Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013H1224(02)

Kommissionens henstilling af 27. november 2013 om retssikkerhedsgarantier for sårbare personer, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager

OJ C 378, 24.12.2013, p. 8–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/8


KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 27. november 2013

om retssikkerhedsgarantier for sårbare personer, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager

2013/C 378/02

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Formålet med denne henstilling er at tilskynde medlemsstaterne til at styrke de processuelle rettigheder for alle mistænkte eller tiltalte personer, der ikke er i stand til at forstå og deltage effektivt i en straffesag på grund af alder, deres fysiske eller mentale tilstand eller handicap (»sårbare personer«).

(2)

Ved at fastsætte minimumsregler om beskyttelse af mistænkte eller tiltaltes processuelle rettigheder bør denne henstilling styrke medlemsstaternes tillid til strafferetssystemerne i andre medlemsstater og således bidrage til at forbedre den gensidige anerkendelse af afgørelser i straffesager.

(3)

I Stockholmprogrammet (1) er der sat stærkt fokus på styrkelse af individets rettigheder i straffesager. I programmets punkt 2.4, opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at fremsætte forslag om en gradvis styrkelse af (2) mistænkte eller tiltalte personers rettigheder.

(4)

Tre foranstaltninger er blevet vedtaget til dato, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU (3), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU (4), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU (5).

(5)

Henvisninger i denne henstilling til mistænkte eller tiltalte personer, der er frihedsberøvet, skal forstås som en henvisning til enhver situation, hvor mistænkte eller tiltalte personer frihedsberøves under en straffesag, jf. artikel 5, stk. 1, litra c), i EMRK som fortolket i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis.

(6)

Det er af afgørende betydning, at sårbarheden hos en person, der er mistænkt eller tiltalt i en straffesag, hurtigt erkendes og anerkendes. I dette øjemed bør politiet, retshåndhævende eller retslige myndigheder foretage en indledende vurdering. De kompetente myndigheder bør også kunne anmode en uafhængig sagkyndig om at undersøge, hvor sårbar personen er, den sårbare persons behov og hensigtsmæssigheden af de foranstaltninger, der måtte være truffet eller som påtænkes truffet i forhold til den sårbare person.

(7)

Mistænkte eller tiltalte personer eller deres advokater bør have ret til at anfægte efter national ret vurderingen af deres potentielle sårbarhed i straffesager, navnlig hvis den vil kunne hæmme eller begrænse udøvelsen af deres grundlæggende rettigheder. Denne ret indebærer ikke en forpligtelse for medlemsstaterne til at sørge for en specifik appelprocedure, en separat ordning eller en klageprocedure, hvor en sådan undladelse eller et sådant afslag kan anfægtes.

(8)

Udtrykket »juridisk repræsentant« betyder en person, der varetager en sårbar persons interesser, og som fører tilsyn med en sårbar persons juridiske anliggender. Et nærliggende eksempel herpå er, når retten udpeger en værge for en sårbar person.

(9)

Med udtrykket »en passende voksen« menes et familiemedlem eller en nærtstående til den sårbare person, der kan samarbejde med myndighederne, og som kan sætte den sårbare person i stand til at udøve sine processuelle rettigheder.

(10)

Sårbare personer har behov for passende bistand og støtte i forbindelse med straffesager. Af denne årsag bør en sårbar mistænkt eller tiltalt persons juridiske repræsentant eller passende voksen så hurtigt som muligt orienteres om strafferetlige skridt, der tages over for vedkommende, om tiltalens art, om processuelle rettigheder og de tilgængelige retsmidler. Den juridiske repræsentant eller en passende voksen bør hurtigst muligt underrettes om frihedsberøvelsen og have oplysninger om årsagen hertil, medmindre det er i strid med personens interesser.

(11)

Personer, der er anerkendt som værende særligt sårbare, er ikke i stand til at følge og forstå en straffesag. For at sikre, at deres ret til en retfærdig rettergang iagttages, bør de ikke kunne give afkald på deres ret til advokatbistand.

(12)

For at sikre en sårbar frihedsberøvets personlige integritet bør sårbare personer have adgang til en lægeundersøgelse, hvor deres almentilstand vurderes, og det bedømmes, hvorvidt mulige foranstaltninger, der er iværksat, er forenelige med denne tilstand.

(13)

Sårbare personer er ikke altid i stand til at forstå indholdet af de politiafhøringer, som de underkastes. For at undgå enhver indsigelse mod indholdet af en afhøring og dermed unødig gentagelse af afhøringer, bør disse afhøringer optages med henblik på eventuel audiovisuel gengivelse.

(14)

Under hensyn til de særlige omstændigheder i hver enkelt sag bør den mistænktes eller tiltaltes sårbarhed ikke udgøre en hindring for adgang til bevismateriale, som de kompetente myndigheder ligger inde med i relation straffesagen, under udøvelsen af dennes processuelle rettigheder og med henblik på retten til effektive retsmidler.

(15)

Denne henstilling gælder for sårbare personer, som er omfattet af en overgivelsesprocedure i medfør af Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA (6) (sager angående europæiske arrestordrer). De kompetente myndigheder i den fuldbyrdende medlemsstat bør anvende de særlige processuelle rettigheder i denne henstilling i sager angående europæiske arrestordrer.

(16)

Henvisninger i denne henstilling til passende foranstaltninger for at sikre en effektiv adgang til domstolene for personer med handicap skal forstås i lyset af de mål, der er fastsat i De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder fra 2006 og særlig i dennes artikel 13.

(17)

For at sikre, at ansatte, der kommer i kontakt med sårbare personer, bliver opmærksomme på disse personers specifikke behov, bør de gives passende uddannelse heri.

