Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013R1286

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2013 af 11. december 2013 om fastlæggelse af et handlingsprogram til forbedring af virkemåden for beskatningssystemer i Den Europæiske Union for perioden 2014-2020 (Fiscalis 2020) og om ophævelse af beslutning nr. 1482/2007/EF

OJ L 347, 20.12.2013, p. 25–32 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1286/oj

20.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/25


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1286/2013

af 11. december 2013

om fastlæggelse af et handlingsprogram til forbedring af virkemåden for beskatningssystemer i Den Europæiske Union for perioden 2014-2020 (Fiscalis 2020) og om ophævelse af beslutning nr. 1482/2007/EF

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 og 197,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det flerårige handlingsprogram for beskatning, der gælder frem til 2014, har ydet et betydeligt bidrag til at fremme og styrke samarbejdet mellem skattemyndigheder i Unionen. Merværdien af dette program, herunder for beskyttelsen af medlemsstaternes, Unionens og skatteydernes finansielle interesser, anerkendes af deltagerlandenes skattemyndigheder. De næste ti års udfordringer kan ikke håndteres, hvis medlemsstaterne ikke ser ud over deres egne administrative territorier eller samarbejder intensivt med deres modparter. Fiscalis-programmet, som gennemføres af Kommissionen i samarbejde med de deltagende lande, giver medlemsstaterne en EU-ramme til at udvikle disse samarbejdsaktiviteter inden for, og som er mere omkostningseffektiv, end hvis hver enkelt medlemsstat opstiller individuelle samarbejdsrammer på bilateralt eller multilateralt grundlag. Det er derfor hensigtsmæssigt at sikre videreførelsen af dette program ved at fastlægge et nyt program inden for samme område.

(2)

Programmet fastlagt ved denne forordning, "Fiscalis 2020", og dets succes er afgørende i den nuværende økonomiske situation, og det bør støtte samarbejdet med hensyn til skatte- og afgiftsspørgsmål.

(3)

Aktiviteterne under Fiscalis 2020, dvs. de europæiske informationssystemer som defineret i denne forordning (europæiske informationssystemer), fælles tiltag for embedsmænd fra skattemyndighederne og de fælles uddannelsesinitiativer, forventes at bidrage til gennemførelsen af Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst ved at styrke det indre markeds funktion, skabe en ramme til støtte for aktiviteter, der styrker skattemyndighedernes administrative kapacitet og fremmer tekniske fremskridt og innovation. Ved at danne ramme om aktiviteter, der skal gøre skattemyndighederne mere effektive, styrke virksomhedernes konkurrenceevne, fremme beskæftigelsen og være med til at beskytte medlemsstaternes, Unionens og skatteydernes finansielle og økonomiske interesser, vil Fiscalis 2020 aktivt bidrage til at styrke beskatningssystemerne i det indre marked, idet det samtidig er med til gradvis at afvikle de eksisterende barrierer og forvridninger på det indre marked.

(4)

Anvendelsesområdet for Fiscalis 2020 bør bringes i overensstemmelse med de aktuelle behov, således at der fokuseres på alle de skatter og afgifter, som er harmoniseret på EU-plan, og på andre skatter og afgifter, for så vidt de er relevante for det indre marked og for det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne.

(5)

For at støtte tredjelandes tiltrædelses- og associeringsproces bør såvel tiltrædende lande som kandidatlande som potentielle kandidatlande og partnerlande i den europæiske naboskabspolitik kunne deltage i Fiscalis 2020, hvis visse betingelser er opfyldt, og hvis deres deltagelse kun støtter aktiviteter under Fiscalis 2020, som har til formål at bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og at håndtere aggressiv skatteplanlægning. I betragtning af den stadig større grad af integration i verdensøkonomien bør Fiscalis 2020 også fortsat give mulighed for at indbyde eksterne eksperter til at bidrage til aktiviteter under Fiscalis 2020. Eksterne eksperter, som f.eks. repræsentanter for statslige myndigheder, erhvervsdrivende og deres organisationer eller repræsentanter for internationale organisationer, bør kun inddrages, når deres bidrag betragtes som afgørende for opnåelsen af målene for Fiscalis 2020.

