EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014R0640

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse

OJ L 181, 20.6.2014, p. 48–73 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 01/01/2023

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2014/640/oj

20.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 181/48


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 640/2014

af 11. marts 2014

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (1), særlig artikel 63, stk. 4, artikel 64, stk. 6, artikel 72, stk. 5, artikel 76, artikel 77, stk. 7, artikel 93, stk. 4, artikel 101, stk. 1, og artikel 120, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) nr. 1306/2013 ophæver og erstatter bl.a. Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 (2). Forordning (EU) nr. 1306/2013 tillægger Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. For at sikre, at systemet fungerer hensigtsmæssigt efter de nye retsregler, bør der vedtages regler ved hjælp af sådanne retsakter. Disse regler bør navnlig erstatte reglerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 (3).

(2)

Navnlig bør der fastsættes bestemmelser, som supplerer visse ikke-væsentlige elementer af forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystems funktionsmåde (i det følgende benævnt »det integrerede system«), fristerne for indsendelse af støtteansøgninger og betalingsanmodninger, betingelserne for hel eller delvis afslag på støtte og betingelserne for hel eller delvis tilbagetrækning af uretmæssigt udbetalt støtte, fastlæggelsen af administrative sanktioner i forbindelse med manglende opfyldelse af betingelserne for at modtage støtte i henhold til ordninger under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (4), betingelserne for at modtage støtte i henhold til foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (5) samt regler om opretholdelse af permanente græsarealer og beregningen af administrative sanktioner for så vidt angår krydsoverensstemmelsesforpligtelser.

(3)

Det er nødvendigt med supplerende definitioner for at sikre en harmoniseret gennemførelse af det integrerede system ud over de definitioner, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013. Derudover er det nødvendigt at fastsætte visse betingelser vedrørende krydsoverensstemmelse.

(4)

Anvendelsen af administrative sanktioner og afslag eller tilbagetrækning af støtte som fastsat i denne forordning bør ikke være til hinder for, at medlemsstaterne anvender national strafferet, hvis den nationale lovgivning foreskriver det.

(5)

I artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 fastsættes særlige tilfælde af force majeure og usædvanlige omstændigheder, som skal anerkendes af medlemsstaterne. Der bør fastsættes supplerende regler, som gør det muligt for medlemsstaterne at anerkende tilfælde af force majeure og usædvanlige omstændigheder i forbindelse med direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse. Der bør fastsættes en frist for, hvornår støttemodtageren senest skal give meddelelse om sådanne tilfælde.

(6)

Der bør også fastsættes supplerende regler for det system til identifikation af landbrugsparceller, som medlemsstaterne skal drive i henhold til artikel 70 i forordning (EU) nr. 1306/2013. Ifølge bestemmelsen skal der anvendes elektroniske geografiske informationssystemteknikker. Det er nødvendigt at klarlægge, hvilke grundlæggende krav og kvalitetsmål systemet skal opfylde, samt hvilke særlige oplysninger der bør være tilgængelige i systemet for at sikre effektive administrative krydskontroller. Systemet til identifikation af landbrugsparceller bør derfor opdateres regelmæssigt for at udelukke elementer og arealer, der tydeligvis ikke er støtteberettigede. For at undgå at systemet bliver ustabilt, bør medlemsstaterne gives mere fleksibilitet for så vidt angår små ændringer i det maksimale støtteberettigede areal som følge af usikker billedanalyse, der bl.a. kan skyldes referenceparcellernes omrids og tilstand.

(7)

For at medlemsstaterne proaktivt skal kunne identificere mulige svagheder i systemet og om nødvendigt træffe afhjælpende foranstaltninger, bør kvaliteten af systemet til identifikation af landbrugsparceller vurderes årligt.

(8)

For at sikre, at grundbetalingsordningen og hermed forbundne betalinger som omhandlet i afsnit III i forordning (EU) nr. 1307/2013 gennemføres korrekt, bør medlemsstaterne oprette et identifikations- og registreringssystem, der sikrer, at betalingsrettigheder kan spores, og som bl.a. giver mulighed for krydskontrol af arealer, der er anmeldt i henhold til grundbetalingsordningen, med de betalingsrettigheder, som hver landbruger råder over, og af de forskellige betalingsrettigheder indbyrdes.

(9)

For at sikre en effektiv kontrol og for at forhindre, at der indsendes flere støtteansøgninger til forskellige betalingsorganer i samme medlemsstat, bør medlemsstaterne indføre et fælles system til registrering af identiteten af de landbrugere, der indsender ansøgninger, som er omfattet af det integrerede system.

(10)

Erfaringen har vist, at visse af markernes landskabstræk, navnlig hække, grøfter og stendiger, bør betragtes som en del af det støtteberettigede areal for arealrelaterede direkte betalinger. Det er nødvendigt at fastlægge den acceptable bredde af markens landskabstræk. Ud fra særlige miljøhensyn er det hensigtsmæssigt at give medlemsstaterne en vis fleksibilitet for så vidt angår de grænser, der skal tages hensyn til ved fastsættelsen af de regionale udbytter i forbindelse med tidligere arealbetalinger for afgrøder. Dog bør medlemsstaterne kunne anvende en anden metode til permanente græsningsarealer med spredte landskabstræk og træer, der ikke hører under denne regel.

(11)

I betragtning af deres betydning for bæredygtigt landbrug bør landskabstræk, der er underlagt de krav og standarder, der er anført i bilag II til forordning (EU) nr. 1306/2013, og som indgår i en landbrugsparcels samlede areal, betragtes som støtteberettiget.

(12)

For så vidt angår landbrugsparceller, der er udlagt som agerjord eller permanent græsningsareal med træer, bør der fastsættes regler for forekomsten af træer på disse områder og deres indvirkning på sådanne områders støtteberettigelse. Af hensyn til retssikkerheden bør der fastsættes en maksimal tæthed for træer, som fastlægges af medlemsstaterne på grundlag af traditionelle dyrkningsmetoder, naturlige betingelser og miljømæssige hensyn.

(13)

Af hensyn til forenkling og for at fremme observerbarheden og kontrollerbarheden i forbindelse med direkte betalinger bør medlemsstaterne kunne anvende en forholdsmæssig ordning til fastslåelse af det støtteberettigede areal i form af permanente græsningsarealer med ikke-støtteberettigede, spredte træk, som f.eks. landskabstræk og træer, andre end de landskabstræk, der er underlagt kravene og standarderne i bilag II til forordning (EU) nr. 1306/2013. Det støtteberettigede areal for hver referenceparcel, fastslås i henhold til forud fastsatte tærskler i forbindelse med den ensartede arealdækketype. Spredte træk, der dækker op til en vis procentdel af referenceparcellen, kan anses for at være en del af det støtteberettigede areal. Derfor bør det fastsættes, at der ikke skal foretages fradrag for arealet med spredte træk i den første kategori, der repræsenterer den laveste procentdel af det areal, der ikke er støtteberettiget.

(14)

Der bør fastsættes regler for de tilfælde, hvor sidste frist for indsendelse af forskellige ansøgninger, anmodninger, dokumenter eller ændringer falder på en helligdag, en lørdag eller en søndag.

(15)

Det er absolut nødvendigt, at fristerne for indsendelse af støtteansøgninger, betalingsanmodninger og andre erklæringer samt for ændring af arealrelaterede støtteansøgninger eller betalingsanmodninger og for fremlæggelse af bilag eller kontrakter overholdes, for at de nationale myndigheder kan planlægge og efterfølgende føre effektiv kontrol med, at støtteansøgningerne, betalingsanmodningerne og de andre erklæringer er korrekte. Der bør derfor fastsættes regler vedrørende de tidsfrister, inden for hvilke der kan accepteres for sent indsendte ansøgninger. For at tilskynde støttemodtagerne til at overholde de fastsatte frister bør der foretages en præventiv nedsættelse i tilfælde af for sen indsendelse af ansøgninger, medmindre forsinkelsen skyldes force majeure eller usædvanlige omstændigheder.

(16)

Det er vigtigt, at støttemodtagerne indsender ansøgninger om tildeling af betalingsrettigheder eller i givet fald ansøgninger om en forhøjelse af værdien af betalingsrettigheder rettidigt, for at medlemsstaterne kan fastsætte betalingsrettighederne rettidigt. Ansøgninger, der indsendes for sent, bør derfor kun accepteres inden for samme forlængede frist, som fastsættes vedrørende for sent indsendte støtteansøgninger. Endvidere bør der foretages en præventiv nedsættelse, medmindre forsinkelsen skyldes force majeure eller usædvanlige omstændigheder.

(17)

Støttemodtagere, der på et eller andet tidspunkt giver de kompetente nationale myndigheder meddelelse om fejl i støtteansøgninger eller betalingsanmodninger, bør ikke pålægges en administrativ sanktion uanset grunden til den manglende overholdelse, medmindre støttemodtageren har fået kendskab til, at myndighederne har til hensigt at foretage kontrol på stedet, eller myndighederne allerede har underrettet støttemodtageren om en manglende overholdelse i støtteansøgningen eller betalingsanmodningen.

(18)

Der bør fastsættes supplerende regler for beregningsgrundlaget for arealrelaterede støtteordninger og arealrelaterede støtteforanstaltninger og for beregningsgrundlaget for frivillig koblet støtte baseret på ansøgninger om husdyrstøtte i henhold til støtteordninger for dyr og for støtte til udvikling af landdistrikterne baseret på betalingsanmodninger i henhold til dyrerelaterede støtteforanstaltninger.

(19)

Der bør fastsættes administrative sanktioner, som står i rimeligt forhold til den manglende overholdelse og har afskrækkende virkning, og under hensyntagen til de særlige problemer i forbindelse med tilfælde af force majeure og usædvanlige omstændigheder. Administrative sanktioner bør gradueres efter den manglende overholdelses alvor og bør i yderste konsekvens kunne medføre fuldstændig udelukkelse fra en eller flere arealrelaterede støtteordninger eller arealrelaterede støtteforanstaltninger for en bestemt periode. De bør tage hensyn til de særlige forhold, der kendetegner de forskellige støtteordninger eller støtteforanstaltninger, hvad angår kriterierne for støtteberettigelse, forpligtelser og andre forpligtelser samt muligheden for, at en støttemodtager ikke anmelder alle sine parceller med henblik på kunstigt at skabe betingelserne for at blive fritaget for forpligtelserne vedrørende grøn omstilling. De administrative sanktioner omhandlet i denne forordning bør anses for at være tilstrækkelig afskrækkende til at modvirke forsætlig manglende overholdelse.

(20)

For at give medlemsstaterne mulighed for at foretage en effektiv kontrol, navnlig med hensyn til kontrol af om krydsoverensstemmelsesforpligtelserne er overholdt, bør støttemodtagerne være forpligtet til anmelde alle de arealer, de råder over, uanset om de ansøger om støtte for disse arealer eller ej, jf. artikel 72, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

(21)

Med henblik på at fastslå de støtteberettigede arealer og beregne de nedsættelser, der skal anvendes, bør det fastlægges, hvilke arealer der henhører under samme afgrødegruppe. Anmeldes et areal med henblik på at opnå støtte i henhold til mere end én støtteordning eller støtteforanstaltning, bør det tages i betragtning flere gange. Med henblik på grøn omstilling er det imidlertid nødvendigt at sondre mellem afgrødegrupper.

(22)

For at der kan udbetales støtte i henhold til grundbetalingsordningen, kræves der et tilsvarende antal betalingsrettigheder og støtteberettigede hektarer. Hvis der er forskel på antallet af anmeldte betalingsrettigheder og det anmeldte areal, bør det derfor fastsættes, at betalingen beregnes på grundlag af den mindste af disse størrelser. For at undgå at beregningen baseres på rettigheder, der ikke eksisterer, bør det antal betalingsrettigheder, der lægges til grund ved beregningen, ikke overstige det antal betalingsrettigheder, støttemodtageren har til rådighed.

(23)

I forbindelse med støtteansøgninger og/eller betalingsanmodninger vedrører de manglende overholdelser som regel dele af arealer. Angivelse af et for stort areal for en parcel kan derfor modregnes ved angivelse af et for lille areal for andre parceller i samme afgrødegruppe. Inden for en bestemt tolerancemargin bør det fastsættes, at der kun foretages nedsættelser, hvis denne margin overskrides.

