EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014R0515

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af beslutning nr. 574/2007/EF

OJ L 150, 20.5.2014, p. 143–167 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force: This act has been changed. Current consolidated version: 28/03/2020

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/515/oj

20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 150/143


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 515/2014

af 16. april 2014

om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af beslutning nr. 574/2007/EF

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Unionens mål om at sikre et højt sikkerhedsniveau inden for et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, jf. artikel 67, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør bl.a. nås gennem fælles foranstaltninger for personers passage af de indre grænser og for grænsekontrol ved de ydre grænser samt den fælles visumpolitik som led i et konvergerende system med flere lag, der kan gøre det muligt at udveksle data og få fuldt overblik over situationen, og som sigter mod at lette lovlig rejseaktivitet og at bekæmpe ulovlig indvandring.

(2)

Unionen har brug for en mere sammenhængende tilgang til de interne og eksterne aspekter af forvaltningen af migrationsstrømme og intern sikkerhed og bør etablere en sammenhæng mellem bekæmpelsen af ulovlig indvandring med en forbedring af sikkerheden ved Unionens ydre grænser samt forstærke samarbejdet og dialogen med tredjelande med henblik på håndtering af ulovlig indvandring og fremme af lovlig migration.

(3)

Det er nødvendigt at udforme en integreret tilgang til spørgsmål, der opstår i forbindelse med presset fra migration og asylansøgninger, samt til forvaltningen af Unionens ydre grænser og at sikre, at der er et budget og tilstrækkelige ressourcer til rådighed til håndtering af krisesituationer som et udtryk for respekt for menneskerettighederne og solidaritet mellem alle medlemsstater, samtidig med at man holder sig de nationale ansvarsområder for øje og sikrer en klar opgavefordeling.

(4)

Strategien for Den Europæiske Unions indre sikkerhed (»strategien for indre sikkerhed«), som Rådet vedtog i februar 2010, udgør en fælles dagsorden for at tage de fælles udfordringer på sikkerhedsområdet op. Kommissionens meddelelse af november 2010 med titlen »Strategien for EU's indre sikkerhed i praksis« omsætter strategiens principper og retningslinjer til konkrete aktioner ved at indkredse fem strategiske mål: at svække internationale kriminelle netværk, at forebygge terrorisme og tage fat på problemet med radikalisering og rekruttering, at øge sikkerhedsniveauet for borgere og virksomheder i cyberspace, at styrke sikkerheden via grænseforvaltning samt at øge Unionens modstandsdygtighed over for kriser og katastrofer.

(5)

I henhold til strategien for indre sikkerhed er frihed, sikkerhed og retfærdighed mål, der bør forfølges sideløbende, og for at opnå frihed og retfærdighed bør målet om sikkerhed altid forfølges i overensstemmelse med traktaternes principper, retsstatsprincippet og Unionens forpligtelser med hensyn til grundlæggende rettigheder.

(6)

Solidaritet mellem medlemsstaterne, en klar opgavefordeling, overholdelse af grundlæggende frihedsrettigheder, menneskerettigheder og retsstatsprincippet, skarp fokus på det globale perspektiv og sammenhængen med ekstern sikkerhed samt konsekvens og sammenhæng i forhold til Unionens udenrigspolitiske mål som fastsat i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) bør være nøgleprincipper i gennemførelsen af strategien for indre sikkerhed.

(7)

Med henblik på at fremme gennemførelsen af strategien for indre sikkerhed og sikre, at den omsættes til virkelighed, bør medlemsstaterne ydes tilstrækkelig finansiel EU-støtte gennem oprettelsen af en fond for intern sikkerhed (»fonden«).

(8)

På grund af de særlige juridiske forhold, der knytter sig til afsnit V i TEUF, er det ikke juridisk muligt at oprette fonden som ét samlet finansielt instrument. Fonden bør derfor have karakter af en fælles ramme for Unionens finansielle støtte på området indre sikkerhed, som omfatter instrumentet for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik (»instrumentet«), der oprettes ved denne forordning, samt instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring, der oprettes ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2014 (4). Denne omfattende ramme bør suppleres af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 (5), som denne forordning bør henvise til for så vidt angår regler for programmering, finansiel forvaltning, forvaltning og kontrol, regnskabsafslutning, programafslutning, rapportering og evaluering.

(9)

Den nye struktur med to søjler for finansieringen på området for indre anliggender bør bidrage til at gøre finansieringen på dette område mere enkel, rationel, konsolideret og gennemsigtig. Synergi, sammenhæng og komplementaritet med andre fonde og programmer bør tilstræbes, bl.a. med henblik på tildeling af midler til fælles mål. Det bør dog samtidig undgås, at forskellige finansieringsinstrumenter overlapper hinanden.

(10)

Fonden bør afspejle behovet for øget fleksibilitet og forenkling og samtidig respektere kravene med hensyn til forudsigelighed og sikre en retfærdig og gennemsigtig fordeling af midlerne med henblik på at opfylde de overordnede og specifikke mål, der er fastsat i denne forordning.

(11)

Foranstaltningernes effektivitet og kvaliteten af bevillingsanvendelsen er styrende principper for gennemførelsen af fonden. Endvidere bør fonden gennemføres på den mest effektive og brugervenlige måde.

(12)

Fonden bør tage særligt hensyn til medlemsstater, som på grund af deres geografiske beliggenhed står overfor uforholdsmæssigt store byrder som følge af migrationsstrømme.

(13)

Solidaritet og ansvarsdeling mellem medlemsstaterne og Unionen er et grundlæggende element i den fælles politik for forvaltningen af de ydre grænser.

(14)

Fonden bør udtrykke solidaritet gennem finansiel støtte både til de medlemsstater, som varetager håndhævelsen af Schengenreglerne om de ydre grænser, og de, der forbereder sig på fuld deltagelse i Schengen, og bør af medlemsstaterne anvendes til gavn for Unionens fælles politisk for forvaltning af de ydre grænser.

(15)

Som bidrag til opfyldelsen af fondens overordnede mål bør medlemsstaterne sikre, at deres nationale programmer sigter på at opfylde instrumentets specifikke mål, og at fordelingen af midler mellem målene står i forhold til udfordringer og behov og sikrer, at målene kan opfyldes. Såfremt et nationalt program ikke omfatter et af de specifikke mål, eller det afsatte beløb er under minimumsprocenterne for visse mål for de nationale programmer, der er fastsat i denne forordning, bør den pågældende medlemsstat give en begrundelse i programmet.

(16)

For at kunne måle fondens resultater bør der fastlægges fælles indikatorer i forbindelse med hvert af de specifikke mål i instrumentet. Målingen af opfyldelsen af de specifikke mål ved hjælp af de fælles indikatorer medfører ikke en forpligtelse til at gennemføre aktioner i relation til disse indikatorer.

(17)

En medlemsstat bør ikke samtidig deltage i fonden og i et midlertidigt finansielt EU-instrument, som hjælper de støtteberettigede medlemsstater med at finansiere aktioner ved Unionens nye ydre grænser med henblik på at gennemføre Schengenreglerne om grænser, visum og kontrol ved de ydre grænser.

(18)

Instrumentet bør tage udgangspunkt i den kapacitetsudbygning, som har fundet sted med støtte fra Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 574/2007/EF (6), og bør udstrække den, så der tages hensyn til den seneste udvikling.

(19)

Når medlemsstaterne varetager opgaver ved de ydre grænser og i konsulaterne i overensstemmelse med Schengenreglerne om grænser og visum, sker det på vegne af alle andre medlemsstater i Schengenområdet og i deres interesse, og de udfører dermed en offentlig tjeneste for Unionen. Instrumentet bør bidrage til at dække driftsomkostningerne ved grænsekontrol og visumpolitik og sætte medlemsstaterne i stand til at opretholde den kapacitet, der er afgørende for at kunne udføre denne tjeneste på alles vegne. Støtten består i fuld refusion af udvalgte omkostninger, der specifikt vedrører instrumentets mål, og bør udgøre en integreret del af de nationale programmer.

(20)

Instrumentet bør supplere og forstærke de aktiviteter, der er iværksat for at udvikle det operationelle samarbejde i regi af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (»Frontex«), som blev oprettet ved forordning (EF) nr. 2007/2004 (7), herunder de nye aktiviteter, som følger af ændringerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1168/2011 (8), og dermed yderligere styrke solidaritet mellem de medlemsstater, der varetager kontrollen ved de ydre grænser på hele Schengenområdets vegne. Det betyder bl.a., at medlemsstaterne, når de udarbejder deres nationale programmer, bør tage hensyn til de analyseværktøjer og operationelle og tekniske retningslinjer, Frontex har udarbejdet, samt til dets uddannelsesprogram, nærmere betegnet det fælles grundlæggende uddannelsesprogram for grænsevagter, herunder dets elementer vedrørende grundlæggende rettigheder og adgang til international beskyttelse. Med henblik på at udbygge komplementariteten mellem Frontex' mission og medlemsstaternes opgaver inden for kontrol og overvågning af de ydre grænser samt sikre sammenhæng og undgå omkostningsineffektivitet bør Kommissionen høre Frontex om de udkast til nationale programmer, som medlemsstaterne fremlægger, og navnlig om de aktiviteter heri, der skal modtage driftsstøtte.

