n + 1 og år n + 2, under hensyntagen til EIB's overslag vedrørende forvaltningen og driften af investeringsfaciliteten, herunder også de rentegodtgørelser, der gennemføres af EIB. Kommissionen tilvejebringer medlemsstaternes årlige bidragsbeløb samt det beløb, som EUF stadig skal betale, og skelner mellem EIB's og Kommissionens andele. Beløbene for årene n + 1 og n + 2 baseres på, i hvor høj grad de foreslåede midler reelt kan udbetales, samtidig med at det tilstræbes at undgå betydelige udsving mellem de forskellige år samt betydelige saldi i slutningen af året.

5.   Kommissionen forelægger senest den 10. oktober i år n + 1 et forslag, som fastsætter:

a)

beløbet for tredje tranche af det årlige bidrag for år n + 1

b)

et revideret årligt beløb for bidraget for år n + 1 under hensyn til de faktiske behov i de tilfælde, hvor det årlige beløb afviger fra de faktiske behov, jf. artikel 7, stk. 3, i den interne aftale.

Rådet træffer afgørelse om forslaget senest 21 kalenderdage efter, at Kommissionen har forelagt forslaget.

Medlemsstaterne betaler tredje tranche senest 21 kalenderdage efter vedtagelsen af Rådets afgørelse.

6.   Summen af trancherne vedrørende et givet år overstiger ikke det årlige beløb for det bidrag, der er fastsat for dette år. Det årlige bidragsbeløb overstiger ikke det loft, der er fastsat for dette år. Loftet må kun forhøjes i henhold til artikel 7, stk. 4, i den interne aftale. En eventuel forhøjelse af loftet skal indgå i de forslag, der er omhandlet i stk. 2, 3 og 5 i nærværende artikel.

7.   Loftet for det årlige bidragsbeløb, som hver medlemsstat skal betale for år n + 2, det årlige bidragsbeløb for år n + 1 og trancherne af bidragene skal indeholde nærmere angivelser af:

a)

det beløb, der forvaltes af Kommissionen, og

b)

det beløb, der forvaltes af EIB, herunder de rentegodtgørelser, der forvaltes af EIB.

Artikel 22

Betaling af trancherne

1.   Indkaldelser af bidrag skal først opbruge de beløb, som er fastsat for tidligere europæiske udviklingsfonde, det ene efter det andet.

2.   Medlemsstaternes bidrag udtrykkes i euro og betales i euro.

3.   Hver medlemsstat indbetaler det bidrag, der er omhandlet i artikel 21, stk. 7, litra a), på en særlig konto benævnt »Europa-Kommissionen — Den Europæiske Udviklingsfond«, som er oprettet hos den pågældende medlemsstats centralbank eller i den finansielle institution, som medlemsstaten har udpeget. Bidragene bliver stående på disse særlige konti, indtil der skal foretages betalinger. Kommissionen bestræber sig på at fordele trækkene på de særlige konti således, at dens tilgodehavender på disse konti til enhver tid svarer til fordelingsnøglen i artikel 1, stk. 2, litra a), i den interne aftale.

Hver medlemsstat indbetaler det bidrag, der er omhandlet i artikel 21, stk. 7, litra b), i denne forordning, i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1.

Artikel 23

Renter af ikkebetalte bidragsbeløb

1.   Efter udløbet af de frister, der er fastsat i artikel 21, stk. 2, 3 og 5, er den pågældende medlemsstat forpligtet til at betale renter på følgende betingelser:

a)

Rentesatsen er den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første kalenderdag i den måned, hvor fristen udløber, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, forhøjet med to procentpoint. Denne sats forhøjes med 0,25 procentpoint for hver måneds forsinkelse.

b)

Renterne skal betales for den periode, der går fra kalenderdagen efter udløbet af betalingsfristen og indtil betalingsdatoen.

2.   Med hensyn til det bidrag, der er omhandlet i artikel 21, stk. 7, litra a), i denne forordning indbetales renterne på en af de konti, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i den interne aftale.

Med hensyn til det bidrag, der er omhandlet i artikel 21, stk. 7, litra b), i denne forordning indbetales renterne til investeringsfaciliteten i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, i denne forordning.

Artikel 24

Indkaldelse af ikkebetalte bidrag

Ved udløbet af gyldighedsperioden for finansprotokollen i bilag Ic til AVS-EU-partnerskabsaftalen indkalder Kommissionen og, efter behov, EIB på de betingelser, der er fastsat i denne forordning, den del af bidragene, som medlemsstaterne stadig skal indbetale i henhold til artikel 21 i denne forordning.

Artikel 25

Øvrige bestemmelser om forvaltning af indtægter

1.   Artikel 77, 78 og 79, artikel 80, stk. 1 og 2, og artikel 81 og 82 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om overslag over fordringer, fastlæggelse af fordringer, anvisning af indtægter, reglerne vedrørende inddrivelse, forældelsesfrist og national behandling af EU-krav finder anvendelse. Inddrivelse kan finde sted ved hjælp af en afgørelse truffet af Kommissionen, der kan tvangsfuldbyrdes i henhold til artikel 299 i TEUF.

