This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32013R1305
Regulation (EU) No 1305/2013 of the European Parliament and of the Council of 17 December 2013 on support for rural development by the European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) and repealing Council Regulation (EC) No 1698/2005
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005
EUT L 347 af 20.12.2013, p. 487–548
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force: This act has been changed. Current consolidated version: 01/01/2023
20.12.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 347/487 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1305/2013
af 17. december 2013
om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42 og artikel 43, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,
under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I meddelelsen fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020 – Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder" blev der gjort rede for de potentielle udfordringer, mål og retningslinjer for den fælles landbrugspolitik ("den fælles landbrugspolitik") efter 2013. På baggrund af debatten om denne meddelelse bør den fælles landbrugspolitik reformeres med virkning fra den 1. januar 2014. Reformen bør omfatte alle de vigtigste instrumenter i den fælles landbrugspolitik, herunder Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (1). I betragtning af reformens rækkevidde er det hensigtsmæssigt at ophæve forordning (EF) nr. 1698/2005 og erstatte den med en ny tekst. |
(2) |
En politik for udvikling af landdistrikterne bør oprettes for at ledsage og supplere direkte betalinger og markedsforanstaltninger under den fælles landbrugspolitik og dermed bidrage til politikkens mål som fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF"). En sådan politik for udvikling af landdistrikterne bør også integrere de politiske hovedmålsætninger, der er fastsat i Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" ("Europa 2020-strategien"), og bør være i overensstemmelse med de generelle mål for den økonomiske og sociale samhørighedspolitik, der er fastlagt i TEUF. |
(3) |
Målet for denne forordning, nemlig udvikling af landdistrikterne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af den direkte forbindelse mellem udvikling af landdistrikterne og de andre instrumenter i den fælles landbrugspolitik, udstrækningen af de forskelle, der eksisterer mellem de forskellige landdistrikter, og begrænsningerne af de finansielle midler i medlemsstaterne i et udvidet EU men kan i stedet, på grund af den flerårige garanti for EU-finansiering og gennem fokus på dettes prioriteter, bedre nås på EU-plan, kan Unionen derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union ("TEU"). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. |
(4) |
For at sikre en bæredygtig udvikling af landdistrikterne er det nødvendigt at fokusere på et begrænset antal centrale prioriteter i forbindelse med vidensoverførsel og innovation i landbrug, skovbrug og landdistrikter, bedriftens levedygtighed, konkurrenceevnen hos alle typer landbrug i alle regioner og fremme af innovative landbrugsteknologier og den bæredygtige forvaltning af skove, organisering af fødekæden, herunder forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, dyrevelfærd, risikostyring i landbruget, genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer vedrørende landbrug og skovbrug, fremme af ressourceeffektivitet og overgangen til en lavemissionsøkonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren og fremme af social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrikterne. I den forbindelse bør der tages hensyn til de forskellige situationer, der påvirker landdistrikterne med forskellige karakteristika eller forskellige kategorier af potentielle støttemodtagere, og de tværgående mål for innovation, miljø og modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer. Modvirkningsindsatsen bør både have tilknytning til begrænsning af emissioner i landbrug og skovbrug fra vigtige aktiviteter som f.eks. husdyrproduktion, brug af gødningsstoffer og bevarelse af CO2-kulstofdræn og fremme af CO2-binding i forbindelse med arealudnyttelse, ændring af arealudnyttelse og skovbrugssektoren. EU-prioriteten for udvikling af landdistrikterne i forbindelse med vidensoverførsel og innovation i landbrug, skovbrug og landdistrikter bør anvendes tværgående i forhold til de andre EU-prioriteter for udvikling af landdistrikterne. |
(5) |
EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne bør gennemføres inden for rammerne af bæredygtig udvikling og Unionens fremme af målet om beskyttelse og forbedring af miljøet, jf. artikel 11 i TEUF, under hensyntagen til "forureneren betaler"-princippet. Medlemsstaterne bør forelægge oplysninger om støtten til at nå klimaforandringsmålene i overensstemmelse med ambitionen om at afsætte mindst 20 % af Unionens budget til det formål efter en metode, der vedtages af Kommissionen. |
(6) |
Aktiviteterne under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne ("ELFUL") og de operationer, som den bidrager til, bør være sammenhængende og i overensstemmelse med støtte fra andre instrumenter under den fælles landbrugspolitik. |
(7) |
For at sikre en umiddelbar og effektiv gennemførelse af programmerne for udvikling af landdistrikterne bør støtten fra ELFUL være baseret på tilstedeværelsen af administrative rammebetingelser, der er sunde. Medlemsstaterne bør derfor vurdere anvendeligheden og opfyldelsen af visse forhåndsbetingelser. Hver medlemsstat bør udarbejde enten et nationalt program for udvikling af landdistrikterne for hele sit område eller et sæt regionale programmer eller både et nationalt program og et sæt regionale programmer. Hvert program bør identificere en strategi til opfyldelse af mål i relation til EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne og en række udvalgte foranstaltninger. Programmeringen bør være i overensstemmelse med EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne, men bør samtidig tilpasses nationale forhold og supplere andre EU-politikker, navnlig markedspolitikken på landbrugsområdet, samhørighedspolitikken og den fælles fiskeripolitik. Medlemsstater, der vælger at forberede et sæt regionale programmer, bør også kunne udarbejde en national ramme, uden en særskilt budgettildeling for at lette koordineringen mellem regionerne i forbindelse med landsdækkende udfordringer. |
(8) |
Medlemsstaterne bør have mulighed for i deres programmer for udvikling af landdistrikterne at indsætte tematiske delprogrammer med henblik på at imødegå specifikke behov på områder af særlig betydning for dem. Tematiske delprogrammer bør vedrøre bl.a. unge landbrugere, små bedrifter, bjergområder, oprettelse af korte forsyningskæder, kvinder i landdistrikterne og modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer samt biodiversitet. De tematiske delprogrammer bør også bruges til at give mulighed for at bidrage til omstruktureringen af landbrugssektorer, som har en stærk indvirkning på udviklingen af landdistrikterne. Som et middel til at effektivisere indsatsen fra visse tematiske delprogrammer bør medlemsstaterne have mulighed for at fastsætte højere støttesatser for visse operationer, der er omfattet af disse tematiske delprogrammer. |
(9) |
Programmer for udvikling af landdistrikterne bør identificere behovene på området og beskrive en kohærent strategi for at opfylde dem på baggrund af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne. Den strategi bør baseres på fastsættelse af mål. Forbindelsen mellem de identificerede behov, de fastsatte mål og valget af udvalgte foranstaltninger til at opfylde dem bør fastlægges. Programmerne for udvikling af landdistrikterne bør også indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om de er i overensstemmelse med kravene i denne forordning. |
(10) |
Der skal fastsættes mål i programmerne for udvikling af landdistrikterne i forhold til et sæt fælles indikatorer for alle medlemsstater og hvor nødvendigt i forhold til programspecifikke indikatorer. For at lette denne proces bør de områder, der er omfattet af disse indikatorer, defineres i overensstemmelse med EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne. I lyset af den horisontale anvendelse af EU-prioriteten for udvikling af landdistrikterne i forbindelse med vidensoverførsel inden for landbrug og skovbrug betragtes interventioner under denne prioritet som et redskab for de målindikatorer, der er defineret for de resterende EU-prioriteter. |
(11) |
Det er nødvendigt at fastsætte visse regler for programmering og revision af programmerne for udviklingen af landdistrikterne. Der bør findes en forenklet procedure for revisioner, som ikke berører programmernes strategi eller de respektive finansielle bidrag fra Unionen. |
(12) |
Landbrugets og skovbrugets udvikling og specialisering og de særlige udfordringer, som mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder ("SMV'er") i landdistrikterne står over for, kræver en passende grad af teknisk og økonomisk uddannelse samt en øget kapacitet for at få adgang til og udveksle viden og oplysninger, herunder via formidlingen af bedste landbrugs- og skovbrugsproduktionspraksis. Vidensoverførsel og informationsaktioner bør ikke kun tage form af traditionelle uddannelseskurser, men bør også tilpasses behovene hos aktører i landdistrikterne. Workshopper, coaching, demonstration og information, og også kortvarige bedrifts- og skovudvekslingsordninger og besøg bør derfor også støttes. Den viden og information, der er opnået, bør gøre det muligt for landbrugere, skovbrugere, personer beskæftiget i fødevaresektoren og i SMV'er i landdistrikterne at især forbedre deres konkurrenceevne og ressourceeffektivitet og forbedre deres miljømæssige resultater og samtidig bidrage til bæredygtigheden af landdistrikternes økonomi. I forbindelse med støtte til SMV'er kan medlemsstaterne give forrang til SMV'er med tilknytning til landbrugs- og skovbrugssektoren. For at sikre, at vidensoverførsel og informationsaktioner rent faktisk leverer disse resultater, bør det kræves, at leverandører af vidensoverførselstjenester har den fornødne kapacitet. |
(13) |
Bedriftsrådgivning hjælper landbrugere, unge landbrugere, skovbrugere, andre arealforvaltere og SMV'er i landdistrikterne med at forbedre den bæredygtige forvaltning og den samlede præstation på deres bedrift eller i deres virksomhed. Derfor bør både etableringen af sådanne tjenester og rådgivning af landbrugere, unge landbrugere, skovbrugere, andre arealforvaltere og SMV'er fremmes. For at forbedre kvaliteten og effektiviteten af den rådgivning, der tilbydes, bør der fastsættes bestemmelser for minimumskvalifikationer og regelmæssig uddannelse af rådgiverne. Bedriftsrådgivningstjenester, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (2) bør hjælpe landbrugerne med at vurdere effektiviteten af deres landbrugsbedrift og identificere nødvendige forbedringer, hvad angår de lovbestemte forvaltningskrav og gode landbrugsmæssige og miljømæssige forhold og landbrugsmetoder til gavn for klimaet og miljøet, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (3), foranstaltninger på bedriftsniveau i de programmer for udvikling af landdistrikterne, som tager sigte på modernisering af bedrifter, forbedring af konkurrenceevnen, sektorintegration, innovation, markedsorientering og fremme af iværksætterånd. Bedriftsrådgivningstjenester bør også hjælpe landbrugerne med at identificere forbedringer med hensyn til krav, som er fastlagt med henblik på gennemførelse af artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (4) ("vandrammedirektivet"), samt krav med henblik på gennemførelse af artikel 55 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (5) og artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF (6), særlig for så vidt angår overholdelse af de generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegørere. Hvor det er relevant, bør rådgivningen også omfatte arbejds- eller sikkerhedsstandarder i tilknytning til bedriften samt særlig rådgivning til landbrugere, der etablerer sig for første gang. Det bør også være muligt for rådgivningen at omfatte unge landbrugeres etablering, bæredygtig udvikling af bedriftens økonomiske aktiviteter og lokale forarbejdnings- og afsætningsmæssige spørgsmål i tilknytning til de økonomiske, landbrugsmæssige og miljømæssige resultater på bedriften eller i virksomheden. Der kan også gives særlig rådgivning om modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, biodiversitet, beskyttelse af vand, udvikling af korte forsyningskæder, økologisk landbrug og sundhedsaspekter i forbindelse med husdyravl. I forbindelse med støtte til SMV'er har medlemsstaterne mulighed for at give forrang til SMV'er med tilknytning til landbrugs- og skovbrugssektoren. Drifts- og vikarordninger bør hjælpe landbrugerne med at forbedre og forenkle forvaltningen af deres bedrift. |
(14) |
Unionens eller medlemsstaternes kvalitetsordninger, herunder certificeringsordninger for landbrugsbedrifter, for landbrugsprodukter og fødevarer giver forbrugerne garantier for kvaliteten af og karakteristikaene ved det produkt eller de produktionsmetoder, der er resultatet af landbrugernes deltagelse i sådanne ordninger, skaber merværdi for de pågældende produkter og forbedrer deres afsætningsmuligheder. Landbrugerne og sammenslutninger af landbrugere bør derfor tilskyndes til at deltage i disse ordninger. For at sikre en effektiv anvendelse af ELFUL-ressourcer bør støtten begrænses til aktive landbrugere, jf. artikel 9 i forordning (EU) nr. 1307/2013 Da det er på tidspunktet for sådanne ordningers ikrafttræden og i de første år af deltagelsen, at landbrugerne pålægges yderligere omkostninger og forpligtelser som følge af deres deltagelse, som ikke i fuldt omfang belønnes af markedet, bør støtten ydes til nye deltagere og dække en periode på højst fem år. I betragtning af bomulds særlige karakteristika som et landbrugsprodukt bør kvalitetsordninger for bomuld også være omfattet. Der bør også ydes støtte til oplysnings- og reklameaktiviteter vedrørende produkter, som omfattes af de kvalitets- og certificeringsordninger, der modtager støtte i henhold til denne forordning. |
(15) |
For at forbedre de økonomiske og miljømæssige resultater i bedrifterne og virksomhederne i landdistrikterne, forbedre effektiviteten af landbrugsprodukter på afsætnings- og forarbejdningsområdet, herunder etablering af mindre forarbejdnings- og afsætningsanlæg i forbindelse med korte forsyningskæder og lokale markeder, give den nødvendige infrastruktur til udvikling af landbrug og skovbrug og støtte ikkekommercielle investeringer, der er nødvendige for at nå miljømålene, bør der ydes støtte til fysiske investeringer, der bidrager til disse mål. I programmeringsperioden 2007-2013 dækkede en vifte af foranstaltninger forskellige interventionsområder. Af forenklingshensyn, men også for at give støttemodtagerne mulighed for at udforme og gennemføre integrerede projekter med større merværdi, bør en enkelt foranstaltning omfatte de fleste typer af fysiske investeringer. Medlemsstaterne bør rette støtten mod landbrugsbedrifter, der er berettigede til støtte til investeringer i forbindelse med støtte til bedrifternes levedygtighed, baseret på resultatet af analysen af styrker, svagheder, muligheder og trusler ("SWOT") som et middel til at målrette denne støtte bedre. For at gøre det lettere for unge landbrugere at etablere sig for første gang kan der indrømmes en yderligere støtteberettiget periode til investeringer med henblik på opfyldelse af EU-standarder. For at fremme gennemførelsen af nye EU-standarder bør investeringer, der foretages for at opfylde disse standarder, være støtteberettiget i en yderligere periode, efter at de er blevet obligatoriske for landbrugsbedriften. |
(16) |
Landbrugssektoren er i højere grad end andre sektorer udsat for skader på sit produktionspotentiale som følge af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold og katastrofale hændelser. For at styrke landbrugsbedrifternes levedygtighed og konkurrenceevne i tilfælde af sådanne katastrofer eller hændelser bør der ydes støtte for at hjælpe landbrugerne med at genoprette det landbrugspotentiale, som er blevet beskadiget. Medlemsstaterne bør også sikre, at der ikke forekommer overkompensation for skaderne som følge af kombinationen af Unionens kompensationsordninger (navnlig risikostyringsforanstaltningen i henhold til denne forordning) og nationale og private kompensationsordninger. |
(17) |
Med henblik på udviklingen af landdistrikterne er oprettelse og udvikling af ny økonomisk aktivitet i form af nye bedrifter, diversificering til ikkelandbrugsmæssige aktiviteter, herunder ydelse af tjenester til landbrug og skovbrug, aktiviteter med tilknytning til sundhedspleje, social integration og turistaktiviteter afgørende. Det er også muligt for diversificeringen til ikkelandbrugsmæssige aktiviteter at rette sig imod den bæredygtige forvaltning af jagtmidler. En bedrifts- og erhvervsudviklingsforanstaltning bør lette unge landbrugeres første etablering og den strukturelle tilpasning af deres landbrugsbedrifter efter den første etablering. Desuden bør diversificering af landbrugere til ikkelandbrugsmæssige aktiviteter samt oprettelse og udvikling af ikkelandbrugsrelaterede SMV'er i landdistrikterne fremmes. Den foranstaltning bør også fremme iværksætteri hos kvinder i landdistrikterne. Udvikling af små landbrugsbedrifter, som er potentielt økonomisk levedygtige, bør også fremmes. For at sikre levedygtigheden af nye økonomiske aktiviteter, der støttes under denne foranstaltning, bør støtten gøres betinget af, at der fremlægges en forretningsplan. Støtte til virksomhedsetablering bør kun omfatte den indledende periode af sådan en virksomhed og bør ikke blive driftsstøtte. Hvis medlemsstaterne vælger at yde støtte i rater, bør disse rater derfor udbetales over en periode på ikke over fem år. Desuden bør der for at anspore omstruktureringen af landbrugssektoren ydes støtte i form af årlige betalinger eller engangsbetalinger til landbrugere, der er støtteberettiget efter ordningen for små landbrugere, der er oprettet ved afsnit V i forordning (EU) nr. 1307/2013 ("ordningen for små landbrugere"), hvis de forpligter sig til at overdrage hele deres bedrift og de dertil svarende betalingsrettigheder til en anden landbruger. For at afhjælpe problemerne med unge landbrugeres adgang til jord har medlemsstaterne også mulighed for at yde denne støtte i kombination med andre former for støtte, f.eks. ved brug af finansielle instrumenter. |
(18) |
SMV'erne er rygraden i EU's økonomi i landdistrikterne. Landbrugs- og ikkelandbrugsmæssig erhvervsmæssig udvikling bør sigte mod fremme af beskæftigelsen og skabelse af kvalitetsjob i landdistrikter, bevarelse af eksisterende job, reduktion af sæsonmæssige udsving i beskæftigelsen og udvikling af ikkelandbrugsmæssige sektorer uden for landbruget samt landbrugs- og fødevareforarbejdning. Den bør samtidig fremme virksomhedsintegration og lokale tværsektorielle forbindelser. Projekter, som knytter landbrug og landboturisme sammen gennem fremme af bæredygtig og ansvarlig turisme i landdistrikterne, og natur- og kulturarv, bør ligesom investeringer i vedvarende energi fremmes. |
(19) |
Udvikling af lokal infrastruktur og lokale basale tjenesteydelser i landdistrikterne, herunder fritids- og kulturtjenester, renovering af landsbyer og aktiviteter, der tager sigte på renovering og opgradering af landsbyers og landskabers kultur- og naturarv, er et væsentligt element i enhver indsats for at udnytte vækstpotentialet og fremme bæredygtigheden i landdistrikterne. Der bør derfor også ydes støtte til operationer med dette formål, herunder adgang til informations- og kommunikationsteknologi og udvikling af hurtige og ultrahurtige bredbåndsnet. I tråd med disse målsætninger bør udviklingen af tjenester og infrastruktur, som fører til social inklusion og til at vende den sociale og økonomiske tilbagegang samt affolkningen af landområderne, fremmes. For at opnå størst mulig effektivitet af denne støtte bør de dækkede operationer gennemføres i overensstemmelse med eventuelle planer for udviklingen af kommuner og deres basale tjenesteydelser udarbejdet af en eller flere landkommuner. For at skabe synergier og forbedre samarbejdet bør operationerne også fremme forbindelserne mellem land og by, hvor det er relevant. Medlemsstaterne har mulighed for at give forrang til investeringer fra samfundsstyrede lokale udviklingspartnerskaber og til projekter, som forvaltes af lokalsamfundsorganisationer. |
(20) |
Skovbruget er uløseligt knyttet til udviklingen af landdistrikterne, og i støtten til bæredygtig og klimavenlig arealanvendelse bør også indgå skovarealudvikling og bæredygtig forvaltning af skovene. I programmeringsperioden 2007-2013 omfattede en række foranstaltninger flere forskellige typer støtte til skovbrugsinvesteringer og -forvaltning. Af forenklingshensyn og for at give støttemodtagerne mulighed for at udforme og gennemføre integrerede projekter med større merværdi, bør en enkelt foranstaltning omfatte alle former for støtte til skovbrugsinvesteringer og -forvaltning. Den foranstaltning bør dække udvidelse og forbedring af skovressourcerne gennem skovrejsning på landbrugsarealer og etablering af skovlandbrugssystemer, der kombinerer omfattende landbrug med skovbrugssystemer. Den bør også dække genopretningen af skove, der er blevet skadet ved brand eller andre naturkatastrofer og katastrofale hændelser, og andre relevante forebyggende foranstaltninger, investeringer i teknologier inden for skovbrug og forarbejdning, mobilisering og afsætning af skovprodukter, der tager sigte på at forbedre bedrifternes økonomiske og miljømæssige resultater for skovbrugere, og ikkeprofitable investeringer, der forbedrer økosystemerne og skovøkosystemernes klimatilpasningsevne og miljømæssige værdi. Støtten bør ikke skabe konkurrencefordrejning og bør være markedsneutral. Som følge heraf bør der indføres begrænsninger med hensyn til støttemodtagernes størrelse og retlige status. Forebyggende foranstaltninger mod brand bør iværksættes i områder, som af medlemsstaterne er klassificeret som middel eller høj brandrisiko. Alle forebyggende foranstaltninger bør indgå som led i en skovbeskyttelsesplan. For så vidt angår en foranstaltning, der iværksættes med henblik på genoprettelse af beskadigede skove, bør det anerkendes formelt af en videnskabelig offentlig organisation, at der er tale om en naturkatastrofen. Foranstaltninger på skovbrugsområdet bør vedtages på baggrund af Unionens og medlemsstaternes på internationalt niveau afgivne løfter og bør baseres på medlemsstaternes nationale eller regionale skovprogrammer eller tilsvarende instrumenter under hensyntagen til de tilsagn, der er indgået på ministerkonferencerne om beskyttelse af Europas skove. Støtten bør bidrage til gennemførelsen af EU's skovbrugsstrategi i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "En ny EU-skovbrugsstrategi: for skove og den skovbaserede sektor". |
(21) |
Producentsammenslutninger og -organisationer hjælper landbrugere, der står sammen over for udfordringer, som f.eks. øget konkurrence og konsolidering af afsætningsmarkeder i forbindelse med afsætning af deres produkter, også på lokale markeder. Oprettelse af producentsammenslutninger og -organisationer bør derfor fremmes. For at sikre bedst mulig anvendelse af de begrænsede finansielle midler er det kun producentsammenslutninger og -organisationer, der kan betragtes som SMV'er, som bør modtage støtte. Medlemsstaterne har mulighed for at give forrang til producentsammenslutninger og -organisationer, som producerer kvalitetsprodukter, der er omfattet af foranstaltningen vedrørende kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer i nærværende forordning. For at sikre, at producentsammenslutningen eller -organisationen bliver et levedygtigt foretagende, bør der forelægges en forretningsplan for medlemsstaterne som en betingelse for at tilkende en producentsammenslutning eller -organisation støtte. For at undgå at yde driftsstøtte og for at bevare støttens tilskyndende rolle bør den maksimale varighed af støtten begrænses til fem år fra den dato, hvor producentsammenslutningen eller -organisationen blev anerkendt på grundlag af forretningsplanen. |
(22) |
Betalingerne til miljø- og klimavenligt landbrug bør fortsat spille en fremtrædende rolle, når det gælder fremhjælpning af en bæredygtig udvikling af landdistrikterne og imødekommelse af samfundets stigende behov for tjenester på miljøområdet. De bør yderligere tilskynde landbrugerne og andre arealforvaltere til at tjene samfundet som helhed ved indførelse eller fortsat anvendelse af landbrugspraksis, som bidrager til afbødning af og tilpasning til klimaforandringer og er forenelig med beskyttelse og forbedring af miljøet, landskabet og dets karakteristika, naturressourcerne og jordbunden og den genetiske diversitet. I den sammenhæng bør der udvises særlig opmærksomhed på bevarelse af genetiske ressourcer i landbruget og de yderligere behov for landbrugssystemer, som er af høj naturværdi. Betalingerne bør bidrage til at dække ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de indgåede forpligtelser og bør kun dække forpligtelser, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske standarder og krav, i overensstemmelse med "forureneren betaler -princippet". Medlemsstaterne bør også sikre, at betalinger til landbrugere ikke fører til dobbeltfinansiering i henhold til denne forordning og forordning (EU) nr. 1307/2013 I mange situationer øger de synergier, der hidrører fra fælles forpligtelser fra en gruppe af landbrugere, de miljø- og klimamæssige fordele. Men en fælles indsats omfatter yderligere transaktionsomkostninger, som bør opvejes tilstrækkeligt. For at sikre, at landbrugere og andre arealforvaltere er i stand til at gennemføre de forpligtelser, de har påtaget sig, korrekt, bør medlemsstaterne desuden bestræbe sig på at give dem de nødvendige færdigheder og den nødvendige viden. Medlemsstaterne bør opretholde det indsatsniveau, der er opnået i programmeringsperioden 2007-2013, og bør afkræves at anvende mindst 30 % af det samlede bidrag fra ELFUL til hvert enkelt program for udvikling af landdistrikterne vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer samt miljømæssige forhold. Anvendelsen af beløbet skal ske gennem betalinger vedrørende miljø- og klimavenligt landbrug og økologisk landbrug og betalinger til områder, der er konfronteret med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger, gennem betalinger til skovbrugsområdet, betalinger til Natura 2000-områder samt klima- og miljørelateret investeringsstøtte. |
(23) |
Betalingerne til landbrugerne for omstillingen til eller vedligeholdelsen af økologisk landbrug bør tilskynde dem til at deltage i disse ordninger som svar på samfundets stigende behov for anvendelse af miljøvenlige landbrugsmetoder og høje standarder for dyrevelfærd. For at øge synergierne i biodiversiteten, bør der tilskyndes til foranstaltningen for økologisk landbrug, kollektive kontrakter eller samarbejde mellem landbrugere, hvis fordele er i stand til at dække større tilstødende områder. For at undgå, at landbrugere i stor stil vender tilbage til konventionelt landbrug, bør der gives støtte til både omlægnings- og vedligeholdelsesforanstaltninger. Betalingerne bør bidrage til at dække ekstra omkostninger og indkomsttab som følge af tilsagnet og bør kun omfatte forpligtelser, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske standarder og krav. Medlemsstaterne bør også sikre, at betalinger til landbrugere ikke fører til dobbeltfinansiering i henhold til denne forordning og forordning nr. 1307/2013 For at sikre en effektiv anvendelse af ELFUL-ressourcer bør støtten begrænses til aktive landbrugere i den i artikel 9 i forordning (EU) nr. 1307/2013 anvendte betydning. |
(24) |
Der bør fortsat ydes støtte til landbrugere og skovbrugere for at hjælpe med at tackle specifikke ulemper i de pågældende områder som følge af gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (7) og Rådets direktiv 92/43/EØF (8) og med henblik på at bidrage til effektiv forvaltning af Natura 2000-områder. Støtten bør også stilles til rådighed for landbrugere med det formål at imødegå ulemper i vandløbsoplande som følge af gennemførelsen af vandrammedirektivet. Støtten bør være knyttet til de specifikke behov, der er beskrevet i programmet for udvikling af landdistrikterne, og som er mere vidtgående end de relevante obligatoriske standarder og krav. Medlemsstaterne bør også sikre, at betalinger til landbrugere ikke fører til dobbeltfinansiering i henhold til denne forordning og forordning nr. 1307/2013 Endvidere bør medlemsstaterne tage hensyn til de specifikke behov i Natura 2000-områderne ved den generelle udformning af deres programmer for udvikling af landdistrikterne. |
(25) |
Betalingerne til landbrugere i bjergområder og i andre områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger bør ved at fremme fortsat anvendelse af landbrugsarealer, bidrage til at bevare landskabet samt til at opretholde og fremme bæredygtige landbrugssystemer. For at sikre effektiviteten af denne støtte bør betalingerne kompensere landbrugere for indkomsttab og supplerende omkostninger, der er forbundet med det pågældende områdes ulemper. For at sikre en effektiv anvendelse af ELFUL-ressourcer bør støtten begrænses til aktive landbrugere i den i artikel 9 i forordning (EU) nr. 1307/2013 anvendte betydning. |
