EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013R0513

Kommissionens forordning (EU) nr. 513/2013 af 4. juni 2013 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina og om ændring af forordning (EU) nr. 182/2013 om registrering af importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina

OJ L 152, 5.6.2013, p. 5–47 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 11 Volume 125 P. 119 - 161

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 06/12/2013: This act has been changed. Current consolidated version: 06/08/2013

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/513/oj

5.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 152/5


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 513/2013

af 4. juni 2013

om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina og om ændring af forordning (EU) nr. 182/2013 om registrering af importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 7 og artikel 14, stk. 5,

efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   SAGSFORLØB

1.   Indledning

(1)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) offentliggjorde den 6. september 2012 en meddelelse (»indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Den Europæiske Union (»Unionen«) af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«).

(2)

Undersøgelsen indledtes som følge af en klage, der blev indgivet den 25. juli 2012 af EU ProSun (»klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 25 % af den samlede produktion i Unionen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare med deraf følgende væsentlig skade, hvilket blev anset for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en undersøgelse.

2.   Registrering

(3)

Som følge af en anmodning med de fornødne beviser vedtog Kommissionen den 1. marts 2013 forordning (EU) nr. 182/2013 (3) om at gøre importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina til genstand for registrering pr. 6. marts 2013.

3.   Parter, som er berørt af proceduren

(4)

Kommissionen underrettede officielt klageren, andre kendte EU-producenter, kendte eksporterende producenter, de kinesiske myndigheder og kendte importører om indledningen af undersøgelsen. Kommissionen underrettede også producenter i USA, da USA blev anset for et muligt referenceland.

(5)

De interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte skriftlige bemærkninger og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der blev fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(6)

I betragtning af det store antal eksporterende producenter i det pågældende land, ikke forretningsmæssigt forbundne importører og EU-producenter, der er involveret i undersøgelsen, og med henblik på at afslutte undersøgelsen inden for de foreskrevne tidsfrister meddelte Kommissionen i indledningsmeddelelsen, at den havde besluttet at begrænse antallet af eksporterende producenter i det pågældende land, ikke forretningsmæssigt forbundne importører og EU-producenter, der ville blive undersøgt, mest muligt ved at udtage en stikprøve i henhold til grundforordningens artikel 17 (denne procedure betegnes også »stikprøveudtagning«).

a)   Stikprøveudtagning af EU-producenter

(7)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en midlertidig stikprøve af EU-producenter. Alle kendte EU-producenter og kendte producentsammenslutninger blev informeret om udtagelsen af den midlertidige stikprøve af EU-producenter. Den midlertidige stikprøve bestod af ni EU-producenter ud af de ca. 220 EU-producenter, der inden indledningen af undersøgelsen var kendte producenter af den pågældende vare (se betragtning 26), som blev udtaget på grundlag af den største repræsentative produktionsmængde i betragtning af salgsmængde og geografisk beliggenhed, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Kommissionen sørgede for, at stikprøven omfattede både vertikalt integrerede og ikke-integrerede EU-producenter. Interesserede parter blev også opfordret til at fremsætte deres synspunkter om den midlertidige stikprøve. En række interesserede parter fremsatte bemærkninger til den midlertidige stikprøve, og en part anmodede om en høring med høringskonsulenten.

(8)

Adskillige interesserede parter rejste følgende indvendinger vedrørende den midlertidige stikprøve af EU-producenter:

i)

Visse parter påstod, at den begrænsede information om den midlertidige stikprøve var utilstrækkelig og hindrede dem i at fremsætte relevante bemærkninger til den foreslåede stikprøve. De kritiserede især, at EU-producenternes identitet var hemmeligholdt, og anmodede om, at Kommissionen offentliggjorde navnene på de medlemsstater, hvor EU-producenterne i stikprøven er beliggende, EU-stikprøvevirksomhedernes produktionsandel af den samlede produktion af fotovoltaiske moduler, celler og wafere samt den procentdel af produktion og salg, som stikprøvevirksomhederne tegner sig for, både individuelt og samlet.

ii)

Den metode, der anvendtes til udtagning, blev anfægtet med den begrundelse, at den »blander tre etaper«, nemlig støtten til indledningen af udløbsundersøgelsen, definitionen af EU-erhvervsgrenen og stikprøveundersøgelsen. Det blev derfor påstået, at det ikke var klart, om EU-erhvervsgrenen allerede var defineret på det tidspunkt, hvor stikprøven blev udtaget, og derfor, om stikprøven kunne betragtes som repræsentativ. Uden en definition af EU-erhvervsgrenen på stikprøvetidspunktet var de interesserede parter ikke i stand til at undersøge, om den midlertidige stikprøve var repræsentativ, og således, om grundlaget for stikprøven, EU-erhvervsgrenens situation i undersøgelsesperioden, jf. definitionen i betragtning 19, kunne betragtes som korrekt analyseret. Derudover blev det påstået, at det ikke var passende at udtage den midlertidige stikprøve på grundlag af EU-producenternes besvarelser som led i undersøgelsen af støtten til indledningen af undersøgelsen.

iii)

Det blev også påstået, at den midlertidige stikprøve blot var udtaget på grundlag af virksomheder, der havde givet udtryk for deres støtte til den nuværende undersøgelse.

iv)

En part påstod, at produktionsmængden af wafere og celler, idet der indgår vertikalt integrerede virksomheder i den midlertidige stikprøve, kunne være talt dobbelt eller tredobbelt, hvilket sår tvivl om stikprøvens generelle repræsentativitet. Det blev påstået, at for vertikalt integrerede producenter burde kun produktionsmængden af moduler medtælles og ikke mængden af celler og wafere.

v)

Samme part påstod, at de data, der lå til grund for udtagningen af stikprøven, i hvert fald var delvist upålidelige, hvilket kunne påvirke repræsentativiteten af den midlertidige stikprøve som helhed.

vi)

En part fremlagde en liste, der angiveligt indeholdt yderligere omkring 150 EU-producenter af samme vare, og påstod, at de burde tages i betragtning med henblik på udtagning af stikprøven af EU-producenter.

(9)

Parternes påstande blev besvaret på følgende måde:

i)

EU-producenterne anmodede om, at deres navne blev holdt fortrolige, på grund af risikoen for gengældelsesforanstaltninger. Der blev ganske rigtigt fremsat reelle trusler over for EU-producenter for at skade deres forretninger både i og uden for Unionen. Kommissionen vurderede, at disse anmodninger var tilstrækkeligt begrundede til at blive efterkommet. Offentliggørelsen af beliggenheden eller andelen af produktion og salg for individuelle EU-producenter, der indgår i stikprøven, kunne let afsløre den pågældende producents identitet, og denne anmodning måtte derfor afvises.

ii)

Kommissionen »forvekslede« ikke fastsættelsen af støtten til indledningen af den nuværende undersøgelse, definitionen af EU-erhvervsgrenen og udtagelsen af den midlertidige stikprøve, da disse etaper er uafhængige af hinanden, og der blev truffet separate beslutninger herom. Det blev ikke godtgjort, i hvilket omfang brugen af de produktions- og salgsdata, som EU-producenterne fremlagde i forbindelse med gennemgangen af støtten til indledningen af den nuværende undersøgelse, havde påvirket stikprøvens repræsentativitet. EU-erhvervsgrenen blev allerede ved indledningen defineret midlertidigt. Alle foreliggende oplysninger om EU-producenterne, herunder oplysninger i klagen og data, der blev indhentet fra EU-producenter og andre parter før indledningen af undersøgelsen, blev anvendt til midlertidigt at fastslå den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden, jf. definitionen i betragtning 19.

iii)

De EU-producenter, der besvarede spørgsmålene om støtte til indledningen af undersøgelsen, blev taget i betragtning til stikprøven uanset om de støttede, gik imod eller ikke udtalte sig om undersøgelsen; denne påstand blev derfor afvist.

iv)

Spørgsmålet om dobbelt- eller tredobbelttælling blev taget i betragtning ved udtagningen af den midlertidige stikprøve. Det viste sig, at en udelukkelse af produktion og salg af wafere og solceller fra vertikalt integrerede EU-producenter ikke ville vedrøre den del af produktionen af wafere og solceller, der sælges på det frie marked. Det blev derfor konkluderet, at en udelukkelse af salget af wafere og solceller fra den samlede produktionsmængde ikke nødvendigvis ville føre til en mere repræsentativ stikprøve. Desuden blev stikprøvens repræsentativitet ikke kun fastslået på grundlag af produktionsmængden, men også på grundlag af den geografiske fordeling og en afbalanceret repræsentation af vertikalt integrerede og ikke-integrerede producenter. Produktionsmængdens relative repræsentativitet blev beregnet for hver type af samme vare. På dette grundlag blev det konkluderet, at metoden til udtagning af den midlertidige stikprøve var passende, og stikprøven betragtes derfor som repræsentativ for EU-erhvervsgrenen for den undersøgte vare som helhed. Derfor blev denne påstand afvist.

v)

Hvad angår oplysningernes pålidelighed, blev stikprøven udtaget på grundlag af de oplysninger, der forelå på udtagningstidspunktet, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 1. Hvad angår pålideligheden af de data, der blev anvendt til støtte for indledningen af undersøgelsen, blev der i forbindelse med undersøgelsen ikke fundet bevis, for at de oplysninger, der blev indhentet til indledningen, skulle være væsentligt mangelfulde. Det kan derfor med rimelighed antages, at grundlaget for udtagningen af den midlertidige stikprøve var tilstrækkeligt pålideligt. Derfor blev denne påstand afvist.

vi)

Hvad angår listen over 150 yderligere EU-producenter, skal det mærkes, at disse oplysninger blev fremlagt på et tidspunkt længe efter den tidsfrist, inden for hvilken interesserede parter kunne fremsætte bemærkninger til udtagningen af den midlertidige stikprøve, og inden for hvilken EU-producenter kunne give sig til kende og anmode om at blive udtaget til stikprøven. Desuden var ca. 30 af EU-producenterne på listen allerede Kommissionen bekendt på det tidspunkt, hvor stikprøven blev udtaget. Desuden blev alle EU-producenter, der gav sig til kende efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen, taget i betragtning ved udtagningen af stikprøven. På dette grundlag blev stikprøvens repræsentativitet ikke berørt. Derfor blev denne påstand afvist.

(10)

Efter modtagelsen af bemærkningerne blev sammensætningen af stikprøven revideret, idet der var antydninger af, at en af de udtagne virksomheder ikke havde været i stand til at samarbejde fuldt ud. For at bevare stikprøvens repræsentativitet blev yderligere en EU-producent udtaget. Den reviderede stikprøve bestod således af ti virksomheder, som blev udtaget på grundlag af den største repræsentative produktionsmængde for hvert produktionsniveau, under hensyntagen til salgsmængden på EU-markedet og den geografiske beliggenhed, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I procent af den samlede EU-produktion tegnede den reviderede stikprøve af EU-producenter sig således for mellem 18 % og 21 % for moduler, mellem 17 % og 24 % for celler og mellem 28 % og 35 % for wafere og omfattede både vertikalt integrerede og ikke-integrerede producenter. Da angivelsen af en præcis procentdel ville gøre det muligt at beregne produktionsmængden for førnævnte nye EU-producent og dermed afgøre virksomhedens identitet, kan de nøjagtige procentdele ikke fremlægges.

b)   Stikprøveudtagning af ikke forretningsmæssigt forbundne importører

(11)

På grund af det tilsyneladende store antal ikke forretningsmæssigt forbundne importører påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver, jf. grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udvælge en stikprøve, blev alle importører anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare i undersøgelsesperioden, jf. definitionen i betragtning 19.

(12)

Kommissionen kontaktede ca. 250 ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som klageren havde oplyst, hvoraf 36 parter besvarede den stikprøveformular, der var vedlagt indledningsmeddelelsen, 35 for moduler, 1 for celler og ingen besvarelser for wafere. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 udtog Kommissionen en stikprøve, som omfattede den største repræsentative importmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. På dette grundlag udtog Kommissionen en stikprøve på tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører af moduler og en for celler. Som følge af de indsendte bemærkninger besluttede Kommissionen at udtage endnu en ikke forretningsmæssigt forbundet importør af moduler til stikprøven. Denne virksomhed gav sig til kende og påstod, at dens aktivitetsniveau berettigede den til at blive medtaget i stikprøven. Virksomhedens oprindelige oplysninger blev derfor behandlet på ny, og det stod klart, at der optrådte en skrivefejl i den importmængde, som den pågældende importør havde angivet. På dette grundlag blev den pågældende virksomhed medtaget i stikprøven af ikke forretningsmæssigt forbundne importører. To virksomheder, der oprindeligt blev udtaget til stikprøven, besvarede ikke spørgeskemaerne og blev derfor betragtet som ikke samarbejdsvillige i forbindelse med undersøgelsen og blev derfor udelukket fra stikprøven af ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Stikprøven af ikke forretningsmæssigt forbundne importører bestod således af to importører af moduler og én importør af celler og tegnede sig for ca. 2-5 % af den samlede import fra det pågældende land. Efter modtagelsen af spørgeskemabesvarelsen stod det dog klart, at to ud af tre importørers kerneaktivitet faktisk var installation af solcelleanlæg og ikke handel med den pågældende vare. Undersøgelsen viste, at størstedelen af importen af den pågældende vare kommer ind på EU-markedet gennem virksomheder, der er forretningsmæssigt forbundet med eksporterende producenter i Kina, eller gennem installatører og projektudviklere. Under disse omstændigheder blev stikprøven midlertidigt betragtet som repræsentativ. Kommissionen vil dog i løbet af undersøgelsen tage kontakt til flere samarbejdsvillige ikke forretningsmæssigt forbundne importører for at afgøre, om de betragtes som importører, og om stikprøven skal udvides.

c)   Stikprøveudtagning af eksporterende producenter

(13)

På baggrund af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver for at fastsætte dumpingens omfang, jf. grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udtage en stikprøve, blev alle eksporterende producenter anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare i undersøgelsesperioden, jf. definitionen i betragtning 19. Myndighederne i det pågældende land blev også hørt.

(14)

135 eksporterende producenter fra Kina (ofte i grupper af flere virksomheder) gav sig til kende i forbindelse med stikprøveundersøgelsen. De samarbejdsvillige virksomheder tegner sig for 80 % af den samlede kinesiske eksportværdi. Den udtagne stikprøve på syv grupper af virksomheder består af de tre samarbejdsvillige eksportører med den største eksportmængde af moduler, de to samarbejdsvillige eksportører med den største eksportmængde af celler og de to samarbejdsvillige eksportører med den største eksportmængde af wafere.

d)   Spørgeskemabesvarelser og kontrolbesøg

(15)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle kinesiske eksporterende producenter i stikprøven, EU-producenterne i stikprøven, de ikke forretningsmæssigt forbundne importører og leverandører og aftagere samt de sammenslutninger, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. Kommissionen kontaktede desuden en repræsentativ brugersammenslutning.

(16)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra alle kinesiske eksporterende producenter i stikprøven, alle EU-producenter i stikprøven, tre ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører i stikprøven og 21 leverandører og aftagere samt tre sammenslutninger heraf.

(17)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende (grupper af) virksomheder:

a)

EU-producenter

Der blev aflagt kontrolbesøg hos de 10 stikprøveudvalgte EU-producenter

b)

Eksporterende producenter i Kina

Changzhou Trina Solar Energy Co Ltd, Kina

Delsolar (Wujiang) Co Ltd, Kina

Jiangxi LDK Solar Hi-Tech Co Ltd, Kina

JingAo Group, Kina

Jinzhou Yangguang Energy, Kina

Wuxi Suntech Power Co Ltd, Kina

Yingli Green Energy Holding Company, Kina

c)

Forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen

Yingli Green Energy Greece Sales GmbH, München, Tyskland

LDK Solar Italia S.r.l., San Zenone degli Ezzelini (TV), Italien

Delta Energy Systems S.r.l., Rom, Italien

Sunways AG, Konstanza, Tyskland

JA Solar GmbH, München, Tyskland

d)

Forretningsmæssigt forbundne importører/forhandlere uden for Unionen

Delsolar Co Ltd, Zhunan City, Taiwan

JA Solar Hong Kong Ltd, Hongkong SAR

Wealthy Rise International Ltd, Hongkong SAR

Suntech Power International Ltd, Schaffhausen, Schweiz

Trina Solar (Schweiz) AG, Wallisellen, Schweiz

e)

Den ikke forretningsmæssigt forbundne importør i Unionen

IBC AG, Bad Staffelstein, Tyskland

f)

Leverandører

Roth & Rau AG, Hohenstein-Ernsthal, Tyskland

WACKER Chemie AG, Burghausen, Tyskland

g)

Aftagere

Juwi Solar GmbH, Worrstadt, Tyskland

ValSolar SL, Badajoz, Spanien

h)

Sammenslutninger

EPIA, Bruxelles, Belgien.

(18)

Da det var nødvendigt at fastsætte en normal værdi for de eksporterende producenter i Kina, der eventuelt ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra Indien som referenceland:

EMMVEE Photovoltaic Power Private Limited, Bengaluru, Indien

Tata Power Solar Systems Limited, Bengaluru, Indien.

4.   Undersøgelsesperioden og den betragtede periode

(19)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. juli 2011 til 30. juni 2012 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 2009 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

B.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1.   Den pågældende vare

(20)

Den pågældende vare er fotovoltaiske moduler eller paneler af krystallinsk silicium og celler og wafere af den type, der benyttes i fotovoltaiske moduler eller paneler af krystallinsk silicium, med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina. Cellerne og waferne har en tykkelse på ikke over 400 mikrometer. Denne vare henhører i øjeblikket under KN-kode ex 3818 00 10, ex 8501 31 00, ex 8501 32 00, ex 8501 33 00, ex 8501 34 00, ex 8501 61 20, ex 8501 61 80, ex 8501 62 00, ex 8501 63 00, ex 8501 64 00 og ex 8541 40 90 (»den pågældende vare«).

(21)

Følgende varetyper er udelukket fra definitionen af den pågældende vare:

solcelleopladere, der består af færre end seks celler, er bærbare og kan levere elektricitet til udstyr eller oplade batterier

fotovoltaiske produkter af tynd folie

fotovoltaiske produkter af krystallinsk silicium, der er permanent integreret i elektriske apparater, som ikke bruges til energiproduktion, og hvor sådanne elektriske apparater bruger den elektricitet, som de(n) integrerede fotovoltaiske celle(r) af krystallinsk silicium producerer.

(22)

Fotovoltaiske moduler, celler og wafere konverterer sollys til elektricitet. Konversionen foregår via celler, der absorberer lys og konverterer det til elektricitet gennem krystallinsk silicium.

(23)

Wafere er første led i produktionsprocessen. De er fremstillet af krystallinsk silicium og er de vigtigste komponenter i produktionen af celler.

(24)

Først skal det krystallinske silicium smeltes til ingots af krystallinsk silicium, som derefter saves i wafere. Wafere undergår en højteknologisk halvlederproces for at skabe arbejdende solceller. Cellerne er andet led i produktionsprocessen. De har en positiv-negativ pol for at opsamle og sende den elektricitet, der genereres af cellen.

(25)

Modulerne er tredje led i produktionsprocessen. Ved samling af modulerne svejses cellerne sammen med flad valsetråd eller metalbånd, hvorved der frembringes en streng af celler. De lamineres mellem plader. Der anvendes hovedsagelig glas i det øverste lag og en polymerisk underlagsplade i det nederste lag. Rammerne anvendes sædvanligvis til montering på f.eks. hustage. Modulet kan eventuelt være udstyret med en inverter.

2.   Samme vare

(26)

Undersøgelsen viste, at den pågældende vare og den vare, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i Indien, som anvendtes som referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi, og den vare, der produceres og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen, har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål. Det konkluderes derfor foreløbigt, at disse varer er identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

3.   Påstande vedrørende varedækningen

i)   Fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og endelige anvendelsesformål

(27)

En række interesserede parter påstod, at undersøgelsen ikke kan omfatte tre varer med forskellige fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, og at moduler, celler og wafere derfor bør indgå i tre separate undersøgelser. De påstod desuden, at det er uklart, om undersøgelsen omfatter en vare eller tre separate varer, og at de derfor ikke har alle muligheder for at forsvare deres interesser. Det blev ligeledes påstået, at wafere som et alternati skulle udelukkes fra undersøgelsen, hvis monowafere ikke blev udelukket, jf. betragtning 42-44.