(21)

Instrumentet bør gennemføres under fuld overholdelse af de rettigheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser, og uden at det berører anvendelse af særlige bestemmelser om retten til asyl og international beskyttelse.

(22)

Ensartet kontrol af høj kvalitet ved de ydre grænser er af afgørende betydning for styrkelsen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Instrumentet bør i overensstemmelse med de fælles EU-standarder støtte foranstaltninger vedrørende forvaltningen af de ydre grænser, der skal gennemføres i overensstemmelse med den firstrengede adgangskontrolmodel, der omfatter foranstaltninger i tredjelande, samarbejde med nabolande, kontrolforanstaltninger ved grænsen og kontrolforanstaltninger inden for området med fri bevægelighed med henblik på at forhindre ulovlig indvandring og grænseoverskridende kriminalitet inden for Schengenområdet.

(23)

I overensstemmelse med artikel 3 i TEU bør instrumentet støtte aktiviteter, som sikrer beskyttelse af børn, der befinder sig i en udsat situation, ved de ydre grænser. Medlemsstaterne bør navnlig, når de gennemfører aktioner, i størst muligt omfang sørge for, at udsatte personer, herunder især børn og uledsagede mindreårige, identificeres, modtager øjeblikkelig hjælp og overlades til tjenester, der kan yde dem den fornødne omsorg.

(24)

For at sikre ensartet kontrol af høj kvalitet ved de ydre grænser og lette lovlig rejseaktivitet over de ydre grænser inden for rammerne af strategien for indre sikkerhed bør instrumentet bidrage til udviklingen af et fælles integreret europæisk grænseforvaltningssystem. Dette system omfatter alle foranstaltninger vedrørende politik, lovgivning, systematisk samarbejde, byrdefordeling, vurdering af situationen og skiftende omstændigheder med hensyn til overgangssteder for ulovlige migranter, personale, udstyr og teknologi, der træffes på forskellige niveauer af medlemsstaternes kompetente myndigheder i samarbejde med Frontex, tredjelande og, om nødvendigt, med andre aktører, herunder navnlig Europol og Agenturet for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer, bl.a. under anvendelse af Unionens firstrengede grænsesikkerhedsmodel og integrerede risikoanalyse.

(25)

I overensstemmelse med protokol nr. 5 til tiltrædelsesakten af 2003 om persontransitten mellem Kaliningrad-regionen og de andre dele af Den Russiske Føderation bør instrumentet afholde eventuelle supplerende omkostninger, der opstår som følge af gennemførelsen af de specifikke bestemmelser i gældende EU-ret vedrørende sådan transit, dvs. Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 (9) og Rådets forordning (EF) nr. 694/2003 (10). Behovet for fortsat finansiel støtte til dækning af mistede gebyrer bør dog afhænge af den gældende visumordning mellem Unionen og Den Russiske Føderation.

(26)

Instrumentet bør omfatte støtte til nationale foranstaltninger og samarbejde mellem medlemsstaterne om visumpolitik og andre førgrænse-aktiviteter, der finder sted i en fase, som går forud for kontrollen ved de ydre grænser, og bør anvende visuminformationssystemet (VIS) fuldt ud. Den effektive forvaltning af aktiviteter, der organiseres af medlemsstaternes tjenester i tredjelande, er til gavn for den fælles visumpolitik som led i et system med flere lag, der sigter mod at lette lovlig rejseaktivitet og bekæmpe ulovlig indvandring i Unionen, og udgør en integreret del af det fælles integrerede grænseforvaltningssystem.

(27)

Instrumentet bør desuden støtte foranstaltninger i Schengenområdet som led i udviklingen af et fælles integreret grænseforvaltningssystem, som får det samlede Schengenområde til at fungere bedre.

(28)

Instrumentet bør også bidrage til, at Unionen udvikler IT-systemer baseret på nuværende og/eller nye IT-systemer, som kan give medlemsstaterne redskaber til at forvalte tredjelandsstatsborgeres grænsepassage mere effektivt og til at sikre identifikation og kontrol af rejsende, således at det bliver lettere at rejse, og grænsesikkerheden øges. Til det formål bør der oprettes et program på linje med informationsstyringsstrategien for EU's interne sikkerhed, der kan dække omkostningerne ved udviklingen af både de centrale og nationale dele af sådanne systemer, således at den tekniske overensstemmelse og interoperabiliteten med andre IT-systemer i Unionen sikres, omkostningerne nedbringes og gennemførelsen i medlemsstaterne smidiggøres. Disse IT-systemer bør overholde grundlæggende rettigheder, herunder retten til beskyttelse af personlige oplysninger.

(29)

Medlemsstaterne bør afsætte de midler, der er nødvendige for at sikre at systemet er velfungerende, til det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013 (11).

(30)

For at kunne reagere øjeblikkeligt på uforudset migrationspres og risici for grænsesikkerheden bør det være muligt at yde krisebistand i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i forordning (EU) nr. 514/2014.

(31)

Herudover bør den pågældende medlemsstat, hvor der, navnlig i forbindelse med en Schengenevaluering, konstateres svagheder eller mulige risici, med henblik på en øget solidaritet i Schengenområdet som helhed følge sagen op på passende vis, i givet fald ved at anvende midler fra sit nationale program efter prioritet som supplement til krisebistandsforanstaltningerne.

(32)

Med henblik på at fremme solidariteten og ansvarsdelingen mellem medlemsstaterne bør de tilskyndes til at anvende en del af de disponible midler under deres nationale programmer til specifikke prioriteter defineret af Unionen såsom indkøb af teknisk udstyr til Frontex og udvikling af konsulært samarbejde til gavn for Unionen. Det er nødvendigt at maksimere virkningen af EU-finansieringen ved at mobilisere, sammenlægge og geare offentlige og private finansielle midler. Der bør sikres størst mulig gennemsigtighed, ansvarlighed og demokratisk kontrol for innovative finansielle instrumenter og mekanismer, som involverer EU-budgettet.

(33)

Med henblik på anvendelsen af Schengenreglerne i hele Schengenområdet bør gennemførelsen af Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 (12) tillige støttes under instrumentet som et vigtigt redskab, der gavner gennemførelsen af Unionens politikker inden for området med frihed, retfærdighed og sikkerhed ved at sikre, at der opretholdes et højt beskyttelsesniveau ved de ydre grænser, og at der ikke forekommer grænsekontrol inden for Schengenområdet.

(34)

I lyset af erfaringen med Fonden for De Ydre Grænser samt udviklingen af SIS II og VIS anses det for passende at tillade en vis grad af fleksibilitet med hensyn til overførsel af midler mellem de forskellige redskaber til gennemførelse de mål, der forfølges under instrumentet, uden at det berører princippet om, at programmerne og medlemsstaternes driftsstøtte fra begyndelsen skal sikres en kritisk masse og finansiel stabilitet og med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets kontrol.

(35)

Tilsvarende bør anvendelsesområdet for aktionerne og loftet for de midler, som Unionen fortsat har til disposition (»EU-aktioner«), forøges med henblik på at øge Unionens kapacitet til i et givet budgetår at udføre en række forskellige aktiviteter i relation til forvaltningen af de ydre grænser og den fælles visumpolitik til gavn for Unionen som helhed, såfremt og i det omfang behovet opstår. Sådanne EU-aktioner omfatter undersøgelser og pilotprojekter med henblik på at fremme forvaltningen af de ydre grænser og den fælles visumpolitik og deres anvendelse, uddannelsen af grænsevagter i beskyttelse af menneskerettighederne, foranstaltninger eller ordninger i tredjelande til imødegåelse af migrationspres fra de pågældende lande som led i en optimering af forvaltningen af migrationsstrømme til Unionen og i en effektiv organisering af de hermed forbundne opgaver ved de ydre grænser og konsulater.

(36)

Foranstaltninger i og i relation til tredjelande, som støttes via instrumentet, bør gennemføres i overensstemmelse med andre aktioner uden for Unionen, der støttes via Unionens geografiske og tematiske instrumenter for ekstern bistand. Særlig bør der ved gennemførelsen af sådanne aktioner tilstræbes fuld overensstemmelse med principperne og de generelle mål for Unionens optræden udadtil og udenrigspolitik over for det pågældende land eller den pågældende region. De bør ikke have til formål at støtte aktioner, der er direkte udviklingsorienterede og de bør eventuelt supplere den finansielle støtte, der ydes via eksterne bistandsinstrumenter. Der tilstræbes også overensstemmelse med Unionens humanitære politik, særlig for så vidt angår gennemførelsen af kriseforanstaltninger.