(26) |
For at sikre en effektiv anvendelse af EU-midler og ligebehandling for landbrugere i hele EU bør bjergområder og områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger defineres efter objektive kriterier. I tilfælde af områder med naturbetingede begrænsninger bør disse kriterier være biofysiske og baseret på solid videnskabelig dokumentation. Der bør vedtages overgangsordninger for at lette udfasningen af betalinger i områder, der som følge af anvendelsen af disse kriterier ikke længere betragtes som områder med naturbetingede begrænsninger. |
(27) |
Gennem støtte til landbrugere, som forpligter sig til at indføre normer for husdyrhold, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske normer, bør landbrugerne fortsat tilskyndes til at indføre høje dyrevelfærdsnormer. For at sikre en effektiv anvendelse af ELFUL-ressourcer bør støtten begrænses til aktive landbrugere, jf. artikel 9 i forordning (EU) nr. 1307/2013 |
(28) |
Der bør fortsat ydes betalinger til skovbrugere, som yder miljøvenlige eller klimavenlige skovbevarende tjenester ved at forpligte sig til at øge biodiversiteten, bevare skovøkosystemer af høj værdi, forbedre deres potentiale til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og styrke skovenes beskyttende rolle med hensyn til jorderosion, vedligeholdelse af vandressourcer og naturkatastrofer. I den sammenhæng bør der udvises særlig opmærksomhed på bevarelse og fremme af skovgenetiske ressourcer. Der bør ydes betalinger for miljømæssige forpligtelser vedrørende skovene, som er mere vidtgående end de relevante obligatoriske standarder, som er fastsat i den nationale ret. |
(29) |
I programmeringsperioden 2007-2013 var den eneste type samarbejde, som udtrykkelig blev støttet under politikken for udvikling af landdistrikterne, samarbejde om udvikling af nye produkter, processer og teknologier i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren. Det er stadig nødvendigt med støtte til denne type samarbejde, men støtten bør tilpasses, således at den bedre opfylder vidensøkonomiens krav. I denne forbindelse bør der være mulighed for, at projekter fra en enkelt aktør kan finansieres under denne foranstaltning, såfremt de opnåede resultater udbredes med henblik på at nå målet om formidle nye fremgangsmåder, processer eller produkter. Desuden er det blevet klart, at støtte til flere forskellige typer samarbejde med en bredere vifte af støttemodtagere, fra mindre til større aktører, kan bidrage til at nå målene for politikken for udvikling af landdistrikterne ved at hjælpe aktørerne i landdistrikterne med at overvinde de økonomiske, miljømæssige og andre ulemper ved opsplitning. Denne foranstaltning bør således udvides. Støtte til små aktører til at tilrettelægge fælles arbejdsprocesser og dele faciliteter og ressourcer bør hjælpe dem med at blive økonomisk levedygtige på trods af deres ringe størrelse. Støtte til horisontalt og vertikalt samarbejde mellem aktører i forsyningskæden samt til salgsfremstød i en lokal sammenhæng bør fremme en økonomisk rationel udvikling af korte forsyningskæder, lokale markeder og lokale fødekæder. Støtte til fælles tilgange til miljøprojekter og praksis bør kunne bidrage til at skabe større og mere konsekvente miljø- og klimamæssige fordele, end dem, der kan komme fra individuelle aktører, der handler uden henvisning til andre (f.eks. gennem praksis på større ubrudte arealer), kan levere. Støtte bør ydes i forskellige former. Klynger og netværk er særlig relevante for udveksling af ekspertise samt udvikling af nye og særlige former for ekspertise, tjenester og produkter. Pilotprojekter er vigtige redskaber til afprøvning af kommerciel anvendelse af teknologier, teknikker og praksis i forskellige sammenhænge og tilpasning af dem, når det er nødvendigt. Operationelle grupper er et centralt element i det europæiske innovationspartnerskab ("EIP") for landbrugets produktivitet og bæredygtighed. Et andet vigtigt redskab er lokale udviklingsstrategier, der opererer uden for rammerne af lokaludviklingen under Leader – mellem offentlige og private aktører fra by- og landområder. I modsætning til Leadermetoden er det muligt for sådanne partnerskaber og strategier at være begrænset til en enkelt sektor eller forholdsvis specifikke udviklingsmål, herunder de ovenfor nævnte. Medlemsstaterne har mulighed for at give forrang til samarbejde mellem enheder, der omfatter primærproducenter. Brancheorganisationer bør også være berettigede til støtte under denne foranstaltning. Sådan støtte bør begrænses til en periode på syv år undtagen for kollektive miljø- og klimaforanstaltninger i behørigt begrundede tilfælde. |
(30) |
Landbrugere udsættes i dag for stadig større økonomiske og miljømæssige risici som følge af klimaforandringer og øgede prisudsving. I denne forbindelse har den effektive forvaltning af risici en stigende betydning for landbrugerne. Som en konsekvens heraf bør der oprettes en risikostyringsforanstaltning for at bistå landbrugerne med at tackle de hyppigst forekommende risici for dem. Denne foranstaltning bør derfor hjælpe landbrugerne med at dække de præmier, de betaler for afgrøde-, dyre- og planteforsikring samt hjælpe med oprettelse af gensidige fonde, og den erstatning, som disse fonde betaler til landbrugere for tab lidt som følge af ugunstige vejrforhold, udbrud af dyre- og plantesygdomme, skadedyrsangreb eller miljøhændelser. Den bør også omfatte et indkomststabiliseringsredskab i form af en gensidig fond til støtte for de landbrugere, som står over for en alvorlig nedgang i deres indkomst. For at sikre landbrugere modtager ligebehandling i hele Unionen og for at sikre, at konkurrencen ikke fordrejes, og at Unionens internationale forpligtelser overholdes, bør der fastsættes særlige betingelser for tildeling af støtte i henhold til disse foranstaltninger. For at sikre en effektiv anvendelse af ELFUL-ressourcer bør støtten begrænses til aktive landbrugere i den i artikel 9 i forordning (EU) nr. 1307/2013 anvendte betydning. |
(31) |
Leadermetoden til lokaludvikling har i en årrække bevist sin effektivitet i forbindelse med fremme af udviklingen af landdistrikterne gennem fuld hensyntagen til de tværsektorielle behov for en endogen landdistriktsudvikling gennem sin bottom-up-tilgang. Leader bør derfor videreføres i fremtiden, og dens anvendelse bør fortsat være obligatorisk for programmer for udvikling af landdistrikterne på nationalt og/eller regionalt niveau. |
(32) |
Støtte til lokaludvikling under Leader fra ELFUL bør også omfatte interterritoriale samarbejdsprojekter mellem sammenslutninger i en medlemsstat eller tværnationale samarbejdsprojekter mellem sammenslutninger i forskellige medlemsstater eller samarbejdsprojekter mellem sammenslutninger i medlemsstaterne og i tredjelande. |
(33) |
For at gøre det muligt for partnere i landdistrikter, der endnu ikke anvender Leader, at afprøve og forberede sig på konstruktionen og gennemførelsen af en lokal udviklingsstrategi, bør finansieringen også omfatte et "Leader-opstartssæt". Støtte bør ikke være betinget af indgivelsen af en lokal udviklingsstrategi. |
(34) |
Investeringer er fælles for mange foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne i henhold til denne forordning og kan vedrøre operationer af meget forskellig karakter. For at sikre klarhed i gennemførelsen af disse operationer bør der fastlægges visse fælles regler for alle investeringer. Disse fælles regler bør definere de former for udgifter, der kan betragtes som værende investeringsudgifter, og ør sikre, at kun de investeringer, der skaber ny værdi i landbruget, kan modtage støtte. For at lette gennemførelsen af investeringsprojekter bør medlemsstaterne have mulighed for at udbetale forskud. For at sikre en effektiv, retfærdig og bæredygtig virkning af bistanden fra ELFUL bør der fastsættes visse regler for at sikre, at investeringer vedrørende operationer får varig virkning, og at støtte fra ELFUL ikke anvendes til at fordreje konkurrencen. |
(35) |
Det bør være muligt for ELFUL at støtte investeringer i kunstvanding, der giver økonomiske og miljømæssige fordele, under forudsætning af, at den pågældende kunstvandings bæredygtighed er sikret. Som konsekvens heraf bør der i hvert tilfælde kun ydes støtte, hvis der er etableret en vandområdeplan for det pågældende område, jf. kravet i vandrammedirektivet, og hvis der allerede forefindes måling af vandanvendelse på investeringsniveau eller som en del af investeringen. Investeringer i forbedringer af eksisterende kunstvandingsinfrastrukturer eller -udstyr bør medføre en minimumsforøgelse i form af vandeffektiviteten, udtrykt som en potentiel vandbesparelse. Hvis det vandområde, som investeringen vedrører, som fastsat i den analytiske ramme, som fastlægges i vandrammedirektivet, er under belastning som følge af årsager, der er knyttet til vandmængden, bør halvdelen af forøgelsen i form af vandeffektiviteten omsættes til en faktisk reduktion af vandforbruget i forbindelse med den investering, som har modtaget støtte, med henblik på at reducere belastningen af det pågældende vandområde. Der bør fastlægges visse tilfælde, hvor det af hensyn til kravene til potentielle eller effektive vandbesparelser ikke er muligt eller nødvendigt for at finde anvendelse, herunder de tilfælde, der vedrører investeringer i genvinding eller genbrug af vand. Ud over støtte til investeringer i forbedringer af eksisterende udstyr bør det fastsættes, at ELFUL kan støtte investeringer i ny kunstvanding afhængigt af resultaterne af den miljømæssige analyse. Med visse undtagelser bør der imidlertid ikke ydes støtte til ny kunstvanding, hvis det berørte vandområde allerede er under belastning, i lyset af den meget høj risiko for, at ydelsen af støtte i sådanne tilfælde kan forværre eksisterende miljøproblemer. |
(36) |
Visse arealrelaterede foranstaltninger i henhold til denne forordning kræver, at modtagerne giver tilsagn om forpligtelser i mindst fem år. I denne periode er det muligt, at der kan forekomme ændringer i enten bedriftens eller støttemodtagerens situation. Der bør derfor fastsættes bestemmelser for at fastlægge, hvad der burde ske i sådanne tilfælde. |
(37) |
Visse foranstaltninger i henhold til denne forordning betinger støttetildeling af, at modtagerne påtager sig forpligtelser, der går videre end et relevant udgangsniveau defineret i form af obligatoriske standarder eller krav. I lyset af eventuelle ændringer i retten i den pågældende periode af de forpligtelser, som medfører ændringen af udgangsniveauet, bør der foretages en revision af de pågældende kontrakter for at sikre, at denne betingelse fortsat overholdes. |
(38) |
For at sikre, at de finansielle midler til udvikling af landdistrikterne anvendes på den bedst mulige måde, og for at målrette foranstaltninger under programmerne for udvikling af landdistrikterne i overensstemmelse med EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne, og for at sikre ligebehandling af ansøgerne, bør medlemsstaterne fastlægge kriterier for udvælgelsen af projekter. Undtagelser fra denne regel bør kun gælde betalinger under foranstaltninger vedrørende miljø- og klimavenligt landbrug, økologisk landbrug, Natura 2000 og vandrammedirektivet, områder, der er konfronteret med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger, dyrevelfærd, miljø- og klimavenlige skovbrugstjenesteydelser samt foranstaltninger vedrørende risikostyring. Ved anvendelsen af udvælgelseskriterierne bør der tages hensyn til operationens størrelse i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. |
(39) |
ELFUL bør yde støtte via teknisk bistand til gennemførelse af programmer for udvikling af landdistrikterne, herunder omkostningerne til beskyttelse af symboler og forkortelser, der er knyttet til EU's kvalitetsordninger for deltagelse, i hvilke der kan ydes støtte i henhold til denne forordning, og medlemsstaternes omkostninger til afgrænsning af områder med naturbetingede begrænsninger. |
(40) |
Det er bevist, at netværkssamarbejde mellem nationale netværk, organisationer og administrationer, der er involveret i de forskellige faser af programgennemførelsen, som tilrettelægges i forbindelse med det europæiske netværk for landdistriktsudvikling, er i stand til at spille en meget vigtig rolle i forhold til at forbedre kvaliteten af programmerne for udvikling af landdistrikterne ved i højere grad at inddrage aktørerne i forvaltningen af udvikling af landdistrikterne samt ved at informere den brede offentlighed om fordelene. Det bør derfor finansieres som led i teknisk bistand på EU-plan. For at tage hensyn til de særlige evalueringsbehov bør der oprettes en europæisk evalueringskapacitet for udvikling af landdistrikterne som en del af det europæiske netværk for landdistriktsudvikling for at samle alle aktører i evalueringsaktiviteter og dermed lette udvekslingen af ekspertise på området. |
(41) |
EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed bør bidrage til virkeliggørelsen af Europa 2020-målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det er vigtigt, at det samler alle relevante aktører på EU-plan og nationalt og regionalt niveau og præsenterer nye idéer for medlemsstaterne om, hvordan man kan strømline, forenkle og forbedre koordineringen af eksisterende instrumenter og initiativer og om nødvendigt supplere dem med nye foranstaltninger. |
(42) |
For at bidrage til opfyldelsen af målsætningerne i EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed bør der oprettes et EIP-netværk for at skabe et netværk for operationelle grupper, rådgivningstjenester og forskere, der er involveret i gennemførelsen af operationer, der tager sigte på innovation i landbruget. Det bør finansieres som led i den tekniske bistand på EU-plan. |
(43) |
Medlemsstaterne bør forbeholde en del af det samlede beløb for hvert enkelt program for udvikling af landdistrikterne, som er afsat til teknisk bistand, med henblik på at finansiere oprettelse og drift af et nationalt landdistriktsnetværk, der samler organisationer og administrationer, som er involveret i udvikling af landdistrikterne, herunder EIP, med det formål at øge deres deltagelse i gennemførelsen af programmet og forbedre kvaliteten af programmerne for udvikling af landdistrikterne. Til dette formål bør nationale landdistriktsnetværk udarbejde og gennemføre en handlingsplan. |
(44) |
Programmer for udvikling af landdistrikterne bør indeholde innovative foranstaltninger, der fremmer en ressourceeffektiv og produktiv landbrugssektor med lave emissioner med støtte fra EIP for produktivitet og bæredygtighed i landbruget. EIP bør sigte mod at fremme en hurtigere og mere omfattende gennemførelse af innovative løsninger i praksis. EIP bør skabe merværdi ved at styrke anvendelsen og effektiviteten af innovationsrelaterede instrumenter og øge synergierne mellem dem. EIP bør udfylde huller ved at sammenknytte forskning og praktisk landbrug bedre. |
(45) |
Gennemførelsen af innovative projekter i forbindelse med EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed bør foretages af operationelle grupper, der samler landbrugere, skovforvaltere, landdistrikter, forskerne, ngo'ers rådgivere, virksomheder og andre aktører, der er berørt af innovation i landbrugssektoren. For at sikre, at resultaterne af sådanne projekter kommer sektoren som helhed til gode, bør disse resultater på området for innovation og udveksling af viden inden for EU og med tredjelande formidles. |
(46) |
Der bør indføres bestemmelser, således at der kan fastsættes et beløb for Unionens støtte til udvikling af landdistrikterne under denne forordning for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2020, i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020. De disponible bevillinger bør indekseres med en fast procentsats med henblik på programmeringen. |
(47) |
For at lette forvaltningen af ELFUL-midlerne bør et fælles bidrag for støtte fra ELFUL til programmeringen af udviklingen af landdistrikterne fastsættes i forhold til de offentlige udgifter i medlemsstaterne. For at tage hensyn til deres særlige betydning eller karakter bør der fastsættes specifikke bidrag i forhold til visse typer operationer. For at afbøde de særlige problemer som følge af udviklingsniveauet, den afsides beliggenhed og ø-karakter bør der fastsættes en passende ELFUL-bidragssats for de mindre udviklede regioner, regionerne i den yderste periferi som omhandlet i TEUF og de mindre øer i Det Ægæiske Hav såvel som overgangsregioner. |
(48) |
Medlemsstaterne bør tage alle nødvendige skridt for at sikre, at alle foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne kan verificeres og kontrolleres, herunder indføre egnede bestemmelser. Til dette formål bør forvaltningsmyndigheden og betalingsorganet give en forhåndsvurdering og forpligte sig til at vurdere foranstaltninger i hele programmets gennemførelsesperiode. Foranstaltninger, der ikke overholder denne betingelse, bør justeres. |
(49) |
Kommissionen og medlemsstaterne bør tage alle nødvendige skridt med henblik på at sikre en effektiv forvaltning af programmer til udvikling af landdistrikterne. I den forbindelse bør Kommissionen udføre passende foranstaltninger og en passende kontrol, og medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger med det formål at garantere et forsvarlige og velfungerende forvaltningssystemer. |
(50) |
En enkelt forvaltningsmyndighed bør være ansvarlig for forvaltningen og gennemførelsen af hvert program for udvikling af landdistrikterne. Dens opgaver bør præciseres nærmere i denne forordning. Forvaltningsmyndigheden bør kunne uddelegere en del af sine opgaver, mens den forbliver ansvarlig for en effektiv og korrekt forvaltning. Når et program for udvikling af landdistrikterne indeholder tematiske delprogrammer, bør forvaltningsmyndigheden kunne udpege et andet organ til at varetage forvaltningen og gennemførelsen af dette delprogram i forhold til de finansielle tildelinger, der er udpeget hertil i programmet, samtidig med at der sikres en sund finansiel forvaltning af disse programdele. Hvis en medlemsstat skal forvalte mere end et program, kan der etableres et koordineringsorgan for at sikre sammenhængen. |
(51) |
Hvert program for udvikling af landdistrikterne bør være underlagt regelmæssig overvågning af programgennemførelsen og fremskridtene med hensyn til at nå programmets mål. Da arbejdet med at demonstrere og forbedre virkningen og effektiviteten af foranstaltningerne under ELFUL også afhænger af en bedre evaluering under udarbejdelsen, gennemførelsen og afslutningen af et program, bør Kommissionen og medlemsstaterne i fællesskab etablere et overvågnings- og evalueringssystem med henblik på at demonstrere fremskridtene og vurdere virkningerne og effektiviteten af gennemførelsen af politikken for udvikling af landdistrikterne. |
(52) |
For at sikre, at oplysningerne kan aggregeres på EU-niveau, bør overvågnings- og evalueringssystemet omfatte et sæt fælles indikatorer. Vigtige oplysninger om gennemførelsen af programmerne for udvikling af landdistrikterne bør registreres og vedligeholdes elektronisk som et middel til at fremme aggregering af data. Modtagerne bør derfor forpligtes til at fremlægge det nødvendige minimum af oplysninger, der er nødvendige for overvågningen og evalueringen. |
(53) |
Ansvaret for overvågningen af programmet bør deles mellem forvaltningsmyndigheden og et overvågningsudvalg nedsat til dette formål. Overvågningsudvalget bør være ansvarlig for at overvåge effektiviteten i gennemførelsen af programmet. Derfor bør dets ansvarsområder fastlægges. |
(54) |
Overvågningen af programmet bør omfatte udarbejdelse af en årlig gennemførelsesrapport, der sendes til Kommissionen. |
(55) |
For at forbedre dets kvalitet og demonstrere dets resultater, bør hvert program for udvikling af landdistrikterne være underlagt evaluering. |
(56) |
Artikel 107, 108 og 109 i TEUF bør anvendes på støtte til foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne under denne forordning. I betragtning af landbrugssektorens særlige karakter bør TEUF-bestemmelserne dog ikke finde anvendelse på foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne vedrørende operationer, der er omfattet af artikel 42 i TEUF, og som udføres i henhold til og i overensstemmelse med denne forordning, eller på betalinger fra medlemsstaterne, som har til formål at yde supplerende national støtte til operationer til udvikling af landdistrikterne, hvortil der ydes støtte fra Unionen, og som er omfattet af artikel 42 i TEUF. |
(57) |
Med henblik på at sikre sammenhængen med de foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, der er berettiget til EU-støtte, og for at forenkle procedurerne bør betalinger fra medlemsstaterne, som har til formål at yde supplerende national støtte til operationer til udvikling af landdistrikterne, hvortil EU yder støtte, og som falder inden for anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF, desuden medtages i programmet for udvikling af landdistrikterne til vurdering og godkendelse i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning. For at sikre, at supplerende national finansiering ikke gennemføres, medmindre den er blevet godkendt af Kommissionen, bør den pågældende medlemsstat være forhindret i at gennemføre den foreslåede yderligere finansiering af udvikling af landdistrikterne, inden den er godkendt. Betalinger fra medlemsstaterne, som har til formål at yde supplerende national støtte til operationer til udvikling af landdistrikterne, hvortil EU yder støtte, og som ikke er omfattet af artikel 42 i TEUF, bør meddeles Kommissionen i henhold til artikel 108, stk. 3, i TEUF, medmindre de er omfattet af en forordning, der er vedtaget i henhold til Rådets forordning nr. 994/98 (9), og medlemsstater bør være forhindret i at gennemføre dem, inden den meddelelsesprocedure har ført til Kommissionens endelige godkendelse. |
(58) |
Der bør etableres et elektronisk informationssystem for at sikre en effektiv og sikker udveksling af data af fælles interesse og for at registrere, vedligeholde og forvalte vigtige oplysninger og rapportere om overvågningen og evalueringen. |
(59) |
EU-retten om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, særlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (10) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (11), bør finde anvendelse. |
(60) |
Med henblik på at udbygge eller ændre visse ikkevæsentlige elementer af denne forordning bør Kommissionen i henhold til artikel 290 i TEUF tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. |
(61) |
Disse beføjelser bør omfatte: betingelserne for, at en juridisk person kan betragtes som en ung landbruger, og fastsættelsen af en henstandsperiode for erhvervelse af kvalifikationer, varigheden og indholdet af udvekslingsordninger inden for landbrug og skovbrug samt besøg på landbrugs- og skovbrugsbedrifter. De bør også omfatte de specifikke EU-ordninger, som omfattes af artikel 17, stk. 1, litra a), og karakteristika for producentsammenslutninger og typer af aktioner, der kan modtage støtte i henhold til artikel 17, stk. 2, samt fastlæggelse af betingelser til forebyggelse af konkurrenceforvridning og forskelsbehandling i forhold til produkter og til udelukkelse fra støtte for kommercielle mærkevarer. |
(62) |
Disse beføjelser bør endvidere omfatte: minimumsindholdet af forretningsplaner og kriterier, som medlemsstaterne skal anvende ved fastlæggelsen af de i artikel 19, stk. 4, omhandlede tærskler; definition af og miljømæssige minimumskrav for skovrejsning og etablering af skovområder; betingelserne vedrørende miljø- og klimavenlige landbrugsforpligtelser til udbredelse af husdyrbrug, opdræt af lokale racer, der er i fare for at gå tabt for landbruget, eller bevarelse af plantegenetiske ressourcer, der er truet af genetisk erosion, samt definition af støtteberettigede operationer til bevarelse, bæredygtig brug og udvikling af genetiske ressourcer. De bør endvidere omfatte den beregningsmetode, der skal bruges for at undgå dobbeltfinansiering af de praksisser, der omhandles i artikel 43 i forordning (EU) nr. 1307/2013 for så vidt angår miljø- og klimavenligt landbrug, økologisk landbrug, foranstaltninger efter Natura 2000 og foranstaltninger efter vandrammedirektivet; definition af de områder, hvor dyrevelfærdsstøtte indebærer strengere normer for produktionsmetoder; de typer operationer, der er støtteberettigede i forbindelse med bevarelse og fremme af skovgenetiske ressourcer; specificering af karakteristika for pilotprojekter, klynger, netværk, korte forsyningskæder og lokale markeder, der vil være støtteberettiget i henhold til samarbejdsforanstaltningen, samt betingelserne for tildeling af støtte til de typer operationer, der er opført i henhold til den foranstaltning. |
(63) |
Disse beføjelser bør endvidere omfatte: minimums- og maksimumsløbetiden for kommercielle lån til gensidige fonde i henhold til risikostyringsforanstaltningen i henhold til denne forordning; betingelserne for, at omkostninger i forbindelse med leasingkontrakter eller brugt udstyr kan betragtes som støtteberettigede investeringsudgifter, samt definitionen af typer af vedvarende energiinfrastrukturer, der er investeringsberettigede; betingelserne vedrørende omlægning eller justering af forpligtelser i henhold til foranstaltningerne i artikel 28, 29, 33 og 34 samt definition af andre situationer, hvor der ikke kræves tilbagebetaling af støtten. De bør endvidere omfatte: revisionen af de i bilag I fastsatte lofter; betingelserne for, hvordan støtte, der er godkendt af Kommissionen ved forordning (EF) nr. 1698/2005, kan integreres i den støtte, der ydes i henhold til denne forordning, herunder teknisk bistand og efterfølgende evalueringer for at lette overgangen fra det system, der blev indført ved forordning (EF) nr. 1698/2005, til det system, der etableres ved denne forordning. For at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelsestraktat bør disse retsakter for Kroatien også omfatte overgangen fra støtte til udvikling af landdistrikterne i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006) (12), hvor det er nødvendigt. |
(64) |
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende indholdet af programmer for udvikling af landdistrikterne og nationale rammer, godkendelse af programmer og af programændringer, procedurer og tidsplaner for godkendelse af programmer, procedurer og tidsplaner for godkendelse af ændringer i programmer og nationale rammer, herunder deres ikrafttræden og indgivelseshyppighed, regler for betalingsmetoder for deltageres udgifter til vidensoverførsel og informationsaktioner, særlige betingelser for gennemførelsen af foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, strukturen og driften af netværk, der er oprettet ved denne forordning, kravene om information og offentlig omtale, vedtagelse af overvågnings- og evalueringssystemet og regler for driften af informationssystemet, og reglerne for forelæggelsen af de årlige gennemførelsesrapporter. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (13). |
(65) |
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt og har den 14. december 2011 vedtaget en udtalelse (14). |
(66) |
Som følge af at det haster med at forberede en smidig gennemførelse af de planlagte foranstaltninger, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. |
(67) |
Den nye støtteordning, der er fastsat i denne forordning, afløser den støtteordning, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1698/2005. Forordning (EF) nr. 1698/2005 bør derfor ophæves — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
AFSNIT I
MÅL OG STRATEGI
KAPITEL I
Genstand og definitioner
Artikel 1
Genstand
1. I denne forordning fastlægges generelle regler, der gælder for EU-støtte til udvikling af landdistrikterne finansieret gennem Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne ("ELFUL") og oprettet ved forordning (EU) nr. 1306/2013 Den opstiller de mål, som politikken for udvikling af landdistrikterne skal bidrage til, og de relevante EU-prioriteter for udvikling af landdistrikterne. Den opridser de strategiske rammer for politikken for udvikling af landdistrikterne og definerer de foranstaltninger, der skal vedtages for at gennemgøre politikken for udvikling af landdistrikterne. Herudover fastsætter den regler om programmering, netværkssamarbejde, forvaltning, overvågning og evaluering på grundlag af en ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne og Kommissionen og regler for at sikre koordinationen af ELFUL med andre EU-instrumenter.
2. Denne forordning supplerer bestemmelserne i del 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (15).
Artikel 2
Definitioner
1. I denne forordning finder definitionerne af "program", "operation", "støttemodtager", "samfundsstyret lokal udviklingsstrategi", "offentlige udgifter", "SMV'er", "fuldført operation" og "finansielle instrumenter" som fastsat eller omhandlet i artikel 2 og af "mindre udviklede regioner" og "overgangsregioner" som fastsat i artikel 90, stk. 2, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1303/2013) anvendelse.
