EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012R0833

Kommissionens forordning (EU) nr. 833/2012 af 17. september 2012 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium i ruller med oprindelse i Folkerepublikken Kina

OJ L 251, 18.9.2012, p. 29–46 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 11 Volume 129 P. 45 - 62

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 18/03/2013: This act has been changed. Current consolidated version: 19/09/2012

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/833/oj

18.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 251/29


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 833/2012

af 17. september 2012

om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium i ruller med oprindelse i Folkerepublikken Kina

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) ("grundforordningen"), særlig artikel 7,

efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   PROCEDURE

1.   Indledning

(1)

Europa-Kommissionen ("Kommissionen") offentliggjorde den 20. december 2011 en meddelelse ("indledningsmeddelelsen") i Den Europæiske Unions Tidende (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Unionen af visse typer folie af aluminium i ruller med oprindelse i Folkerepublikken Kina ("Kina").

(2)

Proceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 9. november 2011 af European Association of Metals (Eurométaux) ("klageren") på vegne af producenter, der tegner sig for over 50 % af den samlede produktion af visse typer folie af aluminium i ruller i Unionen. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare med deraf følgende væsentlig skade, hvilket blev anset for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en undersøgelse.

2.   Parter, som er berørt af proceduren

(3)

Kommissionen underrettede officielt klageren, andre kendte EU-producenter, de eksporterende producenter i Kina, producenter i referencelandet, importører, forhandlere og andre parter, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for Kina om indledningen af proceduren. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(4)

Klageren, andre EU-producenter, de eksporterende producenter i Kina, importører og forhandlere fremsatte deres synspunkter. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(5)

På grund af det tilsyneladende store antal EU-producenter og -importører samt eksporterende producenter fremgik det af indledningsmeddelelsen, at det påtænktes at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17.

(6)

For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udtage en stikprøve, blev alle importører og eksporterende producenter anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare (jf. definitionen i afsnit 3 nedenfor) i perioden fra 1. oktober 2010 til 30. september 2011.

(7)

Hvad angår EU-producenterne, meddelte Kommissionen i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en midlertidig stikprøve af EU-producenter på grundlag af de oplysninger, som de samarbejdsvillige EU-producenter indsendte forud for indledningen af undersøgelsen. Denne stikprøve bestod af de fire største kendte virksomheder eller grupper af virksomheder i Unionen.

(8)

Som anført i betragtning 24 indsendte kun to ikke forretningsmæssigt forbundne importører de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. På grund af det begrænsede antal samarbejdsvillige importører blev det derfor konkluderet, at stikprøveudtagning ikke længere var nødvendig. En tredje importerende virksomhed fremsendte bemærkninger uden at forelægge en spørgeskemabesvarelse.

(9)

Som anført i betragtning 26 indsendte 14 eksporterende producenter i Kina de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. På grundlag af oplysningerne fra disse parter udtog Kommissionen en stikprøve bestående af de fire eksporterende producenter med den største eksportmængde til Unionen.

(10)

For at give de eksporterende producenter, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de eksporterende kinesiske producenter, som den vidste var berørt af sagen, og til myndighederne i Kina. To virksomheder gav sig til kende og anmodede om markedsøkonomisk behandling - en af disse virksomheder indgik i stikprøven, og den anden gjorde ikke. Der blev modtaget anmodninger om individuel behandling fra virksomhederne i stikprøven og den virksomhed, som anmodede om markedsøkonomisk behandling, men som ikke var omfattet af stikprøven.

(11)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle de eksporterende producenter, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen, dvs. de fire virksomheder i stikprøven og alle andre virksomheder, for at give dem mulighed for at anmode om en individuel undersøgelse. Der blev også sendt spørgeskemaer til andre parter, som Kommissionen vidste var berørt af sagen, dvs. de fire EU-producenter i stikprøven, de samarbejdsvillige importører i Unionen, brugere og en sammenslutning af forbrugere.

(12)

Der blev modtaget besvarelser fra tre eksporterende producenter i Kina, der indgik i stikprøven, fra de fire EU-producenter, der indgik i stikprøven, og fra to ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Seks detailhandlere besvarede også spørgeskemaet for brugere.

(13)

Kommissionen har ikke modtaget nogen anmodninger om individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3.

(14)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en midlertidig fastsættelse af dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

 

Producenter i Unionen

CUKI Cofresco SPA, Volpiano (TO), Italien

Fora Folienfabrik GmbH, Radolfzell, Tyskland

ITS BV, Apeldoorn, Nederlandene

SPHERE Group, Paris, Frankrig.

 

Eksporterende producenter i Kina

CeDo Shanghai Co. Ltd., Shanghai

Ningbo Favoured Commodity Co. Ltd., Ningbo

Ningbo Times Co. Ltd., Ningbo

Shanghai Blue Diamond Co. Ltd., Shanghai.

 

Forretningsmæssigt forbundet importør i Unionen

CeDo Limited, Telford, Det Forenede Kongerige.

 

Producent i Tyrkiet (referenceland)

Sedat Tahir Ltd., Ankara.

