9.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 39/30

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 (3), der blev vedtaget som reaktion på ulykken med olietankeren »Erika«, blev der oprettet et europæisk agentur for søfartssikkerhed (»agenturet«) med det formål at sikre et højt, ensartet og effektivt niveau for søfartssikkerhed og forebyggelse af forurening fra skibe.

(2)

Efter ulykken med olietankeren »Prestige« i 2002 blev forordning (EF) nr. 1406/2002 ændret med henblik på at give agenturet flere opgaver inden for forureningsbekæmpelse.

(3)

Det er nødvendigt at afklare, hvilke typer havforurening der bør være omfattet af målsætningerne i forordning (EF) nr. 1406/2002. Havforurening, der er forårsaget af olie- og gasanlæg, skal derfor forstås som olieforurening eller forurening med ethvert andet stof end olie, som, hvis det tilføres havmiljøet, kan bringe menneskers sundhed i fare, skade levende ressourcer og havets flora og fauna, ødelægge rekreative værdier eller være til hinder for anden retmæssig udnyttelse af havet som fastsat ved protokollen af 2000 om beredskab, bekæmpelse og samarbejde vedrørende forureningsulykker forårsaget af farlige og giftige stoffer.

(4)

Agenturets bestyrelse (»bestyrelsen«) lod i 2007, i henhold til artikel 22 i forordning (EF) nr. 1406/2002 en uafhængig ekstern evaluering af gennemførelsen af forordningen udarbejde. Ud fra denne evaluering fremsatte bestyrelsen i juni 2008 henstillinger med henblik på ændringer af agenturets funktion, dets kompetenceområder og dets arbejdsmetoder.

(5)

På grundlag af resultaterne af den eksterne evaluering og henstillingerne og den flerårige strategi, vedtaget af bestyrelsen i marts 2010, bør nogle bestemmelser i forordning (EF) nr. 1406/2002 præciseres og ajourføres. Ud over at fokusere på sine prioriterede opgaver inden for søfartssikkerhed bør agenturet tildeles et antal yderligere kerneopgaver og accessoriske opgaver, der afspejler udviklingen inden for søfartssikkerhedspolitikken på EU-plan og på det internationale plan. I lyset af de budgetbegrænsninger, Unionen står over for, er der behov for en betydelig screenings- og omfordelingsindsats for at garantere effektivitet med hensyn til omkostninger og budget og undgå overlapninger. Personalebehovet til de nye kerneopgaver og accessoriske opgaver bør principielt dækkes af agenturet ved intern omfordeling. Samtidig bør agenturet om nødvendigt modtage midler fra andre dele af Unionens budget, navnlig fra instrumentet for den europæiske naboskabspolitik. Nye kerneopgaver og accessoriske opgaver vil blive udført af agenturet inden for grænserne af de gældende finansielle overslag og agenturets budget, uden at dette berører forhandlingerne og afgørelserne i forbindelse med den fremtidige flerårige finansielle ramme. Eftersom denne forordning ikke er en finansieringsafgørelse, bør budgetmyndigheden træffe afgørelse om ressourcer til agenturet inden for rammerne af den årlige budgetprocedure.

(6)

Agenturets opgaver bør beskrives klart og præcist, og enhver form for dobbeltarbejde bør undgås.

(7)

Agenturet har vist, at nogle opgaver kan løses mere effektivt på europæisk plan, hvilket i nogle tilfælde kan give medlemsstaterne besparelser på deres nationale budgetter og, hvor det er påvist, skabe en reel europæisk merværdi.

(8)

Visse bestemmelser vedrørende specifikke aspekter af forvaltningen af agenturet bør afklares. Under hensyn til Kommissionens særlige ansvar for gennemførelsen af Unionens politikker, der er indeholdt i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), bør Kommissionen tilvejebringe politiske retningslinjer for agenturets varetagelse af sine opgaver, samtidig med at agenturets retlige status og den administrerende direktørs uafhængighed, jf. forordning (EF) nr. 1406/2002, respekteres fuldt ud.

(9)

I forbindelse med udnævnelsen af medlemmerne af bestyrelsen, valget af formanden og næstformanden for bestyrelsen, og udnævnelsen af afdelingscheferne bør der tages fuldt hensyn til vigtigheden af at sikre en afbalanceret repræsentation af kønnene.