(24)

I forbindelse med støtteansøgninger og/eller betalingsanmodninger vedrørende arealrelaterede betalinger er forskellen mellem det samlede anmeldte areal i støtteansøgningen og/eller betalingsanmodningen og det samlede areal, der er fastslået som støtteberettiget, desuden ofte ubetydelig. For at undgå mange småjusteringer af ansøgninger bør det bestemmes, at det ikke er nødvendigt at justere arealet i støtteansøgningen og/eller betalingsanmodningen til det fastslåede areal, medmindre forskellen er af en vis størrelse.

(25)

På grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for støtteordningen for bomuld, bør der fastsættes særlige bestemmelser om administrative sanktioner for denne ordning.

(26)

Der bør fastsættes administrative sanktioner, som står i rimeligt forhold til den manglende overholdelse og har afskrækkende virkning, for tilfælde af forsømmelighed eller forsætlig manglende overholdelse af kravene til støtteberettigelse i tilfælde, hvor en støttemodtager, der ansøger om støtte i henhold til ordningen for unge landbrugere, ikke overholder sine forpligtelser.

(27)

Der bør fastsættes administrative sanktioner for støtteordninger for dyr og dyrerelaterede støtteforanstaltninger, der står i rimeligt forhold til den manglende overholdelse og har afskrækkende virkning, og under hensyntagen til de særlige problemer i forbindelse med naturbetingede forhold. De administrative sanktioner bør gradueres efter den manglende overholdelses alvor og bør i yderste konsekvens kunne medføre fuldstændig udelukkelse fra en eller flere støtteordninger eller støtteforanstaltninger for en bestemt periode. Hvad kriterierne for støtteberettigelse angår, bør der tages hensyn til de særlige forhold, der kendetegner de forskellige støtteordninger eller støtteforanstaltninger. De administrative sanktioner omhandlet i denne forordning bør fastsættes på et tilstrækkeligt afskrækkende niveau for at modvirke forsætlig anmeldelse af for stort et antal dyr.

(28)

For så vidt angår støtteansøgninger i henhold til støtteordninger for dyr eller betalingsanmodninger i henhold til dyrerelaterede støtteforanstaltninger fører manglende overholdelse til, at det pågældende dyr ophører med at være støtteberettiget. Der bør foretages nedsættelser allerede fra det første dyr, for hvilket der fastslås manglende overholdelse, men uanset nedsættelsens størrelse bør der anvendes en mindre hård administrativ sanktion, hvis der ikke fastslås manglende overholdelse for mere end tre dyr. I alle andre tilfælde bør alvoren af den administrative sanktion afhænge af, hvor stor en procentdel af dyrene der fastslås manglende overholdelse for.

(29)

Generelt bør medlemsstaterne træffe de yderligere foranstaltninger, som er nødvendige for, at det integrerede system kan fungere efter hensigten. Medlemsstaterne bør have mulighed for at iværksætte yderligere nationale sanktioner, hvor det måtte være nødvendigt.

(30)

Den mulighed, der er for at foretage rettelser, uden at det fører til en administrativ sanktion, som gælder for støtteansøgninger og betalingsanmodninger, bør også gælde for ukorrekte data i den elektroniske database med hensyn til anmeldt kvæg, for hvilke sådan manglende overholdelse svarer til overtrædelse af et støtteberettigelseskriterium, medmindre støttemodtageren er blevet gjort bekendt med, at den kompetente myndighed har til hensigt at foretage kontrol på stedet, eller myndigheden allerede har givet støttemodtageren meddelelse om manglende overholdelser i støtteansøgningen eller betalingsanmodningen.

(31)

Afslag på og tilbagetrækning af støtte samt administrative sanktioner bør fastsættes, så de står i rimeligt forhold til den manglende overholdelse og har afskrækkende virkning. Afslag på og tilbagetrækning af støtte samt administrative sanktioner bør gradueres efter, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den manglende overholdelse er. Hvad kriterierne for støtteberettigelse, forpligtelser og andre forpligtelser angår, bør der ved afslag på og tilbagetrækning af støtte samt administrative sanktioner tages hensyn til de særlige forhold, der kendetegner de forskellige støtteforanstaltninger. Hvis den manglende overholdelse er alvorlig, eller hvis støttemodtageren har leveret falsk bevismateriale med henblik på at opnå støtte, bør der gives afslag på støtte og pålægges en administrativ sanktion. De administrative sanktioner bør i yderste konsekvens kunne medføre fuldstændig udelukkelse fra en eller flere støtteforanstaltninger eller typer operationer for en bestemt periode.

(32)

For så vidt angår støtte til udvikling af landdistrikterne bør de administrative sanktioner ikke foregribe muligheden for midlertidigt at suspendere den berørte støtte. Der bør fastsættes regler for definition af tilfælde, hvor støttemodtageren forventes at bringe den manglende overholdelse til ophør inden for en rimelig frist.

(33)

Artikel 93, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013 fastsætter, for så vidt angår 2015 og 2016, at reglerne om krydsoverensstemmelse også omfatter opretholdelse af permanente græsarealer. I den forbindelse er det nødvendigt at præcisere, at medlemsstaterne fortsat bør opfylde deres forpligtelser i 2015 og 2016 i henhold til den andel, der er fastsat i 2014.

(34)

Af klarhedshensyn og med henblik på at fastlægge et harmoniseret grundlag for vurderingen af manglende overholdelse samt beregningen og anvendelsen af administrative sanktioner som følge af krydsoverensstemmelse er det nødvendigt at indikere betydningen af begreber som hyppig, omfattende, alvorlig og varig i forbindelse med manglende overholdelse. Desuden er det nødvendigt at forklare, hvornår en manglende overholdelse anses for at være fastslået.

(35)

Hvad angår manglende opfyldelse af krydsoverensstemmelsesforpligtelser, bør de administrative sanktioner fastsættes under hensyntagen til proportionalitetsprincippet. De bør kun anvendes, hvis landbrugeren har udvist forsømmelighed eller forsæt, og bør gradueres efter den manglende opfyldelses alvor.

(36)

Hvad krydsoverensstemmelsesforpligtelserne angår bør det, ud over at de administrative sanktioner gradueres under hensyntagen til proportionalitetsprincippet, fastsættes, at tilbagevendende overtrædelser af den samme krydsoverensstemmelsesforpligtelse fra et givet tidspunkt skal behandles som en forsætlig manglende opfyldelse, efter at landbrugeren er blevet advaret herom.

(37)

Hvis en medlemsstat under særlige betingelser beslutter ikke at anvende administrative sanktioner for manglende overholdelse, jf. artikel 97, stk. 3, og artikel 99, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, bør der fastsættes krav til afhjælpning af den pågældende manglende overholdelse.

(38)

Navnlig hvad angår det tidlige varslingssystem, der er omhandlet i artikel 99, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, gælder det, at hvis støttemodtageren ikke opfylder forpligtelsen til at træffe afhjælpende foranstaltninger, bør nedsættelsen iværksættes med tilbagevirkende kraft for det år, som det tidlige varslingssystem blev anvendt på. Beregningen af den administrative sanktion bør også tage hensyn til, om den pågældende manglende overholdelse gentager sig det år, den efterfølgende kontrol foretages, i tilfælde hvor dette måtte være relevant. For at sikre støttemodtagernes retssikkerhed bør der fastsættes tidsfrister for anvendelsen af administrative sanktioner med tilbagevirkende kraft.

(39)

Hvad angår støtte til flerårige foranstaltninger, der er iværksat under programmer for udvikling af landdistrikterne, som er godkendt i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (6), og som er underlagt forpligtelser om krydsoverensstemmelse, bør det fastslås, at det nye kontrolsystem og reglerne om administrative sanktioner finder anvendelse med henblik på at reducere den administrative byrde for de nationale myndigheder, der har ansvaret for at kontrollere overholdelse, og sikre forenkling af procedurerne.

(40)

Hvad angår manglende opfyldelse af krydsoverensstemmelsesforpligtelser, som der ikke er anvendt administrative sanktioner på, eftersom de hører ind under de minimis-reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (7) eller forordning (EF) nr. 1698/2005, og for hvilke medlemsstaterne har været nødt til at sikre, at støttemodtagerne har afhjulpet situationen, bør der fastsættes overgangsbestemmelser, der skal sikre, at der er sammenhæng mellem forpligtelsen til at foretage opfølgning herpå, som blev vedtaget før ikrafttrædelsen af forordning (EU) nr. 1306/2013, og de nye regler herom i nævnte forordning.

(41)

For at skabe klarhed og af retssikkerhedsmæssige hensyn bør forordning (EF) nr. 1122/2009 ophæves. Kommissionens forordning (EF) nr. 65/2011 (8) bør også ophæves.

(42)

Under henvisning til artikel 119, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1306/2013 bør denne forordning finde anvendelse på støtteansøgninger og betalingsanmodninger, der vedrører produktionsår eller præmieperioder, der begynder den 1. januar 2015.

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne forordning fastsætter bestemmelser, der supplerer visse ikke-væsentlige elementer i forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår:

a)

betingelserne for hel eller delvis afslag eller tilbagetrækning af støtte

b)

fastlæggelse af den administrative sanktion og fastsættelse af den specifikke sats, der skal anvendes

c)

fastlæggelse af de tilfælde, hvor den administrative sanktion ikke anvendes

d)

regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter, hvis den sidste dag for indgivelse af ansøgninger eller ændringer falder på en helligdag, en lørdag eller en søndag

e)

særlige definitioner, som er nødvendige for at sikre en harmoniseret gennemførelse af det integrerede system

f)

grundtræk og tekniske regler i forbindelse med systemet til identifikation af landbrugsparceller og identifikation af støttemodtagere

g)

grundtræk, tekniske regler og kvalitetskrav i forbindelse med systemet til identifikation og registrering af betalingsrettigheder

h)

grundlaget for beregningen af støtte, herunder regler for, hvordan støtteberettigede arealer med landskabstræk eller træer skal behandles

i)

supplerende regler for mellemled såsom tjenester, organer eller organisationer, der er involveret i proceduren for ydelse af støtte

j)

opretholdelse af permanente græsarealer i forbindelse med krydsoverensstemmelse

k)

et harmoniseret grundlag for beregningen af administrative sanktioner som følge af krydsoverensstemmelse

l)

betingelserne for anvendelsen og beregningen af de administrative sanktioner som følge af krydsoverensstemmelse

m)

supplering af reglerne i forordning (EU) nr. 1306/2013 med henblik på at sikre en glidende overgang fra de ophævede regler til de nye regler.

Artikel 2

Definitioner

1.   Med henblik på det integrerede system, der er omhandlet i artikel 67, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013, finder definitionerne i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013 og artikel 67, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013 anvendelse.