Desuden forstås ved:
a) "programmering": processen med tilrettelæggelse, vedtagelse af beslutninger og fordeling af finansielle midler i flere faser i samarbejde med partnere for over en flerårig periode at gennemføre en fælles indsats fra Unionen og medlemsstaterne for at realisere EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne
b) "region": en regional enhed svarende til niveau I eller II i nomenklaturen for regionale enheder (NUTS-niveau I og II), jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (16)
c) "foranstaltning": et sæt operationer, der bidrager til en eller flere af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne
d) "støttesats": andelen af offentligt bidrag til en operation
e) "transaktionsomkostninger": yderligere omkostninger knyttet til opfyldelse af en forpligtelse, men ikke direkte knyttet til dens gennemførelse eller ikke indeholdt i de omkostninger eller det indkomsttab, som erstattes direkte, og som kan beregnes på grundlag af standardomkostninger
f) "landbrugsareal": areal, der er udlagt som agerjord, permanent græsareal og permanente græsningsarealer eller areal med permanente afgrøder, som defineret i artikel 4 i forordning (EU) nr. 1307/2013
g) "økonomiske tab": ekstraomkostninger, som en landbruger påføres som følge af ekstraordinære foranstaltninger, landbrugeren træffer for at begrænse leverancerne til markedet eller omfattende produktionstab
h) "ugunstige vejrforhold": vejrforhold, såsom frost, storme og haglbyger, is, kraftig regn eller alvorlig tørke, som kan sidestilles med en naturkatastrofe
i) "dyresygdomme": sygdomme, der er opført på den liste over dyresygdomme, som Verdensorganisationen for Dyresundhed har udarbejdet, eller i bilaget til Rådets beslutning 2009/470/EF (17)
j) "miljøhændelse": en specifik forekomst af forurening, forgiftning eller forringelse af miljøkvaliteten, som er i forbindelse med en specifik hændelse og er af begrænset geografisk omfang; men omfatter dog ikke generelle miljørisici, der ikke er forbundet med en specifik hændelse som f.eks. klimaforandringer eller luftforurening
k) "naturkatastrofe": en naturligt forekommende hændelse af en biotisk eller abiotisk art, som fører til betydelige forstyrrelser i landbrugsproduktionssystemer eller skovstrukturer og med tiden forårsager betydelig økonomisk skade for landbrugs- eller skovbrugssektorerne
l) "katastrofal hændelse": en uforudset hændelse af biotisk eller abiotisk art forårsaget af menneskelig aktivitet, som fører til betydelige forstyrrelser i landbrugsproduktionssystemer eller skovstrukturer og på sigt forårsager betydelig økonomisk skade for landbrugs- eller skovbrugssektoren
m) "kort forsyningskæde": forsyningskæde med et begrænset antal økonomiske aktører, der beskæftiger sig med samarbejde, lokal økonomisk udvikling og nære geografiske og sociale forbindelser mellem producenter, forarbejdningsvirksomheder og forbrugere
n) "ung landbruger": landbruger, som er højst 40 år på det tidspunkt, hvor ansøgningen indsendes, har tilstrækkelige faglige kvalifikationer og kompetencer, og som for første gang etablerer sig på den landbrugsbedrift som driftsleder
o) "tematiske mål": de tematiske mål, der er defineret i artikel 9 i forordning (EU) nr. 1303/2013
p) "fælles strategisk ramme" ("FSR"): den fælles strategiske ramme, der henvises til i artikel 10 i forordning (EU) nr. 1303/2013
q) "klynge": en gruppe af selvstændige virksomheder, herunder nyoprettede virksomheder, små, mellemstore og store virksomheder samt rådgivende organer og/eller forskningsinstitutioner, som skal stimulere økonomiske og innovative aktiviteter ved at fremme et intensivt samspil, deling af faciliteter og udveksling af viden og ekspertise samt ved at bidrage til vidensoverførsel, netværkssamarbejde og informationsformidling mellem virksomhederne i klyngen
r) "skov": et landområde på over 0,5 ha bevokset med træer af en højde på over 5 m og med en kronedækningsgrad på mindst 10 % eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, og omfatter ikke landområder, der hovedsagelig anvendes til landbrugsmæssige eller bymæssige formål, jf. dog stk. 2.
2. En medlemsstat eller en region kan vælge at anvende en anden definition af "skov", end den i stk. 1, litra r,) omhandlede, som er baseret på gældende national ret eller et eksisterende nationalt registreringssystem. Medlemsstaterne eller regionerne angiver en sådan definition i programmet for udvikling af landdistrikterne.
3. For at sikre en sammenhængende tilgang i behandlingen af de støtteberettigede og tage højde for behovet for en tilpasningsperiode med hensyn til definitionen af ung landbruger i stk. 1, litra u), tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 83 vedrørende betingelserne for, at en juridisk person kan betragtes som en ung landbruger, og fastsættelse af en henstandsperiode for erhvervelse af faglige kvalifikationer.
KAPITEL II
Mission, mål og prioriteter
Artikel 3
Mission
ELFUL bidrager til Europa 2020-strategien ved at fremme en bæredygtig udvikling af landdistrikterne i hele Unionen som supplement til de andre instrumenter i den fælles landbrugspolitik, samhørighedspolitikken og den fælles fiskeripolitik. Den bidrager til udviklingen af en EU-landbrugssektor, der er mere territorialt og miljømæssigt afbalanceret, klimavenlig, resistent og konkurrencedygtig og innovativ. Den skal også bidrage til udviklingen af landdistrikterne.
Artikel 4
Mål
Inden for de overordnede rammer af den fælles landbrugspolitik bidrager støtte til udvikling af landdistrikterne, herunder til aktiviteter inden for fødevare- og nonfoodsektoren og inden for skovbrug, til at opfylde følgende mål:
a) |
fremme af landbrugets konkurrenceevne |
b) |
sikring af bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag |
c) |
opnåelse af en afbalanceret territorial udvikling af økonomien og samfundene i landdistrikterne, herunder skabelse og opretholdelse af beskæftigelse. |
Artikel 5
EU-prioriteter for udvikling af landdistrikterne
Virkeliggørelsen af målene for udvikling af landdistrikterne, som bidrager til Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, forfølges gennem følgende seks EU-prioriteter for udvikling af landdistrikterne, der afspejler de relevante tematiske mål i FSR:
1) |
fremme af vidensoverførsel og innovation inden for landbrug, skovbrug og landdistrikter med fokus på følgende områder:
|
2) |
styrkelse af bedrifternes levedygtighed og konkurrenceevne for alle typer landbrug i alle regioner og fremme af innovative landbrugsteknologier og den bæredygtige forvaltning af skove med fokus på følgende områder:
|
3) |
fremme af fødevarekædens organisation, herunder behandling og afsætning af landbrugsprodukter, dyrevelfærd og risikostyring i landbruget med fokus på følgende områder:
|
4) |
genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer i tilknytning til landbruget og skovbruget med fokus på følgende områder:
|
5) |
fremme af ressourceeffektivitet og støtte til overgangen til en klimaresistent lavemissionsøkonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren med fokus på følgende områder:
|
6) |
fremme af social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrikterne med fokus på følgende områder:
|
Alle disse prioriteter skal bidrage til de tværgående mål for innovation, miljø og modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer. Programmer kan, hvis det er begrundet, forholde sig til mindre end seks prioriteter på grundlag af en analyse af situationen med hensyn til styrke, svagheder, muligheder og trusler ("SWOT") og forhåndsevalueringen. Hvert program skal mindst omfatte fire prioriteter. Hvis en medlemsstat forelægger et nationalt program og et sæt regionale programmer, kan det nationale program omfatte færre end fire prioriteter.
Andre fokusområder kan inkluderes i programmer for at forfølge en af prioriteterne, hvis dette er begrundet og lader sig måle.
AFSNIT II
PROGRAMMERING
KAPITEL I
Programmeringens indhold
Artikel 6
Programmer for udvikling af landdistrikterne
1. ELFUL's indsats i medlemsstaterne foregår via landdistriktsudviklingsprogrammer. Med disse programmer gennemføres en strategi med henblik på at opfylde EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne gennem en række foranstaltninger, der er fastlagt i afsnit III. Der vil blive ansøgt om støtte fra ELFUL til gennemførelse af prioriteterne for udvikling af landdistrikterne, der forfølges gennem EU-prioriteter.
2. En medlemsstat kan forelægge enten et samlet program for hele sit område eller et sæt regionale programmer. Alternativt, i behørigt begrundede tilfælde, kan den forelægge et nationalt program og et sæt regionale programmer. Hvis en medlemsstat forelægger et nationalt program og et sæt regionale programmer, skal foranstaltninger og/eller typer af operationer programmeres på enten nationalt plan eller regionalt plan, og der skal sikres sammenhæng mellem de nationale og regionale programmers strategier.
3. Medlemsstater med regionale programmer kan også forelægge en national ramme til godkendelse i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, med fælles elementer for disse programmer uden separate budgetbevillinger.
Nationale rammer fra medlemsstater med regionale programmer kan også indeholde en tabel, der pr. region og pr. år sammenfatter det samlede bidrag fra ELFUL til den pågældende medlemsstat i hele programmeringsperioden.
Artikel 7
Tematiske delprogrammer
1. Med henblik på at bidrage til virkeliggørelsen af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne kan medlemsstaterne i deres programmer for udvikling af landdistrikterne inkludere tematiske delprogrammer, som opfylder specifikke behov. Sådanne tematiske delprogrammer kan blandt andet vedrøre:
a) |
unge landbrugere |
b) |
små bedrifter som omhandlet i artikel 19, stk. 2, tredje afsnit |
c) |
bjergområder, jf. artikel 32, stk. 2 |
d) |
korte forsyningskæder |
e) |
kvinder i landdistrikterne |
f) |
modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer samt biodiversitet. |
En vejledende liste over foranstaltninger og typer af operationer af særlig relevans for hvert tematisk delprogram er anført i bilag IV.
2. Tematiske delprogrammer kan også tage sigte på specifikke behov i forbindelse med omstruktureringen af landbrugssektorer med en betydelig indvirkning på udviklingen i et bestemt landdistrikt.
3. De støttesatser, der er fastsat i bilag II, kan forhøjes med yderligere 10 procentpoint for operationer, der støttes inden for rammerne af tematiske delprogrammer vedrørende små bedrifter og korte forsyningskæder, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer samt biodiversitet. Når det drejer sig om unge landbrugere og bjergområder, kan de maksimale støttesatser forhøjes i overensstemmelse med bilag II. Den maksimale samlede støttesats må imidlertid ikke overstige 90 %.
Artikel 8
Indholdet af programmerne for udvikling af landdistrikterne
1. Foruden de elementer, der henvises til i artikel 27 i forordning (EU) nr. 1303/2013 skal hvert program for udvikling af landdistrikterne omfatte:
a) |
den forhåndsevaluering, der henvises til i artikel 55 i forordning (EU) nr. 1303/2013 |
b) |
en SWOT-analyse af situationen og identifikation af behov, der skal tages op i det geografiske område, som er omfattet af programmet. Analysen struktureres omkring EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne. Specifikke behov vedrørende miljø, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og innovation vurderes i lyset af alle EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne med henblik på at indkredse relevante svar på disse tre områder for hver prioritet |
c) |
en beskrivelse af strategien, som viser, at
|
d) |
for hver forhåndsbetingelse, som er fastsat i overensstemmelse med artikel 19 og bilag XI, afdeling II, til forordning (EU) nr. 1303/2013 for generelle forhåndsbetingelser og i overensstemmelse med bilag V til nærværende forordning, en vurdering af, hvilke forhåndsbetingelser der gælder for programmet, og hvilke der er opfyldt på datoen for forelæggelsen af partnerskabsaftalen og programmet. Hvis de gældende forhåndsbetingelser ikke opfyldes, skal programmet indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal træffes, de ansvarlige organer og en tidsplan for sådanne foranstaltninger i overensstemmelse med resuméet, som er fremlagt i partnerskabsaftalen |
e) |
en beskrivelse af den resultatramme, der er udstukket med henblik på artikel 21 i forordning (EU) nr. 1303/2013 |
f) |
en beskrivelse af hver af de udvalgte foranstaltninger |
g) |
den evalueringsplan, der henvises til i artikel 56 i forordning (EU) nr. 1303/2013. Medlemsstaterne tilvejebringer tilstrækkelige ressourcer til at løse de behov, der er blevet fastslået, og til at sikre korrekt overvågning og evaluering |
h) |
en finansieringsplan, der omfatter:
|
i) |
en indikatorplan fordelt på fokusområder, som omfatter målene i artikel 8, stk. 1, litra c), nr. i), og de planlagte output og forventede udgifter for hver foranstaltning til udvikling af landdistrikterne udvalgt i relation til et tilhørende fokusområde |
j) |
hvis det er relevant, en tabel over yderligere national finansiering for hver foranstaltning, jf. artikel 82 |
k) |
hvor det er relevant, en liste over støtteordninger, der er omfattet af artikel 81, stk. 1, og som skal anvendes til gennemførelsen af programmerne |
l) |
oplysninger om komplementariteten for programmerne for udvikling af landdistrikterne med foranstaltninger, der finansieres via den fælles landbrugspolitiks øvrige instrumenter og de europæiske struktur- og investeringsfonde |
m) |
en redegørelse for, hvordan programmet skal gennemføres, herunder:
|
n) |
de foranstaltninger, der er truffet for at inddrage de partnere, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EU) nr. 1303/2013 og en sammenfatning af resultaterne af høringerne af partnerne |
o) |
hvis det er relevant, det nationale landdistriktsnetværks struktur, der er omhandlet i artikel 54, stk. 3, og bestemmelserne om dets forvaltning, som skal danne grundlag for dets årlige handlingsplaner. |
2. Når tematiske delprogrammer indgår i et program for udvikling af landdistrikterne, skal de enkelte delprogrammer omfatte:
a) |
en specifik analyse af situationen på grundlag af SWOT-metoden og identificering af de behov, der skal behandles af delprogrammet |
b) |
specifikke mål på delprogramniveau og en række foranstaltninger, der er baseret på en grundig redegørelse for interventionslogikken for delprogrammet, herunder en vurdering af de forventede bidrag fra de valgte foranstaltninger med henblik på at nå målene |
c) |
en særskilt specifik indikatorplan med planlagte output og planlagte udgifter for hver foranstaltning til udvikling af landdistrikterne udvalgt i relation til et tilhørende fokusområde. |
3. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger regler for præsentationen af de elementer, der er beskrevet i stk. 1 og 2, i programmerne for udvikling af landdistrikterne og regler for indholdet af de nationale rammer, der omhandles i artikel 6, stk. 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 84.
KAPITEL II
Udarbejdelse, godkendelse og ændring af programmerne for udvikling af landdistrikterne
Artikel 9
Forhåndsbetingelser
Ud over de generelle forhåndsbetingelser, der omhandles i bilag XI, afdeling II, til forordning (EU) nr. 1303/2013 finder de forhåndsbetingelser, der omhandles i bilag V til denne forordning anvendelse for ELFUL-programmeringen, hvis de er relevante og anvendelige for de specifikke mål, der er omfattet af prioriteterne i programmet.
Artikel 10
Godkendelse af programmerne for udvikling af landdistrikterne
1. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen et forslag til hvert landdistriktsudviklingsprogram med de i artikel 8 omhandlede oplysninger.
2. Hvert program for udvikling af landdistrikterne godkendes af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt.
Artikel 11
Ændring af programmerne for udvikling af landdistrikterne
Medlemsstaternes anmodninger om ændringer i programmerne godkendes i overensstemmelse med følgende procedurer:
a) |
Kommissionen træffer ved gennemførelsesretsakter beslutning om anmodninger om ændring af programmer, som vedrører:
|
b) |
Kommissionen godkender ved gennemførelsesretsakter anmodninger om ændring af programmet i alle andre tilfælde, herunder navnlig:
I de i litra b), nr. i), ii) og iii), omhandlede tilfælde, hvor overførslen af midler vedrører under 20 % af tildelingen til en foranstaltning og mindre end 5 % til det samlede ELFUL-bidrag til programmet, anses godkendelsen for at være givet, hvis Kommissionen ikke har truffet afgørelse om anmodningen efter udløbet af en periode på 42 arbejdsdage fra modtagelsen af anmodningen. Denne periode omfatter ikke den periode, som begynder dagen efter den dato, hvor Kommissionen har sendt sine bemærkninger til medlemsstaten, og slutter den dag, hvor medlemsstaten reagerer på bemærkningerne. |
c) |
For rettelser af rent administrativ eller redaktionel art, som ikke påvirker gennemførelsen af politikken og foranstaltningerne, kræves der ingen godkendelse fra Kommissionen. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse ændringer. |
Artikel 12
Regler for procedurer og tidsplaner
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger regler bestemmelser om procedurer og tidsplaner for:
a) |
godkendelse af programmer for udvikling af landdistrikterne og nationale rammer |
b) |
indgivelse og godkendelse af forslag til ændringer af programmer for udvikling af landdistrikterne og forslag til ændringer af nationale rammer, herunder deres ikrafttræden og indgivelseshyppigheden hvormed de skal indgives i programmeringsperioden. |
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 84.
AFSNIT III
STØTTE TIL UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE
KAPITEL I
Foranstaltninger
Artikel 13
Foranstaltninger
Hver foranstaltning til udvikling af landdistrikterne programmeres til at bidrage konkret til gennemførelsen af en eller flere af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne. Bilag VI indeholder en vejledende liste over de foranstaltninger, der er af særlig relevans for EU-prioriteterne.
Artikel 14
Vidensoverførsel og informationsaktioner
1. Støtte under denne foranstaltning ydes til erhvervsuddannelse og kompetenceudviklingsaktioner, demonstration og information. Erhvervsuddannelse og kompetenceudviklingsaktioner kan omfatte uddannelseskurser, workshopper og coaching.
Støtte kan også omfatte kortvarige udvekslinger vedrørende bedriftsforvaltning inden for landbrug og skovbrug samt besøg på landbrugs- og skovbrugsbedrifter.
2. Støtten under denne foranstaltning skal være til gavn for de personer, der er beskæftiget inden for landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren, og andre økonomiske aktører, der er SMV'er i landdistrikterne.
Udbyderen af uddannelse eller anden vidensoverførsel og informationskampagner er modtager af støtten.
3. Støtte i henhold til denne foranstaltning ydes ikke til kurser eller praktisk uddannelse, der indgår i normale uddannelsesprogrammer eller -systemer på sekundærtrinnet eller derover.
Organer, der tilbyder vidensoverførsel og informationstjenester, skal have den nødvendige kapacitet i form af personalets kvalifikationer og regelmæssig uddannelse til at udføre denne opgave.
4. Udgifter, der er støtteberettiget under denne foranstaltning, skal være til tilrettelæggelse og gennemførelse af overførsel af viden eller information. I tilfælde af demonstrationsprojekter kan støtten også omfatte relevante investeringsomkostninger. Udgifter til deltagernes rejse, indkvartering og dagpenge samt omkostninger til afløsningen af landbrugerne er også støtteberettigede. Alle udgifter, som fastsættes i henhold til dette stykke, betales til modtageren.
5. For at sikre, at udvekslingsordninger inden for landbrug og skovbrug samt besøg på landbrugs- og skovbrugsbedrifter er tydeligt afgrænset i forhold til lignende aktioner i henhold til andre EU-ordninger, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 83 vedrørende varigheden og indholdet af udvekslingsordninger inden for landbrug og skovbrug samt besøg på landbrugs- og skovbrugsbedrifter.
6. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger regler for betalingsvilkår for deltagernes udgifter, herunder gennem brug af vouchers eller lignende metoder.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 84.
Artikel 15
Rådgivningstjenester og bedriftsforvaltnings- og vikarordninger inden for landbrug
1. Støtte under denne foranstaltning ydes for at:
a) |
hjælpe landbrugere, unge landbrugere som defineret i denne forordning, skovbrugere, andre arealforvaltere og SMV'er i landdistrikter med at anvende rådgivningstjenester til at forbedre deres bedrifts, virksomheds og/eller investerings økonomiske og miljømæssige resultater samt klimavenlige og resistente karakter |
b) |
fremme oprettelsen af bedriftsforvaltnings-, vikar- og landbrugsrådgivningstjenester for landbrugere samt rådgivningstjenester for skovbrugere, herunder det bedriftsrådgivningssystem, der er omhandlet i artikel 12, 13 og 14 i forordning (EU) nr. 1306/2013 |
c) |
fremme uddannelse af rådgivere. |
2. Modtageren af den støtte, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og c), er udbyderen af rådgivning eller uddannelse. Støtte i henhold til stk. 1, litra b), ydes til den myndighed eller det organ, der udvælges til at oprette bedriftsforvaltnings-, vikar- og landbrugsrådgivningstjenester samt rådgivningstjenester for skovbrugere.
3. De myndigheder eller organer, som udvælges til at yde rådgivning, skal have passende ressourcer i form af regelmæssigt uddannet og kvalificeret personale, rådgivningserfaring og pålidelighed med hensyn til de områder, som de rådgiver inden for. Støttemodtagerne under denne foranstaltning udvælges gennem indkaldelser af bud. Udvælgelsesproceduren skal være underlagt lovgivningen om offentlige udbud og være åben for både offentlige og private organer. Den skal være objektiv og udelukke ansøgere med interessekonflikter.
I forbindelse med rådgivningstjenester opfylder rådgiverne de hemmeligholdelsesforpligtelser, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013
4. Rådgivning til enkelte landbrugere, unge landbrugere som defineret i denne forordning og andre arealforvaltere skal være forbundet med mindst én af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne og skal som minimum omfatte følgende elementer:
a) |
forpligtelser på bedriftsniveau, som stammer fra de lovbestemte forvaltningskrav og/eller standarder for god landbrugs- og miljømæssig stand, der er fastsat i kapitel I i afsnit VI i forordning (EU) nr. 1306/2013 |
b) |
hvor det er relevant, landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, i henhold til afsnit III, kapitel 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 [DP] og bevarelsen af landbrugsområdet, jf. artikel 4, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1307/2013 |
c) |
foranstaltninger på bedriftsniveau i de programmer for udvikling af landdistrikterne, som tager sigte på modernisering af bedrifter, forbedring af konkurrenceevnen, sektorintegration, innovation og markedsorientering og fremme af iværksætterånd |
d) |
krav, som er fastlagt af medlemsstaterne til gennemførelse af artikel 11, stk. 3, i vandrammedirektivet |
e) |
krav, som er fastlagt af medlemsstaterne til gennemførelse af artikel 55 i forordning (EF) nr. 1107/2009, særlig overholdelse af de generelle principper om integreret bekæmpelse af skadegørere som omhandlet i artikel 14 i direktiv 2009/128/EF, eller |
f) |
hvor det er relevant, standarder for sikkerhed på arbejdspladsen eller sikkerhedsstandarder i tilknytning til bedriften |
g) |
særlig rådgivning til landbrugere, der etablerer sig for første gang. |
Rådgivning kan også omfatte andre spørgsmål og navnlig oplysninger i tilknytning til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, biodiversitet og beskyttelsen af vand som fastsat i bilag I til forordning (EU) nr. 1307/2013 eller spørgsmål i forbindelse med økonomiske og miljømæssige resultater på landbrugsbedriften, herunder konkurrencemæssige aspekter. Den kan omfatte rådgivning om udvikling af korte forsyningskæder, økologisk landbrug og sundhedsaspekter i forbindelse med husdyravl.
5. Rådgivning til skovbrugere skal som minimum omfatte de relevante forpligtelser i henhold til direktiv 92/43/EØF, direktiv 2009/147/EF og vandrammedirektivet. Det kan også omfatte spørgsmål i tilknytning til de økonomiske og miljømæssige resultater af skovbrugsbedriften.
6. Rådgivning til SMV'er kan omfatte spørgsmål i tilknytning til virksomhedens økonomiske og miljømæssige resultater.
7. Hvor det er behørigt berettiget og hensigtsmæssigt, kan rådgivningen ydes delvis i grupper under hensyntagen til situationen for den enkelte bruger af rådgivningstjenesterne.
8. Støtte i henhold til stk. 1, litra a) og c), må ikke overstige det maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag II. Støtte i henhold til stk. 1, litra b), nedsættes gradvist over en periode på højst fem år fra oprettelsen.
Artikel 16
Kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer
1. Støtte under denne foranstaltning omfatter ny deltagelse af landbrugere og grupper af landbrugere i:
a) |
kvalitetsordninger fastlagt i henhold til følgende forordninger og bestemmelser:
|
b) |
kvalitetsordninger, herunder certificeringsordninger for landbrugsbedrifter, for landbrugsprodukter, bomuld eller fødevarer anerkendt af medlemsstaterne som værende i overensstemmelse med følgende kriterier:
|
c) |
frivillige certificeringsordninger for landbrugsprodukter anerkendt af medlemsstaterne som værende i overensstemmelse med EU's retningslinjer for bedste praksis for anvendelse af frivillige certificeringsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer. |
2. Støtte under denne foranstaltning kan også dække omkostninger ved oplysnings- eller reklameaktiviteter, som gennemføres af producentsammenslutninger på det indre marked, vedrørende produkter, som omfattes af kvalitetsordninger, der modtager støtte i henhold til stk. 1.
3. Støtte i henhold til stk. 1 udbetales som et årligt incitament, hvis niveau fastlægges ud fra de faste omkostninger ved deltagelse i ordninger, hvortil der ydes støtte, i en periode på højst fem år.
I dette stykke forstås ved "faste omkostninger" omkostningerne ved at melde sig ind i en støttet kvalitetsordning og det årlige bidrag for at deltage i denne ordning, herunder eventuelle omkostninger ved kontrol af, om ordningens varespecifikationer overholdes.
I denne artikel forstås ved "landbruger" en aktiv landbruger, jf. betydningen i artikel 9 i forordning EU) nr. 1307/2013
4. Støtten må ikke overstige den maksimale støttesats og det maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag II.
5. For at tage højde for ny EU-ret, som kan påvirke støtte i henhold til denne foranstaltning, og for at sikre sammenhæng med andre EU-instrumenter om fremme af landbrugsforanstaltninger og forhindre konkurrenceforvridning tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i forbindelse med artikel 83 vedrørende de specifikke EU-ordninger, der skal omfattes af stk. 1, litra a), og karakteristikaene for producentsammenslutninger og typerne af aktioner, der kan modtage støtte i henhold til stk. 2, fastlæggelse af betingelser til forebyggelse af forskelsbehandling af visse produkter og fastlæggelse af betingelser, som danner grundlag for udelukkelse fra støtte af kommercielle mærkevarer.
Artikel 17
Investeringer i fysiske aktiver
1. Støtte under denne foranstaltning omfatter materielle og/eller immaterielle investeringer, som:
a) |
generelt forbedrer landbrugsbedriftens resultater og bæredygtighed |
b) |
vedrører forarbejdning, afsætning og/eller udvikling af landbrugsprodukter, der er omfattet af bilag I til traktaten, eller bomuld, undtagen fiskeriprodukter; outputtet af produktionsprocessen kan være et produkt, der ikke er omfattet af nævnte bilag |
c) |
vedrører infrastruktur af betydning for udviklingen, moderniseringen eller tilpasningen af landbrug og skovbrug, herunder adgang til landbrugs- og skovarealer, jordfordeling og -forbedring samt energi- og vandforsyning og energi- og vandbesparelser, eller |
d) |
er ikkeproduktive investeringer i tilknytning til gennemførelse af de miljø- og klimamål vedrørende land brug, som forfølges i denne forordning, herunder bevarelse af biodiversitet for arter og naturtyper samt forbedring af herlighedsværdien for offentligheden af et Natura 2000-område eller andre systemer af høj naturværdi, som skal fastlægges i programmet. |
2. Støtte i henhold til stk. 1, litra a), ydes til landbrugere eller grupper af landbrugere.
I tilfælde af investeringer til støtte for bedrifternes omstrukturering sigter medlemsstaterne mod at yde støtte til bedrifter i overensstemmelse med den SWOT-analyse, der blev gennemført i forbindelse med EU-prioriteten for udvikling af landdistrikterne "styrkelse af bedrifternes levedygtighed og konkurrenceevne for alle typer landbrug i alle regioner og fremme af innovative landbrugsteknologier og bæredygtig forvaltning af skove".
