30.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/18

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske politikker, som fokuserer på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Rådet vedtog den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 10. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling (4) om Danmarks nationale reformprogram for 2012 og afgav en udtalelse om Danmarks konvergensprogram for 2012-2015.

(5)

Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester i 2013 for samordning af den økonomiske politik. Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen ligeledes på basis af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Danmark blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Europa-Parlamentet har været behørigt inddraget i Det Europæiske Semester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/97 og vedtog den 7. februar 2013 en beslutning om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2013 og en beslutning om bidraget til den årlige vækstundersøgelse 2013.

(7)

Den 14. marts 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(8)

Den 10. april 2013 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse for Danmark, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionens analyse førte til den konklusion, at Danmark oplever makroøkonomiske ubalancer, selv om de ikke er uforholdsmæssigt store.

(9)

Den 30. april 2013 afleverede Danmark sit nationale reformprogram for 2013 og sit konvergensprogram for perioden 2013-2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(10)

Baseret på vurderingen af konvergensprogrammet i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger, er realistisk. Scenariet, ifølge hvilket der forventes en BNP-vækst på 0,7 % i 2013 og 1,6 % i 2014, svarer stort set til Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013, der opererer med en vækst på 0,7 % og 1,7 %. Konvergensprogrammet skitserer en budgetstrategi, der har til formål at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud og indfri den mellemfristede målsætning om et strukturelt underskud på højst 0,5 % af BNP senest i 2013, hvilket afspejler målene i pagten. Konvergensprogrammet tilstræber et offentligt underskud på 1,7 % af BNP i 2013 og 1,8 % af BNP i 2014, hvilket er i overensstemmelse med den frist, som Kommissionen har foreslået under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Den gennemsnitlige finanspolitiske indsats i perioden 2011-2013, som tager udgangspunkt i beregninger af den strukturelle saldo, er i overensstemmelse med Rådets henstilling i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. I konvergensprogrammet skønnes de diskretionære foranstaltninger netto at føre til en konsolidering, der overordnet set er på linje med henstillingen afgivet i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Der forventes nulvækst i de reale offentlige udgifter (inklusiv diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) i 2013, mens de forventes at stige med 0,4 % i 2014, hvilket betyder, at stabilitets- og vækstpagtens benchmark for udgifter overholdes i begge år. De offentlige finanser er generelt sunde, og landet har allerede nået sin mellemfristede målsætning. Da landet også har en aldrende befolkning og ambitiøse velfærdsforanstaltninger, er det afgørende, at Danmark opretholder sunde og holdbare rammer for finanspolitikken og holder underskuddet under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP.

(11)

I 2012 vedtog Danmark reformer af førtidspensionsordningen og fleksjobordningen, som trådte i kraft den 1. januar 2013. Disse reformer udgør væsentlige foranstaltninger til at øge arbejdskraftudbuddet i Danmark. Der ligger dog stadig en udfordring i at forbedre beskæftigelsesegnetheden for de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet, herunder personer med indvandrerbaggrund, langtidsledige og lavt kvalificerede arbejdstagere. Regeringen har en ambitiøs reformdagsorden, men det er vigtigt at sikre, at den berømte danske flexicuritymodel fortsat fremmer en let overgang mellem arbejdsløshed og beskæftigelse og samtidig begrænser marginalisering og social eksklusion. I den forbindelse spiller uddannelse, erhvervsuddannelse og opkvalificering af kompetencer en vigtig rolle.

