EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32014R0388
Commission Implementing Regulation (EU) No 388/2014 of 10 April 2014 amending Annex I to Council Regulation (EEC) No 2658/87 on the tariff and statistical nomenclature and on the Common Customs Tariff
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 388/2014 af 10. april 2014 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 388/2014 af 10. april 2014 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif
OJ L 113, 16.4.2014, p. 17–18
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
16.4.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 113/17 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 388/2014
af 10. april 2014
om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved forordning (EØF) nr. 2658/87 blev der fastlagt en varenomenklatur, i det følgende benævnt »den kombinerede nomenklatur«, der er gengivet i bilag I til samme forordning. |
(2) |
Tarifering af frosne og saltede torskefileter (Gadus morhua, Gadus ogac, Gadus macrocephalus) under underposition 0304 71 10 og 0304 71 90 (frosne fileter) eller underposition 0305 32 11 og 0305 32 19 (saltede fileter) afhænger i vidt omfang af produktets saltindhold. |
(3) |
Saltet torsk, også kaldet »klipfisk«, er et traditionelt produkt med et samlet saltindhold på 12 vægtprocent eller mere, der er egnet til menneskeføde uden yderligere industriel forarbejdning. I dette tilfælde skal saltet trænge ind i fiskekødet for at give det en lang holdbarhed. |
(4) |
Torskefileter, som kun er let saltet (sædvanligvis med et samlet saltindhold på ca. 2 vægtprocent, men under alle omstændigheder under 12 vægtprocent), har andre objektive karakteristika, da den endelige konservering beror på en yderligere ekstern proces, såsom frysning. |
(5) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur bør tarifering af frosne og saltede torskefileter under underposition 0304 71 10 og 0304 71 90 eller underposition 0305 32 11 og 0305 32 19 derfor afhænge af den proces, som sikrer produktets endelige konservering. Dette er i overensstemmelse med Domstolens retspraksis, idet Domstolen har anvendt det samme kriterium for tarifering af let tørret og let røget kød (2). |
(6) |
Torsk, som kun er let saltet, bør derfor tariferes under underposition 0304 71 10 og 0304 71 90, for så vidt som frysning er nødvendig for at undgå, at produktet forringes. Når det derimod er saltet, der sørger for konserveringen af produktet, bør torskefileterne tariferes under underposition 0305 32 11 og 0305 32 19. |
(7) |
Der bør derfor indsættes en supplerende bestemmelse i kapitel 3 i del II af den kombinerede nomenklatur for at sikre en ensartet fortolkning i hele Unionen. |
(8) |
Bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 bør derfor ændres. |
(9) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I kapitel 3 i del II af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87, indsættes følgende supplerende bestemmelse 1:
»1. |
I forbindelse med underposition 0305 32 11 og 0305 32 19 betragtes torskefileter (Gadus morhua, Gadus ogac, Gadus macrocephalus) med et samlet saltindhold på 12 vægtprocent eller mere, der er egnet til menneskeføde uden yderligere industriel forarbejdning, som saltet fisk. Frosne torskefileter, som har et samlet saltindhold på mindre end 12 vægtprocent, skal dog tariferes under underposition 0304 71 10 og 0304 71 90, for så vidt som den endelige konservering beror på frysning.« |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. april 2014.
På Kommissionens vegne
For formanden
Algirdas ŠEMETA
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.
(2) Dom af 31. maj 1979 i sag 183/1978, Galster mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas (Sml. 1979, s. 2003).