(1)

Artikel 41, stk. 2, i direktiv 2012/34/EU giver infrastrukturforvaltere mulighed for at stille krav til ansøgere for at sikre, at deres legitime forventninger om fremtidige indtægter og udnyttelsen af infrastrukturen kan opfyldes.

(2)

Disse krav skal være rimelige, gennemsigtige og ikke-diskriminerende. De kan kun omfatte en finansiel garanti, som ikke må overstige et passende niveau, der står i rimeligt forhold til det forventede aktivitetsniveau, og en garanti for ansøgerens evne til at udarbejde bud på infrastrukturkapacitet i overensstemmelse med reglerne.

(3)

Finansielle garantier kan stilles i form af enten forudbetalinger eller finansielle garantier fra finansieringsinstitutter.

(4)

Rimeligheden af de krav, der er omhandlet i artikel 41, stk. 2, i direktiv 2012/34/EU, bør vurderes under hensyntagen til, at infrastrukturen for konkurrerende transportformer såsom vej- og lufttransport, søtransport og transport ad indre vandveje ofte ikke er pålagt brugerbetaling og følgelig heller ikke finansielle garantier. For at sikre fair konkurrence mellem de forskellige transportformer bør de finansielle garantier begrænses til et absolut minimum med hensyn til omfang og varighed.

(5)

De finansielle garantier er kun rimelige, hvis de er nødvendige for at sikre, at infrastrukturforvalterens legitime forventninger om fremtidige indtægter og udnyttelsen af infrastrukturen kan opfyldes. Da infrastrukturforvalterne i forbindelse med proceduren for licensudstedelse kan forlade sig på kontrol og overvågning af jernbanevirksomhedernes finansielle kapacitet i henhold til kapitel III i direktiv 2012/34/EU, særlig dette direktivs artikel 20, mindskes behovet for finansielle garantier yderligere.

(6)

Princippet om ikke-diskrimination gælder for garantierne, og derfor bør der ikke skelnes mellem de krav om finansiel garanti, der stilles til henholdsvis private og offentlige ansøgere.

(7)

Garantierne skal stå i forhold til den risiko, som ansøgeren udsætter infrastrukturforvalteren for i de forskellige faser af kapacitetstildelingsprocessen. Risikoen betragtes generelt som lav, når blot kapaciteten kan omfordeles til andre jernbanevirksomheder.

(8)

En garanti, som kræves i forbindelse med udarbejdelse af bud i overensstemmelse med reglerne, er kun rimelig, gennemsigtig og ikke-diskriminerende, hvis infrastrukturforvalteren i netredegørelsen opstiller klare og gennemsigtige regler for udarbejdelse af ansøgninger om kapacitet og stiller de nødvendige støtteværktøjer til rådighed for ansøgerne. Da evnen til at udarbejde bud på infrastrukturkapacitet i overensstemmelse med reglerne ikke kan fastslås objektivt forud for ansøgningsproceduren, kan en eventuel mangel på denne evne kun fastslås efter proceduren, når en ansøger gentagne gange har undladt at afgive sådanne bud eller at stille de fornødne oplysninger til rådighed for infrastrukturforvalteren. Ansøgeren bør bære ansvaret for denne forsømmelse, som sanktioneres ved, at ansøgeren udelukkes fra ansøgning om en specifik kanal.

(9)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 870/2014 (2) blev ved en fejl vedtaget i en anden version end den, udvalget havde afgivet positiv udtalelse om. Gennemførelsesforordning (EU) nr. 870/2014 bør derfor ophæves.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 62, stk. 1, i direktiv 2012/34/EU —

a)

ansøgeren ikke har svaret på to på hinanden følgende anmodninger om at stille manglende oplysninger til rådighed eller gentagne gange har svaret på en måde, der ikke opfylder de vilkår, der i netredegørelsen, jf. artikel 27 i direktiv 2012/34/EU og bilag IV til samme direktiv, fastsættes for proceduren for ansøgning om kanaler, og

b)

infrastrukturforvalteren på tilsynsorganets anmodning og til dets tilfredshed kan dokumentere, at han har taget alle rimelige skridt for at bistå med korrekt og rettidig indsendelse af ansøgninger.