(37)

Finansiering over EU-budgettet bør koncentreres om aktiviteter, hvor handling på EU-plan kan tilføre merværdi i forhold til handling alene i medlemsstaterne. Da Unionen bedre end medlemsstaterne er i stand til at skabe rammerne for EU-solidaritet inden for grænsekontrol, visumpolitik og forvaltning af migrationsstrømme, samt skabe grundlag for at udvikle fælles IT-systemer, der kan understøtte politikken på disse områder, vil finansiel støtte i henhold til denne forordning særlig bidrage til at styrke medlemsstaternes og Unionens kapacitet på disse områder.

(38)

Denne forordning bør fastsætte tildelingen af grundbeløb til medlemsstaterne. Grundbeløbet til hver medlemsstat bør beregnes på grundlag af de beløb, som Fonden for De Ydre Grænser har tildelt de enkelte medlemsstater i årene 2010-2012, ved at dividere det pågældende tal med de samlede bevillinger, der har været til rådighed for delt forvaltning i de tre år. Beregningerne blev foretaget i overensstemmelse med de fordelingskriterier, som er fastlagt i artikel 14 og 15 i afgørelse nr. 574/2007/EF.

(39)

Kommissionen bør overvåge gennemførelsen af instrumentet i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 514/2014 ved hjælp af nøgleindikatorer til vurdering af resultater og virkninger. Disse indikatorer, herunder relevante udgangssituationer, bør udgøre minimumsgrundlaget for evalueringen af, i hvor høj grad instrumentets mål er blevet opfyldt.

(40)

For at supplere eller ændre bestemmelserne i denne forordning om definitionen af specifikke aktioner i henhold til nationale programmer bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(41)

Kommissionen bør i forbindelse med anvendelsen af denne forordning, herunder udarbejdelsen af delegerede retsakter, høre eksperter fra alle medlemsstater.

(42)

For at sikre en ensartet, effektiv og rettidig gennemførelse af bestemmelserne om driftsstøtte i denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (13).

(43)

Målet for nærværende forordning, nemlig solidaritet og ansvarsdeling mellem medlemsstaterne og Unionen i forvaltningen af de ydre grænser og visumpolitikken, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. ovennævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(44)

Beslutning nr. 574/2007/EF bør ophæves med forbehold af overgangsbestemmelserne i denne forordning.

(45)

For så vidt angår Island og Norge er denne forordning et led i udviklingen af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (14), der falder ind under det område, der er omhandlet i artikel 1, litra A og B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (15).

(46)

For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (16), der henhører under de områder, der er nævnt i artikel 1, litra A og B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (17).

(47)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (18), der henhører under de områder, der er nævnt i artikel 1, litra A og B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (19).

(48)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(49)

Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF (20). Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(50)

Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (21). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(51)

Det er hensigtsmæssigt at tilpasse denne forordnings anvendelsesperiode til anvendelsesperioden for Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (22). Nærværende forordning bør derfor anvendes fra den 1. januar 2014 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.   Ved denne forordning oprettes instrumentet for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik (»instrumentet«) som en del af Fonden for Intern Sikkerhed (»fonden«).

Ved denne forordning sammen med forordning (EU) nr. 513/2014 oprettes fonden for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2020.

2.   Ved denne forordning fastsættes:

a)

målene med den finansielle støtte og de støtteberettigede aktioner

b)

den overordnede ramme for gennemførelsen af støtteberettigede aktioner

c)

de midler, der stilles til rådighed under instrumentet fra 1. januar 2014 til 31. december 2020, og fordelingen af dem

d)

anvendelsesområdet for og formålet med de forskellige specifikke metoder til finansiering af udgifterne til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik.

3.   Denne forordning indeholder bestemmelser om anvendelsen af reglerne i forordning (EU) nr. 514/2014.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)   »ydre grænser«: medlemsstaternes landegrænser, herunder grænser ved indre vandveje (floder og søer), søgrænser samt lufthavne, søhavne og havne ved indre vandveje (floder og søer), der er omfattet af EU-rettens bestemmelser om passage af de ydre grænser, uanset om disse grænser er midlertidige eller ej

b)   »fælles EU-standarder«: ensartet og sammenhængende anvendelse af operationelle foranstaltninger for at opnå et højt og ensartet sikkerhedsniveau på grænsekontrol- og visumområdet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 (23), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 (24), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 (25), forordning (EF) nr. 2007/2004, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1931/2006 (26), Schengen-kataloget over kontrol ved de ydre grænser, den praktiske vejledning for grænsevagter, visumhåndbogen, Eurosur-håndbogen og eventuelle andre forordninger og retningslinjer vedrørende grænsekontrol og visa, som vedtages på EU-plan

c)   »midlertidige ydre grænser«:

i)

den fælles grænse mellem en medlemsstat, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, og en medlemsstat, der i henhold til sin tiltrædelsesakt er forpligtet til at anvende Schengenreglerne fuldt ud, men for hvilken den relevante rådsafgørelse om bemyndigelse af den pågældende medlemsstat til at anvende disse regler fuldt ud endnu ikke er trådt i kraft

ii)

den fælles grænse mellem to medlemsstater, der i henhold til de respektive tiltrædelsesakter er forpligtet til at anvende Schengenreglerne fuldt ud, men for hvilke den relevante rådsafgørelse om bemyndigelse af de pågældende medlemsstater til at anvende disse regler fuldt ud endnu ikke er trådt i kraft.

d)   »grænseovergangssted«: et af de kompetente myndigheder godkendt overgangssted for passage af de ydre grænser som meddelt i overensstemmelse med artikel 34, stk. 2, i forordning (EF) nr. 562/2006

e)   »Schengenevaluerings- og overvågningsmekanisme«: kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne som fastsat i forordning (EU) nr. 1053/2013

f)   »krisesituation«: en situation opstået på grund af et akut og ekstraordinært pres, hvor et stort eller uforholdsmæssigt højt antal tredjelandsstatsborgere passerer eller forventes at passere en eller flere medlemsstaters ydre grænse, samt enhver anden behørigt dokumenteret krisesituation, der kræver hurtig handling ved de ydre grænser

g)   »ydre grænseafsnit«: hele eller en del af en medlemsstats ydre land- eller søgrænse som defineret i national ret eller fastsat af det nationale koordinationscenter eller en anden ansvarlig national myndighed med henblik på gennemførelse af forordning (EU) nr. 1052/2013.

Artikel 3

Mål

1.   Det overordnede mål med instrumentet er at bidrage til et højt sikkerhedsniveau i Unionen og samtidig lette lovlig rejseaktivitet via et ensartet og højt niveau af kontrol ved de ydre grænser og en effektiv behandling af Schengen-visa i overensstemmelse med Unionens engagement i grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder.

2.   Inden for det overordnede mål, der er fastsat i stk. 1, skal instrumentet — i overensstemmelse med prioriteterne i relevante EU-strategier, programmer, trusselsvurderinger og risikovurderinger — bidrage til følgende specifikke mål:

a)

støtte til en fælles visumpolitik for at lette lovlig rejseaktivitet, yde visumansøgere en service af høj kvalitet, sikre ligebehandling af tredjelandsstatsborgere og bekæmpe ulovlig indvandring

b)

støtte til integreret grænseforvaltning, herunder ved fremme af yderligere harmonisering af grænseforvaltningsrelaterede foranstaltninger i overensstemmelse med fælles EU-standarder og ved informationsdeling mellem medlemsstater samt mellem medlemsstater og Frontex for at sikre såvel et ensartet og højt kontrol- og beskyttelsesniveau ved de ydre grænser, herunder ved at bekæmpe ulovlig indvandring, som en gnidningsløs passage af de ydre grænser i overensstemmelse med Schengenreglerne og samtidig sikre adgang til international beskyttelse for personer, som har behov herfor, i overensstemmelse med de forpligtelser, medlemsstaterne har indgået med hensyn til menneskerettigheder, herunder princippet om non-refoulement.

Opfyldelsen af de specifikke mål for instrumentet skal vurderes i overensstemmelse med artikel 55, stk. 2, i forordning (EU) nr. 514/2014 ved hjælp af fælles indikatorer, jf. bilag IV til nærværende forordning, og programspecifikke indikatorer, der indgår i nationale programmer.