(28)

Produktionen af wafere, celler og moduler er en samlet produktionsproces i forskellige trin. Moduler, celler og wafere afgør tilsammen egenskaberne i det færdige produkt (altså modulerne). Undersøgelsen viste, at produktionen af wafere og celler direkte og udelukkende er bestemt til produktionen af moduler; moduler, celler og wafere har de samme fysiske, kemiske og tekniske egenskaber (bestemmes ved den anvendte råvare) og har de samme grundlæggende anvendelsesformål, dvs., at de sælges med henblik på at indgå i PV-solcelleanlæg. Modulernes ydeevne er direkte forbundet med wafernes og cellernes ydeevne.

(29)

Det fremgik tydeligt af indledningsmeddelelsen, at moduler, celler og wafere udgør den undersøgte vare. De interesserede parter havde derfor alle muligheder for at forsvare deres interesser på grundlag af definitionen af den pågældende vare. Påstandene blev derfor afvist.

ii)   Forskellig nomenklatur

(30)

Det blev desuden påstået, at moduler, celler og wafere ikke kunne betragtes som en enkelt vare, da de klassificeres under forskellige ottecifrede KN-koder, sekscifrede positioner, firecifrede HS-positioner og tocifrede kapitelnumre, og at de også findes i forskellige afsnit af HS-nomenklaturen. Denne påstand er i sig selv irrelevant for at afgøre varedækningen i en antidumpingundersøgelse, som er baseret på den pågældende vares fysiske egenskaber.

iii)   Cellernes merværdi

(31)

Adskillige parter påstod, at merværdien i cellernes omdannelsesproces udgør hovedparten af et moduls merværdi og derfor bør betragtes som en separat vare.

(32)

Undersøgelsen viste, at cellernes produktion er den teknologisk set mest sofistikerede del i produktionsprocessen. Undersøgelsen viste dog også, at de tre trin er forbundet, og merværdien er således ikke koncentreret på et bestemt trin i produktionsprocessen, men derimod fordelt over hele produktionsprocessen. Påstanden blev derfor afvist.

iv)   Separate markeder

(33)

Visse interesserede parter påstod, at moduler, celler og wafere sælges på separate markeder, og at de derfor burde behandles som separate varer, hvilket også blev understreget af, at en lang række producenter ikke er vertikalt integrerede.

(34)

Moduler, celler og wafere kan ikke betragtes som separate varer, hvis priser kun svinger afhængigt af markedsfaktorerne. Faktisk er deres priser indbyrdes forbundet og påvirkes af prisen på polysilicium. Som det også fremgår af betragtning 23-25, produceres den pågældende vare i en enkelt produktionsproces med forskellige trin. Den kendsgerning, at visse producenter ikke er vertikalt integrerede, skyldes kun virksomhedernes beslutninger og stordriftsfordele og kan ikke ændre denne konklusion. Påstanden måtte derfor afvises.

v)   Endelige anvendelsesformål og indbyrdes udskiftelighed

(35)

Flere interesserede parter påstod, at moduler, celler og wafere skal behandles som forskellige varer, da de har forskellige endelige anvendelsesformål og ikke er indbyrdes udskiftelige.

(36)

Som det fremgår af det ovenstående, viste undersøgelsen, at produktionen af wafere, celler og moduler er en enkelt produktionsproces, og spørgsmålet om indbyrdes udskiftelighed mellem de forskellige trin i en produktionsproces er derfor ikke relevant. Desuden har moduler, celler og wafere det samme endelige anvendelsesformål, nemlig at omdanne sollys til elektricitet, og de kan derfor ikke anvendes til andre formål.

vi)   Distributionskanaler

(37)

En interesseret part påstod, at moduler, celler og wafere ikke har de samme distributionskanaler, og at de derfor ikke kunne betragtes som en enkelt vare. Undersøgelsen viste, at moduler, celler og wafere kan distribueres gennem forskellige eller de samme distributionskanaler. De vigtigste kriterier for at definere en enkelt vare er de samme fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og endelige anvendelsesformål. På grundlag af betragtning 27-29 konkluderes det således, at forskellige distributionskanaler ikke betragtes som et afgørende element. Argumentet må derfor afvises.

vii)   Forbrugernes opfattelse

(38)

Det blev påstået, at moduler, celler og wafere opfattes helt forskelligt af forbrugerne, og at de derfor ikke bør betragtes som en enkelt vare.

(39)

Som i det foregående er de vigtigste kriterier for at definere en enkelt vare, at de samme fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og endelige anvendelsesformål. På grundlag af betragtning 27-29 konkluderes det således, at forbrugernes opfattelse ikke betragtes som et afgørende element. Argumentet må derfor afvises.

viii)   Tyndfilmsprodukter

(40)

En interesseret part påstod, at fotovoltaiske varer af tyndfilm bør inkluderes i definitionen af den pågældende vare, idet de angiveligt har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og endelige anvendelsesformål.

(41)

Fotovoltaiske varer af tyndfilm er klart udelukket fra varedækningen, jf. betragtning 21. Fotovoltaiske varer af tyndfilm har ganske anderledes fysiske, kemiske og tekniske egenskaber end den pågældende vare. De produceres gennem en anden produktionsproces og fremstilles ikke af krystallinsk silicium, som er den vigtigste råvare til produktion af moduler, celler og wafere. De har en lavere omdannelsesydeevne og en lavere produktion af watt, og de er derfor ikke egnede til samme type anvendelse som den pågældende vare. Påstanden måtte derfor afvises.

ix)   Udelukkelse af monowafere

(42)

En interesseret part påstod, at monowafere burde udelukkes fra definitionen af den pågældende vare, da de har anderledes fysiske, kemiske og tekniske egenskaber end multiwafere. Det blev påstået, at de har en anderledes krystalstruktur, form og et anderledes udseende. Det blev endvidere påstået, at der ikke produceres monowafere i Unionen.

(43)

Undersøgelsen viste, at monowafere er af højere kvalitet end multiwafere, uanset at de er et resultat af ens produktionsprocesser, der anvender den samme råvare (polysilicium). Det konkluderes derfor, at monowafere og multiwafere har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber.

(44)

Undersøgelsen viste, at de grundlæggende endelige anvendelsesformål er de samme, da både monowafere og multiwafere udelukkende er beregnet til produktion af solceller (hhv. mono- og multisolceller) og fører til produktion af solcellemoduler (hhv. mono- og multisolcellemoduler). Der er ingen væsentlige forskelle mellem de to typer wafere, og de er indbyrdes udskiftelige, da de begge anvendes til at producere celler. Hvad angår påstanden om, at der ikke produceres monowafere i Unionen, viste undersøgelsen, at der produceres både monowafere og multiwafere i Unionen. Påstanden måtte derfor afvises.

x)   Halvfabrikata

(45)

Det blev endvidere påstået, at wafere og celler burde betragtes som to halvfabrikata, der anvendes i produktionsprocessen, mens moduler er de endelige produkter; de bør derfor ikke betragtes som en samlet vare.

(46)

Som i det foregående er de vigtigste kriterier for at definere en enkelt vare, at den samme fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og endelige anvendelsesformål. På grundlag af betragtning 27-29 konkluderes det således, at forskellen mellem halvfabrikata og endelige produkter ikke betragtes som et afgørende element. Argumentet må derfor afvises.

xi)   Solcelleopladere

(47)

En interesseret part anmodede om en udelukkelse af solcellepaneler, der udelukkende er beregnet til 12 V's opladning af batterier, da de angiveligt har et andet anvendelsesformål end moduler, der kobles på forsyningsnettet, idet de genererer en mindre spænding og derfor ikke kan kobles til forsyningsnettet.

(48)

I henhold til indledningsmeddelelsen er solcelleopladere, der består af mindre end seks solceller, er bærbare og leverer elektricitet til apparater eller oplader batterier, udelukket fra den undersøgte vare. Moduler med mere end seks celler, som udelukkende er beregnet til opladning af batterier, har de samme grundlæggende egenskaber og ydeevne som moduler, der kan tilsluttes forsyningsnettet. De kan anvende en tomgangsspænding med en lavere spænding end det kredsløb, der anvendes i moduler, der tilsluttes forsyningsnettet. Til trods for denne forskel viste undersøgelsen, at denne type moduler kan tilsluttes forsyningsnettet. Den lavere spænding kan let kompenseres af en større dimension og/eller flere celler. Moduler, der er beregnet til opladning af batterier og består af mere end seks celler, falder derfor under definitionen af den pågældende vare.

xii)   Konklusion

(49)

Ud fra ovenstående konkluderes det foreløbigt, at fotovoltaiske moduler eller paneler af krystallinsk silicium og celler og wafere af den type, der benyttes i fotovoltaiske moduler eller paneler af krystallinsk silicium, er én samlet vare. Kommissionen vil dog yderligere behandle spørgsmålet om, hvorvidt moduler, celler og wafere udgør en enkelt eller to eller tre separate varer. Kommissionen opfordrer derfor alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og synspunkter om dette spørgsmål i betragtning af Kommissionens midlertidige konklusion i denne fase. Selv om det eventuelt konkluderes, at varerne udgør to eller tre separate varer, omfatter den nuværende undersøgelse dog stadig alle tre forskelle varer, og eventuelle definitive foranstaltninger indføres således for moduler, celler og wafere uanset spørgsmålet om, hvorvidt de udgør en enkelt eller flere varer.

C.   DUMPING

1.   Folkerepublikken Kina

1.1.   Markedsøkonomisk behandling

(50)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), fastsættes den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1-6, for de producenter, der opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(51)

Til orientering er disse kriterier kort beskrevet nedenfor:

1.

Virksomhedernes beslutninger skal træffes som reaktion på markedssignaler uden nogen væsentlig statslig indgriben, og udgifterne skal afspejle markedsværdierne.

2.

Virksomhederne skal benytte ét klart sæt grundlæggende regnskaber, som revideres uafhængigt i henhold til internationale standarder for regnskabsføring og anvendes til alle formål.

3.

Der er ikke nogen væsentlige fordrejninger, der er overført fra det tidligere ikkemarkedsøkonomiske system.

4.

Retlig sikkerhed og stabilitet sikres ved love om konkurs og ejerforhold.

5.

Valutaomregninger finder sted til markedskurs.

(52)

I denne undersøgelse anmodede samtlige eksporterende producenter i stikprøven om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og indsendte ansøgningsformularen herom inden for tidsfristerne.

(53)

Kommissionen indhentede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige, og efterprøvede oplysningerne i ansøgningen om markedsøkonomisk behandling hos de pågældende virksomheder.

(54)

Efterprøvningen fastslog, at ingen af de syv eksporterende producenter (grupper af virksomheder), der anmodede om markedsøkonomisk behandling, opfyldte kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(55)

Alle syv virksomhedsgrupper havde fordel af skattemæssig særbehandling og modtog tilskud og var således ikke i stand til at påvise, at de ikke var genstand for væsentlige fordrejninger, der var overført fra det ikke-markedsøkonomiske system, og opfyldte derfor ikke kravene i kriterium 3 i analysen vedrørende markedsøkonomisk behandling.

(56)

Seks virksomhedsgrupper kunne ikke godtgøre, at deres regnskaber blev uafhængigt revideret i henhold til internationale regnskabsstandarder, og opfyldte derfor ikke kravene i kriterium 2 i analysen vedrørende markedsøkonomisk behandling.

(57)

En virksomhedsgruppe var ikke i stand til at godtgøre, at alle virksomhederne i gruppen var underlagt konkurslove, og opfyldte ikke kravene i kriterium 4 i analysen vedrørende markedsøkonomisk behandling.

(58)

Desuden var tre virksomhedsgrupper ikke i stand til at godtgøre, at de ikke var genstand for væsentlig statslig indgriben, og opfyldte ikke kravene i kriterium 1 i analysen vedrørende markedsøkonomisk behandling.

(59)

Efter fremlæggelsen af konklusionerne om markedsøkonomisk behandling modtog Kommissionen bemærkninger fra alle stikprøvevirksomheder.

(60)

To virksomhedsgrupper fremsatte en proceduremæssig bemærkning og påstod, at afgørelsen om markedsøkonomisk behandling var foretaget for sent, dvs. efter den tremånedersperiode, der er fastlagt i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), og at undersøgelsen derfor burde afsluttes straks. De underbyggede deres påstand med EU-Domstolens dom i Brosmann- (4) og Aokan (5) Shoes-sagerne.

(61)

Først skal der mindes om, at Brosmann- og Aokang-sagerne ikke er relevante for vurderingen af lovformeligheden af en analyse vedrørende markedsøkonomisk behandling i denne undersøgelse, da disse sager i modsætning til denne undersøgelse vedrører situationer, hvor der slet ikke blev udført vurderinger vedrørende markedsøkonomisk behandling.

(62)

Desuden er sagerne Brosmann og Aokan Shoes ikke relevante for vurderingen af lovformeligheden i forbindelse med denne undersøgelse, da grundforordningen i mellemtiden var blevet ændret. Grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), som senere ændret, foreskriver, at Kommissionen kun træffer afgørelse om markedsøkonomisk behandling for virksomheder, der indgår i en stikprøve i henhold til grundforordningens artikel 17, og at den træffer denne afgørelse senest syv måneder, og under alle omstændigheder ikke senere end otte måneder efter indledningen af undersøgelsen. Den ændrede artikel finder anvendelse for alle nye og igangværende undersøgelser efter 15. december 2012, og således også denne undersøgelse.

(63)

Under alle omstændigheder skal fortolkningen af den faste retspraksis opretholdes med hensyn til, at der ikke automatisk var en overtrædelse af retten til en fastsættelse af markedsøkonomisk behandling til trods for, at fristen på tre måneder ikke var overholdt.

(64)

De væsentligste bemærkninger fra parterne vedrørte den skattemæssige særbehandling og tilskuddene. Eksportørerne anfægtede ikke kendsgerningerne, men rejste tvivl ved betydningen heraf for opfyldelsen af kriterium 3 for markedsøkonomisk behandling. De påstod navnlig, at statsydelser ikke udgør en væsentlig del af deres respektive omsætninger.

(65)

Det skal i den henseende bemærkes, at en indkomstskatteordning, der giver særbehandling til visse virksomheder, der af staten betragtes som strategiske, tydeligvis ikke hører til i en markedsøkonomi. En sådan ordning er stadig stærkt påvirket af statens planlægning. Det skal også bemærkes, at fordrejningerne som følge af indkomstskattenedsættelser er væsentlige, da de ændrer beløbet af den fortjeneste før skat, som virksomheden skal opnå for at være attraktiv for investorer. Fordrejningerne er også permanente, og den absolutte fordel i løbet af undersøgelsesperioden er på grund af fordelens art irrelevant for vurderingen af, hvorvidt fordrejningen er »væsentlig«. Analysen af betydningen skal derimod baseres på foranstaltningens generelle virkning for virksomhedens finansielle og økonomiske situation.

(66)

Hvad angår kriterium 2, påstod tre virksomhedsgrupper, at de opfyldte de respektive regler i de internationale regnskabsstandarder, idet deres amerikanske konsoliderede regnskaber fuldt ud opfyldte disse standarder. Visse virksomheder påstod også, at deres regnskaber generelt opfyldte de kinesiske regnskabsstandarder, som de betragtede som identiske med de internationale. Spørgsmålet er dog ikke, om de kinesiske regnskabsstandarder er identiske med de internationale regnskabsstandarder. Spørgsmålet er derimod, om regnskaberne opfylder de gældende regnskabsstandarder. Disse bemærkninger tog ikke stilling til den kendsgerning, at de pågældende kinesiske virksomheders individuelle regnskaber ikke opfyldte en række internationale regnskabsstandarder (og de tilsvarende kinesiske), herunder navnlig lagerafskrivninger og fremlæggelse af forretningsmæssigt forbundne parters transaktioner.

(67)

Hvad angår kriterium 1, konkluderes det ud fra parternes bemærkninger og i lyset af Domstolens dom i sag C-337/09 P (6), at alle virksomheder opfyldte dette kriterium. Den generelle afgørelse om markedsøkonomisk behandling er dog uændret, da ingen af eksportørerne i stikprøven var i stand til at opfylde kravene i kriterium 2 og 3.

(68)

Hvad angår kriterium 4, kunne virksomhedsgruppen i betragtning 57 påvise, at der var indledt en konkursbehandling af den største kinesiske virksomhedsgruppe i mellemtiden. Det konkluderes derfor, at denne virksomhedsgruppe opfyldte dette kriterium. Den generelle afgørelse om markedsøkonomisk behandling for denne virksomhedsgruppe er dog uændret, da den ikke var i stand til at opfylde kravene i kriterium 2 og 3.

(69)

Det konkluderes således, at det ikke er godtgjort, om de eksporterende producenter i stikprøven opfyldte kriterium 2 og 3. Ingen af virksomhederne kan derfor indrømmes markedsøkonomisk behandling.

1.2.   Individuel undersøgelse

(70)

18 samarbejdsvillige eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, havde indgivet anmodninger om individuel undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 3.

(71)

Kommissionen modtog mange anmodninger og konkluderede derfor midlertidigt, at individuelle undersøgelser ville være urimeligt byrdefulde og hindre en rettidig afslutning af undersøgelsen. Det blev derfor midlertidigt besluttet ikke at imødekomme anmodningerne om individuelle undersøgelser.

1.3.   Referenceland

(72)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for de eksporterende producenter, der ikke er indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af prisen eller en beregnet værdi i et tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«).

(73)

I indledningsmeddelelsen tilkendegav Kommissionen, at den påtænkte at benytte USA som referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina, og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil.

(74)

En række eksportører og importører har indsendt bemærkninger til valget af referenceland og påstået, at USA ikke er et egnet referenceland, især da det amerikanske marked var beskyttet mod import fra Kina i en del af UP gennem antidumping- og antisubsidieforanstaltninger.

(75)

Interesserede parter foreslog Taiwan, Indien og Sydkorea som mere egnede referencelande. Som følge af disse bemærkninger blev det besluttet at udvide analysen for at finde et egnet referenceland. De største producenter af solcellepaneler blev derfor kontaktet. I alt 34 virksomheder i Indien, 9 virksomheder i Japan, 15 virksomheder i Malaysia, 2 virksomheder i Mexico, 34 virksomheder i Korea, 9 virksomheder i Singapore, 43 virksomheder i Taiwan og 21 virksomheder i USA blev kontaktet.

(76)

Der blev modtaget besvarelser fra to virksomheder i Indien, to i Taiwan og to i USA. Da virksomhederne i Taiwan næsten udelukkende producerede fotovoltaiske solceller, mens den kinesiske eksport hovedsagelig består af moduler, og da USA blev betragtet som uegnet i lyset af de indkomne bemærkninger, blev det midlertidigt besluttet at anvende Indien som referenceland. Det skal bemærkes, at Kommissionen kan tage spørgsmålet op til ny overvejelse, hvis den videre undersøgelse viser, at moduler, celler og wafere udgør to eller tre forskellige varer. Da Indien navnlig ikke producerer wafere, kan det blive nødvendigt at vælge et andet referenceland for wafere.

(77)

En indisk producent indsendte en mangelfuld besvarelse. De oplysninger, som virksomheden indsendte, kunne derfor ikke anvendes til at fastsætte den normale værdi. De oplysninger, som virksomheden indsendte, og som blev verificeret, kunne dog anvendes til at bekræfte, at oplysningerne fra den fuldt samarbejdsvillige referencelandsproducent var repræsentative for det indiske marked.

1.4.   Normal værdi

(78)

Da ingen af de kinesiske eksportører i stikprøven blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), beregnet ved at anvende Indien som referenceland med markedsøkonomi.

(79)

Først identificerede Kommissionen de varetyper, som solgtes på hjemmemarkedet af producenten i referencelandet, som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Unionen.

(80)

Kommissionen undersøgte dernæst for producenten i referencelandet, om hver type af samme vare, som blev solgt på hjemmemarkedet, kunne anses for at være solgt i normal handel. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af fortjenstgivende salg for hver varetype til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i UP.

(81)

I tilfælde, hvor salgsmængden af en varetype, der blev solgt til en nettosalgspris svarende til eller højere end de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde over 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitlige salgspris for den pågældende type var lig med eller højere end produktionsomkostningerne, blev den normale værdi fastsat på grundlag af den faktiske pris på hjemmemarkedet. Denne pris blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt hjemmemarkedssalg af den pågældende type i UP.

(82)

I tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde 80 % eller mindre af den samlede salgsmængde af den pågældende type, eller hvor den vejede gennemsnitspris på den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet beregnet som et vejet gennemsnit af det fortjenstgivende salg af udelukkende den varetype.

(83)

Såfremt alle varetyper blev solgt med tab, var det opfattelsen, at salget ikke havde fundet sted i normal handel.