(15)

Med henblik på at indsamle oplysninger om prisen på den vigtigste indirekte råvare til produktionen af folie af aluminium, dvs. primæraluminium, blev Shanghai Futures Exchange ("SHFE" eller "børsen"), som er den vigtigste handelsplatform for aluminium i Kina, anmodet om oplysninger. London Metal Exchange ("LME"), som også blev aflagt et informationsbesøg, blev anmodet om oplysninger om verdensmarkedet og priserne. SHFE fremlagde skriftlige oplysninger efter anmodning fra Kommissionen. Kommissionen foreslog også at aflægge SHFE et informationsbesøg, hvilket indledningsvist blev accepteret. På et senere tidspunkt mente SHFE dog, at en godkendelse fra den kinesiske regering ville være påkrævet for et sådant besøg. De kinesiske myndigheder på den anden side afviste dog, at en sådan godkendelse ville være nødvendig. I sidste ende trak SHFE sin oprindelige accept tilbage og besluttede ikke at acceptere besøget.

(16)

Shanghai Metals Markets ("SMM"), en leverandør af prisoplysninger og et forlag i Shanghai blev aflagt et informationsbesøg.

3.   Undersøgelsesperiode

(17)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. oktober 2010 til 30. september 2011 ("undersøgelsesperioden" eller "UP"). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af spørgsmålet om skade omfattede perioden fra januar 2008 til udgangen af UP ("den betragtede periode").

B.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1.   Den pågældende vare

(18)

Den pågældende vare er folie af aluminium af tykkelse 0,007 mm eller derover, men under 0,021 mm, uden underlag, kun valset, også præget, i lavvægtsruller af vægt ikke over 10 kg ("den pågældende vare", "folie af aluminium i ruller" eller "AHF"). Den pågældende vare er i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7607 11 11 og ex 7607 19 10.

(19)

Den pågældende vare anvendes som regel som forbrugervare til emballage og til andre husholdningsformål/cateringformål. Varedefinitionen blev ikke anfægtet.

2.   Samme vare

(20)

Det fremgik af undersøgelsen, at folie af aluminium i ruller, der fremstilles i og eksporteres fra Kina, folie af aluminium i ruller, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-producenterne, og folie af aluminium i ruller, der fremstilles og sælges i Tyrkiet (referencelandet) af den samarbejdsvillige tyrkiske producent, har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål og derfor anses for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

C.   STIKPRØVEUDTAGNING

1.   Stikprøve af eu-producenter

(21)

På baggrund af det store antal EU-producenter blev der i indledningsmeddelelsen givet mulighed for stikprøveudtagning for at fastsætte skaden, jf. grundforordningens artikel 17.

(22)

I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen, at den midlertidigt havde udtaget en stikprøve af EU-producenter. Denne stikprøve bestod af de fire største (grupper af) virksomheder ud af de 30 EU-producenter, om hvem man vidste, at de producerede samme vare inden undersøgelsens indledning. Udtagelsen af stikprøven fandt sted på grundlag af producenternes salgsmængde, deres størrelse og geografiske placering i Unionen, og den foreslåede stikprøve tegnede sig for 44 % af den samlede anslåede EU-produktion i UP. Interesserede parter blev opfordret til at gennemse sagsakterne og fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i dette valg senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. Efter fristen for at fremsætte bemærkninger hævdede en af de interesserede parter, at stikprøven burde have omfattet en producent fra Det Forenede Kongerige. I denne forbindelse skal det bemærkes, at en producentvirksomhed fra Det Forenede Kongerige (som indgår i Sphere Group) rent faktisk indgik i stikprøven. Ingen andre interesserede parter gjorde indsigelse mod den endelige stikprøve, og den blev derfor bekræftet.

2.   Stikprøveudtagning af ikke forretningsmæssigt forbundne importører

(23)

I betragtning af det potentielt store antal importører omfattet af proceduren blev der i indledningsmeddelelsen givet mulighed for en stikprøveudtagning for importører i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17.

(24)

Kun to ikke forretningsmæssigt forbundne importører indsendte de ønskede oplysninger og indvilligede i at samarbejde. Stikprøver blev derfor ikke længere anset for at være nødvendige.

3.   Stikprøveudtagning af eksporterende producenter

(25)

På baggrund af det store antal eksporterende producenter blev der i indledningsmeddelelsen givet mulighed for stikprøveudtagning for at fastsætte dumpingen, jf. grundforordningens artikel 17.