(6)

I målene og prioriteterne for Fiscalis 2020 er der taget hensyn til de problemer og udfordringer, der er identificeret for beskatning i det kommende tiår. Fiscalis 2020 bør fortsat spille en rolle på vigtige områder såsom den konsekvente gennemførelse af EU-retten på skatteområdet, sikringen af informationsudvekslingen og støtten af administrativt samarbejde og af skattemyndighedernes administrative kapacitet. På grund af den måde, hvorpå problemerne i forbindelse med de nye udfordringer udvikler sig, bør der lægges større vægt på at styrke bekæmpelsen af skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Der bør endvidere lægges vægt på at nedbringe skattemyndighedernes administrative byrde og skatteydernes opfyldelsesomkostninger samt at forhindre tilfælde af dobbeltbeskatning.

(7)

På det operationelle plan bør Fiscalis 2020 gennemføre, drive og støtte de europæiske informationssystemer og de administrative samarbejdsaktiviteter, styrke skatteembedsmænds færdigheder og kompetencer, styrke forståelsen og gennemførelsen af EU-retten på skatteområdet og støtte forbedringen af administrative procedurer samt udvekslingen og formidlingen af god administrativ praksis. Disse mål bør forfølges med vægt på at støtte bekæmpelsen af skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning.

(8)

De programværktøjer, der er blevet anvendt før Fiscalis 2020, bør suppleres for at kunne håndtere de udfordringer, som skattemyndighederne står over for i det kommende tiår, på passende vis og for fortsat at følge udviklingen i EU-retten. Fiscalis 2020 bør omfatte bilateral og multilateral kontrol og andre former for administrativt samarbejde som fastsat i den relevante EU-ret om administrativt samarbejde, eksperthold, tiltag til opbygning af kapacitet i den offentlige forvaltning, som skal kunne give specifik og specialiseret vejledning på skatteområdet til medlemsstater, der befinder sig i en særlig og ekstraordinær situation, som berettiger sådanne målrettede tiltag, samt i nødvendigt omfang undersøgelser og kommunikationsaktiviteter med henblik på at støtte gennemførelsen af EU-retten på skatteområdet.

(9)

De europæiske informationssystemer spiller en afgørende rolle, når det drejer sig om at forbinde skattemyndighederne og således styrke beskatningssystemerne i Unionen, og de bør derfor fortsat finansieres og forbedres under Fiscalis 2020. Det bør desuden være muligt at tilføje nye beskatningsrelaterede informationssystemer til Fiscalis 2020, som er oprettet i medfør af EU-retten. De europæiske informationssystemer bør i givet fald baseres på fælles udviklingsmodeller og it-arkitektur.

(10)

I bestræbelserne på at forbedre det administrative samarbejde yderligere og støtte bekæmpelsen af skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning kan det være nyttigt for Unionen at indgå aftaler med tredjelande, så disse lande får mulighed for at gøre brug af EU-komponenterne i de europæiske informationssystemer med henblik på at støtte en sikker informationsudveksling mellem dem og medlemsstaterne inden for rammerne af bilaterale skatteaftaler.

(11)

Fælles uddannelsesaktiviteter bør også gennemføres under Fiscalis 2020. Fiscalis 2020 bør fortsat bistå de deltagende lande med at styrke faglige færdigheder og kundskaber på skatteområdet gennem uddannelsesindhold, der i højere grad er udviklet i fællesskab, og som er rettet mod skatteembedsmænd og erhvervsdrivende. Til dette formål bør Fiscalis 2020's nuværende fælles uddannelsesstrategi, der fortrinsvis var baseret på en centraliseret udvikling af e-læring, udvikles til et mangestrenget program for støtte til uddannelse i Unionen.