(84)

For varetyper, der ikke blev solgt i normal handel, og varetyper, der ikke blev solgt på hjemmemarkedet, blev der anvendt en beregnet normal værdi.

(85)

For at beregne den normale værdi blev det vejede gennemsnit af den eneste fuldt ud samarbejdsvillige referencelandsproducents salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) og den vejede gennemsnitlige fortjeneste ved salg af samme vare på hjemmemarkedet i normal handel i undersøgelsesperioden lagt til producentens egne gennemsnitlige produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden. Produktionsomkostningerne og SA&G-omkostningerne blev om nødvendigt justeret, før de blev benyttet til at beregne den normale værdi og til at fastslå, om salget havde fundet sted i normal handel.

(86)

For wafere kunne den normale værdi ikke fastsættes ved hjælp af den metode, der er beskrevet i betragtning 79-85, da ingen af de samarbejdsvillige indiske producenter fremstillede wafere. Det blev undersøgt, om den normale værdi kunne fastsættes på grundlag af en næsten identisk vare, om nødvendigt med justeringer for forskelle i fysiske egenskaber. For wafere var den næsten identiske vare en solcelle. Wafere undergår dog en omfattende bearbejdning, før de bliver til solceller. Desuden ville denne metode forudsætte væsentlige justeringer, som ikke kan fastsættes pålideligt. Den normale værdi for en celle kan derfor ikke anvendes som grundlag for beregningen af den normale værdi for en wafer. Alternativt blev det overvejet at anvende priserne for wafere, som solgtes af producenter fra lande med markedsøkonomi på det indiske marked, da disse priser er repræsentative for de markedsvilkår, der er gældende på det indiske marked for wafere. Da Sydkorea er det største land med markedsøkonomi, som leverer wafere til referencelandsproducenter, blev den normale værdi fastlagt på grundlag af priserne på sydkoreanske wafere på det indiske marked.

1.5.   Eksportpris

(87)

De eksporterende producenters eksportsalg til Unionen fandt enten sted direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne handelsselskaber i Unionen.

(88)

I de tilfælde, hvor eksportsalget til Unionen gik direkte til uafhængige kunder i Unionen, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(89)

I de tilfælde, hvor eksportsalget til Unionen gik gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af priserne ved disse forretningsmæssigt forbundne virksomheders første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. Der blev foretaget justeringer for alle de omkostninger, der var påløbet mellem import og videresalg, herunder salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste. Hvad angår fortjenstmargenen, blev en samarbejdsvillig ikke forretningsmæssigt forbunden importørs fortjeneste på den pågældende vare anvendt, da den forretningsmæssigt forbundne importørs faktiske fortjeneste ikke blev betragtet som et pålideligt grundlag på grund af forholdet mellem den eksporterende producent og den forretningsmæssigt forbundne importør.

1.6.   Sammenligning

(90)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ab fabrik.

(91)

For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(92)

Der blev foretaget passende justeringer vedrørende fysiske egenskaber, indirekte skatter, transport-, forsikrings-, håndterings- og lastningsomkostninger og dermed forbundne omkostninger, emballerings- og kreditomkostninger, provisioner og bankgebyrer i alle tilfælde, hvor dette blev anset for at være berettiget, korrekt og kunne dokumenteres.

1.7.   Dumpingmargener

(93)

For de virksomheder, der indgik i stikprøven, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi af hver type af den samme vare, som blev beregnet for referencelandet, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(94)

Den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, blev beregnet i henhold til bestemmelserne i grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev beregnet som et vejet gennemsnit af de margener, der var opstillet for de eksporterende producenter i stikprøven.

(95)

For alle de andre eksporterende producenter i Kina blev dumpingmargenerne beregnet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Til dette formål blev samarbejdsgraden først fastlagt ved at sammenligne mængden af eksport til Unionen, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter havde angivet, med den samlede mængde af import fra Kina til Unionen.

(96)

Da samarbejdet udgjorde mere end 80 % af den samlede kinesiske eksport til Unionen, kan samarbejdsgraden betragtes som høj. Da der ikke var grund til at tro, at de eksporterende producenter bevidst undlod at samarbejde, blev restdumpingtolden fastsat til niveauet for den virksomhed i stikprøven, som havde den højeste dumpingmargen. Dette blev fundet hensigtsmæssigt, da der ikke var indikationer for, at de virksomheder, der ikke samarbejdede, foretog dumping på et lavere niveau, og for at sikre foranstaltningernes effektivitet.

(97)

På dette grundlag udgør de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener følgende i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet:

Virksomhed

Dumpingmargen

Changzhou Trina Solar Energy Co., Ltd.;

Trina Solar (Changzhou) Science and Technology Co., Ltd.

93,3 %

Delsolar (Wujiang) Co., Ltd.

112,6 %

Jiangxi LDK Solar Hi-Tech Co. Ltd.;

LDK Solar Hi-Tech (Hefei) Co. Ltd.;

LDK Solar Hi-Tech (Nanchang) Co., Ltd.;

LDK Solar Hi-Tech (Suzhou) Co Ltd.

88,4 %

JingAo Solar Co. Ltd.;

Shanghai JA Solar Technology Co. Ltd.,

JA Solar Technology Yangzhou Co. Ltd.;

Shanghai Jinglong Solar Energy Technology Co. Ltd.;

Hefei JA Solar Technology Co. Ltd.

99,0 %

Jinzhou Yangguang Energy Co., Ltd.;

Jinzhou Rixin Silicon Materials Co., Ltd.;

Jinzhou Youhua Silicon Materials Co., Ltd.;

Jinzhou Huachang Photovoltaic Technology Co., Ltd.;

Jinzhou Jinmao Photovoltaic Technology Co., Ltd.

48,1 %

Wuxi Suntech Power Co., Ltd.;

Luoyang Suntech Power Co. Ltd.;

Suntech Power Co., Ltd.;

Wuxi Sun-Shine Power Co., Ltd.;

Zhenjiang Ren De New Energy Science Technology Co., Ltd.;

Zhenjiang Rietech New Energy Science Technology Co., Ltd.

71,5 %

Yingli Energy (China) Co. Ltd;

Hainan Yingli New Energy Resources Co. Ltd.;

Baoding Tianwei Yingli New Energy Resources Co. Ltd.

96,2 %

Andre samarbejdsvillige virksomheder (bilag 1)

88,5 %

Alle andre virksomheder

112,6 %

D.   SKADE

1.   Definition af EU-erhvervsgren og EU-produktion

(98)

Samme vare fremstilles af henved 220 producenter i Unionen. De udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og betegnes herefter som »EU-erhvervsgrenen«.

(99)

Alle foreliggende oplysninger vedrørende EU-erhvervsgrenen, herunder oplysninger i klagen, makroøkonomiske data fra Europressedienst, en uafhængig konsulentvirksomhed (»konsulenten«) og de verificerede spøgeskemabesvarelser fra EU-producenterne i stikprøven blev anvendt til at fastslå den samlede EU-produktion for UP, da der ikke forelå fyldestgørende offentlige oplysninger om produktionen. Da moduler, celler og wafere importeres til Unionen under toldpositioner, der omfatter andre varer, som ikke er genstand for denne undersøgelse, kunne Eurostat ikke anvendes til at fastslå importmængder og -værdier. Importmængderne og –værdierne blev fastslået på grundlag af data fra konsulenten. Hvor det var muligt, blev oplysningerne fra konsulenten krydstjekket med offentlige kilder og med de verificerede spørgeskemabesvarelser.

(100)

På dette grundlag blev den samlede EU-produktion anslået til ca. 4 GW for moduler, 2 GW for celler og 2 GW for wafere i UP.

(101)

Der blev, jf. betragtning 10, udtaget ti EU-producenter til en stikprøve, der tegner sig for 18-21 % af den samlede EU-produktion af moduler, 17-24 % af den samlede EU-produktion af celler og 28-35 % af den samlede EU-produktion af wafere.

2.   Fastlæggelse af det relevante EU-marked

(102)

Dele af EU-erhvervsgrenen er vertikalt integrerede, og en væsentlig del af EU-erhvervsgrenens produktion er beregnet til bunden brug, særlig produktion af celler og wafere.

(103)

For at afgøre, om EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade og fastlægge forbruget samt andre økonomiske indikatorer, blev det undersøgt, om og i hvilket omfang EU-erhvervsgrenens efterfølgende produktion af samme vare (»bunden anvendelse«) skulle tages i betragtning.

(104)

For at få et så fuldstændigt billede af EU-erhvervsgrenens situation som muligt blev der indhentet og analyseret oplysninger om alle aktiviteter i forbindelse med samme vare, og det blev fastslået, om produktionen var bestemt til bunden anvendelse eller det frie marked.

(105)

Det blev konkluderet, at de følgende økonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenen skulle undersøges i forhold til den samlede aktivitet (inkl. EU-erhvervsgrenens bundne anvendelse): forbrug, salgsmængde, produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, vækst, investeringer, lagerbeholdning, beskæftigelse, produktivitet, likviditet, investeringsafkast, evnen til at rejse kapital og dumpingmargenens størrelse. Disse medtages, idet undersøgelsen viste, at disse indikatorer med rimelighed kunne undersøges for hele aktiviteten, da produktionen til bunden anvendelse ligeledes blev påvirket af konkurrencer fra importen fra det pågældende land. Herefter benævnes det bundne og det frie marked tilsammen som »det samlede marked«.

(106)

Hvad angår rentabiliteten, fokuserede analysen på det frie marked, da priserne på det bundne marked ikke altid afspejlede markedspriserne og derfor havde en indvirkning på denne indikator.

3.   EU-forbruget

(107)

EU-forbruget omfattede den samlede importmængde af den pågældende vare og den samlede salgsmængde af samme vare i Unionen, herunder salget til bunden anvendelse. Der forelå ikke fuldstændige data for EU-erhvervsgrenens samlede salg på EU-markedet. Desuden blev importen til Unionen registreret under toldpositioner, der omfatter andre varer, der ikke er genstand for denne undersøgelse. Eurostat kunne derfor ikke anvendes til at fastslå importmængderne og –værdierne. EU-forbruget blev derfor baseret på data fra konsulenten i betragtning 99 og krydstjekket med offentlige kilder såsom markedsundersøgelser og offentligt tilgængelige undersøgelser og med de verificerede spørgeskemabesvarelser.

(108)

EU-forbruget udviklede sig som følger:

Tabel 1-a

EU-forbruget af moduler (i MW)

 

2009

2010

2011

UP

Det samlede marked

5 465

12 198

19 878

17 538

Indeks (2009 = 100)

100

223

364

321

Kilde:

Europressedienst

Tabel 1-b

EU-forbruget af celler (i MW)

 

2009

2010

2011

UP

Det samlede marked

2 155

3 327

4 315

4 021

Indeks (2009 = 100)

100

154

200

187

Kilde:

Europressedienst

Tabel 1-c

EU-forbruget af wafere (i MW)

 

2009

2010

2011

UP

Det samlede marked

1 683

2 376

2 723

2 163

Indeks (2009 = 100)

100

141

162

129

Kilde:

Europressedienst

(109)

I den betragtede periode steg det samlede EU-forbrug med 221 % for moduler, 87 % for solceller og 29 % for wafere mellem 2009 og UP, men faldt i UP sammenlignet med 2011. Generelt set steg EU-forbruget af den undersøgte vare betydeligt i forhold til niveauet i 2009.

4.   Import fra det pågældende land

4.1.   Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land

(110)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 2-a

Importen af moduler fra Kina (i MW)

 

2009

2010

2011

UP

Importmængde fra Kina

3 425

8 606

15 810

13 986

Indeks (2009 = 100)

100

251

462

408

Markedsandel på det samlede marked

63 %

71 %

80 %

80 %

Kilde:

Europressedienst

Tabel 2-b

Importen af celler fra Kina (i MW)

 

2009

2010

2011

UP

Importmængde fra Kina

175

530

970

1 019

Indeks (2009 = 100)

100

303

554

582

Markedsandel på det samlede marked

8 %

16 %

22 %

25 %

Kilde:

Europressedienst

Tabel 2-c

Importen af wafere fra Kina (i MW)

 

2009

2010

2011

UP

Importmængde fra Kina

95

523

880

711

Indeks (2009 = 100)

100

551

926

748

Markedsandel på det samlede marked

6 %

22 %

32 %

33 %

Kilde:

Europressedienst

(111)

I den betragtede periode steg importmængden til Unionen fra det pågældende land betydeligt, nemlig med 308 % for moduler, 482 % for celler og 648 % for wafere. Dette førte til en væsentlig stigning i markedsandele for importen fra det pågældende land til Unionen. Mere præcist steg markedsandele for importen fra det pågældende land fra 63 % til 80 % for moduler, fra 8 % til 25 % for celler og fra 6 % til 33 % for wafere. Overordnet set steg importen af den pågældende vare fra Kina væsentligt i form af mængder og markedsandel mellem 2009 og UP.

(112)

Det skal bemærkes, at stigningen i importen fra det pågældende land var meget større end stigningen i EU-forbruget af den pågældende vare. De eksporterende producenter var således i stand til at udnytte det stigende forbrug i Unionen, og deres stilling på markedet blev stærkere som følge af store markedsandele.

4.2.   Importpriser og prisunderbud

(113)

De gennemsnitlige importpriser til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 3-a

Importpris for moduler fra Kina (i EUR/kW)

 

2009

2010

2011

UP

Importpriser

2 100

1 660

1 350

764

Indeks (2009 = 100)

100

79

64

36

Kilde:

Europressedienst og verificerede besvarelser af stikprøvespørgeskemaet

Tabel 3-b

Importpris for celler fra Kina (i EUR/kW)

 

2009

2010

2011

UP

Importpriser

890

650

620

516

Indeks (2009 = 100)

100

73

70

58

Kilde:

Europressedienst og verificerede spørgeskemabesvarelser

Tabel 3-c

Importpris for wafere fra Kina (i EUR/kW)

 

2009

2010

2011

UP

Importpriser

550

400

400

333

Indeks (2009 = 100)

100

73

73

60

Kilde:

Europressedienst og verificerede spørgeskemabesvarelser

(114)

Den gennemsnitlige importpris fra Kina faldt betydeligt i den betragtede periode for moduler, celler og wafere. For moduler faldt den gennemsnitlige importpris med 64 % fra 2 100 EUR/kW i 2009 til 764 EUR/kW i UP. Ligeledes faldt den gennemsnitlige importpris på celler fra Kina med 42 % fra 890 EUR/kW til 516 EUR/kW. I den betragtede periode faldt importprisen på wafere med 40 % fra 550 EUR/kW til 333 EUR/kW.

(115)

Generelt set faldt prisen på den pågældende vare betydeligt mellem 2009 og UP.

(116)

For at fastslå prisunderbuddet i UP blev de vægtede gennemsnitlige priser for hver varetype, som EU-producenterne i stikprøven solgte til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik, sammenlignet med de tilsvarende vægtede gennemsnitlige priser pr. varetype for import fra de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet som fastsat på cif-basis med passende justeringer for omkostninger efter importen, nemlig omkostninger for toldklarering, håndtering og lastning. De gennemsnitlige omkostninger efter importen fra to importører af moduler, der indgik i stikprøven, blev anvendt. Deres kerneaktivitet var ikke import, men installation af moduler, hvilket dog ikke betød, at deres data ikke var repræsentative.

(117)

Prissammenligningen blev foretaget for den enkelte transaktion i samme handelsled, efter passende justering og med fradrag af eventuelle nedslag og rabatter. Resultatet af sammenligningen udtrykt i procent af omsætningen i UP hos EU-producenterne i stikprøven viste vejede gennemsnitlige underbudsmargener på 17,5-30,7 % for moduler, 4 %-24,2 % for solceller, 16,6 %-21,6 % for wafere og 11,2 %-27,5 % for den pågældende vare overordnet set.

5.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

5.1.   Generelt

(118)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(119)

Der blev, jf. betragtning 7 og 10, anvendt stikprøveudtagning i undersøgelsen af den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(120)

Med henblik på skadesanalysen skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen analyserede de makroøkonomiske indikatorer for den betragtede periode ud fra de data, der blev modtaget fra den uafhængige konsulent i betragtning 99, vedrørende samtlige EU-producenter. Kommissionen analyserede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af de verificerede spørgeskemabesvarelser fra EU-producenterne i stikprøven.

(121)

Med henblik på denne undersøgelse blev følgende makroøkonomiske indikatorer analyseret på grundlag af oplysninger vedrørende samtlige producenter af samme vare i Unionen: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(122)

Følgende mikroøkonomiske indikatorer blev analyseret på grundlag af oplysninger om de EU-producenter af samme vare i Unionen, som indgik i stikprøven. gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lageropgørelser, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at rejse kapital.

(123)

En interesseret part påstod, at markedsvilkårene for den pågældende vare er forskellige i de enkelte medlemsstater, og at skadesanalysen derfor burde foretages for hver enkelt medlemsstat separat. Denne påstand blev ikke begrundet. Desuden viste undersøgelsen ingen særlige omstændigheder, der kunne berettige en skadesanalyse pr. medlemsstat. Påstanden blev derfor afvist.

5.2.   Makroøkonomiske indikatorer

5.2.1.   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(124)

Den samlede EU-produktion, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 4-a

Moduler — produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse (MW)

 

2009

2010

2011

UP

Produktionsmængde

2 155

3 327

4 315

4 021

Indeks (2009 = 100)

100

154

200

187

Produktionskapacitet

4 739

6 983

9 500

9 740

Indeks (2009 = 100)

100

147

200

206

Kapacitetsudnyttelse

45 %

48 %

45 %

41 %

Kilde:

Europressedienst

Tabel 4-b

Celler — produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse (MW)

 

2009

2010

2011

UP

Produktionsmængde

1 683

2 376

2 723

2 024

Indeks (2009 = 100)

100

141

162

120

Produktionskapacitet

2 324

3 264

3 498

3 231

Indeks (2009 = 100)

100

140

151

139

Kapacitetsudnyttelse

72 %

73 %

78 %

63 %

Kilde:

Europressedienst

Tabel 4-c

Wafere — produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse (MW)

 

2009

2010

2011

UP

Produktionsmængde

1 600

2 677

2 553

2 017

Indeks (2009 = 100)

100

167

160

126

Produktionskapacitet

2 600

3 410

3 945

3 636

Indeks (2009 = 100)

100

131

152

140

Kapacitetsudnyttelse

62 %

79 %

65 %

55 %

Kilde:

Europressedienst

(125)

Den samlede EU-produktion af moduler steg med 87 % i den betragtede periode. Produktionen var på sit højeste i 2011 og faldt derefter i UP. EU-produktionen af moduler steg i en meget langsommere takt end væksten i forbruget, som mere end tredobledes i samme periode. På baggrund af den markante stigning i forbruget fordoblede EU-producenterne deres produktionskapacitet for moduler i den betragtede periode. Til trods for højere produktionsniveauer faldt EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse med 4 procentpoint og var kun på 41 % i UP.

(126)

Den samlede EU-produktion af celler steg med 20 % i alt i den betragtede periode. Den var på sit højeste i 2011 og faldt derefter i UP. EU-produktionen af celler fulgte samme tendens som EU-forbruget med en langsommere stigning indtil 2011 og derefter et mere udtalt fald i UP. I tråd med udviklingen i EU-forbruget øgede EU-erhvervsgrenen indledningsvist sin kapacitet med 51 % indtil 2011, hvorefter den faldt i UP. Samlet set øgedes kapaciteten med 39 % i den betragtede periode. Kapacitetsudnyttelsen steg indtil 2011 og var som det højeste på 78 %, hvorefter den faldt med 15 procentpoint i UP. Overordnet set faldt EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse for celler i den betragtede periode og udgjorde 63 % i UP.

(127)

Den samlede EU-produktion af wafere steg med 26 % i alt i den betragtede periode. EU-produktionen var på sit højeste i 2010 og faldt derefter konstant i 2011 til et endnu lavere niveau i UP. Som reaktion på et øget EU-forbrug udvidede EU-producenterne af wafere deres produktionskapacitet med 52 % indtil 2011, hvorefter deres kapacitet faldt i UP. Ikke desto mindre steg EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet for wafere med 40 % i alt i den betragtede periode. Til trods for stigningen i produktionen steg EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse for wafere indtil 2010, hvorefter den faldt konstant, hvilket førte til et samlet fald på 7 procentpoint i den betragtede periode, og var på 55 % i UP.

(128)

EU-erhvervsgrenen udvidede derfor sin kapacitet for at imødekomme det stigende forbrug. EU-erhvervsgrenens produktionsniveau steg dog meget langsommere end forbruget, hvilket førte til et fald i kapacitetsudnyttelsen for den pågældende vare i den betragtede periode.