3. Støtte i henhold til stk. 1, litra a) og b), må ikke overstige den maksimale støttesats, der er fastsat i bilag II. For så vidt angår unge landbrugere kan disse maksimale satser kan forhøjes for kollektive investeringer, herunder dem, der vedrører en sammenlægning af producentorganisationer, og for integrerede projekter, der involverer støtte i henhold til mere end én foranstaltning, for investeringer i områder med naturbetingede og andre specifikke begrænsninger som omhandlet i artikel 32, for investeringer med tilknytning til operationer, som omfattes af artikel 28 og 29, og for de foranstaltninger, der støttes inden for rammerne af EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed i overensstemmelse med de støttesatser, der er fastsat i bilag II. Den maksimale samlede støttesats må dog ikke overstige 90 %.
4. Støtte i henhold til stk. 1, litra c) og d), er underlagt de støttesatser, som er fastsat i bilag II.
5. Der kan ydes støtte til unge landbrugere, som for første gang etablerer sig på en landbrugsbedrift som driftsleder, for så vidt angår investeringer for at efterkomme EU-standarder for landbrugsproduktion, herunder sikkerhed på arbejdspladsen. En sådan støtte kan ydes i højst 24 måneder fra datoen for virksomhedsetableringen.
6. Når EU-ret indfører nye krav for landbrugere, kan der ydes støtte til investeringer for at efterkomme disse krav i højst 12 måneder fra den dato, hvor de bliver obligatoriske for landbrugsbedriften.
Artikel 18
Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofale hændelser og indførelse af passende forebyggende foranstaltninger
1. Støtte under denne foranstaltning omfatter:
a) |
investeringer i forebyggende foranstaltninger, der sigter mod at reducere konsekvenserne af mulige naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold og katastrofale hændelser |
b) |
investeringer i genoprettelse af landbrugsjord og produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold og katastrofale hændelser. |
2. Der ydes støtte til landbrugere eller grupper af landbrugere. Støtte kan også ydes til offentlige enheder, hvor der er etableret en forbindelse mellem investeringer foretaget af sådanne enheder og landbrugsproduktionen.
3. Støtte i henhold til stk. 1, litra b), forudsætter, at de kompetente offentlige myndigheder i medlemsstaterne formelt anerkender, at en naturkatastrofe har fundet sted, og at den pågældende katastrofe eller de foranstaltninger, der vedtages i overensstemmelse med Rådets direktiv 2000/29/EF (22) med henblik på at udrydde eller kontrollere en plantesygdom eller et skadedyrsangreb, har forvoldt ødelæggelse af mindst 30 % af det relevante landbrugspotentiale.
4. Der ydes ingen støtte under denne foranstaltning for tab af indkomst som følge af naturkatastrofen eller den katastrofale hændelse.
Medlemsstaterne sikrer, at overkompensation som følge af kombinationen af denne foranstaltning og andre nationale støtteinstrumenter eller EU-støtteinstrumenter eller private forsikringsordninger undgås.
5. Støtte i henhold til stk. 1, litra a), må ikke overstige den maksimale støttesats, der er fastsat i bilag II.
Artikel 19
Bedrifts- og erhvervsudvikling
1. Støtte under denne foranstaltning omfatter:
a) |
støtte til virksomhedsetablering til:
|
b) |
investeringer i oprettelse og udvikling af ikkelandbrugsmæssige aktiviteter |
c) |
årlige betalinger eller engangsbetalinger til landbrugere, der er berettiget til støtte fra den ordning for små landbrugere, der er oprettet ved afsnit V i forordning (EU) nr. 1307/2013 ("ordningen for små landbrugere"), og som permanent overdrager deres bedrift til en anden landbruger. |
2. Støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. i), ydes til unge landbrugere.
Støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. ii), ydes til landbrugere eller medlemmer af en landbrugshusholdning, der diversificerer til ikkelandbrugsmæssige aktiviteter, og til mikrovirksomheder og små virksomheder samt fysiske personer i landdistrikterne.
Støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. iii), ydes til små bedrifter som defineret af medlemsstaterne.
Støtte i henhold til stk. 1, litra b), ydes til mikrovirksomheder og små virksomheder samt fysiske personer i landdistrikter samt til landbrugere eller medlemmer af en landbrugshusholdning.
Støtte i henhold til stk. 1, litra c), ydes til landbrugere, der er berettiget til støtte fra ordningen for små landbrugere, og som på tidspunktet for indgivelsen af deres støtteansøgning har været berettiget til støtte i mindst ét år, og som forpligter sig til permanent at overdrage hele deres bedrift og de tilsvarende betalingsrettigheder til en anden landbruger. Støtten betales fra overdragelsesdatoen indtil den 31. december 2020 eller beregnes for denne periode og udbetales som en engangsbetaling.
3. Enhver fysisk eller juridisk person eller en gruppe af fysiske eller juridiske personer, uanset hvilken retlig status denne gruppe og dens medlemmer har i henhold til national ret, kan betragtes som et medlem af landbrugshusholdningen, dog ikke bedriftens arbejdstagere. Hvis et medlem af landhusholdningen er en juridisk person eller en gruppe af juridiske personer, skal medlemmet udøve en landbrugsaktivitet på bedriften på tidspunktet for indgivelsen af støtteansøgningen.
4. Støtte i henhold til stk. 1, litra a), er betinget af, at der forelægges en forretningsplan. Gennemførelsen af forretningsplanen skal påbegyndes senest ni måneder fra datoen for beslutningen om at yde støtte.
For unge landbrugere, der modtager støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. i), skal det af forretningsplanen fremgå, at den unge landbruger overholder artikel 9 i forordning (EU) nr. 1307/2013 vedrørende aktive landbrugere inden for 18 måneder efter datoen for virksomhedsetablering.
Medlemsstaterne definerer øvre og nedre tærskler for landbrugsbedrifters adgang til støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. i) og iii). Den nedre tærskel for støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. i), skal være højere end den øvre tærskel for støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. iii). Støtte er begrænset til bedrifter, der falder ind under definitionen af mikro virksomheder og små virksomheder.
5. Støtte i henhold til stk. 1, litra a), betales som et fast beløb i mindst to rater over en periode på højst fem år. Raterne kan være degressive. Betalingen af den sidste rate i henhold til stk. 1, litra a), nr. i) og ii), er betinget af, at forretningsplanen gennemføres korrekt.
6. Den maksimale støtte i henhold til stk. 1, litra a), er fastlagt i bilag II. Medlemsstaterne fastsætter størrelsen af støtten i henhold til stk. 1, litra a), nr. i) og ii), idet der også tages hensyn til den socioøkonomiske situation i programområdet.
7. Støtte i henhold til stk. 1, litra c), skal svare til 120 % af den årlige betaling, som støttemodtagerne er berettiget til at modtage under ordningen for små landbrugere.
8. For at sikre effektiv og virkningsfuld brug af ELFUL's midler tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 90, der fastlægger minimumsindholdet af forretningsplaner og de kriterier, som medlemsstaterne skal anvende ved fastlæggelsen af de i nærværende artikels stk. 4 omhandlede tærskler.
Artikel 20
Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne
1. Støtte under denne foranstaltning omfatter navnlig:
a) |
udarbejdelse og ajourføring af planer for udviklingen af kommuner og landsbyer i landdistrikterne og deres grundlæggende serviceydelser og af beskyttelses- og forvaltningsplaner for Natura 2000-områder og andre områder af høj naturværdi |
b) |
investeringer i jobskabelse, forbedring og udbygning af alle former for mindre infrastrukturer, herunder investeringer i vedvarende energi og energibesparelse |
c) |
bredbåndsinfrastruktur, herunder etablering, forbedring og udvidelse, passiv bredbåndsinfrastruktur og levering af adgang til bredbånd og e-forvaltningsløsninger |
d) |
investeringer i etablering, forbedring eller udvidelse af lokale grundlæggende tjenesteydelser til befolkningen i landdistrikterne, herunder fritid og kultur, og den dertil knyttede infrastruktur |
e) |
investeringer til almen anvendelse i rekreativ infrastruktur, turistinformation og mindre turistinfrastruktur |
f) |
undersøgelser og investeringer, der er forbundet med bevarelse, genoprettelse og opgradering af kultur- og naturarven i landsbyer, landskaber og steder med høj naturværdi, herunder relaterede socioøkonomiske aspekter, samt miljøbevidsthedstiltag |
g) |
investeringer, der tager sigte på flytning af aktiviteter og ombygning af bygninger eller andre anlæg beliggende inden for eller tæt på småsamfund, med henblik på at forbedre livskvaliteten eller skabe bedre miljøresultater. |
2. Støtte under denne foranstaltning vedrører kun små infrastrukturprojekter som defineret af de enkelte medlemsstater i programmet. Programmer for udvikling af landdistrikterne kan dog foreskrive specifikke undtagelser fra denne regel for investeringer i bredbånd og vedvarende energi. I dette tilfælde skal der opstilles klare kriterier, der sikrer komplementaritet med støtte under andre EU-instrumenter.
3. Investeringer i henhold til stk. 1 er berettiget til støtte, hvis de pågældende operationer gennemføres i overensstemmelse med eventuelle planer for udviklingen af kommuner og landsbyer i landdistrikterne og deres grundlæggende tjenester, og skal være i overensstemmelse med enhver relevant lokal udviklingsstrategi.
Artikel 21
Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed
1. Støtte under denne foranstaltning vedrører:
a) |
skovrejsning og etablering af skovområder |
b) |
etablering af skovlandbrugssystemer |
c) |
forebyggelse og genopretning af skader på skove som følge af skovbrande, naturkatastrofer og katastrofale hændelser, herunder skadedyr og sygdomsudbrud og klimarelaterede trusler |
d) |
investeringer, der forbedrer tilpasningsevnen og den miljømæssige værdi af skovøkosystemerne og deres modvirkningspotentiale |
e) |
investeringer i skovbrugsteknologier og i forarbejdning, mobilisering og afsætning af skovprodukter. |
2. Begrænsninger i ejerskabet af skove fastsat i artikel 22-26 gælder ikke for tropiske og subtropiske skove og træbevoksede arealer på Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer og de mindre øer i Det Ægæiske Hav som omhandlet i Rådets forordning (EØF) nr. 2019/93 (23) og de franske oversøiske departementer.
For bedrifter over en vis størrelse, som medlemsstaterne fastlægger i programmet, er støtte betinget af fremlæggelse af de relevante oplysninger fra en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument i overensstemmelse med bæredygtig skovforvaltning som defineret af ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa i 1993.
Artikel 22
Skovrejsning og etablering af skovområder
1. Støtte i henhold til artikel 21, stk. 1, litra a), ydes til offentlige og private jordholdere og sammenslutninger heraf og skal dække omkostningerne til etablering og en årlig præmie pr. ha til dækning af omkostningerne ved landbrugets indkomsttab og vedligeholdelse, herunder tidlig og sen rengøring, i en periode på højst tolv år. For statsejet jord kan der kun ydes støtte, hvis det organ, der forvalter jorden, er et privat organ eller en kommune.
Støtte til skovrejsning på landbrugsarealer, der ejes af offentlige myndigheder, eller til hurtigtvoksende træer dækker kun etableringsomkostningerne.
2. Både landbrugsjord og ikkelandbrugsjord er støtteberettiget. Plantede arter tilpasses til områdets miljømæssige og klimatiske forhold og skal opfylde de miljømæssige minimumskrav. Der ydes ikke støtte til tilplantning med træer til lavskov med kort omdriftstid, juletræer eller hurtigtvoksende træer til energiproduktion. I områder, hvor skovrejsning er vanskeliggjort af alvorlige pedoklimatiske forhold, kan der ydes støtte til plantning af andre flerårige træagtige arter, såsom buske, der er egnede til de lokale forhold.
3. For at sikre, at skovrejsning på landbrugsarealer er i overensstemmelse med de miljøpolitiske mål, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 83 om fastsættelsen af de miljømæssige minimumskrav, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2.
Artikel 23
Etablering af skovlandbrugssystemer
1. Støtte i henhold til artikel 21, stk. 1, litra b), ydes til private jordholdere, kommuner og sammenslutninger heraf og skal dække omkostningerne til etablering og en årlig præmie pr. ha til dækning af omkostningerne ved vedligeholdelse i en periode på højst fem år.
2. Ved skovlandbrugssystemer forstås ved anvendelsen af denne artikel arealanvendelsessystemer, hvor der dyrkes træer og samtidig drives landbrug på samme areal. Minimums- og maksimumsantallet af træer pr. ha fastsættes af medlemsstaterne under hensyn til lokale pedoklimatiske og miljømæssige forhold, træarterne og behovet for at sikre bæredygtig anvendelse af jorden til landbrugsformål.
3. Støtten må ikke overstige den maksimale støttesats, der er fastsat i bilag II.
Artikel 24
Forebyggelse og genopretning af skader på skovene som følge af skovbrande og naturkatastrofer og katastrofale hændelser
1. Støtte i henhold til artikel 21, stk. 1, litra c), ydes til private og offentlige skovbrugere og andre privatretlige og offentlige organer og sammenslutninger heraf og skal dække omkostninger til:
a) |
indførelse af beskyttende infrastruktur. I tilfælde af brandbælter kan støtten også dække bidrag til vedligeholdelsesomkostninger. Der ydes ikke støtte til landbrugets aktiviteter på de områder, der er omfattet af forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug |
b) |
lokale mindre forebyggelsesforanstaltninger mod brand og andre naturkatastrofer, herunder anvendelse af græssende husdyr |
c) |
etablering og forbedring af faciliteter til overvågning af skovbrande, skadedyr og sygdomme samt kommunikationsudstyr og |
d) |
genopretning af skovenes potentielle skader efter skovbrande og andre naturkatastrofer, herunder skadedyr, sygdomme samt katastrofale hændelser og begivenheder i forbindelse med klimaforandringer. |
2. I tilfælde af forebyggende foranstaltninger vedrørende skadedyr og sygdomme skal risikoen for, at der indtræffer relevante katastrofer, baseres på videnskabelige beviser og anerkendes af videnskabelige offentlige organisationer. Hvor det er relevant, skal programmet indeholde en liste over arter af organismer, som er skadelige for planter, og som kan forårsage en katastrofe.
Støtteberettigede operationer skal være i overensstemmelse med den plan for beskyttelse af skov, der er fastsat af medlemsstaterne. For bedrifter over en vis størrelse, som medlemsstaterne fastlægger i programmet, er støtte betinget af fremlæggelse af de relevante oplysninger fra en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument i overensstemmelse med bæredygtig skovforvaltning som defineret af ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa i 1993 med detaljeret angivelse af de forebyggende målsætninger.
Skovområder klassificeret som mellemstor til stor risiko for brande i henhold til den plan for beskyttelse mod skovbrande, der er fastsat af medlemsstaterne, er berettiget til støtte i forbindelse med forebyggelse af skovbrande.
3. Støtte i henhold til stk. 1, litra d), forudsætter, at de kompetente offentlige myndigheder i medlemsstaterne formelt anerkender, at en naturkatastrofe har fundet sted, og at den pågældende katastrofe eller de foranstaltninger, der vedtages i overensstemmelse med direktiv 2000/29/EF med henblik på at udrydde eller kontrollere en plantesygdom eller et skadedyrsangreb, har forvoldt ødelæggelse af mindst 20 % af det relevante skovpotentiale.
4. Der ydes ingen støtte under denne foranstaltning til tab af indkomst som følge af naturkatastrofen.
Medlemsstaterne sikrer, at overkompensation som følge af kombinationen af denne foranstaltning og andre nationale støtteinstrumenter eller EU-støtteinstrumenter eller private forsikringsordninger undgås.
Artikel 25
Investeringer, der forbedrer skovøkosystemernes tilpasningsevne og miljømæssige værdi
1. Støtte i henhold til artikel 21, stk. 1, litra d), ydes til fysiske personer, private og offentlige skovbrugere og andre privatretlige og offentlige organer og sammenslutninger heraf.
2. Investeringer skal tage sigte på opfyldelsen af forpligtelser i forbindelse med miljømål, ydelse af økosystemtjenester og/eller forpligtelser, som for offentligheden øger herlighedsværdien af skove og træbevoksede arealer i det pågældende område eller forbedringen af økosystemernes modvirkningspotentiale med hensyn til klimaforandringer, uden at udelukke økonomiske fordele på lang sigt.
Artikel 26
Investeringer i skovbrugsteknologier og i forarbejdning, mobilisering og afsætning af skovprodukter
1. Støtte i henhold til artikel 21, stk. 1, litra e), ydes til private skovbrugere, kommuner og sammenslutninger heraf samt til SMV'er til investeringer i forbedring af skovenes potentiale eller i forarbejdning, mobilisering og afsætning, der øger værdien af skovprodukter. På Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer, de mindre øer i Det Ægæiske Hav, jf. forordning (EØF) nr. 2019/93, og i de franske oversøiske departementer kan der også ydes støtte til virksomheder, der ikke er SMV'er.
2. Investeringer til forbedring af skovenes økonomiske værdi skal begrundes for så vidt angår de forventede forbedringer af skovene på en eller flere bedrifter og kan omfatte investeringer i jordvenlige og ressourcevenlige maskiner og fremgangsmåder til høstning.
3. Investeringer i forbindelse med anvendelse af træ som råmateriale eller energikilde begrænses til alle de arbejdsprocesser, der går forud for den industrielle forarbejdning
4. Støtten må ikke overstige den maksimale støttesats, der er fastsat i bilag II.
Artikel 27
Oprettelse af producentsammenslutninger og -organisationer
1. Støtte under denne foranstaltning gives for at lette oprettelsen af producentsammenslutninger og -organisationer i landbrugs- og skovbrugssektoren med henblik på:
a) |
at tilpasse produktionen og outputtet fra producenter, som er medlemmer af sådanne sammenslutninger eller organisationer, til markedskravene |
b) |
i fællesskab at markedsføre varer, herunder forberedelse til salg, centralisering af salg og levering til grossister |
c) |
at fastsætte fælles regler for produktionsinformation, især med hensyn til høst og disponibilitet, og |
d) |
andre aktiviteter, som kan gennemføres af producentsammenslutninger og -organisationer, f.eks. udvikling af erhvervs- og afsætningsfærdigheder og tilrettelæggelse og fremme af innovationsprocesser. |
2. Støtte ydes til producentsammenslutninger og -organisationer, der officielt er anerkendt af en medlemsstats kompetente myndighed på grundlag af en forretningsplan. Den er begrænset til producentsammenslutninger og -organisationer, der er SMV'er.
Medlemsstaterne kontrollerer, at målene i virksomhedsplanen er nået inden for fem år efter anerkendelsen af producentsammenslutningen eller -organisationen.
3. Støtten udbetales på grundlag af en forretningsplan som et fast støttebeløb i årlige rater i højst fem år efter datoen for producentsammenslutningens eller -organisationens anerkendelse og nedsættes gradvis. Støtten beregnes på grundlag af producentsammenslutningens eller -organisationens årlige afsatte produktion. Medlemsstaterne indbetaler først den sidste rate efter at have kontrolleret, at forretningsplanen er gennemført korrekt.
I det første år kan medlemsstaterne udbetale støtte til producentsammenslutningen eller -organisationen beregnet på grundlag af den gennemsnitlige årlige værdi af medlemmernes afsatte produktion i løbet af de tre år, inden de sluttede sig til sammenslutningen eller organisationen. Hvad angår producentsammenslutningerne og -organisationerne i skovbrugssektoren, beregnes støtten på grundlag af den gennemsnitlige afsatte hos sammenslutningens eller organisationens medlemmer i de sidste fem år før godkendelsen, idet den højeste og den laveste værdi ikke medregnes.
4. Støtten må ikke overstige de maksimumssatser og -beløb, der er fastsat i bilag II.
5. Medlemsstaterne kan fortsætte støtte til etablering af producentsammenslutninger, efter at de er blevet anerkendt som producentorganisationer i henhold til betingelserne i forordning (EU) nr. 1308/2013 (24)
Artikel 28
Miljø- og klimavenligt landbrug
1. Medlemsstaterne stiller støtte under denne foranstaltning til rådighed på hele deres område i overensstemmelse med nationale, regionale eller lokale behov og prioriteter. Denne foranstaltning har til hensigt at bevare og fremme de nødvendige ændringer vedrørende landbrugsmetoder, som yder et positivt bidrag til miljøet og klimaet. Det er obligatorisk at medtage denne foranstaltning i programmer for udvikling af landdistrikterne på nationalt og/eller regionalt niveau.
2. Betalinger for miljø- og klimavenligt landbrug ydes til landbrugere, grupper af landbrugere eller grupper af landbrugere og andre arealforvaltere, der frivilligt forpligter sig til at gennemføre operationer, der består af en eller flere miljø- og klimavenlige landbrugsforpligtelser på landbrugsjord, som defineres af medlemsstaterne, herunder, men ikke begrænset til, landbrugsarealet som defineret i artikel 2 i denne forordning. Når det er behørigt begrundet for at nå miljømål, kan der ydes betalinger for miljø- og klimavenligt landbrug til andre arealforvaltere eller grupper af andre arealforvaltere.
3. Betalinger for miljø- og klimavenligt landbrug ydes kun for forpligtelser, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske standarder, der er fastsat i henhold til kapitel I i afsnit VI i forordning (EF) nr. 1306/2013, relevante kriterier og minimumsaktiviteter, der er fastsat i henhold til artikel 4, stk. 1, litra c), nr. ii) og iii), i forordning (EU) nr. 1307/2013, og relevante minimumskrav til brug af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler samt andre relevante obligatoriske krav indført under national ret. Alle disse krav identificeres i programmet.
4. Medlemsstaterne bestræber sig på at sikre, at personer, der påtager sig at gennemføre operationer under denne foranstaltning, gives den viden og de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre sådanne operationer. De kan gøre det gennem f.eks. forpligtelsesrelateret ekspertrådgivning og/eller ved at betinge støtten under denne foranstaltning af opnåelse af relevant uddannelse.
5. Forpligtelser under denne foranstaltning skal gennemføres for en periode på fem til syv år. Hvor det er nødvendigt for at opnå eller fastholde de miljømæssige fordele, der søges opnået, kan medlemsstaterne imidlertid fastsætte en længere periode i deres programmer for udvikling af landdistrikterne for bestemte typer forpligtelser, herunder om de årlige forlængelser efter afslutningen af den indledende periode. For nye forpligtelser, som følger direkte efter den forpligtelse, der er blevet varetaget i den indledende periode, kan medlemsstaterne fastsætte en kortere periode i deres programmer for udvikling af landdistrikterne.
6. Betalingerne ydes på årsbasis og skal kompensere støttemodtagerne for alle eller en del af deres ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de påtagne forpligtelser. Om nødvendigt kan de også dække transaktionsomkostninger op til en værdi af 20 % af præmien for forpligtelserne til at drive miljø- og klimavenligt landbrug. Hvis forpligtelserne er iværksat af grupper af landbrugere eller grupper af landbrugere og andre arealforvaltere, er den maksimale sats 30 %.
Ved beregning af de i første afsnit omhandlede betalinger fratrækker medlemsstaterne det nødvendige beløb for at udelukke finansiering både efter nærværende forordning og efter forordning (EU) Nr. 1306/2013 af de praksisser, der omhandles i artikel 43 i forordning (EU) nr. 1306/2013
I behørigt begrundede tilfælde i forbindelse med operationer, der vedrører miljøbevarelse, kan støtte tildeles som en fast procentsats eller et engangsbeløb pr. enhed for forpligtelser til at afstå fra kommerciel anvendelse af arealer beregnet på grundlag af ekstraomkostninger og indkomsttab.
7. Hvor det er påkrævet med henblik på at sikre en effektiv anvendelse af foranstaltningen, kan medlemsstaterne bruge den procedure, der er nævnt i artikel 49, stk. 3, til udvælgelse af støttemodtagere.
8. Støtten må ikke overstige de maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag II.
Der kan ikke ydes støtte under denne foranstaltning til forpligtelser, der er omfattet af foranstaltningen for økologisk landbrug.
9. Støtten kan med henblik på bevarelse og på bæredygtig anvendelse og udvikling af genetiske ressourcer i landbruget ydes til operationer, der ikke er omfattet af bestemmelserne i stk. 1-8. Sådanne forpligtelser kan opfyldes af andre støttemodtagere end de i stk. 2 omhandlede.
10. For at sikre, at der defineres miljø- og klimavenlige landbrugsforpligtelser i overensstemmelse med Unionens prioriteter for udvikling af landdistrikterne, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 83 om følgende:
a) |
betingelserne vedrørende forpligtelser til udbredelse af husdyrbrug |
b) |
betingelserne vedrørende forpligtelser til at opdrætte lokale racer, der er i fare for at gå tabt for landbruget, eller bevare plantegenetiske ressourcer, der er truet af genetisk erosion, og |
c) |
definitionen af støtteberettigede operationer i henhold til stk. 9. |
11. For at sikre udelukkelse af dobbeltfinansiering som omhandlet i stk. 6, andet afsnit, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 83 vedrørende fastsættelse af den beregningsmetode, der skal anvendes, herunder i tilfælde af tilsvarende foranstaltninger i henhold til artikel 43 i forordning (EU) nr. 1306/2013
Artikel 29
Økologisk landbrug
1. Støtte i henhold til denne foranstaltning ydes pr. ha landbrugsareal til landbrugere eller grupper af landbrugere, der forpligter sig til på frivillig basis at overgå til eller opretholde økologiske landbrugsmetoder og metoder som defineret i forordning (EF) nr. 834/2007, og som er aktive landbrugere som omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) nr. 1307/2013
2. Støtte ydes kun til forpligtelser, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske standarder, der er fastsat i henhold til kapitel I i afsnit VI i forordning (EF) nr. 1306/2013 de relevante kriterier og minimumsaktiviteter, der er fastsat i henhold til artikel 4, stk. 1, litra c), nr. ii) og iii), i forordning (EU) nr. DP/2013, relevante minimumskrav til brug af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler samt andre relevante obligatoriske krav indført under national ret. Alle disse krav identificeres i programmet.
3. Forpligtelser i henhold til denne foranstaltning skal indgås for en periode på fem til syv år. Ydes der støtte til omlægning til økologisk landbrug, kan medlemsstaterne fastlægge en kortere indledende periode svarende til omlægningsperioden. Ydes der støtte til vedligeholdelse af økologisk landbrug, kan medlemsstaterne i deres programmer for udvikling af landdistrikterne foreskrive en årlig forlængelse efter afslutningen af den indledende periode. For nye forpligtelser vedrørende vedligeholdelse, som følger direkte efter den forpligtelse, der er varetaget i den indledende periode, kan medlemsstaterne fastlægge en kortere periode i deres programmer for udvikling af landdistrikterne.
4. Betalingerne ydes på årsbasis og skal kompensere støttemodtagerne for alle eller en del af deres ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de påtagne forpligtelser. Om nødvendigt kan de også dække transaktionsomkostninger til en værdi af op til 20 % af præmien for forpligtelserne til at drive miljøvenligt skovbrug. Hvis forpligtelserne er iværksat af grupper af landbrugere, er den maksimale sats 30 %.
Ved beregning af de i første afsnit omhandlede betalinger fratrækker medlemsstaterne det nødvendige beløb for at udelukke dobbeltfinansiering af de praksisser, der omhandles i artikel 43 i forordning (EU) nr. 1307/2013.
5. Støtten må ikke overstige de maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag II.
6. For at sikre udelukkelse af dobbeltfinansiering som omhandlet i stk. 4, andet afsnit, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 83 vedrørende fastsættelse af den beregningsmetode, der skal anvendes.
Artikel 30
Natura 2000 og betalinger i henhold til vandrammedirektivet
1. Støtte under denne foranstaltning ydes på årsbasis pr. ha landbrugsareal eller pr. ha skov til støttemodtagerne for at kompensere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af ulemper i de pågældende områder i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 92/43/EØF, direktiv 2009/147/EF og vandrammedirektivet.