(18)

Denne henstilling respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Denne henstilling sigter navnlig på at fremme retten til frihed, retten til en retfærdig rettergang og retten til forsvar.

(19)

Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen om opfølgningen af denne henstilling senest [36 måneder] efter dens meddelelse. På grundlag af denne underretning bør Kommissionen overvåge og vurdere de foranstaltninger, som træffes af medlemsstaterne.

VEDTAGET AT HENSTILLE:

AFDELING 1

GENSTAND OG ANVENDELSESOMRÅDE

1.

Ved denne henstilling opfordres medlemsstaterne til at styrke visse processuelle rettigheder, som tilkommer sårbare personer, der er mistænkt eller tiltalt i en straffesag, og sårbare personer, som er omfattet af en sag angående en europæisk arrestordre.

2.

De særlige processuelle rettigheder for sårbare personer bør finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor de mistænkes for at have begået en lovovertrædelse. Sådanne rettigheder bør gælde indtil sagens afslutning.

3.

Sårbare personer bør, alt efter hvad der tjener deres interesser bedst, inddrages i udøvelsen af processuelle rettigheder, idet der tages hensyn til deres evne til at forstå og deltage effektivt i retssagen.

AFDELING 2

IDENTIFIKATION AF SÅRBARE PERSONER

4.

Sårbare personer bør omgående identificeres og anerkendes som sådanne. Medlemsstaterne bør sikre sig, at alle kompetente myndigheder kan lade en uafhængig sagkyndig foretage en lægeundersøgelse med henblik på at identificere sårbare personer og fastsætte omfanget af deres sårbarhed og deres særlige behov. Denne sagkyndige kan afgive en begrundet udtalelse om, hvorvidt de trufne eller påtænkte foranstaltninger er hensigtsmæssige i forhold til den sårbare person.

AFDELING 3

SÅRBARE PERSONERS RETTIGHEDER

Ikkeforskelsbehandling

5.

Sårbare personer bør ikke underkastes nogen form for forskelsbehandling efter national lovgivning under udøvelse af de processuelle rettigheder, der er omhandlet i denne henstilling.

6.

De processuelle rettigheder, der indrømmes sårbare personer, bør iagttages under hele straffesagen, idet der tages hensyn til arten og omfanget af deres sårbarhed.

Sårbarhedsformodning

7.

Medlemsstaterne bør opstille en sårbarhedsformodning navnlig for så vidt angår personer med alvorlige psykologiske, intellektuelle, fysiske eller sensoriske funktionsnedsættelser, psykisk sygdom eller kognitive lidelser, som hindrer dem i at forstå og effektivt deltage i retssagen.

Ret til information

8.

Personer med handicap bør efter anmodning modtage oplysninger om deres processuelle rettigheder i en form, der er tilgængelig for dem.

9.

Sårbare personer og om nødvendigt deres juridiske repræsentant eller en passende voksen bør underrettes om de særlige processuelle rettigheder, der er omhandlet i denne henstilling, særlig dem, der vedrører ret til information, ret til lægehjælp, ret advokatbistand, ret til respekt for privatlivets fred samt de rettigheder, der er forbundet med en eventuel varetægtsfængsling.

10.

Den juridiske repræsentant eller den passende voksne, der er udpeget af den sårbare person eller af de kompetente myndigheder til at bistå denne person, bør være til stede på politistationen og under retsmøder.

Ret til advokatbistand

11.

Hvis en sårbar person er ude af stand til at forstå og følge med i retssagen, bør der ikke gives afkald på retten advokatbistand i medfør af direktiv 2013/48/EU.

Ret til lægehjælp

12.

Sårbare personer bør konsekvent have adgang til løbende lægehjælp under hele straffesagen, hvis de er frihedsberøvet.

Optagelse af afhøringer

13.

Alle afhøringer af sårbare personer under efterforskningen bør optages med henblik på eventuel audiovisuel gengivelse.

Frihedsberøvelse

14.

Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre sig, at frihedsberøvelse af sårbare personer før skyldsspørgsmålet er afgjort, har karakter af sidste udvej, står i et rimeligt forhold til formålet og finder sted på betingelser, der er tilpasset den sårbare persons behov. Der bør træffes passende foranstaltninger for at sikre, at sårbare personer har adgang til rimelige forhold, hvor der tages hensyn til deres særlige behov, når de er frihedsberøvet.

Privatlivets fred

15.

De kompetente myndigheder bør træffe passende foranstaltninger for at beskytte sårbare personers privatliv, personlige integritet og personoplysninger, herunder lægelige oplysninger, under straffesagens forløb.

Sager angående europæiske arrestordrer

16.

Den fuldbyrdende medlemsstat bør sikre sig, at en sårbar person, over for hvem der er udstedt en europæisk arrestordre, indrømmes de særlige processuelle rettigheder, der er omhandlet i denne henstilling, ved anholdelse.

Uddannelse

17.

Polititjenestemænd, retshåndhævende og retslige myndigheder med kompetence i straffesager, der føres mod sårbare personer, bør gives en særlig uddannelse heri.

AFDELING 4

OVERVÅGNING

18.

Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen om de foranstaltninger, som de træffer for at efterkomme denne henstilling [senest 36 måneder efter meddelelsen heraf].

AFDELING 5

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

19.

Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. november 2013.

På Kommissionens vegne

Viviane REDING

Næstformand


(1)  EUT C 115 af 4.5.2010, s. 1

(2)  EUT C 295 af 4.12.2009, s. 1

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010 om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager (EUT L 280 af 26.10.2010, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information i straffesager (EUT L 142 af 1.6.2012, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU af 22. oktober 2013 om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen (EUT L 294 af 6.11.2013, s. 1).

(6)  Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1).


Top