5.2.2.   Salgsmængder og markedsandel

(129)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 5-a

Moduler — salgsmængde og markedsandel (i MW)

 

2009

2010

2011

UP

Salgsmængde på EU-markedet

1 037

1 890

2 683

2 357

Indeks (2009 = 100)

100

182

259

227

Markedsandel

19 %

15 %

13 %

13 %

Kilde:

Europressedienst

Tabel 5-b

Celler — salgsmængde og markedsandel (i MW)

 

2009

2010

2011

UP

Salgsmængde på det samlede marked

1 470

1 913

2 245

1 545

Indeks (2009 = 100)

100

130

153

105

Markedsandel

68 %

57 %

52 %

38 %

Kilde:

Europressedienst

Tabel 5-c

Wafere — salgsmængde og markedsandel (i MW)

 

2009

2010

2011

UP

Salgsmængde på det samlede marked

1 363

1 520

1 608

1 269

Indeks (2009 = 100)

100

112

118

93

Markedsandel

81 %

64 %

59 %

59 %

Kilde:

Europressedienst

(130)

Salgsmængden af moduler steg i den betragtede periode med 127 %. I en situation med en stigning i forbruget på 221 % gav dette sig imidlertid udslag i et fald i EU-erhvervsgrenens markedsandel fra 19 % i 2009 til 13 % i UP. Hvad angår celler, steg EU-erhvervsgrenens salg kun marginalt med 5 %, mens forbruget steg med 87 %, hvilket resulterede i et fald i markedsandelen fra 68 % i 2009 til 38 % i UP. Hvad angår wafere, faldt den samlede salgsmængde med 7 % i forhold til det stigende forbrug, hvilket gav sig udslag i et fald i markedsandelen for wafere fra 81 % i 2009 til 59 % i UP.

(131)

I en situation med stigende forbrug steg EU-erhvervsgrenens salg af moduler og celler meget mindre end importen fra det pågældende land, mens salget af wafere faldt. EU-erhvervsgrenen var således ikke i stand til at drage fordel af det stigende forbrug. Markedsandelene for alle tre segmenter faldt således i den betragtede periode.

5.2.3.   Beskæftigelse og produktivitet

(132)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 6-a

Moduler — beskæftigelse og produktivitet

 

2009

2010

2011

UP

Antal ansatte

11 779

15 792

17 505

16 419

(Indeks 2009 = 100)

100

134

149

139

Produktivitet (kW/ansat)

183

211

247

245

(Indeks 2009 = 100)

100

115

135

134

Kilde:

Europressedienst

Tabel 6-b

Celler — beskæftigelse og produktivitet

 

2009

2010

2011

UP

Antal ansatte

5 281

5 937

5 641

4 782

(Indeks 2009 = 100)

100

112

107

91

Produktivitet (kW/ansat)

319

400

483

423

(Indeks 2009 = 100)

100

126

151

133

Kilde:

Europressedienst

Tabel 6-c

Wafere — beskæftigelse og produktivitet

 

2009

2010

2011

UP

Antal ansatte

1 944

3 853

4 291

3 920

(Indeks 2009 = 100)

100

198

221

202

Produktivitet (kW/ansat)

823

695

595

515

(Indeks 2009 = 100)

100

84

72

63

Kilde:

Europressedienst

(133)

Beskæftigelsen steg mellem 2009 og UP for moduler og wafere med hhv. 39 % og 102 %, mens den faldt med 9 % for celler. Det skal dog bemærkes, at beskæftigelsen steg indtil 2011, hvorefter den faldt i UP for moduler og wafere. For celler steg beskæftigelsen indtil 2010, hvorefter den faldt i 2011 og UP. Den samlede produktivitet viste positive tendenser for moduler og celler, idet den steg med hh. 34 % og 33 %. Dette skyldes delvist EU-erhvervsgrenens indsats for at modvirke presset fra dumpingimporten fra Kina. Den samlede produktivitet for wafere faldt dog med 37 % i den betragtede periode.

(134)

I lighed med faldet i EU-produktionen af moduler og wafere mellem 2011 og UP faldt også beskæftigelsen for moduler og wafere i samme periode. For celler steg beskæftigelsen indtil 2010, hvorefter den faldt i 2011 og i UP, mens EU-produktionen af celler steg støt indtil 2011, hvorefter den begyndte at falde.

5.2.3.1.   Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(135)

Dumpingmargenerne ligger alle væsentligt over bagatelgrænsen. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse for EU-erhvervsgrenen kan i betragtning af mængde og priser for importen fra det pågældende land betragtes som væsentlig.

(136)

Da dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare, er genrejsning efter tidligere dumping ikke relevant.

5.3.   Mikroøkonomiske indikatorer

5.3.1.   Priser og faktorer, som påvirker priserne

(137)

De gennemsnitlige salgspriser hos EU-producenterne i stikprøven ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 7-a

Moduler — gennemsnitlige salgspriser i Unionen

 

2009

2010

2011

UP

Gennemsnitlig salgspris i Unionen på det frie marked (EUR/kW)

2 198,75

1 777,15

1 359,35

1 030,83

(Indeks 2009 = 100)

100

81

62

47

Produktionsomkostninger (EUR/kW)

2 155,02

1 599,44

1 400,13

1 123,60

(Indeks 2009 = 100)

100

74

65

52

Kilde:

Verificerede spørgeskemabesvarelser

Tabel 7-b

Celler — gennemsnitlige salgspriser i Unionen

 

2009

2010

2011

UP

Gennemsnitlig salgspris i Unionen på det frie marked (EUR/kW)

1 525,09

1 160,99

777,62

474,91

(Indeks 2009 = 100)

100

76

51

31

Produktionsomkostninger (EUR/kW)

1 647,10

1 021,67

1 057,56

745,61

(Indeks 2009 = 100)

100

62

64

45

Kilde:

Verificerede spørgeskemabesvarelser

Tabel 7-c

Wafere — gennemsnitlige salgspriser i Unionen

 

2009

2010

2011

UP

Gennemsnitlig salgspris i Unionen på det frie marked (EUR/kW)

709

564

515

426

(Indeks 2009 = 100)

100

80

73

60

Produktionsomkostninger (EUR/kW)

631

496

520

648

(Indeks 2009 = 100)

100

78

82

103

Kilde:

Verificerede spørgeskemabesvarelser

(138)

Salgspriserne faldt markant med 53 % for moduler, 69 % for celler og 40 % for wafere i den betragtede periode. Salgspriserne faldt konstant i hele den betragtede periode, men prisfaldet var især udtalt i UP, hvor priserne var under det bæredygtige niveau. I den betragtede periode faldt produktionsomkostningerne med 48 % for moduler og med 55 % for celler. For wafere faldt produktionsomkostningerne i 2010 i forhold til 2009, men steg i 2011, selv om de stadig lå under niveauet for 2009. I UP steg omkostningerne yderligere og nåede lidt højere niveauer end i 2009, hvilket hovedsagelig kan forklares med et produktionsstop i UP. EU-erhvervsgrenen var heller ikke i stand til at drage fordel af de vedvarende bestræbelser på at øge omkostningseffektiviteten eller udnytte virkningen af faldet i omkostningerne på den vigtigste råvare, polysilicium. Dette skyldes især det stigende prispres fra dumpingimporten, som havde en negativ virkning på EU-erhvervsgrenens salgspriser, der faldt endnu mere end effektivitetsgevinsten. Dette kan ses af den negative tendens i EU-erhvervsgrenens rentabilitet, jf. betragtning 144. Alt i alt var der et væsentligt fald i de gennemsnitlige salgspriser og produktionsomkostningerne for den samme vare (undtagen for wafere) med en ødelæggende virkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet.

5.3.2.   Arbejdskraftomkostninger

(139)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 8-a

Moduler — gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

 

2009

2010

2011

UP

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR)

38 194

40 793

41 781

42 977

(Indeks 2009 = 100)

100

107

110

113

Kilde:

Verificerede spørgeskemabesvarelser

Tabel 8-b

Celler — gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

 

2009

2010

2011

UP

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR)

49 677

49 357

49 140

49 350

(Indeks 2009 = 100)

100

99

99

99

Kilde:

Verificerede spørgeskemabesvarelser

Tabel 8-c

Wafere — gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

 

2009

2010

2011

UP

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR)

39 409

40 933

39 323

46 060

(Indeks 2009 = 100)

100

104

100

117

Kilde:

Verificerede spørgeskemabesvarelser

(140)

Mellem 2009 og UP steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat for moduler konstant med 13 %. Hvad angår celler, var de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger stabile i den betragtede periode og faldt en anelse med 1 % mellem 2009 og 2010, men var derefter stabile indtil UP. Hvad angår wafere, varierede de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat; de steg mellem 2009 og 2010, faldt i 2011, men steg i den betragtede periode generelt med 17 %. Den samlede stigning i arbejdskraftomkostningerne kan delvis forklares med den samtidige stigning i produktiviteten (moduler), udviklingen i inflationen og de sociale omkostninger for visse EU-producenter (wafere), som hang sammen med indskrænkninger i erhvervsgrenen mellem 2011 og UP.

5.3.3.   Lagerbeholdninger

(141)

Lagerbeholdningerne hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 9-a

Moduler — lagerbeholdninger

 

2009

2010

2011

UP

Slutlagre (i kW)

28 612

40 479

74 502

65 415

(Indeks 2009 = 100)

100

141

260

229

Kilde:

Verificerede spørgeskemabesvarelser

Tabel 9-b

Celler — lagerbeholdninger

 

2009

2010

2011

UP

Slutlagre (i kW)

16 995

23 829

76 889

68 236

(Indeks 2009 = 100)

100

140

452

402

Kilde:

Verificerede spørgeskemabesvarelser

Tabel 9-c

Wafere — lagerbeholdninger

 

2009

2010

2011

UP

Slutlagre (i kW)

34 891

5 601

36 697

59 340

(Indeks 2009 = 100)

100

16

105

170

Kilde:

Verificerede spørgeskemabesvarelser

(142)

Lagerbeholdningerne steg markant med 129 % for moduler, 302 % for celler og 70 % for wafere i den betragtede periode. Vedrørende moduler steg lagerbeholdningerne støt og nåede meget høje niveauer i 2011 (stigning på 160 %), hvorimod de faldt i UP, men dog stadig lå på meget høje niveauer i forhold til begyndelsen af den betragtede periode. Hvad angår celler, var udviklingen endnu mere udtalt med en stigning i lagerbeholdningerne mellem 2009 og 2011 på mere end 350 %. Lagerbeholdningerne faldt ligeledes i UP, men lå dog stadig på meget høje niveauer i forhold til begyndelsen af den betragtede periode. Mens EU-erhvervsgrenen reducerede sine lagerbeholdninger af wafere mellem 2009 og 2010 med mere end 80 %, idet den øgede sit salg, steg slutlagrene hurtigt og nåede niveauer, der lå over niveauet fra 2009 og steg med yderligere 65 procentpoint i UP.

(143)

Undersøgelsen viste, at EU-producenterne i den aktuelle vanskelige periode vil have tendens til at have begrænsede lagre af samme vare og basere deres produktion på ordrer. Stigningen i lagerbeholdningerne for samme vare i den betragtede periode er derfor en relevant faktor for at fastslå EU-erhvervsgrenens væsentlige skade.

5.3.4.   Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast, evne til at rejse kapital

(144)

Rentabiliteten og likviditeten udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 10-a

Moduler — rentabilitet og likviditet

 

2009

2010

2011

UP

Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen)

2 %

10 %

–3 %

–9 %

Likviditet

13 %

10 %

12 %

3 %

Kilde:

Verificerede spørgeskemabesvarelser

Tabel 10-b

Celler — rentabilitet og likviditet

 

2009

2010

2011

UP

Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen)

–8 %

12 %

–36 %

–57 %

Likviditet

75 %

52 %

–0,3 %

–46 %

Kilde:

Verificerede spørgeskemabesvarelser

Tabel 10-c

Wafere — rentabilitet og likviditet

 

2009

2010

2011

UP

Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen)

11 %

12 %

–1 %

–52 %

Likviditet

39 %

47 %

32 %

–19 %

Kilde:

Verificerede spørgeskemabesvarelser

(145)

Rentabiliteten hos EU-producenterne i stikprøven blev beregnet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(146)

Rentabiliteten faldt markant og blev til tab i den betragtede periode for samme vare. Rentabiliteten faldt med 11 procentpoint for moduler, 49 procentpoint for celler og 63 procentpoint for wafere.

(147)

Rentabiliteten for samme vare steg mellem 2009 og 2010, hvorefter den faldt markant i 2011, hvor EU-erhvervsgrenen havde tab, og faldt yderligere markant i UP. Tabet var særlig højt for celler og wafere.

(148)

Tendens for nettolikviditeten, som er de stikprøveudvalgte EU-producenters evne til at selvfinansiere deres aktiviteter, fulgte ligeledes en gradvis negativ tendens mellem 2009 og UP. Den faldt således med 10 procentpoint for moduler med en let stigning i 2011, det største fald i likviditeten fandt sted mellem 2011 og UP. Faldt i likviditeten for celler og wafere var mere udtalt end for moduler og nåede betydelige negative niveauer i UP. Likviditeten for samme vare faldt derfor i den betragtede periode.

(149)

Nedenstående tal viser udviklingen i de stikprøveudvalgte EU-producenters investeringer og investeringsafkast på det samlede marked i den betragtede periode:

Tabel 11-a

Moduler — investeringer og investeringsafkast

 

2009

2010

2011

UP

Investeringer (EUR)

12 081 999

50 105 017

64 643 322

32 730 559

(Indeks 2009 = 100)

100

415

535

271

Investeringsafkast

–15 %

19 %

–15 %

–17 %

Kilde:

Verificerede spørgeskemabesvarelser

Tabel 11-b

Celler — investeringer og investeringsafkast

 

2009

2010

2011

UP

Investeringer (EUR)

31 448 407

34 451 675

10 234 050

6 986 347

(Indeks 2009 = 100)

100

110

33

22

Investeringsafkast

–4 %

10 %

–20 %

–19 %

Kilde:

Verificerede spørgeskemabesvarelser

Tabel 11-c

Wafere — investeringer og investeringsafkast

 

2009

2010

2011

UP

Investeringer (EUR)

201 911 346

83 802 212

74 166 331

39 938 349

(Indeks 2009 = 100)

100

42

37

20

Investeringsafkast

10 %

8 %

0 %

–7 %

Kilde:

Verificerede spørgeskemabesvarelser

(150)

Ovenstående tabel viser, at EU-erhvervsgrenen øgede sine investeringer med 171 % for moduler mellem 2009 og UP. Dette hang hovedsagelig sammen med betydelig ekstrakapacitet. I den samme periode foretog EU-erhvervsgrenen dog en nedskæring på 78 % i sine investeringer for celler og 80 % for wafere; de foretagne investeringer hang navnlig sammen med FoU og havde til formål at forbedre og vedligeholde produktionsteknologien og –processen for at øge effektiviteten. Da EU-erhvervsgrenen ikke kunne foretage supplerende investeringer for celler og wafere i den betragtede periode, var investeringsniveauet i UP forholdsvis lavt. Da investeringerne grundlæggende finansieredes af likviditet og lån mellem virksomheder, havde faldet i likviditeten en umiddelbar virkning på investeringsniveauet.

(151)

Investeringsafkastet blev udtrykt som fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringsafkastet fulgte samme negative tendens som de andre finansielle resultatindikatorer mellem 2009 og UP for alle tre varetyper. For celler og wafere faldt investeringsafkastet betydeligt i 2011 og nåede negative niveauer, selv om der var en stigning i 2009 og 2010. For moduler var investeringsafkastet negativt i hele den betragtede periode, dog med undtagelse af 2010, hvor det var på 19 %. Alt i alt faldt det i den betragtede periode til -17 % i UP for celler, dvs. et faldt på 1 %, men var dog stadig på et betydeligt negativt niveau, nemlig -19 %. Investeringsafkastet for wafere fulgte en konstant negativ tendens og var på -7 % i UP. Alt i alt udviste investeringsafkastet for samme vare en negativ tendens i den betragtede periode.

(152)

Evnen til at rejse kapital blev også analyseret for det samlede marked, og der konstateredes en konstant forringelse af EU-erhvervsgrenens evne til at skabe likviditet og dermed en svækkelse af EU-erhvervsgrenens finansielle situation.

5.3.5.   Konklusion om skade

(153)

Analysen af EU-erhvervsgrenens situation viste en tydelig nedadgående tendens for alle de vigtigste skadesindikatorer. I en situation med generelt stigende forbrug steg den samlede produktion af moduler og celler i den betragtede periode. Selv om sagsmængderne steg, faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel i UP på grund af en højere stigning i forbruget i den betragtede periode. De gennemsnitlige salgspriser faldt markant i den betragtede periode og påvirkede de generelle økonomiske resultatindikatorer negativt, f.eks. rentabiliteten, likviditeten, investeringsafkastet og evnen til at rejse kapital.

(154)

I løbet af den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde. Stigningen i EU-erhvervsgrenens salgsmængder var dog ledsaget af et enormt fald i de gennemsnitlige salgspriser.

(155)

I den betragtede periode steg importen fra de interesserede parter i Kina både i mængder og markedsandele. Samtidig faldt importpriserne konstant og underbød markant EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser på EU-markedet.

(156)

En række interesserede parter påstod, at EU-erhvervsgrenen og især EU-producenterne i stikprøven havde gode resultater. Det blev påstået, at udviklingen i visse skadesindikatorer, nemlig produktionsmængde, produktionskapacitet, salg og beskæftigelse og endda rentabiliteten hos visse producenter i stikprøven, var opadgående og ikke udviste væsentlig skade. Disse påstande blev ikke bekræftet af undersøgelsesresultaterne, som viste en klar nedadgående tendens for mange skadesindikatorer, som er relevante for konklusionen om, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade.

(157)

Ud fra ovenstående bekræftede undersøgelsen navnlig, at salgspriserne ligger under produktionsomkostningerne og dermed har en negativ virkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet og nåede negative niveauer i UP. Det konkluderes, at EU-erhvervsgrenens tab sandsynligvis ville føre til permanent indstilling af enhver EU-produktion af en vis størrelse af samme vare, hvis dumpingimporten fortsat kommer ind på EU-markedet. Dette bekræftes af udviklingen i og efter UP, dvs., at visse virksomheder har erklæret sig konkurs og/eller har indstillet produktionen midlertidigt eller permanent.

(158)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

E.   ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1.   Indledning

(159)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, blev det undersøgt, om den betydelige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes dumpingimporten fra det pågældende land. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, som kan have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at den skade, der kan tilskrives disse faktorer, ikke blev tillagt dumpingimporten.

(160)

En interesseret part påstod, at markedsvilkårene for den pågældende vare er forskellige i de enkelte medlemsstater, og at analysen af årsagssammenhæng derfor burde foretages for hver enkelt medlemsstat separat. Nationale støtteordninger afgør i et vist omfang størrelsen af medlemsstaternes markeder. Undersøgelsen har dog også vist, at efterspørgslen ikke udelukkende afhænger af støtteordninger. Afhængigt af den geografiske placering (solindstråling) og elektricitetsprisen på et bestemt sted har solpaneler tilsyneladende nået eller været tæt på netparitet, hvilket betyder, at visse investeringer kan foretages uafhængigt af støtteordningerne. Det kunne derfor ikke fastslås, at markedsvilkårene udelukkende afhænger af støtteordninger, og denne påstand blev derfor afvist.

2.   Dumpingimportens følgevirkninger

(161)

Undersøgelsen viste, at dumpingimporten fra Kina steg drastisk i den betragtede periode og øgede mængden væsentligt med mere end 300 % for moduler, 482 % for celler og 648 % for wafere og markedsandelen med 17 procentpoint for moduler, 17 procentpoint for celler og 27 procentpoint for wafere. Det bekræftes derfor, at importmængden og markedsandelen for den pågældende vare steg drastisk i den betragtede periode. Der er et tydeligt tidsmæssigt sammenfald mellem stigningen i dumpingimporten og EU-erhvervsgrenens tab af markedsandele. Undersøgelsen fastslog endvidere, jf. betragtning 117, at dumpingimporten underbød EU-erhvervsgrenens priser i UP.