3.   Som led i opnåelsen af målene i stk. 1 og 2 skal instrumentet bidrage til at nå følgende operationelle mål:

a)

fremme af udviklingen, gennemførelsen og håndhævelsen af politikker til sikring af, at ingen personer uanset nationalitet kontrolleres ved passage af de indre grænser, og politikker for gennemførelsen af personkontrol og effektiv overvågning ved passage af de ydre grænser

b)

gradvis indførelse af et integreret forvaltningssystem for de ydre grænser baseret på solidaritet og ansvarlighed, navnlig ved hjælp af:

i)

styrkelse af systemerne for kontrol og overvågning ved de ydre grænser og af myndighedssamarbejdet ved de ydre grænser mellem medlemsstaternes grænsekontrol-, told-, migrations- og asylmyndigheder og retshåndhævende myndigheder, herunder i området omkring søgrænserne

ii)

foranstaltninger inden for territoriet vedrørende forvaltningen af ydre grænser og nødvendige ledsageforanstaltninger vedrørende dokumentsikkerhed, identitetshåndtering og indkøbt teknisk udstyrs interoperabilitet

iii)

enhver anden foranstaltning, der ligeledes bidrager til at forhindre og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet ved de ydre grænser i forbindelse med personbevægelser, herunder menneskehandel og menneskesmugling

c)

fremme af udviklingen og gennemførelsen af den fælles politik vedrørende visa og andre tilladelser til kortvarigt ophold samt af forskellige former for konsulært samarbejde med henblik på at sikre en bedre konsulær dækning og harmonisering af praksis for visumudstedelse

d)

oprettelse og drift af IT-systemer samt hertil knyttet kommunikationsinfrastruktur og -udstyr, der støtter den fælles visumpolitik, grænsekontrollen og -overvågningen ved de ydre grænser samt fuldt ud overholder databeskyttelseslovgivningen

e)

styrkelse af situationsforståelse ved de ydre grænser og medlemsstaternes reaktionskapacitet

f)

sikring af en effektiv og ensartet anvendelse af gældende EU-ret om grænser og visum, herunder at Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen fungerer effektivt

g)

styrkelse af medlemsstaternes aktioner, som bidrager til en forstærkning af samarbejdet mellem medlemsstater, der opererer i tredjelande, for så vidt angår tilstrømning af tredjelandsstatsborgere til medlemsstaters område, herunder forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring, og samarbejdet med tredjelande herom, i fuld overensstemmelse med målene og principperne for Unionens optræden udadtil og dens humanitære politik.

4.   Aktioner, der finansieres under instrumentet, skal gennemføres i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og respekt for menneskers værdighed. Aktionerne skal navnlig være i overensstemmelse med principperne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, EU-databeskyttelseslovgivning, den europæiske konvention om beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, princippet om en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere, retten til asyl og international beskyttelse, princippet om non-refoulement samt Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser, der følger af de internationale instrumenter, som de har undertegnet, bl.a. Genève-konventionen om flygtninges retsstilling af 28. juli 1951 som suppleret med New York-protokollen af 31. januar 1967.

Medlemsstaterne skal navnlig, når de gennemfører aktioner, i størst muligt omfang sørge for, at udsatte personer, herunder især børn og uledsagede mindreårige, identificeres, modtager øjeblikkelig hjælp og overlades til tjenester, der kan yde dem den fornødne omsorg.

5.   Medlemsstaterne skal i forbindelse med gennemførelsen af aktioner, der finansieres under dette instrument, som vedrører overvågning af søgrænser, være særligt opmærksomme på de forpligtelser, som de i henhold til international havret har til at yde bistand til personer i nød. Udstyr og systemer, som modtager støtte fra instrumentet, kan i den forbindelse anvendes til håndtering af eftersøgnings- og redningssituationer, som måtte opstå under en grænseovervågningsoperation til søs, og dermed bidrage til at beskytte og redde migranters liv.

6.   Instrumentet skal også bidrage til finansiering af teknisk bistand på medlemsstaternes eller Kommissionens initiativ.

Artikel 4

Støtteberettigede aktioner

1.   Inden for målene i nærværende forordnings artikel 3, og i lyset af resultatet af den politiske dialog, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 514/2014 og i overensstemmelse med målene for de nationale programmer, jf. artikel 9 i nærværende forordning, støtter instrumentet aktioner iværksat i eller af medlemsstaterne, særlig følgende:

a)

infrastruktur, bygninger og systemer, der er nødvendige ved grænseovergangssteder og for overvågning mellem grænseovergangssteder med henblik på at forhindre og bekæmpe ulovlig grænsepassage, ulovlig indvandring og grænseoverskridende kriminalitet samt sikre glidende rejsestrømme

b)

operativt udstyr samt transportmidler og kommunikationssystemer, der er nødvendige for effektiv og sikker grænsekontrol og opdagelse af personer

c)

IT-og kommunikationssystemer til effektiv forvaltning af migrationsstrømme på tværs af grænserne, herunder investering i eksisterende og fremtidige systemer

d)

infrastruktur, bygninger, kommunikations- og IT-systemer og operativt udstyr, der er nødvendigt for behandling af visumansøgninger og konsulært samarbejde samt andre aktioner til forbedring af kvaliteten af den service, som ydes visumansøgere

e)

uddannelse i brug af det udstyr og de systemer, der er nævnt i litra b, c) og d), og fremme af standarder for forvaltning af høj kvalitet samt uddannelse af grænsevagter, herunder om fornødent i tredjelande, vedrørende udførelsen af deres overvågnings- rådgivnings- og kontrolopgaver i overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning, herunder identifikation af ofre for menneskehandel og menneskesmugling

f)

udstationering af indvandringsforbindelsesofficerer og dokumentrådgivere i tredjelande samt udveksling og udstationering af grænsevagter mellem medlemsstater eller mellem en medlemsstat og et tredjeland

g)

undersøgelser, uddannelse, pilotprojekter og andre aktioner med henblik på gradvis etablering af et integreret forvaltningssystem for de ydre grænser, jf. artikel 3, stk. 3, herunder aktioner med henblik på at fremme samarbejdet mellem myndigheder, enten inden for medlemsstater eller mellem medlemsstater, og aktioner vedrørende interoperabilitet og harmonisering af grænseforvaltningssystemer

h)

undersøgelser, pilotprojekter og aktioner, der sigter mod at gennemføre de henstillinger, operationelle standarder og bedste praksisser, der er et resultat af det operationelle samarbejde mellem medlemsstaterne og EU-organer.

2.   Inden for målene i nærværende forordnings artikel 3, og i lyset af resultatet af den politiske dialog, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 514/2014 og i overensstemmelse med målene for de nationale programmer, jf. artikel 9 i nærværende forordning, skal instrumentet støtte aktioner med relation til og i tredjelande, særlig:

a)

informationssystemer, redskaber og udstyr til informationsudveksling mellem medlemsstater og tredjelande

b)

aktioner vedrørende operationelt samarbejde mellem medlemsstater og tredjelande, herunder fælles operationer

c)

projekter i tredjelande, der har til formål at forbedre overvågningssystemer med henblik at sikre samarbejdet med Eurosur

d)

undersøgelser, seminarer, workshops, konferencer, uddannelse, udstyr og pilotprojekter med henblik på at bibringe tredjelande ad hoc teknisk og operationel ekspertise

e)

undersøgelser, seminarer, workshops, konferencer, uddannelse, udstyr og pilotprojekter med henblik på at gennemføre specifikke anbefalinger, operationelle standarder og bedste praksis, der fremkommer som resultat af det operationelle samarbejde mellem medlemsstater og EU-organer i tredjelande.

Kommissionen og medlemsstaterne sikrer sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil koordinering for så vidt angår aktioner i eller i forbindelse med tredjelande, jf. artikel 3, stk. 5, i forordning (EU) nr. 514/2014.

3.   De i stk. 1, litra a), omhandlede aktioner er ikke støtteberettigede for så vidt angår midlertidige ydre grænser.

4.   Aktionerne i forbindelse med midlertidig og ekstraordinær genindførelse af kontrol ved de indre grænser som omhandlet i Schengengrænsekodeksen er ikke støtteberettigede.

5.   Aktioner, hvis eneste formål eller virkning er varekontrol, er ikke støtteberettigede.

KAPITEL II

FINANSIEL RAMME OG GENNEMFØRELSESRAMME

Artikel 5

Samlede midler og anvendelse

1.   De samlede midler til gennemførelse af instrumentet fastsættes til 2 760 mio. EUR i løbende priser.

2.   De årlige bevillinger godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for den flerårige finansielle ramme.

3.   De samlede midler anvendes til følgende:

a)

nationale programmer, jf. artikel 9 og 12

b)

driftsstøtte inden for rammerne af de nationale programmer og på de betingelser, der er fastsat i artikel 10

c)

den særlige transitordning, jf. artikel 11

d)

EU-aktioner, jf. artikel 13

e)

krisebistand, jf. artikel 14

f)

gennemførelse af et program til etablering af IT-systemer, som støtter forvaltningen af migrationsstrømme på tværs af de ydre grænser på de betingelser, der er fastsat i artikel 15

g)

teknisk bistand, jf. artikel 16.

4.   Budgettet, som under instrumentet tildeles EU-aktioner, jf. artikel 13 i nærværende forordning, krisebistanden, jf. artikel 14 i nærværende forordning, og den tekniske bistand, jf. artikel 16, stk. 1, i nærværende forordning, skal gennemføres ved direkte forvaltning, jf. artikel 58, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (27) og, hvor det er relevant, ved indirekte forvaltning i overensstemmelse med artikel 58, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Budgettet, som tildeles de nationale programmer, jf. artikel 9, driftsstøtte, jf. artikel 10, og den særlige transitordning, jf. artikel 11, skal gennemføres ved delt forvaltning, jf. artikel 58, stk. 1, litra b), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Budgettet, som tildeles de lande, som er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, jf. nærværende artikels stk. 7, skal gennemføres ved indirekte forvaltning, jf. artikel 58, stk. 1, litra c), nr. i), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012

Den eller de metoder, som skal anvendes ved gennemførelsen af budgettet for programmet for udvikling af IT-systemer baseret på eksisterende og/eller nye IT-systemer, fastlægges i de relevante lovgivningsmæssige EU-retsakter, med forbehold af deres vedtagelse.