(10)

Enhver henvisning til relevante EU-retsakter bør opfattes som en henvisning til retsakter inden for søfartssikkerhed, maritim sikring, forebyggelse og bekæmpelse af forurening fra skibe samt bekæmpelse af havforurening, der er forårsaget af olie- og gasanlæg.

(11)

I denne forordning forstås ved »maritim sikring« i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 725/2004 af 31. marts 2004 om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter (4) de kombinerede forebyggende foranstaltninger, der skal beskytte søfarten og havnefaciliteterne mod trusler om forsætlige ulovlige handlinger. Opfyldelsen af den sikringsmæssige målsætning bør ske gennem vedtagelse af passende foranstaltninger inden for søtransportpolitikken, medmindre andet gælder ifølge medlemsstaternes lovgivning vedrørende national sikkerhed, forsvar og offentlig sikkerhed, og gennem bekæmpelse af økonomiske forbrydelser mod staten.

(12)

Agenturet bør handle i Unionens interesse. Dette bør indebære, at agenturet inden for dettes kompetenceområde kan agere uden for medlemsstaternes territorium med henblik på at fremme Unionens søfartssikkerhedspolitik ved hjælp af teknisk bistand til relevante tredjelande.

(13)

Agenturet bør yde teknisk bistand til medlemsstater, hvilket bør lette etableringen af den nødvendige nationale kapacitet til at gennemføre den gældende EU-ret.

(14)

Agenturet bør yde operativ bistand til medlemsstaterne og Kommissionen. Dette bør omfatte tjenester såsom Unionens maritime informationsudvekslingssystem (SafeSeaNet), den europæiske satellitovervågningstjeneste for olieudslip (CleanSeaNet), EU's datacenter for identifikation og sporing af skibe på lang afstand (EU LRIT-datacentret) og EU’s database for havnestatskontrol (Thetis).

(15)

Agenturets ekspertise i elektronisk dataoverførsel og maritime informationsudvekslingssystemer bør anvendes for at forenkle meldeformaliteterne for skibe med henblik på at fjerne hindringer for søtransporten og etablere et europæisk søtransportområde uden barrierer. Agenturet bør især støtte medlemsstaterne med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU af 20. oktober 2010 om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til og/eller afgår fra havne i medlemsstater (5).

(16)

Agenturet bør inden for sine kompetenceområder styrke sin bistand til Kommissionen med hensyn til forskningsaktiviteter. Dog bør overlappende arbejde i forhold til den eksisterende EU-forskningsramme undgås. Blandt andet bør ledelsen af forskningsprojekter ikke overdrages til agenturet.

(17)

På baggrund af udviklingen af nye innovative applikationer og tjenester og forbedringen af de eksisterende applikationer og tjenester bør agenturet i fuldt omfang gøre brug af de muligheder, som de europæiske satellitnavigationsprogrammer (EGNOS og Galileo) og det globale miljø- og sikkerhedsovervågningsprogram (GMES) giver, med henblik på at gennemføre et europæisk søtransportområde uden barrierer.

(18)

Efter udløbet af EU-rammebestemmelserne for samarbejde i tilfælde af utilsigtet eller forsætlig havforurening, jf. Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2850/2000/EF (6), bør agenturet videreføre nogle af de aktiviteter, som tidligere blev varetaget inden for denne ramme, ved bl.a. at trække på ekspertisen i den rådgivende tekniske gruppe for beredskab og indsats i forbindelse med havforurening. Agenturets aktiviteter på dette område bør ikke fritage kyststater fra deres ansvar for at sørge for passende forureningsbekæmpelsesordninger og bør respektere eksisterende samarbejdsaftaler mellem medlemsstater eller grupper af medlemsstater.

(19)

På anmodning giver agenturet gennem CleanSeaNet medlemsstaterne detaljerede oplysninger om potentielle tilfælde af forurening fra skibe for at sætte dem i stand til at opfylde deres forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35/EF af 7. september 2005 om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser (7). Effektiviteten af håndhævelsen varierer imidlertid meget til trods for, at en sådan forurening potentielt kan brede sig til andre landes farvande. I sin næste rapport i henhold til artikel 12 i det pågældende direktiv bør Kommissionen derfor give Europa-Parlamentet og Rådet oplysninger om effektiviteten af og sammenhængen i håndhævelsen af dette direktiv og andre relevante oplysninger om dets anvendelse.

