EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013D0050

2013/50/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 22. januar 2013 om udvidelse af anvendelsen af chiafrø ( Salvia hispanica ) som en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (meddelt under nummer C(2013) 123)

OJ L 21, 24.1.2013, p. 34–35 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2013/50/oj

24.1.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 21/34


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 22. januar 2013

om udvidelse af anvendelsen af chiafrø (Salvia hispanica) som en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97

(meddelt under nummer C(2013) 123)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(2013/50/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser (1), særlig artikel 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2009/827/EF (2) blev det i henhold til forordning (EF) nr. 258/97 tilladt at markedsføre chiafrø (Salvia hispanica) som en ny levnedsmiddelingrediens til anvendelse i brødprodukter, som højst må have et indhold af chiafrø (Salvia hispanica) på 5 %.

(2)

Chia Company indgav den 14. april 2011 en ansøgning til de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige om tilladelse til en udvidelse af anvendelsen af chiafrø på markedet som en ny levnedsmiddelingrediens. De ansøgte navnlig om tilladelse til at anvende højst 10 % chiafrø i visse fødevarekategorier og til at sælge færdigpakkede chiafrø med et anbefalet dagligt indtag på højst 15 g.

(3)

Det Forenede Kongeriges kompetente fødevarevurderingsorgan afgav den 16. marts 2012 den første vurderingsrapport. I rapporten konkluderedes det, at en udvidelse af anvendelsen af chiafrø til de foreslåede fødevarekategorier opfylder kriterierne i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

(4)

Den 26. marts 2012 fremsendte Kommissionen den første vurderingsrapport til alle medlemsstaterne.

(5)

Inden for det tidsrum på 60 dage, der er fastsat i artikel 6, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 258/97, blev der fremsat begrundede indsigelser, navnlig vedrørende en mulig mangel på toksikologiske data. Yderligere forklaringer fra ansøgeren mindskede betænkelighederne hos medlemsstaterne og Kommissionen. Det blev derfor bekræftet, at de kriterier, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97, er opfyldt.

(6)

I henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97 bør der vedtages en gennemførelsesafgørelse for at tillade en udvidelse af anvendelsen af chiafrø som en ny levnedsmiddelingrediens.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Chiafrø (Salvia hispanica), jf. bilag I, kan markedsføres i Unionen som en ny levnedsmiddelingrediens til de i bilag II angivne anvendelsesformål.

Chiafrø (Salvia hispanica) må kun sælges færdigpakket til den endelige forbruger, når de sælges som frø.

Artikel 2

Chiafrø (Salvia hispanica), der godkendes ved denne afgørelse, betegnes »chiafrø (Salvia hispanica)« på mærkningen af den fødevare, der indeholder dem.

Der kræves supplerende mærkning af færdigpakkede chiafrø (Salvia hispanica), hvor forbrugeren oplyses om, at det daglige indtag højst må udgøre 15 g.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til The Chia Company, 262-276 Lorimer Street, Port Melbourne, VIC 3207, Australien.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. januar 2013.

På Kommissionens vegne

Tonio BORG

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 43 af 14.2.1997, s. 1.

(2)  EUT L 294 af 11.11.2009, s. 14.


BILAG I

SPECIFIKATIONER FOR CHIAFRØ (SALVIA HISPANICA)

Beskrivelse

Chia (Salvia hispanica) er en etårig urteagtig sommerplante, som tilhører læbeblomstfamilien (Labiatae).

Efter høst rengøres frøene mekanisk. Blomster, blade og andre dele af planten fjernes.

Chiafrøs typiske sammensætning

Tørstof

91-96 %

Protein

20-22 %

Fedt

30-35 %

Kulhydrat

25-41 %

Kostfibre (træstof (1))

18-30 %

Aske

4-6 %


(1)  Træstof er den fiberdel, der primært består af cellulose, pentosaner og lignin.


BILAG II

ANVENDELSESFORMÅL FOR CHIAFRØ (SALVIA HISPANICA)

Bagværk

Højst 10 %

Morgenmadscerealier

Højst 10 %

Blandinger af frugter, nødder og frø

Højst 10 %

Færdigpakkede chiafrø, der sælges som frø

Højst 15 g pr. dag


Top