(162)

Undersøgelsen viste, at prisen for dumpingimporten faldt med 64 % for moduler, 42 % for celler og 40 % for wafere i den betragtede periode og førte til en stigning i underbuddet. Over for dette prispres undergik EU-erhvervsgrenen en række omfattende bestræbelser for at nedbringe produktionsomkostningerne. Til trods for disse bestræbelser tvang de usædvanligt lave priser på den kinesiske import EU-erhvervsgrenen til at sænke sine salgspriser yderligere til urentable niveauer. EU-erhvervsgrenens rentabilitet faldt således drastisk i den betragtede periode, og EU-erhvervsgrenen led tab i UP.

(163)

På baggrund af ovenstående konkluderes det, at tilstedeværelsen af import fra Kina og stigningen i markedsandelen for dumpingimport fra Kina til priser, som konstant lå under EU-erhvervsgrenens priser, har spillet en afgørende rolle for den væsentlige skade, EU-erhvervsgrenen har lidt, hvilket navnlig afspejles i dens dårlige finansielle situation og forværringen af de fleste skadesindikatorer.

3.   Andre faktorers indvirkning

3.1.   Import fra andre tredjelande

(164)

Importmængden fra andre tredjelande i den betragtede periode steg for moduler med 19 %, mens markedsandelen faldt i den betragtede periode fra 18,4 % til 6,8 %. Taiwan er den næststørste eksportør efter Kina.

(165)

Importmængden fra andre tredjelande steg for celler med 186 % i den betragtede periode, hvilket gav sig udslag i en stigning i markedsandele fra ca. 24 % i 2009 til ca. 36 % i UP. Hvad angår celler, er Taiwan den næststørste eksportør efter Kina, og overgår betydeligt importmængder og markedsandele fra andre tredjelande, men ligger stadig under Kinas.

(166)

Importmængden fra andre tredjelande for wafere faldt med 19 % i den betragtede periode, og markedsandelen faldt fra 13,4 % i 2009 til 8,5 % i UP. Som nævnt ovenfor er Taiwan den næststørste eksportør af wafere efter Kina. Importniveauet og markedsandelen for Taiwan steg dog ikke væsentligt og lå i hele den betragtede periode på lave niveauer.

(167)

Importprisen fra tredjelande for moduler, celler og wafere var i gennemsnit højere end den gennemsnitlige enhedspris for den kinesiske import. De foreliggende oplysninger om importen fra Taiwan viser, at den gennemsnitlige importpris for moduler og wafere var højere end den gennemsnitlige kinesiske importpris for moduler og wafere, hvorimod den gennemsnitlige importpris for celler lå på samme niveau som den gennemsnitlige kinesiske importpris for celler. Da der ikke forelå detaljerede prisoplysninger pr. varetype, kan prissammenligningen på grundlag af et gennemsnit dog kun anvendes som en indikation, men der kan ikke drages faste konklusioner på dette grundlag. I den betragtede periode steg importmængden af celler fra Taiwan konstant og resulterede i en stigning i markedsandelen på ca. 14 procentpoint. Til trods for stigningen i markedsandelen var mængderne for den undersøgte vare dog generelt lavere end for Kina, og priserne var generelt højere med undtagelse af celler i UP. På denne baggrund og især i lyset af importmængden og markedsandelen fra andre tredjelande og dennes prisniveau, som gennemsnitligt er identisk med eller højere end EU-erhvervsgrenens priser, kan det foreløbig konkluderes, at importen fra tredjelande ikke brød årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og EU-erhvervsgrenens skade.

Tabel 12

Import og markedsandel for andre tredjelande

Moduler

2009

2010

2011

UP

Importmængder fra alle andre tredjelande (MW)

1 003

1 702

1 385

1 195

(Indeks 2009 = 100)

100

169

138

119

Markedsandel for importerede varer fra alle andre tredjelande

18,4 %

14,0 %

7,0 %

6,8 %

Gennemsnitlig importpris (EUR/kW)

2 385,34

1 852,23

1 430,90

1 218,41

(Indeks 2009 = 100)

100

78

60

51

Importmængde fra Taiwan (MW)

49

144

140

135

(Indeks 2009 = 100)

100

294

286

276

Markedsandel for importen fra Taiwan

0,9 %

1,2 %

0,7 %

0,8 %

Gennemsnitlig importpris (EUR/kW)

2 102,04

1 659,72

1 350,00

1 125,93

(Indeks 2009 = 100)

100

79

64

54

Importmængden fra USA (MW)

140

180

51

60

(Indeks 2009 = 100)

100

129

36

43

Importen fra USA udtrykt i markedsandele

2,6 %

1,5 %

0,3 %

0,3 %

Gennemsnitlig importpris (EUR/kW)

2 400,00

1 872,22

1 431,37

1 233,33

(Indeks 2009 = 100)

100

78

60

51

Importmængde fra resten af Asien (MW)

720

1 140

1 029

879

(Indeks 2009 = 100)

100

158

143

122

Markedsandel for importen fra resten af Asien

13,2 %

9,3 %

5,2 %

5,0 %

Gennemsnitlig importpris (EUR/kW)

2 400,00

1 870,18

1 440,23

1 229,81

(Indeks 2009 = 100)

100

78

60

51

Importmængde fra resten af verden (MW)

94

238

165

121

(Indeks 2009 = 100)

100

253

176

129

Markedsandel for importen fra resten af verden

1,7 %

2,0 %

0,8 %

0,7 %

Gennemsnitlig importpris (EUR/kW)

2 404,26

1 869,75

1 442,42

1 231,40

(Indeks 2009 = 100)

100

78

60

51

Kilde:

Europressedienst


Celler

2009

2010

2011

UP

Importmængder fra alle andre tredjelande (MW)

510

884

1 100

1 457

(Indeks 2009 = 100)

100

173

216

286

Markedsandel for importerede varer fra alle andre tredjelande

23,7 %

26,6 %

25,5 %

36,2 %

Gennemsnitlig importpris (EUR/kW)

1 166,67

1 072,40

751,82

553,88

(Indeks 2009 = 100)

100

92

64

47

Importmængde fra Taiwan (MW)

235

400

540

997

(Indeks 2009 = 100)

100

170

230

424

Markedsandel for importen fra Taiwan

10,9 %

12,0 %

12,5 %

24,8 %

Gennemsnitlig importpris (EUR/kW)

948,94

1 100,00

670,37

514,54

(Indeks 2009 = 100)

100

116

71

54

Importmængden fra USA (MW)

40

40

40

33

(Indeks 2009 = 100)

100

100

100

83

Importen fra USA udtrykt i markedsandele

1,9 %

1,2 %

0,9 %

0,8 %

Gennemsnitlig importpris (EUR/kW)

1 350,00

1 050,00

825,00

636,36

(Indeks 2009 = 100)

100

78

61

47

Importmængden fra Japan (MW)

60

154

170

145

(Indeks 2009 = 100)

100

257

283

242

Markedsandel for importen fra Japan

2,8 %

4,6 %

3,9 %

3,6 %

Gennemsnitlig importpris (EUR/kW)

1 350,00

1 051,95

829,41

641,38

(Indeks 2009 = 100)

100

78

61

48

Importmængde fra resten af verden (MW)

175

290

350

282

(Indeks 2009 = 100)

100

166

200

161

Markedsandel for importen fra resten af verden

8,1 %

8,7 %

8,1 %

7,0 %

Gennemsnitlig importpris (EUR/kW)

1 348,57

1 051,72

831,43

638,30

(Indeks 2009 = 100)

100

78

62

47

Kilde:

Europressedienst


Wafere

2009

2010

2011

UP

Importmængder fra alle andre tredjelande (MW)

225

333

235

183

(Indeks 2009 = 100)

100

148

104

81

Markedsandel for importerede varer fra alle andre tredjelande

13,4 %

14,0 %

8,6 %

8,5 %

Gennemsnitlig importpris (EUR/kW)

800,00

588,59

43,30

420,77

(Indeks 2009 = 100)

100

74

55

52

Importmængde fra Taiwan (MW)

20

50

50

36

(Indeks 2009 = 100)

100

250

250

180

Markedsandel for importen fra Taiwan

1,2 %

2,1 %

1,8 %

1,7 %

Gennemsnitlig importpris (EUR/kW)

800,00

580,00

440,00

416,67

(Indeks 2009 = 100)

100

73

55

52

Importmængden fra USA (MW)

50

55

40

28

(Indeks 2009 = 100)

100

110

80

56

Importen fra USA udtrykt i markedsandele

3,0 %

2,3 %

1,5 %

1,3 %

Gennemsnitlig importpris (EUR/kW)

800,00

581,82

450,00

428,57

(Indeks 2009 = 100)

100

73

56

54

Importmængden fra Japan (MW)

55

50

30

26

(Indeks 2009 = 100)

100

91

55

47

Markedsandel for importen fra Japan

3,3 %

2,1 %

1,1 %

1,2 %

Gennemsnitlig importpris (EUR/kW)

800,00

580,00

433,33

423,08

(Indeks 2009 = 100)

100

73

54

53

Importmængde fra resten af verden (MW)

100

178

115

93

(Indeks 2009 = 100)

100

178

115

93

Markedsandel for importen fra resten af verden

5,9 %

7,5 %

4,2 %

4,3 %

Gennemsnitlig importpris (EUR/kW)

800,00

589,89

434,78

419,35

(Indeks 2009 = 100)

100

74

54

52

Kilde:

Europressedienst

(168)

EU-forbruget steg, jf. betragtning 108, med 221 % for moduler, 87 % for celler og 29 % for wafere i den betragtede periode. Forbruget var på sit højeste i 2011 og faldt i UP, mens det dog stadig lå langt over niveauet fra begyndelsen af den betragtede periode i 2009. EU-erhvervsgrenen kunne ikke udnytte denne stigning i forbruget, da dens markedsandel faldt fra 19 % til 13 % for moduler, fra 68 % til 38 % for celler og fra 81 % til 59 % for wafere i samme periode. Samtidig steg markedsandelen for Kina stærkt indtil 2011 og lå derefter stabilt på et betydeligt højt niveau i UP, hvor forbruget faldt. I lyset af, at dumpingimporten fra Kina, til trods for et fald i EU-forbruget i UP, enten opretholdt sin markedsandel (moduler) eller øgede den (celler og wafere) på EU-erhvervsgrenens bekostning i den betragtede periode, kan det ikke konkluderes, at faldet i forbruget kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, der påførtes EU-erhvervsgrenen.

(169)

På grundlag af de foreliggende oplysninger er det vanskeligt af fastslå, i hvilket omfang efterspørgslen er styret af medlemsstaternes støtteordninger. Som det fremgår af betragtning 171 findes der en lang række forskellige støtteordninger, og samspillet mellem dem og efterspørgslen er yderst komplekst, og den nøjagtige indvirkning heraf er derfor vanskelig at afgøre. De foreliggende oplysninger antyder dog også, at selv uden støtteordninger vil efterspørgslen efter solenergi fortsat eksistere og endda stige med tiden, dog i et lavere tempo end i forbindelse med støtteordninger. I denne kontekst påstod en række parter, at man allerede havde opnået »netparitet« (dvs., når omkostningerne til produktion af solenergi udligner omkostningerne til produktion af konventionel energi) eller næsten i visse egne i Unionen. Disse påstande har hidtil ikke kunnet bekræftes af undersøgelsen og vil blive undersøgt yderligere.

3.2.   Faste afregningspriser som det vigtigste eksempel på støtteordninger

(170)

Flere interesserede parter har påstået, at årsagen til EU-erhvervsgrenens skade var nedskæringerne i de faste afregningspriser i medlemsstaterne. Disse nedskæringer har angiveligt ført til en nedgang i antallet af solcelleanlæg og reduceret efterspørgslen efter den undersøgte vare på EU-markedet, hvilket har påført EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(171)

Medlemsstaterne indførte faste afregningspriser, kvoteforpligtelser med omsættelige grønne certifikater, investeringstilskud og skatteincitamenter for at støtte anvendelsen af vedvarende energi. I visse medlemsstater ydes der også støtte fra EU's strukturfonde. Den hyppigst anvendte form for støtte til solenergi var de faste afregningspriser. På dette tidspunkt fokuserer Kommissionen sin analyse på denne type støtteordninger.

(172)

Faste afregningspriser er et finansielt instrument, som bidrager til at opnå obligatoriske nationale mål for anvendelsen af vedvarende energi, som foreskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF (7) om fremme af brug af energi fra vedvarende energikilder. Støtteniveauet og anvendelsen af faste afregningspriser varierer medlemsstaterne imellem. Med faste afregningspriser er netoperatørerne forpligtet til at købe solenergi til priser, der sikrer, at solenergiproducenter (sædvanligvis ejerne af solcelleanlæg) får dækket deres omkostninger og kan opnå et rimeligt afkast. Faste afregningspriser — og andre støtteordninger — er i de fleste tilfælde underlagt statsstøttekontrol i henhold til artikel 107 og 108 i TEUF, som sikrer, at elektricitetsproducenter ikke overkompenseres.

(173)

Til trods for nationale forskelle kan der observeres tre fænomener, hvad angår udviklingen i faste afregningspriser i Unionen: i) en reduktion i de faste afregningspriser, ii) ophævelse af ordningen med faste afregningspriser som helhed (Spanien) og iii) indførelse af kapacitetstærskler (»caps«) for installationer, der kan opnå støtte, og generelle tærskler for, hvor mange nye anlæg der kan modtage støtte i hver medlemsstat pr. år. Tærsklerne blev tilsyneladende navnlig indført i 2012 og har derfor sandsynligvis ingen virkning på forbruget i UP. Analysen fokuserede derfor på de nylige ophævelser af de faste afregningspriser i Spanien og nedskæringer af faste afregningspriser i mange medlemsstater. Det blev undersøgt, om de havde en indvirkning på efterspørgslen på EU-markedet, og om dette kunne have påført EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. Det blev i den forbindelse konkluderet, at virkningen af udviklingen i faste afregningspriser for så vidt angår efterspørgslen efter moduler også var repræsentativ for situationen vedrørende celler og wafere. Da celler og wafere er nødvendige elementer til at producerer moduler, og da de ikke anvendes i andre produktionsprocesser, vil et fald i efterspørgslen efter moduler automatisk afføde et fald i efterspørgslen efter celler og wafere.

(174)

Undersøgelsen bekræftede sammenhængen mellem udviklingen i faste afregningspriser og forbruget, og det konkluderedes, at faldet i forbruget mellem 2011 og UP ikke brød årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, der påførtes EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 163. Undersøgelsen viste nemlig, at de eksporterende producenter var i stand til at opretholde deres høje markedsandele for moduler (80 %) og endda øge deres markedsandele lidt for celler (fra 22 % i 2011 til 25 % i UP) og wafere (fra 32 % i 2011 til 33 % i UP), alt imens EU-erhvervsgrenens situation forværredes. Det skal desuden bemærkes, at EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige pris for moduler faldt med 53 % i den betragtede periode, hvilket især skyldes den væsentlige stigning i dumpingimporten og det heraf følgende voldsomme prispres på EU-markedet. EU-erhvervsgrenens tab af rentabilitet kan derfor ikke hovedsagelig tilskrives nedskæringerne i de faste afregningspriser.

(175)

Det erkendes således, at de faste afregningspriser skabte en efterspørgsel efter solenergi, og at den nylige ophævelse (i f.eks. Spanien) og nedskæringer i andre medlemsstater reducerede forbruget af den undersøgte vare i UP, hvilket således sandsynligvis kan have bidraget til den væsentlige skade, der påførtes EU-erhvervsgrenen. Faldet i forbruget i UP var dog ikke af et sådant omfang, at det kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen blev påført.

(176)

En række parter påstod, at nedskæringerne i de faste afregningspriser betød, at investeringsmulighederne i solenergi ikke længere var attraktive for investorer, og reducerede dermed efterspørgslen efter den pågældende vare i Unionen.

(177)

Undersøgelsen bekræftede, at der er en sammenhæng mellem de faste afregningspriser og investeringsniveauet i solenergi, men viste dog også, at investeringerne i solenergi er mindre afhængige i regioner med høj solindstråling, hvor produktionen af solenergi er mere effektiv, og i regioner med høje elektricitetspriser. Undersøgelsen viste nemlig, at der stadig foretages investeringer (f.eks. i Spanien) til trods for ophævelsen af støtteordningen med faste afregningspriser. Undersøgelsen viste desuden, at investeringsmulighederne i solenergi stadig er attraktive selv med lave afregningspriser.

(178)

Ud fra ovenstående kunne det ikke klart konkluderes, at nedskæringerne i de faste afregningspriser betød, at investeringer i solenergi blev mindre attraktive for investorer og dermed bidrog til den væsentlige skade, der påførtes EU-erhvervsgrenen.

(179)

En interesseret part påstod, at faldet i de faste afregningspriser tvang EU-producenterne til at reducere deres priser for at fastholde investorernes interesse i fotovoltaisk energi og fastholde udviklingen i efterspørgslen og væksten.

(180)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen blev tvunget til at reducere sine priser navnlig som følge af presset fra dumpingimporten og ikke nedskæringerne i de faste afregningspriser. Dette ses ved, at det største fald i EU-erhvervsgrenens priser indtraf i 2010 og 2011, før de væsentligste nedskæringer i de faste afregningspriser fandt sted. Stigningen i dumpingimporten fra Kina underbød EU-erhvervsgrenens priser markant og tvang erhvervsgrenen til at reducere sine priser til konstant lavere niveauer.

(181)

Påstanden blev derfor afvist.

(182)

Kort sagt har de faste afregningspriser været en afgørende faktor for udviklingen i det fotovoltaiske marked i Unionen, og udviklingen i forbruget af den undersøgte vare blev påvirket af de faste afregningspriser. Undersøgelsen viste dog, at forbruget ikke faldt voldsomt til trods for de omfattende nedskæringer i de faste afregningspriser. Det konkluderes derfor foreløbigt, at udviklingen i de faste afregningspriser ikke var af et sådant omfang, at den kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen blev påført.

3.3.   Anden finansiel støtte til EU-erhvervsgrenen

(183)

Visse interesserede parter påstod, at den væsentlige skade, der påførtes EU-erhvervsgrenen, skyldtes en reduktion i den finansielle støtte, der blev ydet til EU-erhvervsgrenen. Til at underbygge denne påstand blev der fremlagt oplysninger baseret på støtte, som blev ydet til en af EU-producenterne inden den betragtede periode (mellem 2003 og 2006).

(184)

De fremlagte beviser viste ingen sammenhæng mellem den væsentlige skade, som påførtes EU-erhvervsgrenen, og den støtte, en EU-producent angiveligt skulle have modtaget i perioden inden en betragtede periode. Da denne information vedrører tiden før den betragtede periode, synes den at være irrelevant. Der kunne således ikke etableres en sammenhæng mellem enhver påstået støtte til EU-erhvervsgrenen og den påførte væsentlige skade. Påstanden blev derfor afvist.

3.4.   Overkapacitet

(185)

Det blev påstået, at den væsentlige skade, der påførtes EU-erhvervsgrenen, skyldtes en overkapacitet på EU-markedet og det globale marked generelt. Det blev endvidere påstået, at overkapaciteten på det globale marked førte til en konsolidering af EU-erhvervsgrenens, som pt. finder sted, og at en eventuel skade skyldtes, at der fandtes for mange produktionsanlæg. Desuden påstod en række interesserede parter, at den væsentlige skade, der påførtes EU-erhvervsgrenen, skyldtes selvforskyldt overekspansion af EU-erhvervsgrenens kapacitet. Til gengæld påstod visse interesserede parter, at den skade, der påførtes EU-erhvervsgrenen, skyldtes, at erhvervsgrenen ikke foretog de nødvendige investeringer for at tilføje ekstrakapacitet.

(186)

EU-erhvervsgrenen øgede ganske rigtigt sin produktionskapacitet, men den samlede produktionsmængde dækkede dog ikke det stigende forbrug på EU-markedet i den betragtede periode. Stigningen i EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet var derfor rimelig og fulgte markedsudviklingen, nemlig det stigende forbrug. Det kan derfor ikke betragtes som en årsag til skaden.

(187)

Argumentet om, at EU-erhvervsgrenen ikke investerede i kapacitetsudvidelser blev ligeledes heller ikke bekræftet af undersøgelsen. I hele den betragtede periode øgede EU-erhvervsgrenen derimod gradvis kapaciteten og havde overskydende kapacitet i hele den betragtede periode, hvilket beviser, at den var i stand til at forsyne supplerende efterspørgsel. Derfor måtte denne påstand afvises.