Endvidere forstås ved:

1)   »støttemodtager«: en landbruger som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1307/2013 og som omhandlet i artikel 9 i samme forordning, en støttemodtager i henhold til artikel 92 i forordning (EU) nr. 1306/2013, der er underlagt krav om krydsoverensstemmelse, og/eller en støttemodtager, der modtager støtte til udvikling af landdistrikterne, som omhandlet i artikel 2, stk. 10, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (9)

2)   »manglende opfyldelse« eller »manglende overholdelse«:

a)

for så vidt angår kriterierne for støtteberettigelse, forpligtelserne eller andre forpligtelser vedrørende betingelserne for tildeling af støtte, jf. artikel 67, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, enhver manglende opfyldelse af disse kriterier for støtteberettigelse, forpligtelser eller andre forpligtelser, eller

b)

for så vidt angår krydsoverensstemmelse manglende overholdelse af de lovbestemte forvaltningskrav i henhold til EU-lovgivningen, standarder for god landbrugs- og miljømæssig stand, der er fastsat af medlemsstaterne, jf. artikel 94 i forordning (EU) nr. 1306/2013, eller reglerne om opretholdelse af permanente græsarealer, jf. artikel 93, stk. 3, i samme forordning

3)   »ansøgning om støtte«: en ansøgning om støtte eller om at blive omfattet af en foranstaltning under forordning (EU) nr. 1305/2013

4)   »betalingsanmodning«: en anmodning fra en støttemodtager om udbetaling af støtte fra de nationale myndigheder i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013

5)   »anden erklæring«: enhver erklæring eller ethvert dokument bortset fra ansøgninger om støtte og betalingsanmodninger, som skal indsendes eller opbevares af en støttemodtager eller en tredjepart for at opfylde særlige krav vedrørende visse foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne

6)   »foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, der er omfattet af det integrerede system«: støtteforanstaltninger i henhold til artikel 21, stk. 1, litra a) og b), og artikel 28, 31, 33, 34 og 40 i forordning (EU) nr. 1305/2013 og, hvor det er relevant, artikel 35, stk. 1, litra b) og c) i forordning (EU) nr. 1303/2013 med undtagelse af foranstaltninger som omhandlet i artikel 28, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1305/2013 og foranstaltninger under artikel 21, stk. 1, litra a) og b), i samme forordning for så vidt angår etableringsomkostninger

7)   »ordning for identifikation og registrering af dyr«: den ordning for identifikation og registrering af kvæg, der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 (10) og/eller den ordning for identifikation og registrering af får og geder, der er fastlagt ved Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 (11)

8)   »øremærke«: for så vidt angår kvæg det øremærke til identifikation af de enkelte dyr, som er omhandlet i artikel 3, litra a), og artikel 4 i forordning (EF) nr. 1760/2000 og/eller for så vidt angår får og geder det øremærke til identifikation af de enkelte dyr, som er omhandlet i bilaget, afsnit A, punkt 3, til forordning (EF) nr. 21/2004

9)   »elektronisk database for dyr«: den elektroniske database, der er omhandlet i artikel 3, litra b), og artikel 5 i forordning 1760/2000 og/eller det centrale register eller den elektroniske database, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra d), og artikel 7 og 8 i forordning (EF) nr. 21/2004

10)   »dyrepas«: det dyrepas, der er omhandlet i artikel 3, litra c), og artikel 6 i forordning (EF) nr. 1760/2000

11)   »register« i forbindelse med dyr: den liste, som brugere af dyr skal føre, som omhandlet i artikel 3, litra d), og artikel 7 i forordning (EF) nr. 1760/2000 og/eller det register, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 5 i forordning (EF) nr. 21/2004

12)   »identifikationskode«: den identifikationskode, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1760/2000 og/eller de koder, der er omhandlet i bilaget, afsnit A, punkt 2, til forordning (EF) nr. 21/2004

13)   »støtteordning for dyr«: en frivillig ordning for koblet støtte, som omhandlet i afsnit IV, kapitel 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, hvor støtten udbetales årligt og ydes inden for definerede kvantitative grænser og på grundlag af et fast antal dyr

14)   »arealrelaterede støtteforanstaltninger«: foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne eller typer operationer, hvor støtten ydes på grundlag af størrelsen af det anmeldte antal dyr

15)   »ansøgning om husdyrstøtte«: ansøgning om præmier, hvor støtten udbetales årligt og ydes inden for definerede kvantitative grænser og på grundlag af et fast antal dyr i henhold til den frivillige ordning for koblet støtte, jf. afsnit IV, kapitel 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013

16)   »anmeldte dyr«: dyr, der er omfattet af en ansøgning om husdyrstøtte i forbindelse med støtteordningen for dyr, eller dyr, der er omfattet af en betalingsanmodning for en dyrerelateret støtteforanstaltning

17)   »potentielt støtteberettiget dyr«: et dyr, der principielt opfylder betingelserne for støtte i henhold til støtteordningen for dyr eller en dyrerelateret støtteforanstaltning i det pågældende ansøgningsår

18)   »fastslået dyr«:

a)

for så vidt angår en støtteordning for dyr et dyr, for hvilket alle de fastsatte støttebetingelser er opfyldt, eller

b)

for så vidt angår en dyrerelateret støtteforanstaltning et dyr, der er identificeret ved en administrativ kontrol eller en kontrol på stedet

19)   »bruger af dyr«: enhver fysisk eller juridisk person, som er ansvarlig for dyr, også midlertidigt, herunder under transport eller på et marked

20)   »arealrelaterede støtteordninger«: arealbaserede direkte betalinger i henhold til artikel 67, stk. 4, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013 med undtagelse af særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder som omhandlet i kapitel IV i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 (12) og særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav som omhandlet i kapitel IV i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 (13)

21)   »arealrelaterede støtteforanstaltninger«: foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne eller typer operationer, hvor støtten ydes på grundlag af størrelsen af de anmeldte arealer

22)   »anvendelse« i forbindelse med arealer: anvendelsen af arealer, hvad angår afgrødetype, jf. artikel 44, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013, type permanente græsningsarealer som defineret i artikel 4, stk. 1, litra h), i samme forordning, permanente græsarealer som omhandlet i artikel 45, stk. 2, litra a), i samme forordning, andre græsarealer end permanente græsningsarealer og permanente græsarealer, plantedække eller arealer uden afgrøde

23)   »fastslået areal«:

a)

for så vidt angår arealrelaterede støtteordninger det areal, for hvilket alle kriterierne for støtteberettigelse eller andre forpligtelser vedrørende betingelserne for tildeling af støtte er opfyldt, uanset hvor mange betalingsrettigheder, støttemodtageren råder over, eller

b)

for så vidt angår arealrelaterede støtteforanstaltninger det markareal, der er identificeret ved en administrativ kontrol eller en kontrol på stedet

24)   »geografisk informationssystem« (i det følgende benævnt »GIS«): de elektroniske geografiske informationssystemteknikker, der er omhandlet i artikel 70 i forordning (EU) nr. 1306/2013

25)   »referenceparcel«: geografisk afgrænset areal med en entydig identifikation på grundlag af det system til identifikation af landbrugsparceller, der er omhandlet i artikel 70 i forordning (EU) nr. 1306/2013

26)   »geografisk materiale«: kort eller andre dokumenter, der benyttes til meddelelse af GIS-oplysninger mellem støtteansøgerne og medlemsstaterne.

2.   Med henblik på afsnit IV i denne forordning finder definitionerne i afsnit VI i forordning (EU) nr. 1306/2013 anvendelse.

Desuden forstås der ved »standarder« enhver af de standarder, der er fastlagt af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 94 i forordning (EU) nr. 1306/2013, og de forpligtelser i forbindelse med permanente græsarealer, som er fastsat i artikel 93, stk. 3, i samme forordning.

Artikel 3

Anvendelse af strafferetlige sanktioner

Anvendelsen af administrative sanktioner og afslag eller tilbagetrækning af støtte som fastsat i denne forordning er ikke til hinder for anvendelsen af strafferetlige sanktioner, hvis den nationale lovgivning foreskriver det.

Artikel 4

Force majeure og usædvanlige omstændigheder

1.   For så vidt angår direkte betalinger gælder det, at hvis en støttemodtager ikke har kunnet opfylde kriterierne for støtteberettigelse eller andre forpligtelser som følge af force majeure eller usædvanlige omstændigheder, bevarer han retten til støtte for det areal eller de dyr, der var støtteberettiget på det tidspunkt, hvor der indtraf force majeure eller usædvanlige omstændigheder.

For så vidt angår foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne i henhold til artikel 28, 29, 33 og 34 i forordning (EU) nr. 1305/2013 gælder det, at hvis en støttemodtager ikke har kunnet opfylde forpligtelsen som følge af force majeure eller usædvanlige omstændigheder, trækkes den respektive betaling proportionelt tilbage for de år, hvor force majeuren eller de usædvanlige omstændigheder fandt sted. Tilbagetrækningen vedrører kun de dele af forpligtelsen, for hvilke der ikke er påløbet omkostninger eller indtægtstab, inden force majeuren eller de usædvanlige omstændigheder fandt sted. Der anvendes ingen tilbagetrækning i forbindelse med kriterierne for støtteberettigelse og andre forpligtelser og der anvendes ingen administrative sanktioner.

For så vidt angår andre foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne kræver medlemsstaterne ikke hel eller delvis tilbagebetaling af støtten, hvis der foreligger force majeure eller usædvanlige omstændigheder. I tilfælde af flerårige forpligtelser og betalinger finder tilbagebetaling af den støtte, der er modtaget de foregående år, ikke sted og forpligtelsen eller betalingen gælder fortsat i de efterfølgende år i overensstemmelse med støttens oprindelige løbetid.

Hvis den manglende overholdelse som følge af force majeure eller usædvanlige omstændigheder vedrører krydsoverensstemmelse, finder den administrative sanktion ikke anvendelse, jf. artikel 91, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

2.   Tilfælde af force majeure og usædvanlige omstændigheder meddeles skriftligt den kompetente myndighed sammen med en af myndigheden anerkendt dokumentation herfor senest 15 arbejdsdage fra det tidspunkt, hvor støttemodtageren eller dennes befuldmægtigede er i stand til at give en sådan meddelelse.

AFSNIT II

DET INTEGREREDE FORVALTNINGS- OG KONTROLSYSTEM

KAPITEL I

SYSTEMKRAV

Artikel 5

Identifikation af landbrugsparceller

1.   Systemet til identifikation af landbrugsparceller som omhandlet i artikel 70 i forordning (EU) nr. 1306/2013 anvendes på referenceparcelniveau. En referenceparcel omfatter en enhed jord, der svarer til et landbrugsareal som defineret i artikel 4, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 1307/2013. Om nødvendigt omfatter en referenceparcel også arealer som omhandlet i artikel 32, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 1307/2013 og landbrugsjord som omhandlet i artikel 28, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1305/2013.

Medlemsstaterne afgrænser referenceparcellerne, således at det sikres, at disse kan opmåles, og hver enkelt landbrugsparcel, der årligt anmeldes, og som i princippet er stabil over tid, kan stedfæstes specifikt og utvetydigt.

2.   Medlemsstaterne sikrer desuden, at de landbrugsparceller, der anmeldes, identificeres pålideligt. De kræver bl.a., at støtteansøgningerne og betalingsanmodningerne vedlægges oplysninger eller dokumenter, der fastsættes nærmere af de kompetente myndigheder, og som gør det muligt at stedfæste og opmåle den enkelte landbrugsparcel. For hver referenceparcel skal medlemsstaterne:

a)

fastslå det maksimale støtteberettigede areal i forbindelse med støtteordningerne i bilag I til forordning (EU) nr. 1307/2013

b)

fastslå det maksimale støtteberettigede areal i forbindelse med arealrelaterede foranstaltninger som omhandlet i artikel 28-31 i forordning (EU) nr. 1305/2013

c)

stedfæste og fastslå størrelsen på de miljømæssige fokusområder, der er opført i artikel 46, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, og som medlemsstaten har bestemt skal betragtes som miljømæssige fokusområder. Med henblik herpå anvender medlemsstaterne omregnings- og/eller vægtningsfaktorerne i bilag X til forordning (EU) nr. 1307/2013, hvis det er relevant

d)

fastslå hvorvidt bestemmelserne om bjergområder, områder med naturbetingede og andre specifikke begrænsninger som omhandlet i artikel 32 i forordning (EU) nr. 1305/2013, Natura 2000-områder, områder omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (14), landbrugsarealer, som medlemsstaten har godkendt til bomuldsproduktion i henhold til artikel 57 i forordning (EU) nr. 1307/2013, landbrugsarealer, der naturligt holdes i en stand, der er egnet til græsning eller dyrkning som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), nr. iii), i forordning (EU) nr. 1307/2013, arealer, som medlemsstaterne har udpeget med henblik på regional og/eller kollektiv gennemførelse af miljømæssige fokusområder i overensstemmelse med artikel 46, stk. 5 og 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013, arealer, der er blevet indgivet meddelelse om til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EU) nr. 1307/2013, arealer dækket af miljøfølsomme permanente græsningsarealer i områder, der er omfattet af Rådets direktiv 92/43/EØF (15) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (16) og yderligere sårbare områder omhandlet i artikel 45, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013 og/eller områder, som medlemsstaterne har udpeget i henhold til artikel 48 i samme forordning, finder anvendelse.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at det maksimale støtteberettigede areal pr. referenceparcel som omhandlet i stk. 2, litra a), er korrekt beregnet inden for en margen på højst 2 % under hensyntagen til referenceparcellens omrids og tilstand.