2.   For så vidt angår artikel 77, stk. 3, og artikel 78, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 skal henvisningen til egne indtægter forstås som en henvisning til medlemsstaternes bidrag, jf. artikel 21 i denne forordning.

3.   Artikel 83, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 finder anvendelse på inddrivelser, der er fastlagt i euro. For inddrivelser i lokal valuta finder den nævnte bestemmelse anvendelse, og der anvendes den sats, som er fastsat af centralbanken i det land, der udsteder valutaen, og som er gældende den første dag i den måned, hvor indtægtsordren er udstedt.

4.   For så vidt angår artikel 84, stk. 3, i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 udarbejdes der en særskilt oversigt over fordringer for 11. EUF, som vedlægges den beretning, der er omhandlet i artikel 44, stk. 2, i denne forordning.

5.   Artikel 85 og 90 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 finder ikke anvendelse.

AFSNIT VI

Forvaltning af udgifter

Artikel 26

Finansieringsafgørelse

Forud for indgåelsen af en udgiftsforpligtelse skal der foreligge en finansieringsafgørelse vedtaget af Kommissionen.

Artikel 84 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse med undtagelse af stk. 2.

Artikel 27

Regler vedrørende forpligtelser

1.   Artikel 85 med undtagelse af stk. 3, litra c), artikel 86, 87, 185 og artikel 189, stk. 1 og 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om forpligtelser og gennemførelsen af foranstaltninger udadtil finder anvendelse. Artikel 95, stk. 2, artikel 7, stk. 1, litra a) og e), og artikel 98 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 finder ikke anvendelse.

2.   Med hensyn til anvendelsen af artikel 189, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 kan perioden for indgåelse af individuelle kontrakter og tilskudsaftaler til gennemførelse af foranstaltningen forlænges ud over tre år fra datoen for indgåelsen af finansieringsaftalen, hvor AVS-stater og OLT'er overdrager budgetgennemførelsesopgaver i henhold til artikel 17, stk. 3.

3.   Når 11. EUF's midler anvendes ved indirekte forvaltning med AVS-stater eller OLT'er, kan den ansvarlige anvisningsberettigede, når han har accepteret begrundelsen herfor, forlænge den periode på to år, der er omhandlet i artikel 86, stk. 5, tredje afsnit, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, og den periode på tre år, der er omhandlet i artikel 189, stk. 2, andet afsnit, i samme forordning.

4.   Ved udløbet af de forlængede perioder, der er omhandlet i stk. 3, eller de perioder, der er omhandlet i artikel 86, stk. 5, tredje afsnit, og artikel 189, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, frigøres den uudnyttede del af forpligtelserne i givet fald.

5.   Når der træffes foranstaltninger i henhold til artikel 96 og 97 i AVS-EU-partnerskabsaftalen, kan forløbet af de forlængede perioder, der er omhandlet i stk. 3, artikel 86, stk. 5, tredje afsnit, og artikel 189, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, suspenderes.

6.   For så vidt angår artikel 87, stk. 1, litra c), og stk. 2, litra b), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 vurderes overensstemmelsen og den formelle korrekthed i forhold til de relevante bestemmelser, navnlig traktaterne, AVS-EU-partnerskabsaftalen, associeringsafgørelsen, den interne aftale, denne forordning og alle akter, der vedtages til gennemførelse af de pågældende bestemmelser.

7.   I forbindelse med enhver retlig forpligtelse skal det udtrykkeligt anføres, at Kommissionen og Revisionsretten har kontrol- og revisionsbeføjelser, og at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har undersøgelsesbeføjelser, på grundlag af dokumenter og på stedet, i forhold til alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget midler fra 11. EUF.

Artikel 28

Fastsættelse, anvisning og betaling af udgifter

Artikel 88 og 89, artikel 90 med undtagelse af stk. 4, andet afsnit, artikel 91 og artikel 184, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse.

Artikel 29

Betalingsfrister

1.   Artikel 92 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse på betalinger, der foretages af Kommissionen, jf. dog stk. 2.

2.   Når 11. EUF's midler anvendes ved indirekte forvaltning med AVS-stater eller OLT'er, og Kommissionen foretager betalinger på deres vegne, finder den frist, der er nævnt i artikel 92, stk. 1, litra b), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, anvendelse på alle betalinger, der ikke er omhandlet i litra a) i samme stykke. Finansieringsaftalen skal indeholde de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre et hensigtsmæssigt samarbejde fra den ordregivende myndigheds side.

3.   Krav som følge af betalingsforsinkelser, som Kommissionen har ansvaret for, konteres den eller de konti, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i den interne aftale.

AFSNIT VII

Diverse gennemførelsesbestemmelser

Artikel 30

Den interne revisor

Kommissionens interne revisor er ligeledes intern revisor for 11. EUF. Artikel 99 og 100 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse.

Artikel 31

IT-systemer, elektronisk fremsendelse og e-forvaltning

Artikel 93, 94 og 95 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om elektronisk forvaltning af transaktioner og dokumenter finder tilsvarende anvendelse på 11. EUF.

Artikel 32

God forvaltning og klagemuligheder

Artikel 96 og 97 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse.