(20)

Anmodninger fra berørte stater om, at agenturet skal mobilisere aktioner til bekæmpelse af forurening, bør gå via den EU-civilbeskyttelsesordning, som blev oprettet ved Rådets beslutning 2007/779/EF, Euratom (8). Kommissionen kan imidlertid i situationer, hvor der ikke er tale om anmodninger om mobilisering af stand by-fartøjer og udstyr til forureningsbekæmpelse, anse det for mere hensigtsmæssigt med alternative kommunikationsmidler, som anvender avanceret informationsteknologi, og kan således orientere den anmodende medlemsstat herom.

(21)

I kraft af den seneste tids hændelser er der sat fokus på risiciene ved offshore-efterforskning og -produktion af olie og gas for søtransport og havmiljø. Agenturets indsatskapacitet i forbindelse med olieforurening og dets ekspertise inden for forurening med farlige og giftige stoffer bør anvendes til at omfatte bekæmpelse af forurening hidrørende fra sådanne aktiviteter efter anmodning fra en berørt stat.

(22)

Navnlig bør CleanSeaNet, der på nuværende tidspunkt anvendes til at levere dokumentation for olieudslip fra fartøjer, også benyttes af agenturet til at afsløre og dokumentere udslip fra offshore-efterforskning og -produktion af olie og gas, uden at det negativt påvirker den tjeneste, der ydes søtransporten.

(23)

Agenturet har etableret og anerkendt værdifuld ekspertise og værdifulde redskaber inden for søfartssikkerhed, maritim sikring samt forebyggelse og bekæmpelse af forurening fra skibe. Denne ekspertise og disse redskaber kan være relevante for andre EU-aktiviteter vedrørende Unionens søtransportpolitik. Agenturet bør derfor efter anmodning bistå Kommissionen og medlemsstaterne med udviklingen og gennemførelsen af sådanne EU-aktiviteter, forudsat at bestyrelsen har godkendt dette i forbindelse med agenturets årlige arbejdsprogram. En sådan bistand bør underkastes en detaljeret cost-benefit-analyse og bør ikke have en ugunstig indvirkning på agenturets kerneopgaver.

(24)

Gennem den tekniske bistand, som agenturet yder, bidrager det ligeledes til udviklingen af en mere miljøvenlig søtransport.

(25)

De fleste klassifikationsselskaber beskæftiger sig med både søgående fartøjer og fartøjer på indre vandveje. På baggrund af agenturets erfaring med klassifikationsselskaber for søgående fartøjer kan agenturet give relevante oplysninger til Kommissionen om klassifikationsselskaber for fartøjer på indre vandveje og således gøre det muligt at opnå effektivitetsforbedringer.

(26)

Hvad angår grænsefladen mellem transportinformationssystemer bør agenturet bistå Kommissionen og medlemsstaterne ved sammen med de kompetente myndigheder for systemet for flodinformationstjenester at undersøge muligheden for informationsudveksling mellem sådanne systemer.

(27)

Med forbehold af de kompetente myndigheders ansvar bør agenturet bistå Kommissionen og medlemsstaterne med udviklingen og gennemførelsen af det fremtidige e-maritime-initiativ, der har til formål at forbedre effektiviteten af den europæiske søtransportsektor ved at lette anvendelsen af avancerede informationsteknologier.

(28)

Med henblik på at gennemføre det indre marked og et europæisk søtransportområde uden barrierer bør de administrative byrder for skibsfarten reduceres og derved bl.a. fremme nærskibstrafik. I den forbindelse kan »Blue Belt«-konceptet og e-maritime potentielt anvendes som et middel til at reducere meldeformaliteterne for handelsskibe ved indsejling til og udsejling fra medlemsstaternes havne.

(29)

Der mindes om, at i henhold til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis og for at respektere princippet om balance mellem institutionerne må beføjelsen til at vedtage afgørelser, som finder generel anvendelse, ikke tillægges et agentur.