(12)

I Danmark er uddannelse med rette en klar prioritet. Det kræver dog en fortsat indsats at forbedre kvaliteten og omkostningseffektiviteten af uddannelsessystemet, herunder ved at gennemføre de reformer, der allerede er iværksat. Den fremlagte reform af folkeskolen peger i den rigtige retning og kan forventes at have en positiv indvirkning på omkostningseffektiviteten af skolesystemet og kvaliteten af undervisningen, herunder elevernes uddannelsesniveau. For så vidt angår erhvervsuddannelserne, har den danske regering i 2012 taget skridt til at styrke kvaliteten af erhvervsuddannelse for unge og sikre det nødvendige antal praktikpladser i den private sektor. Der er nedsat et udvalg bestående af repræsentanter fra regeringen, kommunerne, regionerne og arbejdsmarkedets parter, som skal finde en permanent løsning til at sikre det nødvendige antal praktikpladser og hæve kvaliteten af erhvervsuddannelsessystemet. Hvis Danmark kan finde varige og ambitiøse løsninger, både på mangelen på praktikpladser og den høje frafaldsprocent på ungdoms- og erhvervsuddannelserne, vil landet være bedre rustet til den kommende kompetenceefterspørgsel på arbejdsmarkedet, samtidig med at det vil øge produktiviteten.

(13)

Danmark kunne generere mere økonomisk vækst ved at fjerne de konkurrencemæssige barrierer inden for lokale tjenesteydelser og detailtjenester i betragtning af denne sektors vigtighed for den danske økonomi. I 2012 fremlagde den danske regering en ny konkurrencelov, som udgør et vigtigt skridt i den rigtige retning. I forbindelse med ændringen af konkurrenceloven er der indført mere effektive mekanismer til håndhævelse af konkurrencereglerne, hvilket helt er i overensstemmelse med den tilsvarende del af henstillingen fra 2012. Der kan dog gøres mere for at sikre effektiviteten af de foranstaltninger, der er truffet inden for det sektormæssige område og området for offentlige service, med henblik på at styrke konkurrencen og markedets funktion. Forskellige politiske initiativer på dette område befinder sig stadig på de indledende stadier, og det kræver en fortsat indsats at sikre en effektiv implementering.

(14)

I det forløbne år er der foretaget en gennemgribende analyse af husholdningernes gældsætning på nationalt plan og EU-plan for at vurdere truslen mod den finansielle og økonomiske stabilitet. I øjeblikket synes risiciene for den finansielle stabilitet at være begrænsede, men de kræver konstant overvågning. De danske myndigheder har truffet en række foranstaltninger for at gøre realkreditsystemet mere robust. Disse omfatter bl.a. en risikomærkningsordning for realkreditlån og begrænsninger på variabelt forrentede og/eller afdragsfrie lån. Realkreditinstitutterne har på eget initiativ truffet foranstaltninger til at mindske behovet for supplerende sikkerhed. Alle disse foranstaltninger går i den rigtige retning, men det kræver nøje overvågning at kunne vurdere, om de har den ønskede virkning. Kommissionen vil gennemgå de regelmæssige rapporter fra Danmark om virkningerne af de foranstaltninger, der er truffet på dette område. Med tiden bør der ses på den danske ejendomsbeskatning med henblik på at reducere forvridningerne og styrke dens konjunkturdæmpende effekt.

(15)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Danmarks økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og konvergensprogrammet og fremlagt en dybdegående undersøgelse. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-3 nedenfor.

(16)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået konvergensprogrammet, og dets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(17)

På baggrund af resultaterne af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået Danmarks nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Dets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles især i henstilling 3 nedenfor,

1.

gennemføre budgetstrategien i 2013 som planlangt for at sikre korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2013. Derudover gennemføre budgetstrategien for 2014 og frem med henblik på at sikre en tilstrækkelig finanspolitisk indsats for at forblive på den mellemfristede målsætning

2.

tage yderligere skridt til at forbedre beskæftigelsesegnetheden for personer på kanten af arbejdsmarkedet, herunder personer med indvandrerbaggrund, langtidsledige og lavt kvalificerede arbejdstagere. Forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne med henblik på at nedbringe frafaldsprocenten og øge antallet af praktikpladser. Gennemføre folkeskolereformen for at hæve uddannelsesniveauet og forbedre omkostningseffektiviteten i uddannelsessystemet

3.

fortsætte indsatsen for at fjerne barriererne for konkurrence i servicesektoren, herunder i detailsektoren og bygge- og anlægssektoren, og øge effektiviteten af de offentlige tjenesteydelser.