(188)

Visse interesserede parter påstod, at alle erhvervsdrivende på markedet, herunder leverandører og brugere, befandt sig i en vanskelig situation, som skyldtes overkapaciteten på det globale marked og den deraf følgende ændring af markedet. Det blev i den forbindelse påstået, at den undersøgte vare er blevet en råvare, hvor individuelle producenter ikke længere kan fastsætte priser, men hvor priserne derimod er underlagt udbud og efterspørgsel på verdensplan. Det blev påstået, at denne situation og ikke dumpingimporten har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(189)

Undersøgelsen bekræftede, at der findes overkapacitet på det globale marked, navnlig i Kina. Hvad angår den markedsændring, der angiveligt skulle gøre den undersøgte vare til en råvare, ville dette ikke begrunde en urimelig prisadfærd og urimelig handelspraksis. Det skal i den forbindelse bemærkes, at EU-erhvervsgrenen i mere end 20 år har produceret og solgt den undersøgte vare, hvorimod den kinesiske erhvervsgren for den pågældende vare kun for nylig blev udviklet (i midten af sidste årti) og især var tiltrukket af de faste afregningspriser og andre politiske incitamenter i Unionen og den deraf følgende stigning i efterspørgslen.

(190)

Påstandene blev derfor afvist.

3.5.   Råvareprisernes virkninger

(191)

En række interesserede parter påstod, at den væsentlige skade, der påførtes EU-erhvervsgrenen, skyldes udviklingen i priserne på polysilicium, som er den vigtigste råvare til produktion af wafere. Det blev påstået, at EU-erhvervsgrenen indgik langtidsleverancekontrakter med faste priser og derfor ikke kunne udnytte faldet i priserne på polysilicium i den betragtede periode.

(192)

Undersøgelsen viste, at priserne på polysilicium steg i 2008, men faldt igen i 2009 med kun en lille opadgående tendens i 2010 og starten af 2011. Priserne faldt markant i UP.

(193)

Undersøgelsen viste, at selv om EU-erhvervsgrenen havde indgået langtidsleverancekontrakter om polysilicium, blev vilkårene i disse kontrakter hovedsagelig genforhandlet på grundlag af udviklingen i polysiliciumpriserne, og kontraktpriserne lå tæt på eller endda under priserne på spotmarkedet.

(194)

Det konkluderes derfor, at EU-erhvervsgrenen generelt ikke led skade af disse langtidskontrakter og var i stand til fuldt ud at udnytte prisfaldet i polysiliciumpriserne, selv om visse specifikke EU-producenter kan have været påvirket af langtidskontrakter om leverance af polysilicium. Det blev derfor konkluderet, at disse langtidskontrakter ikke bidrog til den væsentlige skade, der blev påført EU-erhvervsgrenen.

3.6.   Selvforskyldt skade: Indvirkning af automatisering, størrelse, stordriftsfordele, konsolidering, innovation, omkostningseffektivitet

(195)

Flere interesserede parter påstod, at den skade, EU-erhvervsgrenen forvoldtes, skyldtes den udbredte brug af automatisering i produktionsprocessen. Det blev påstået, at mindre producenter var dårligere stillet end store vertikalt integrerede producenter, og at disse producenters eventuelle skade derfor ikke kunne tilskrives dumpingimporten. Det blev i den forbindelse også påstået, at EU-erhvervsgrenen under alle omstændigheder generelt var en lille erhvervsgren og derfor ikke var i stand til at udnytte stordriftsfordele.

(196)

Undersøgelsen viste, at selv små producenter på EU-markedet anvendte automatisering i vidt omfang i deres produktionsproces med en positiv afsmitning på deres produktionsomkostninger. De fleste EU-producenter har specialiseret sig i en del af produktionsprocessen (wafere, celler eller moduler), hvorved de øgede deres konkurrenceevne, hvad angår den specifikke varetype, de producerer. Påstanden om, at virkningen af udbredt brug af automatisering forvoldte EU-erhvervsgrenen skade, måtte derfor afvises.

(197)

En række interesserede parter påstod, at prispresset resulterede i en konsolidering af EU-erhvervsgrenen, hvilket var årsagen til, at EU-erhvervsgrenen forvoldtes væsentlig skade. Undersøgelsen viste dog, at konsolideringen snarere var en konsekvens af dumpingimporten. Denne part fremlagde desuden ingen beviser for, i hvilket omfang konsolideringsprocessen skulle have været årsagen til skaden.

(198)

Det blev endvidere påstået, at manglen på vertikal integration i EU-erhvervsgrenen var årsagen til skaden. Vertikalt integrerede producenter har generelt under normale markedsforhold større sikkerhed i forhold til deres forsyningskæde. Det fremgik dog af undersøgelsen, at fordelen ved vertikal integration for den del af EU-erhvervsgrenen, der var vertikalt integreret, ikke kunne udnyttes fuldt ud, idet prispresset fra dumpingimporten var ekstremt stort. Som følge af dumpingimporten var EU-erhvervsgrenen og selv de vertikalt integrerede EU-producenter ikke i stand til fuldt ud at udnytte den høje kapacitetsudnyttelse til at opnå stordriftsfordele. Desuden viste undersøgelsen ingen relationer mellem vertikal integration og bedre rentabilitet, idet det høje prispres ændrede denne relation.

(199)

Visse interesserede parter påstod, at EU-erhvervsgrenen sakkede bagud i teknisk innovation og investeringer i ny teknologi. Undersøgelsen kastede dog ikke lys over faktiske beviser, der kunne bekræfte disse påstande. Derimod viste undersøgelsen, at hovedparten af EU-erhvervsgrenens investeringer var beregnet til nye maskiner og FoU, og at der ikke er nogen relevante forskelle i teknologi mellem varerne på verdensplan.

(200)

Desuden påstod en interesseret part, at den væsentlige skade, der er forvoldt, skyldes dårlig projektledelse (mislykkede projekter). Det skal i den forbindelse bemærkes, at dette argument ikke var dokumenteret. Desuden kunne et mislykket projekt snarere betragtes som en følge af dumpingimporten. Argumentet måtte derfor afvises.

(201)

En række interesserede parter påstod, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at rationalisere sine omkostninger i tide for at imødegå udviklingerne på verdensmarkedet. Andre parter påstod, at arbejdskraftomkostninger og generelle omkostninger er højere i Unionen end i Kina.

(202)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger fulgte et konstant fald i den betragtede periode, undtagen for wafere, hvor omkostningerne faldt i 2010, men steg i 2011 og igen i UP til et niveau, der var lidt højere end i begyndelsen af den betragtede periode, jf. betragtning 138. Produktiviteten steg for moduler og celler, men faldt for wafere. Som nævnt ovenfor var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at udnytte de lavere priser på grund af stigningen i dumpingimporten fra Kina og det deraf følgende voldsomme prispres på EU-markedet.

(203)

Det skal bemærkes, at de eksporterende producenter i Kina ikke har sammenlignelige fordele, hvad angår råvarer (polysilicium) og de maskiner, der anvendes, da begge dele i overvejende grad importeredes fra Unionen. Hvad angår arbejdskraftomkostninger og generalomkostninger, udgjorde de i gennemsnit mindre end 10 % af de samlede omkostninger for et modul i UP, og det konkluderes, at de ikke spillede en væsentlig rolle.

(204)

Det blev endvidere påstået, at visse EU-producenter købte wafere, celler og/eller moduler fra det pågældende land og videresolgte disse varer på EU-markedet som deres egne varer. Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenens import af den pågældende vare var komplementær, hvad angår typer, og begrænset i mængde i forhold til EU-produktionen, og det kunne derfor ikke konkluderes, at den var af en sådan art, at den kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen.

(205)

For at modsvare den faldende pristendens i importen fra Kina måtte EU-erhvervsgrenen derfor gennemføre omfattende bestræbelser for at rationalisere produktionsomkostningerne. Til trods for EU-erhvervsgrenens bestræbelser kunne denne omkostningsrationalisering ikke afspejles i salgspriserne som følge af det markante underbud fra dumpingimporten.

(206)

Ovennævnte påstande måtte derfor afvises.

3.7.   Konkurrence fra fotovoltaiske produkter af tynd folie og andre fotovoltaiske teknologier

(207)

Flere interesserede parter påstod, at den skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen, skyldtes konkurrencen fra fotovoltaiske produkter af tynd folie og andre fotovoltaiske teknologier, da disse teknologier er indbyrdes udskiftelige og har de samme endelige anvendelsesformål.

(208)

Undersøgelsen viste, at fotovoltaiske produkter af tynd film produceres af forskellige råvarer, og at der ikke anvendes wafere af krystallinsk silicium hertil. Generelt har de meget lavere omdannelsesydeevne og lavere produktion af watt end moduler af krystallinsk silicium. De kan således ikke anvendes på begrænsede områder som f.eks. tage, dvs., at de ikke er fuldt ud indbyrdes udskiftelige med den pågældende vare. Selv om der kan være en vis konkurrence mellem produkter af tynd folie og den pågældende vare, kan denne konkurrence dog betragtes som marginal.

(209)

I forbindelse med undersøgelsen blev der således ikke fundet nogen sammenhæng mellem den skade, der påførtes EU-erhvervsgrenen, og konkurrence fra fotovoltaiske produkter af tynd film og andre fotovoltaiske teknologier.

(210)

Påstanden måtte derfor afvises.

3.8.   Den finansielle krise og virkningerne heraf

(211)

Det blev påstået, at den finansielle krise og den økonomiske afmatning havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens adgang til finansiering, hvilket således påførte EU-erhvervsgrenen skade.

(212)

EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital reduceredes betydeligt i den betragtede periode. Da solenerigindustrien er kapitalintensiv, er evnen til at rejse kapital afgørende. Den økonomiske krise havde en vis indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation. Undersøgelsen viste dog, at EU-erhvervsgrenens situation — til trods for væksten på EU-markedet mellem 2009 og 2011 — forværredes som et resultat af dumpingimporten fra Kina, der markant underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser. Det blev derfor konkluderet, at de mulige virkninger af den finansielle krise blev forstærket af stigningen i dumpingimporten fra Kina, og at den begrænsede adgang til finansiering i høj grad var en konsekvens af det negative markedsklima, og at EU-erhvervsgrenens situation og fremtidsudsigter var en følge af dumpingimporten. Mens den finansielle krise havde en vis indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, kan den således ikke bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og EU-erhvervsgrenens skade. Argumentet afvistes derfor.

3.9.   EU-erhvervsgrenens eksportresultater

(213)

Visse interesserede parter påstod, at EU-erhvervsgrenens eksportsalg faldt betydeligt i den betragtede periode og især mellem 2009 og 2011 for moduler og mellem 2009 og første kvartal 2012 for celler, og at dette har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(214)

Som det fremgår af tabellen herunder, var eksportmængden for moduler dog betydelig til trods for et lille fald i UP, og den gennemsnitlige pris lå i UP over de gennemsnitlige omkostninger for moduler i hele den betragtede periode. Dette kan således ikke have påført EU-erhvervsgrenen skade. Hvad angår celler, udgjorde eksportmængden kun ca. 12 % af den samlede produktionsmængde af celler. Til trods for de lave priser i UP kunne dette således kun have haft en begrænset indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation. Endelig hvad angår wafere, udgjorde eksporten ca. 24 % af den samlede produktionsmængde, og til trods for de lave eksportpriser i UP kunne dette ligeledes kun have haft en begrænset indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation. Parternes påstande i den henseende måtte derfor afvises.

Tabel 13-a

Moduler

 

2009

2010

2011

UP

Eksportmængde af moduler i MW

989

1 279

1 157

1 148

(Indeks 2009 = 100)

100

129

117

116

Gennemsnitlig eksportpris (EUR/kW)

2 500

1 900

1 470

1 230

(Indeks 2009 = 100)

100

76

59

49

Kilde:

Europressedienst

Tabel 13-b

Celler

 

2009

2010

2011

UP

Eksportmængde af celler i MW

62

320

315

238

(Indeks 2009 = 100)

100

516

508

384

Gennemsnitlig eksportpris (EUR/kW)

1 350

1 050

830

640

(Indeks 2009 = 100)

100

78

61

47

Kilde:

Europressedienst

Tabel 13-c

Wafere

 

2009

2010

2011

UP

Eksportmængde af wafere i MW

93

916

750

486

(Indeks 2009 = 100)

100

985

806

523

Gennemsnitlig eksportpris (EUR/kW)

850

590

530

480

(Indeks 2009 = 100)

100

70

63

57

Kilde:

Europressedienst

(215)

Det blev på grundlag af ovenstående konkluderet, at EU-erhvervsgrenens eksportresultater ikke var af en sådan art, de bidrager til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Parternes påstande i denne henseende blev derfor afvist.

3.10.   Fundet af skifergasforekomster i Den Europæiske Union

(216)

En interesseret part påstod, at den skade, der påførtes EU-erhvervsgrenen, skyldtes fundet af skifergasforekomster i Unionen, og udsigterne til at øge produktionen af billig skifergas i Unionen har reduceret offentlige og private investeringer i projekter vedrørende vedvarende energi.

(217)

Undersøgelsen viste, at forbruget af den undersøgte vare steg betydeligt i hele den betragtede periode, jf. betragtning 108. Undersøgelsen fandt desuden ingen faktiske beviser for, at EU-erhvervsgrenens skade skyldtes fundet af skifergasforekomster i Den Europæiske Union. Påstanden blev derfor afvist.

3.11.   Den Europæiske Unions emissionshandelssystem (ETS)

(218)

Samme part påstod, at EU-erhvervsgrenens skade skyldtes de lave investeringer i solenergiproduktion som følge af lave markedspriser i Den Europæiske Unions emissionshandelsssystems CO2-emissionstilgodehavender.

(219)

Der blev dog ikke fremlagt beviser herfor, og undersøgelsen afslørede ingen faktuelle omstændigheder, der kunne bekræfte disse påstande. Derimod viste undersøgelsen, at forbruget af den undersøgte vare steg betydeligt i den betragtede periode. Påstanden blev derfor afvist.

3.12.   Ledelsesbeslutninger

(220)

Visse interesserede parter påstod, at den væsentlige skade, der forvoldtes mindst en af EU-producenterne, skyldtes dårlige ledelsesbeslutninger. Disse påstande var baseret på de årlige regnskaber og visse oplysninger i et brev fra en af virksomhedens aktionærer til de andre aktionærer.

(221)

Ingen af oplysningerne i dossieret viste, at den pågældende virksomheds ledelsesbeslutninger var usædvanlige eller uforsigtige eller havde en indvirkning på hele EU-erhvervsgrenen. Påstandene i denne henseende blev derfor afvist.

3.13.   Andre offentlige politikker

(222)

En interesseret part påstod, at den væsentlige skade, der påførtes EU-erhvervsgrenen, skyldtes andre offentlige politikker såsom politikker for vedvarende energi, politikker om innovationsfremme, politikker til bekæmpelse af bureaukrati, handelsfremmepolitikker og bestemmelser om netadgang, da disse politikker er til fordel for de eksporterende producenter. Selv om det er sandt, at visse af de omtalte politikker fremmer importen fra andre tredjelande og den generelle vækst inden for solenergi, kan disse politikker dog også være til fordel for EU-erhvervsgrenen. Endvidere var disse politikker ikke beregnet til at fremme en sådan import til Unionen til skadevoldende dumpingpriser. Påstandene i denne henseende blev derfor afvist.

3.14.   Konklusion om årsagssammenhæng

(223)

Undersøgelsen har etableret en årsagssammenhæng mellem den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra Kina. Andre mulige årsager til skaden, såsom importen fra andre tredjelande, forbruget, faste afregningspriser, anden finansiel støtte til EU-erhvervsgrenen, overkapacitet, råvareprisernes indvirkning, selvforskyldt skade, konkurrence fra tynd film, den finansielle krise og dens virkninger, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, fundet af skifergasforekomster i Den Europæiske Union, ledelsesbeslutninger, Den Europæiske Unions emissionshandelssystem og andre offentlige politikker blev analyseret, og ingen af dem var af et sådan omfang, at de kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen blev påført.

(224)

På grundlag af ovenstående analyse, hvor der behørigt blev skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EU-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderedes det derfor foreløbigt, at der er en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, der er påført EU-erhvervsgrenen i UP.

F.   UNIONENS INTERESSER

1.   Indledende bemærkninger

(225)

Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, om der til trods for den foreløbige konklusion om skadevoldende dumping er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at indføre foranstaltninger i dette særlige tilfælde. Unionens interesser blev analyseret på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, leverandørers og brugeres interesser i den fotovoltaiske sektor, importørernes, brugernes og forbrugernes interesser i forbindelse med den pågældende vare.

(226)

Henved 150 erhvervsdrivende gav sig til kende efter indledningen af undersøgelsen. Der blev sendt særlige spørgeskemaer til ikke forretningsmæssigt forbundne importører, leverandører (herunder en råvareproducent og leverandører af produktionsudstyr til den undersøgte vare), brugere (herunder projektudviklere og installatører) og BEUC — en forbrugerorganisation. Tre sammenslutninger, der repræsenterer forskellige erhvervsdrivende (EU-erhvervsdrivende, leverandører og brugere) i den fotovoltaiske sektor indsendte oplysninger.

2.   EU-erhvervsgrenens interesser

(227)

EU-erhvervsgrenen beskæftigede ca. 25 000 personer direkte i UP i produktion og salg af samme vare.

(228)

Undersøgelsen fastslog, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra det pågældende land i undersøgelsesperioden. Der mindes om, at en række skadesindikatorer viste en negativ tendens i den betragtede periode. Navnlig skadesindikatorerne vedrørende de samarbejdsvillige EU-producenters finansielle resultater, såsom rentabilitet, likviditet og investeringsafkast, blev påvirket i alvorlig grad. EU-producenterne af moduler, celler og wafere havde faktisk tab i 2011 og UP. Visse EU-producenter blev derfor nødt til at lukke deres produktionsanlæg, mens andre gik konkurs. Uden foranstaltninger forekommer en yderligere forringelse af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation meget sandsynlig.

(229)

Det forventes, at indførelsen af en midlertidig antidumpingtold vil genoprette redelige handelsvilkår på EU-markedet og sætte EU-erhvervsgrenen i stand til at tilpasse priserne på samme vare, så de afspejler produktionsomkostningerne, hvorved den kan forbedre rentabiliteten. Det kan også forventes, at indførelsen af midlertidige foranstaltninger vil betyde, at EU-erhvervsgrenen kan genvinde i det mindste en del af den markedsandel, der blev tabt i den betragtede periode, med positive virkninger for den overordnede økonomiske situation. Derudover burde EU-erhvervsgrenen være i stand til at få bedre adgang til kapital og foretage yderligere investeringer i FoU og innovation på solenergimarkedet. Endelig pegede undersøgelsen også på en mulig genstart af aktiviteterne hos de EU-producenter, der blev tvunget til at indstille produktionen som følge af presset fra den kinesiske import. Med dette scenarie vil ikke blot de eksisterende 25 000 arbejdspladser i EU-erhvervsgrenen (i UP) blive sikret, men der ville også være en rimelig udsigt for ydereligere produktionsudvidelser og øget beskæftigelse.

(230)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, forventes der yderligere tab i markedsandele med en yderligere forværring af EU-erhvervsgrenens rentabilitet til følge. Dette ville ikke være bæredygtigt på kort til mellemlang sigt. Udover de mange EU-producenter, der allerede er blevet tvunget ud af markedet, jf. betragtning 157, kunne andre producenter således være i fare for konkurs, hvilket på kort til mellemlang sigt sandsynligvis ville betyde, at EU-erhvervsgrenen går i opløsning, hvilket vil få alvorlige konsekvenser for eksisterende arbejdspladser.

(231)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres en antidumpingtold.

3.   Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesser

(232)

Som nævnt i betragtning 12 havde kun en af de tre importører i stikprøven handel med den pågældende vare som kerneaktivitet.

(233)

Det blev påstået, at indførelsen af foranstaltninger over for den pågældende vare vil påvirke importørernes aktiviteter negativt. For det første vil indførelsen af en told ikke betyde, at der ikke længere importeres fra Kina. Selv om det kan forventes, at indførelsen af foranstaltninger kan få en negativ virkning for den økonomiske situation hos importører, der udelukkende importerer fra Kina, i lyset af den sandsynlige stigning i importen fra andre tredjelande, vil importører, der importerer fra forskellige lande for det andet være i stand til at foretage et skift i deres forsyningskilder.

(234)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at indførelsen af foranstaltninger på de foreslåede niveauer kan få visse negative virkninger for ikke forretningsmæssigt forbundne importører af den pågældende vare.

4.   Leverandørernes interesser

(235)

Leverandørerne beskæftiger sig hovedsagelig med produktion af råvarer og produktion og udformning af produktionsudstyr til fremstilling af den undersøgte vare. Kommissionen modtog otte spørgeskemabesvarelser fra leverandører. Der blev gennemført to kontrolbesøg hos en råvareproducent og en producent af produktionsudstyr.