5.   De samlede midler anvendes som følger:

a)

1 551 mio. EUR til medlemsstaternes nationale programmer

b)

791 mio. EUR til udvikling af IT-systemer baseret på eksisterende og/eller nye IT-systemer til forvaltning af migrationsstrømme på tværs af Unionens ydre grænser, med forbehold af vedtagelsen af de relevante lovgivningsmæssige EU-retsakter

Såfremt dette beløb ikke tildeles eller udnyttes, omfordeler Kommissionen det ved hjælp af en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 17, til en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra b) og c), samt nærværende stykkes litra d). Denne delegerede retsakt skal indeholde en vurdering af udviklingen i de relevante IT-systemer, herunder gennemførelsen af budgettet og forventede uudnyttede beløb. Omfordelingen kan finde sted efter vedtagelsen af den relevante lovgivningsmæssige retsakt eller i forbindelse med midtvejsevalueringen, jf. artikel 8.

c)

154 mio. EUR til den særlige transitordning

d)

264 mio. EUR til EU-aktioner, krisebistand og teknisk bistand på Kommissionens initiativ, hvoraf mindst 30 % skal anvendes til EU-aktioner.

6.   De samlede disponible midler til instrumentet, jf. stk. 1, udgør sammen med de samlede midler til forordning (EU) nr. 513/2014 finansieringsrammen for fonden og udgør det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (28).

7.   De lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, deltager i instrumentet i overensstemmelse med denne forordning.

Der indgås aftaler om disse landes finansielle bidrag til instrumentet og de supplerende regler, der er nødvendige for landenes deltagelse, herunder bestemmelser, som sikrer beskyttelse af Unionens finansielle interesser og Revisionsrettens revisionsbeføjelser.

De finansielle bidrag fra de pågældende lande skal lægges til de samlede disponible midler fra EU-budgettet som omhandlet i stk. 1.

Artikel 6

Midler til støtteberettigede aktioner i medlemsstaterne

1.   Medlemsstaterne tildeles et vejledende beløb på 1 551 mio. EUR fordelt som følger:

a)

1 276 mio. EUR som anført i bilag I

b)

147 mio. EUR på grundlag af den mekanisme, der er omhandlet i artikel 7

c)

i forbindelse med midtvejsevalueringen, jf. artikel 8, og fra og med budgetåret 2018, 128 mio. EUR, de resterende disponible bevillinger i henhold til denne artikel eller et andet beløb som fastsat i henhold til stk. 2 på grundlag af risikoanalysen og midtvejsevalueringen.

2.   Hver medlemsstat fordeler grundbeløbene til nationale programmer, jf. bilag I, på følgende måde:

a)

mindst 10 % til aktioner vedrørende artikel 9, stk. 2, litra a)

b)

mindst 25 % til aktioner vedrørende artikel 9, stk. 2, litra b)

c)

mindst 5 % til aktioner vedrørende artikel 9, stk. 2, litra c), d), e) og f).

Medlemsstaterne kan afvige fra disse minimumsprocenter, forudsat at der i det nationale program gøres rede for, hvorfor tildeling af beløb under disse minimumssatser ikke bringer opnåelsen af det relevante mål i fare. Redegørelsen vil blive vurderet af Kommissionen i forbindelse med dens godkendelse af det nationale program som omhandlet i artikel 9, stk. 2.

3.   Medlemsstaterne afsætter de midler til Eurosur, der er nødvendige for at sikre et velfungerende system.

4.   For korrekt at opfylde instrumentets mål i tilfælde af uforudsete eller nye omstændigheder og/eller for at sikre en effektiv gennemførelse af det budget, der er til rådighed under instrumentet, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17 med henblik på at justere det vejledende beløb, der er fastsat i stk. 1, litra c), i nærværende artikel.

5.   Medlemsstater, der tiltræder Unionen i perioden 2012-2020, kan ikke få del i de midler, der tildeles nationale programmer i henhold til instrumentet, så længe de er omfattet af et midlertidigt EU-instrument, som bidrager til støtteberettigede medlemsstaters finansiering af aktioner ved de nye ydre grænser med henblik på gennemførelse af Schengenreglerne om grænser, visum og kontrol ved de ydre grænser.

Artikel 7

Midler til specifikke aktioner

1.   Medlemsstaterne kan ud over det beløb, som de tildeles i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra a), modtage et ekstra beløb, forudsat at det er øremærket som sådan i det nationale program og skal anvendes til at gennemføre specifikke aktioner, jf. bilag II.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17 med henblik på at revidere listen over specifikke aktioner i bilag II, hvis det skønnes nødvendigt, herunder i forbindelse med midtvejsevalueringen. På grundlag af de nye specifikke aktioner kan medlemsstaterne modtage ekstra beløb som fastsat i nærværende artikels stk. 1, med forbehold af disponible midler.

3.   De ekstra beløb i henhold til denne artikel tildeles de berørte medlemsstater ved individuelle finansieringsafgørelser, der godkender eller reviderer deres nationale program efter proceduren i artikel 14 i forordning (EU) nr. 514./2014.

Artikel 8

Midler i forbindelse med midtvejsevalueringen

1.   For at tildele det beløb, der er nævnt i artikel 6, stk. 1, litra c), senest den 1. juni 2017 tager Kommissionen hensyn til medlemsstaternes byrder i forbindelse med grænseforvaltning, herunder eftersøgnings- og redningsaktiviteter, som måtte blive nødvendige under en grænseovervågningsoperation til søs, og vurderingsrapporter udfærdiget som led i Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen, og trusselsniveauerne ved de ydre grænser for perioden 2017-2020 samt de faktorer, der påvirkede sikkerhedssituationen ved de ydre grænser i 2014-2016. Beløbet fordeles mellem medlemsstaterne på grundlag af vægtningen af følgende grænsekategorier under hensyntagen til nærværende artikels stk. 6:

a)

45 % til ydre søgrænser

b)

38 % til ydre landgrænser

c)

17 % til lufthavne.

2.   For så vidt angår de ydre sø- og landgrænser baseres beregningen af beløbet på de ydre grænseafsnits længde ganget med et trusselsniveau (minimum, normal, middel, høj) for hvert grænseafsnit som følger:

a)

koefficienten 0,5 for minimum trussel

b)

koefficienten 1 for normal trussel

c)

koefficienten 3 for middel trussel

d)

koefficienten 5 for høj trussel.

3.   For så vidt angår lufthavne beregnes tildelingen til hver medlemsstat som følger:

a)

50 % på grundlag af det antal personer, der passerer de ydre grænser

b)

50 % på grundlag af det antal tredjelandsstatsborgere, der nægtes indrejse ved de ydre grænser.

4.   I overensstemmelse med Frontex' risikoanalyse og i samråd med Frontex samt i relevant omfang med andre EU-organer fastlægger Kommissionen trusselsniveauerne for hvert af medlemsstaternes ydre grænseafsnit for perioden 2017-2020. Trusselsniveauerne baseres på følgende elementer:

a)

grænseforvaltningsbyrden ved de ydre grænser

b)

de faktorer, som påvirkede sikkerheden ved medlemsstaternes ydre grænser i perioden 2014-2016

c)

ændringer i Unionens politikker, f.eks. på visumområdet

d)

mulige fremtidige tendenser i migrationsstrømme og risici for ulovlige aktiviteter i relation til ulovlig passage af personer ved de ydre grænser, og

e)

den sandsynlige politiske, økonomiske og sociale udvikling i tredjelande, navnlig nabolande.

Inden Kommissionen fremlægger sin rapport med fastlæggelse af trusselsniveauer, afholder den en drøftelse med medlemsstaterne.

5.   For så vidt angår fordelingen af midler i henhold til stk. 1, gælder følgende:

a)

den linje mellem områderne, der er omhandlet i artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 866/2004 (29), men ikke søgrænsen nord for denne linje, tages i betragtning, selv om den ikke udgør en ydre landgrænse, så længe bestemmelserne i artikel 1 i protokol nr. 10 om Cypern til tiltrædelsesakten af 2003 er gældende

b)

ved udtrykket »ydre søgrænser« forstås de ydre grænser for medlemsstaternes søterritorium, som defineret i overensstemmelse med artikel 4-16 i De Forenede Nationers havretskonvention. I tilfælde, hvor der regelmæssigt er behov for operationer over store afstande for at forhindre ulovlig grænsepassage, forstås ved nævnte udtryk den ydre grænse for områder med højt trusselsniveau. Disse ydre grænser fastlægges under hensyntagen til de relevante data for disse operationer i 2014-2016, som de pågældende medlemsstater indgiver.