4.   For så vidt angår foranstaltningerne i artikel 21, stk. 1, litra a), og artikel 30 og 34 i forordning (EU) nr. 1305/2013 kan medlemsstaterne fastsætte alternative systemer til entydig identifikation af den jord, som støtten vedrører, hvis jorden er dækket af skov.

5.   GIS skal anvendes på grundlag af et nationalt koordinatsystem som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (17), der muliggør standardiserede opmålinger og entydig identifikation af landbrugsparceller i hele den pågældende medlemsstat. Anvendes der forskellige koordinatsystemer, skal de udelukke hinanden, og begge skal sikre overensstemmelse mellem informationselementer, der henviser til samme sted.

Artikel 6

Kvalitetsvurdering af systemet til identifikation af landbrugsparceller

1.   Medlemsstaterne kvalitetsvurderer årligt identifikationssystemet for landbrugsparceller med henblik på grundbetalingsordningen og den generelle arealbetalingsordning som omhandlet i afsnit III, kapitel 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013. En sådan vurdering skal indeholde to overensstemmelseskategorier.

Den første overensstemmelseskategori skal omfatte følgende elementer med henblik på at kvalitetsvurdere systemet til identifikation af landbrugsparceller:

a)

korrekt opgørelse af det maksimale støtteberettigede areal

b)

andel og fordeling af referenceparceller, hvis maksimale støtteberettigede areal omfatter ikke-støtteberettigede arealer, eller som ikke tager hensyn til landbrugsarealet

c)

forekomst af referenceparceller med kritiske fejl.

Den anden overensstemmelseskategori skal omfatte følgende kvalitetselementer med henblik på at identificere eventuelle svagheder i systemet til identifikation af landbrugsparceller:

a)

inddeling i kategorier af referenceparceller, hvis maksimale støtteberettigede areal omfatter ikke-støtteberettigede arealer, og som ikke tager hensyn til landbrugsarealet eller har kritiske fejl

b)

forholdet mellem det anmeldte areal og det maksimale støtteberettigede areal inden for referenceparcellerne

c)

antallet af referenceparceller i procent, som er ændret i løbet af årene.

Hvis resultaterne af kvalitetsvurderingerne afslører mangler i systemet, skal medlemsstaterne træffe de nødvendige afhjælpende foranstaltninger.

2.   Medlemsstaterne foretager den i stk. 1 omhandlede vurdering på grundlag af et udvalg af referenceparceller, der udvælges af Kommissionen. De anvender oplysninger, som sætter dem i stand til at vurdere den aktuelle situation på parcelniveau.

3.   Den 31. januar i året efter det pågældende kalenderår sender medlemsstaterne Kommissionen en vurderingsrapport og, hvis det er relevant, meddeler Kommissionen de afhjælpende foranstaltninger, der skal træffes, og fristen for gennemførelsen af disse.

Artikel 7

Identifikation og registrering af betalingsrettigheder

1.   Det system til identifikation og registrering af betalingsrettigheder, der er omhandlet i artikel 71 i forordning (EU) nr. 1306/2013, skal være et elektronisk register på nationalt plan og skal, navnlig hvad angår den krydskontrol, der er foreskrevet i nævnte artikel, stk. 1, sikre en effektiv sporing af betalingsrettighederne med hensyn til følgende elementer:

a)

indehaveren

b)

de årlige værdier

c)

fastlæggelsesdatoen

d)

datoen for seneste anvendelse

e)

oprindelse, navnlig hvad angår tildeling, de oprindelige, nationale eller regionale reserver, samt køb, forpagtning og arv

f)

hvis artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 finder anvendelse, betalingsrettighederne i medfør af nævnte bestemmelse

g)

eventuelt regionale restriktioner.

2.   Medlemsstater, der har mere end et betalingsorgan, kan beslutte, at det elektroniske register skal føres ved de enkelte betalingsorganer. Den pågældende medlemsstat sørger i så fald for, at de forskellige registre er indbyrdes kompatible.

Artikel 8

Identifikation af støttemodtagere

Det system til registrering af identiteten af hver enkelt støttemodtager, der er foreskrevet i artikel 73 i forordning (EU) nr. 1306/2013, skal sikre en entydig identifikation af alle støtteansøgninger og betalingsanmodninger eller andre erklæringer, der indsendes af samme modtager, uden at anvendelsen af artikel 72, stk. 3, i nævnte forordning dog derved indskrænkes.

KAPITEL II

LANDBRUGSPARCELLER MED LANDSKABSTRÆK OG TRÆER

Artikel 9

Fastslåelse af arealer, hvor landbrugsparcellen omfatter landskabstræk og træer

1.   I de regioner, hvor visse landskabstræk, såsom hække, grøfter og diger traditionelt indgår i god dyrknings- eller driftspraksis i landbruget, kan medlemsstaterne beslutte, at det tilsvarende areal skal betragtes som en del af en landbrugsparcels støtteberettigede areal, jf. artikel 67, stk. 4, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013, hvis de ikke overstiger en samlet bredde, der fastlægges af de berørte medlemsstater. Denne bredde svarer til den traditionelle bredde i den pågældende region og må ikke overstige to meter.

Såfremt medlemsstaterne inden den 9. december 2009 har meddelt Kommissionen en bredde, der overstiger to meter, jf. artikel 30, stk. 2, tredje afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 (18), kan denne bredde stadig være gældende.

Første og andet afsnit gælder ikke for permanente græsningsarealer med spredte landskabstræk og træer, hvis den berørte medlemsstat har besluttet at anvende en forholdsmæssig ordning i overensstemmelse med artikel 10.

2.   Landskabstræk, der er omfattet af de krav og standarder, der er anført i bilag II til forordning (EU) nr. 1306/2013, og som udgør en del af det samlede areal for en landbrugsparcel, betragtes som en del af den pågældende landbrugsparcels støtteberettigede areal.

3.   En landbrugsparcel, der omfatter spredte træer, betragtes som støtteberettiget forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

landbrugsaktiviteter kan foregå på lignende måde som på parceller uden træer i samme område og

b)

antallet af træer pr. hektar overstiger ikke en maksimal tæthed.

Den maksimale tæthed, der er omhandlet i første afsnit, litra b), fastsættes og meddeles af medlemsstaterne på grundlag af traditionelle dyrkningsmetoder, de naturlige forhold og miljømæssige hensyn. Tætheden må ikke overstige 100 træer pr. hektar. Denne grænse finder dog ikke anvendelse i forbindelse med foranstaltningerne i artikel 28 og 30 i forordning (EU) nr. 1305/2013.

Dette stykke gælder ikke for frugttræer, som giver et flerårigt udbytte, for permanente græsningsarealer med spredte træer, som kan afgræsses, eller for permanente græsningsarealer med spredte landskabstræk og træer, hvis den berørte medlemsstat har besluttet at anvende en forholdsmæssig ordning i overensstemmelse med artikel 10.

Artikel 10

Forholdsmæssig ordning for permanente græsningsarealer med landskabstræk og træer

1.   For så vidt angår permanente græsningsarealer med spredte ikke-støtteberettigede træk så som landskabstræk og træer, kan medlemsstaterne beslutte at anvende en forholdsmæssig ordning til fastsættelse af det støtteberettigede areal inden for referenceparcellen.

Den i første afsnit omhandlede forholdsmæssige ordning består af forskellige kategorier af ensartede arealdækketyper, for hvilke der anvendes en fast nedsættelseskoefficient baseret på en procentdel af det ikke-støtteberettigede areal. Den kategori, der repræsenterer den laveste procentdel ikke-støtteberettiget areal, må ikke overstige 10 % af det støtteberettigede areal, og ingen nedsættelseskoefficient finder anvendelse for denne kategori.

2.   Landskabstræk, der er omfattet af de krav og standarder, der er anført i bilag II til forordning (EU) nr. 1306/2013, og som udgør en del af det samlede areal for en landbrugsparcel, betragtes som en del af det støtteberettigede areal.

3.   Denne artikel finder ikke anvendelse på permanente græsningsarealer med frugttræer, som giver et flerårigt udbytte.

KAPITEL III

STØTTEANSØGNINGER OG BETALINGSANMODNINGER

Artikel 11

Enkeltansøgningen

Enkeltansøgningen dækker som minimum den ansøgning om direkte betalinger, der er omhandlet i artikel 72, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 i forbindelse med den generelle arealbetalingsordning og andre arealrelaterede støtteordninger.

Artikel 12

Fravigelse af indsendelsesfristen

Uanset artikel 5, stk. 1, i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 (19), gælder det, at hvis den sidste frist for indsendelse af ansøgninger om støtte fra EGFL, ansøgninger om støtte fra ELFUL, betalingsanmodninger, andre erklæringer, bilag eller kontrakter, eller den sidste frist for ændring af enkeltansøgninger eller betalingsanmodninger falder på en helligdag, en lørdag eller en søndag, anses fristen for at udløbe den første arbejdsdag herefter.

Første afsnit gælder også for den sidste mulige dato for sen indsendelse som omhandlet i artikel 13, stk. 1, tredje afsnit, og for den sidste mulige dato for sen indsendelse som omhandlet i artikel 14, andet afsnit, for støttemodtageres ansøgninger om tildeling af betalingsrettigheder eller forhøjelse af betalingsrettigheder.

Artikel 13

For sen indsendelse

1.   Medmindre der foreligger force majeure eller usædvanlige omstændigheder som omhandlet i artikel 4, medfører indsendelse af en ansøgning om støtte fra EGFL eller en betalingsanmodning i henhold til denne forordning efter den sidste frist som fastsat af Kommissionen i henhold til artikel 78, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013, at den støtte, som støttemodtageren ville have haft ret til, hvis ansøgningen eller anmodningen var indsendt rettidigt, nedsættes med 1 % pr. arbejdsdag, som fristen overskrides.

Medmindre andet følger af særlige foranstaltninger, som medlemsstaten måtte træffe som følge af behovet for rettidig indsendelse af dokumentation for at muliggøre planlægning og gennemførelse af en effektiv kontrol, gælder første afsnit også for ansøgninger om støtte fra ELFUL, samt bilag, kontrakter og andre erklæringer, som skal indsendes til den kompetente myndighed, når sådan dokumentation er afgørende for retten til den pågældende støtte. I så fald anvendes nedsættelsen på det pågældende støttebeløb.

Er en sådan forsinkelse på over 25 kalenderdage, afvises ansøgningen eller betalingsanmodningen, og der ydes ingen støtte til støttemodtageren.

2.   Medmindre der foreligger force majeure eller usædvanlige omstændigheder som omhandlet i artikel 4, gælder det, at hvis en støtteansøger, der ansøger om støtte i henhold til ordningerne i artikel 46 og 47 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (20), som også er underlagt krydsoverensstemmelsesforpligtelser i henhold til artikel 92 i forordning (EU) nr. 1306/2013, ikke indsender enkeltansøgningen inden den sidste frist som omhandlet i denne artikels stk. 1, første afsnit, nedsættes støtten med 1 % pr. arbejdsdag, som fristen overskrides. Dog nedsættes støtten med maksimalt 25 %. Nedsættelsesprocenten anvendes på de samlede betalinger i forbindelse med de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 46 og 47 i forordning (EU) nr. 1308/2013, divideret med 3 til omstrukturering og omstilling.

3.   Medmindre der foreligger force majeure eller usædvanlige omstændigheder som omhandlet i artikel 4, medfører meddelelse af en ændring af en enkeltansøgning eller en betalingsanmodning efter den sidste frist for indsendelse af en ændring af enkeltansøgningen som fastsat af Kommissionen i henhold til artikel 78, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013, at det beløb, der vedrører den faktiske anvendelse af de pågældende landbrugsparceller, nedsættes med 1 % pr. arbejdsdag, som fristen overskrides.