Ved beregning af støtte i henhold til denne foranstaltning fratrækker medlemsstaterne det nødvendige beløb for at udelukke dobbeltfinansiering de praksisser, der omhandles i artikel 43 i forordning (EU) nr. 1307/2013.
2. Der ydes støtte til landbrugere og til private skovbrugere og sammenslutninger af private skovbrugere. I behørigt begrundede tilfælde kan der også ydes støtte til andre arealforvaltere.
3. Støtte til landbrugerne i forbindelse med direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF ydes kun i forbindelse med ulemper som følge af krav, der er mere vidtgående end god landbrugs- og miljømæssig stand, som fastsat i artikel 94 og bilag II til Rådets forordning (EU) nr. 1306 /2013 og de relevante kriterier og minimumsaktiviteter, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra c), nr. ii) og iii), i forordning (EU) nr. 1307/2013.
4. Støtte til landbrugere i forbindelse med vandrammedirektivet ydes kun i forbindelse med specifikke krav, som:
a) |
blev indført ved vandrammedirektivet, er i overensstemmelse med indsatsprogrammerne for vandområdeplanerne med henblik på at nå nævnte direktivs miljømål og er mere vidtgående end de foranstaltninger, der kræves for at gennemføre andre EU-retsforskrifter om beskyttelse af vand |
b) |
er mere vidtgående end de lovbestemte forvaltningskrav og de betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand, som er omhandlet i kapitel I i afsnit VI i forordning (EU) nr. 1306/2013, og de relevante kriterier og minimumsaktiviteter, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra c), nr. ii) og iii), i forordning (EU) nr. 1307/2013 |
c) |
er mere vidtgående end det beskyttelsesniveau, som var fastsat i EU-retten på det tidspunkt, hvor vandrammedirektivet blev vedtaget, jf. artikel 4, stk. 9, i nævnte direktiv, og |
d) |
indebærer store ændringer i arealudnyttelsen og/eller omfattende restriktioner i landbrugspraksis, som resulterer i væsentlige indkomsttab. |
5. De krav, der er omhandlet i stk. 3 og 4, skal være identificeret i programmet.
6. Der kan udbetales støtte for følgende arealer:
a) |
Natura 2000-landbrugs- og skovbrugsområder, der er udpeget i henhold til direktiv 92/43/EØF og 2009/147/EF |
b) |
andre afgrænsede naturbeskyttelsesområder, hvor landbruget eller skovbruget er pålagt miljøbetingede begrænsninger, og som bidrager til gennemførelsen af artikel 10 i direktiv 92/43/EØF, under forudsætning af, at disse områder må for hvert program for udvikling af landdistrikterne ikke overstige 5 % af de udpegede Natura 2000-områder, som er omfattet af dets territoriale anvendelsesområde |
c) |
landbrugsområder, der er omfattet af vandområdeplaner i henhold til vandrammedirektivet. |
7. Støtten må ikke overstige de maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag I.
8. For at sikre udelukkelse af dobbeltfinansiering som omhandlet i stk. 1, andet afsnit, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 83 vedrørende fastsættelse af den beregningsmetode, der skal anvendes.
Artikel 31
Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger
1. Betalinger til landbrugere i bjergområder og andre områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger ydes på årsbasis pr. ha landbrugsareal for helt eller delvis at kompensere landbrugere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af hindringerne for landbrugsproduktionen i det pågældende område.
Ekstraomkostninger og indkomsttab beregnes i forhold til områder, der ikke er påvirket af naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger, under hensyntagen til betalinger i henhold til afsnit III, kapitel 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013
Ved beregningen af ekstraomkostninger og indkomsttab kan medlemsstaterne i behørigt begrundede tilfælde differentiere betalingsniveauet under hensyntagen til:
— |
hvor alvorlige de konstaterede permanente begrænsninger, der påvirker landbrugsaktiviteter, er |
— |
landbrugssystemet. |
2. Betalingerne ydes til landbrugere, som forpligter sig til at drive landbrug i områder, der er udpeget i henhold til artikel 32, og som er aktive landbrugere som omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) nr. 1307/2013.
3. Betalingerne fastsættes på et niveau mellem det minimums- og maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag I. I behørigt begrundede tilfælde kan disse betalinger forhøjes under hensyntagen til særlige omstændigheder, som skal begrundes i programmerne for udvikling af landdistrikterne.
4. Medlemsstaterne sørger for gradvis nedsættelse af betalinger over et minimumsareal pr. bedrift, som angives i programmet, medmindre ydelsen kun dækker minimumsbetalinger pr. hektar pr. år som fastsat i bilag II.
I tilfælde af en juridisk person eller en gruppe af fysiske eller juridiske personer kan medlemsstaterne anvende gradvis nedsættelse for betalinger i forbindelse med medlemmer af disse juridiske personer eller grupper på betingelse af, at:
a) |
den nationale lovgivning tillader de enkelte medlemmer at varetage rettigheder og forpligtelser svarende til dem, der indehaves af enkelte landbrugere med status som leder for bedriften, navnlig hvad angår deres økonomiske, sociale og skattemæssige status, og |
b |
disse enkelte medlemmer har bidraget til at styrke de pågældende juridiske personers eller gruppers landbrugsstrukturer. |
5. Ud over de betalinger, som omhandles i stk. 2, kan medlemsstaterne yde betalinger under denne foranstaltning mellem 2014 og 2020 til støttemodtagere i områder, der var støtteberettiget i henhold til artikel 36, litra a), nr. ii), i forordning (EF) nr. 1698/2005 i programmeringsperioden 2007-2013. For støttemodtagere i områder, som ikke længere er støtteberettiget efter den nye afgrænsning, der er omhandlet i artikel 32, stk. 3, nedsættes disse betalinger gradvis over en periode på højst fire år. Denne periode påbegynder på den dato, hvor afgrænsningen i henhold til artikel 32, stk. 3, er afsluttet, dog senest i 2018. Disse betalinger starter på højst 80 % af den gennemsnitlige betaling, der fastsættes i programmet for programmeringsperioden 2007-2013 i henhold til artikel 36, litra a), nr. ii), i forordning (EF) nr. 1698/2005, og slutter senest i 2020 på højst 20 %. Når anvendelsen af gradvis nedsættelse resulterer i, at betalingsniveauet når 25 EUR, kan medlemsstaterne fortsætte betalingerne på dette niveau, indtil udfasningsperioden er afsluttet.
Efter afslutningen af denne afgrænsning modtager støttemodtagere i områder, der stadig er støtteberettiget, fuld betaling i henhold til denne foranstaltning.
Artikel 32
Udpegning af områder med naturbetingede og andre specifikke begrænsninger
1. Medlemsstaterne udpeger på grundlag af stk. 2, 3 og 4 områder, som er støtteberettiget i henhold til artikel 31 i følgende kategorier:
a) |
bjergområder |
b) |
andre områder end bjergområder med betydelige naturbetingede begrænsninger og |
c) |
andre områder med særlige begrænsninger. |
2. For at komme i betragtning til betalingerne i henhold til artikel 31 skal bjergområder være kendetegnet ved en betydelig begrænsning af mulighederne for anvendelse af jorden og en betydelig stigning i produktionsomkostningerne, som skyldes følgende:
a) |
Højden over havet resulterer i meget vanskelige klimaforhold, der afkorter vækstperioden væsentligt. |
b) |
I en lavere højde skråner terrænet i størstedelen af området så meget, at der ikke kan benyttes maskiner, eller at der kræves meget dyrt specialudstyr, eller der er tale om en kombination af disse to faktorer, der hver især resulterer i en mindre alvorlig ulempe, men som tilsammen indebærer en tilsvarende ulempe. |
Områder nord for den 62. breddegrad og visse tilstødende områder skal betragtes som bjergområder.
3. For at komme i betragtning til betalingerne i henhold til artikel 31 anses andre områder end bjergområder for at have betydelige naturbetingede begrænsninger, hvis mindst 60 % af landbrugsarealet opfylder mindst ét af de kriterier, der er anført i bilag III, inden for den angivne tærskel.
Overholdelsen af disse betingelser sikres på niveauet af lokale administrative enheder ("LAU 2"-niveau) eller på niveauet for en klart afgrænset lokal enhed, som dækker et enkelt, klart sammenhængende geografisk område med en særskilt økonomisk og administrativ identitet.
Ved afgrænsningen af områder, der er berørt af dette stykke, foretager medlemsstaterne en finjustering baseret på objektive kriterier med det formål at udelukke områder, hvor der er dokumenteret væsentlige naturbetingede begrænsninger som omhandlet i første afsnit, men hvor problemet er blevet løst gennem investeringer eller økonomisk aktivitet eller gennem dokumentation for normal jordproduktivitet, eller hvor der er produktionsmetoder eller landbrugssystemer, der opvejer indkomsttab eller ekstraomkostninger, jf. artikel 31, stk. 1.
4. Andre områder end dem, der er omhandlet i stk. 2 og 3, er støtteberettiget i henhold til artikel 31, hvis de er påvirket af særlige begrænsninger, og arealforvaltningen fortsættes for at bevare eller forbedre miljøet, for at bevare landskabet og opretholde turistpotentialet i området eller for at beskytte kysten.
Områder med særlige begrænsninger omfatter landbrugsområder, hvor de naturlige produktionsforhold er af samme art, og som tilsammen ikke overstiger 10 % af den pågældende medlemsstats areal.
Områder kan desuden også være støtteberettiget i henhold til dette stykke, hvis:
— |
mindst 60 % af landbrugsarealet opfylder mindst to af kriterierne i bilag III, og hvert af kriterierne er opfyldt inden for en margin på højst 20 % af den angivne tærskel, eller |
— |
mindst 60 % af landbrugsarealet består af områder, der opfylder mindst et af kriterierne i bilag III inden for den angivne tærskel, og områder, der opfylder mindst to af kriterierne i bilag III, og hvert af kriterierne er opfyldt inden for en margin på højst 20 % af den angivne tærskel. |
Overholdelsen af disse betingelser sikres på LAU 2-niveau eller på niveauet for en klart afgrænset lokal enhed, som dækker et enkelt, klart sammenhængende geografisk område, der kan defineres som en økonomisk og administrativ enhed. Ved afgrænsning af områder, der er berørt af dette afsnit, foretager medlemsstaterne en finjustering som beskrevet i artikel 32, stk. 3. Områder, der betragtes som støtteberettiget i henhold til dette afsnit, tages i betragtning ved beregning af tærsklen på 10 %, jf. andet afsnit.
Som undtagelse finder første afsnit ikke anvendelse for medlemsstater, hvis hele deres område betragtes som et område, der er præget af særlige ulemper, i henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005 og (EF) nr. 1257/1999.
5. Medlemsstaterne vedlægger deres programmer for udvikling af landdistrikterne:
a) |
den eksisterende eller ændrede afgrænsning, jf. stk. 2 og 4 |
b) |
den nye afgrænsning af de områder, der er nævnt i stk. 3. |
Artikel 33
Dyrevelfærd
1. Betalinger for dyrevelfærd under denne foranstaltning ydes til landbrugere, der på frivillig basis påtager sig at gennemføre operationer, som omfatter en eller flere forpligtelser på dyrevelfærdsområdet, og som er aktive landbrugere som omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) nr. 1307/2013
2. Betalinger for dyrevelfærd ydes kun for forpligtelser, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske normer, som er fastsat i henhold til kapitel I i afsnit VI i forordning (EU) nr. 1306/2013 og andre relevante obligatoriske krav. Disse relevante krav identificeres i programmet.
De pågældende forpligtelser indgås for en periode på et til syv år, som kan forlænges.
3. Betalinger ydes på årsbasis og skal give landbrugerne kompensation for en del af eller samtlige ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af den påtagne forpligtelse. Om nødvendigt kan de også dække transaktionsomkostninger på op til 20 % af præmien for forpligtelser på dyrevelfærdsområdet.
Støtten må ikke overstige det maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag II.
4. For at sikre, at dyrevelfærdsforpligtelserne er i overensstemmelse med den overordnede EU-politik på dette område, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 83 vedrørende definitionen af de områder, hvor dyrevelfærdsstøtte indebærer strengere normer for produktionsmetoder.
Artikel 34
Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse
1. Støtte under denne foranstaltning ydes pr. ha skov til offentlige og private skovbrugere og andre privatretlige og offentlige organer og sammenslutninger heraf, der på frivilligt grundlag påtager sig at gennemføre operationer, som omfatter en eller flere forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug. For statsejede skove kan der kun ydes støtte, hvis det organ, der forvalter skovene, er et privat organ eller en kommune.
For skovbrugsbedrifter over en vis tærskel, som medlemsstaterne fastlægger i deres programmer for udvikling af landdistrikterne, er støtte under stk. 1 betinget af fremlæggelse af de relevante oplysninger fra en skovforvaltningsplan eller tilsvarende instrument i overensstemmelse med bæredygtig skovforvaltning som defineret af ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa i 1993.
2. Betalinger ydes kun for forpligtelser, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske krav, der er fastlagt af den nationale retsakt om skovbrug eller anden relevant national ret. Alle disse krav identificeres i programmet.
Forpligtelser skal indgås for en periode på mellem fem og syv år. Hvor det er nødvendigt og behørigt begrundet, kan medlemsstaterne dog fastsætte en længere periode i deres programmer for udvikling af landdistrikterne for bestemte typer forpligtelser.
3. Betalingerne skal kompensere støttemodtagerne for alle eller en del af deres ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de påtagne forpligtelser. Om nødvendigt kan de også dække transaktionsomkostninger til en værdi af op til 20 % af præmien for forpligtelserne til at drive miljøvenligt skovbrug. Støtten må ikke overstige det maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag II.
I behørigt begrundede tilfælde i forbindelse med operationer, der vedrører miljøbevarelse, kan støtte tildeles som en fast procentsats eller et engangsbeløb pr. enhed for forpligtelser til at afstå fra kommerciel anvendelse af træer og skove beregnet på grundlag af ekstraomkostninger og indkomsttab.
4. Støtte kan ydes til offentlige og private enheder til bevarelse og fremme af skovgenetiske ressourcer til operationer, der ikke er omfattet af stk. 1, 2 og 3.
5. For at sikre effektiv brug af ELFUL's budgetmidler tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 83 vedrørende de typer støtteberettigede operationer, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4.
Artikel 35
Samarbejde
1. Støtte under denne foranstaltning tildeles for at fremme samarbejdsformer, som omfatter mindst to enheder og navnlig:
a) |
samarbejdsstrategier mellem forskellige aktører i Unionens landbrugssektor, skovbrugssektor og i fødevarekæden og andre aktører, der bidrager til at nå målene og prioriteterne i politikken for udvikling af landdistrikterne, herunder producentsammenslutninger, kooperativer og brancheorganisationer |
b) |
oprettelse af klynger og netværk |
c) |
etablering og drift af operationelle grupper af EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed som omhandlet i artikel 56. |
2. Samarbejde i henhold til stk. 1 skal navnlig omfatte følgende:
a) |
pilotprojekter |
b) |
udvikling af nye produkter, processer og teknologier samt ny praksis i landbrugssektoren og fødevare- og skovbrugssektoren |
c) |
samarbejde mellem små aktører om tilrettelæggelse af fælles arbejdsprocesser og deling af faciliteter og ressourcer med henblik på udvikling og/eller markedsføring af turisttjenester med relation til turisme i landdistrikterne |
d) |
horisontalt og vertikalt samarbejde mellem aktører i forsyningskæden om etablering og udvikling af forsyningskæder og lokale markeder |
e) |
salgsfremstød i en lokal sammenhæng i forbindelse med udviklingen af korte forsyningskæder og lokale markeder |
f) |
fælles indsats med henblik på modvirkning af eller tilpasning til klimaforandringer |
g) |
fælles tilgange til miljøprojekter og igangværende miljøpraksis, herunder effektiv vandforvaltning, anvendelse af vedvarende energi og bevarelse af landbrugslandskabet |
h) |
horisontalt og vertikalt samarbejde mellem aktører i forsyningskæden om bæredygtig forsyning af biomasse til brug i fødevarer og energiproduktion og industriprocesser |
i) |
gennemførelse, navnlig af andre grupper af offentlige og private partnere end dem, der er omhandlet i artikel 32, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 1303/2013 af andre lokale udviklingsstrategier end dem, der er omhandlet i artikel 2, nr. 19), i forordning (EU) nr. 1303/2013, og som vedrører en eller flere af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikter |
j) |
udarbejdelse af skovforvaltningsplaner eller tilsvarende instrumenter |
k) |
diversificering af landbrugsaktiviteter til aktiviteter vedrørende sundhedspleje, social integration, lokalsamfundsstøttet landbrug og uddannelse inden for miljø og fødevarer. |
3. Støtte i henhold til stk. 1, litra b), ydes kun til nyoprettede klynger og netværk og dem, der indleder en ny aktivitet.
Støtte til foranstaltninger i henhold til stk. 2, litra a) og b), kan også ydes til individuelle aktører, hvor denne mulighed er fastsat i programmet for udvikling af landdistrikterne.
4. Resultaterne af de enkelte aktørers pilotprojekter, jf. stk. 2, litra a), og operationer, jf. stk. 2, litra b), som udføres i henhold til stk. 3, offentliggøres.
5. Følgende omkostninger, der er knyttet til de former for samarbejde, der henvises til i stk. 1, er berettiget til støtte under denne foranstaltning:
a) |
omkostningerne til undersøgelser af det pågældende område, til gennemførlighedsundersøgelser og til udarbejdelsen af en anden forretningsplan eller en anden skovforvaltningsplan eller tilsvarende eller en anden lokal udviklingsstrategi end den, der er omhandlet i artikel 33 i forordning (EU) nr. 1303/2013 |
b) |
omkostningerne til animering af det pågældende område med henblik på at muliggøre et fælles territorialt projekt eller et projekt, der skal gennemføres af en operationel gruppe under EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed, jf. artikel 56. I forbindelse med klynger kan animering også vedrøre tilrettelæggelse af uddannelse, netværkssamarbejde mellem medlemmerne og ansættelse af nye medlemmer |
c) |
driftsomkostningerne i forbindelse med samarbejdet |
d) |
de direkte omkostninger til specifikke projekter i forbindelse med gennemførelsen af en forretningsplan, en miljøplan, en skovforvaltningsplan eller tilsvarende, en anden lokal udviklingsstrategi end den, der er omhandlet i artikel 33 i forordning (EU) nr. 1303/2013, eller direkte omkostninger til andre aktioner rettet mod innovation, herunder afprøvning |
e) |
omkostningerne til salgsfremstød. |
6. Når en forretningsplan eller en miljøplan eller en skovforvaltningsplan eller tilsvarende eller en udviklingsstrategi gennemføres, kan medlemsstaterne yde støtte, enten som et samlet beløb, som dækker udgifter til samarbejde og projekter, der gennemføres, eller kun dække omkostningerne til samarbejdet og anvende midler fra andre foranstaltninger eller andre EU-fonde til projektets gennemførelse.
Hvis støtten udbetales som et samlet beløb, og det gennemførte projekt falder ind under den type projekter, der er omfattet af en anden foranstaltning i denne forordning, gælder det relevante maksimumsbeløb eller den relevante maksimale støttesats.
7. Samarbejde mellem aktører beliggende i forskellige regioner eller medlemsstater skal også være støtteberettiget.
8. Støtten skal være begrænset til en periode på højst syv år, undtagen for kollektive miljøforanstaltninger i behørigt begrundede tilfælde.
9. Samarbejde under denne foranstaltning kan kombineres med projekter, der støttes af andre EU-midler end ELFUL inden for det samme område. Medlemsstaterne sikrer, at overkompensation som følge af kombinationen af denne foranstaltning med andre nationale støtteinstrumenter eller EU-støtteinstrumenter undgås.
10. For at sikre en effektiv brug af ELFUL's budgetmidler tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 83 vedrørende yderligere specificering af karakteristika for pilotprojekter, klynger, netværk, korte forsyningskæder og lokale markeder, der vil være støtteberettiget, samt vedrørende betingelserne for tildeling af støtte til de typer operationer, der er opført i nærværende artikels stk. 2.
Artikel 36
Risikostyring
1. Støtte under denne foranstaltning omfatter:
a) |
finansielle bidrag til præmier til forsikring af afgrøder, dyr og planter mod landbrugeres økonomiske tab som følge af ugunstige vejrforhold, dyre- eller plantesygdomme, skadedyrsangreb eller en miljøhændelse |
b) |
finansielle bidrag til gensidige fonde til betaling af finansiel kompensation til landbrugere for økonomiske tab som følge af ugunstige vejrforhold eller udbrud af en dyre- eller plantesygdom eller skadedyrsangreb eller en miljøhændelse |
c) |
et redskab til indkomststabilisering i form af finansielle bidrag til gensidige fonde, som yder kompensation til landbrugere for et voldsomt fald i deres indkomst. |
2. I denne artikel forstås ved "landbruger" en aktiv landbruger, jf. betydningen i artikel 9 i forordning EU) nr. 1307/2013
3. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra b) og c), er "gensidig fond" en ordning, som medlemsstaten har godkendt i henhold til sin nationale ret, og som giver de tilsluttede landbrugere mulighed for at forsikre sig selv, hvorved der ydes kompensation til de tilsluttede landbrugere for økonomiske tab som følge af udbrud af ugunstige vejrforhold eller en dyre- eller plantesygdom eller et skadedyrsangreb eller en miljøhændelse eller for et voldsomt fald i deres indkomst.
4. Medlemsstaterne sikrer, at overkompensation som følge af kombinationen af denne foranstaltning og andre nationale støtteinstrumenter eller EU-støtteinstrumenter eller private forsikringsordninger undgås.
5. For at sikre en effektiv brug af ELFUL's -budgetmidler tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 83 vedrørende minimums- og maksimumsløbetiden for de kommercielle lån til gensidige fonde, der er omhandlet i artikel 38, stk. 3, litra b), og artikel 39, stk. 4.
Kommissionen forelægger senest den 31. december 2018 en rapport om gennemførelsen af denne artikel for Europa-Parlamentet og Rådet.
Artikel 37
Afgrøde-, dyre- og planteforsikring
1. Der kan kun ydes støtte i henhold til artikel 36, stk. 1, litra a), til forsikringskontrakter, der dækker ugunstige vejrforhold, en dyre- eller plantesygdom eller et skadedyrsangreb eller en miljøhændelse eller en foranstaltning vedtaget i overensstemmelse med direktiv 2000/29/EF med henblik på at udrydde eller kontrollere en plantesygdom eller et skadedyrsangreb, der tilintetgør mere end 30 % af landbrugerens gennemsnitlige årlige produktion i den foregående treårsperiode eller af et treårsgennemsnit baseret på den foregående femårsperiode, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes. Der kan bruges indekser til at beregne landbrugerens årlige produktion. Den anvendte beregningsmetode skal gøre det muligt at fastsætte den enkelte landbrugers faktiske tab i et givet år.
Målingen af omfanget for tabet kan tilpasses de særlige kendetegn ved hver type produkt ud fra
a) |
biologiske indekser (mængden af tabt biomasse) eller tilsvarende tab af udbytteindeks fastlagt på bedriftsniveau eller på lokalt, regionalt eller nationalt plan eller |
b) |
vejrindekser (mængden af nedbør og temperatur) fastlagt på lokalt, regionalt eller nationalt plan. |
2. Ugunstige vejrforhold eller udbrud af en dyre- eller plantesygdom eller et skadedyrsangreb eller en miljøhændelse skal være officielt anerkendt af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat.
Medlemsstaterne kan, hvor det er hensigtsmæssigt, på forhånd fastsætte kriterier for, hvordan en sådan officiel anerkendelse anses for givet.
3. Der kan kun ydes finansiel kompensation i henhold til artikel 36, stk. 1, litra a), for sygdomme, der er opført på den liste over dyresygdomme, som Verdensorganisationen for Dyresundhed har udarbejdet, eller i bilaget til beslutning 2009/470/EF.
4. Betalingerne fra forsikringen må ikke udligne mere end de samlede udgifter til erstatning for de tab, der er nævnt i stk. 36, stk. 1, litra a), og må ikke være knyttet til noget krav om eller nogen angivelse af arten eller størrelsen af den fremtidige produktion.
Medlemsstaterne kan begrænse størrelsen af den præmie, der er berettiget til støtte, ved at anvende passende lofter.
5. Støtten må ikke overstige det maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag II.
Artikel 38
Gensidige fonde i forbindelse med ugunstige vejrforhold, dyre- og plantesygdomme, skadedyrsangreb og miljøhændelser
1. For at være berettiget til støtte skal den pågældende gensidige fond:
a) |
akkrediteres af den kompetente myndighed i overensstemmelse med national ret |
b) |
have en åben politik over for indbetalinger til og udbetalinger fra fonden |
c) |
have klare regler om fordeling af ansvar for eventuel gæld. |
2. Medlemsstaterne fastsætter regler for oprettelse og forvaltning af de gensidige fonde, navnlig for udbetaling af kompensation til og støtteberettigelse for landbrugere i tilfælde af krise administration og overvågning af reglernes overholdelse. Medlemsstaterne sikrer, at fondsordningerne indeholder regler om sanktioner i tilfælde af forsømmelighed fra landbrugerens side.
Hændelser, som omhandles i artikel 36, stk. 1, litra b), skal være officielt anerkendt af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat.
3. De finansielle bidrag, der er nævnt i artikel 36, stk. 1, litra b), må kun vedrøre:
a) |
de administrative omkostninger ved at oprette den gensidige fond fordelt degressivt over højst tre år |
b) |
de beløb, som den gensidige fond betaler som finansiel kompensation til landbrugere. Desuden kan det finansielle bidrag vedrøre renter på kommercielle lån, som den gensidige fond har optaget for at betale finansiel kompensation til landbrugere i tilfælde af krise. |
Der kan kun ydes støtte i henhold til artikel 36, stk. 1, litra b), til dækning af tab som følge af ugunstige vejrforhold, en dyre- eller plantesygdom, et skadedyrsangreb eller en foranstaltning vedtaget i overensstemmelse med direktiv 2000/29/EF med henblik på at udrydde eller kontrollere en plantesygdom eller et skadedyrsangreb eller en miljøhændelse, der tilintetgør mere end 30 % af landbrugerens gennemsnitlige årlige produktion i den foregående treårsperiode eller af et treårsgennemsnit baseret på den foregående femårsperiode, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes. Der kan bruges indekser til at beregne landbrugerens årlige produktion. Den anvendte beregningsmetode skal gøre det muligt at fastsætte den enkelte landbrugers faktiske tab i et givet år.
Der ydes ikke bidrag af offentlige midler til startkapital.
4. Der kan ydes finansiel kompensation i henhold til artikel 36, stk. 1, litra b), for sygdomme, der er opført på den liste over dyresygdomme, som Verdensorganisationen for Dyresundhed har udarbejdet, eller i bilaget til beslutning 2009/470/EF.
5. Støtten må ikke overstige den maksimale støttesats, der er fastsat i bilag II.
Medlemsstaterne kan begrænse de omkostninger, der er berettiget til støtte, ved at fastsætte:
a) |
lofter pr. fond |
b) |
passende lofter pr. enhed. |
Artikel 39
Indkomststabiliseringsredskab
1. Støtte i henhold til artikel 36, stk. 1, litra c), ydes kun, hvis faldet i indtægter overstiger 30 % af de gennemsnitlige årlige indtægter for den enkelte landbruger i den foregående treårsperiode eller af et treårsgennemsnit baseret på den foregående femårsperiode, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes. Indkomst i artikel 36, stk. 1, litra c), omfatter summen af indtægter, som landbrugeren modtager fra markedet, herunder enhver form for offentlig støtte, med fradrag af inputomkostninger. Betalinger fra den gensidige fond til landbrugerne skal udligne mindre end 70 % af indkomsttabet i det år, hvor producenten bliver berettiget til at modtage denne bistand.