(26)

I alt 14 eksporterende producenter i Kina indsendte de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Disse virksomheder eksporterede ca. 7 800 tons, dvs. næsten 60 % af den kinesiske eksport til EU-markedet i UP. Ud fra de oplysninger, som disse parter indsendte, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af de fire eksporterende producenter med den største repræsentative produktionsmængde, det største repræsentative salg og den største repræsentative eksport, som med rimelighed kunne undersøges inden for fristen. En af de udtagne virksomheder ophørte efterfølgende med at samarbejde, og en anden meddelte Kommissionen, at de oplysninger, som den havde fremsendt til Kommissionen i stikprøveskemaet, var fejlbehæftede. På grundlag af disse nye oplysninger blev det besluttet at udelukke denne virksomhed fra stikprøven af virksomheder. Kommissionen opfordrede yderligere to virksomheder til at indgå i stikprøven. De samarbejdsvillige eksporterende producenter, Kinas EU-mission og klageren blev hørt om den endelige sammensætning af stikprøven. Ingen af de interesserede parter gjorde indsigelser mod dette valg. En af de virksomheder, som var nye i stikprøven, ophørte efterfølgende med at samarbejde. Den endelige stikprøve omfattede således tre eksporterende producenter i Kina, som tegnede sig for ca. 30 % af importen af den pågældende vare til Unionen i UP og 50 % af salget foretaget af de 14 eksporterende producenter, der indsendte oplysninger i forbindelse med stikprøveudtagningen.

D.   DUMPING

1.   Markedsøkonomisk behandling og individuel behandling

1.1.   Markedsøkonomisk behandling

(27)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1-6 for de eksporterende producenter, som viste sig at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(28)

To virksomheder, CeDo Shanghai Co. Ltd. ("CeDo Shanghai") og Shanghai Blue Diamond Co. Ltd. ("Blue Diamond"), gav sig til kende og anmodede om markedsøkonomisk behandling. Kun CeDo Shanghai blev udtaget til at indgå i stikprøven som beskrevet ovenfor; den anden virksomhed blev afvist. Efter Domstolens dom i sag C-249/10, P Brosmann Footwear (HK) m.fl. mod Rådet for Den Europæiske Union, blev det besluttet at undersøge alle ansøgninger, der var modtaget inden for fristen – dvs. de to ovennævnte virksomheders ansøgninger.

(29)

Anmodningerne om markedsøkonomisk behandling blev analyseret på grundlag af de fem kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Til orientering er kriterierne for markedsøkonomisk behandling kort beskrevet herunder:

virksomhedernes beslutninger træffes på grundlag af markedssignaler og uden væsentlig statslig indgriben, og omkostningerne afspejler markedsværdierne

virksomhederne skal have ét klart sæt grundlæggende regnskaber, som revideres uafhængigt i henhold til internationale standarder for regnskabsføring, og som anvendes til alle formål

der må ikke være videreført væsentlige fordrejninger fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system

love om konkurs og ejerforhold skal garantere stabilitet og retssikkerhed, og

valutaomregninger finder sted til markedskurs.

(30)

Der blev foretaget undersøgelser på stedet vedrørende markedsøkonomisk behandling hos disse virksomheder.

(31)

Begge virksomheder blev nægtet markedsøkonomisk behandling efter det første kriterium i artikel 2, stk. 7, litra c), på grund af beviser for fordrejning af prisen på den grundlæggende råvare, aluminium. Disse fordrejninger blev også konstateret for prisen på den mellemliggende råvare, folie af aluminium i jumboruller, som beskrevet nedenfor. Som beskrevet nedenfor opfyldte virksomhederne heller ikke en række andre kriterier.

1.1.1.   Branchedækkende konklusioner vedrørende kriterium 1 - virksomhedernes beslutninger og omkostninger til de vigtigste råvarer

(32)

Folie af aluminium i små ruller fremstilles ved en simpel proces med omspoling, udskæring og emballering af folie fra jumboruller på mindre ruller. Den vigtigste råvare til produktionen af folie af aluminium i ruller er primæraluminium. Primæraluminium udgør ca. 60-70 % af omkostningerne ved produktionen af den vare, der er omfattet af denne undersøgelse, og det er således den vigtigste omkostningsfaktor i produktionen. Dette afspejles i den branchedækkende praksis med angivelse af både indkøbs- og salgspriser for folie af aluminium på grundlag af en referencepris for primæraluminium (aluminiumsbarrer) plus et produktionsgebyr/forarbejdningsgebyr. De virksomheder, der anmoder om markedsøkonomisk behandling, købte rent faktisk folie af aluminium på jumboruller på grundlag af købskontrakter, som fastsætter prisen på folie af aluminium på jumboruller med henvisning til priser på primæraluminium offentliggjort af SMM, der leverer oplysninger om priser på forskellige metaller på grundlag af priserne på spotmarkedet i Shanghaiområdet. SMM's publikation giver et meget realistisk billede af aluminiumspriserne på hjemmemarkedet. Disse priser følger meget nøje priserne på SHFE, hvor de fleste transaktioner i Kina finder sted.

(33)

Den globale reference for prisen på primæraluminium, som er en råvare, er noteringen på LME. Prisen på aluminium på det kinesiske hjemmemarked afviger væsentligt fra de priser, der noteres på LME. Som det fremgår af nedenstående diagram, var forskellen mellem henholdsvis LME's og SHFE's priser i undersøgelsesperioden på mellem + 500 og - 90 USD pr. ton. I undersøgelsesperioden var prisnoteringen på LME - på månedlig gennemsnitlig basis - mere end 9 % højere end på SHFE (nettopris), og forskellen nåede helt op på + 23 % i midten af perioden. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at der i den sidste del af UP, hvor priserne på verdensplan var faldende på grund af en nedgang i efterspørgslen, kunne iagttages den modsatte tendens for SHFE's priser, hvilket endog medførte priser, der lå 3 % over LME's priser, og yderligere illustrerer de prisfordrejninger, der er fremherskende på dette marked.