Artikel 33

Anvendelse af den centrale udelukkelsesdatabase

Den centrale udelukkelsesdatabase, der er oprettet i medfør af artikel 108, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, og som indeholder oplysninger om ansøgere, tilbudsgivere og tilskudsmodtagere, som befinder sig i en af de situationer, der er nævnt i artikel 106, artikel 109, stk. 1, første afsnit, litra b), og artikel 109, stk. 2, litra a), i samme forordning, anvendes ved gennemførelsen af 11. EUF.

Artikel 108, stk. 2 og 5, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og artikel 142 og 144 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 om anvendelsen af den centrale udelukkelsesdatabase og om adgangen til den finder tilsvarende anvendelse.

For så vidt angår artikel 108, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 omfatter Unionens finansielle interesser gennemførelsen af 11. EUF.

Artikel 34

Administrative ordninger med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionens tjenestegrene kan aftale detaljerede ordninger for at lette EU-delegationernes forvaltning af midler til afholdelse af støtteudgifter i tilknytning til 11. EUF efter artikel 6 i den interne aftale.

AFSNIT VIII

Finansieringstyper

Artikel 35

Almindelige bestemmelser om finansieringstyper

1.   Samarbejde mellem Unionen, AVS-staterne og OLT'erne med henblik på at yde finansiel bistand i henhold til dette afsnit kan bl.a. udmønte sig i:

a)

tresidede ordninger, hvorved Unionen med et tredjeland koordinerer sin bistand til en AVS-stat, et OLT eller en region

b)

administrative samarbejdsforanstaltninger som f.eks. partnerskaber mellem offentlige institutioner, lokale myndigheder, nationale offentlige organer eller privatretlige enheder, der har fået overdraget public service-opgaver, i en medlemsstat eller en region i den yderste periferi og de tilsvarende enheder i en AVS-stat eller et OLT eller deres region, samt samarbejdsforanstaltninger, der omfatter eksperter fra den offentlige sektor, som er udsendt af medlemsstaterne, og deres regionale og lokale myndigheder

c)

ekspertfaciliteter til målrettet kapacitetsopbygning i en AVS-stat, et OLT eller deres region og kortsigtet teknisk bistand og rådgivning til dem samt støtte fra bæredygtige viden- og ekspertisecentre for forvaltningspraksis og reform i den offentlige sektor

d)

bidrag til afholdelse af omkostninger, der er nødvendige for at etablere og administrere partnerskaber mellem offentlige og private partnere

e)

støtteprogrammer for sektorpolitikker, hvorved Unionen yder støtte til en AVS-stats eller et OLT's sektorprogram, eller

f)

rentegodtgørelser, jf. artikel 37.

2.   Ud over de finansieringstyper, der er omhandlet i artikel 36-42, kan der også ydes finansiel bistand gennem følgende:

a)

gældslettelse i henhold til internationalt vedtagne gældslettelsesprogrammer

b)

i ekstraordinære tilfælde sektorspecifikke eller generelle importprogrammer, der kan være:

sektorspecifikke importprogrammer vedrørende naturalier

sektorspecifikke importprogrammer vedrørende valutastøtte til finansiering af sektorspecifik import, eller

generelle importprogrammer vedrørende valutastøtte til finansiering af generel import af en bred vifte af produkter.

3.   Der kan også ydes finansiel bistand gennem bidrag til internationale, regionale eller nationale fonde, f.eks. fonde, der er etableret eller forvaltes af EIB, medlemsstater eller AVS-stater eller OLT'er og regioner eller af internationale organisationer, med henblik på at tiltrække fælles samfinansiering fra en række donorer, eller til fonde, der er oprettet af en eller flere donorer med sigte på fælles gennemførelse af projekter.

Gensidig adgang for finansielle institutioner i Unionen til finansielle instrumenter, der er oprettet af andre organisationer, skal i givet fald fremmes.

4.   Unionen trækker på medlemsstaternes erfaringer og udveksler erfaringer med dem ved gennemførelsen af sin støtte til omstilling og reform i AVS-staterne og OLT'erne.

Artikel 36

Indgåelse af offentlige kontrakter

1.   Artikel 101 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om offentlige kontrakter finder anvendelse.

2.   I denne forordning betragtes følgende som ordregivende myndigheder:

a)

Kommissionen på vegne af en eller flere AVS-stater eller et eller flere OLT'er og for deres regning

b)

enheder og personer som omhandlet i artikel 185 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, der har fået overdraget de tilsvarende budgetgennemførelsesopgaver.

3.   For så vidt angår offentlige kontrakter indgået af de ordregivende myndigheder, der er omhandlet i stk. 2, eller på deres vegne, finder bestemmelserne i kapitel 1 i afsnit V i første del og i kapitel 3 i afsnit IV i anden del i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 anvendelse med undtagelse af:

a)

artikel 103, artikel 104, stk. 1, andet afsnit, og artikel 111 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012

b)

artikel 127, stk. 3 og 4, artikel 128, artikel 134-137, artikel 139, stk. 3-6, artikel 148, stk. 4, artikel 151, stk. 2, artikel 160, artikel 164, artikel 260, andet punktum, og artikel 262 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012.