Det er kun tilladt at ændre enkeltansøgningen eller betalingsanmodningen indtil den sidste mulige frist for sen indsendelse af en enkeltansøgning eller betalingsanmodning, jf. stk. 1, tredje afsnit. Hvis denne sidste frist imidlertid ligger før eller er sammenfaldende med den sidste frist for indsendelse af en ændring af en enkeltansøgning eller en betalingsanmodning som omhandlet i dette stykke, første afsnit, afvises ændringer af enkeltansøgningen eller betalingsanmodningen efter denne dato.

Artikel 14

For sen indsendelse af en ansøgning vedrørende betalingsrettigheder

Medmindre der foreligger force majeure eller usædvanlige omstændigheder som omhandlet i artikel 4, medfører indsendelse af en ansøgning om tildeling eller eventuel forhøjelse af værdien af betalingsrettigheder efter den sidste dato som fastsat af Kommissionen til dette formål i henhold til artikel 78, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013, at de beløb, der skal udbetales det pågældende år for de betalingsrettigheder eller eventuel forhøjelse af værdien af betalingsrettigheder, som støttemodtageren skal have tildelt, nedsættes med 3 % pr. arbejdsdag, som fristen overskrides.

Er en sådan forsinkelse på over 25 kalenderdage, afvises ansøgningen, og støttemodtageren får ikke tildelt nogen betalingsrettigheder eller eventuel forhøjelse af værdien af betalingsrettigheder.

KAPITEL IV

BEREGNING AF STØTTE OG ADMINISTRATIVE SANKTIONER VEDRØRENDE ORDNINGER FOR DIREKTE BETALINGER OG FORANSTALTNINGER TIL UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE, DER ER OMFATTET AF DET INTEGREREDE FORVALTNINGS- OG KONTROLSYSTEM

AFDELING 1

Generelle regler

Artikel 15

Undtagelser fra anvendelsen af administrative sanktioner

1.   De administrative sanktioner, der er omhandlet i dette kapitel, finder ikke anvendelse på den del af støtteansøgningen eller betalingsanmodningen, med hensyn til hvilken støttemodtageren skriftligt underretter den kompetente myndighed om, at støtteansøgningen eller betalingsanmodningen er urigtig, eller at den er blevet urigtig efter indsendelsen, forudsat at støttemodtageren ikke er blevet gjort bekendt med, at myndigheden har til hensigt at foretage kontrol på stedet, og myndigheden ikke allerede har givet støttemodtageren meddelelse om manglende overholdelser i støtteansøgningen eller betalingsanmodningen.

2.   En underretning fra støttemodtageren som omhandlet i stk. 1 medfører, at støtteansøgningen eller betalingsanmodningen ændres, så den stemmer overens med de faktiske forhold.

Artikel 16

Manglende anmeldelse af alle arealer

1.   Hvis en støttemodtager for et givet år ikke anmelder alle de landbrugsparceller, der relaterer til de arealer, der er omhandlet i artikel 72, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013, og forskellen mellem det samlede anmeldte areal i enkeltansøgningen og/eller betalingsanmodningen på den ene side og det anmeldte areal plus de ikke-anmeldte parcellers samlede areal på den anden side er på over 3 % af det anmeldte areal, nedsættes de samlede arealrelaterede direkte betalinger eller udbetalinger af støtte i henhold til arealrelaterede støtteforanstaltninger, som denne støttemodtager skal have udbetalt for det pågældende år, med op til 3 % afhængigt af, hvor alvorlig undladelsen er.

Administrative sanktioner, der beregnes i overensstemmelse med det første afsnit, nedsættes med eventuelle administrative sanktioner, der anvendes i henhold til artikel 28, stk. 2.

2.   Stk. 1 gælder også for betalinger i henhold til de ordninger, der er omhandlet i artikel 46 og 47 i forordning (EU) nr. 1308/2013, hvis støttemodtageren skal overholde krydsoverensstemmelsesforpligtelser i henhold til artikel 92 i forordning (EU) nr. 1306/2013. Nedsættelsesprocenten anvendes på de samlede betalinger i forbindelse med de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 46 og 47 i forordning (EU) nr. 1308/2013, divideret med 3 til omstrukturering og omstilling.

3.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på betalinger i henhold til ordningen for mindre landbrugere, jf. afsnit V i forordning (EU) nr. 1307/2013.

AFDELING 2

Arealrelaterede støtteordninger med undtagelse af betalinger for praksis i landbruget, som er til gavn for klima og miljø, og arealrelaterede støtteforanstaltninger

Artikel 17

Almindelige principper

1.   I denne afdeling sondres der, hvor det er relevant, mellem følgende afgrødegrupper:

a)

arealer, der er anmeldt for at aktivere betalingsrettigheder inden for rammerne af grundbetalingsordningen eller med henblik på at opnå støtte i henhold til den generelle arealbetalingsordning

b)

en gruppe for hvert af de anmeldte arealer, som indgår i en anden arealrelateret støtteordning eller støtteforanstaltning, og som der gælder en anden støttesats for

c)

arealer, der er anmeldt under punktet »andre anvendelser«.

2.   Såfremt det samme areal danner grundlag for en støtteansøgning og/eller en betalingsanmodning i henhold til mere end én arealrelateret støtteordning eller støtteforanstaltning, tages arealet særskilt i betragtning for hver af disse støtteordninger eller støtteforanstaltninger.

Artikel 18

Beregningsgrundlag i forbindelse med arealrelaterede betalinger

1.   For så vidt angår støtteansøgninger i henhold til grundbetalingsordningen, ordningen for mindre landbrugere, omfordelingsbetalinger, betalinger til landbrugere i områder med særlige naturbetingede begrænsninger og i givet fald ordningen for unge landbrugere gælder det i de medlemsstater, der anvender grundbetalingsordningen, at:

a)

hvis antallet af anmeldte betalingsrettigheder overstiger det antal betalingsrettigheder, støttemodtageren råder over, nedsættes de anmeldte betalingsrettigheder til det antal betalingsrettigheder, støttemodtageren råder over

b)

hvis der er forskel mellem de anmeldte betalingsrettigheder og det anmeldte areal, justeres betalingen ned til den mindste af disse størrelser.

Dette stykke finder ikke anvendelse det første år for tildeling af betalingsrettigheder.

2.   For betalinger til unge landbrugere, og hvis medlemsstaten vælger den betalingsmetode, der er fastsat i artikel 50, stk. 6-8, i forordning (EU) nr. 1307/2013, gælder det, at hvis det areal, der er anmeldt i henhold til grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning, overstiger den af medlemsstaten fastsatte grænse, jf. artikel 50, stk. 9, i nævnte forordning, nedsættes det anmeldte areal til denne grænse.

3.   For omfordelingsbetaling gælder det, at hvis det areal, der er anmeldt i henhold til grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning, overstiger den af medlemsstaten fastsatte grænse, jf. artikel 41, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013, nedsættes det anmeldte areal til denne grænse.

4.   For betalinger for områder med særlige naturbetingede begrænsninger, og hvis medlemsstaten vælger den betalingsmetode, der er fastsat i artikel 48, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013, gælder det, at hvis det areal, der er anmeldt i henhold til grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning, overstiger det af medlemsstaten fastsatte maksimale antal hektarer, nedsættes det anmeldte areal til dette antal.

5.   For støtteansøgninger og/eller betalingsanmodninger i henhold til arealrelaterede støtteordninger eller støtteforanstaltninger, beregnes støtten på grundlag af det anmeldte areal, hvis det fastslåede areal for en afgrødegruppe viser sig at være større end det areal, der er anmeldt i støtteansøgningen.

6.   For støtteansøgninger og/eller betalingsanmodninger i henhold til arealrelaterede støtteordninger eller støtteforanstaltninger beregnes støtten, uden at det berører administrative sanktioner i henhold til artikel 19, på grundlag af det for den i artikel 17, stk. 1, omhandlede afgrødegruppe fastslåede areal, hvis det anmeldte areal er større end det for afgrødegruppen fastslåede areal.

Er forskellen mellem det samlede fastslåede areal og det samlede areal, der er anmeldt til betalinger i henhold til støtteordningerne for direkte støtte i afsnit III, IV og V i forordning (EU) nr. 1307/2013, eller det samlede areal, der er anmeldt til betalinger i henhold til en arealrelateret støtteforanstaltning, på 0,1 hektar eller derunder, betragtes det fastslåede areal dog som lig med det anmeldte areal, jf. dog artikel 60 i forordning (EU) nr. 1306/2013. Ved beregningen tages kun anmeldelser af for stort et areal på afgrødegruppeniveau som omhandlet i artikel 17, stk. 1, i betragtning.

Andet afsnit gælder ikke, hvis forskellen er større end 20 % af det samlede areal, der er anmeldt til betalinger.

7.   Med henblik på beregning af støtte i henhold til grundbetalingsordningen tages der hensyn til gennemsnittet af de forskellige betalingsrettigheders værdier for det pågældende anmeldte areal.

Artikel 19

Administrative sanktioner i tilfælde af anmeldelse af for stort et areal

1.   Såfremt det areal, der for en afgrødegruppe som omhandlet i artikel 17, stk. 1, er anmeldt i forbindelse med en arealrelateret støtteordning eller støtteforanstaltning, overstiger det areal, der er fastslået i henhold til artikel 18, beregnes støtten på grundlag af det fastslåede areal reduceret med det dobbelte af den fastslåede forskel, hvis denne forskel udgør over 3 % eller to hektar, men ikke over 20 %, af det fastslåede areal.

Er forskellen på over 20 % af det fastslåede areal, ydes der ingen arealrelateret støtte for den pågældende afgrødegruppe.

2.   Er forskellen på over 50 %, ydes der ingen arealrelateret støtte for den pågældende afgrødegruppe. Derudover pålægges støttemodtageren en yderligere sanktion svarende til forskellen mellem det anmeldte areal og det areal, der er fastslået i henhold til artikel 18.

3.   Hvis det beløb, der er beregnet i henhold til stk. 1 og 2, ikke kan modregnes fuldt ud i overensstemmelse med artikel 57, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 i løbet af de tre kalenderår, der følger efter kalenderåret for fastslåelsen, annulleres restbeløbet.

Artikel 20

Administrative sanktioner i forbindelse med afgrødespecifikke betalinger for bomuld

Uden at foregribe de administrative sanktioner i henhold til artikel 19 i denne forordning mister støttemodtageren retten til den forhøjede støtte omhandlet i artikel 60, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013, hvis det fastslås, at støttemodtageren ikke overholder de forpligtelser, der følger af artikel 61, stk. 1 og 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 (21). Endvidere nedsættes bomuldsstøtten pr. støtteberettiget hektar, jf. artikel 57 i forordning (EU) nr. 1307/2013, med den forhøjelse, som støttemodtageren ellers ville have fået i henhold til artikel 60, stk. 2, i samme forordning.

Artikel 21

Administrative sanktioner for andet end anmeldelse af for stort et areal vedrørende betalinger til unge landbrugere i henhold til afsnit III, kapitel V, i forordning (EU) nr. 1307/2013

1.   Uden at foregribe de administrative sanktioner i henhold til artikel 19, udbetales støtte til unge landbrugere ikke, eller betalingen trækkes helt tilbage, hvis det fastslås, at støttemodtageren ikke overholder de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 50, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013 og artikel 49 i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014. Hvis det fastslås, at støttemodtageren har leveret falsk bevismateriale med henblik på at dokumentere overholdelse af forpligtelserne, anvendes desuden en sanktion svarende til 20 % af det beløb, som støttemodtageren har eller ville have modtaget i betalinger til unge landbrugere, jf. artikel 50, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

2.   Hvis de i stk. 1 omhandlede uretmæssige betalinger og administrative sanktioner ikke kan modregnes fuldt ud i overensstemmelse med de af Kommissionen fastsatte regler, jf. artikel 57, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, i løbet af de tre kalenderår, der følger efter kalenderåret for fastslåelsen, annulleres restbeløbet.

AFDELING 3

Betalinger for praksis i landbruget, som er til gavn for klima og miljø

Artikel 22

Almindelige principper

1.   I denne afdeling sondres der, hvor det er relevant, mellem følgende afgrødegrupper:

a)

hver gruppe af arealer, der er anmeldt som en specifik afgrøde, jf. artikel 44, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013

b)

arealer, der er anmeldt som permanente græsningsarealer, og som er miljømæssigt sårbare, jf. artikel 45, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013

c)

andre arealer end de i litra b) omhandlede, der er anmeldt som permanente græsningsarealer og

d)

arealer, der er anmeldt som miljømæssige fokusområder, jf. artikel 46, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

2.   Såfremt det samme areal er anmeldt for mere end én afgrødegruppe, tages arealet særskilt i betragtning for hver afgrødegruppe.