2. For at være berettiget til støtte skal den pågældende gensidige fond:
a) |
akkrediteres af den kompetente myndighed i overensstemmelse med national ret |
b) |
have en åben politik over for indbetalinger til og udbetalinger fra fonden |
c) |
have klare regler om fordeling af ansvar for eventuel gæld. |
3. Medlemsstaterne fastsætter regler for oprettelse og forvaltning af de gensidige fonde, navnlig for udbetaling af kompensation til landbrugere i tilfælde af krise og for administration og overvågning af reglernes overholdelse. Medlemsstaterne sikrer, at fondsordningerne indeholder regler om sanktioner i tilfælde af forsømmelighed fra landbrugerens side.
4. De finansielle bidrag, der er nævnt i artikel 36, stk. 1, litra c), må kun vedrøre:
a) |
de administrative omkostninger ved at oprette den gensidige fond fordelt degressivt over højst tre år |
b) |
de beløb, som den gensidige fond betaler som finansiel kompensation til landbrugere. Desuden kan det finansielle bidrag vedrøre renter på kommercielle lån, som den gensidige fond har optaget for at betale finansiel kompensation til landbrugere i tilfælde af krise. Der ydes ikke bidrag af offentlige midler til startkapital. |
5. Støtten må ikke overstige det maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag II.
Artikel 40
Finansiering af supplerende nationale direkte betalinger i Kroatien
1. Der kan ydes støtte til landbrugere, der er berettiget til supplerende nationale direkte betalinger i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1307/2013 Betingelserne i nævnte artikel finder også anvendelse på støtte, der ydes i henhold til nærværende artikel.
2. Den støtte, der ydes en landbruger for årene 2014, 2015 og 2016, må ikke overstige forskellen mellem:
a) |
det niveau for direkte betalinger, der er gældende i Kroatien i det pågældende år i henhold til artikel 17 i forordning (EU) nr. 1307/2013, og |
b) |
45 % af det tilsvarende niveau for disse direkte betalinger, der gælder fra 2022. |
3. Unionens bidrag til støtte tildelt i henhold til denne artikel i Kroatien for årene 2014, 2015 og 2016 må ikke overstige 20 % af dets respektive årlige ELFUL-tildeling.
4. Satsen for ELFUL-bidraget til supplering af de direkte betalinger må ikke overstige 80 %.
Artikel 41
Regler for gennemførelsen af foranstaltningerne
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler for gennemførelsen af foranstaltningerne i denne afdeling i forbindelse med:
a) |
procedurer for udvælgelse af de myndigheder eller organer, som tilbyder rådgivningstjenester for landbrugere og skovbrugere, bedriftsforvaltnings- og vikarordninger og nedtrapning af støtten i henhold til de rådgivningstjenester, der er omhandlet i artikel 15 |
b) |
medlemsstatens vurdering af de fremskridt, der er gjort i forretningsplanen, betalingsmuligheder samt regler for adgang til andre foranstaltninger for unge landbrugere under foranstaltningen for bedrifts- og erhvervsudvikling, som er omhandlet i artikel 19 |
c) |
omregning til andre enheder end dem, der anvendes i bilag II, og omregningssatser for dyr til husdyrenheder (LU) i henhold til foranstaltninger i artikel 28, 29, 33 og 34 |
d) |
muligheden for at anvende standardantagelser om ekstraomkostninger og indkomsttab i henhold til foranstaltningerne i artikel 28-31, 33 og 34 og kriterier for beregningen |
e) |
beregning af støtte, når en operation er berettiget til støtte under mere end én foranstaltning. |
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 84.
LEADER
Artikel 42
Lokale aktionsgrupper under LEADER
1. Foruden de opgaver, der er omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) nr. 1303/2013 kan lokale aktionsgrupper også udføre yderligere opgaver, som forvaltningsmyndigheden og/eller betalingsorganet delegerer til dem.
2. De lokale aktionsgrupper kan anmode om udbetaling af et forskud fra det kompetente betalingsorgan, hvis der ifølge programmet for udvikling af landdistrikterne er mulighed for dette. Forskuddet må ikke overstige 50 % af den offentlige støtte i relation til de løbende omkostninger og animeringsomkostningerne.
Artikel 43
LEADERopstartssæt
Støtte til lokaludvikling under Leader kan også omfatte et "Leaderopstartssæt" for lokale samfund, der ikke gennemførte Leader i programmeringsperioden 2007-2013. Leaderopstartssættet består af støtte til kapacitetsopbygning og små pilotprojekter. Støtte under Leaderopstartssættet er ikke betinget af, at der forelægges en lokal udviklingsstrategi under Leader.
Artikel 44
Samarbejdsaktiviteter under LEADER
1. Den støtte, der er omhandlet i artikel 35, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1303/2013 ydes til:
a) |
samarbejdsprojekter i en medlemsstat (interterritorialt samarbejde) eller samarbejdsprojekter mellem områder i flere medlemsstater eller med områder i tredjelande (tværnationalt samarbejde) |
b) |
forberedende teknisk bistand til interterritoriale og tværnationale samarbejdsprojekter på betingelse af, at lokale aktionsgrupper er i stand til at påvise, at de overvejer at gennemføre et konkret projekt. |
2. Foruden andre lokale aktionsgrupper kan partnerne i en lokal aktionsgruppe under ELFUL være:
a) |
en gruppe af lokale offentlige og private partnere i et landdistrikt, som gennemfører en lokal udviklingsstrategi i eller uden for EU |
b) |
en gruppe af lokale offentlige og private partnere i et ikkelanddistrikt, som gennemfører en lokal udviklingsstrategi. |
3. I tilfælde, hvor samarbejdsprojekter ikke bliver udvalgt af de lokale aktionsgrupper, indfører medlemsstaterne et system til løbende ansøgning.
De offentliggør de nationale eller regionale administrative procedurer vedrørende udvælgelsen af tværnationale samarbejdsprojekter og en liste over støtteberettigede udgifter senest to år efter datoen for godkendelse af deres programmer for udvikling af landdistrikterne.
Den kompetente myndighed skal godkende samarbejdsprojekterne senest fire måneder efter datoen for forelæggelsen af projektansøgningen.
4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de godkendte tværnationale samarbejdsprojekter.
KAPITEL II
Fælles bestemmelser for flere foranstaltninger
Artikel 45
Investeringer
1. Er det sandsynligt, at en investeringsoperation vil have negative virkninger på miljøet, er dens berettigelse til støtte fra ELFUL betinget en vurdering af den forventede miljøbelastning. Denne vurdering af miljøbelastningen gennemføres i overensstemmelse med ret, der finder særlig anvendelse på den type investering.
2. Udgifter, der er berettiget til støtte fra ELFUL, begrænses til:
a) |
opførelse, erhvervelse, herunder leasing, eller forbedring af fast ejendom |
b) |
køb eller leje med købsforpligtelse af nye maskiner og nyt udstyr op til aktivets markedsværdi |
c) |
generalomkostninger i forbindelse med de i litra a) og b) nævnte udgifter, f.eks. honorarer til arkitekter, ingeniører og konsulenter, honorarer til rådgivning om miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, herunder gennemførlighedsundersøgelser. Gennemførlighedsundersøgelser forbliver støtteberettigede udgifter, også når ingen udgifter i henhold til litra a) og b) afholdes på basis af deres resultater |
d) |
følgende immaterielle investeringer: erhvervelse eller udvikling af computersoftware og erhvervelse af patentrettigheder, licenser, ophavsret eller varemærker |
e) |
udgifter til udarbejdelse af skovforvaltningsplaner og tilsvarende. |
3. Ved investeringer i landbrug er køb af rettigheder til landbrugsproduktion, betalingsrettigheder, dyr, etårige planter og udplantning heraf ikke støtteberettiget. I tilfælde af genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer eller katastrofale hændelser i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, litra b), kan udgifter til køb af dyr dog være støtteberettigede udgifter.
4. Modtagere af investeringsrelateret støtte kan anmode om udbetaling af et forskud på op til 50 % af den offentlige støtte i relation til investeringen fra de kompetente betalingsorganer, hvis denne mulighed indgår i programmet for udvikling af landdistrikterne.
5. Driftskapital, der er accessorisk og tilknyttet en ny investering i landbrugs- eller skovbrugssektoren, som modtager støtte fra ELFUL gennem et finansielt instrument i henhold til artikel 37 i forordning (EU) nr. 1303/2013, kan være støtteberettigede udgifter. Sådanne støtteberettigede udgifter må ikke overstige 30 % af de samlede støtteberettigede udgifter til investeringen. Den relevante anmodning skal være behørigt begrundet.
6. For at tage hensyn til de særlige forhold vedrørende bestemte typer investeringer tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 83 vedrørende fastsættelse af betingelserne for, at andre omkostninger i forbindelse med leasingkontrakter og brugt udstyr kan betragtes som støtteberettigede udgifter, og vedrørende fastlæggelse af de typer vedvarende energiinfrastruktur, der er berettigede til støtte.
Artikel 46
Investeringer i kunstvanding
1. Med forbehold af nærværende forordnings artikel 45 er det i forbindelse med kunstvanding i nye og eksisterende kunstvandingsområder kun investeringer, der opfylder betingelserne i denne artikel, som betragtes som støtteberettigede udgifter.
2. En vandområdeplan som krævet i henhold til vandrammedirektivet er meddelt Kommissionen for hele det område, hvor investeringen skal foretages, såvel som i alle andre områder, hvis miljø kan påvirkes af investeringen. De foranstaltninger, der træffes under vandområdeplanen i overensstemmelse med artikel 11 i vandrammedirektivet, og som er relevante for landbrugssektoren, skal være angivet i det relevante indsatsprogram.
3. Måling af vandanvendelsen med henblik på måling af vand på niveauet for den støttede investering forefindes eller indføres som led i investeringen.
4. En investering i en forbedring af et eksisterende kunstvandingsanlæg eller et element i kunstvandingsinfrastrukturer er støtteberettiget, hvis det på forhånd vurderes, at det som et minimum vil medføre potentielle vandbesparelser på mellem 5 og 25 % i overensstemmelse med de tekniske parametre i det eksisterende anlæg eller den eksisterende infrastruktur.
Hvis investeringen påvirker grund- eller overfladevandområder, hvis status er blevet identificeret som mindre end god i den relevante vandområdeplan på grund af vandkvantitet:
a) |
skal investeringen sikre en effektiv nedsættelse af vandforbruget på niveau med investeringen på mindst 50 % af den potentielle vandbesparelse, som investeringen muliggør |
b) |
hvis der er tale om en investering for en enkelt landbrugsbedrift, medfører investeringen også en nedsættelse af bedriftens samlede vandforbrug på mindst 50 % af den potentielle vandbesparelse, som investeringen muliggør. Bedriftens samlede vandforbrug omfatter vand, som sælges af bedriften. |
Ingen af betingelserne i stk. 4 finder anvendelse på en investering i et eksisterende anlæg, som udelukkende påvirker energieffektiviteten, eller en investering i opførelse af et reservoir eller en investering i brugen af recirkulationsvand, som ikke berører et grund- eller overfladevandområde.
5. En investering, som resulterer i en nettoforøgelse af kunstvandingsområder, der påvirker et givet grund- eller overfladevandområde, er kun støtteberettiget, hvis:
a) |
vandområdets status er blevet identificeret som mindre end god i den relevante vandområdeplan på grundlag af vandkvantiteten, og |
b) |
en miljøanalyse viser, at der ikke vil være nogen betydelig negativ miljøindvirkning som følge af investeringen; en sådan miljøanalyse gennemføres af en kompetent myndighed eller med denne myndigheds godkendelse og kan også omfatte grupper af bedrifter. |
De områder, der ikke er kunstvandet, men hvor et kunstvandingsanlæg har været aktivt indtil for nylig, og som medtages og berettiges i programmet, kan betragtes som kunstvandingsområder med henblik på at afgøre nettoforøgelsen af kunstvandingsområdet.
6. Uanset stk. 5, litra a), kan en investering, der resulterer i en nettoforøgelse af en landbrugsbedrifts kunstvandingsområde, stadig være støtteberettiget, hvis:
a) |
investeringen kombineres med en investering i et eksisterende kunstvandingsanlæg eller element i kunstvandingsinfrastrukturen, hvis det på forhånd vurderes, at det som et minimum vil medføre potentielle vandbesparelser på mellem 5 og 25 % i overensstemmelse med de tekniske parametre i det eksisterende anlæg eller den eksisterende infrastruktur, og |
b) |
investeringen sikrer en effektiv nedsættelse af vandforbruget på niveau med investeringen som helhed på mindst 50 % af den potentielle vandbesparelse, som investeringen muliggør i det eksisterende kunstvandingsanlæg eller element i infrastrukturen. |
Undtagelsesvis finder betingelsen i stk. 5, litra a), endvidere ikke anvendelse på investeringer i installation af et nyt kunstvandingsanlæg, som forsynes med vand fra et eksisterende reservoir, der er godkendt af de kompetente myndigheder inden den 31. oktober 2013, hvis følgende betingelser er opfyldt:
— |
det pågældende reservoir er angivet i den relevante vandområdeplan og er underkastet kontrolkravene i artikel 11, stk. 3, litra e), i vandrammedirektivet |
— |
den 31. oktober 2013 var der enten en maksimalgrænse for den samlede vandindvinding fra reservoiret eller et påkrævet minimumsniveau for flowet i de vandområder, der var berørt af reservoiret |
— |
den pågældende maksimalgrænse eller minimumsniveauet for flowet er i overensstemmelse med betingelserne i artikel 4 i vandrammedirektivet, og |
— |
den pågældende investering medfører ikke en vandindvinding, der går ud over den maksimalgrænse, der var gældende den 31. oktober 2013, eller en nedsættelse af flowniveauet i de berørte vandområder under det krævede minimumsniveau, der var gældende den 31. oktober 2013. |
Artikel 47
Regler for arealrelaterede betalinger
1. Det antal hektar, der er omfattet af en forpligtelse i henhold til artikel 28, 29 og 34, kan variere fra år til år, hvis:
a) |
denne mulighed er fastsat i programmet for udvikling af landdistrikterne |
b) |
den pågældende forpligtelse ikke gælder for faste parceller, og |
c) |
opfyldelsen af forpligtelsernes mål ikke bringes i fare. |
2. Hvis alle eller en del af arealerne med tilsagn eller hele bedriften overdrages til en anden person i løbet af det pågældende tilsagns periode, kan forpligtelsen, eller en del heraf svarende til det overdragede areal, overtages for den resterende del af perioden af denne anden person eller ophøre, og uden at der kræves tilbagebetaling for den periode, hvor forpligtelsen påhvilede støttemodtageren.
3. Hvis støttemodtageren ikke er i stand til fortsat at opfylde de indgåede forpligtelser, fordi bedriften eller en del af bedriften er genstand for jordfordeling eller offentlige eller af myndighederne godkendte indgreb som led i fysisk planlægning, træffer medlemsstaten de fornødne foranstaltninger til, at forpligtelserne kan tilpasses bedriftens nye situation. Er en sådan tilpasning ikke mulig, ophører forpligtelsen, uden at der kræves tilbagebetaling for den periode, hvor forpligtelsen påhvilede støttemodtageren.
4. Tilbagebetaling af støtte er ikke påkrævet i tilfælde af force majeure og ekstraordinære omstændigheder som omhandlet i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1306/2013
5. Stk. 2, for så vidt angår tilfælde af overdragelse af hele landbrugsbedriften, og stk. 4 gælder også for forpligtelser i henhold til artikel 33.
6. For at sikre en effektiv gennemførelse af arealrelaterede foranstaltninger og sikre Unionens finansielle interesser tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 83, der fastsætter betingelser vedrørende omlægning eller justering af forpligtelser i henhold til foranstaltningerne i artikel 28, 29, 33 og 34 samt specificerer andre situationer, hvor tilbagebetaling af støtten ikke er påkrævet.
Artikel 48
Revisionsklausul
Der indføres en bestemmelse om revision for operationer, der er iværksat i henhold til artikel 28, 29, 33 og 34, for at sikre deres tilpasning i tilfælde af ændringer af de relevante obligatoriske standarder, krav eller forpligtelser, der er omhandlet i disse artikler, som forpligtelserne skal række videre end. Revisionsklausulen omfatter også tilpasninger, der er nødvendige for at undgå dobbeltfinansiering under både denne forordning og forordning (EU) nr. 1307/2013 af de praksisser, der omhandles i artikel 43 i forordning (EU) nr. 1307/2013 i tilfælde af ændringer af disse praksisser.
Operationer i henhold til artikel 28, 29, 33 og 34, der rækker ud over den nuværende programmeringsperiode, skal indeholde en bestemmelse om revision, således at de kan tilpasses de juridiske rammer for den følgende programmeringsperiode.
Hvis en sådan tilpasning ikke accepteres af støttemodtageren, ophører forpligtelsen, uden at der kræves tilbagebetaling for den periode, hvor forpligtelsen påhvilede støttemodtageren.
Artikel 49
Udvælgelse af operationer
1. Uden at det berører artikel 34, stk. 3, litra d), i forordning (EU) nr. 1303/2013 fastlægger forvaltningsmyndigheden for programmet for udvikling af landdistrikterne kriterier for udvælgelse af operationer efter samråd med overvågningsudvalget. Formålet med udvælgelseskriterierne er at sikre ligebehandling af ansøgerne, bedre udnyttelse af de finansielle midler og målretning af foranstaltninger i overensstemmelse med EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne. Ved fastlæggelsen og anvendelsen af udvælgelseskriterierne tages proportionalitetsprincippet i betragtning i forbindelse med operationens størrelse.
2. Den myndighed i medlemsstaten, der er ansvarlig for udvælgelsen af operationer, sikrer, at operationerne, med undtagelse af operationerne i henhold til artikel 28-31, 33-34 og 36-39, udvælges i overensstemmelse med de udvælgelseskriterier, der er nævnt i stk. 1, og efter en åben og veldokumenteret procedure.
3. Modtagerne kan, hvis det er relevant, udvælges efter indkaldelse af forslag og under anvendelse af kriterier om økonomisk og miljømæssig effektivitet.
Artikel 50
Definition af landdistrikt
I denne forordning defineres "landdistrikt" af forvaltningsmyndigheden på programniveau. Medlemsstaterne kan i behørigt begrundede tilfælde fastsætte en sådan definition for en foranstaltning eller en type operation.
KAPITEL III
Teknisk bistand og netværkssamarbejde
Artikel 51
Finansiering af teknisk bistand
1. I overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EU) nr. 1306/2013 kan ELFUL anvende op til 0,25 % af sin årlige tildeling til at finansiere de opgaver, der er omhandlet i artikel 58 i forordning (EU) nr. 1303/2013 herunder omkostninger til oprettelse og drift af det europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne, jf. artikel 52, og EIP-netværket, jf. artikel 53, på Kommissionens initiativ og/eller på dennes vegne.
ELFUL kan også finansiere de aktioner, der er omhandlet i artikel 41, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (25), i forhold til EU's angivelser og symboler for kvalitetsordninger.
Disse aktioner gennemføres i henhold til artikel 58 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (26) og eventuelt andre bestemmelser i nævnte forordning og i overensstemmelse med nævnte forordnings gennemførelsesbestemmelser, der finder anvendelse på denne form for budgetgennemførelse.
2. På medlemsstaternes initiativ kan op til 4 % af det samlede beløb for hvert program for udvikling af landdistrikterne afsættes til de opgaver, der er omhandlet i artikel 59 i forordning (EU) nr. 1303/2013 og omkostninger i forbindelse med forberedende arbejde for afgrænsning af områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger, jf. artikel 32.
Omkostninger i forbindelse med det godkendelsesorgan, der er omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) nr. 1306/2013 er ikke støtteberettiget i henhold til dette stykke.
Inden for denne grænse på 4 % afsættes der et beløb til oprettelse og drift af det nationale landdistriktsnetværk, jf. artikel 54.
3. Hvad angår programmer for udvikling af landdistrikterne, som både omfatter mindre udviklede regioner og andre regioner, kan ELFUL's bidragssats for teknisk bistand, som er omhandlet i artikel 59, stk. 3, fastsættes ved at tage hensyn til den antalsmæssigt mest udbredte type af regioner i programmet.
Artikel 52
Europæisk netværk for udvikling af landdistrikterne
1. I overensstemmelse med artikel 51, stk. 1, oprettes der et europæisk netværk for udvikling af landdistrikterne med henblik på netværkssamarbejde mellem nationale netværk, organisationer og administrationer, der er involveret i udviklingen af landdistrikterne på EU-plan.
2. Netværkssamarbejdet gennem det europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne har til formål at:
a) |
øge inddragelsen af alle interesserede parter, og navnlig fra landbrugs- og skovbrugssektoren og andre sektorer i landdistrikterne, i gennemførelsen af udviklingen af landdistrikterne |
b) |
forbedre kvaliteten af programmerne for udvikling af landdistrikterne |
c) |
spille en rolle i forhold til at informere den brede offentlighed om fordelene ved politikken for udvikling af landdistrikterne |
d) |
støtte evalueringen af programmerne for udvikling af landdistrikterne. |
3. Netværket har til opgave at:
a) |
indsamle, analysere og formidle oplysninger om aktioner vedrørende udvikling af landdistrikterne |
b) |
yde støtte til evalueringsprocesser og indsamling og forvaltning af oplysninger |
c) |
indsamle, konsolidere og formidle god praksis for udvikling af landdistrikterne på EU-plan, herunder om evalueringsmetoder og -redskaber |
d) |
oprette og drive tematiske grupper og/eller workshopper med henblik på at lette udvekslingen af ekspertise og støtte gennemførelsen, overvågningen samt videreudviklingen af politikken for udvikling af landdistrikterne |
e) |
informere om udviklingen i landdistrikter i Unionen og i tredjelande |
f) |
tilrettelægge møder og seminarer på EU-plan for dem, der er aktivt involveret i udviklingen af landdistrikterne |
g) |
støtte de nationale netværk og tværnationale samarbejdsinitiativer samt støtte udvekslingen vedrørende foranstaltninger og erfaringer på området landdistriktsudvikling med netværk i tredjelande |
h) |
specielt for lokale aktionsgrupper:
|
4. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter den organisatoriske struktur og drift af det europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 84.
Artikel 53
Netværket for det europæiske innovationspartnerskab
1. Et EIP-netværk etableres for at støtte EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed som omhandlet i artikel 55 i overensstemmelse med artikel 51, stk. 1. Det skal muliggøre netværkssamarbejde mellem operationelle grupper, rådgivningstjenester og forskere.
2. EIP-netværkets mål er at:
a) |
lette udvekslingen af ekspertise og god praksis |
b) |
etablere en dialog mellem landbrugere og forskningsverdenen og lette inddragelsen af alle interessenter i vidensudvekslingsprocessen. |
3. EIP-netværket har til opgave at:
a) |
stille en helpdeskfunktion til rådighed og informere de vigtigste aktører om EIP |
b) |
tilskynde til oprettelse af operationelle grupper og informere om de muligheder, som EU's politikker indebærer |
c) |
lette iværksættelse af klyngeinitiativer og pilot- eller demonstrationsprojekter, som blandt andet kan vedrøre følgende tilfælde:
|
d) |
indsamle og formidle information inden for EIP, herunder forskningsresultater og nye teknologier af relevans for innovation og udveksling af viden samt udvekslinger på innovationsområdet med tredjelande. |
4. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter EIP-netværkets organisatoriske struktur og drift. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 84.
Artikel 54
Nationale landdistriktsnetværk
1. Hver medlemsstat opretter et nationalt landdistriktsnetværk, der grupperer de organisationer og administrationer, som er involveret i udvikling af landdistrikterne. Det partnerskab, der er nævnt i artikel 5 i forordning (EU) nr. 1303/2013 indgår også i det nationale landdistriktsnetværk.
Medlemsstater med regionale programmer kan forelægge et specifikt program til oprettelse og drift af deres nationale netværk for landdistrikterne til godkendelse.
2. Netværkssamarbejdet i det nationale landdistriktsnetværk har til formål at:
a) |
øge interessenternes inddragelse i gennemførelsen af udviklingen af landdistrikterne |
b) |
forbedre kvaliteten af gennemførelsen af programmerne for udvikling af landdistrikterne |
c) |
informere den brede offentlighed og potentielle støttemodtagere om politikken for udvikling af landdistrikterne og finansieringsmulighederne |
d) |
fremme innovation i landbrug, fødevareproduktion, skovbrug og landdistrikter. |
3. Støtte fra ELFUL i henhold til artikel 51, stk. 3, anvendes til:
a) |
de strukturer, der er nødvendige for at drive netværket |
b) |
udarbejdelse og gennemførelse af en handlingsplan, der mindst omfatter følgende:
|
4. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler for oprettelse og drift af nationale landdistriktsnetværk og indholdet af de specifikke programmer, der er omhandlet i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 84.
AFSNIT IV
EIP FOR LANDBRUGETS PRODUKTIVITET OG BÆREDYGTIGHED
Artikel 55
Mål
1. Formålet med EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed er at:
a) |
fremme en ressourceeffektiv, økonomisk levedygtig, produktiv, konkurrencedygtig, klimavenlig og resistent landbrugs- og skovbrugssektor med lave emissioner, der gør fremskridt hen imod økologiske landbrugsproduktionssystemer og fungerer i harmoni med de vigtigste naturressourcer, som landbrug og skovbrug afhænger af |
b) |
bidrage til en vedvarende og bæredygtig forsyning af fødevarer, foder og biomaterialer, herunder eksisterende og nye typer |
c) |
forbedre procedurerne til beskyttelse af miljøet, tilpasse sig klimaforandringerne og reducere disse |
d) |
bygge bro mellem viden om frontlinjeforskning og teknologi og landbrugere, skovforvaltere, landdistrikter, virksomheder, ngo'er og rådgivningstjenester. |
2. EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed søger at nå sine mål ved at:
a) |
skabe værditilvækst gennem en bedre forbindelse mellem forskning og landbrugspraksis og tilskyndelse til bredere anvendelse af tilgængelige innovationsforanstaltninger |
b) |
fremme en hurtigere og mere omfattende gennemførelse af innovative løsninger i praksis og |
c) |
informere forskersamfundet om forskningsbehov inden for landbrugspraksis. |
3. ELFUL bidrager til målene for EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed gennem støtte, jf. artikel 35, i de operationelle grupper under EIP, der er omhandlet i artikel 56, og EIP-netværket, der er omhandlet i artikel 53.
Artikel 56
Operationelle grupper
1. Operationelle grupper under EIP udgør en del af EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed. De oprettes af interesserede aktører, såsom landbrugere, forskere, rådgivere og de involverede virksomheder i landbrugs- og fødevaresektoren, som er relevante for at nå målene i EIP.
2. Operationelle grupper under EIP etablerer interne procedurer til at sikre gennemsigtighed i deres drift og beslutningstagning og til at undgå interessekonflikter.
3. Medlemsstaterne afgør inden for rammerne af deres programmer, i hvilket omfang de støtter de operationelle grupper.
Artikel 57
Operationelle gruppers opgaver
1. De operationelle grupper under EIP udarbejder en plan, der indeholder følgende:
a) |
en beskrivelse af det innovative projekt, der skal udvikles, afprøves, tilpasses eller gennemføres |
b) |
en beskrivelse af de forventede resultater og bidraget til målet under EIP om at øge produktiviteten og den bæredygtige ressourceforvaltning. |
2. Ved gennemførelsen af deres innovative projekter skal de operationelle grupper:
a) |
træffe beslutninger om udarbejdelsen og gennemførelsen af nyskabende aktioner og |
b) |
gennemføre nyskabende aktioner via foranstaltninger, der finansieres ved hjælp af programmerne for udvikling af landdistrikterne. |
3. De operationelle grupper formidler resultaterne af deres projekt, navnlig gennem EIP-netværket.
AFSNIT V
FINANSIELLE BESTEMMELSER
Artikel 58
Midler og deres fordeling
1. Uden at det berører nærværende artikels stk. 5, 6 og 7, beløber Unionens samlede støtte til udvikling af landdistrikterne i henhold til denne forordning for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 sig til 84 936 mio. EUR i 2011-priser i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020.