Image

(34)

Som beskrevet ovenfor anses det, at denne betydelige prisforskel for primæraluminium set i forhold til resten af verden skyldes en kombination af en række statslige faktorer og væsentlig indgriben fra statens side på hjemmemarkedet ved hjælp af en række forskellige instrumenter. Denne statslige indgriben førte til oprettelse og eksistens af et temmelig isoleret hjemmemarked for primæraluminium i Kina, som er isoleret fra markedskræfterne.

(35)

For det første kontrolleres SHFE af China Securities Regulatory Commission ("CSRC"). SHFE fungerer i overensstemmelse med forordningen om administrationen af terminsforretninger, foranstaltningerne til forvaltning af terminsbørser og vedtægterne herfor. Flere af disse statslige regler for, hvordan børsen fungerer, bidrager til lav volatilitet samt fordrejede priser og pristendenser på SHFE: Daglige udsving er begrænset til 4 % over eller under afregningsprisen for den foregående handelsdag, handelen sker med lav frekvens (indtil den 15. i hver måned), terminskontrakter kan højst løbe over 12 måneder, handlernes åbne positioner (open interests) er begrænset til en vis mængde, og der er restriktioner for prisspekulation.

(36)

Adgangen til børsen er ved lov begrænset til kinesiske handlere, som også skal have en godkendelse fra CSRC for at kunne handle på børsen. SHFE-medlemmers markedsrepræsentanter kan kun foretage transaktioner efter anmodning fra SHFE-medlemmer, kan ikke acceptere ordrer fra andre organisationer og kan ikke handle for egen regning. Fysisk levering kan kun finde sted på et godkendt lager i Kina, hvilket er i modsætning til praksis på internationale børser, hvor leveringen kan finde sted hvor som helst i verden. Da de kun er en platform for fysisk udveksling (der sælges ikke derivater), isolerer dette desuden de kinesiske aluminiumsmarkeder fuldstændigt. Som følge heraf er arbitrage med LME eller andre markeder umuligt i praksis, og børsen er isoleret fra verdensmarkedet. En udligning mellem disse markeder kan således ikke finde sted.

(37)

For det andet hænger denne statslige indgriben i prisfastsættelsesmekanismen på SHFE sammen med statens rolle som både sælger af primæraluminium og opkøber heraf via State Reserve Bureau og andre statslige organer. F.eks. har den kinesiske regering indført en vækstpakke, der har til formål at begrænse virkningerne af den økonomiske krise, der indtraf i slutningen af 2008, og denne pakke omfattede en ordning, som indebærer, at State Reserves Bureau køber aluminium fra smelteanlæg med henblik på at støtte deres drift ved kunstigt at forhøje den indenlandske efterspørgsel, da den verdensomspændende finansielle og økonomiske krise reducerede den verdensomspændende efterspørgsel. Disse statslige indkøb fordrejede priserne betydeligt i første halvdel af 2009. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at ved udløbet af undersøgelsesperioden bevægede priserne på det kinesiske hjemmemarked sig i modsat retning af priserne på verdensmarkedet.

(38)

Den kinesiske stat beskrev sin politik for indblanding i aluminiumsektoren i sin 12. femårige udviklingsplan for aluminium (2011-2015). I planen anføres "tilpasning af skatte- og eksportafgiftrabatter og andre økonomiske virkemidler samt streng kontrol med den samlede ekspansion og eksport af råvarer". I praksis betyder dette, at en kombination af særlige skatteordninger justeres med henblik på at fremme aluminiumsindustrien. Disse værktøjer modvirker eksport af primæraluminium fra Kina og fremmer samtidig import og fremstilling af varer i senere produktionsled (som f.eks. den pågældende vare), hvori der indgår aluminium, til både hjemmemarkedet og eksportmarkederne.

(39)

Denne plan viderefører den politik, som har eksisteret i mange år i de tidligere planer. Disse planer er desuden blevet gennemført over en lang årrække, og i UP anvendtes en række gennemførelsesforanstaltninger, som der redegøres for nedenfor. Der er tale om følgende ordninger:

1)

en eksportafgift på 17 % på primæraluminium og aluminiumsskrot (sammenlignet med 0 % told på folie af aluminium i små ruller)

2)

en momsrabat på 0 % på primæraluminium (sammenlignet med 15 % rabat på folie af aluminium siden juni 2009)

3)

afskaffelse af importtolden på 5 % på metal.

(40)

Staten anvender således kombinationen af disse foranstaltninger til at begrænse eksporten af primæraluminium, hvilket til gengæld resulterer i et øget udbud på hjemmemarkedet og fører til en nedsættelse af priserne på hjemmemarkedet.