Artikel 124, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 finder anvendelse på ejendomskontrakter.

Første afsnit i dette stykke finder ikke anvendelse på de ordregivende myndigheder, der er omhandlet i stk. 2, litra b), i denne artikel, når Kommissionen efter kontrol i henhold til artikel 61 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 har bemyndiget dem til at anvende deres egne udbudsprocedurer.

4.   For så vidt angår offentlige kontrakter indgået af Kommissionen for egen regning og gennemførelsesforanstaltningerne vedrørende bistand i krisesituationer, civilbeskyttelsesforanstaltninger og humanitære bistandsforanstaltninger finder bestemmelserne i afsnit V i første del i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 anvendelse.

5.   Ved manglende overholdelse af de procedurer, der er omhandlet i stk. 3, kan udgifterne til de pågældende foranstaltninger ikke finansieres af 11. EUF.

6.   De udbudsprocedurer, der er omhandlet i stk. 3, skal fastlægges i finansieringsaftalen.

7.   For så vidt angår artikel 263, stk. 1, litra a), i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 forstås ved følgende:

a)   »en forhåndsmeddelelse«: den meddelelse, hvori de ordregivende myndigheder til orientering oplyser den forventede samlede værdi af og genstanden for de kontrakter og rammekontrakter, som de agter at tildele i løbet af regnskabsåret, med undtagelse af kontrakter, der tildeles ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse

b)   »en udbudsbekendtgørelse«: den måde hvorpå de ordregivende myndigheder tilkendegiver, at de agter at indlede en procedure for tildeling af en kontrakt eller en rammekontrakt eller iværksætte et dynamisk indkøbssystem i overensstemmelse med artikel 131 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012

c)   »en bekendtgørelse om indgåelse af kontrakt«: den bekendtgørelse, som meddeler resultaterne af proceduren for tildeling af kontrakter, rammekontrakter eller kontrakter, der er baseret på et dynamisk indkøbssystem

Artikel 37

Tilskud

1.   Afsnit VI i første del og artikel 192 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse, jf. dog stk. 2 og 3.

2.   Tilskud er direkte finansielle bidrag i form af donationer, der ydes fra 11. EUF til finansiering af:

a)

en foranstaltning, som skal fremme virkeliggørelsen af et mål, der indgår i AVS-EU-partnerskabsaftalen eller associeringsafgørelsen eller i et program eller projekt, som er vedtaget i overensstemmelse med denne aftale eller afgørelse, eller

b)

driften af et organ, der arbejder for virkeliggørelsen af et af de mål, der er omhandlet i litra a).

Et tilskud som omhandlet i litra a) kan ydes til et organ, der er omhandlet i artikel 208, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

3.   Når Kommissionens samarbejder med aktører fra en AVS-stat eller et OLT, skal den tage hensyn til deres særlige karakter, herunder behov og kontekst, når den fastlægger finansieringsmetoderne, arten af bidrag, tildelingsmetoder og de administrative bestemmelser for forvaltning af tilskud med henblik på at nå ud til og bedst muligt at imødekomme så mange aktører fra AVS-stater og OLT'er som muligt og mest effektivt at opfylde målene for AVS-EU-partnerskabsaftalen og associeringsafgørelsen. Specifikke metoder skal fremmes, som f.eks. partnerskabsaftaler, finansiel støtte til tredjeparter, direkte tildeling eller begrænset adgang til indkaldelse af forslag eller faste beløb.

4.   Følgende betragtes ikke som tilskud som omhandlet i denne forordning:

a)

de poster, der er omhandlet i artikel 121, stk. 2, litra b)-f), h) og i), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012

b)

finansiel bistand som omhandlet i artikel 35, stk. 2, i denne forordning.

5.   Artikel 175 og 177 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 finder ikke anvendelse.

Artikel 38

Priser

Afsnit VII i første del i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse med undtagelse af artikel 138, stk. 2, andet afsnit.

Artikel 39

Budgetstøtte

Artikel 186 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse.

Unionens generelle eller sektorbestemte budgetstøtte baseres på et gensidigt ansvar og fælles forpligtelser over for de universelle værdier og sigter mod at styrke de kontraktbaserede partnerskaber mellem Unionen og AVS-staterne og OLT'erne med henblik på at fremme demokrati, menneskerettigheder og retsstaten, at støtte en holdbar økonomisk vækst og at udrydde fattigdom.

Enhver afgørelse om at yde budgetstøtte skal være baseret på Unionens vedtagne budgetstøttepolitikker, et sæt klare støtteberettigelseskriterier og en omhyggelig vurdering af risici og fordele.

En vigtig forudsætning for denne afgørelse skal være en vurdering af AVS-staternes og OLT'ernes engagement, resultater og fremskridt for så vidt angår demokrati, menneskerettigheder og retsstaten. Budgetstøtten skal differentieres for bedre at kunne tage højde for de politiske, økonomiske og sociale forhold i AVS-staterne og OLT'erne og tage hensyn til sårbare situationer.

Når der ydes budgetstøtte, skal Kommissionen klart definere og overvåge støttebetingelserne og støtte udviklingen af parlamentarisk kontrol og af revisionskapacitet og øge gennemsigtigheden og offentlighedens adgang til information.