2. 0,25 % af de i stk. 1 nævnte midler afsættes til Kommissionen til teknisk bistand, jf. artikel 51, stk. 1.
3. Med henblik på programmering og efterfølgende opførelse i Unionens almindelige budget indekseres de beløb, der er omhandlet i stk. 1, med 2 % årligt.
4. Den årlige fordeling pr. medlemsstat af de i stk. 1 nævnte beløb efter fradrag af det beløb, der er angivet i stk. 2, er fastsat i bilag I.
5. Midler overført af en medlemsstat i henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 skal fratrækkes fra de beløb, der er blevet tildelt denne medlemsstat i overensstemmelse med stk. 4.
6. De midler, der overføres til ELFUL i medfør af artikel 7, stk. 2, og artikel 14, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, og de midler, der overføres til ELFUL i medfør af artikel 10b og 136 i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (27) for kalenderåret 2013, skal også indgå i den årlige fordeling, der er omhandlet i stk. 4.
7. For at tage hensyn til udviklinger vedrørende den årlige fordeling, der er omhandlet i stk. 4, herunder de i stk. 5 og 6 omhandlede overførsler, for at foretage tekniske tilpasninger uden at ændre de samlede tildelinger eller for at tage hensyn til andre ændringer fastsat ved en retsakt efter vedtagelsen af denne forordning tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 83, stk. 5, med henblik på at revidere de i bilag I fastsatte lofter.
8. I forbindelse med tildelingen af den resultatreserve, der er omhandlet i artikel 22, stk. 3 og 4, i forordning (EU) nr. 1303/2013 skal de disponible formålsbestemte indtægter, der er indsamlet i henhold til artikel 43 i forordning (EU) nr. 1306/2013 til ELFUL, lægges til de beløb, der er omhandlet i artikel 20 i forordning (EU) nr. 1303/2013. Disse disponible formålsbestemte indtægter tildeles medlemsstaterne i forhold til deres andel af det samlede støttebeløb fra ELFUL.
Artikel 59
ELFUL's bidrag
1. I beslutningen om godkendelse af et program for udvikling af landdistrikterne fastsættes det maksimale bidrag fra ELFUL til programmet. I de relevante tilfælde angives bevillingerne til de mindre udviklede regioner klart i beslutningen.
2. ELFUL's bidrag beregnes på grundlag af de støtteberettigede offentlige udgifter.
3. I programmerne for udvikling af landdistrikterne fastsættes en enkelt bidragssats fra ELFUL for alle foranstaltninger. Når det er relevant, fastsættes der en særskilt ELFUL-bidragssats for de mindre udviklede regioner, regionerne i den yderste periferi og de mindre øer i Det Ægæiske Hav i den betydning, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 2019/93, såvel som for overgangsregionerne. Den maksimale ELFUL-bidragssats udgør:
a) |
85 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i de mindre udviklede regioner, regionerne i den yderste periferi og de mindre øer i Det Ægæiske Hav i den betydning, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 2019/93 |
b) |
75 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i alle regioner med et BNP pr. indbygger for perioden 2007-2013 på mindre end 75 % af gennemsnittet for EU-25 i referenceperioden, men med et BNP pr. indbygger på over 75 % af det gennemsnitlige BNP for EU-27 |
c) |
63 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i andre overgangsregioner end dem, der er omhandlet i litra b) |
d) |
53 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i de øvrige regioner. |
Minimumssatsen for ELFUL's bidrag udgør 20 %.
4. Uanset stk. 3 udgør det maksimale bidrag fra ELFUL:
a) |
80 % for de foranstaltninger, som er nævnt i artikel 14, 27 og 35, til lokaludvikling under Leader som omhandlet i artikel 32 i forordning (EU) nr. 1303/2013 og til operationer i henhold til artikel 19, stk. 1, litra a), nr. i). Denne sats kan forhøjes til højst 90 % for programmerne for de mindre udviklede regioner, for regionerne i den yderste periferi, de mindre øer i Det Ægæiske Hav i den betydning, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 2019/93, og for overgangsregionerne omhandlet i stk. 3, litra b) og c) |
b) |
75 % for de operationer, der bidrager til målene for miljø og afbødning af og tilpasning til klimaforandringer i henhold til artikel 17, 21, stk. 1, litra a) og b), artikel 28, 29, 30, 31 og 34. |
c) |
100 % for finansielle instrumenter på EU-plan som omhandlet i artikel 38, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1303/2013 |
d) |
bidragssatsen for den pågældende foranstaltning forhøjet med yderligere 10 procentpoint for bidrag til finansielle instrumenter som omhandlet i artikel 38, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1303/2013 |
e) |
100 % for operationer, der modtager støtte fra midler overført til ELFUL i medfør af artikel 7, stk. 2, og artikel 14, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 |
f) |
100 % for et beløb på 500 mio. EUR i 2011-priser, der er tildelt Portugal, og for et beløb på 7 mio. EUR i 2011-priser, der er tildelt Cypern, på betingelse af, at disse medlemsstater den 1. januar 2014 eller derefter modtager finansiel bistand i henhold til artikel 136 og 143 i TEUF, indtil 2016, hvor anvendelsen af denne bestemmelse tages op til fornyet vurdering |
g) |
For de medlemsstater, der den 1. januar 2014 eller derefter modtager finansiel bistand i henhold til artikel 136 og 143 i TEUF, kan den ELFUL-bidragssats, der følger af anvendelsen af artikel 24, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013, forhøjes med højst yderligere 10 procentpoint op til højst samlet 95 %, for udgifter, som disse medlemsstater skal betale i de første to år af gennemførelsen af programmet for udvikling af landdistrikterne. Den ELFUL-bidragssats, der ville finde anvendelse uden denne undtagelse, skal imidlertid overholdes for de samlede offentlige udgifter, der er afholdt i programmeringsperioden. |
5. Mindst 5 % og for Kroatiens vedkommende 2,5 % af ELFUL's samlede bidrag til programmet for udvikling af landdistrikterne er forbeholdt Leader.
6. Mindst 30 % at det samlede bidrag fra ELFUL til programmet for udvikling af landdistrikterne er forbeholdt foranstaltninger, der gennemføres i medfør af følgende artikler: artikel 17 for klima- og miljørelaterede investeringer; artikel 21, 28, 29 og 30, med undtagelse af betalinger relateret til vandrammedirektivet; samt artikel 31, 32 og 34.
Første afsnit gælder ikke for regionerne i den yderste periferi og medlemsstaternes oversøiske territorier.
7. Hvis en medlemsstat forelægger både et nationalt program og et sæt regionale programmer, gælder stk. 5 og 6 ikke for det nationale program. ELFUL-bidraget til det nationale program tages i betragtning ved beregning af den procentdel, der er omhandlet i stk. 5 og 6 for hvert regionale program, i forhold til det pågældende regionale programs andel af den nationale tildeling.
8. Udgifter, der medfinansieres af ELFUL, medfinansieres ikke af bidrag fra strukturfondene, fra Samhørighedsfonden eller fra noget andet EU-finansieringsinstrument.
9. Offentlige udgifter til støtte til virksomheder må ikke overstige de støttegrænser, der er fastsat for statsstøtte, medmindre andet er fastsat i denne forordning.
Artikel 60
Udgifternes støtteberettigelse
1. Uanset artikel 65, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1303/2013 kan det i tilfælde af hasteforanstaltninger som følge af naturkatastrofer fastsættes i programmerne for udvikling af landdistrikterne, at udgifter vedrørende ændringer af programmet kan starte fra den dato, hvor naturkatastrofen fandt sted.
2. Udgifter kan kun komme i betragtning til et bidrag fra ELFUL, hvis de er påløbet i forbindelse med operationer, som der er truffet beslutning om af det pågældende programs forvaltningsmyndighed eller under dennes ansvar, og i henhold til udvælgelseskriterierne i artikel 49.
Med undtagelse af generalomkostninger som omhandlet i artikel 45, stk. 2, litra c), for så vidt angår investeringer i foranstaltninger, som hører under anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF, er det kun udgifter, der er afholdt, efter at en ansøgning er blevet indgivet til den kompetente myndighed, der betragtes som støtteberettiget.
Medlemsstaterne kan i deres programmer fastsætte, at kun udgifter, som er afholdt, efter at ansøgningen om støtte er blevet godkendt af den kompetente myndighed, er støtteberettiget.
3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på artikel 51, stk. 1 og 2.
4. Der skal fremlægges belæg for modtagernes betalinger i form af fakturaer og dokumenter, der beviser betalingen. Hvis dette ikke er muligt, skal betalinger underbygges af dokumenter med tilsvarende bevisværdi, undtagen for støtteformerne i henhold til artikel 67, stk. 1, litra b), c) og d), i forordning (EU) nr. 1303/2013
Artikel 61
Støtteberettigede udgifter
1. Hvis driftsomkostninger er omfattet af støtte i henhold til denne forordning, er følgende typer omkostninger støtteberettiget:
a) |
driftsomkostninger |
b) |
personaleomkostninger |
c) |
uddannelsesomkostninger |
d) |
omkostninger i forbindelse med public relations |
e) |
finansielle omkostninger |
f) |
omkostninger til netværkssamarbejde. |
2. Undersøgelser er kun støtteberettigede udgifter, hvis de er knyttet til en specifik operation under programmet eller de specifikke målsætninger og mål for programmet.
3. Naturalydelser i form af levering af bygge- og anlægsarbejder, varer, tjenesteydelser og jord og fast ejendom, for hvilke ingen kontantbetalinger dokumenteret ved fakturaer eller bilag med en tilsvarende bevisværdi er foretaget, kan være støtteberettiget, forudsat at betingelserne i artikel 69 i forordning (EU) nr. 1303/2013 er opfyldt.
Artikel 62
Foranstaltningernes verificerbarhed og kontrollerbarhed
1. Medlemsstaterne sørger for, at alle de foranstaltninger for udvikling af landdistrikterne, som de har til hensigt at gennemføre, kan verificeres og kontrolleres. Derfor skal forvaltningsmyndigheden og betalingsorganet for hvert program for udvikling af landdistrikterne foretage en forudgående vurdering af verificerbarheden og kontrollerbarheden af de foranstaltninger, der skal indgå i programmet for udvikling af landdistrikterne. Forvaltningsmyndigheden og betalingsorganet forpligter sig ligeledes til at vurdere verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltninger under gennemførelsen af programmet for udvikling af landdistrikterne. Ved forhåndsvurderinger og vurderinger i løbet af gennemførelsesperioden skal der tages hensyn til resultaterne af kontroller i den tidligere og den nuværende programmeringsperiode. Hvis vurderingen viser, at foranstaltningernes verificerbarhed og kontrollerbarhed ikke er opfyldt, skal de pågældende foranstaltninger justeres i overensstemmelse hermed.
2. Hvor der ydes støtte på grundlag af standardomkostninger eller ekstraomkostninger og indkomsttab, sørger medlemsstaterne for, at de relevante beregninger er tilstrækkelige og nøjagtige og fastlagt på forhånd på grundlag af en rimelig, retfærdig og verificerbar beregning. Med henblik på dette skal et organ, som er funktionelt uafhængigt af de myndigheder, der er ansvarlige for programgennemførelsen, og som besidder den rigtige ekspertise, foretage beregningerne eller bekræfte, at beregningerne er korrekte og nøjagtige. En erklæring, der bekræfter, at beregningerne er korrekte og nøjagtige, indgår i programmet for udvikling af landdistrikterne.
Artikel 63
Forskud
1. Betaling af forskud er betinget af, at der stilles en bankgaranti eller en tilsvarende garanti på 100 % af forskuddet. Hvad angår offentlige støttemodtagere, udbetales forskuddet til kommuner, regionale myndigheder og sammenslutninger heraf samt til offentligretlige organer.
En facilitet, der gives som en garanti fra en offentlig myndighed, anses for at svare til en garanti som omhandlet i første afsnit, forudsat at myndigheden forpligter sig til at betale de beløb, der er omfattet af garantien, hvis retten til det udbetalte forskud ikke fastslås.
2. Garantien kan frigives, når det kompetente betalingsorgan har fastslået, at de faktiske udgifter, der svarer til det offentlige bidrag til operationen, overstiger forskuddet.
AFSNIT VI
FORVALTNING, KONTROL OG OFFENTLIGGØRELSE
Artikel 64
Kommissionens ansvar
For at sikre, at der i forbindelse med delt forvaltning udøves forsvarlig økonomisk forvaltning i overensstemmelse med artikel 317 i TEUF, gennemfører Kommissionen de foranstaltninger og den kontrol, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 1306/2013
Artikel 65
Medlemsstaternes ansvar
1. Medlemsstaterne vedtager alle love og administrative bestemmelser i overensstemmelse med artikel 58, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 for at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes effektivt.
2. Medlemsstaterne udpeger følgende myndigheder for hvert program for udvikling af landdistrikterne:
a) |
forvaltningsmyndigheden, der er ansvarlig for forvaltningen af det pågældende program, og som enten kan være et offentligt eller et privat organ på nationalt eller regionalt plan eller medlemsstaten selv, når den udfører denne opgave |
b) |
det godkendte betalingsorgan i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 1306/2013 |
c) |
godkendelsesorganet i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 1306/2013. |
3. For hvert enkelt program for udvikling af landdistrikterne sørger medlemsstaterne for, at de relevante forvaltnings- og kontrolsystemer er blevet etableret på en sådan måde, at der sikres en klar opgavedeling mellem forvaltningsmyndigheden og de andre organer. Det påhviler medlemsstaterne at sørge for, at systemerne fungerer effektivt i hele programmeringsperioden.
4. Medlemsstaterne definerer klart forvaltningsmyndighedens og betalingsorganets opgaver og under Leader de lokale aktionsgruppers opgaver med hensyn til anvendelsen af støtteberettigelses- og udvælgelseskriterier og udvælgelsesproceduren for projektet.
Artikel 66
Forvaltningsmyndigheden
1. Forvaltningsmyndigheden er ansvarlig for, at programmet forvaltes og gennemføres effektivt og korrekt, og skal navnlig:
a) |
sikre, at der er et tilstrækkelig sikkert elektronisk system til registrering, vedligeholdelse, forvaltning og rapportering af de statistiske oplysninger om programmet og gennemførelsen, som er nødvendige med henblik på overvågning og evaluering, især oplysninger, der er nødvendige for at overvåge fremskridtene i forhold til de opstillede mål og prioriteter |
b) |
senest den 31. januar og 31. oktober i hvert af programmets år give Kommissionen relevante indikatordata om operationer, der er udvalgt til finansiering, herunder oplysninger om output og finansielle indikatorer |
c) |
sørge for, at støttemodtagere og andre organer, der er involveret i gennemførelsen af operationer:
|
d) |
sikre, at forhåndsevalueringen, jf. artikel 55 i forordning (EU) nr. 1303/2013 svarer til evaluerings- og overvågningssystemet, og acceptere og sende den til Kommissionen |
e) |
sikre, at den evalueringsplan, der er omhandlet i artikel 56 i forordning (EU) nr. [ 1303CSF/2013], er på plads, og at den efterfølgende programevaluering, der er omhandlet i artikel 57 i forordning (EU) nr. 1303/2013, gennemføres inden for de tidsfrister, der er fastlagt i forordningen, og sikre, at sådanne evalueringer er i overensstemmelse med overvågnings- og evalueringssystemet og forelægge dem for overvågningsudvalget og Kommissionen |
f) |
give overvågningsudvalget de oplysninger og dokumenter, der kræves for at overvåge programmets gennemførelse på baggrund af dets særlige mål og prioriteter |
g) |
udarbejde den årlige statusrapport, herunder samlede overvågningstabeller, og sende den til Kommissionen, efter at den er godkendt af overvågningsudvalget |
h) |
sørge for, at betalingsorganet modtager alle nødvendige oplysninger, navnlig om procedurer og eventuel kontrol i forbindelse med operationer, der er udvalgt til finansiering, inden betalinger godkendes |
i) |
sikre offentlig omtale af programmet, herunder via det nationale landdistriktsnetværk, ved at informere potentielle støttemodtagere, erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og økonomiske interesseorganisationer, organer, der fremmer ligestilling mellem mænd og kvinder, og de berørte ikkestatslige organisationer, herunder miljøorganisationer, om de muligheder, som programmet byder på, og reglerne for at få adgang til midler fra fonden samt underrette modtagere af EU-bidrag og offentligheden generelt om den rolle, som EU spiller i programmet. |
2. Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden kan udpege et eller flere formidlende organer, herunder lokale myndigheder, regionaludviklingsorganer eller ikkestatslige organisationer, der skal varetage forvaltningen og gennemførelsen af operationer til udvikling af landdistrikterne.
Når en del af forvaltningsmyndighedens opgaver uddelegeres til et andet organ, har den fortsat det fulde ansvar for, at de pågældende opgaver forvaltes og gennemføres effektivt og korrekt. Forvaltningsmyndigheden sørger for, at der træffes passende forholdsregler, så det andet organ kan indhente alle nødvendige oplysninger og informationer med henblik på udførelsen af disse opgaver.
3. Når et tematisk underprogram, jf. artikel 7, er medtaget i programmet for udvikling af landdistrikterne, kan forvaltningsmyndigheden udpege et eller flere formidlende organer, herunder lokale myndigheder, lokale aktionsgrupper eller ikkestatslige organisationer, til at varetage forvaltningen og gennemførelsen af denne strategi. Stk. 2 finder også anvendelse i dette tilfælde.
Forvaltningsmyndigheden sørger for, at operationer under og output af dette tematiske delprogram identificeres særskilt under hensyntagen til det overvågnings- og evalueringssystem, der er omhandlet i artikel 67.
4. Med forbehold af den rolle, som betalingsorganer og andre organer, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 1306/2013 spiller, kan der udpeges et koordineringsorgan med henblik på at sikre en sammenhængende forvaltning af midlerne og etablere en forbindelse mellem Kommissionen og de nationale forvaltningsmyndigheder, når en medlemsstat har mere end ét program.
5. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter ensartede betingelser for anvendelsen af kravene om information og offentlig omtale som omhandlet i stk. 1, litra i).
AFSNIT VII
OVERVÅGNING OG EVALUERING
KAPITEL I
Generelle bestemmelser
Artikel 67
Overvågnings- og evalueringssystem
I overensstemmelse med dette afsnit udarbejdes der et fælles overvågnings- og evalueringssystem i samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne, som vedtages af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 84.
Artikel 68
Mål
Overvågnings- og evalueringssystemet skal sigte mod at:
a) |
påvise fremskridt og resultater af politikken for udvikling af landdistrikterne og vurdere virkningen, effektiviteten, gennemslagskraften og relevansen af indgreb i politikken for udvikling af landdistrikterne |
b) |
bidrage til en mere målrettet støtte til udvikling af landdistrikterne |
c) |
støtte en fælles læreproces vedrørende overvågning og evaluering. |
Artikel 69
Fælles indikatorer
1. Der opstilles en liste over fælles indikatorer vedrørende udgangssituationen og den økonomiske gennemførelse, outputtet, resultaterne og virkningerne af programmet og for hvert program i det overvågnings- og evalueringssystem, der er fastsat i artikel 67, for at muliggøre aggregering af data på EU-plan.
2. De fælles indikatorer skal baseres på tilgængelige oplysninger og være forbundet med strukturen og målsætningerne for politikken for udvikling af landdistrikterne og gøre det muligt at vurdere fremskridt, effektivitet og gennemslagskraft af gennemførelsen af politikken i forhold til målsætningerne og målene på EU-plan, nationalt plan og programplan. De fælles effektindikatorer baseres på tilgængelige oplysninger.
3. Evalueringseksperten kvantificerer virkningerne af programmet som målt på grundlag af effektindikatorerne. På grundlag af dokumentation fra evalueringerne af den fælles landbrugspolitik, herunder evalueringerne af programmerne for udvikling af landdistrikterne, vurderer Kommissionen med hjælp fra medlemsstaterne den samlede virkning af alle instrumenterne inden for den fælles landbrugspolitik.
Artikel 70
Elektronisk informationssystem
Vigtige oplysninger om programmets gennemførelse, om hver operation, som er udvalgt til finansiering, og om gennemførte operationer, der er nødvendige til overvågning og evaluering, herunder væsentlige oplysninger om hver støttemodtager og hvert projekt, registreres og opbevares elektronisk.
Artikel 71
Oplysninger
Modtagere af støtte under foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne og lokale aktionsgrupper forpligter sig til at give forvaltningsmyndigheden og/eller udpegede evalueringseksperter eller andre organer, der udpeges til at udføre opgaver på dennes vegne, alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne overvåge og evaluere programmet, navnlig med hensyn til at opfylde bestemte mål og prioriteter.
KAPITEL II
Overvågning
Artikel 72
Overvågningsprocedurer
1. Forvaltningsmyndigheden og overvågningsudvalget, jf. artikel 47 i forordning (EU) nr. 1303/2013 overvåger kvaliteten af gennemførelsen af programmet.
2. Forvaltningsmyndigheden og overvågningsudvalget overvåger det enkelte program for udvikling af landdistrikterne ved hjælp af økonomiske indikatorer, outputindikatorer og målindikatorer.
Artikel 73
Overvågningsudvalg
Medlemsstater med regionale programmer kan nedsætte et nationalt overvågningsudvalg til at samordne gennemførelsen af disse programmer med den nationale strategi og udnyttelsen af de finansielle midler.
Artikel 74
Overvågningsudvalgets ansvar
Overvågningsudvalget påser, at programmet for udvikling af landdistrikterne gennemføres effektivt og giver resultater. Med henblik herpå skal overvågningsudvalget foruden at varetage de funktioner, der er omhandlet i artikel 49 i forordning (EU) nr. 1303/2013
a) |
høres og afgive udtalelse inden for fire måneder efter afgørelsen om programmets godkendelse om kriterierne for udvælgelse af finansierede operationer, som revideres på grundlag af programmeringsbehovene |
b) |
gennemgå aktiviteter og output vedrørende de fremskridt, der gøres i forbindelse med gennemførelsen af evalueringsplanen for programmet |
c) |
navnlig gennemgå foranstaltninger i programmet vedrørende opfyldelsen af forhåndsbetingelser, som henhører under forvaltningsmyndighedens ansvarsområder, og orienteres om foranstaltninger vedrørende opfyldelsen af andre forhåndsbetingelser |
d) |
deltage i det nationale landdistriktsnetværk for at udveksle oplysninger om gennemførelsen af programmet, og |
e) |
behandle og godkende de årlige gennemførelsesrapporter, før de sendes til Kommissionen. |
Artikel 75
Årlig gennemførelsesrapport
1. Senest den 30. juni 2016 og senest den 30. juni hvert efterfølgende år til og med 2024 forelægger medlemsstaten Kommissionen en årlig gennemførelsesrapport om gennemførelsen af programmet for udvikling af landdistrikterne i det foregående kalenderår. Den rapport, der forelægges i 2016, skal omfatte kalenderårene 2014 og 2015.
2. Foruden at opfylde kravene i artikel 50 i forordning (EU) nr. 1303/2013 skal de årlige gennemførelsesrapporter indeholde oplysninger om bl.a. finansielle forpligtelser og udgifter pr. foranstaltning samt et resumé af de aktiviteter, der er iværksat i forbindelse med evalueringsplanen.
3. Foruden at opfylde kravene i artikel 50 i forordning (EU) nr. 1303/2013 skal den årlige gennemførelsesrapport, der forelægges i 2017, også omfatte en beskrivelse af gennemførelsen af eventuelle delprogrammer, der er inkluderet i programmet.
4. Foruden at opfylde kravene i artikel 50 i forordning (EU) nr. 1303/2013 skal den årlige gennemførelsesrapport, der forelægges i 2019, også omfatte en beskrivelse af gennemførelsen af eventuelle delprogrammer, der er inkluderet i programmet, og en vurdering af fremskridtene med at sikre en integreret tilgang til anvendelsen af ELFUL og andre af EU's finansielle instrumenter til at støtte territorial udvikling i landdistrikterne, bl.a. gennem lokaludviklingsstrategier.
5. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler for forelæggelsen af de årlige gennemførelsesrapporter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 91.
KAPITEL III
Evaluering
Artikel 76
Generelle bestemmelser
1. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger de elementer, der skal indgå i de forhåndsevalueringer og efterfølgende evalueringer, der er omhandlet i artikel 55 og 57 i forordning (EU) nr. 1303/2013 og som fastsætter minimumskravene for de evalueringsplaner, der er omhandlet i artikel 56 i forordning (EU) nr. 1303/2013. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 84.
2. Medlemsstaterne sikrer, at evalueringerne er i overensstemmelse med den fælles tilgang, der er aftalt i henhold til artikel 67, tilrettelægger produktionen og indsamlingen af de krævede data og giver de forskellige dele af de oplysninger, der kommer fra overvågningssystemet, til evalueringseksperterne.
3. Evalueringsrapporterne stilles til rådighed af medlemsstaterne på internettet og af Kommissionen på dens websted.
Artikel 77
Forhåndsevaluering
Medlemsstaterne sikrer, at forhåndsevalueringseksperten deltager fra et tidligt tidspunkt i processen for udvikling af programmet for udvikling af landdistrikterne, herunder i udviklingen af den analyse, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra b), i udformningen af programmets interventionslogik og i fastsættelsen af programmets mål.
Artikel 78
Efterfølgende evaluering
I 2024 udarbejder medlemsstaterne en efterfølgende evalueringsrapport for hvert af deres programmer for udvikling af landdistrikterne. Denne rapport sendes til Kommissionen senest den 31. december 2024.
Artikel 79
Sammenfatninger af evalueringer
Sammenfatningerne på EU-plan af forhåndsevalueringsrapporterne og de efterfølgende evalueringsrapporter gennemføres under Kommissionens ansvar.
Sammenfatningerne af evalueringsrapporterne afsluttes senest den 31. december i året efter forelæggelsen af de relevante evalueringer.
AFSNIT VIII
KONKURRENCEBESTEMMELSER
Artikel 80
Regler for virksomhederne
Når der i henhold til denne forordning ydes støtte til former for samarbejde mellem virksomheder, må denne støtte kun ydes til de former for samarbejde, som overholder konkurrencereglerne, således som de finder anvendelse i medfør af artikel 206-210 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013
Artikel 81
Statsstøtte
1. Medmindre andet er fastsat i dette afsnit, anvendes artikel 107, 108 og 109 i TEUF på medlemsstaternes støtte til udvikling af landdistrikterne.
2. Artikel 107, 108 og 109 i TEUF gælder ikke for betalinger, som medlemsstaterne foretager i henhold til og i overensstemmelse med denne forordning, eller for supplerende national finansiering som omhandlet i artikel 82 inden for rammerne af artikel 42 i TEUF.
Artikel 82
Supplerende national finansiering
Betalinger fra medlemsstaterne i forbindelse med operationer, der falder ind under anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF, og som har til formål at bidrage yderligere til at finansiere udviklingen af landdistrikterne, hvortil der ydes støtte fra Unionen på et hvilket som helst tidspunkt i programmeringsperioden, medtages af medlemsstaterne i programmet for udvikling af landdistrikterne som omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra j), og godkendes af Kommissionen, hvis de opfylder kriterierne i denne forordning.