(41)

Størstedelen af de kinesiske aluminiumsmelteanlæg er statsejede. De forskellige industriplaner, som tydeligvis påvirker aluminiumsproduktionskapaciteten og produktionen – i øjeblikket navnlig den 12. femårige plan for aluminiumsindustrien (2011-2015) - opfordrer til strategisk udvikling af aluminiumsvarer fremstillet ved "deep processing" og fremme af aluminiumsfremstillingsindustrien med henblik på at udvide industrikæden yderligere.

(42)

Ovennævnte foranstaltninger truffet af den kinesiske stat blev derfor betragtet som bevis for underliggende statslig indgriben i virksomhedernes beslutninger vedrørende køb af råvarer og deres produktionsomkostninger. Den nuværende kinesiske ordning med høje eksportafgifter og ingen momsgodtgørelse for eksport af primæraluminium kombineret med ingen eksportafgifter og delvis momsgodtgørelse for eksport af aluminiumsvarer i senere produktionsled, herunder f.eks. den pågældende vare, samt statens indgriben i prisfastsættelsen på SHFE har rent faktisk i al væsentlighed ført til en situation, hvor de kinesiske priser på primæraluminium og priserne på aluminiumsvarer i senere produktionsled (som også anvendes som råvare ved fremstillingen af andre aluminiumsvarer) er et resultat af statslig indgriben og ikke afspejler prisudsvingene på de internationale markeder. Det har direkte indflydelse på virksomhedernes beslutninger om indkøb af yderligt forarbejdede aluminiumsråvarer. Aluminiumspriserne har altid været fordrejet, og bortset fra en meget begrænset periode, hvor - som nævnt ovenfor - andre statslige konkurrencefordrejende prioriteringer har været anvendt, har dette givet de kinesiske producenter af folie af aluminium en urimelig fordel.

(43)

Da primæraluminium som nævnt tegner sig for ca. 60 % af produktionsomkostningerne til folie af aluminium i små ruller, medfører denne forskel en urimelig og betydelig omkostningsfordel for de kinesiske producenter, hvilket er af afgørende betydning for en råvare som folie af aluminium i små ruller.

(44)

Efter at have fået kendskab til Kommissionens konklusioner anfægtede CeDo Shanghai disse konklusioner. For det første hævdede virksomheden, at nogle af Kommissionens konklusioner er fejlagtige og inkonsekvente og derfor har negative virkninger for den generelle konklusion vedrørende kinesiske virksomheders beslutninger. Virksomheden anførte specifikt, at adgang til SHFE ikke er begrænset til kinesiske statsborgere, da det er muligt at åbne konti hos mæglere, som har tilladelse til at handle på SHFE. Overordnet set bestred virksomheden ikke, at den kinesiske stat kontrollerer visse handlinger, men efter dens opfattelse er formålet med dette ikke at fordreje priser og sikre en lav volatilitet på markedet, men snarere at hindre spekulation og mulige fejltagelser under udførelsen af transaktioner. For det andet hævdede virksomheden, at der var forholdsvis begrænsede prisforskelle mellem SHFE og LME i UP, herunder en periode, hvor priserne i Kina endog var højere end andre steder. Følgelig vil de kinesiske producenter have meget begrænsede eller slet ingen omkostningsfordele som følge af trykkede priser. Virksomheden forklarede desuden, at den ændrede prisudvikling mod slutningen af UP skyldtes, at den kinesiske økonomi stadig voksede ultimo 2011, og ikke at staten bevirkede fordrejning af priserne. Endelig hævdede den, at ovennævnte mekanismer eller procedurer ikke har nogen væsentlig indvirkning på virksomhedens beslutninger med hensyn til omkostningerne og prispolitikkerne.

(45)

Virksomhedens oplysninger strider ikke mod Kommissionens konklusion om, at kun kinesiske handlere må handle på denne børs. Hvad angår formålet og hensigten med statens tiltag, er virksomhedens udsagn udtryk for hypoteser, og der er på nuværende tidspunkt ikke blevet forelagt beviser herfor. Endvidere er det irrelevant, hvorfor disse regler og begrænsninger blev indført. Det er deres samlede virkning med etablering af et isoleret hjemmemarked for aluminium, hvor prisudviklingen ikke følger prisudviklingen på verdensmarkedet, der er relevant. I denne forbindelse skal det også bemærkes, at de kinesiske myndigheder ved fremlæggelsen af resultaterne ikke havde bemærkninger til dette punkt. Som konkluderet i betragtning 43 er fordrejningen på det kinesiske aluminiumsmarked (en prisforskel på minus 9 % i UP) væsentlig nok til at kunne medføre en urimelig og betydelig omkostningsfordel for kinesiske producenter af en råvare som den pågældende vare. Denne omkostningsfordel kan ikke forklares med nogen komparativ fordel for de kinesiske aluminiumsproducenter. Endelig købte alle de samarbejdsvillige virksomheder deres råvarer på det kinesiske hjemmemarked på grundlag af kontrakter, som er indekseret efter lokale aluminiumsprisindekser. De enkelte virksomheders beslutninger er således klart påvirket af de statslige foranstaltninger, der skaber et fordrejet marked for aluminium.