(236)

De otte samarbejdsvillige leverandørers aktiviteter i forbindelse med den undersøgte vare varierede i UP generelt i forhold til deres samlede aktivitet og udgjorde kun 100 % af aktiviteterne hos én samarbejdsvillig virksomhed, mens de for de andre varierede mellem 6 % og 80 %. I gennemsnit udgjorde aktiviteterne i forbindelse med den pågældende vare ca. 41 % af de samarbejdsvillige leverandørers samlede aktiviteter i UP. De otte samarbejdsvillige leverandører beskæftigede ca. 4 200 personer i UP. Rentabiliteten varierede afhængigt af segmentet og den enkelte virksomhed fra høje rentabilitetstal til en lidt negativ rentabilitet. Undersøgelsen viste, at leverandører med en negativ rentabilitet led under forværringen af EU-erhvervsgrenens situation, da nogle af de kunder, de mistede, var EU-producenter af den undersøgte vare, og led under faldet i forbruget.

(237)

EU-leverandørernes salg omfattede Unionen, Kina og andre tredjelande. I UP fordelte salget sig med i gennemsnit ca. 20 % i Unionen, næsten 50 % til Kina og ca. 30 % til andre tredjelande.

(238)

Visse parter i leverandørsegmentet påstod, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger vil påvirke deres aktiviteter negativt, da Kina er deres vigtigste eksportmarked. Det blev påstået, at tolden i alvorlig grad ville begrænse importen af den pågældende vare fra Kina til Unionen, og at Kina derfor ville begrænse importen af polysilicium og produktionsudstyr fra Unionen. EU-leverandørerne i Unionen ville derfor angiveligt blive nødt til at neddrosle deres aktiviteter og reducere antallet af medarbejdere.

(239)

Det skal først bemærkes, at hensigten med en told ikke er at afskaffe den kinesiske import af den pågældende vare, men at genskabe redelige konkurrenceforhold. Der vil derfor fortsat importeres fra Kina til EU-markedet i et vist omfang, men til redelige priser. Desuden viste undersøgelsen, at EU-leverandører er til stede globalt på forskellige nationale markeder og derfor ikke udelukkende afhænger af deres eksport til Kina. Det kan således med rimelighed antages, at EU-leverandører på det globale fotovoltaiske marked sandsynligvis vil kunne kompensere eventuelle fald i eksporten til Kina med eksport til andre markeder, som i henhold til offentligt tilgængelige markedsundersøgelser forventes af vokse. Under alle omstændigheder står det fotovoltaiske marked i Kina allerede over for en omfattende overkapacitet, og det er derfor tvivlsomt, om EU-producenter af maskiner vil være i stand til at sælge mere produktionsudstyr på kort til mellemlang sigt.

(240)

Ud fra ovenstående konkluderes det foreløbigt, at antidumpingtolden ikke vil få en væsentlig indvirkning på maskinproducenterne, hvorimod indvirkningen på råvareleverandører kan blive negativ på kort sigt på grund af muligheden for begrænset salg til Kina.

5.   Aftagernes interesser

(241)

Aftagerne beskæftiger sig hovedsagelig med projektudvikling, markedsføring og kommunikation og installation af solcelleanlæg. Der blev modtaget 13 spørgeskemabesvarelser fra aftagere, men kun syv var tilstrækkeligt fuldstændige til at indgå i en relevant analyse. Der blev gennemført to kontrolbesøg, der omfattede fotovoltaisk projektudvikling og installation. Ved analysen af spørgeskemabesvarelserne fra de 36 samarbejdsvillige ikke forretningsmæssigt forbundne importører viste det sig, at en række af dem egentlig burde betegnes som aftagere, da deres kerneaktiviteter er installation. Dette spørgsmål vil blive yderligere undersøgt i løbet af undersøgelsen.

(242)

Generelt varierer aftagernes aktivitet i forbindelse med den undersøgte vare i forhold til deres samlede aktivitet. I gennemsnit udgjorde den 41 % i UP. De samarbejdsvillige aftageres rentabilitet i forbindelse med den undersøgte vare var i gennemsnit ca. 11 % i UP. De syv samarbejdsvillige aftagere beskæftigede i UP ca. 550 personer.

(243)

Det blev påstået, at antidumpingforanstaltningerne ikke er i Unionens interesser, da de vil øge prisen på moduler og derved afholde slutbrugerne/forbrugerne fra at installere solcelleanlæg. Aftagerne ville derved få færre ordrer og være nødt til at foretage nedskæringer. Denne vurdering blev baseret på en undersøgelse fra Prognos om det mulige jobtab, som blev indsendt i forbindelse med undersøgelsen. Undersøgelsen forudser, at størstedelen af arbejdspladserne i den fotovoltaiske sektor i Unionen er i fare, hvis der indføres foranstaltninger. Undersøgelsen tager udgangspunkt i en vurdering fra den europæiske sammenslutning af solcellefabrikanter (European Photovoltaic Industry Association (EPIA)), som anslår antallet af direkte job i 2011 i alle faser af Unionens fotovoltaiske sektor, inkl. EU-producenter, importører, leverandører og aftagere, til 265 000. Med udgangspunkt i vurderingen fra 2011 af det samlede antal direkte job i den fotovoltaiske sektor konkluderede undersøgelsen fra Prognos, at ud af de 265 000 job ville indtil 242 000 gå tabt inden tre år, afhængigt af toldens niveau. De fleste jobtab vil angiveligt finde sted i aftagersektoren, som ifølge Prognos i 2011 beskæftigede ca. 220 000 personer.

(244)

Undersøgelsen bekræftede ikke ovenstående scenarie og pegede i retning af et meget lavere antal direkte job i Unionens fotovoltaiske sektor i 2011, i UP og i 2012.

(245)

Indledningsvis stillede undersøgelsen tvivl ved nøjagtigheden af det samlede antal direkte job i den fotovoltaiske sektor, som blev anslået af den europæiske sammenslutning af solcellefabrikanter. Under kontrolbesøget hos EPIA viste det sig navnlig, at de underliggende data, der førte til konklusionen om 265 000, var unøjagtige og ikke burde føre til en sådan konklusion. Faktisk viste de oplysninger, der blev indhentet under kontrolbesøget, at antallet af direkte job i den fotovoltaiske sektor beregnet for 2011 havde en fejlmargen på indtil 20 %. Desuden omfatter estimationen beskæftigelse i andre europæiske lande end Den Europæiske Union og beskæftigelse i forbindelse med produkter af tynd folie, som falder uden for undersøgelsens varedækning.

(246)

Til trods for disse tvivlsspørgsmål og selv om den oprindelige estimation af job blev anvendt til at analysere foranstaltningernes indvirkning, må der fremsættes følgende bemærkninger. Estimationen omfatter job i den fotovoltaiske sektor i Europa i 2011, som var knyttet til et stort antal installationer af solcelleanlæg i EU samme år (ca. 20 GW). I lyset af faldet i antallet af installationer på ca. 17,5 GW i UP og 15 GW i 2012 kan det med rimelighed antages, at antallet af job især i aftagersektoren, som er direkte knyttet til antallet af installationer, faldt tilsvarende. I den forbindelse fremgik det af offentligt tilgængelige fagpresse, at i Tyskland, som er det største nationale marked, faldt beskæftigelsen i den fotovoltaiske sektor mellem 2011 og 2012 fra 128 000 til 100 000; dette tal omfatter også job hos producenterne. Desuden rejste undersøgelsen alvorlig tvivl om, hvorvidt tallene kun omfattede fuldtidsjob, som udelukkende vedrører den fotovoltaiske sektor. I den forbindelse viste undersøgelsen, at aktiviteten i forbindelse solcelleenergi især i aftagermarkedet (installationer) generelt indgår i en meget bredere sammenhæng, hvor den primære aktivitet er vvs-installationer og elektricitet.

(247)

Ud fra ovenstående er det sandsynligt, at indførelsen af foranstaltninger kan føre til en stigning i priserne i Unionen på den undersøgte vare, hvilket muligvis vil betyde færre installationer af solcelleanlæg på kort sigt. Ikke desto mindre vil beskæftigelsen i denne del af markedet sandsynligvis kun i begrænset omfang påvirkes negativt i betragtning af følgende. For det første udgør aktiviteten i forbindelse med solcelleenergi for nogle af installatørerne kun en del af deres samlede aktiviteter og er desuden sæsonbetinget. Installatørerne burde derfor være i stand til at udføre andre aktiviteter, hvis efterspørgslen efter solcelleanlæg falder. Da EU's mål for vedvarende energi og energieffektivitet er retligt bindende for medlemsstaterne, kan det forventes, at en faldende efterspørgsel efter installation af solcelleanlæg vil betyde en øget efterspørgsel efter andre former for vedvarende elektricitet og energieffektivitet. Mange ansatte i aftagersektoren har sandsynligvis de nødvendige færdigheder til at udnytte mulighederne i den øgede efterspørgsel i de tilknyttede sektorer. Ud fra den eksisterende fortjeneste på aftagermarkedet, jf. betragtning 242, vil installatørerne for det andet sandsynligvis være i stand til at absorbere en del af prisstigningen og derved begrænse indvirkningen på de endelige priser og på efterspørgslen efter solcelleanlæg.

(248)

Uafhængigt af indførelsen af antidumpingtold fremgår det af offentligt tilgængelige prognoser for efterspørgslen efter solcelleanlæg, at der sandsynligvis vil forekomme en nedgang i efterspørgslen i 2013, med årlige installationer på mellem 9,8 GW og 16,5 GW i 2013, som sandsynligvis under alle omstændigheder vil få en negativ virkning for antallet af arbejdspladser på aftagermarkedet.

(249)

Endelig skal det bemærkes, at denne stigning i priserne på solcelleanlæg sandsynligvis vil finde sted under alle omstændigheder, da de kinesiske producenter, der leverer til EU-markedet, tilsyneladende har store tab, hvilket er en uholdbar situation.

(250)

Ud fra ovenstående konkluderes det foreløbig, at antidumpingtoldens indvirkning på aftagervirksomhederne i et begrænset omfang vil være negativ på kort sigt i betragtning af det større fald i antallet af installationer, end der vil forekomme i et kontrafaktisk scenarie uden told som forudset af en række større forskningscentre og i det omfang, at tolden ikke kan absorberes af aftagervirksomhederne. Til trods for det mulige fald i efterspørgslen efter solcelleanlæg vil installatørerne sandsynligvis være i stand til at udføre andre aktiviteter, uanset om de er relateret til andre grønne energikilder eller installatørernes primære aktivitetsområde, jf. ovenfor.

6.   Slutbrugernes (forbrugernes) interesser

(251)

Der indkom ikke bemærkninger fra parter, som repræsenterer slutbrugernes interesser, f.eks. forbrugersammenslutninger. I den foreliggende sag findes der to typer slutbrugere: forbrugere (husholdninger) og andre slutbrugere (f.eks. institutioner, virksomheder). Undersøgelsen viste, at kun ca. en fjerdedel af de eksisterende solcelleanlæg i Unionen (såkaldte roof-top-anlæg, mindre anlæg) blev bestilt af forbrugere. De øvrige anlæg (meget større anlæg på jorden til virksomheder) blev bestilt af de øvrige slutbrugere.

(252)

En række parter påstod, at forbrugerne vil blive påvirket af en stigning i prisen på fotovoltaiske moduler, hvis det indføres en antidumpingtold. Som et resultat af tolden kan det forventes, at priserne på fotovoltaiske moduler vil stige en del på EU-markedet, men det er samtidig sandsynligt, at forbrugerne og andre slutbrugere kun i begrænset omfang vil blive påvirket, da undersøgelsen viste, at prisen på et modul udgør indtil 50 % af de samlede omkostninger til et solcelleanlæg. På grundlag af projektudviklernes og installatørernes fortjenstmargener kan det med rimelighed antages, at en stigning i prisen på moduler for forbrugeren i hvert fald delvis vil blive absorberet og dermed afbødet. På grundlag af de foreliggende beviser konkluderes det foreløbig, at foranstaltningerne med den foreslåede toldsats i hvert fald delvis vil blive absorberet af forsyningskæden og derfor ikke nødvendigvis vil resultere i højere priser for forbrugerne på detailniveau.

(253)

Det skal endvidere bemærkes, at hvis der ikke indføres en told, vil EU-erhvervsgrenens sandsynlige ophør efterlade forbrugerne med kun et valg for så vidt angår leverandører af moduler i fremtiden. I dette scenarie vil de kinesiske eksporterende producenter være i en position, hvor de kan styrke deres allerede meget stærke stilling på markedet, og det kunne samtidig resultere i højere priser på kort til mellemlang sigt på bekostning af forbrugerne/slutbrugerne. Prisstigningen vil sandsynligvis under alle omstændigheder finde sted, idet den kinesiske produktion, jf. ovenfor, er tabsgivende.

(254)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at indførelsen af foranstaltninger som helhed vil få begrænsede virkninger for forbrugere og andre slutbrugere. Dette vil finde sted uanset de nationale støtteordninger, der har til formål at fremme efterspørgslen efter solcelleanlæg, jf. betragtning 182. Hvis de nationale støtteordninger tilpasses de højere priser på solcellepaneler (med højere faste afregningspriser), vil virkningen for forbrugerne blive ubetydelig.

7.   Andre påstande

(255)

Visse parter påstod, at EU-erhvervsgrenen ikke er i stand til at forsyne EU-markedet med de nødvendige mængder, og at der derfor vil være en alvorlig risiko for forsyningsknaphed i EU, hvis der indføres antidumpingtold, hvilket kan føre til en yderligere stigning i prisen på den pågældende vare.

(256)

Undersøgelsen konkluderede, at denne påstand var ubegrundet. EU-erhvervsgrenen har underudnyttet sin produktionskapacitet siden 2009. I UP havde erhvervsgrenen en kapacitetsudnyttelse for moduler på 41 % med en ekstra uudnyttet kapacitet på ca. 5,7 GW; EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse for celler var på 63 % med en ekstra uudnyttet kapacitet på ca. 1,2 GW, og kapacitetsudnyttelsen for wafere var på 55 % med en ekstra uudnyttet kapacitet på ca. 1,6 GW. Ved hjælp af den uudnyttede kapacitet vil EU-erhvervsgrenen derfor være i stand til at konkurrere om en større del af markedet på kort sigt. På mellemlang sigt kan det derfor med rimelighed antages, at EU-erhvervsgrenen vil udvide sin produktionskapacitet for at opnå bedre stordriftsfordele og kunne sænke sine priser yderligere. Derudover findes der andre leverandører på verdensplan, som også er til stede på EU-markedet og vil kunne konkurrere på markedet, hvis der sker et fald i importen fra Kina. Undersøgelsen viste, at der findes en uudnyttet kapacitet uden for EU i andre lande end Kina, som i UP var på 5,6 GW for moduler, 6 GW for celler og 6 GW for wafere. Det konkluderes derfor, at EU-producenternes og tredjelandsproducenternes samlede uudnyttede kapacitet er tilstrækkelig til på kort sigt at supplere det mulige fald i importen fra Kina på grundlag af efterspørgslen efter solcelleanlæg i EU iflg. de prognoser for 2013 (mellem 9,8 GW og 16,5 GW) og 2014 (9 GW og 17,1 GW), som er udarbejdet af større forskningscentre som f.eks. EPIA.

(257)

Visse parter påstod desuden, at indførelsen af en antidumpingtold på den pågældende vare vil skade udviklingen af det fotovoltaiske marked i Europa og dermed målene i 2020-dagsordenen vedrørende vedvarende energikilder, og en nedbringelse af EU's drivhusgasemission vil ikke kunne nås.

(258)

Først og fremmest afhænger 2020-målene ikke udelukkende af solenergi. Andre grønne energikilder er lige så vigtige, f.eks.: vind, biomasse, vand. Da der ikke er fastsat en særlig procentsats for solenergi i 2020-målene, kan et let fald i antallet af solcelleanlæg ikke forventes at øge de samlede omkostninger til 2020-dagsordenen. Desuden er prisen på solpaneler kun en af mange faktorer, som er afgørende for udviklingen i den fotovoltaiske sektor i Europa. Følgende elementer er også vigtige: Favorable retlige og økonomiske rammer på europæisk og nationalt niveau, bedre adgang til finansiering af vedvarende energiprojekter og investering i FoU. Hvad angår finansiering af investeringer i solenergi, vil indførelsen af antidumpingtolden forbedre EU-erhvervsgrenens situation og situationen i den fotovoltaiske sektor som helhed. Det vil således sandsynligvis også give EU-erhvervsgrenen og investorer i den fotovoltaiske sektor bedre adgang til kapital. Endelig erindres det, at målet med en told ikke er at fjerne den kinesiske import, men at genskabe redelige konkurrencevilkår. Hvis prisen på den pågældende vare stiger, kan man ud fra oplysningerne om fortjenesten på aftagermarkedet antage, at prisstigningen til dels vil blive absorberet af aftagervirksomhederne. Prisen på moduler vil derfor ikke stige væsentligt for slutbrugerne/forbrugerne, og efterspørgslen efter solcelleanlæg vil holde sig inden for prognosens rammer.

(259)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at indførelsen af foranstaltninger som helhed ikke vil få nogen væsentlige negative virkninger for andre EU-politikker.

8.   Konklusion vedrørende Unionens interesser

(260)

De overordnede positive virkninger for EU-erhvervsgrenen opvejer de sandsynlige negative virkninger for andre virksomheder på det fotovoltaiske marked og for forbrugerne/slutbrugerne.

(261)

I lyset af ovenstående blev det ud fra de tilgængelige oplysninger om Unionens interesser foreløbigt konkluderet, at der ikke er tvingende grunde til ikke at indføre midlertidige foranstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina.

G.   MIDLERTIDIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(262)

På baggrund af konklusionerne om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger for at hindre, at der forvoldes EU-erhvervsgrenen yderligere skade ved dumpingimport.

1.   Skadestærskel

(263)

For at fastsætte omfanget af disse foranstaltninger blev de konstaterede dumpingmargener taget i betragtning, såvel som den told, der kræves for at bringe den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen til ophør uden dog at overstige den konstaterede dumpingmargen.

(264)

Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping, blev det fastslået, at enhver foranstaltning bør give EU-erhvervsgrenen mulighed for at dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i Unionen, som det med rimelighed kan forventes for erhvervsgrenen under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. Det blev derfor konstateret, at en fortjenstmargen på 10 % af omsætningen på grundlag af oplysningerne i klagen kunne anses for et passende minimum, som EU-erhvervsgrenen kunne have forventet at opnå uden den skadevoldende dumping.

(265)

På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen på samme vare. Den ikke-skadevoldende pris blev fastsat ved at lægge ovennævnte fortjenstmargen på 10 % til produktionsomkostningerne i UP for EU-producenterne i stikprøven.

(266)

Den nødvendige prisstigning blev derefter beregnet på grundlag af en sammenligning af de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenters vejede gennemsnitlige importpris, som blev fastlagt i forbindelse med underbudsberegningen, evt. justeret for importomkostninger og told, og de stikprøveudtagne EU-producenters vejede gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris for den samme vare ved salg på EU-markedet i UP. Eventuelle forskelle efter denne sammenligning blev derefter udtrykt i procent af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi.

2.   Midlertidige foranstaltninger

(267)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Kina svarende til enten dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(268)

I betragtning af den høje samarbejdsgrad blandt kinesiske eksporterende producenter blev tolden for alle andre virksomheder fastsat til den højeste told, der skulle pålægges de virksomheder, der indgik i stikprøven eller havde samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen. Tolden for alle andre virksomheder pålægges de virksomheder, som ikke samarbejdede i undersøgelsen.

(269)

For de samarbejdsvillige ikke-stikprøveudvalgte kinesiske virksomheder i bilaget fastsættes den midlertidige told til det vejede gennemsnit af satserne for de stikprøveudvalgte virksomheder.

(270)

Der foreslås følgende midlertidige antidumpingtold:

Virksomhed

Dumpingmargen

Skadesmargen

Toldsats

Changzhou Trina Solar Energy Co., Ltd.;

Trina Solar (Changzhou) Science and Technology Co., Ltd.

93,3 %

51,5 %

51,5 %

Delsolar (Wujiang) Co Ltd.

112,6 %

67,9 %

67,9 %

Jiangxi LDK Solar Hi-Tech Co Ltd.;

LDK Solar Hi-Tech (Hefei) Co. Ltd.;

LDK Solar Hi-Tech (Nanchang) Co., Ltd.;

LDK Solar Hi-Tech (Suzhou) Co Ltd.