Artikel 23

Beregningsgrundlag for betalinger for praksis i landbruget, som er til gavn for klima og miljø, for støtteberettigede hektarer, der er anmeldt i henhold til grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning

1.   Hvis en medlemsstat anvender grundbetalingsordningen, gælder det, at:

a)

hvis antallet af anmeldte betalingsrettigheder overstiger det antal betalingsrettigheder, støttemodtageren råder over, nedsættes de anmeldte betalingsrettigheder til det antal betalingsrettigheder, støttemodtageren råder over

b)

hvis der er forskel mellem de anmeldte betalingsrettigheder og det anmeldte areal, justeres betalingen ned til den mindste af disse størrelser.

2.   Uden at foregribe de administrative sanktioner i henhold til artikel 28, anvendes det fastslåede areal til beregningen af den grønne betaling for praksis i landbruget, som er til gavn for klima og miljø, i det efterfølgende benævnt »den grønne betaling«, hvis det anmeldte areal i en enkeltansøgning i henhold til grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning overstiger det fastslåede areal.

Hvis det fastslåede areal i henhold til grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning viser sig at være større end det i støtteansøgningen anmeldte areal, anvendes det anmeldte areal til beregningen af den grønne betaling.

Artikel 24

Nedsættelse af den grønne betaling i tilfælde af manglende overholdelse af afgrødediversificering

1.   Hvis artikel 44 i forordning (EU) nr. 1307/2013 fastsætter, at hovedafgrøden ikke må overstige 75 % af den samlede agerjord, og det viser sig, at det areal, der er blevet fastslået for gruppen af hovedafgrøder, overstiger mere end 75 %, nedsættes det areal, der skal anvendes til beregningen af den grønne betaling i overensstemmelse med artikel 23 i denne forordning, med 50 % af det samlede fastslåede areal af agerjord multipliceret med afvigelsesgraden.

Den afvigelsesgrad, der er omhandlet i første afsnit, er den andel af arealet for gruppen af hovedafgrøder, der overstiger 75 % af den samlede fastslåede agerjord set i forhold til det samlede areal, der kræves for de andre grupper af afgrøder.

2.   Hvis artikel 44 i forordning (EU) nr. 1307/2013 fastsætter, at de to hovedafgrøder ikke må overstige 95 % af den samlede fastslåede agerjord, og det viser sig, at det areal, der er blevet fastslået for gruppen af de to hovedafgrøder, overstiger mere end 95 %, nedsættes det areal, der skal anvendes til beregningen af den grønne betaling i overensstemmelse med artikel 23 i denne forordning, med 50 % af det samlede fastslåede areal af agerjord multipliceret med afvigelsesgraden.

Den afvigelsesgrad, der er omhandlet i første afsnit, er den andel af arealet for de to grupper hovedafgrøder, der overstiger 95 % af den samlede fastslåede agerjord set i forhold til det samlede areal, der kræves for de andre grupper af afgrøder.

3.   Hvis artikel 44 i forordning (EU) nr. 1307/2013 fastsætter, at hovedafgrøden ikke må overstige 75 % af den samlede fastslåede agerjord, og at de to hovedafgrøder ikke må overstige 95 %, og det viser sig, at det areal, der er blevet fastslået for gruppen af hovedafgrøder, overstiger mere end 75 %, og at det areal, der er fastslået for de to grupper af hovedafgrøder, overstiger mere end 95 %, nedsættes det areal, der skal anvendes til beregningen af den grønne betaling i overensstemmelse med artikel 23 i denne forordning, med 50 % af det samlede fastslåede areal af agerjord multipliceret med afvigelsesgraden.

Den afvigelsesgrad, der er omhandlet i første afsnit, er summen af de to afvigelsesgrader, der er beregnet i stk. 1 og 2. Værdien af denne afvigelsesgrad kan dog ikke være højere end 1.

4.   Hvis det fastslås, at en støttemodtager ikke har overholdt bestemmelserne om afgrødediversificering som omhandlet i denne artikel i tre år, udgør arealet, som det areal, der skal benyttes til beregningen af den grønne betaling, skal nedsættes med de efterfølgende år i overensstemmelse med stk. 1-3, det samlede fastslåede areal af agerjord multipliceret med afvigelsesgraden.

Artikel 25

Nedsættelse af den grønne betaling i tilfælde af manglende overholdelse af kravene til permanente græsningsarealer

1.   Hvis der er fastslået manglende overholdelse af artikel 45, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013, nedsættes det areal, der skal anvendes til beregningen af den grønne betaling i overensstemmelse med artikel 23 i denne forordning, med det areal, for hvilket der er fastslået manglende overholdelse af kravene i artikel 45, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

2.   Hvis der er fastslået manglende overholdelse af de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 44 i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014, nedsættes det areal, der skal anvendes til beregningen af den grønne betaling i overensstemmelse med artikel 23 i denne forordning, med det areal, for hvilket der er fastslået manglende overholdelse af forpligtelserne i artikel 44 i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014.

3.   Manglende overholdelser anses for at være »fastslået«, hvis de er konstateret i forbindelse med en af de former for kontrol, der foretages i henhold til artikel 74 i forordning (EU) nr. 1306/2013, eller hvis den ansvarlige kontrolmyndighed eller betalingsorganet på anden måde er blevet gjort bekendt hermed.

Artikel 26

Nedsættelse af den grønne betaling i tilfælde af manglende overholdelse af kravene til miljømæssigt fokusområde

1.   Det miljømæssige fokusområde, der er påkrævet i henhold til artikel 46, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, i det følgende benævnt »det påkrævede miljømæssige fokusområde«, beregnes på grundlag af det samlede fastslåede areal af agerjord og inkluderer, hvor det er relevant i henhold til artikel 46, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013, de fastslåede arealer, der er omhandlet i artikel 46, stk. 2, første afsnit, litra c), d), g) og h), i forordning (EU) nr. samme forordning.

2.   Hvis det påkrævede miljømæssige fokusområde overstiger det fastslåede miljømæssige fokusområde, under hensyntagen til den vægtning af miljømæssige fokusområder, der er fastsat i artikel 46, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013, nedsættes det areal, der skal anvendes til beregningen af den grønne betaling i overensstemmelse med artikel 23 i denne forordning, med 50 % af det samlede fastslåede areal af agerjord, inklusive, hvor det er relevant i henhold til artikel 46, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013, de fastslåede arealer, der er omhandlet i artikel 46, stk. 2, første afsnit, litra c), d), g) og h), i samme forordning, multipliceret med forskellen.

Den forskel, der er omhandlet i første afsnit, er andelen af forskellen mellem det påkrævede miljømæssige fokusområde og det fastslåede miljømæssige fokusområde ud af det påkrævede miljømæssige fokusområde.

3.   Hvis det fastslås, at en støttemodtager ikke har opfyldt kravene til miljømæssige fokusområder som omhandlet i denne artikel i tre år udgør arealet, som det areal, der skal benyttes til beregningen af den grønne betaling, skal nedsættes med de efterfølgende år i overensstemmelse med stk. 2, det samlede fastslåede areal af agerjord, inklusive, hvor det er relevant i henhold til artikel 46, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013, de fastslåede arealer, der er omhandlet i artikel 46, stk. 2, første afsnit, litra c), d), g) og h), i samme forordning, multipliceret med forskellen.

Artikel 27

Maksimumsnedsættelse af den grønne betaling

1.   Summen af nedsættelserne som beregnet i overensstemmelse med artikel 24 og 26 udtrykt i antal hektarer må ikke overstige det samlede fastslåede areal af agerjord, inklusive, hvor det er relevant i henhold til artikel 46, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013, de fastslåede arealer, der er omhandlet i artikel 46, stk. 2, første afsnit, litra c), d), j) og k), i samme forordning.

2.   Uden at foregribe anvendelsen af administrative sanktioner i henhold til artikel 28, må den samlede nedsættelse, der beregnes i henhold til artikel 24-26, ikke overstige den grønne betaling, der beregnes i henhold til artikel 23.

Artikel 28

Administrative sanktioner for så vidt angår grønne betalinger

1.   Hvis det areal, der skal anvendes til beregningen af den grønne betaling i henhold til artikel 23, er forskelligt fra det areal, der skal anvendes til beregningen af den grønne betaling i henhold til artikel 24-27, beregnes den grønne betaling på grundlag af sidstnævnte areal nedsat to gange med den fastsatte forskel, såfremt denne forskel er på mere end 3 % eller to hektarer, dog ikke mere end 20 %, af det areal, der skal anvendes ved beregningen af den grønne betaling i henhold til artikel 24-27.

Er overskridelsen på over 20 %, ydes der ingen støtte.

Er overskridelsen på over 50 %, ydes der ingen støtte. Derudover pålægges støttemodtageren en yderligere sanktion svarende til forskellen mellem det areal, der skal anvendes ved beregningen af den grønne betaling i henhold til artikel 23, og det areal, der skal anvendes ved beregningen af den grønne betaling i henhold til artikel 24-27.

2.   Hvis en landbruger ikke anmelder hele sit areal som agerjord med det resultat, at han ville have været fritaget for forpligtelserne i artikel 44, 45 eller 46 i forordning (EU) nr. 1307/2013, og/eller alle hans permanente græsningsarealer, der er miljømæssigt sårbare i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, i samme forordning, og det ikke-anmeldte areal er større end 0,1 hektar, nedsættes det areal, der skal anvendes til beregningen af den grønne betaling i henhold til artikel 24-27 i denne forordning med yderligere 10 %.

3.   I henhold til artikel 77, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1306/2013 finder den administrative sanktion, der beregnes i henhold til denne artikels stk. 1 og 2, ikke anvendelse på anmodninger i ansøgningsårene 2015 og 2016. Den administrative sanktion, der beregnes i henhold til stk. 1 og 2, skal divideres med fem og er begrænset til 20 % af den grønne betaling, som den pågældende landbruger ville have været berettiget til i henhold til artikel 23, for ansøgningsåret 2017, og skal divideres med fire og er begrænset til 25 % af det samme beløb fra og med ansøgningsåret 2018.

4.   Hvis de administrative sanktioner, der er beregnet i henhold til stk. 1-3, ikke kan modregnes fuldt ud i overensstemmelse med de af Kommissionen fastsatte regler, jf. artikel 57, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, i løbet af de tre kalenderår, der følger efter kalenderåret for fastslåelsen, annulleres restbeløbet.

Artikel 29

Regler gældende for tilsvarende metoder

Denne afdeling finder tilsvarende anvendelse på de tilsvarende metoder, der er omhandlet i artikel 43, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

AFDELING 4

Frivillig koblet støtte baseret på ansøgninger om husdyrstøtte i henhold til støtteordninger for dyr samt støtte til udvikling af landdistrikterne baseret på betalingsanmodninger i henhold til dyrerelaterede støtteforanstaltninger

Artikel 30

Beregningsgrundlag

1.   Der kan i intet tilfælde ydes støtte for flere dyr, end der er angivet i støtteansøgningen eller betalingsanmodningen.

2.   Dyr på en bedrift anses kun for fastslået, hvis dyrene er identificeret i støtteansøgningen eller betalingsanmodningen. Identificerede dyr kan udskiftes uden fortabelse af retten til udbetaling af støtte, forudsat at støttemodtageren ikke allerede af den kompetente myndighed er blevet gjort bekendt med manglende overholdelser i ansøgningen eller anmodningen, eller hvor myndigheden ikke allerede har givet støttemodtageren besked om, at den har til hensigt at foretage en kontrol på stedet. Hvis en medlemsstat ikke gør brug af muligheden for at anvende en ansøgningsfri ordning i overensstemmelse med de af Kommissionen fastsatte regler, jf. artikel 78, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013, sikrer den med alle midler, at der ikke er tvivl om, hvilke dyr der er omfattet af støttemodtagerens ansøgninger eller anmodninger.