(12)

Fiscalis 2020 bør dække en periode på syv år, så dets varighed tilpasses varigheden af den flerårige finansielle ramme, som er fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 (2).

(13)

Denne forordning fastlægger for hele varigheden af Fiscalis 2020 en finansieringsramme, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (3), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(14)

I overensstemmelse med Kommissionens forpligtelse til at sikre sammenhængende og forenklede finansieringsprogrammer, som fremgår af Kommissionens meddelelse om en gennemgang af EU's budget for 2010, bør ressourcerne anvendes sammen med andre EU-støtteinstrumenter, hvis de planlagte aktiviteter under Fiscalis 2020 forfølger mål, som er fælles for forskellige finansieringsinstrumenter, og dobbeltfinansiering kan udelukkes.

(15)

De nødvendige foranstaltninger for den finansielle gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (4) og med Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (5).

(16)

De deltagende lande bør afholde udgifterne i forbindelse med de nationale elementer af Fiscalis 2020, som bl.a. omfatter ikke-EU-komponenterne i de europæiske informationssystemer og eventuel uddannelse, som ikke er en del af de fælles uddannelsesinitiativer.

(17)

Da det er vigtigt, at deltagende lande deltager fuldt ud i de fælles tiltag, er det muligt at opnå en medfinansieringssats på 100 % af de støtteberettigede omkostninger til rejse og ophold, omkostninger i forbindelse med tilrettelæggelsen af arrangementer og dagpenge, når det er nødvendigt for at nå målene for Fiscalis 2020 fuldt ud.

(18)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af passende foranstaltninger under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, afsløring og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, der er gået tabt, uretmæssigt udbetalt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne med sanktioner.

(19)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til fastlæggelse af de årlige arbejdsprogrammer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (6).

(20)

Målet for denne forordning, nemlig at fastlægge et flerårigt program, som forbedrer beskatningssystemernes virkemåde i det indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da de ikke effektivt kan samordne og samarbejde i det nødvendige omfang til at nå dette mål; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten for Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(21)

Kommissionen bør bistås af Fiscalis 2020-udvalget i forbindelse med gennemførelsen af Fiscalis 2020.

(22)

For at lette evalueringen af Fiscalis 2020 bør der fra begyndelsen opstilles passende rammer for tilsynet med resultaterne opnået af Fiscalis 2020. Kommissionen bør sammen med de deltagende lande udarbejde indikatorer, der kan justeres, og fastsætte foruddefinerede basisscenarier til at overvåge resultaterne af aktiviteterne under Fiscalis 2020. Der bør udføres en midtvejsevaluering om opfyldelsen af målene for Fiscalis 2020, dets effektivitet og dets merværdi på europæisk plan. Der bør endvidere foretages en endelig evaluering af den langsigtede effekt af Fiscalis 2020 og bæredygtigheden af dets virkninger. Der bør sikres fuld gennemsigtighed med regelmæssig rapportering om overvågningen og med indsendelse af evalueringsrapporter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(23)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (7) finder anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger i forbindelse med denne forordning og under tilsyn af medlemsstaternes kompetente myndigheder, navnlig de offentlige uafhængige myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (8) finder anvendelse på Kommissionens behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning og under tilsyn af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger foretaget af kompetente myndigheder bør være i overensstemmelse med reglerne om overførsel af personoplysninger i direktiv 95/46/EF, og enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger foretaget af Kommissionen bør være i overensstemmelse med reglerne om overførsel af personoplysninger i forordning (EF) nr. 45/2001.

(24)

Denne forordning erstatter Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1482/2007/EF (9). Nævnte beslutning bør derfor ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand

1.   Der fastlægges herved et flerårigt handlingsprogram "Fiscalis 2020" (i det følgende benævnt "programmet") til forbedring af beskatningssystemernes virkemåde i det indre marked og til støtte for samarbejdet i forbindelse hermed.