6.   Desuden kan medlemsstaterne på opfordring af Kommissionen frem til den 1. juni 2017 modtage en ekstra tildeling, forudsat at den er øremærket som sådan i det nationale program og skal anvendes til at gennemføre specifikke aktioner, som fastlægges i lyset af Unionens prioriteter på det tidspunkt.

7.   De ekstra beløb i henhold til denne artikel tildeles de berørte medlemsstater ved en individuel finansieringsafgørelse, der godkender eller reviderer deres nationale program i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 14 i forordning (EU) nr. 514/2014.

Artikel 9

Nationale programmer

1.   Det nationale program, der inden for rammerne af instrumentet skal udarbejdes under hensyn til resultatet af den politiske dialog, der er omhandlet i artikel 13 i forordning (EU) nr. 514/2014, og det program, der skal udarbejdes i henhold til forordning (EU) nr. 513/2014, forelægges Kommissionen som ét nationalt program for fonden og i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) nr. 514/2014.

2.   Inden for rammerne af de nationale programmer, der skal undersøges og godkendes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) nr. 514/2014, skal medlemsstaterne i henhold til målene i nærværende forordnings artikel 3 og under hensyn til resultatet af den politikdialog, som er nævnt i artikel 13 i forordning (EU) nr. 514/2014, navnlig forfølge følgende mål:

a)

udvikling af Eurosur i overensstemmelse med EU-retten og EU-retningslinjer

b)

understøttelse og udvikling af den eksisterende kapacitet på nationalt plan inden for visumpolitik og forvaltning af de ydre grænser samt understøttelse og udvikling af foranstaltninger truffet inden for området for fri bevægelighed i relation til forvaltningen af ydre grænser, idet der især tages hensyn til nye teknologier, udviklinger og/eller standarder med relation til migrationsstrømme

c)

støtte til videreudvikling af den forvaltning af migrationsstrømme, der udføres af medlemsstaternes konsulære og øvrige tjenester i tredjelande, herunder oprettelse af konsulære samarbejdsmekanismer for at lette lovlig rejseaktivitet i overensstemmelse med EU-retten eller den pågældende medlemsstats lovgivning, og forebygge ulovlig indvandring i Unionen.

d)

styrkelse af integreret grænseforvaltning ved at afprøve og indføre nye redskaber, interoperable systemer og arbejdsmetoder med henblik på at styrke informationsudveksling inden for medlemsstaten eller at forbedre samarbejde mellem myndigheder

e)

udvikling af projekter med henblik på sikring af en ensartet kontrol af høj kvalitet ved de ydre grænser i overensstemmelse med fælles EU-standarder og med sigte på at forøge interoperabiliteten af grænseforvaltningssystemer mellem medlemsstaterne

f)

støtte til aktioner, efter høring af Frontex, der sigter mod en yderligere harmonisering af grænseforvaltningen og navnlig af den teknologiske kapacitet i overensstemmelse med fælles EU-standarder

g)

sikring af en korrekt og ensartet anvendelse af gældende EU-ret vedrørende grænsekontrol og visum til imødegåelse af svagheder, der er konstateret på EU-plan og dokumenteret af resultater inden for rammerne af Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen

h)

opbygning af kapaciteten til at imødegå kommende udfordringer, herunder nuværende og fremtidige trusler og pres ved de ydre grænser, navnlig under hensyntagen til risikoanalyser udført af relevante EU-organer.

3.   Medlemsstaterne kan inden for deres nationale programmer og som led i forfølgelsen af målene i stk. 2 støtte aktioner i og vedrørende tredjelande, herunder via informationsdeling og operationelt samarbejde.

4.   Kommissionen hører Frontex om de udkast til nationale programmer, som medlemsstaterne fremlægger, og navnlig om de aktiviteter heri, der skal modtage driftsstøtte, med henblik på at udbygge komplementariteten mellem Frontex' mission og medlemsstaternes opgaver inden for kontrol og overvågning af de ydre grænser samt for at sikre sammenhæng og undgå omkostningsineffektivitet.

Artikel 10

Driftsstøtte under medlemsstaternes nationale programmer

1.   En medlemsstat kan anvende op til 40 % af det beløb, som inden for rammerne af instrumentet er tildelt dets nationale program, til at finansiere driftsstøtte til de offentlige myndigheder, der har ansvaret for at udføre sådanne opgaver og tjenester, som udgør offentlige tjenester for Unionen.

2.   Der gives driftsstøtte, såfremt den pågældende medlemsstat opfylder følgende betingelser:

a)

overholdelse af gældende EU-ret vedrørende grænser og visa

b)

overholdelse af målene i det nationale program

c)

overholdelse af fælles EU-standarder med henblik på at styrke koordinering mellem medlemsstaterne og undgå overlapning, fragmentering og omkostningsineffektivitet inden for grænsekontrol.

3.   Med henblik herpå vurderer Kommissionen, inden den godkender de nationale programmer, udgangssituationen i de medlemsstater, som har angivet, at de agter at anmode om driftsstøtte under hensyntagen til Schengenevalueringsrapporterne, hvor dette er relevant.

Kommissionens resultater drøftes med den berørte medlemsstat.

Efter drøftelsen kan Kommissionens godkendelse af en medlemsstats budgetstøtte inden for rammerne af det nationale program gøres betinget af programmering og fuldførelse af en række aktioner, der har til formål at sikre, at de betingelser, der er fastsat i stk. 2, er opfyldt fuldt ud på tidspunktet for budgetstøtten.

4.   Driftsstøtten skal koncentreres om konkrete opgaver og/eller tjenester og skal fokusere på målene som fastsat i bilag III. Den indebærer fuld refusion for afholdte udgifter ved udførelsen af de opgaver og/eller tjenester, der er fastsat i det nationale program, inden for de økonomiske rammer, som programmet og loftet i stk. 1 fastlægger.

5.   Driftsstøtten er genstand for overvågning og informationsudveksling mellem Kommissionen og den berørte medlemsstat set i forhold til denne medlemsstats udgangssituation, de mål, der skal nås, og de indikatorer, der skal anvendes til at måle fremskridt.

6.   Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter procedurer for indberetninger om anvendelsen af denne bestemmelse og andre praktiske foranstaltninger, som medlemsstaterne og Kommissionen måtte træffe for at efterleve denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 18, stk. 2.

Artikel 11

Driftsstøtte til den særlige transitordning

1.   Instrumentet yder støtte til dækning af de mistede gebyrer for udstedelse af transitvisa og de yderligere omkostninger, der er afholdt ved gennemførelsen af Forenklet Transitdokument- og Forenklet Jernbanetransitdokument-ordningen i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 693/2003 og forordning (EF) nr. 694/2003.

2.   De midler, der tildeles Litauen i henhold til stk. 1, må ikke overstige 154 mio. EUR for perioden 2014-2020 og stilles til rådighed for Litauen i form af yderligere specifik driftsstøtte.

3.   Med henblik på stk. 1 forstås ved yderligere omkostninger de omkostninger, der følger direkte af de specifikke krav i forbindelse med gennemførelsen af forvaltningen af den særlige transitordning, og som ikke opstår som følge af udstedelsen af transitvisa eller andre visa.

Følgende former for yderligere omkostninger kan finansieres:

a)

infrastrukturinvesteringer

b)

uddannelse af personale, der gennemfører den særlige transitordning

c)

yderligere driftsomkostninger, herunder løn til personale, der specifikt beskæftiger sig med at gennemføre den særlige transitordning.

4.   De mistede gebyrer, som er omhandlet i denne artikels stk. 1, beregnes på grundlag af visagebyrniveauet og gebyrfritagelser, der er fastsat ved aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation om lettelse af udstedelsen af visa til statsborgere i Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation (30), inden for den finansielle ramme, der er fastsat i denne artikels stk. 2.

5.   Kommissionen og Litauen tager anvendelsen af denne artikel op til revision i tilfælde af ændringer med konsekvenser for den særlige transitordnings eksistens og/eller den måde, ordningen fungerer på.

6.   Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter procedurer for indberetninger om anvendelsen af denne bestemmelse og andre finansielle og praktiske foranstaltninger i øvrigt, som Litauen og Kommissionen måtte træffe for at efterleve denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 18, stk. 2.

7.   Med henblik på at sikre, at den særlige transitordning fungerer tilfredsstillende, kan Kommissionen indføre særlige ordninger for mellemliggende betalinger, som fraviger bestemmelserne i forordning (EU) nr. 514/2014.

Artikel 12

Programmering i overensstemmelse med resultaterne af Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen

Efter vedtagelsen af en Schengenevalueringsrapport i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1053/2013 undersøger den berørte medlemsstat sammen med Kommissionen og Frontex, hvordan der skal reageres på rapportens resultater, herunder eventuelle påviste mangler, og hvordan dens henstillinger skal efterkommes inden for rammerne af medlemsstatens nationale program.

Om nødvendigt reviderer medlemsstaten sit nationale program i overensstemmelse med artikel 14, stk. 9, i forordning (EU) nr. 514/2014 for at tage hensyn til rapportens resultater og henstillinger.