(46)

Blue Diamond forklarede, at SMM-priser ikke er statsligt fastsatte priser, og at SMM svarer til LME, da begge er offentlige informationskilder. Kommissionen fandt ikke, at priserne var direkte fastsat af staten, og denne bemærkning er således irrelevant. For det andet sikrer det forhold, at priserne er offentligt tilgængelige, ikke automatisk, at de fastsættes som følge af markedskræfternes frie spil.

1.1.2.   Virksomhedsspecifikke konklusioner vedrørende kriterium 2 til 5

(47)

Kommissionen konstaterede, at CeDo Shanghai ikke opfyldte det tredje kriterium, da virksomhedens tilbagebetaling af et lån i fremmed valuta skulle godkendes af Foreign Exchange Administration, hvilket anses for at have en fordrejende virkning på virksomhedens beslutninger om låntagning og dermed dens finansielle situation.

(48)

CeDo Shanghai anfægtede Kommissionens undersøgelsesresultater vedrørende det tredje kriterium. Virksomheden hævdede, at registreringen hos Foreign Exchange Administration er en landsdækkende praksis, der gælder for alle virksomheder, der tilbagebetaler lån optaget i udlandet, og at der udelukkende er tale om god forvaltning fra de kinesiske finansielle myndigheders side for at sikre, at ulovlige transaktioner ikke anvendes til at kanalisere finansielle midler ud af Kina. Virksomheden hævdede endvidere, at hverken dens produktionsomkostninger eller dens samlede økonomiske situation på nogen måde afhænger af denne godkendelse. CeDo hævdede således, at Kommissionens definition af det tredje kriterium i denne henseende er mangelfuld.

(49)

Finansieringsafgørelser er klart blandt de vigtigste beslutninger for virksomheder. Regulering af CeDo's gæld til udlandet indebærer helt klart etablering af en procedure for godkendelse af lån, der optages uden for Kina. Virksomhedernes beslutninger om at optage lån i udlandet skal godkendes af staten, hvilket skaber fordrejninger i deres finansielle situation. Virksomhedens påstand blev derfor afvist.

(50)

Blue Diamond opfyldte desuden ikke kriterium 1, fordi virksomheden nyder godt af en udvidet fritagelse for indkomstskat. Den opfyldte heller ikke kriterium 2, da den ikke har ét klart sæt grundlæggende regnskaber, som revideres i henhold til internationale standarder for regnskabsføring, og som anvendes til alle formål. Endelig kunne virksomheden ikke godtgøre, at den opfylder kriterium 3, da den anvender industrielle anlæg gratis, hvilket fordrejer dens omkostninger og finansielle situation.

(51)

Virksomheden bestred nogle af disse konklusioner. Den hævdede, at skattefritagelsen ikke har nogen betydning for dens eksportpriser, som er genstand for antidumpingundersøgelser. Den hævdede desuden, at den har fulgt de kinesiske momsregler i sine regnskaber og forklarede, at uoverensstemmelsen mellem salgstallene og regnskaberne var en følge af kontraktmæssige forhold og ikke af virksomhedens almindelig praksis. Virksomheden bekræftede endvidere, at den anvender et industriområde af en betydelig størrelse gratis på grundlag af en aftale.

(52)

Bemærkningerne vedrørende dobbelt fakturering var i modstrid med redegørelsen og den dokumentation, der blev fremlagt ved kontrolbesøget. Der blev ikke fremlagt yderligere beviser vedrørende dobbelt fakturering og for, at virksomhedens afskrivningspraksis skulle være i overensstemmelse med kinesiske momsregler som hævdet af virksomheden. Endelig bekræftede virksomheden konklusionerne vedrørende skattefritagelser og gratis anvendelse af industriområder. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at de kriterier, der anvendes ved vurdering af anmodninger om markedsøkonomisk behandling ikke alle er kriterier, der vedrører eksportprisen, men de anvendes for at fastslå, hvorvidt der gælder markedsøkonomiske vilkår for producenten i forbindelse med fremstilling og salg af samme vare. Da selskabet hverken anmodede om en individuel undersøgelse eller blev udvalgt til at indgå i stikprøven, blev der desuden ikke anmodet om oplysninger om virksomhedens eksportpriser.

(53)

Begge virksomheder blev derfor nægtet markedsøkonomisk behandling.

1.2.   Individuel behandling

(54)

Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), kan der eventuelt fastsættes en landsdækkende told for lande, der er omfattet af den pågældende artikel, undtagen når virksomhederne har bevist, at de opfylder alle kriterier i grundforordningens artikel 9, stk. 5. Til orientering er disse kriterier kort beskrevet nedenfor:

Eksportører, som er helt eller delvist udenlandsk ejede selskaber eller joint ventures, kan frit tilbageføre kapital og fortjeneste.

Eksportpriser og -mængder og salgsbetingelser fastsættes frit.

Størstedelen af aktierne tilhører private. Statslige embedsmænd i bestyrelsen eller i ledende stillinger skal være i mindretal, eller det skal påvises, at virksomheden er tilstrækkeligt uafhængig af statslig indgriben.

Valutaomregninger foretages til markedskursen.

Statens indgriben er ikke af en sådan art, at der er mulighed for omgåelse af foranstaltningerne, hvis der fastsættes forskellige toldsatser for individuelle eksportører.