2.   Programmet dækker perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   "skattemyndigheder": de offentlige myndigheder og andre organer i de deltagende lande, som er ansvarlige for forvaltning af beskatning eller aktiviteter i forbindelse med beskatning

2)   "eksterne eksperter":

a)

repræsentanter for statslige myndigheder, herunder repræsentanter fra lande, der ikke deltager i programmet i henhold til artikel 3, stk. 2

b)

erhvervsdrivende og organisationer, der repræsenterer erhvervsdrivende

c)

repræsentanter for internationale og andre relevante organisationer

3)   "beskatning":

a)

merværdiafgifter i henhold til Rådets direktiv 2006/112/EF (10)

b)

punktafgifter på alkohol i henhold til Rådets direktiv 92/83/EØF (11)

c)

punktafgifter på tobak i henhold til Rådets direktiv 2011/64/EU (12)

d)

afgifter på energiprodukter og elektricitet i henhold til Rådets direktiv 2003/96/EF (13)

e)

alle andre former for skatter og afgifter, der er omfattet af artikel 2, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2010/24/EU (14), for så vidt de er relevante for det indre marked og for det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne

4)   "bilateral eller multilateral kontrol": en koordineret undersøgelse af en eller flere indbyrdes forbundne personers skattetilsvar tilrettelagt af to eller flere deltagende lande, herunder mindst to medlemsstater, og i fælles eller komplementær interesse.

Artikel 3

Deltagelse i programmet

1.   Deltagerlandene er medlemsstaterne og de lande, der er omhandlet i stk. 2, under forudsætning af at betingelserne i nævnte stykke er opfyldt.

2.   Programmet er åbent for deltagelse af følgende lande:

a)

tiltrædelseslande, kandidatlande og potentielle kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, i overensstemmelse med de generelle principper og almindelige vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler, associeringsrådsafgørelser eller lignende aftaler

b)

partnerlande i den europæiske naboskabspolitik, forudsat at disse lande i tilstrækkelig grad har tilnærmet relevant lovgivning og administrative metoder til de i Unionen gældende.

De i første afsnit, litra b), omhandlede partnerlande deltager i programmet i overensstemmelse med bestemmelser, som aftales med disse lande efter fastlæggelsen af rammeaftaler vedrørende deres deltagelse i EU-programmer. Deres deltagelse støtter kun programaktiviteter, der har til formål at bekæmpe skattesvig og skatteunddragelse og at håndtere aggressiv skatteplanlægning.

Artikel 4

Deltagelse i programaktiviteter

Eksterne eksperter kan indbydes til at bidrage til udvalgte aktiviteter organiseret under programmet, når dette er afgørende for at nå de mål, der er omhandlet i artikel 5 og 6. De eksterne eksperter udvælges i fællesskab af Kommissionen og de deltagende lande på baggrund af deres færdigheder, erfaring og viden, som er af relevans for de specifikke aktiviteter, og der tages hensyn til eventuelle mulige interessekonflikter, samtidig med at der tilstræbes en balance mellem repræsentanter fra erhvervslivet og andre eksperter fra civilsamfundet. En liste over udvalgte eksterne eksperter offentliggøres og ajourføres regelmæssigt.

Artikel 5

Overordnet mål og specifikt mål

1.   Det overordnede mål for programmet er at forbedre beskatningssystemernes virkemåde i det indre marked ved at styrke samarbejdet mellem de deltagende lande, deres skattemyndigheder og deres embedsmænd.

2.   Det specifikke mål for programmet er at støtte bekæmpelsen af skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning samt gennemførelsen af EU-retten på skatteområdet ved at sikre udvekslingen af oplysninger, styrke det administrative samarbejde og, hvor det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, udbygge de deltagende landes administrative kapacitet med henblik på at hjælpe med at reducere skattemyndighedernes administrative byrde og skatteydernes opfyldelsesomkostninger.

3.   Opfyldelsen af de i denne artikel omhandlede mål vurderes navnlig på grundlag af følgende:

a)

tilgængeligheden af og den fulde adgang til det fælles kommunikationsnet for de europæiske informationssystemer

b)

feedback fra de deltagende lande om resultaterne af programtiltag.