88,4 %

55,9 %

55,9 %

JingAo Solar Co. Ltd.;

Shanghai JA Solar Technology Co. Ltd.;

JA Solar Technology Yangzhou Co. Ltd.;

Shanghai Jinglong Solar Energy Technology Co. Ltd.;

Hefei JA Solar Technology Co. Ltd.

99,0 %

58,7 %

58,7 %

Jinzhou Yangguang Energy Co., Ltd.;

Jinzhou Rixin Silicon Materials Co., Ltd.;

Jinzhou Youhua Silicon Materials Co., Ltd.;

Jinzhou Huachang Photovoltaic Technology Co., Ltd.;

Jinzhou Jinmao Photovoltaic Technology Co., Ltd.

48,1 %

38,3 %

38,3 %

Wuxi Suntech Power Co., Ltd.;

Luoyang Suntech Power Co. Ltd.;

Suntech Power Co., Ltd.;

Wuxi Sun-Shine Power Co., Ltd.;

Zhenjiang Ren De New Energy Science Technology Co., Ltd.;

Zhenjiang Rietech New Energy Science Technology Co., Ltd.

71,5 %

48,6 %

48,6 %

Yingli Energy (China) Co. Ltd;

Hainan Yingli New Energy Resources Co. Ltd.;

Baoding Tianwei Yingli New Energy Resources Co. Ltd.

96,2 %

37,3 %

37,3 %

Andre samarbejdsvillige virksomheder (bilag)

88,5 %

47,6 %

47,6 %

Alle andre virksomheder

112,6 %

67,9 %

67,9 %

(271)

Ovenstående antidumpingforanstaltninger er midlertidigt indført i form af værditold.

(272)

De individuelle antidumpingtoldsatser, der er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Denne told finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina og fremstillet af disse virksomheder og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(273)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (8) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told.

(274)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør toldsatsen for alle andre virksomheder ikke blot anvendes på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter, men også på de producenter, der ikke foretog eksport til Unionen i UP.

(275)

Som nævnt i afsnit 5 i indledningsmeddelelser, er Kommissionen i gang med at afgøre, hvorvidt import af den pågældende vare fra Kina kan betragtes som import af varer med oprindelse i Kina. Dette er navnlig afgørende i forbindelse med moduler, der kan omfatte komponenter fra forskellige lande. I henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 1, stk. 3, kan det eksporterende land af en dumpingvare være et andet land end oprindelseslandet. Det skal desuden bemærkes, at klagen vedrører import fra Kina uden angivelse af oprindelseslandet. Endelig har antidumping- og udligningsundersøgelser foretaget af USA vedrørende den samme vare importeret fra Kina understreget kompleksiteten af produktions- og samleprocesserne, som måske eller måske ikke giver oprindelsesstatus (9). Ud fra disse betragtninger og med forbehold af den konklusion, der drages om disse spørgsmål på et senere stadium, findes det hensigtsmæssigt, at de midlertidige foranstaltninger omfatter den undersøgte vare med oprindelse i eller afsendt fra Kina, medmindre der er tale om en vare i transit i henhold til artikel V GATT.

(276)

Som nævnt i betragtning 3 gjorde Kommissionen importen af den pågældende vare med oprindelse og i afsendt fra Kina til genstand for registrering ved forordning (EU) nr. 182/2013. Dette skete med henblik på en evt. anvendelse af antidumpingforanstaltninger og udligningsforanstaltninger med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4, og artikel 16, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (»antisubsidiegrundforordningen«) (10).

(277)

Hvad angår denne antidumpingundersøgelse og ud fra ovenstående konklusioner, bør registreringen af importen med henblik på antidumpingundersøgelse, jf. grundforordningens artikel 14, stk. 5, fortsætte.

(278)

Hvad angår den parallelle antisubsidieundersøgelsen, som blev indledt af Kommissionen i henhold til antisubsidiegrundforordningens artikel 10, ved offentliggørelse af en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende den 8. november 2012 (11), bør registreringen af importen i henhold til antisubsidiegrundforordningens artikel 24, stk. 5, fortsætte.

(279)

Der kan ikke træffes afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltningerne med tilbagevirkende kraft på nuværende tidspunkt.

(280)

I betragtning af de særlige omstændigheder i den nuværende undersøgelse, navnlig det forhold, at sagen vedrører en vare rettet mod et marked, der forudsætter forsyningsstabilitet på kort sigt, findes det hensigtsmæssigt at indfase de midlertidige antidumpingforanstaltninger. Da EU-erhvervsgrenen navnlig forvoldtes skade som følge af urimelig handelspraksis fra det pågældende land i UP, vil EU-producenterne ikke umiddelbart kunne levere de nødvendige mængder, hvis importniveauet falder som følge af foranstaltningerne. En indfasning af antidumpingtolden vil på kort sigt give EU-erhvervsgrenen mulighed for at levere større mængder. Ved at give EU-erhvervsgrenen tilstrækkelig tid til at øge sin produktion vil den disponible mængde af den pågældende vare endvidere opretholdes på et rimeligt niveau, der modsvarer efterspørgslen. Det skønnes derfor hensigtsmæssigt at indføre tolden i to etaper.

I.   AFSLUTTENDE BESTEMMELSE

(281)

I overensstemmelse med god administrativ praksis bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i forordningen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det skal desuden bemærkes, at denne forordnings indførelse af told er baseret på foreløbige konklusioner, der eventuelt tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af fotovoltaiske moduler eller paneler af krystallinsk silicium og celler og wafere af den type, der benyttes i fotovoltaiske moduler eller paneler af krystallinsk silicium (cellerne og waferne har en tykkelse ikke over 400 μm), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 3818 00 10, ex 8501 31 00, ex 8501 32 00, ex 8501 33 00, ex 8501 34 00, ex 8501 61 20, ex 8501 61 80, ex 8501 62 00, ex 8501 63 00, ex 8501 64 00 og ex 8541 40 90 (Taric-kode 3818001011, 3818001019, 8501310081, 8501310089, 8501320041, 8501320049, 8501330061, 8501330069, 8501340041, 8501340049, 8501612041, 8501612049, 8501618041, 8501618049, 8501620061, 8501620069, 8501630041, 8501630049, 8501640041, 8501640049, 8541409021, 8541409029, 8541409031 og 8541409039), med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina, medmindre der er tale om en vare i transit i henhold til artikel V GATT.

Følgende varetyper er udelukket fra definitionen af den pågældende vare:

solcelleopladere, der består af mindre end seks celler, er bærbare og kan levere elektricitet til udstyr eller oplade batterier

fotovoltaiske produkter af tynd folie

fotovoltaiske produkter af krystallinsk silicium, der er permanent integreret i elektriske apparater, som ikke bruges til energiproduktion, og hvor sådanne elektriske apparater bruger den elektricitet, som de(n) integrerede fotovoltaiske celle(r) af krystallinsk silicium producerer.

2.   Den midlertidige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen frit Den Europæiske Unions grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare, der fremstilles af nedenstående virksomheder:

i)

fra denne forordnings ikrafttræden indtil 5. august 2013:

Virksomhed

Toldsats

Alle virksomheder

11,8 %

ii)

fra 6. august 2013:

Virksomhed

Toldsats

Taric-tillægskode

Changzhou Trina Solar Energy Co., Ltd.;

Trina Solar (Changzhou) Science and Technology Co., Ltd.

51,5 %

B791

Delsolar (Wujiang) Co., Ltd.

67,9 %

B792

Jiangxi LDK Solar Hi-Tech Co. Ltd.;

LDK Solar Hi-Tech (Hefei) Co. Ltd.;

LDK Solar Hi-Tech (Nanchang) Co., Ltd.;

LDK Solar Hi-Tech (Suzhou) Co Ltd.

55,9 %

B793

JingAo Solar Co. Ltd.;

Shanghai JA Solar Technology Co. Ltd.,

JA Solar Technology Yangzhou Co. Ltd.;

Shanghai Jinglong Solar Energy Technology Co. Ltd.;

Hefei JA Solar Technology Co. Ltd.

58,7 %

B794

Jinzhou Yangguang Energy Co., Ltd.;

Jinzhou Rixin Silicon Materials Co., Ltd.;

Jinzhou Youhua Silicon Materials Co., Ltd.;

Jinzhou Huachang Photovoltaic Technology Co., Ltd.;

Jinzhou Jinmao Photovoltaic Technology Co., Ltd.

38,3 %

B795

Wuxi Suntech Power Co., Ltd.;

Luoyang Suntech Power Co. Ltd.;

Suntech Power Co., Ltd.;

Wuxi Sun-Shine Power Co., Ltd.;

Zhenjiang Ren De New Energy Science Technology Co., Ltd.;

Zhenjiang Rietech New Energy Science Technology Co., Ltd.

48,6 %

B796

Yingli Energy (China) Co. Ltd;

Hainan Yingli New Energy Resources Co. Ltd.;

Baoding Tianwei Yingli New Energy Resources Co. Ltd.

37,3 %

B797

Virksomheder opført i bilaget

47,6 %

 

Alle andre virksomheder

67,9 %

B999

3.   Den i stk. 1 omhandlede vares overgang til fri omsætning i Unionen er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.

4.   De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Interesserede parter kan anmode om fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for vedtagelsen af denne forordning, fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen inden for en måned efter datoen for denne forordnings ikrafttræden, jf. dog artikel 20 i forordning (EF) nr. 1225/2009.

I medfør af artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1225/2009 kan de berørte parter inden for en frist på en måned efter nærværende forordnings ikrafttræden fremsætte bemærkninger til anvendelsen heraf.

Artikel 3

Der foretages følgende ændringer i forordning (EU) nr. 182/2013:

1.

Følgende indsættes som nyt kapitel G og ny betragtning 22:

»G.   REGISTRERINGENS OPHØR MED HENBLIK PÅ BESKYTTELSE MOD DUMPINGIMPORT

(22)

Fra den 6. juni 2013 beskytter en midlertidig antidumpingtold mod importen af dumpingvarer. Det er således ikke længere nødvendigt at registrere importen med henblik på beskyttelse mod dumpingimport.«

2.

I artikel 1, stk. 1, udgår ordene »til artikel 14, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1225/2009 og«.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1 i denne forordning anvendes i en periode på seks måneder.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. juni 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2)  EUT C 269 af 6.9.2012, s. 5.

(3)  EUT L 61 af 5.3.2013, s. 2.

(4)  Dom af 2. februar 2012, sag C-249/10 P, Brosmann Footwear HK m.fl. mod Rådet.

(5)  Dom af 15. november 2012, sag C-247/10 P, Zhejiang Aokang Shoes Co. Ltd. mod Rådet.

(6)  Domstolens dom i sag C-337/09 P, Rådet mod Zhejiang Xinan Chemical Industrial Group Co., Ltd.

(7)  EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.

(8)  Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, 1049 Bruxelles, Belgien.

(9)  Jf. »Issues and Decision Memorandum for the Final Determination in the Antidumping Duty Investigation of Crystalline Silicon Photovoltaic Cells, Whether or Not Assembled into Modules, from the People's Republic of China, 9 October 2012« på http://ia.ita.doc.gov/frn/summary/prc/2012-25580-1.pdf.

(10)  EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93.

(11)  EUT C 340 af 8.11.2012, s. 13.


BILAG

Samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven:

Virksomhedens navn

Taric-tillægskode

AIDE Solar Energy Technology Co., Ltd

B798

Alternative Energy (AE) Solar Co., Ltd

B799

Anhui Chaoqun Power Co., Ltd

B800

Anhui Schutten Solar Energy Co., Ltd

B801

Anji DaSol Solar Energy Science & Technology Co., Ltd

B802

Arhui Titan PV Co., Ltd

B803

BP SunOasis (Prime) Co., Ltd

B804

Canadian Solar Manufacturing (Luoyang) Inc.

CSI Cells Co., Ltd

Canadian Solar Manufacturing (Changshu) Inc.

B805

Changzhou NESL Solartech Co., Ltd

B806

Changzhou Shangyou Lianyi Electronic Co., Ltd

B807

Chinaland Solar Energy Co., Ltd

B808

China Sunergy (Nanjing) Co., Ltd

CEEG (Shanghai) Solar Science Technology Co., Ltd

CEEG Nanjing Renewable Energy Co., Ltd

B809

Chint Solar (Zhejiang) Co., Ltd

B810

ChuangZhou EGing Photovoltaic Technology Co., Ltd

B811

Cixi City Rixing Electronics Co., Ltd

B812

CNPV Dongying Solar Power Co., Ltd

B813

CSG PVtech Co., Ltd

B814

DCWATT POWER Co., Ltd

B815

Dongfang Electric (Yixing) MAGI Solar Power Technology Co., Ltd

B816

EOPLLY New Energy Technology Co., Ltd

B817

ERA Solar Co., Ltd

B818

ET Solar Industry Limited

Dotec Electric Co., Ltd

B819

GD Solar (Jiangsu) Co., Ltd

B820

Greenway Solar-Tech (Shanghai) Co., Ltd

B821

Guodian Jintech Solar Energy Co., Ltd

B822

GS PV Holdings Group

B823

Hangzhou Bluesun Solar Energy Technology Co., Ltd

B824

Hangzhou Zhejiang University Sunny Energy Science and Technology Co., Ltd

B825

Hanwha SolarOne Co., Ltd

Hanwha SolarOne (Qidong) Co., Ltd

B826

Hengdian Group DMEGC Magnetics Co., Ltd

B827

Hengji PV-Tech Energy Co., Ltd

B828

Himin Clean Energy Holdings Co., Ltd

B829

Jetion Solar (China) Co., Ltd

B830

Jiangsu Green Power PV Co., Ltd

B831

Jiangsu Hosun Solar Power Co., Ltd

B832

Jiangsu Jiasheng Photovoltaic Technology Co., Ltd

B833

Jiangsu Runda PV Co., Ltd

B834

Jiangsu Sainty Photovoltaic Systems Co., Ltd

B835

Jiangsu Seraphim Solar System Co., Ltd

B836

Jiangsu Shunfeng Photovoltic Technology Co., Ltd

B837

Jiangsu Sinski PV Co., Ltd

B838

Jiangsu Sunlink PV Technology Co., Ltd

B839

Jiangsu Zhongchao Solar Technology Co., Ltd

B840

Jiangxi Risun Solar Energy Co., Ltd

B841

Jiangyin Hareon Power Co., Ltd

Schott Solar Hareon Co., Ltd

Hareon Solar Technology Co., Ltd

B842

Jiangyin Shine Science and Technology Co., Ltd

B843

Jinggong P-D Shaoxing Solar Energy Tech Co., Ltd

B844

Jinko Solar Co., Ltd

Zhejiang Jinko Solar Co., Ltd

B845

Juli New Energy Co., Ltd

B846

Jumao Photonic (Xiamen) Co., Ltd

B847

King-PV Technology Co., Ltd

B848

Kinve Solar Power Co., Ltd (Maanshan)

B849

Konca Solar Cell Co., Ltd

Suzhou GCL Photovoltaic Technology Co., Ltd

Jiangsu GCL Silicon Material Technology Development Co., Ltd

B850

Lightway Green New Energy Co., Ltd

Lightway Green New Energy (Zhuozhou) Co., Ltd

B851

Motech (Suzhou) Renewable Energy Co., Ltd

B852

Nanjing Dago New Energy Co., Ltd

B853

Nice Sun PV Co., Ltd

Levo Solar Technology Co., Ltd

B854

Ningbo Best Solar Energy Technology Co., Ltd

B855

Ningbo Huashun Solar Energy Technology Co., Ltd

B856

Ningbo Jinshi Solar Electrical Science & Technology Co., Ltd

B857

Ningbo Komaes Solar Technology Co., Ltd

B858

Ningbo Osda Solar Co., Ltd

B859

Ningbo Qixin Solar Electrical Appliance Co., Ltd

B860

Ningbo South New Energy Technology Co., Ltd

B861

Ningbo Sunbe Electric Ind Co., Ltd

B862

Ningbo Ulica Solar Science & Technology Co., Ltd

B863

Perfectenergy (Shanghai) Co., Ltd

B864

Perlight Solar Co., Ltd

B865

Phono Solar Technology Co., Ltd

B866

Qingdao Jiao Yang Lamping Co., Ltd

B867

Risen Energy Co., Ltd

B868

Shandong Linuo Photovoltaic Hi-Tech Co., Ltd

B869

Shanghai Alex Solar Energy Science & Technology Co., Ltd

Shanghai Alex New Energy Co., Ltd

B870

Shanghai BYD Co., Ltd

B871

Shanghai Chaori Solar Energy Science & Technology Co., Ltd

Shanghai Weixue Solar Energy Co., Ltd

B872

Shanghai Propsolar New Energy Co., Ltd

Propsolar (Zhejiang) New Energy Technology Co., Ltd

B873

Shanghai Shanghong Energy Technology Co., Ltd

B874

Shanghai Solar Energy Science & Technology Co., Ltd

Lianyungang Shenzhou New Energy Co., Ltd

Shanghai Shenzhou New Energy Development Co., Ltd

B875

Shanghai ST-Solar Co., Ltd

Jiangsu ST-Solar Co., Ltd

B876

Shanghai Topsolar Green Energy Co., Ltd

B877

Shenzhen Sacred Industry Co., Ltd

B878

Shenzhen Sungold Solar Co., Ltd

B879

Shenzhen Topray Solar Co., Ltd

B880

Sopray Energy Co., Ltd

B881

Sun Earth Solar Power Co., Ltd

Ningbo Sun Earth Solar Power Co., Ltd

B882

Suzhou Shenglong PV-Tech Co., Ltd

B883

TDG Holding Co., Ltd

B884

Tianwei New Energy Holdings Co., Ltd

Tianwei New Energy (Chengdu) PV Module Co., Ltd

B885

Wenzhou Jingri Electrical and Mechanical Co. Ltd

B886

Winsun New Energy Co., Ltd

B887

Worldwide Energy and Manufacturing USA Co., Ltd

B888

Wuhu Zhongfu PV Co., Ltd

B889

Wuxi Saijing Solar Co., Ltd

B890

Wuxi Shangpin Solar Energy Science & Technology Co., Ltd

B891

Wuxi Solar Innova PV Co., Ltd

B892

Wuxi Taichang Electronic Co., Ltd

B893

Wuxi UT Solar Technology Co., Ltd

B894

Xiamen Sona Energy Co., Ltd

B895

Xi'an Huanghe Photovoltaic Technology Co., Ltd

B896

Xi'an LONGi Silicon Materials Corporation

Wuxi LONGi

B897

Years Solar Co., Ltd

B898

Yuhuan BLD Solar Technology Co., Ltd

Zhejiang BLD Solar Technology Co., Ltd

B899

Yuhuan Sinosola Science & Technology Co., Ltd

B900

Yunnan Tianda Photovoltaic Co., Ltd

B901

Zhangjiagang City SEG PV Co., Ltd

B902

Zhejiang Fengsheng Electrical Co., Ltd

B903

Zhejiang Global Photovoltaic Technology Co., Ltd

B904

Zhejiang Heda Solar Technology Co., Ltd

B905

Zhejiang Jiutai New Energy Co., Ltd

Zhejiang Yutai Photovoltaic Material Co., Ltd

B906

Zhejiang Kingdom Solar Energy Technic Co., Ltd

B907

Zhejiang Koly Energy Co., Ltd

B908

Zhejiang Longbai Photovoltaic Tech Co., Ltd

B909

Zhejiang Mega Solar Energy Co., Ltd

B910

Zhejiang Shuqimeng Photovoltaic Technology Co., Ltd

B911

Zhejiang Shinew Photoeletronic Technology Co., Ltd

B912

Zhejiang SOCO Technology Co., Ltd

B913

Zhejiang Sunflower Light Energy Science & Technology Limited Liability Company

Zhejiang Yauchong Light Energy Science & Technology co., Ltd

B914

Zhejiang Sunrupu New Energy Co., Ltd

B915

Zhejiang Tianming Solar Technology Co., Ltd

B916

Zhejiang Trunsun Solar Co., Ltd

B917

Zhejiang Wanxiang Solar Co., Ltd

B918

Zhejiang Xiongtai Photovoltaic Technology Co., Ltd

B919

Zhejiang Yuanzhong Solar Co., Ltd

B920

Zhejiang Yuhui Solar Energy Source Co., Ltd

RENESOLA JIANGSU LTD

B921

Zhongli Talesun Solar Co., Ltd

B922

Znshine PV-Tech Co., Ltd

B923

Zytech Engineering Technology Co., Ltd

B924


Top