EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012R0840

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 840/2012 af 18. september 2012 om godkendelse af 6-fytase (EC 3.1.3.26) produceret af Schizosaccharomyces pombe (ATCC 5233) som fodertilsætningsstof til alle fuglearter, der er beregnet til slagtning, undtagen slagtekyllinger, slagtekalkuner og slagteænder, og alle fuglearter, der er beregnet til æglægning, undtagen æglæggende høner (indehaver af godkendelsen er Danisco Animal Nutrition) EØS-relevant tekst

OJ L 252, 19.9.2012, p. 14–16 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 03 Volume 038 P. 282 - 284

In force: This act has been changed. Current consolidated version: 30/03/2019

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2012/840/oj

19.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 252/14


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 840/2012

af 18. september 2012

om godkendelse af 6-fytase (EC 3.1.3.26) produceret af Schizosaccharomyces pombe (ATCC 5233) som fodertilsætningsstof til alle fuglearter, der er beregnet til slagtning, undtagen slagtekyllinger, slagtekalkuner og slagteænder, og alle fuglearter, der er beregnet til æglægning, undtagen æglæggende høner (indehaver af godkendelsen er Danisco Animal Nutrition)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af 6-fytase (EC 3.1.3.26) produceret af Schizosaccharomyces pombe (ATCC 5233). Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af 6-fytase (EC 3.1.3.26) produceret af Schizosaccharomyces pombe (ATCC 5233) som fodertilsætningsstof til alle fuglearter, der er beregnet til slagtning, undtagen slagtekyllinger, slagtekalkuner og slagteænder, og alle fuglearter, der er beregnet til æglægning, undtagen æglæggende høner.

(4)

Visse præparater af 6-fytase EC 3.1.3.26 blev tilladt anvendt i ti år til slagtekyllinger, slagtekalkuner, æglæggende høner, smågrise (fravænnede), slagteænder, slagtesvin og søer ved Kommissionens forordning (EF) nr. 785/2007 (2) og (EF) nr. 379/2009 (3).

(5)

Der er fremlagt nye data til støtte for ansøgningen om godkendelse af 6-fytase (EC 3.1.3.26) produceret af Schizosaccharomyces pombe (ATCC 5233) til anvendelse som fodertilsætningsstof til alle fuglearter, der er beregnet til slagtning, undtagen slagtekyllinger, slagtekalkuner og slagteænder, og alle fuglearter, der er beregnet til æglægning, undtagen æglæggende høner. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderede i sin udtalelse af 7. marts 2012 (4), at 6-fytase (EC 3.1.3.26) produceret af Schizosaccharomyces pombe (ATCC 5233) ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet i forbindelse med de påtænkte anvendelsesformål, og at udnyttelsen af fosfor hos alle målarter kan forbedres gennem anvendelse af stoffet. EFSA mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. EFSA har ligeledes gennemgået den rapport om analysemetoden vedrørende fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(6)

Vurderingen af 6-fytase (EC 3.1.3.26) produceret af Schizosaccharomyces pombe (ATCC 5233) viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »fordøjelighedsfremmende stoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. september 2012.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2)  EUT L 175 af 5.7.2007, s. 5.

(3)  EUT L 116 af 9.5.2009, s. 6.

(4)  EFSA Journal 2012; 10(3):2619.


BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Navn på indehaveren af godkendelsen

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

Antal enheder aktivstof/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: fordøjelighedsfremmende stoffer

4a1640

Danisco Animal Nutrition (juridisk person Danisco (UK) Limited)

6-fytase EC 3.1.3.26

 

Tilsætningsstoffets sammensætning

Præparat af 6-fytase (EC 3.1.3.26) produceret af Schizosaccharomyces pombe (ATCC 5233) med en aktivitet på mindst:

flydende og fast form: 5 000 FTU (1)/g

 

Aktivstoffets karakteristika

6-fytase (EC 3.1.3.26) produceret af Schizosaccharomyces pombe (ATCC 5233)

 

Analysemetode  (2)

 

Bestemmelse af 6-fytase EC 3.1.3.26 i fodertilsætningsstoffet: kolorimetri baseret på kvantificering af uorganisk fosfat, der frigives af enzymet fra natriumfytat.

 

Bestemmelse af 6-fytase EC 3.1.3.26 i forblandinger og fodermidler: EN ISO 30024: kolorimetri baseret på kvantificering af uorganisk fosfat, der frigives af enzymet fra natriumfytat (efter opløsning med varmebehandlet fuldkornsmel).

Alle fuglearter, der er beregnet til slagtning, undtagen slagtekyllinger, slagtekalkuner og slagteænder

250 FTU

 

1.

I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplagringstemperatur, holdbarhed og pelleteringsstabilitet.

2.

Til brug i foderblandinger med et indhold på over 0,23 % fytinbundet fosfor.

3.

Anbefalet maksimumsdosis: 1 000 FTU/kg fuldfoder

4.

Sikkerhedsforanstaltninger: Åndedrætsværn, sikkerhedsbriller og handsker bæres under håndteringen.

9. oktober 2022

Alle fuglearter, der er beregnet til æglægning, undtagen æglæggende høner

150 FTU


(1)  1 FTU er den mængde enzym, der frigiver 1 mikromol uorganisk fosfat pr. minut fra et natriumfytatsubstrat ved pH 5,5 og 37 °C.

(2)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: http://irmm.jrc.ec.europa.eu/EURLs/EURL_feed_additives/Pages/index.aspx


Top