Udbetaling af budgetstøtte er betinget af, at der gøres tilfredsstillende fremskridt i retning af at nå de mål, der er aftalt med AVS-staterne og OLT'erne.

Når der ydes budgetstøtte til OLT'erne, skal der tages hensyn til deres institutionelle forbindelser med den pågældende medlemsstat.

Artikel 40

Finansielle instrumenter

Finansielle instrumenter kan oprettes ved de finansieringsafgørelser, der er omhandlet i artikel 26. De skal så vidt muligt være under ledelse af EIB, et multilateralt europæisk finansieringsinstitut, såsom Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, eller et bilateralt europæisk finansieringsinstitut, som f.eks. bilaterale udviklingsbanker, eventuelt kombineret med supplerende tilskud fra andre kilder.

Kommissionen kan gennemføre finansielle instrumenter ved direkte forvaltning eller ved indirekte forvaltning ved at overdrage opgaver til enheder i henhold til artikel 58, stk. 1, litra c), nr. ii), iii), v) og vi), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Disse enheder skal opfylde kravene i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og overholde Unionens mål, standarder og politikker samt bedste praksis for anvendelsen af og rapportering om Unionens midler.

Organer, som opfylder kriterierne i artikel 60, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 anses for at opfylde udvælgelseskriterierne, som omhandlet i artikel 139 i samme forordning. Afsnit VIII i første del i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse med undtagelse af artikel 139, stk. 1, stk. 4, første afsnit, og stk. 5.

Finansielle instrumenter kan grupperes i faciliteter med henblik på gennemførelse og rapportering.

Artikel 41

Eksperter

Artikel 204, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og artikel 287 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 om aflønnede eksterne eksperter finder anvendelse.

Artikel 42

EU-trustfonde

1.   Artikel 187 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse, jf. dog stk. 2.

2.   For så vidt angår artikel 187, stk. 8, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 er det kompetente udvalg det udvalg, der er omhandlet i artikel 8 i den interne aftale.

AFSNIT IX

Regnskabsaflæggelse og regnskabsføring

Artikel 43

11. EUF's regnskaber

1.   11. EUF's regnskaber, der beskriver dens finansielle situation pr. 31. december i et givet år, omfatter:

a)

årsregnskabet

b)

beretningen om den finansielle gennemførelse.

Årsregnskabet skal ledsages af de oplysninger, der forelægges af EIB i overensstemmelse med artikel 57.

2.   Regnskabsføreren sender senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår det foreløbige årsregnskab til Revisionsretten.

3.   Revisionsretten fremsætter senest den 15. juni efter det afsluttede regnskabsår sine bemærkninger til det foreløbige årsregnskab for så vidt angår den del af 11. EUF's midler, som Kommissionen står for den økonomiske forvaltning af, så Kommissionen kan foretage de korrektioner, som skønnes nødvendige med henblik på opstilling af det endelige årsregnskab.

4.   Kommissionen godkender det endelige årsregnskab og sender det senest den 31. juli efter det afsluttede regnskabsår til Europa-Parlamentet, til Rådet og til Revisionsretten.

5.   Artikel 148, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse.

6.   Det endelige årsregnskab offentliggøres senest den 15. november efter det afsluttede regnskabsår i Den Europæiske Unions Tidende sammen med den revisionserklæring, som Revisionsretten afgiver i overensstemmelse med artikel 49.

7.   Det foreløbige og det endelige årsregnskab, jf. stk. 2 og 4, kan fremsendes elektronisk.

Artikel 44

Årsregnskaber og beretning om den finansielle gennemførelse

1.   Artikel 145 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse.

2.   Beretningen om den finansielle gennemførelse udarbejdes af den ansvarlige anvisningsberettigede og sendes til regnskabsføreren senest den 15. marts, således at den kan medtages i 11. EUF's årsregnskab. Den skal give et retvisende og pålideligt billede af indtægts- og udgiftstransaktioner over 11. EUF's midler. Den opstilles i millioner euro og omfatter:

a)

regnskabet over resultatet af den finansielle gennemførelse, der sammenfatter alle finansielle transaktioner i regnskabsåret med hensyn til indtægter og udgifter

b)

bilaget til regnskabet over resultatet af den finansielle gennemførelse, der indeholder supplerende oplysninger om og noter til de heri indeholdte oplysninger.

3.   Regnskabet over resultatet af den finansielle gennemførelse omfatter følgende:

a)

en oversigt, der viser udviklingen i tildelingerne i det forløbne regnskabsår

b)

en oversigt, der pr. tildeling viser de samlede forpligtelser, de tildelte midler og betalingerne i løbet af regnskabsåret og de kumulerede beløb siden 11. EUF's begyndelse.

Artikel 45

Kommissionens og EIB's overvågning og rapportering

1.   Kommissionen og EIB overvåger hver især, i det omfang de er berørt, hvordan AVS-staterne, OLT'erne eller andre modtagere anvender støtten fra 11. EUF samt gennemførelsen af de projekter, der finansieres af 11. EUF, idet der især lægges vægt på de mål, der er omhandlet i artikel 55 og 56 i AVS-EU-partnerskabsaftalen og de tilsvarende bestemmelser i associeringsafgørelsen.