Artikel 6

Programmets operationelle mål og prioriteter

1.   De operationelle mål og prioriteter for programmet er følgende:

a)

at gennemføre, forbedre, drive og støtte de europæiske informationssystemer på skatteområdet

b)

at støtte de administrative samarbejdsaktiviteter

c)

at udbygge skatteembedsmænds færdigheder og kompetencer

d)

at styrke forståelsen og gennemførelsen af EU-retten på skatteområdet

e)

at støtte forbedringen af administrative procedurer og udvekslingen af god administrativ praksis.

2.   Målene og prioriteterne omhandlet i stk. 1 forfølges med særlig vægt på at støtte bekæmpelsen af skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning.

KAPITEL II

Støtteberettigede tiltag

Artikel 7

Støtteberettigede tiltag

1.   I henhold til betingelserne i det årlige arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 14, ydes der finansiel støtte til følgende via programmet:

a)

fælles tiltag:

i)

seminarer og workshopper

ii)

projektgrupper, normalt med deltagelse af et begrænset antal lande, der nedsættes for en begrænset periode for at forfølge et på forhånd defineret mål med et præcist beskrevet resultat

iii)

bilateral eller multilateral kontrol og andre aktiviteter, der er fastsat i EU-retten om administrativt samarbejde, og som tilrettelægges af to eller flere deltagende lande, herunder mindst to medlemsstater,

iv)

arbejdsbesøg organiseret af de deltagende lande eller et andet land, som giver embedsmændene mulighed for at opnå eller øge deres ekspertise eller viden inden for skatteanliggender

v)

eksperthold, det vil sige strukturerede former for samarbejde af midlertidig karakter, som samler ekspertise til at udføre opgaver inden for særlige områder, navnlig inden for europæiske informationssystemer, eventuelt med støtte fra online samarbejdstjenester, administrativ bistand samt infrastruktur og udstyr

vi)

kapacitetsopbygning i den offentlige forvaltning og støttetiltag

vii)

undersøgelser

viii)

kommunikationsprojekter

ix)

alle andre aktiviteter til støtte for de overordnede, specifikke og operationelle mål og prioriteter i artikel 5 og 6, forudsat at nødvendigheden af aktiviteten er behørigt begrundet

b)

opbygning af europæiske informationssystemer: udvikling, vedligeholdelse, drift og kvalitetskontrol af EU-komponenterne i europæiske informationssystemer, som er anført i punkt A i bilaget, og nye europæiske informationssystemer, der oprettes i medfør af EU-retten med henblik på at forbinde skattemyndighederne effektivt

c)

fælles uddannelsesaktiviteter: uddannelsestiltag, der er udviklet i fællesskab, til at støtte de nødvendige faglige færdigheder og kundskaber på skatteområdet.

Arbejdsbesøg som omhandlet i første afsnit, litra a), nr. iv), må ikke strække sig over mere end en måned. For arbejdsbesøg organiseret indenfor tredjelande er kun rejse- og opholdsomkostninger (ophold og dagpenge) støtteberettigede under programmet.

Eksperthold som omhandlet i første afsnit, litra a), nr. v), oprettes af Kommissionen i samarbejde med de deltagende lande og må, medmindre det begrundes behørigt, ikke strække sig over mere end et år.

2.   De ressourcer, der er afsat til de tilskudsberettigede tiltag i denne artikel, bør anvendes på en afbalanceret måde og i forhold til, hvad der er nødvendigt til disse tiltag.

3.   Når programmet evalueres, vurderer Kommissionen nødvendigheden af at indføre budgetlofter for de forskellige tilskudsberettigede tiltag.

Artikel 8

Specifikke gennemførelsesbestemmelser for fælles tiltag

1.   Deltagelse i de fælles tiltag, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, første afsnit, litra a), sker på frivillig basis.