(30)

Med forbehold af formålene med og opgaverne i forordning (EF) nr. 1406/2002 bør Kommissionen senest et år efter datoen for nærværende forordnings ikrafttræden i tæt samarbejde med de relevante interessenter udarbejde og forelægge en feasibilityundersøgelse med henblik på at vurdere og fastlægge mulighederne for at styrke koordineringen af og samarbejdet mellem de forskellige kystvagtfunktioner. Nævnte undersøgelse bør tage hensyn til det eksisterende lovgrundlag og relevante anbefalinger fra relevante EU-fora samt den aktuelle udvikling af den fælles ramme for informationsudveksling (CISE) og bør fuldt ud respektere nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, samtidig med at omkostninger og fordele synliggøres for Europa-Parlamentet og Rådet.

(31)

Det er vigtigt for Unionens maritime klyngers konkurrenceevne at tiltrække veluddannede europæiske søfolk. På baggrund af den nuværende og fremtidige efterspørgsel efter højt kvalificerede søfolk i Unionen bør agenturet derfor om nødvendigt støtte medlemsstaterne og Kommissionen i at fremme søfartsuddannelse ved at lette frivillig udveksling af bedste praksis og ved at stille oplysninger til rådighed om Unionens udvekslingsprogrammer vedrørende søfartsuddannelse. Dette kunne omfatte bistand til de kvalificerede europæiske interessenter til at fremme ekspertise inden for søfartsuddannelse på frivillig basis, samtidig med at medlemsstaternes ansvar for indhold og tilrettelæggelse af søfartsuddannelse respekteres fuldt ud.

(32)

Med henblik på at imødegå den voksende risiko for piratangreb bør agenturet fortsat om nødvendigt give de kompetente nationale myndigheder og andre relevante organer, herunder operationer såsom EU's flådestyrkeoperation Atalanta, præcise oplysninger om positionen for fartøjer under medlemsstaternes flag, som sejler gennem farvande, der er klassificeret som meget farlige. Agenturet har desuden midler til sin rådighed, der kan blive gavnlige, navnlig i forbindelse med udvikling af CISE. Det er derfor hensigtsmæssigt, at agenturet efter anmodning giver de kompetente nationale myndigheder og EU-organer som f.eks. Frontex og Europol relevante data om fartøjers position og jordobservationsdata for at fremme forebyggende foranstaltninger over for forsætlige ulovlige handlinger som omhandlet i relevant EU-ret, med forbehold af medlemsstaternes rettigheder og pligter og i overensstemmelse med gældende national ret og EU-ret, navnlig for så vidt angår de organer, der anmoder om data. Udlevering af data om identifikation og sporing af skibe på lang afstand (LRIT-data) bør være underlagt samtykke fra den berørte flagstat i overensstemmelse med procedurer, der fastlægges af bestyrelsen.

(33)

Når Kommissionen og agenturet offentliggør oplysninger om havnestatskontrol i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol (9), bør de bygge på den ekspertise og de erfaringer, der er opnået under Parisaftalememorandummet om havnestatskontrol (»Parisaftalememorandummet«) for at sikre konsekvens.

(34)

Agenturets bistand til medlemsstaterne og Kommissionen i forbindelse med internationale og regionale organisationers relevante arbejde bør ikke berøre forholdet mellem disse organisationer og medlemsstaterne som følge af medlemsstaternes medlemskab af disse organisationer.

(35)

Unionen har tiltrådt følgende instrumenter, der etablerer regionale organisationer, hvis aktiviteter også er omfattet af agenturets mål: konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet (den reviderede Helsingforskonvention af 1992 (10)), konventionen om beskyttelse af Middelhavets havmiljø og kystområder (Barcelonakonventionen (11) og revisionen heraf fra 1995 (12)) og en række protokoller dertil, overenskomsten om samarbejde ved bekæmpelse af forurening af Nordsøen med olie og andre farlige stoffer (Bonnaftalen (13)), konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav (Osparkonventionen (14)) samt overenskomsten om samarbejde om beskyttelse af det nordøstlige Atlanterhavs kyster og vande mod forurening undertegnet den 17. oktober 1990 (Lissabonoverenskomsten) (15)) med dens tillægsprotokol undertegnet den 20. maj 2008, der endnu ikke er trådt i kraft (16). Unionen forhandler også tiltrædelse af konventionen om beskyttelse af Sortehavet mod forurening undertegnet i april 1992 (Bukarestkonventionen). Agenturet bør derfor yde teknisk bistand til medlemsstaterne og Kommissionen til at deltage i det relevante arbejde i disse regionale organisationer.