3.   Er det anmeldte antal dyr i støtteansøgningen eller betalingsanmodningen større end det antal, der fastslås ved administrativ kontrol eller kontrol på stedet, beregnes støtten på grundlag af det fastslåede antal dyr, jf. dog artikel 31.

4.   Såfremt der fastslås manglende overholdelse i forbindelse med ordningen for identifikation og registrering af kvæg, gælder følgende:

a)

et kreatur på bedriften, der har mistet et af de to øremærker, betragtes som fastslået, hvis det identificeres klart og individuelt ved de andre elementer i ordningen for identifikation og registrering af kvæg, jf. artikel 3, stk. 1, litra b), c) og d), i forordning (EF) nr. 1760/2000

b)

et kreatur på bedriften, der har mistet begge øremærker, betragtes som fastslået, forudsat at dyret stadig kan identificeres ved hjælp af et register, et dyrepas, en database eller andre metoder som fastsat i forordning (EF) nr. 1760/2000, og forudsat at brugeren kan dokumentere, at han har truffet foranstaltninger til at afhjælpe situationen, før han fik meddelelse om kontrol på stedet

c)

hvis de fastslåede manglende overholdelser vedrører ukorrekte indførelser i registeret eller dyrepassene, betragtes det pågældende dyr kun som ikke-fastslået, hvis sådanne fejl konstateres ved mindst to kontroller inden for en periode på 24 måneder. I alle andre tilfælde betragtes de pågældende dyr som ikke-fastslået allerede efter den første fastslåelse.

Indførelserne i eller meddelelserne til ordningen for identifikation og registrering af kvæg kan berigtiges på et hvilket som helst tidspunkt, hvis der foreligger indlysende fejl, som den kompetente myndighed anerkender.

5.   Et får eller en ged på bedriften, der har mistet et øremærke, betragtes som fastslået, forudsat at dyret fortsat kan identificeres ved hjælp af et første identifikationsmærke i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 21/2004, og forudsat at alle de øvrige krav i ordningen for identifikation og registrering af får og geder er opfyldt.

Artikel 31

Administrative sanktioner for anmeldte dyr i forbindelse med støtteordninger for dyr eller dyrerelaterede støtteforanstaltninger

1.   Såfremt der for en støtteansøgning i henhold til en støtteordning for dyr eller en betalingsanmodning i henhold til en dyrerelateret støtteforanstaltning fastslås en forskel mellem det anmeldte antal dyr og det antal dyr, der er fastslået i henhold til artikel 30, stk. 3, nedsættes den samlede støtte, som støttemodtageren har ret til i henhold til disse støtteordninger og støtteforanstaltninger for det pågældende ansøgningsår med den procentsats, der beregnes i henhold til nærværende artikels stk. 3, hvis der ikke fastslås manglende overholdelse for mere end tre dyr.

2.   Fastslås der manglende overholdelse for mere end tre dyr, nedsættes den samlede støtte, som støttemodtageren har ret til i henhold til den støtteordning eller den støtteforanstaltning, der er omhandlet i stk. 1, for det pågældende ansøgningsår med:

a)

den procentsats, der beregnes i henhold til stk. 3, hvis den ikke er på over 10 %

b)

det dobbelte af den ifølge stk. 3 beregnede procentsats, hvis den er på over 10 %, men ikke over 20 %.

Er den ifølge stk. 3 beregnede procentsats på over 20 %, ydes den støtte, som støttemodtageren efter artikel 30, stk. 3, ville være berettiget til i henhold til støtteordningen eller støtteforanstaltningen, ikke for det pågældende ansøgningsår.

Er den ifølge stk. 3 beregnede procentsats på over 50 %, ydes den støtte, som støttemodtageren efter artikel 30, stk. 3, ville være berettiget til i henhold til støtteordningen eller støtteforanstaltningen, ikke for det pågældende ansøgningsår. Derudover pålægges støttemodtageren en yderligere sanktion svarende til forskellen mellem det anmeldte antal dyr og det antal dyr, som er fastslået i henhold til artikel 30, stk. 3. Hvis beløbet ikke kan modregnes fuldt ud i overensstemmelse med de af Kommissionen fastsatte regler, jf. artikel 57, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, i løbet af de tre kalenderår, der følger efter kalenderåret for fastslåelsen, annulleres restbeløbet.

3.   Med henblik på at fastsætte den i stk. 1 og 2 omhandlede procentsats divideres det antal anmeldte dyr i henhold til en støtteordning for dyr eller en dyrerelateret støtteforanstaltning, som der fastslås manglende overholdelse for, med det antal dyr, der er fastslået for den pågældende støtteordning for dyr eller dyrerelaterede støtteforanstaltning, for støtteansøgningen eller betalingsanmodningen for det pågældende ansøgningsår.

Hvis en medlemsstat gør brug af muligheden for at anvende en ansøgningsfri ordning i overensstemmelse med de af Kommissionen fastsatte regler, jf. artikel 78, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013, betragtes potentielt støtteberettigede dyr, som fastslås som ukorrekt identificeret eller registreret i henhold til ordningen for identifikation og registrering af dyr, som dyr, for hvilke der er fastslået manglende overholdelse.

Artikel 32

Undtagelser fra anvendelsen af administrative sanktioner i tilfælde af naturbetingede forhold

De administrative sanktioner, der er fastsat i artikel 31, finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor støttemodtageren ikke er i stand til at opfylde kriterierne for støtteberettigelse, forpligtelserne eller andre forpligtelser, som følge af naturbetingede forhold, der har indflydelse på besætningen eller flokken, forudsat at støttemodtageren senest 10 arbejdsdage efter, at han har konstateret nedgangen i antallet af dyr, skriftligt har underrettet den kompetente myndighed herom.

Uden at foregribe de faktiske omstændigheder, som der skal tages hensyn til i hvert enkelt tilfælde, kan de kompetente myndigheder anerkende naturbetingede forhold, der har indflydelse på besætningen eller flokken, der består i

a)

et dyrs død som følge af sygdom, eller

b)

et dyrs død som følge af et uheld, som støttemodtageren ikke kan gøres ansvarlig for.

Artikel 33

Yderligere sanktioner og foranstaltninger

1.   Medlemsstaterne kan vedtage yderligere nationale sanktioner over for de mellemled, der er involveret i støttebevillingsproceduren, for derved at sikre, at kontrolkravene overholdes, herunder at indberetningsforpligtelserne opfyldes.

2.   For så vidt det konstateres, at de tjenester, organer eller organisationer andre end de kompetente myndigheder i henhold til de af Kommissionen fastsatte regler, jf. artikel 78, litra c), i forordning (EU) nr. 1306/2013, på grund af forsømmelighed eller forsætligt har udleveret urigtigt bevismateriale, iværksætter den berørte medlemsstat passende sanktioner i henhold til national lovgivning. Fastslås sådanne manglende overholdelser for anden gang, fratages de pågældende tjenester, organer eller organisationer i en periode på mindst et år retten til at udlevere bevismateriale, der anvendes som grundlag for udbetaling af støtte.

Artikel 34

Ændringer og justeringer af registreringerne i den elektroniske database for kvæg

Hvad angår anmeldt kvæg, finder artikel 15 fra tidspunktet for støtteansøgningens eller betalingsanmodningens indsendelse anvendelse på fejl og udeladelser i forbindelse med registreringerne i den elektroniske database for kvæg.

AFSNIT III

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR STØTTEFORANSTALTNINGER TIL UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE

Artikel 35

Manglende opfyldelse af andre støtteberettigelseskriterier end dem, der vedrører arealstørrelse eller antal anmeldte dyr, forpligtelser eller andre forpligtelser

1.   Der gives afslag på eller den søgte støtte trækkes helt eller delvis tilbage, hvis kriterierne for støtte ikke opfyldes.

2.   Der gives afslag på eller den søgte støtte trækkes helt eller delvis tilbage, hvis følgende forpligtelser eller andre forpligtelser ikke opfyldes:

a)

forpligtelser, der er fastsat i programmet for udvikling af landdistrikterne, eller

b)

hvor det er relevant, andre forpligtelser knyttet til operationen, der er fastsat ved EU- eller national lovgivning eller fastsat i programmet for udvikling af landdistrikterne, navnlig forpligtelser vedrørende offentligt udbud, statsstøtte og andre obligatoriske krav og standarder.

3.   Når der træffes afgørelse om den sats, der skal anvendes for afslaget eller tilbagetrækningen af støtte i forbindelse med manglende opfyldelse af forpligtelserne eller andre forpligtelser som omhandlet i stk. 2, tager medlemsstaterne hensyn til om den manglende opfyldelse er alvorlig, omfattende, varig og hyppig, jf. betingelserne for støtte som omhandlet i stk. 2.

Spørgsmålet om, hvor alvorlig den manglende opfyldelse er, afhænger især af den manglende opfyldelses konsekvenser set i forhold til, hvad der er formålet med de forpligtelser eller andre forpligtelser, som ikke er opfyldt.

Hvor omfattende den manglende opfyldelse er, afhænger især af, hvilken virkning den manglende opfyldelse har på operationen som helhed.

Om en manglende opfyldelse er varig afhænger navnlig af, hvor længe dens virkninger gør sig gældende, eller af muligheden for at bringe dens virkninger til ophør med rimelige midler.

Om en manglende opfyldelse er hyppig afhænger af, om der er fastslået lignende manglende opfyldelse tidligere i løbet af de sidste fire år eller i løbet af hele programmeringsperioden 2014-2020 i forbindelse med den samme støttemodtager og den samme foranstaltning eller type operation, eller, for så vidt angår programmeringsperioden 2007-2013, en lignende foranstaltning.

4.   I tilfælde af flerårige forpligtelser og betalinger finder tilbagetrækninger baseret på de i stk. 3 omhandlede kriterier også anvendelse på de beløb, der allerede er udbetalt de foregående år for den samme operation.

5.   Hvis den samlede vurdering baseret på de i stk. 3 omhandlede kriterier resulterer i, at der fastslås alvorlig manglende opfyldelse, gives der afslag eller støtten trækkes helt tilbage. Derudover udelukkes støttemodtageren fra den samme foranstaltning eller type operation i det kalenderår, den manglende opfyldelse fastslås, samt det efterfølgende kalenderår.

6.   Hvis det fastslås, at støttemodtageren har leveret falsk bevismateriale med henblik på at opnå støtte eller ikke har indsendt de nødvendige oplysninger som følge af forsømmelse, udbetales støtten ikke eller trækkes helt tilbage. Derudover udelukkes støttemodtageren fra den samme foranstaltning eller type operation i det kalenderår, den manglende opfyldelse fastslås, samt det efterfølgende kalenderår.

7.   Hvis de tilbagetrækninger og administrative sanktioner, der er omhandlet i stk. 1-2 og 4-6, ikke kan modregnes fuldt ud i overensstemmelse med de af Kommissionen fastsatte regler, jf. artikel 57, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, i løbet af de tre kalenderår, der følger efter kalenderåret for fastslåelsen, annulleres restbeløbet.

Artikel 36

Suspension af støtten

Betalingsorganet kan suspendere støtten til visse udgifter, hvis der fastslås en manglende opfyldelse, der fører til en administrativ sanktion. Suspensionen ophæves af betalingsorganet, så snart støttemodtageren på en for den kompetente myndighed tilfredsstillende måde beviser, at han har afhjulpet situationen. Suspensionsperioden må ikke overstige tre måneder. Medlemsstaterne kan også fastsætte kortere maksimumsperioder afhængig af operationens type og den virkning, som den pågældende manglende opfyldelse har.

Betalingsorganet kan kun suspendere støtten, hvis den manglende opfyldelse ikke foregriber den endelige opfyldelse af formålet med operationen, og hvis det forventes, at støttemodtageren er i stand til at afhjælpe situationen inden for den fastsatte maksimumsperiode.

