EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014R1368

Kommissionens forordning (EU) nr. 1368/2014 af 17. december 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og af Kommissionens forordning (EU) nr. 1372/2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 EØS-relevant tekst

OJ L 366, 20.12.2014, p. 15–16 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/1368/oj

20.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 366/15


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1368/2014

af 17. december 2014

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og af Kommissionens forordning (EU) nr. 1372/2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 48,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (1), særlig artikel 72, litra f),

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (2), særlig artikel 8, 9 og 92, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Visse medlemsstater har anmodet Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om at ændre punkter i bilag 1 til forordning (EF) nr. 987/2009 for at bringe dette bilag på linje med udviklingen i deres nationale lovgivning.

(2)

Bilag 1 til forordning (EF) nr. 987/2009 har til formål at give et overblik over gennemførelsesbestemmelserne for bilaterale aftaler mellem medlemsstater, der fortsat er i kraft i henhold til artikel 8, stk. 1, i nævnte forordning, eller som er indgået og opført i henhold til artikel 8, stk. 2, og artikel 9, stk. 2, i nævnte forordning.

(3)

Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger har fremsat relevante forslag til Kommissionen om de ønskede ændringer i henhold til artikel 72, litra f), i forordning (EF) nr. 883/2004.

(4)

Kommissionen var indforstået med at indlemme forslagene i de tekniske ændringer i bilag 1 til forordning (EF) nr. 987/2009.

(5)

Kommissionens forordning (EU) nr. 1372/2013 (3) ændrede ved artikel 1, nr. 2), fejlagtigt bilag XI til forordning (EF) nr. 883/2004. Denne ændringsbestemmelse bør derfor udgå. Af hensyn til den juridiske klarhed bør artikel 1, nr. 2), i forordning (EU) nr. 1372/2013 udgå med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2014.

(6)

Forordning (EF) nr. 987/2009 og (EU) nr. 1372/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1)

I bilag 1 til forordning (EF) nr. 987/2009 foretages følgende ændringer:

a)

Afsnittet »DANMARK-ITALIEN« udgår.

2)

I afsnittet »FRANKRIG-LUXEMBOURG« affattes litra b) således:

»b)

Brevvekslingen af 17. juli 1995 og 20. september 1995 om reglerne for afregning af gensidige refusionskrav i henhold til artikel 93, 95 og 96 i forordning (EØF) nr. 574/72 og brevvekslingen af 10. juli og 30. august 2013«

.

Artikel 2

Artikel 1, nr. 2), i forordning (EU) nr. 1372/2013 udgår.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2015 med undtagelse af artikel 2, som finder anvendelse fra den 1. januar 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2014.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.

(2)  EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1.

(3)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1372/2013 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 (EUT L 346 af 20.12.2013, s. 27).


Top