(36)

Ud over de nævnte regionale organisationer findes der en række andre regionale, subregionale og bilaterale koordinerings- og samarbejdsordninger til forureningsbekæmpelse. Når agenturet yder bistand vedrørende forureningsbekæmpelse til tredjelande, der deler et regionalt havområde med Unionen, bør det handle under hensyn til disse ordninger.

(37)

Unionen deler regionale havområder i Middelhavet, Sortehavet og Østersøen med nabolande. På Kommissionens anmodning, bør agenturet yde bistand vedrørende forureningsbekæmpelse til disse lande.

(38)

For at opnå størst mulig effektivitet bør agenturet samarbejde så tæt som muligt i forbindelse med Parisaftalememorandummet. Kommissionen og medlemsstaterne bør fortsat undersøge mulighederne for yderligere effektivitetsforbedringer, som kan foreslås til overvejelse inden for rammerne af Parisaftalememorandummet.

(39)

For at sikre, at Unionens bindende retsakter på områderne søfartssikkerhed og forebyggelse af forurening fra skibe gennemføres korrekt i praksis, bør agenturet bistå Kommissionen med at aflægge besøg i medlemsstaterne. Disse besøg hos de nationale myndigheder vil give agenturet mulighed for at samle alle nødvendige oplysninger til forelæggelsen af en samlet rapport for Kommissionen med henblik på yderligere vurdering. Disse besøg bør gennemføres i den ånd, der fremgår af principperne i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, og bør gennemføres således, at den administrative byrde for de nationale søfartsmyndigheder minimeres. Endvidere bør disse besøg gennemføres i overensstemmelse med en fast procedure, der omfatter en standardmetode, som bestyrelsen har vedtaget.

(40)

Agenturet bør bistå Kommissionen med at foretage inspektioner af anerkendte organisationer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 391/2009 af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe (17). Disse inspektioner kan også finde sted i tredjelande. Kommission og agenturet bør sikre, at de berørte medlemsstater informeres korrekt. Agenturet bør desuden udføre de inspektionsopgaver vedrørende undervisning og attestering af søfarende i tredjelande i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF af 19. november 2008 om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv (18), som Kommissionen har delegeret til agenturet. Forordning (EF) nr. 1406/2002 bør ikke omfatte nærmere enkeltheder vedrørende den tekniske bistand, som agenturet yder til inspektioner vedrørende maritim sikring i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 324/2008 af 9. april 2008 om fastsættelse af reviderede procedurer for Kommissionens inspektioner inden for maritim sikring (19).

(41)

For at sikre sammenhæng med de politiske mål og Unionens institutionelle opbygning samt med de gældende administrative og finansielle procedurer bør Kommissionen afgive formel vejledning i form af en skriftlig udtalelse om agenturets udkast til flerårig strategi og udkast til årlige arbejdsprogrammer, som bestyrelsen bør tage hensyn til, inden den godkender disse dokumenter.

(42)

For at sikre en retfærdig og gennemsigtig procedure for udnævnelse af den administrerende direktør bør den udvælgelsesprocedure, der skal følges, være i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for udvælgelse og udnævnelse af direktørerne for Unionens agenturer. Ifølge disse retningslinjer kan statsborgere i enhver medlemsstat indgive en ansøgning. Bestyrelsen bør derfor være repræsenteret som observatør i præudvælgelseskomitéen. Observatøren bør holdes underrettet under de videre faser af udvælgelsesproceduren. Når bestyrelsen træffer afgørelse om udnævnelse, bør dens medlemmer kunne rette spørgsmål til Kommissionen om udvælgelsesproceduren. Desuden bør bestyrelsen have mulighed for en samtale med ansøgerne på shortlisten i overensstemmelse med almindelig praksis. Samtlige involverede parter bør i alle faser af udvælgelsesproceduren og udnævnelsen til administrerende direktør for agenturet påse, at ansøgernes personoplysninger behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (20).