Finansieringen af korrigerende aktioner skal prioriteres. Den berørte medlemsstat foretager i samråd med Kommissionen og Frontex en omfordeling af midler i det nationale program, herunder midler til driftsstøtte, og/eller iværksætter eller tilpasser aktioner med henblik på at afhjælpe svaghederne i overensstemmelse med Schengenevalueringsrapportens resultater og henstillinger.

Artikel 13

EU-aktioner

1.   På Kommissionens initiativ kan instrumentet anvendes til at finansiere tværnationale aktioner eller aktioner af særlig interesse for Unionen (»EU-aktioner«) vedrørende de generelle, specifikke og operationelle mål, der er omhandlet i artikel 3.

2.   For at være berettiget til støtte skal EU-aktioner navnlig forfølge følgende mål:

a)

at støtte forberedende aktiviteter, kontrolaktiviteter, administrative og tekniske aktiviteter, som kræves for at gennemføre politikker for de ydre grænser og visum, herunder at forbedre styringen af Schengenområdet gennem udvikling og gennemførelse af evalueringsmekanismen som fastsat ved forordning (EU) nr. 1053/2013 til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og Schengengrænsekodeksen, navnlig rejseudgifterne for Kommissionens og medlemsstaternes eksperter, som deltager i besøg på stedet

b)

at forbedre kendskabet til og forståelsen af de forhold, der er fremherskende i medlemsstaterne og i tredjelande, gennem analyser, evaluering og nøje overvågning af politikker

c)

at støtte udvikling af statistiske værktøjer, herunder fælles statistiske værktøjer, metoder og fælles indikatorer

d)

at støtte og overvåge gennemførelsen af EU-retten og Unionens politiske mål i medlemsstaterne samt vurdere effektiviteten og virkningerne heraf, herunder med hensyn til respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, i det omfang de falder inden for instrumentets anvendelsesområde

e)

at fremme netværkssamarbejde, gensidige læringsprocesser samt kortlægning og udbredelse af bedste praksis og innovative tilgange blandt forskellige berørte parter på EU-plan

f)

at fremme projekter, der sigter mod harmonisering af og interoperabilitet i grænseforvaltningsrelaterede foranstaltninger i overensstemmelse med fælles EU-standarder med henblik på at udvikle et integreret europæisk grænseforvaltningssystem

g)

at højne bevidstheden om EU-politikker og -mål hos berørte parter og i den brede offentlighed, herunder gennem koncernkommunikation om Unionens overordnede politiske prioriteter

h)

at styrke de europæiske netværks evne til at vurdere, fremme, støtte og videreudvikle EU-politikker og -mål

i)

at støtte særligt innovative projekter for udvikling af nye metoder og/eller teknologier, som kan overføres til andre medlemsstater, især projekter, som har til formål at afprøve og validere forskningsprojekter

j)

at støtte aktioner i relation til tredjelande som omhandlet i artikel 4, stk. 2.

3.   EU-aktioner gennemføres i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EU) nr. 514/2014.

Artikel 14

Krisebistand

1.   Instrumentet yder finansiel støtte med henblik på at dække akutte og specifikke behov i tilfælde af krisesituationer som defineret i artikel 2, litra f).

2.   Krisebistand gennemføres i overensstemmelse med artikel 6 og 7 i forordning (EU) nr. 514/2014.

Artikel 15

Oprettelse af et program for udvikling af IT-systemer

Programmet for udvikling af IT-systemer baseret på eksisterende og/eller nye IT-systemer gennemføres med forbehold for vedtagelsen af de lovgivningsmæssige EU-retsakter, hvori sådanne IT-systemer og deres kommunikationsinfrastruktur defineres, navnlig med henblik på at forbedre forvaltningen og kontrollen med rejsestrømme ved de ydre grænser gennem styrket grænsekontrol og hurtigere grænsepassage for lovligt rejsende. Der skal i relevant omfang søges synergier med eksisterende IT-systemer med henblik på at undgå dobbeltudgifter.

Fordelingen af det i artikel 5, stk. 5, litra b), anførte beløb skal foretages enten i de relevante lovgivningsmæssige EU-retsakter eller, i forlængelse af vedtagelsen af disse lovgivningsmæssige retsakter, ved en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 17.

Kommissionen orienterer Europa-Parlamentet og Rådet om fremskridtene i udviklingen af de pågældende IT-systemer mindst én gang om året, og når det i øvrigt er hensigtsmæssigt.

Artikel 16

Teknisk bistand

1.   På Kommissionens initiativ og/eller vegne kan instrumentet yde op til 1,7 mio. EUR om året i teknisk bistand til fonden, jf. artikel 9 i forordning (EU) nr. 514/2014.

2.   På en medlemsstats initiativ kan instrumentet finansiere tekniske bistandsaktiviteter, jf. artikel 20 i forordning (EU) nr. 514/2014. Det beløb, der afsættes til teknisk bistand, må for perioden 2014-2020 ikke overstige 5 % af det samlede beløb, der tildeles en medlemsstat, plus 500 000 EUR.

KAPITEL III

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 17

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 5, litra b), artikel 6, stk. 4, artikel 7, stk. 2, og artikel 15, tillægges Kommissionen for en periode på syv år fra den den 21. maj 2014. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af syvårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for en periode på tre år, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af syvårsperioden.

3.   Den i artikel 5, stk. 5, litra b), artikel 6, stk. 4, artikel 7, stk. 2, og artikel 15 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 5, litra b), artikel 6, stk. 4, artikel 7, stk. 2, og artikel 15 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 18

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af »udvalget vedrørende asyl-, migrations- og integrationsfonden og fonden for intern sikkerhed«, nedsat ved artikel 59, stk. 1, i forordning (EU) nr. 514/2014.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 19

Anvendelse af forordning (EU) nr. 514/2014

Bestemmelserne i forordning (EU) nr. 514/2014 finder anvendelse på instrumentet.

Artikel 20

Ophævelse

Beslutning nr. 574/2007/EF ophæves med virkning fra den 1. januar 2014.

Artikel 21

Overgangsbestemmelser

1.   Denne forordning er ikke til hinder for videreførelse eller ændring, herunder hel eller delvis annullering, af projekterne og årlige programmer indtil deres afslutning eller af støtte, som Kommissionen har godkendt på grundlag af beslutning nr. 574/2007/EF eller anden lovgivning, der gælder for støtten pr. 31. december 2013.

2.   Når Kommissionen vedtager afgørelser om samfinansiering under instrumentet, tager den hensyn til de foranstaltninger, som er vedtaget på grundlag af beslutning nr. 574/2007/EF inden den 20. maj 2014, og som har finansielle virkninger i den periode, som samfinansieringen vedrører.

3.   Forpligtelser, der er indgået i forbindelse med samfinansiering, som er godkendt af Kommissionen mellem den 1. januar 2011 og den 31. december 2014, og for hvilke de dokumenter, der er nødvendige for, at foranstaltningerne kan afsluttes, ikke er sendt til Kommissionen inden for fristen for fremlæggelse af den endelige rapport, frigøres automatisk af Kommissionen senest den 31. december 2017, hvilket giver anledning til tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb.

4.   Beløb, der vedrører foranstaltninger, som er suspenderet på grund af retsforfølgning eller administrativ klage med opsættende virkning, lades ude af betragtning ved beregningen af det beløb, som skal frigøres automatisk.

5.   Medlemsstaterne forelægger senest den 30. juni 2015 Kommissionen en evalueringsrapport om resultaterne og virkningerne af de foranstaltninger, som samfinansieres i henhold til beslutning nr. 574/2007/EF, vedrørende perioden 2011-2013.

6.   Kommissionen forelægger senest den 31. december 2015 Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget den efterfølgende evalueringsrapport i henhold til beslutning nr. 574/2007/EF vedrørende perioden 2011 til 2013.

Artikel 22

Revision

Europa-Parlamentet og Rådet tager på grundlag af forslag fra Kommissionen denne forordning op til revision senest den 30. juni 2020.

Artikel 23

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 16. april 2014.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

D. KOURKOULAS

Formand


(1)  EUT C 299 af 4.10.2012, s. 108

(2)  EUT C 277 af 13.9.2012, s. 23.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 13.3.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 14.4.2014

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2014 af 16. april 2014 om et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af Rådets afgørelse 2007/125/RIA (Se side 93 i denne EUT).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 af 16. april 2014 om almindelige bestemmelser om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring (Se side 112 i denne EUT).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 574/2007/EF af 23. maj 2007 om oprettelse af Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (EUT L 144 af 6.6.2007, s. 22)

(7)  Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1168/2011 af 25. oktober 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 1).

(9)  Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 af 14. april 2003 om indførelse af et særligt, forenklet transitdokument (FTD) og et forenklet jernbanetransitdokument (FRTD) samt om ændring af de fælles konsulære instrukser og Den Fælles Håndbog (EUT L 99 af 17.4.2003, s. 8).