2.   De deltagende lande sikrer, at embedsmænd, som udnævnes til at deltage i de fælles tiltag, har en passende profil og passende kvalifikationer, herunder sprogfærdigheder.

3.   De deltagende lande træffer i givet fald de nødvendige foranstaltninger til at skabe bevidsthed om de fælles tiltag og til at sikre, at de opnåede resultater anvendes.

Artikel 9

Specifikke gennemførelsesbestemmelser for de europæiske informationssystemer

1.   Kommissionen og de deltagende lande sikrer, at de europæiske informationssystemer, der er omhandlet i punkt A i bilaget, udvikles, drives og vedligeholdes på passende måde.

2.   Kommissionen koordinerer i samarbejde med de deltagende lande de aspekter af fastlæggelsen og driften af EU- og ikke-EU-komponenterne i de europæiske informationssystemer, der er omhandlet i punkt A i bilaget, og som er nødvendige for at sikre, at de er funktionsdygtige, kan sammenkobles og hele tiden forbedres.

3.   Såfremt lande, der ikke deltager, gør brug af EU-komponenterne af de europæiske informationssystemer, der er omhandlet i punkt A i bilaget, er denne brug underlagt aftaler med disse lande, som indgås i overensstemmelse med artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 10

Specifikke gennemførelsesbestemmelser for fælles uddannelsesaktiviteter

1.   Deltagelse i de fælles uddannelsesaktiviteter, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, første afsnit, litra c), sker på frivillig basis.

2.   De deltagende lande sikrer, at de embedsmænd, der udnævnes til at deltage i de fælles uddannelsesaktiviteter, har en passende profil og passende kvalifikationer, herunder sprogfærdigheder.

3.   De deltagende lande integrerer i givet fald uddannelsesindhold, der er udviklet i fællesskab, herunder e-læringsmoduler, uddannelsesprogrammer og i fællesskab aftalte uddannelsesstandarder i deres nationale uddannelsesprogrammer.

KAPITEL III

Den finansielle ramme

Artikel 11

Den finansielle ramme

1.   Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet er fastsat til 223 366 000 EUR i løbende priser.

2.   Den finansielle tildeling til programmet kan også anvendes til at dække udgifter til forberedelse, overvågning, kontrol, revision og evaluering, som regelmæssigt er nødvendige for forvaltningen af programmet og opfyldelsen af dets mål; navnlig undersøgelser, ekspertmøder, informations- og kommunikationsaktiviteter med relation til målene fastsat i denne forordning, udgifter, der knytter sig til it-netværk med fokus på informationsbehandling og -udveksling, samt alle andre udgifter for Kommissionen til teknisk og administrativ bistand til forvaltningen af programmet.

De administrative udgifters andel må i almindelighed ikke overstige 5 % af programmets samlede udgifter.

Artikel 12

Indsatstyper

1.   Kommissionen gennemfører programmet i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

2.   Finansiel støtte fra Unionen til aktiviteterne i artikel 7 ydes i form af:

a)

tilskud

b)

kontrakter om offentlige indkøb

c)

godtgørelse af eksterne omkostninger for eksperter, jf. artikel 4.

3.   Medfinansieringssatsen for tilskud er op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger, for så vidt angår omkostninger til rejse og ophold, omkostninger i forbindelse med tilrettelæggelsen af arrangementer og dagpenge.

Satsen anvendes i forbindelse med alle støtteberettigede tiltag med undtagelse af eksperthold som omhandlet i artikel 7, stk. 1, første afsnit, litra a), nr. v). For eksperthold fastlægges den gældende medfinansieringssats i de årlige arbejdsprogrammer, hvis disse tiltag gør det nødvendigt med tildeling af tilskud.

4.   EU-komponenterne af de europæiske informationssystemer finansieres af programmet. De deltagende lande bør generelt afholde udgifter til anskaffelse, udvikling, installation, vedligeholdelse og daglig drift af ikke-EU-komponenterne i de europæiske informationssystemer.