(43)

Agenturet finansieres hovedsagelig gennem bidrag fra Unionen, men har også indtægter fra gebyrer og afgifter for sine tjenester. Disse gebyrer og afgifter vedrører især driften af EU LRIT-datacentret og anvendes i overensstemmelse med de resolutioner, som Rådet vedtog den 1. og 2. oktober 2007 samt den 9. december 2008 om oprettelse af EU's LRIT-datacenter, og særlig i overensstemmelse med afsnittene om finansieringen af LRIT-rapporter.

(44)

Kommissionen bør ligeledes under hensyn til agenturets etablerede og anerkendte ekspertise og redskaber og inden for rammerne af den fremskridtsrapport, der skal forelægges i henhold til forordning (EF) nr. 1406/2002, undersøge agenturets potentielle bidrag til gennemførelsen af en fremtidig lovgivningsmæssig retsakt om sikkerheden i forbindelse med offshore-olie- og gasprospektering, -efterforskning og -produktion, som Europa-Parlamentet og Rådet er ved at behandle, med hensyn til forebyggelse af forurening fra offshore-olie- og gasanlæg.

(45)

Agenturets aktiviteter bør om nødvendigt også bidrage til at etablere et egentligt europæisk søtransportområde uden barrierer.

(46)

Europa-parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (21), særlig artikel 208, bør tages i betragtning.

(47)

Forordning (EF) nr. 1406/2002 bør ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 1-3 affattes således:

»Artikel 1

Formål

1.   Ved denne forordning oprettes et europæisk agentur for søfartssikkerhed (»agenturet«), som skal sikre et højt, ensartet og effektivt niveau for søfartssikkerhed, maritim sikring, forebyggelse og bekæmpelse af forurening fra skibe samt bekæmpelse af havforurening forårsaget af olie- og gasinstallationer.

2.   Med henblik herpå samarbejder agenturet med medlemsstaterne og Kommissionen og yder dem teknisk, operationel og videnskabelig bistand på de områder, der er nævnt i denne artikels stk. 1, inden for rammerne af de kerneopgaver, der er fastsat i artikel 2, og, når og hvis det er relevant, de accessoriske opgaver, der er fastsat i artikel 2a, navnlig med henblik på at hjælpe medlemsstaterne og Kommissionen med at anvende de relevante EU-retsakter korrekt. For så vidt angår området bekæmpelse af forurening yder agenturet kun operationel bistand efter anmodning fra den eller de berørte stater.

3.   Agenturet skal om nødvendigt bidrage til den generelle effektivitet i forbindelse med skibsfart og søtransport som beskrevet i denne forordning ved at yde den i stk. 2 nævnte bistand, med henblik på at lette etableringen af et europæisk søtransportområde uden barrierer.

Artikel 2

Agenturets kerneopgaver

1.   For at sikre, at formålene i artikel 1 opfyldes korrekt, udfører agenturet de i nærværende artikel nævnte kerneopgaver.

2.   Agenturet bistår Kommissionen:

3.   Agenturet samarbejder med medlemsstaterne for:

4.   Agenturet fremmer samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen:

5.   Agenturet kan efter anmodning fra Kommissionen yde teknisk bistand, herunder tilrettelæggelse af relevante uddannelsesaktiviteter for så vidt angår relevante EU-retsakter til stater, der ansøger om tiltrædelse til Unionen, og i givet fald til partnerlande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, og til lande, der deltager i Parisaftalememorandummet.

Agenturet kan også yde bistand i tilfælde af forurening fra skibe samt havforurening forårsaget af olie- og gasanlæg, der påvirker de tredjelande, der deler et regional havområde med Unionen, i overensstemmelse med EU's civilbeskyttelsesordning, der er fastsat ved beslutning 2007/779/EF, Euratom, og i analogi med de betingelser, der gælder for medlemsstaterne, jf. denne artikels stk. 3, litra d). Disse opgaver koordineres med de eksisterende regionale samarbejdsaftaler vedrørende havforurening.