(55)

Alle virksomheder, der indgik i stikprøven, og Blue Diamond anmodede om individuel behandling. Disse anmodninger blev undersøgt. Undersøgelsen viste, at samtlige virksomheder i stikprøven og Blue Diamond opfyldte alle betingelserne i grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(56)

Alle eksporterende producenter i stikprøven og Blue Diamond blev således indrømmet individuel behandling.

2.   Referenceland

(57)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af hjemmemarkedspriserne eller en beregnet normal værdi i et referenceland.

(58)

I indledningsmeddelelsen tilkendegav Kommissionen, at den påtænkte at anvende USA som referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina, og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil.

(59)

Der blev ikke modtaget nogen væsentlige bemærkninger vedrørende forslaget om at anvende Amerikas Forenede Stater ("USA") som referenceland. Ingen af de interesserede parter foreslog alternative producenter af den samme vare i referencelandet.

(60)

Der var imidlertid ingen samarbejdsvilje hos producenterne i USA, selv om alle kendte producenter i USA blev kontaktet i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen anmodede om, at producenter i andre tredjelande, som var nævnt i klagen, f.eks. Mexico og Sydafrika, samarbejdede; der blev imidlertid heller ikke udvist samarbejdsvilje fra disse landes side.

(61)

Kommissionen søgte gennem sin egen efterforskning at fastslå, om der fandtes andre producenter i tredjelande. Der blev derfor sendt breve og spørgeskemaer til alle kendte producenter i andre tredjelande (Tyrkiet, Indien og Sydkorea).

(62)

To tyrkiske producenter gav sig til kende og udviste samarbejdsvilje. I sidste ende indsendte en af producenterne en fuldstændig besvarelse af spørgeskemaet og accepterede et kontrolbesøg i sine lokaler.

(63)

Oplysninger vedrørende Kommissionens vurdering af det hensigtsmæssige i at vælge Tyrkiet som referenceland blev offentliggjort i den ikke fortrolige udgave, der stilles til rådighed for interesserede parter. Ingen af de berørte parter fremsatte bemærkninger til valget af Tyrkiet som referenceland i dette tilfælde.

(64)

Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at Tyrkiet er et hensigtsmæssigt referenceland i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

3.   Normal værdi

(65)

Da ingen af de virksomheder, der anmoder om markedsøkonomisk behandling, kunne godtgøre, at de opfylder kriterierne for markedsøkonomisk behandling, og de øvrige to virksomheder, der var udtaget til at indgå i stikprøven, ikke havde anmodet om markedsøkonomisk behandling, blev den normale værdi for alle kinesiske eksporterende producenter som beskrevet i betragtning 57 fastsat på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales, eller en beregnet normal værdi i Tyrkiet for samme vare. Ud fra valget af priser, der er betalt eller skal betales i Unionen, blev den normale værdi beregnet på grundlag af de oplysninger, der var blevet kontrolleret hos de samarbejdsvillige tyrkiske producenter, jf. betragtning 14.

(66)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om salget af samme vare til uafhængige kunder var repræsentativt. Det konstateredes, at den tyrkiske samarbejdsvillige producents hjemmemarkedssalg af samme vare var repræsentativt sammenlignet med den pågældende vare, der blev eksporteret til Unionen af de eksporterende producenter i stikprøven.

(67)

Kommissionen undersøgte dernæst, om dette salg kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af det rentable salg til uafhængige kunder. Salgstransaktionerne blev anset for at være fortjenstgivende, når enhedsprisen svarede til eller lå over produktionsomkostningerne. Produktionsomkostningerne på det tyrkiske marked blev derfor fastlagt for UP.

(68)

For de varetyper, hvor mere end 80 % af salgsmængden på hjemmemarkedet af varetypen lå over produktionsomkostningerne, og den vejede gennemsnitlige salgspris på denne type var lig med eller lå over enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi pr. varetype beregnet som et vejet gennemsnit af de faktiske hjemmemarkedspriser for alt salg af den pågældende type, uanset om salget var fortjenstgivende eller ej.

(69)

I de tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og hvor den vejede gennemsnitspris for den varetype lå under enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som et vejet gennemsnit af kun det fortjenstgivende hjemmemarkedssalg for denne varetype i UP.

(70)

I de tilfælde, hvor den samarbejdsvillige tyrkiske producent ikke solgte en bestemt varetype på hjemmemarkedet, blev den normale værdi beregnet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(71)

I de tilfælde, hvor den tyrkiske samarbejdsvillige producent ikke solgte bestemte varetyper på hjemmemarkedet, men disse varetyper blev solgt på andre markeder, blev der beregnet en normal værdi på grundlag af produktionsomkostningerne for samme varetype, der sælges på andre markeder, plus SA&G og fortjeneste. I tilfælde, hvor den samarbejdsvillige tyrkiske producent slet ikke solgte bestemte varetyper, blev en normal værdi beregnet på grundlag af produktionsomkostningerne for alle varetyper plus SA&G og fortjeneste.