Artikel 13

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.   Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at når der gennemføres aktioner, som finansieres i henhold til denne forordning, bliver Unionens finansielle interesser beskyttet ved anvendelse af foranstaltninger til forebyggelse af svig, bestikkelse og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved inddrivelse af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved administrative sanktioner og bøder, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

2.   Kommissionen eller dens befuldmægtigede og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler under denne forordning.

3.   Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter bestemmelserne og procedurerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 (15) og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (16) foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at klarlægge, om der er begået svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt finansieret i henhold til nuværende forordning.

KAPITEL IV

Gennemførelsesbeføjelser

Artikel 14

Arbejdsprogram

Til gennemførelse af programmet vedtager Kommissionen ved gennemførelsesretsakter årlige arbejdsprogrammer, som skal angive de forfulgte mål, forventede resultater, gennemførelsesmetoden og det samlede beløb herfor. Der skal tillige gives en beskrivelse af de tiltag, der skal finansieres, en angivelse af de beløb, der bevilges til de enkelte tiltag, og en vejledende tidsplan for gennemførelsen. For så vidt angår tilskud skal de årlige arbejdsprogrammer omhandle prioriteterne, de væsentligste evalueringskriterier og den maksimale sats for medfinansiering. Disse gennemførelsesretsakt baseres på resultaterne fra de foregående år og vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 2.

Artikel 15

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

KAPITEL V

Overvågning og evaluering

Artikel 16

Overvågning af programtiltag

1.   Kommissionen overvåger i samarbejde med de deltagende lande programmet og tiltagene heri.

2.   Kommissionen og de deltagende lande fastsætter kvalitative og kvantitative indikatorer og tilføjer om nødvendigt nye indikatorer i løbet af programmets løbetid. Indikatorerne skal anvendes til at måle virkningerne af programmet sammenholdt med forud fastsatte parametre.

3.   Kommissionen offentliggør resultatet af den i stk. 1 omhandlede overvågning og de i stk. 2 omhandlede indikatorer.

4.   Resultaterne af overvågningen skal benyttes ved evalueringen af programmet i overensstemmelse med artikel 17.

Artikel 17

Evaluering og revision

1.   Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet midtvejs- og slutevalueringsrapporter for så vidt angår de forhold, der er omhandlet i stk. 2 og 3. Resultaterne af disse evalueringer tages i betragtning, når der træffes beslutning om en eventuel forlængelse, ændring eller suspension af programmet for efterfølgende perioder. Disse evalueringer udarbejdes af en uafhængig ekstern evaluator.

2.   Senest den 30. juni 2018 udarbejder Kommissionen en midtvejsevalueringsrapport om opfyldelsen af målene for programtiltagene, effektiviteten af ressourceudnyttelsen og programmets merværdi på europæisk plan. Denne rapport skal endvidere behandle forenklingen og målenes fortsatte relevans samt programmets bidrag til Unionens prioriterede mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

3.   Senest den 31. december 2021 udarbejder Kommissionen en slutevalueringsrapport om de i stk. 2 omhandlede forhold, og om programmets langsigtede effekt og bæredygtigheden af dets virkninger.

4.   De deltagende lande stiller på Kommissionens anmodning alle tilgængelige data og oplysninger til rådighed, der er relevante for udarbejdelsen af dens rapporter om midtvejsevalueringen og den endelige evaluering.

KAPITEL VI

Afsluttende bestemmelser

Artikel 18

Ophævelse

Beslutning nr. 1482/2007/EF ophæves med virkning fra den 1. januar 2014.

Finansielle forpligtelser i forbindelse med tiltag i medfør af nævnte beslutning er dog fortsat underlagt bestemmelserne deri, indtil deres ophør.

Artikel 19

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 11. december 2013.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

V. LEŠKEVIČIUS

Formand


(1)  EUT C 143 af 22.5.2012, s 48, og EUT C 11 af 15.1.2013, s. 84.

(2)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (Se side 884 i denne EUT).