Artikel 2a

Agenturets accessoriske opgaver

1.   Med forbehold af de kerneopgaver, der er omhandlet i artikel 2, bistår agenturet Kommissionen og medlemsstaterne efter behov med udviklingen og gennemførelsen af Unionens aktiviteter, som omhandlet i nærværende artikels stk. 2 og 3 i forbindelse med agenturets formål, for så vidt som agenturet har etableret og anerkendt ekspertise og redskaber. De accessoriske opgaver i nærværende artikel skal:

2.   Agenturet bistår Kommissionen:

3.   Agenturet bistår Kommissionen og medlemsstaterne:

Artikel 3

Besøg i medlemsstaterne og inspektioner

1.   Agenturet udfører besøg i medlemsstaterne for at varetage de opgaver, det har fået pålagt, og bistå Kommissionen ved opfyldelsen af de forpligtelser, Kommissionen er pålagt i henhold til TEUF, bl.a. ved vurderingen af den faktiske gennemførelse af Unionens lovgivning i overensstemmelse med de metoder, som bestyrelsen har fastlagt.

2.   Agenturet oplyser i god tid den berørte medlemsstat om det planlagte besøg, navnene på de bemyndigede tjenestemænd og datoen for besøgets begyndelse og dets forventede varighed. De tjenestemænd ved agenturet, der har til opgave at aflægge disse besøg, udfører denne opgave efter forelæggelse af en skriftlig afgørelse fra agenturets administrerende direktør med en beskrivelse af formålet med besøget.

3.   Agenturet udfører inspektioner på Kommissionens vegne i tredjelande som pålagt i bindende EU-retsakter vedrørende organisationer, som Unionen har anerkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 391/2009 af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe (32), og vedrørende undervisning og attestering af søfarende i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF.

4.   Ved afslutningen af hvert besøg eller inspektion udfærdiger agenturet en rapport, som den sender til Kommissionen og den pågældende medlemsstat.

5.   Efter behov og under alle omstændigheder når en cyklus af besøg eller inspektioner er afsluttet, analyserer agenturet rapporter fra denne cyklus med henblik på at påpege resultater af horisontal betydning og generelle konklusioner om de iværksatte foranstaltningers effektivitet og omkostningseffektivitet. Agenturet forelægger denne analyse for Kommissionen med henblik på yderligere drøftelser med medlemsstaterne for at drage relevante erfaringer og lette formidlingen af god arbejdspraksis.

2)

Artikel 4, stk. 3 og 4, affattes således:

»3.   Bestyrelsen vedtager de praktiske bestemmelser for anvendelsen af stk. 1 og 2, herunder, når det er relevant, bestemmelser vedrørende høring af medlemsstaterne, inden offentliggørelsen af oplysninger.

4.   Oplysninger, der indsamles og behandles af Kommissionen og agenturet i overensstemmelse med denne forordning, er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (33), og agenturet træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre sikker håndtering og behandling af fortrolige oplysninger.

3)

Artikel 5, stk. 3 affattes således:

»3.   Efter anmodning fra Kommissionen kan bestyrelsen med samtykke fra og i samarbejde med de berørte medlemsstater og med behørigt hensyn til de budgetmæssige følger, herunder ethvert bidrag, som de berørte medlemsstater kan yde, beslutte at oprette regionale centre, som skal varetage nogle af agenturets opgaver på den mest omkostningseffektive og effektive måde. Når bestyrelsen træffer en sådan afgørelse, skal den definere det nøjagtige aktivitetsområde for det regionale center, idet unødige omkostninger undgås, og samarbejdet med eksisterende regionale og nationale netværk fremmes.«

4)

I artikel 10, stk. 2, foretages følgende ændringer:

5)

I artikel 11 foretages følgende ændringer:

6)

Artikel 13, stk. 4 affattes således:

»4.   Bestyrelsen kan, når det drejer sig om fortrolige spørgsmål eller spørgsmål, der indeholder en interessekonflikt, beslutte at drøfte specifikke punkter på dagsordenen, uden tilstedeværelse af de berørte medlemmer. Nærmere regler for anvendelsen af denne bestemmelse kan fastlægges i forretningsordenen.«

7)

I artikel 15 foretages følgende ændringer:

8)

Artikel 16 affattes således:

»Artikel 16

Udnævnelse og afskedigelse af den administrerende direktør og afdelingscheferne

1.   Den administrerende direktør udnævnes og afskediges af bestyrelsen. Udnævnelsen sker for en periode på fem år og på grundlag af kvalifikationer og dokumenterede administrative og ledelsesmæssige kvalifikationer samt dokumenteret erfaring på de i artikel 1 nævnte områder efter høring af observatøren som omhandlet i artikel 10. Den administrerende direktør udnævnes ud fra en liste over mindst tre kandidater, som Kommissionen foreslår efter en almindelig udvælgelsesprøve efter offentliggørelse af en indkaldelse af interessetilkendegivelser både i Den Europæiske Unions Tidende og andre steder. Den ansøger, bestyrelsen har valgt, kan opfordres til at afgive en udtalelse for Europa-Parlamentets kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne. Bestyrelsen behandler afskedigelse efter anmodning fra Kommissionen eller en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne. Bestyrelsen træffer sin beslutning om udnævnelse eller afskedigelse med et flertal på fire femtedele af de stemmeberettigede medlemmer.

2.   Bestyrelsen kan efter forslag fra Kommissionen og under hensyn til evalueringsrapporten én gang forlænge den administrerende direktørs mandatperiode med højst fire år. Bestyrelsen træffer sin beslutning med et flertal på fire femtedele af de stemmeberettigede medlemmer. Bestyrelsen underretter Europa-Parlamentet, hvis den har til hensigt at forlænge den administrerende direktørs embedsperiode. Inden for en måned inden forlængelsen af embedsperioden kan den administrerende direktør opfordres til at afgive en udtalelse for Europa-Parlamentets kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne. Hvis den administrerende direktørs embedsperiode ikke forlænges, forbliver vedkommende i embedet, indtil efterfølgeren er udnævnt.

3.   Den administrerende direktør kan bistås af en eller flere afdelingschefer. Hvis den administrerende direktør er fraværende eller uarbejdsdygtig, træder en af afdelingscheferne i dennes sted.

4.   Afdelingscheferne udnævnes på grundlag af kvalifikationer og dokumenterede administrative og ledelsesmæssige færdigheder samt faglige kvalifikationer og erfaring på de områder, der er nævnt i artikel 1. Afdelingscheferne udnævnes eller afskediges af den administrerende direktør, efter at bestyrelsen har afgivet en positiv udtalelse herom.«

9)

I artikel 18 foretages følgende ændringer:

10)

Artikel 22 affattes således:

»Artikel 22

Evaluering

1.   Regelmæssigt og mindst hvert femte år sørger bestyrelsen for, at der udarbejdes en uafhængig ekstern evaluering af gennemførelsen af denne forordning. Kommissionen stiller alle oplysninger til rådighed for agenturet, som agenturet finder relevant for denne evaluering.

2.   Evalueringen vurderer virkningen af denne forordning og agenturets nytte, relevans, opnåede merværdi, effektivitet og arbejdsmetoder. Evalueringen skal tage hensyn til interessenternes synspunkter både på europæisk og nationalt plan. Den skal navnlig fokusere på det eventuelle behov for at ændre agenturets opgaver. Bestyrelsen præciserer opgaven nærmere efter aftale med Kommissionen og efter høring af de berørte parter.

3.   Evalueringen forelægges bestyrelsen, som fremsætter henstillinger til Kommissionen vedrørende ændringer i denne forordning, agenturet og dets arbejdsform. Kommissionen sender resultaterne af evalueringen og henstillingerne til Europa-Parlamentet og Rådet, og de offentliggøres. Hvis det er hensigtsmæssigt, indgår der heri en handlingsplan med en tidsplan.«

11)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 22a

Fremskridtsrapport

Senest den 2. marts 2018 forelægger Kommissionen under hensyntagen til den i artikel 22 omhandlede evalueringsrapport en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan agenturet har forvaltet de supplerende ansvarsområder, det er tildelt ved denne forordning, med henblik på at fastlægge yderligere effektivitetsforbedringer og, hvis det er nødvendigt, om agenturets målsætninger eller arbejdsopgaver bør udvides yderligere.«

12)

Artikel 23 udgår.