2.   EIB underretter regelmæssigt Kommissionen om gennemførelsen af de projekter, der finansieres over den del af 11. EUF's midler, som EIB forvalter, i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i de operationelle retningslinjer for investeringsfaciliteten.

3.   Kommissionen og EIB giver medlemsstaterne oplysninger om den operationelle gennemførelse af 11. EUF's midler i overensstemmelse med artikel 18 i gennemførelsesforordningen. Kommissionen meddeler Revisionsretten disse oplysninger i overensstemmelse med artikel 11, stk. 6, i den interne aftale.

Artikel 46

Regnskabsføring

De regnskabsregler, der er omhandlet i artikel 143, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, finder anvendelse på den del af 11. EUF's midler, der forvaltes af Kommissionen. Disse regler anvendes på 11. EUF under hensyntagen til dens aktiviteters særlige karakter.

Regnskabsprincipperne i artikel 144 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse på de årsregnskaber, der er omhandlet i artikel 44 i denne forordning.

Artikel 151, 153, 154 og 155 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse.

Regnskabsføreren udarbejder og vedtager efter høring af den ansvarlige anvisningsberettigede den kontoplan, der skal anvendes i forbindelse med 11. EUF's transaktioner.

Artikel 47

Opstilling af bevillingsregnskab

1.   Bevillingsregnskabet giver et detaljeret billede af den økonomiske forvaltning af 11. EUF's midler.

2.   Bevillingsregnskabet viser alle:

a)

tildelinger og 11. EUF's tilsvarende midler

b)

finansielle forpligtelser

c)

regnskabsårets udbetalinger, og

d)

fastlagte fordringer og inkasserede beløb i regnskabsåret med angivelse af det fulde beløb uden modregning.

3.   Når forpligtelser, betalinger og fordringer er udtrykt i national valuta, skal regnskabssystemet om nødvendigt gøre det muligt at bogføre dem i både national valuta og euro.

4.   Samlede finansielle forpligtelser bogføres i euro med et beløb svarende til værdien af de finansieringsafgørelser, som Kommissionen har truffet. Specifikke finansielle forpligtelser bogføres i euro med et beløb svarende til modværdien af de retlige forpligtelser. Ved beregningen af denne modværdi tages der, hvor det er relevant, hensyn til:

a)

et beløb til betaling af refusionsberettigede udgifter på basis af bilag

b)

et beløb til prisrevision, forøgelser af mængderne og uforudsete udgifter som defineret i de kontrakter, der finansieres af 11. EUF

c)

et beløb til dækning af valutakurssvingninger.

5.   Alle regnskabsbilag vedrørende indfrielsen af en forpligtelse opbevares i en periode på fem år fra datoen for den afgørelse om decharge for den finansielle gennemførelse af 11. EUF's midler, der er omhandlet i artikel 50, vedrørende det regnskabsår, i hvilket indfrielsen af forpligtelsen afsluttes i regnskabsmæssig henseende.

AFSNIT X

Ekstern revision og decharge

Artikel 48

Ekstern revision og decharge vedrørende Kommissionen

1.   I forbindelse med transaktioner finansieret over den del af 11. EUF's midler, som Kommissionen forvalter i overensstemmelse med artikel 16, udøver Revisionsretten sine beføjelser i overensstemmelse med nærværende artikel og artikel 49.

2.   Artikel 159 og 160, artikel 161 med undtagelse af nævnte artikels stk. 6, artikel 162 med undtagelse af nævnte artikels stk. 3, første punktum, og stk. 5, samt artikel 163 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse.

3.   Med henblik på artikel 159, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 tager Revisionsretten hensyn til traktaterne, AVS-EU-partnerskabsaftalen, associeringsafgørelsen, den interne aftale, denne forordning og alle andre akter, der er vedtaget i medfør af de nævnte instrumenter.

4.   Med henblik på artikel 162, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 er den dato, der er anført i første punktum, den 15. juni.

5.   Revisionsretten informeres om de interne regler, der er omhandlet i artikel 56, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, herunder udpegelsen af anvisningsberettigede, samt om det fuldmagtsdokument, der er omhandlet i artikel 69 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

6.   AVS-staternes og OLT'ernes nationale revisionsmyndigheder tilskyndes til at samarbejde med Revisionsretten på dennes opfordring.

7.   Revisionsretten kan afgive udtalelse om spørgsmål vedrørende 11. EUF på anmodning af en af Unionens andre institutioner.

Artikel 49

Revisionserklæring

Samtidig med den årsberetning, der er omhandlet i artikel 162 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, afgiver Revisionsretten over for Europa-Parlamentet og Rådet en erklæring om regnskabernes rigtighed og om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 50

Decharge

1.   Dechargeafgørelsen omfatter de regnskaber, der er omhandlet i artikel 43, med undtagelse af den del, som forelægges af EIB i overensstemmelse med artikel 57, og vedtages i overensstemmelse med artikel 164 og artikel 165, stk. 2 og 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Decharge som omhandlet i artikel 164, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 gives for den del af 11. EUF's midler, der forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, for år n.