AFSNIT IV

KONTROLSYSTEM OG ADMINISTRATIVE SANKTIONER I FORBINDELSE MED KRYDSOVERENSSTEMMELSE

KAPITEL I

OPRETHOLDELSE AF PERMANENTE GRÆSAREALER

Artikel 37

Forpligtelser i forbindelse med permanente græsarealer

1.   Hvis det konstateres, at den andel, der er nævnt i artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1122/2009, er faldet på nationalt eller regionalt plan i 2014, kan den pågældende medlemsstat pålægge de støttemodtagere, der ansøger om enhver form for støtte i henhold til ordningerne for direkte støtte i 2015, en forpligtelse til ikke at omlægge permanente græsarealer uden forudgående tilladelse.

Hvis det konstateres, at denne andel er faldet med mere end 5 % i 2014, skal den pågældende medlemsstat pålægge en sådan forpligtelse.

Hvis den tilladelse, der er nævnt i første og andet afsnit, er betinget af, at et areal er udlagt som permanent græsareal, betragtes dette areal fra den første omlægningsdag som permanent græsareal uanset definitionen i artikel 2, første afsnit, nr. 2, i forordning (EF) nr. 1122/2009. Dette areal skal anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder i fem år i træk fra omlægningstidspunktet.

2.   Den forpligtelse, der er fastsat for støttemodtagere i stk. 1, finder ikke anvendelse, hvis støttemodtagerne har udlagt permanente græsarealer i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 (22), (EF) nr. 1257/1999 (23) og (EF) nr. 1698/2005.

3.   Hvis det fastslås, at den forpligtelse, der er nævnt i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1122/2009, ikke kan opfyldes i 2014, skal den pågældende medlemsstat ud over de foranstaltninger, der skal træffes i henhold til nærværende artikels stk. 1, på nationalt eller regionalt plan pålægge de støttemodtagere, der ansøger om støtte i henhold til en af ordningerne for direkte støtte i 2015, en forpligtelse til at genomlægge arealer til permanente græsarealer.

Første afsnit finder kun anvendelse på støttemodtagere, der råder over arealer, som er blevet omlagt fra permanente græsarealer til arealer til andre anvendelser.

Første afsnit gælder for arealer, der er blevet omlagt til andre anvendelser siden starten på den fireogtyvemånedersperiode, der ligger før den dato, der i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1122/2009 var sidste frist for indsendelse af enkeltansøgninger i den pågældende medlemsstat.

I så fald skal landbrugerne genomlægge en procentdel af det pågældende areal til permanente græsarealer eller udlægge et tilsvarende areal som permanente græsarealer. Procentdelen beregnes på grundlag af det areal, den pågældende landbruger har omlagt til andre anvendelser, og det areal, der er nødvendigt for at genoprette ligevægten.

Hvis sådanne arealer er blevet overdraget efter omlægningen til andre anvendelser, gælder første afsnit dog kun, hvis overdragelsen har fundet sted, efter den 6. maj 2004.

Arealer, der er blevet genomlagt eller udlagt til permanente græsarealer, betragtes allerede fra den første dag for genomlægningen eller udlægningen som »permanente græsarealer«, uanset artikel 2, punkt 2, i forordning (EF) nr. 1122/2009. Disse arealer skal anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder i fem år i træk fra omlægningstidspunktet.

4.   Stk. 1 og 3 finder kun anvendelse i 2015.

5.   Medlemsstaterne gennemfører kontroller i 2015 og 2016 for at sikre, at stk. 1 og 3 overholdes.

KAPITEL II

BEREGNING OG ANVENDELSE AF ADMINISTRATIVE SANKTIONER

Artikel 38

Generelle regler om manglende overholdelse

1.   Ved »hyppig« manglende overholdelse forstås tilsidesættelse af samme krav eller standard, der er fastslået mere end én gang inden for en sammenhængende periode på tre kalenderår, forudsat at støttemodtageren er blevet underrettet om en tidligere manglende overholdelse og i givet fald har haft mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger til at bringe denne til ophør. Med henblik på at fastslå om en manglende overholdelse er hyppig tages der hensyn til manglende overholdelser, der er fastslået i henhold til forordning (EF) nr. 1122/2009, og navnlig ligestilles norm for god landbrugs- og miljømæssig stand nr. 3 (GLM 3), som omhandlet i bilag II til forordning (EU) nr. 1306/2013, med de lovgivningsbestemte forvaltningskrav nr. 2 (LF 2) i bilag II til forordning (EF) nr. 73/2009 i den affattelse, der var gældende den 21. december 2013.

2.   Hvor »omfattende« den manglende opfyldelse er fastslås navnlig under hensyntagen til, om den manglende overholdelse har vidtrækkende virkninger eller er begrænset til selve bedriften.

3.   Hvor »alvorlig« en manglende overholdelse er, afhænger navnlig af, hvor betydelige dens virkninger er under hensyntagen til formålene med de pågældende krav eller standarder.

4.   Om en manglende overholdelses er »varig« afhænger navnlig af, hvor længe dens virkninger gør sig gældende eller af muligheden for at bringe dens virkninger til ophør med rimelige midler.

5.   Med henblik på dette kapitel anses en manglende overholdelse for at være »fastslået«, hvis den er konstateret i forbindelse med en af de former for kontrol, der foretages i henhold til denne forordning, eller hvis kontrolmyndighederne eller eventuelt betalingsorganet på anden måde er blevet gjort bekendt hermed.

Artikel 39

Beregning og anvendelse af administrative sanktioner i tilfælde af forsømmelighed

1.   Skyldes den fastslåede manglende overholdelse forsømmelighed fra en støttemodtagers side, skal der foretages en nedsættelse. Nedsættelsen er generelt på 3 % af det samlede beløb, der fremkommer som resultat af de betalinger og årlige priser, der er nævnt i artikel 92 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Betalingsorganet kan dog på grundlag af kontrolmyndighedens vurdering af den manglende overholdelses betydning i kontrolrapportens evalueringsdel under hensyntagen til de kriterier, der er omhandlet i artikel 38, stk. 1-4, beslutte enten at nedsætte procentsatsen til 1 %, at forhøje den til 5 % af det i første afsnit samlede beløb eller, såfremt bestemmelserne om de pågældende krav eller standarder åbner mulighed for, at der ikke foretages yderligere vedrørende den fastslåede manglende overholdelse eller i tilfælde, hvor støtte ydes i henhold til artikel 17, stk. 5-6, i forordning (EU) nr. 1305/2013, beslutte slet ikke at foretage nogen nedsættelse.

2.   Hvis en medlemsstat beslutter ikke at anvende administrative sanktioner for manglende overholdelse, jf. artikel 97, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013, og støttemodtageren ikke har truffet afhjælpende foranstaltninger inden for den af de kompetente myndigheder fastsatte frist, finder den administrative sanktion anvendelse.

Den frist, som myndigheden fastsætter, må ikke være senere end udgangen af året efter det år, hvor den manglende overholdelse blev fastslået.

3.   Hvis en medlemsstat beslutter at anvende den i artikel 99, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1306/2013 omhandlede mulighed, og støttemodtageren ikke har truffet afhjælpende foranstaltninger inden for den af de kompetente myndigheder fastsatte frist, anvendes en nedsættelse på mindst 1 %, jf. stk. 1 i denne artikel, med tilbagevirkende kraft for så vidt angår fastslåelsesåret, som det tidlige varslingssystem blev anvendt på, hvis den manglende overholdelse ikke er afhjulpet inden for en periode på maksimalt tre sammenhængende kalenderår fra og med det pågældende år.

Den frist, som myndigheden fastsætter, må ikke være senere end udgangen af året efter det år, hvor den manglende overholdelse blev fastslået.

En manglende overholdelse, som støttemodtageren har afhjulpet inden for fristen, betragtes ikke som manglende overholdelse i forbindelse med fastslåelsen af om den er hyppig, jf. stk. 4.

4.   Når der er fastslået hyppig manglende overholdelse, multipliceres den nedsættelse, der skal anvendes på den første gentagelse af den samme manglende overholdelse i henhold til stk. 1, med faktoren tre.

I tilfælde af yderligere gentagelser anvendes multiplikationsfaktoren tre hver gang på resultatet af den nedsættelse, der er fastsat for den foregående hyppige manglende overholdelse. Maksimumsnedsættelsen må dog ikke overstige 15 % af det samlede beløb, der er omhandlet i stk. 1.

Når maksimumsprocentsatsen på 15 % er nået, underretter betalingsorganet den pågældende støttemodtager om, at han, hvis den samme manglende overholdelse fastslås igen, anses for at have handlet forsætligt i den i artikel 40 omhandlede betydning.

Artikel 40

Beregning og anvendelse af administrative sanktioner i tilfælde af forsætlig manglende overholdelse

Hvis støttemodtagerens fastslåede manglende overholdelse er forsætlig, skal det samlede beløb, der er nævnt i artikel 39, stk. 1, som hovedregel nedsættes med 20 %.

Betalingsorganet kan dog på grundlag af kontrolmyndighedens vurdering af den manglende overholdelses betydning i kontrolrapportens evalueringsdel under hensyntagen til de kriterier, der er omhandlet i artikel 38, stk. 1-4, beslutte at nedsætte nævnte procentsats til mindst 15 % eller forhøje nævnte procentsats op til 100 % af det samlede beløb.

Artikel 41

Kumulering af administrative sanktioner

Hvis et tilfælde af manglende overholdelse, som omhandlet i artikel 2, stk. 1, andet afsnit, punkt 2, litra b), samtidig udgør et tilfælde af manglende overholdelse i henhold til artikel 2, stk. 1, andet afsnit, punkt 2, litra a), anvendes de administrative sanktioner i henhold til de af Kommissionen fastsatte regler, jf. artikel 77, stk. 8, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

AFSNIT V

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 42

Overgangsbestemmelser for så vidt angår krydsoverensstemmelse

1.   Hvad angår støttemodtageres krydsoverensstemmelsesforpligtelser i forbindelse med foranstaltninger, der er gennemført i henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005, finder kontrolsystemet og de administrative sanktioner i nærværende forordning og i Kommissionens gennemførelsesforordninger som vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013 anvendelse.

2.   Hvad angår manglende overholdelse af krydsoverensstemmelsesforpligtelser, som der ikke er anvendt administrative sanktioner på, eftersom de hører ind under de minimis-reglen som omhandlet i henholdsvis artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 73/2009 eller artikel 51, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1698/2005, finder artikel 97, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1306/2013 anvendelse for så vidt angår kontrolmyndighedens forpligtelse til at træffe foranstaltninger til kontrol af, hvorvidt støttemodtageren har afhjulpet den fastslåede manglende overholdelse.

Artikel 43

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1122/2009 og (EU) nr. 65/2011 ophæves med virkning fra den 1. januar 2015.

De anvendes dog fortsat i forbindelse med:

a)

støtteansøgninger om direkte betalinger vedrørende præmieperioder, der begynder inden den 1. januar 2015

b)

betalingsanmodninger vedrørende 2014 og

c)

kontrolsystemet og de administrative sanktioner i forbindelse med krydsoverensstemmelsesforpligtelser for landbrugere i henhold til artikel 85t og 103z i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (24).

Artikel 44

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes i forbindelse med støtteansøgninger og betalingsanmodninger for ansøgningsår eller præmieperioder, der begynder den 1. januar 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. marts 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 af 30. november 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem inden for rammerne af de ordninger for direkte støtte til landbrugerne, som er omhandlet i nævnte forordning, og om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår krydsoverensstemmelse inden for rammerne af støtteordningen for vin (EUT L 316 af 2.12.2009, s. 65).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).

(6)  Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1).

(7)  Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16).

(8)  Kommissionens forordning (EU) nr. 65/2011 af 27. januar 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 for så vidt angår kontrol og krydsoverensstemmelse i forbindelse med støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne (EUT L 25 af 28.1.2011, s. 8).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 (EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1).

(11)  Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 8).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 (EUT L 78 af 20.3.2013, s. 23).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 (EUT L 78 af 20.3.2013, s. 41).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

(15)  Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).

(18)  Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT L 141 af 30.4.2004, s. 18).

(19)  Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

(21)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landsbrugspolitiks støtteordninger og om ændring af bilag X til nævnte forordning (Se side 1 i denne EUT).

(22)  Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 af 30. juni 1992 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje (EFT L 215 af 30.7.1992, s. 85).

(23)  Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80).

(24)  Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1).


Top