(10)  Rådets forordning (EF) nr. 694/2003 af 14. april 2003 om ensartet udformning af forenklede transitdokumenter (FTD) og forenklede jernbanetransitdokumenter (FRTD) som omhandlet i forordning (EF) nr. 693/2003/EF (EUT L 99 af 17.4.2003, s. 15).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013 af 22. oktober 2013 om oprettelse af det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur) (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 11).

(12)  Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 af 7. oktober 2013 om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og om ophævelse af Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om nedsættelse af et stående udvalg for evaluering og anvendelse af Schengenreglerne (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 27).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(14)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(15)  Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).

(16)  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

(17)  Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).

(18)  EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.

(19)  Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).

(20)  Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43).

(21)  Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).

(22)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) (EUT L 105 af 13.4.2006, s. 1).

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).

(25)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60).

(26)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1931/2006 af 20. december 2006 om fastsættelse af regler for lokal grænsetrafik ved medlemsstaternes ydre landgrænser og om ændring af Schengen-konventionen (EUT L 405 af 30.12.2006, s. 1).

(27)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(28)  EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(29)  Rådets forordning (EF) nr. 866/2004 af 29. april 2004 om en ordning i henhold til artikel 2 i protokol nr. 10 til tiltrædelsesakten (EUT L 161 af 30.4.2004, s. 128).

(30)  EUT L 129 af 17.5.2007, s. 27.


BILAG I

Beløb, der udgør grundlaget for medlemsstaternes nationale programmer (i EUR)

Medlemsstat/associeret stat

Minimumsbeløb

Fast del fordelt på grundlag af gennemsnittet for 2010-2012

% 2010-2012 med Kroatien

I ALT

AT

5 000 000

9 162 727

0,828 %

14 162 727

BE

5 000 000

12 519 321

1,131 %

17 519 321

BG

5 000 000

35 366 130

3,196 %

40 366 130

CH

5 000 000

13 920 284

1,258 %

18 920 284

CY

15 000 000

19 507 030

1,763 %

34 507 030

CZ

5 000 000

9 381 484

0,848 %

14 381 484

DE

5 000 000

46 753 437

4,225 %

51 753 437

DK

5 000 000

5 322 133

0,481 %

10 322 133

EE

5 000 000

16 781 752

1,516 %

21 781 752

ES

5 000 000

190 366 875

17,201 %

195 366 875

FI

5 000 000

31 934 528

2,886 %

36 934 528

FR

5 000 000

79 999 342

7,229 %

84 999 342

GR

5 000 000

161 814 388

14,621 %

166 814 388

HR

4 285 714

31 324 057

2,830 %

35 609 771

HU

5 000 000

35 829 197

3,237 %

40 829 197

IE

 

 

 

 

IS

5 000 000

326 980

0,030 %

5 326 980

IT

5 000 000

151 306 897

13,672 %

156 306 897

LI

5 000 000

0

0,000 %

5 000 000

LT

5 000 000

19 704 873

1,780 %

24 704 873

LU

5 000 000

400 129

0,036 %

5 400 129

LV

5 000 000

10 521 704

0,951 %

15 521 704

MT

15 000 000

38 098 597

3,442 %

53 098 597

NL

5 000 000

25 609 543

2,314 %

30 609 543

NO

5 000 000

9 317 819

0,842 %

14 317 819

PL

5 000 000

44 113 133

3,986 %

49 113 133

PT

5 000 000

13 900 023

1,256 %

18 900 023

RO

5 000 000

56 151 568

5,074 %

61 151 568

SE

5 000 000

6 518 706

0,589 %

11 518 706

SI

5 000 000

25 669 103

2,319 %

30 669 103

SK

5 000 000

5 092 525

0,460 %

10 092 525

UK

 

 

 

 

TOTAL

169 285 714

1 106 714 286

100,00 %

1 276 000 000


BILAG II

Fortegnelse over specifikke aktioner

1.

Oprettelsen af konsulære samarbejdsmekanismer mellem mindst to medlemsstater, der giver stordriftsfordele i forbindelse med behandling af ansøgninger og udstedelse af visa på konsulaterne, i overensstemmelse med visumkodeksens principper om samarbejde, herunder fælles centre for visumansøgninger.

2.

Indkøb af transportmidler og operativt udstyr, der anses for nødvendigt for afviklingen af fælles Frontex-operationer, og som skal stilles til rådighed for Frontex i overensstemmelse med artikel 7, stk. 5, andet og tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 2007/2004.


BILAG III

Mål for driftsstøtte inden for de nationale programmer

Mål 1: fremme af udviklingen og gennemførelsen af politikker, der skal sikre, at ingen personer uanset nationalitet kontrolleres ved passage af de indre grænser, og at der foretages personkontrol og effektiv overvågning ved passage af de ydre grænser

operationer

personaleomkostninger, herunder til uddannelse

omkostninger til tjenesteydelser, bl.a. vedligeholdelse og reparationer

opgradering/udskiftning af udstyr

fast ejendom (afskrivning, renovering)

Mål 2: fremme af udviklingen og gennemførelsen af den fælles politik vedrørende visa og andre tilladelser til kortvarigt ophold, herunder konsulært samarbejde

operationer

personaleomkostninger, herunder til uddannelse

omkostninger til tjenesteydelser, bl.a. vedligeholdelse og reparationer

opgradering/udskiftning af udstyr

fast ejendom (afskrivning, renovering)

Mål 3: etablering og drift af sikre IT-systemer, disses kommunikationsinfrastruktur og udstyr til forvaltning af migrationsstrømme på tværs af Unionens ydre grænser, herunder overvågning af disse

operationel forvaltning af SIS, VIS og nye systemer, der skal oprettes

personaleomkostninger, herunder til uddannelse

omkostninger til tjenesteydelser, bl.a. vedligeholdelse og reparationer

kommunikationsinfrastruktur og -sikkerhed samt forhold relateret til databeskyttelse

opgradering/udskiftning af udstyr

leje af sikrede lokaler og/eller renovering


BILAG IV

Liste over fælles indikatorer for måling af de specifikke mål

a)

Støtte til en fælles visumpolitik for at lette lovlig rejseaktivitet, sikre ligebehandling af tredjelandsstatsborgere og bekæmpe ulovlig indvandring.

i)

Antal konsulære samarbejdsaktiviteter, der er udviklet med instrumentets hjælp

Af hensyn til de årlige gennemførelsesrapporter, jf. artikel 54 i forordning (EU) nr. 514/2014 opdeles denne indikator yderligere i underkategorier såsom:

samlokaliseringer

fælles ansøgningscentre

repræsentationer

andet

ii)

Antal medarbejdere, der har modtaget uddannelse, og antal uddannelseskurser, der har været afholdt, i aspekter relateret til den fælles visumpolitik med instrumentets hjælp

iii)

Antal specialstillinger i tredjelande med støtte fra instrumentet

Af hensyn til de årlige gennemførelsesrapporter, jf. artikel 54 i forordning (EU) nr. 514/2014 opdeles denne indikator yderligere i underkategorier såsom:

indvandringsforbindelsesofficerer,

andre

iv)

Procentandel og antal af konsulater, som er oprettet eller opgraderes med instrumentets hjælp, set i forhold til det samlede antal konsulater

b)

Støtte til grænseforvaltning, bl.a. via informationsdeling mellem medlemsstater og mellem medlemsstater og Frontex, for at sikre dels et højt beskyttelsesniveau ved de ydre grænser, herunder gennem bekæmpelse af ulovlig indvandring, dels en gnidningsløs passage af de ydre grænser i overensstemmelse med Schengenreglerne.

i)

Antal medarbejdere, der har modtaget uddannelse, og antal uddannelseskurser, der har været afholdt, i aspekter relateret til grænseforvaltning med instrumentets hjælp

ii)

Antal infrastrukturer og hjælpemidler til grænsekontrol (kontrol og overvågning), der er oprettet eller opgraderet med instrumentets hjælp

Af hensyn til de årlige gennemførelsesrapporter, jf. artikel 54 i forordning (EU) nr. 514/2014 opdeles denne indikator yderligere i underkategorier såsom:

infrastruktur

køretøjer samt luft- og søfartøjer

udstyr

andet.

iii)

Antal grænseovergangssteder ved de ydre grænser med automatisk grænsekontrol (ABC) med støtte fra instrumentet i forhold til det samlede antal grænseovergangssteder

iv)

Antal nationale grænseovervågningsinfrastrukturer, der er oprettet/udbygget i Eurosur-regi

Af hensyn til de årlige gennemførelsesrapporter, jf. artikel 54 i forordning (EU) nr. 514/2014 opdeles denne indikator yderligere i underkategorier såsom:

nationale koordinationscentre

regionale koordinationscentre

lokale koordinationscentre

andre typer koordinationscentre

v)

Antal hændelser indberettet af medlemsstaterne til det europæiske situationsbillede

Af hensyn til de årlige gennemførelsesrapporter, jf. artikel 54 i forordning (EU) nr. 514/2014 opdeles denne indikator yderligere i underkategorier såsom:

ulovlig indvandring, herunder hændelser, hvor der var risiko for migranters liv

grænseoverskridende kriminalitet

krisesituationer.


Top