2.   Dechargeafgørelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

3.   Artikel 166 og 167 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse.

ANDEN DEL

INVESTERINGSFACILITETEN

Artikel 51

Den Europæiske Investeringsbanks rolle

EIB forvalter investeringsfaciliteten og gennemfører transaktioner i forbindelse hermed, herunder rentegodtgørelse og teknisk bistand, på vegne af Unionen i overensstemmelse med anden del i denne forordning.

Desuden varetager EIB den finansielle gennemførelse af andre transaktioner, som gennemføres ved hjælp af finansiering fra EIB's egne midler i overensstemmelse med artikel 4 i den interne aftale, i givet fald kombineret med rentegodtgørelse fra 11. EUF's midler.

Gennemførelsen af anden del i denne forordning medfører ingen forpligtelser og intet ansvar for Kommissionen.

Artikel 52

Skøn over investeringsfacilitetens forpligtelser og betalinger

EIB skal hvert år inden den 1. september sende Kommissionen de overslag over forpligtelser og betalinger, som er nødvendige for udarbejdelsen af den redegørelse, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, i den interne aftale, for investeringsfacilitetens transaktioner, herunder også de rentegodtgørelser, som den gennemfører, i overensstemmelse med den interne aftale. EIB sender Kommissionen ajourførte overslag over forpligtelser og betalinger, når det anses for nødvendigt. De nærmere bestemmelser herfor fastsættes i den forvaltningsaftale, der er omhandlet i artikel 55, stk. 4.

Artikel 53

Forvaltning af bidragene til investeringsfaciliteten

1.   De bidrag, der er omhandlet i artikel 21, stk. 7, litra b), og vedtaget af Rådet, indbetales omkostningsfrit for modtageren af medlemsstaterne til EIB på en særlig konto, der er åbnet af EIB i investeringsfacilitetens navn efter de detaljerede regler i den forvaltningsaftale, der er omhandlet i artikel 55, stk. 4.

2.   Den dato, der er nævnt i artikel 1, stk. 5, i den interne aftale, er den 31. december 2030.

3.   Medmindre Rådet træffer anden afgørelse for så vidt angår godtgørelse af EIB efter artikel 5 i den interne aftale, skal de renter af den positive saldo på de særlige konti, der er omhandlet i stk. 1, som tilskrives EIB, supplere investeringsfaciliteten og tages i betragtning i forbindelse med de indkaldelser af bidrag, der er omhandlet i artikel 21, og de skal anvendes til at dække eventuelle finansielle forpligtelser efter den 31. december 2030.

4.   EIB varetager likviditetsforvaltningen af de beløb, der er omhandlet i stk. 1, i overensstemmelse med bestemmelserne i den forvaltningsaftale, der er omhandlet i artikel 55, stk. 4.

5.   Investeringsfaciliteten forvaltes efter de regler, der er fastsat i AVS-EU-partnerskabsaftalen, associeringsafgørelsen, den interne aftale og anden del i denne forordning.

Artikel 54

Betaling af godtgørelse til EIB

EIB's udgifter til forvaltningen af investeringsfacilitetens transaktioner godtgøres fuldt ud. Rådet træffer afgørelse om midlerne til og ordningerne for betaling af godtgørelse til EIB i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i den interne aftale. Gennemførelsesbestemmelserne til denne afgørelse indarbejdes i den forvaltningsaftale, der er omhandlet i artikel 55, stk. 4.

Artikel 55

Gennemførelse af investeringsfaciliteten

1.   For instrumenter finansieret over den del af 11. EUF's midler, som EIB forvalter, gælder EIB's egne regler.

2.   EIB kan, når det drejer sig om programmer eller projekter, der samfinansieres af medlemsstaterne eller deres forvaltningsorganer, og som svarer til de prioriteter, der er fastsat i landesamarbejdsstrategierne og programmeringsdokumenterne som omhandlet i gennemførelsesforordningen og omhandlet i artikel 10, stk. 1, andet og tredje afsnit, i den interne aftale og i artikel 74 i associeringsafgørelsen, overdrage opgaver vedrørende forvaltningen af investeringsfaciliteten til medlemsstaterne eller deres forvaltningsorganer.

3.   Navnene på modtagerne af finansiel støtte fra investeringsfaciliteten offentliggøres af EIB, medmindre en sådan offentliggørelse risikerer at skade modtagernes kommercielle interesser, under behørig iagttagelse af kravene om fortrolighed og sikkerhed, især beskyttelsen af personoplysninger. Kriterierne for og detaljeringsgraden af de offentliggjorte oplysninger afhænger af de særlige forhold, der gør sig gældende for den pågældende sektor, og investeringsfacilitetens karakter.

4.   Gennemførelsesbestemmelserne til denne del fastsættes i en forvaltningsaftale mellem Kommissionen, der handler på Unionens vegne, og EIB.