AFSNIT IX
KOMMISSIONENS BEFØJELSER, FÆLLES BESTEMMELSER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
KAPITEL I
Kommissionens beføjelser
Artikel 83
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 3, artikel 14, stk. 5, artikel 16, stk. 5, artikel 19, stk. 8, artikel 22, stk. 3, artikel 28, stk. 10 og 11, artikel 29, stk. 6, artikel 30, stk. 8, artikel 33, stk. 4, artikel 34, stk. 5, artikel 35, stk. 10, artikel 36, stk. 5, artikel 45, stk. 6, artikel 47, stk. 6, og artikel 89 tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 3, artikel 14, stk. 5, artikel 16, stk. 5, artikel 19, stk. 8, artikel 22, stk. 3, artikel 28, stk. 10 og 11, artikel 29, stk. 6, artikel 30, stk. 8, artikel 33, stk. 4, artikel 34, stk. 5, artikel 35, stk. 10, artikel 36, stk. 5, artikel 45, stk. 6, artikel 47, stk. 6, og artikel 89 tillægges Kommissionen for en periode på syv år fra datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af syvårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 2, stk. 3, artikel 14, stk. 5, artikel 16, stk. 5, artikel 19, stk. 8, artikel 22, stk. 3, artikel 28, stk. 10 og 11, artikel 29, stk. 6, artikel 30, stk. 8, artikel 33, stk. 4, artikel 34, stk. 5, artikel 35, stk. 10, artikel 36, stk. 5, artikel 45, stk. 6, artikel 47, stk. 6, og artikel 89 omhandlede beføjelse til at vedtage delegerede retsakter kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 3, artikel 14, stk. 5, artikel 16, stk. 5, artikel 19, stk. 8, artikel 22, stk. 3, artikel 28, stk. 10 og 11, artikel 29, stk. 6, artikel 30, stk. 8, artikel 33, stk. 4, artikel 34, stk. 5, artikel 35, stk. 10, artikel 36, stk. 5, artikel 45, stk. 6, artikel 47, stk. 6, og artikel 89 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 84
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg, som benævnes "Udvalget for Udvikling af Landdistrikterne". Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
KAPITEL II
Fælles bestemmelser
Artikel 85
Udveksling af oplysninger og dokumenter
1. Kommissionen opretter et informationssystem i samarbejde med medlemsstaterne med henblik på sikker udveksling af data af fælles interesse mellem Kommissionen og de enkelte medlemsstater. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler for dette systems drift. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 84.
2. Kommissionen sikrer, at der findes et tilstrækkelig sikkert elektronisk system, hvori der kan registreres, vedligeholdes og forvaltes vigtige oplysninger og rapporterer om overvågningen og evalueringen.
Artikel 86
Behandling og beskyttelse af personoplysninger
1. Medlemsstaterne og Kommissionen indsamler personoplysninger for at opfylde deres respektive forpligtelser med hensyn til forvaltningskontrol, overvågning og evaluering i henhold til denne forordning, navnlig forpligtelserne i afsnit VI og VII, og behandler ikke oplysninger på en måde, der er uforenelig med dette formål.
2. Når personoplysninger behandles med henblik på overvågning og evaluering i henhold til afsnit VII, under anvendelse af det sikre elektroniske system, der er omhandlet i artikel 85, anonymiseres de og behandles kun i sammenfattet form.
3. Personoplysninger behandles i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001. Sådanne oplysninger lagres navnlig ikke i en form, der gør det muligt at identificere de registrerede i længere tid, end det er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil de blev indsamlet, eller for hvilke de behandles yderligere, under hensyn til de korteste lagringsperioder, der er fastlagt i gældende national ret og EU-ret.
4. Medlemsstaterne underretter de registrerede om, at deres personoplysninger kan blive behandlet af nationale organer og EU-organer i overensstemmelse med stk. 1, og at de i denne forbindelse nyder de rettigheder, der er fastsat i databeskyttelsesbestemmelserne i henholdsvis direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001.
5. Artikel 111-114 i forordning (EU) nr. 1306/2013 finder anvendelse på denne artikel.
Artikel 87
Generelle bestemmelser om den fælles landbrugspolitik
Forordning (EU) nr. 1306/2013 og bestemmelser vedtaget i medfør deraf anvendes i forbindelse med de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning.
KAPITEL III
Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser
Artikel 88
Forordning (EF) nr. 1698/2005
Forordning (EF) nr. 1698/2005 ophæves.
Forordning (EF) nr. 1698/2005 finder fortsat anvendelse på operationer, der gennemføres i henhold til de programmer, som Kommissionen godkender i henhold til nævnte forordning inden den 1. januar 2014.
Artikel 89
Overgangsbestemmelser
For at lette overgangen fra det system, der blev indført ved forordning (EF) nr. 1698/2005, til det system, der etableres ved denne forordning, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 83, der fastsætter betingelserne for, at støtte godkendt af Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005 kan integreres i den støtte, der ydes i henhold til denne forordning, herunder om teknisk bistand og efterfølgende evalueringer. Disse delegerede retsakter kan også fastsætte betingelserne for overgangen fra støtte til udvikling af landdistrikterne i Kroatien i henhold til forordning (EF) nr. 1085/2006 til støtte, der ydes i henhold til denne forordning.
Artikel 90
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2014.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2013.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
V. JUKNA
Formand
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (Se side 549 i denne EUT).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og (EF) nr. 73/2009 (Se side 608 i denne EUT).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).
(8) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).
(9) Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte (EFT L 142 af 14.5.1998, s. 1).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
(12) Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA) (EUT L 170 af 29.6.2007, s. 1).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(14) EUT C 35 af 9.2.2012 s. 1.
(15) Europa-parlamentets og rådets forordning (EU) nr.1303/2013 af af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterneog Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006. (Se side 549 i denne EUT).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).
(17) Rådets beslutning 2009/470/EF af 25. maj 2009 om visse udgifter på veterinærområdet (EUT L 155 af 18.6.2009, s. 30).
(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1).
(19) Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1).
(20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 (EUT L 39 af 13.2.2008).
(21) Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 af 10. juni 1991 om almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af aromatiserede vine, aromatiserede vinbaserede drikkevarer og aromatiserede cocktails af vinprodukter (EUT L 149 af 14.6.1991, s. 1).
(22) Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1).
(23) Rådets forordning (EØF) nr. 2019/93 af 19. juli 1993 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav (EFT L 184 af 27.7.1993, s. 1).
(24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007. (Se side 671 i denne EUT.)
(25) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer.
(26) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).
(27) Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16).
BILAG I
FORDELING AF UNIONENS STØTTE TIL UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE (2014-2020)
(EUR, løbende priser) |
||||||||
|
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
I ALT 2014-2020 |
Belgien |
78 342 401 |
78 499 837 |
78 660 375 |
78 824 076 |
78 991 202 |
79 158 713 |
79 314 155 |
551 790 759 |
Bulgarien |
335 499 038 |
335 057 822 |
334 607 538 |
334 147 994 |
333 680 052 |
333 187 306 |
332 604 216 |
2 338 783 966 |
Den Tjekkiske Republik |
314 349 445 |
312 969 048 |
311 560 782 |
310 124 078 |
308 659 490 |
307 149 050 |
305 522 103 |
2 170 333 996 |
Danmark |
90 287 658 |
90 168 920 |
90 047 742 |
89 924 072 |
89 798 142 |
89 665 537 |
89 508 619 |
629 400 690 |
Tyskland |
1 178 778 847 |
1 177 251 936 |
1 175 693 642 |
1 174 103 302 |
1 172 483 899 |
1 170 778 658 |
1 168 760 766 |
8 217 851 050 |
Estland |
103 626 144 |
103 651 030 |
103 676 345 |
103 702 093 |
103 728 583 |
103 751 180 |
103 751 183 |
725 886 558 |
Irland |
313 148 955 |
313 059 463 |
312 967 965 |
312 874 411 |
312 779 690 |
312 669 355 |
312 485 314 |
2 189 985 153 |
Grækenland |
601 051 830 |
600 533 693 |
600 004 906 |
599 465 245 |
598 915 722 |
598 337 071 |
597 652 326 |
4 195 960 793 |
Spanien |
1 187 488 617 |
1 186 425 595 |
1 185 344 141 |
1 184 244 005 |
1 183 112 678 |
1 182 137 718 |
1 182 076 067 |
8 290 828 821 |
Frankrig |
1 404 875 907 |
1 408 287 165 |
1 411 769 545 |
1 415 324 592 |
1 418 941 328 |
1 422 813 729 |
1 427 718 983 |
9 909 731 249 |
Kroatien |
332 167 500 |
332 167 500 |
332 167 500 |
332 167 500 |
332 167 500 |
332 167 500 |
332 167 500 |
2 325 172 500 |
Italien |
1 480 213 402 |
1 483 373 476 |
1 486 595 990 |
1 489 882 162 |
1 493 236 530 |
1 496 609 799 |
1 499 799 408 |
10 429 710 767 |
Cypern |
18 895 839 |
18 893 552 |
18 891 207 |
18 888 801 |
18 886 389 |
18 883 108 |
18 875 481 |
132 214 377 |
Letland |
138 327 376 |
138 361 424 |
138 396 059 |
138 431 289 |
138 467 528 |
138 498 589 |
138 499 517 |
968 981 782 |
Litauen |
230 392 975 |
230 412 316 |
230 431 887 |
230 451 686 |
230 472 391 |
230 483 599 |
230 443 386 |
1 613 088 240 |
Luxembourg |
14 226 474 |
14 272 231 |
14 318 896 |
14 366 484 |
14 415 051 |
14 464 074 |
14 511 390 |
100 574 600 |
Ungarn |
495 668 727 |
495 016 871 |
494 351 618 |
493 672 684 |
492 981 342 |
492 253 356 |
491 391 895 |
3 455 336 493 |
Μalta |
13 880 143 |
13 965 035 |
14 051 619 |
14 139 927 |
14 230 023 |
14 321 504 |
14 412 647 |
99 000 898 |
Nederlandene |
87 118 078 |
87 003 509 |
86 886 585 |
86 767 256 |
86 645 747 |
86 517 797 |
86 366 388 |
607 305 360 |
Østrig |
557 806 503 |
559 329 914 |
560 883 465 |
562 467 745 |
564 084 777 |
565 713 368 |
567 266 225 |
3 937 551 997 |
Polen |
1 569 517 638 |
1 567 453 560 |
1 565 347 059 |
1 563 197 238 |
1 561 008 130 |
1 558 702 987 |
1 555 975 202 |
10 941 201 814 |
Portugal |
577 031 070 |
577 895 019 |
578 775 888 |
579 674 001 |
580 591 241 |
581 504 133 |
582 317 022 |
4 057 788 374 |
Rumænien |
1 149 848 554 |
1 148 336 385 |
1 146 793 135 |
1 145 218 149 |
1 143 614 381 |
1 141 925 604 |
1 139 927 194 |
8 015 663 402 |
Slovenien |
118 678 072 |
119 006 876 |
119 342 187 |
119 684 133 |
120 033 142 |
120 384 760 |
120 720 633 |
837 849 803 |
Slovakiet |
271 154 575 |
270 797 979 |
270 434 053 |
270 062 644 |
269 684 447 |
269 286 203 |
268 814 943 |
1 890 234 844 |
Finland |
335 440 884 |
336 933 734 |
338 456 263 |
340 009 057 |
341 593 485 |
343 198 337 |
344 776 578 |
2 380 408 338 |
Sverige |
248 858 535 |
249 014 757 |
249 173 940 |
249 336 135 |
249 502 108 |
249 660 989 |
249 768 786 |
1 745 315 250 |
Det Forenede Kongerige |
371 473 873 |
370 520 030 |
369 548 156 |
368 557 938 |
367 544 511 |
366 577 113 |
365 935 870 |
2 580 157 491 |
I alt EU-28 |
13 618 149 060 |
13 618 658 677 |
13 619 178 488 |
13 619 708 697 |
13 620 249 509 |
13 620 801 137 |
13 621 363 797 |
95 338 109 365 |
Teknisk bistand (0,25 %) |
34 130 699 |
34 131 977 |
34 133 279 |
34 134 608 |
34 135 964 |
34 137 346 |
34 138 756 |
238 942 629 |
I alt |
13 652 279 759 |
13 652 790 654 |
13 653 311 767 |
13 653 843 305 |
13 654 385 473 |
13 654 938 483 |
13 655 502 553 |
95 577 051 994 |
BILAG II
STØTTEBELØB OG STØTTESATSER
Artikel |
Vedr.: |
Maksimumsbeløb i EUR eller sats |
|
||||||||
15, stk. 8 |
Rådgivningstjenester, bedriftsforvaltnings- og vikarordninger |
1 500 |
Pr. rådgivning |
||||||||
200 000 |
Pr. tre år for uddannelse af rådgivere |
||||||||||
16, stk. 2 |
Oplysnings- og markedsføringsaktiviteter |
70 % |
Af de støtteberettigede omkostninger ved aktionen |
||||||||
16, stk. 4 |
Kvalitetsordninger eller landbrugsprodukter og fødevarer |
3 000 |
Pr. bedrift pr. år |
||||||||
17, stk. 3 |
Investeringer i fysiske aktiver |
|
Landbrugssektoren |
||||||||
50 % |
Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i mindre udviklede regioner og i alle de regioner, hvis BNP pr. indbygger for perioden 2007-2013 var mindre end 75 % af gennemsnittet for EU-25 i referenceperioden, men hvis BNP pr. indbygger er over 75 % af det gennemsnitlige BNP i EU-27 |
||||||||||
75 % |
Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i fjernområder |
||||||||||
75 % |
Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i Kroatien for gennemførelsen af Rådets direktiv 91/676/EØF1 (1) inden for en maksimumsfrist på fire år fra datoen for tiltrædelse i henhold til artikel 3, stk. 2, og artikel 5, stk. 1, i nævnte direktiv |
||||||||||
75 % |
Af beløbet for de støtteberettigede investeringer på de mindre øer i Det Ægæiske Hav |
||||||||||
40 % |
Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i andre regioner Ovenstående satser kan forhøjes med yderligere 20 procentpoint, forudsat at den maksimale kombinerede støtte ikke overstiger 90 %, for:
|
||||||||||
|
Forarbejdning og afsætning af produkter opført i bilag I til TEUF |
||||||||||
50 % |
Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i mindre udviklede regioner og i alle de regioner, hvis BNP pr. indbygger for perioden 2007-2013 var mindre end 75 % af gennemsnittet for EU-25 i referenceperioden, men hvis BNP pr. indbygger er over 75 % af det gennemsnitlige BNP i EU-27 |
||||||||||
75 % |
Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i fjernområder |
||||||||||
75 % |
Af beløbet for de støtteberettigede investeringer på de mindre øer i Det Ægæiske Hav |
||||||||||
40 % |
Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i andre regioner Ovenstående satser kan forhøjes med yderligere 20 procentpoint, forudsat at den maksimale kombinerede støtte ikke overstiger 90 %, for støttede operationer i EIP eller dem med tilknytning til en sammenlægning af producentorganisationer |
||||||||||
17, stk. 4 |
Investeringer i fysiske aktiver |
100 % |
Ikkeproduktive investeringer og landbrugsinfrastruktur |
||||||||
18, stk. 5 |
Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofale hændelser og indførelse af passende forebyggende foranstaltninger |
80 % |
Af beløbet for de støtteberettigede investeringsomkostninger til forebyggende operationer, der gennemføres af individuelle landbrugere |
||||||||
100 % |
Af beløbet for de støtteberettigede investeringsomkostninger til forebyggende operationer, der gennemføres kollektivt af mere end én støttemodtager |
||||||||||
100 % |
Af beløbet for de støtteberettigede investeringsomkostninger til operationer med henblik på genoprettelse af landbrugsjord og produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofale hændelser |
||||||||||
19, stk. 6 |
Bedrifts- og erhvervsudvikling |
70 000 |
Pr. ung landbruger, jf. artikel 19, stk. 1, litra a), nr. i) |
||||||||
70 000 |
Pr. støttemodtager, jf. artikel 19, stk. 1, litra a), nr. ii) |
||||||||||
15 000 |
Pr. lille bedrift, jf. artikel 19, stk. 1, litra a), nr. iii) |
||||||||||
23, stk. 3 |
Etablering af skovlandbrugssystemer |
80 % |
Af beløbet for de støtteberettigede investeringer til etablering af skovlandbrugssystemer |
||||||||
26, stk. 4 |
Investeringer i skovbrugsteknologi og i forarbejdning, i mobilisering og i markedsføring af skovprodukter |
65 % |
Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i mindre udviklede regioner |
||||||||
75 % |
Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i fjernområder |
||||||||||
75 % |
Af beløbet for de støtteberettigede investeringer på de mindre øer i Det Ægæiske Hav |
||||||||||
40 % |
Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i andre regioner |
||||||||||
27, stk. 4 |
Oprettelse af producentsammenslutninger og -organisationer |
10 % |
I procent af den markedsførte produktion i de første fem år efter anerkendelsen. Støtten nedsættes gradvis. |
||||||||
100 000 |
Maksimalt beløb pr. år i alle tilfælde. |
||||||||||
28, stk. 8 |
Miljø- og klimavenligt landbrug |
600 (2) |
Pr. ha pr. år for etårige afgrøder |
||||||||
900 (2) |
Pr. ha pr. år for flerårige specialafgrøder |
||||||||||
450 (2) |
Pr. ha pr. år for anden arealanvendelse |
||||||||||
200 (2) |
Pr. dyreenhed ("LU") pr. år for lokale racer, der er i fare for at gå tabt for landbrugere |
||||||||||
29, stk. 5 |
Økologisk landbrug |
600 (2) |
Pr. ha pr. år for etårige afgrøder |
||||||||
900 (2) |
Pr. ha pr. år for flerårige specialafgrøder |
||||||||||
450 (2) |
Pr. ha pr. år for anden arealanvendelse |
||||||||||
30, stk. 7 |
Natura 2000 og betalinger i henhold til vandrammedirektivet |
500 (2) |
Maksimum pr. ha pr. år i den første periode på højst fem år |
||||||||
200 (2) |
Maksimum pr. ha pr. år |
||||||||||
50 (3) |
Minimum pr. ha pr. år for betalinger i henhold til vandrammedirektivet |
||||||||||
31, stk. 3 |
Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger |
25 |
Minimum pr. ha pr. år i gennemsnittet i støttemodtagerens område |
||||||||
250 (2) |
Maksimum pr. ha pr. år |
||||||||||
450 (2) |
Maksimum pr. ha pr. år i bjergområder, jf. artikel 32, stk. 2 |
||||||||||
33, stk. 3 |
Dyrevelfærd |
500 |
Pr. dyreenhed |
||||||||
34, stk. 3 |
Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse |
200 (2) |
Pr. ha pr. år |
||||||||
37, stk. 5 |
Afgrøde-, dyre- og planteforsikring |
65 % |
Af den skyldige forsikringspræmie |
||||||||
38, stk. 5 |
Gensidige fonde i forbindelse med ugunstige vejrforhold, dyre- og plantesygdomme, skadedyrsangreb og miljøhændelser |
65 % |
Af de støtteberettigede omkostninger |
||||||||
39, stk. 5 |
Indkomststabiliseringsredskab |
65 % |
Af de støtteberettigede omkostninger |
||||||||
(1) Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (EUT L 375 af 31.12.1991, s. 1).
(2) I behørigt begrundede tilfælde kan disse betalinger forhøjes under hensyntagen til særlige omstændigheder, som skal begrundes i programmerne for udvikling af landdistrikterne.
(3) I behørigt begrundede tilfælde kan dette beløb nedsættes under hensyntagen til særlige omstændigheder, som skal begrundes i programmerne for udvikling af landdistrikterne.
NB: |
Støtteintensiteterne er med forbehold af Unionens statsstøtteregler. |
BILAG III
BIOFYSISKE KRITERIER FOR AFGRÆNSNING AF OMRÅDER MED NATURBETINGEDE BEGRÆNSNINGER
KRITERIUM |
DEFINITION |
TÆRSKEL |
KLIMA |
||
Lav temperatur (1) |
Vækstperiodens længde (antal dage) defineret ved antal dage med daglig gennemsnitstemperatur > 5 °C. (LGPt5) eller |
≤ 180 dage |
Termisk tid i alt (graddage) for vækstperioden, defineret ved den akkumulerede daglige gennemsnitstemperatur > 5 °C |
≤ 1 500 graddage |
|
Tørhed |
Forholdet mellem den årlige nedbør (P) og den årlige potentielle evapotranspiration (PET) |
P/PET ≤ 0,5 |
KLIMA OG JORDBUNDSFORHOLD |
||
Overskydende jordfugtighed |
Antal dage ved eller over feltkapacitet |
≥ 230 dage |
JORDBUNDSFORHOLD |
||
Begrænset jordbundsdræning (1) |
Områder, som er vandfyldte en væsentlig del af året |
Vådt inden for 80 cm fra jordoverfladen i mere end 6 måneder, eller vådt inden for 40 cm fra jordoverfladen i mere end 11 måneder eller dårligt eller meget dårligt drænet jord eller gleyic farvemønster inden for 40 cm fra jordoverfladen |
Ugunstig tekstur og stenholdighed (1) |
Det relative indhold af fraktionerne af ler, silt, sand og organisk materiale (vægtprocent) og groft materiale (volumetrisk procent) |
≥ 15 % af overjorden er groft materiale, herunder klipper, store sten eller |
teksturklassen i halvdelen eller mere (kumulativt) af de 100 cm jordoverflade er fint lerholdigt sand defineret som: silt-% + (2 × ler-%) ≤ 30 % eller |
||
overjordens teksturklasse er meget svær lerjord (≥ 60 % ler) eller |
||
organisk jordlag (organisk materiale ≥ 30 %) på mindst 40 cm eller |
||
overjorden indeholder 30 % eller mere lerjord, og der er vertikale egenskaber inden for 100 cm fra jordoverfladen |
||
Lav roddybde |
Dybde (cm) fra jordoverfladen til sammenhængende hård klippe eller hårdt jordlag |
≤ 30 cm |
Dårlige kemiske egenskaber (1) |
Forekomst af salte, substituerbart natrium, høj jordbundssurhed |
Saltindhold: ≥ 4 decisiemens pr. meter (dS/m) i overjorden eller |
Sodicitet: ≥ 6 % ombytteligt natrium (ESP) i halvdelen eller mere (kumulativt) af de 100 cm jordoverflade eller |
||
Jordbundens surhed: pH ≤ 5 (i vand) i overjorden |
||
TERRÆN |
||
Stejl hældning |
Ændring i højde med hensyn til planimetrisk afstand (%) |
≥ 15 % |
(1) Medlemsstaterne behøver kun at kontrollere opfyldelsen af dette kriterium i forhold til kriterierne for de tærskler, der er relevante for den specifikke situation i et område.
BILAG IV
VEJLEDENDE LISTE OVER FORANSTALTNINGER OG OPERATIONER AF SÆRLIG RELEVANS FOR DE TEMATISKE DELPROGRAMMER OMHANDLET I ARTIKEL 7
Unge landbrugere:
|
Igangsætningsstøtte til unge landbrugere, som for første gang etablerer sig på en landbrugsbedrift |
|
Investeringer i fysiske aktiver |
|
Vidensoverførsel og informationsaktioner |
|
Rådgivningstjenester, bedriftsforvaltnings- og vikarordninger |
|
Samarbejde |
|
Investeringer i ikkelandbrugsmæssige aktiviteter |
Små bedrifter:
|
Igangsætningsstøtte til virksomheder til udvikling af små bedrifter |
|
Investeringer i fysiske aktiver |
|
Kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer |
|
Vidensoverførsel og informationsaktioner |
|
Rådgivningstjenester, bedriftsforvaltnings- og vikarordninger |
|
Samarbejde |
Investeringer i ikkelandbrugsmæssige aktiviteter
|
Oprettelse af producentsammenslutninger |
|
LEADER |
Bjergområder:
|
Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger |
|
Miljø- og klimavenlige landbrugsoperationer |
|
Samarbejde |
|
Investeringer i fysiske aktiver |
|
Landbrugs- og erhvervsmæssig udvikling i landdistrikterne |
|
Kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer |
|
Etablering af skovlandbrugssystemer |
|
Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne |
|
Vidensoverførsel og informationsaktioner |
|
Rådgivningstjenester, bedriftsforvaltnings- og vikarordninger |
|
Oprettelse af producentsammenslutninger |
|
LEADER |
Korte forsyningskæder:
|
Samarbejde |
|
Oprettelse af producentsammenslutninger |
|
LEADER |
|
Kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer |
|
Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne |
|
Investeringer i fysiske aktiver |
|
Vidensoverførsel og informationsaktioner |
|
Rådgivningstjenester, bedriftsforvaltnings- og vikarordninger |
Kvinder i landdistrikterne:
|
Vidensoverførsel og informationsaktioner |
|
Rådgivningstjenester, bedriftsforvaltnings- og vikarordninger |
|
Investeringer i fysiske aktiver |
|
Bedrifts- og erhvervsudvikling |
|
Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne |
|
Samarbejde |
|
LEADER |
Modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer samt biodiversitet:
|
Vidensoverførsel og informationsaktioner |
|
Rådgivningstjenester, bedriftsforvaltnings- og vikarordninger |
|
Investeringer i fysiske aktiver |
|
Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofale hændelser og indførelse af passende forebyggende foranstaltninger |
|
Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne |
|
Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed |
|
Miljø- og klimavenligt landbrug |
|
Økologisk landbrug |
|
Natura 2000 og betalinger i henhold til vandrammedirektivet |
|
Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger (biodiversitet) |
|
Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse |
|
Samarbejde |
|
Risikostyring |
BILAG V
FORHÅNDSBETINGELSER FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE
1. PRIORITETSFORBUNDNE BETINGELSER
EU-prioritet for UL / Tematisk mål i den generelle forordning (TM) |
Forhåndsbetingelse |
Opfyldelseskriterier |
||||||||||||
UL – Prioriteret område 3: fremme af fødevarekædens organisation, herunder forarbejdning og markedsføring af landbrugsprodukter, dyrevelfærd og risikostyring i landbruget TM 5: fremme af tilpasning til klimaforandringer, risikoforebyggelse og -styring |
|
|
||||||||||||
UL – Prioriteret område 4: genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer med tilknytning til landbrug og skovbrug |
|
|
||||||||||||
TM 5: fremme af tilpasning til klimaforandringer, risikoforebyggelse og -styring |
|
|
||||||||||||
TM 6: bevarelse og beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet |
|
|
||||||||||||
UL – Prioriteret område 5: fremme af ressourceeffektivitet og overgangen til en klimarobust lavemissionsøkonomi i landbrugs- og fødevaresektoren samt skovbrugssektoren TM 4: støtte til overgangen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer TM 6: Bevarelse og beskyttelse af miljøet og fremme af en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne |
|
|
||||||||||||
|
|
|||||||||||||
|
|
|||||||||||||
UL – Prioriteret område 6: fremme af social inklusion, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrikterne TM 2: Bedre adgang til og brug og kvalitet af informations- og kommunikationsteknologi (bredbåndsmålet) |
|
|
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester samt om ophævelse af Rådets direktiv 93/76/EØF (EUT L 114 af 27.4.2006, s. 64).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).
BILAG VI
VEJLEDENDE LISTE OVER FORANSTALTNINGER, SOM ER RELEVANTE FOR EN ELLER FLERE EU-PRIORITETER FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE
|
Foranstaltninger, som er særlig relevante for en række EU-prioriteter
|
|
Foranstaltninger, som er særlig relevante for fremme af vidensoverførsel og innovation inden for landbrug og skovbrug og i landdistrikterne
|
|
Foranstaltninger, som er særlig relevante for styrkelse af konkurrenceevnen for alle typer landbrug og forøgelse af bedrifters levedygtighed
|
|
Foranstaltninger, som er særlig relevante for fremme af fødevarekædens organisation og risikostyring i landbruget
|
|
Foranstaltninger, som er særlig relevante for genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, som er afhængige af landbrug og skovbrug og Fremme af ressourceeffektivitet og overgangen til en klimarobust lavemissionsøkonomi i landbrugs- og fødevaresektoren samt skovbrugssektoren
|
|
Foranstaltninger, som er særlig relevante for fremme af social inklusion, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrikterne
|