This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32015D1894
Council Decision (EU) 2015/1894 of 5 October 2015 on the conclusion of the Protocol between the European Union and the Republic of Cape Verde setting out the fishing opportunities and the financial contribution provided for in the Fisheries Partnership Agreement between the European Community and the Republic of Cape Verde
Rådets afgørelse (EU) 2015/1894 af 5. oktober 2015 om indgåelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde
Rådets afgørelse (EU) 2015/1894 af 5. oktober 2015 om indgåelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde
EUT L 277 af 22.10.2015, p. 4–6
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2015/1894/oj
22.10.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 277/4 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/1894
af 5. oktober 2015
om indgåelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), og artikel 218, stk. 7,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den 19. december 2006 godkendte Rådet ved vedtagelse af forordning (EF) nr. 2027/2006 (1) fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde (i det følgende benævnt »aftalen«). Protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter (2), udløb den 31. august 2014. |
(2) |
Den Europæiske Union har ført forhandlinger med Republikken Kap Verde om en ny protokol (i det følgende benævnt »protokollen«) til aftalen, ifølge hvilken EU-fartøjer tildeles fiskerimuligheder i den fiskerizone, som fiskerimæssigt hører under Republikken Kap Verdes højhedsområde eller jurisdiktion. |
(3) |
Rådet har ved afgørelse 2014/948/EU (3) godkendt undertegnelsen og den midlertidige anvendelse af denne protokol, under forudsætning af, at den senere indgås. |
(4) |
I henhold til aftalen er der nedsat en blandet komité, som har til opgave at overvåge anvendelsen af aftalen. Herudover kan den blandede komité i overensstemmelse med protokollen godkende visse ændreringer heraf. For at lette godkendelsen af disse ændringer, bør Kommissionen på bestemte betingelser bemyndiges til at godkende ændringerne ved en forenklet procedure. |
(5) |
Protokollen bør godkendes — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde, godkendes på Unionens vegne.
Artikel 2
Formanden for Rådet foranstalter på Unionens vegne den notifikation, der er omhandlet i protokollens artikel 16.
Artikel 3
Med forbehold af bestemmelserne og betingelserne i bilaget til denne afgørelse og artikel 9 i aftalen bemyndiges Kommissionen til på Unionens vegne at godkende de ændringer af protokollen, som foretages af Den Blandede Komité.
Artikel 4
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 5. oktober 2015.
På Rådets vegne
N. SCHMIT
Formand
(1) Rådets forordning (EF) nr. 2027/2006 af 19. december 2006 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde (EUT L 414 af 30.12.2006, s. 1).
(2) EUT L 181 af 9.7.2011, s. 2.
(3) Rådets afgørelse 2014/948/EU af 15. december 2014 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde (EUT L 369 af 24.12.2014, s. 1).
BILAG
Bemyndigelsens omfang og procedure for fastlæggelse af Unionens holdning i Den Blandede Komité
1. |
Kommissionen bemyndiges til at forhandle med Republikken Kap Verde og, forudsat at betingelserne i punkt 3 i dette bilag er opfyldt, i givet fald at godkende ændringer af protokollen med hensyn til følgende spørgsmål:
|
2. |
I Den Blandede Komité, der er nedsat i henhold til aftalens artikel 9, skal Unionen:
|
3. |
Når en afgørelse om ændringer af protokollen som nævnt i punkt 1 forventes at blive vedtaget på et møde i Den Blandede Komité, træffes de nødvendige foranstaltninger, så den holdning, der skal indtages på Unionens vegne, tager de seneste statistiske, biologiske og andre relevante oplysninger, der er fremsendt til Kommissionen, i betragtning. Med henblik herpå og på grundlag af disse oplysninger fremsender Kommissionens tjenestegrene rettidigt inden det relevante møde i Den Blandede Komité et dokument med enkelthederne i Unionens foreslåede holdning, til Rådet eller dets forberedende organer med henblik på drøftelse og godkendelse. Med hensyn til de spørgsmål, der er nævnt i punkt 1, litra a), godkender Rådet Unionens påtænkte holdning med kvalificeret flertal. I andre tilfælde betragtes Unionens påtænkte holdning i det forberedende dokument som godkendt, medmindre et bestemt antal medlemsstater svarende til et blokerende mindretal gør indsigelse på et møde i Rådets forberedende organ eller senest 20 dage efter modtagelsen af det forberedende dokument, afhængigt af hvad der indtræffer først. I tilfælde af indsigelse henvises sagen til Rådet. Hvis det på senere møder, herunder på stedet, er umuligt at nå til enighed, så Unionens holdning tager de nye elementer i betragtning, henvises sagen til Rådet eller dets forberedende organer. Kommissionen opfordres til rettidigt at træffe alle nødvendige foranstaltninger til opfølgning af Den Blandede Komités afgørelse, herunder eventuelt offentliggørelse af den relevante afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende og forelæggelse af alle de forslag, der er nødvendige for at gennemføre denne afgørelse. |