Artikel 56

Rapportering vedrørende investeringsfaciliteten

EIB giver regelmæssigt Kommissionen oplysninger om de transaktioner, der gennemføres vedrørende investeringsfaciliteten, herunder rentegodtgørelser, hvordan EIB har udnyttet hvert af de bidrag, der efter indkaldelse er indbetalt til den, og navnlig om de samlede kvartalsmæssige beløb for forpligtelser, kontrakter og betalinger, efter bestemmelserne i den forvaltningsaftale, der er omhandlet i artikel 55, stk. 4.

Artikel 57

Investeringsfacilitetens regnskabsføring og årsregnskaber

1.   EIB fører regnskabet for investeringsfaciliteten, herunder de rentegodtgørelser, som gennemføres af EIB, og som finansieres af EUF, for at gøre det muligt at følge den fuldstændige tilskudscyklus fra modtagelsen til afholdelsen og videre til opståede indtægter og eventuelle senere inddrivelser. EIB opstiller de nødvendige regnskabsregler og -metoder på grundlag af internationale regnskabsstandarder og underretter Kommissionen og medlemsstaterne herom.

2.   EIB forelægger hvert år Rådet og Kommissionen en beretning om gennemførelsen af de transaktioner, der finansieres over den del af 11. EUF's midler, som EIB forvalter, indeholdende bl.a. årsregnskabet, som er opstillet i overensstemmelse med de regler og metoder, der er omhandlet i stk. 1, og de oplysninger, der er omhandlet i artikel 44, stk. 3.

Udkast til disse dokumenter forelægges senest den 28. februar og den endelige udgave senest den 30. juni i regnskabsåret efter det regnskabsår, de vedrører, så Kommissionen i overensstemmelse med artikel 11, stk. 6, i den interne aftale på grundlag heraf kan udarbejde det årsregnskab, der er omhandlet i artikel 43 i denne forordning. Rapporten om den økonomiske forvaltning af de midler, der forvaltes af EIB, forelægges af denne for Kommissionen senest den 31. marts.

Artikel 58

Ekstern revision og decharge vedrørende EIB's transaktioner

For transaktioner, der finansieres over den del af 11. EUF's midler, som EIB forvalter i overensstemmelse med denne del, gælder de revisions- og dechargeprocedurer, som EIB anvender for konti, hvortil der er givet tredjemandsfuldmagt. De nærmere regler for Revisionsrettens revision fastsættes i en trepartsaftale mellem EIB, Kommissionen og Revisionsretten.

TREDJE DEL

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

AFSNIT I

Overgangsbestemmelser

Artikel 59

Overførsel af restbeløb fra tidligere europæiske udviklingsfonde

Overførslen til 11. EUF af restbeløbene af de midler, der blev fastsat i de interne aftaler vedrørende 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond (»tidligere EUF'er«), foretages i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, litra b), og artikel 1, stk. 3 og 4, i den interne aftale.

Artikel 60

Indtægter fra renter af midlerne fra tidligere EUF'er

Restbeløbene af indtægter fra renter af midlerne fra tidligere EUF'er overføres til 11. EUF og tildeles til de samme formål som de indtægter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i den interne aftale. Det samme gælder diverse indtægter fra tidligere EUF'er, bl.a. bestående af morarenter opkrævet i tilfælde, hvor medlemsstaterne har indbetalt deres bidrag til de pågældende EUF'er for sent. Renter af den del af EUF's midler, der forvaltes af EIB, supplerer investeringsfaciliteten.

Artikel 61

Reduktion af bidragene med restbeløbene

De beløb fra projekter under den 10. EUF eller fra tidligere EUF'er, som der ikke er disponeret over i henhold til artikel 1, stk. 3, i den interne aftale, eller som frigøres i henhold til artikel 1, stk. 4, i den interne aftale, medmindre Rådet med enstemmighed træffer anden afgørelse, trækkes fra den del af medlemsstaternes bidrag, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, litra a), i den interne aftale.

Indvirkningen på hver medlemsstats bidrag beregnes i forhold til hver medlemsstats bidrag til den 9. og den 10. EUF. Indvirkningen beregnes hvert år.

Artikel 62

Anvendelse af denne forordning på transaktioner under tidligere EUF'er

Bestemmelserne i denne forordning finder anvendelse på transaktioner, der er finansieret af tidligere EUF'er, uden at dette berører de eksisterende retlige forpligtelser. Disse bestemmelser finder ikke anvendelse på investeringsfaciliteten.

Artikel 63

Bidragsprocedurernes begyndelse

Den procedure for medlemsstaternes bidrag, som er fastlagt i artikel 21-24 i denne forordning, finder for første gang anvendelse på bidragene for år n + 2, forudsat at den interne aftale træder i kraft mellem den 1. oktober i år n og den 30. september i år n + 1.

AFSNIT II

Afsluttende bestemmelser

Artikel 64

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. marts 2015.

På Rådets vegne

D. REIZNIECE-OZOLA

Formand


(1)  EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

(2)  EUT L 210 af 6.8.2013, s. 1.

(3)  EUT C 370 af 17.12.2013, s. 1.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(5)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).

(6)  Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (»associeringsafgørelsen«) (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).

(7)  Rådets forordning (EU) 2015/322 af 2. marts 2015 om gennemførelse af 11. Europæiske Udviklingsfond (se side 1 i denne EUT).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(9)  Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).


Top