(3)  EUT C 37 af 20.12.2013, s.1.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(5)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1482/2007/EF af 11. december 2007 om oprettelse af et fællesskabsprogram til forbedring af beskatningssystemernes virkemåde i det indre marked (Fiscalis 2013-programmet) og om ophævelse af beslutning nr. 2235/2002/EF (EUT L 330 af 15.12.2007, s. 1).

(10)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).

(11)  Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (EFT L 316 af 31.10.1992, s. 21).

(12)  Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak (EUT L 176 af 5.7.2011, s. 24).

(13)  Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51).

(14)  Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger (EUT L 84 af 31.3.2010, s. 1).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1).

(16)  Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder ((EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).


BILAG

DE EUROPÆISKE INFORMATIONSSYSTEMER OG DISSES EU-KOMPONENTER

A.

De europæiske informationssystemer er følgende:

1)

Common Communication Network/Common Systems Interface (CCN/CSI-CCN2), CCN mail3, CSI bridge, http bridge, CCN LDAP og værktøjer i tilknytning hertil, CCN web portal, CCN monitoring

2)

støttesystemer, navnlig værktøjet til applikationskonfiguration til CCN, aktivitetsrapporteringsværktøjet ("Activity Reporting Tool" (ART2), Taxud elektroniske værktøj til online projektforvaltning (TEMPO), værktøj til serviceforvaltning (SMT), forbrugerforvaltningssystemet (UM), BPM-systemet, tilgængelighedsdashbordet og AvDB, it-servicemanagementportalen, værktøj til forvaltning af fortegnelses- og brugeradgang

3)

Programinformations - og kommunikationsrum (PICS)

4)

momsrelaterede systemer, navnlig momsinformationsudvekslingssystemet (VIES), og momsrefusion, herunder den oprindelige VIES-applikation, VIES-overvågningsværktøjet, det statistiske system for beskatning, VIES-on-the-web, konfigurationsværktøjet til VIES-on-the-web, testværktøjer for VIES og momsrefusion, algoritmer for momsnumre, udveksling af elektroniske momsformularer, moms på e-tjenester (VoeS), VoeS-testværktøj, testværktøj til elektroniske momsformularer, mini-one-stop-shop (MoSS)

5)

inddrivelsesrelaterede systemer, navnlig elektroniske formularer til inddrivelse af fordringer, elektroniske formularer til den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution (UIPE), og formularer til ensartede meddelelser (UNF)

6)

systemer med relation til direkte beskatning, navnlig systemet til rentebeskatning, testværktøjet til opsparingsbeskatning, elektroniske formularer til direkte beskatning, skatteregistreringsnummeret (TIN-on-the-web), udveksling af oplysninger i forbindelse med artikel 8 i Rådets direktiv 2011/16/EU (1) og tilknyttede testværktøjer

7)

andre beskatningsrelaterede systemer, navnlig "Taxes in Europe"-databasen (TEDB)

8)

punktafgiftssystemer, navnlig SEED, systemet for udveksling af punktafgiftsoplysninger, EMCS, systemet til kontrol af punktafgiftspligtige varers bevægelser, elektroniske MVS-formularer, TA (Test Application)

9)

andre centrale systemer, navnlig Medlemsstaternes Kommunikations- og Informationsapplikation (TIC), selvbetjeningstestsystemet (SSTS), beskatningsrelaterede statistiksystemer, den centrale applikation for webformularer, de centrale tjenester/ledelsesinformationssystemer for punktafgifter (CS/EMCS).

B.

EU-komponenter i de europæiske informationssystemer:

1)

it-aktiver, som f.eks. systemernes hardware, software og netværksforbindelser, herunder den dertil knyttede datainfrastruktur

2)

de nødvendige it-tjenester til at støtte udviklingen, vedligeholdelsen, forbedringen og driften af systemerne, og

3)

alle andre elementer, der af effektivitets-, sikkerheds- og rationaliseringshensyn udpeges af Kommissionen som værende fælles for de deltagende lande.


(1)  Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).


Top