(72)

Beløbene for SA&G og fortjeneste blev i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, fastlagt på basis af den tyrkiske producents faktiske tal for produktion og salg i normal handel af den samme vare.

4.   Eksportpriser

(73)

De eksporterende producenters eksportsalg til Unionen fandt enten sted direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne handelsselskaber i Unionen.

(74)

I de tilfælde, hvor eksportsalget til Unionen gik direkte til uafhængige kunder i EU, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(75)

I de tilfælde, hvor eksportsalget til Unionen gik gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af priserne ved disse forretningsmæssigt forbundne virksomheders første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. Der blev foretaget justeringer for alle de omkostninger, der var påløbet mellem import og videresalg, herunder salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste. Hvad angår fortjenstmargenen, blev to ikke forretningsmæssigt forbundne importørers fortjeneste på den pågældende vare anvendt, da den forretningsmæssigt forbundne importørs faktiske fortjeneste ikke blev betragtet som et pålideligt grundlag på grund af forholdet mellem den eksporterende producent og den forretningsmæssigt forbundne importør.

5.   Sammenligning

(76)

Da den kinesiske import bestod af varer under producenternes eget mærke, blev der kun foretaget sammenligninger med varer, som var under den tyrkiske samarbejdsvillige virksomheds eget mærke.

(77)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev i alle tilfælde foretaget passende justeringer for indirekte skatter, fragt-, forsikrings-, håndterings-, garanti- og kreditomkostninger, hvor dette var berettiget, korrekt og kunne dokumenteres. Der blev set bort fra emballagens vægt ved sammenligningen.

(78)

Ved brug af varekontrolnummer-systemet til klassificering af varetyperne kunne det konstateres, at kun få af varenumrene fra alle de eksporterende producenter i stikprøven stemte overens med systemet. I tilfælde, hvor der ikke kunne konstateres direkte overensstemmelse, blev lignende typer sammenlignet, og der blev foretaget justeringer for forskelle, f.eks. med hensyn til emballagetyper. I de tilfælde, hvor denne sammenligningsteknik blev anvendt, fik den pågældende part adgang til de nærmere oplysninger.

6.   Dumpingmargener

(79)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev dumpingmargenen for de eksporterende producenter i stikprøven fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige normale værdi og de vejede gennemsnitlige eksportpriser i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet.

(80)

Der blev beregnet et vejet gennemsnit af disse tre dumpingmargener for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven.

(81)

I betragtning af den ringe samarbejdsgrad fra Kinas side (under 60 %), anses det, at den landsdækkende dumpingmargen, der gælder for alle andre eksporterende producenter i Kina, bør fastsættes på grundlag af de transaktioner, som de samarbejdsvillige eksportører har foretaget med den største dumpingmargen.

(82)

De således fastsatte foreløbige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

Tabel 1

Dumpingmargener

Virksomhedens navn

Status

Dumpingmargen

CeDo Shanghai Co. Ltd.

Individuel behandling

39,3 %

Ningbo Times Co. Ltd.

Individuel behandling

31,4 %

Ningbo Favoured Commodity Co. Ltd.

Individuel behandling

28,6 %

Andre samarbejdsvillige virksomheder

 

35,2 %

Landsdækkende dumpingmargen

 

43,4 %

E.   SKADE

1.   EU-produktionen og eu-erhvervsgrenen

(83)

I Unionen er der 31 producenter eller grupper af producenter af samme vare, hvoraf de fleste er forholdsvis små. De vil i det følgende blive benævnt "EU-erhvervsgrenen", jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4. Klageren, Eurométaux, handlede på vegne af syv producenter, hvis samlede produktion i UP udgjorde ca. 50 % af den samlede EU-produktion af visse typer folie af aluminium i ruller. Det bør dog bemærkes, at klagerens oplysninger, som er blevet krydstjekket med oplysninger fra andre til rådighed værende kilder, omfattede alle kendte virksomheder, der fremstiller og sælger den pågældende vare på EU-markedet. På dette grundlag blev den samlede EU-produktion af den samme vare anslået til 91 000 tons i UP. Da der gennem klageren blev indsamlet oplysninger fra eller forelå oplysninger fra alle kendte virksomheder, der producerer og sælger den pågældende vare på EU-markedet, vil disse oplysninger blive anvendt som makroøkonomiske indikatorer i forbindelse med denne undersøgelse.

2.   EU-Forbruget

(84)

EU-forbruget blev fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet plus import til EU-markedet. Disse oplysninger blev forelagt af klageren og stillet til rådighed for alle de interesserede parter. Oplysningerne vedrørende EU-producenterne blev krydstjekket med de oplysninger, som Kommissionen modtog i forbindelse med gennemgangen af repræsentativiteten og stikprøveudtagningen. Importdataene vedrørende den pågældende vare for både det pågældende land og tredjelande blev krydstjekket med de Comext-data, der er tilgængelige fra Eurostat. Klageren påpegede, at dens tal for salget på EU-markedet omfattede visse mængder, der blev produceret i Kina, og allerede var medtaget i importtallene. Der blev derfor foretaget et fradrag i salgsmængden for visse EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven, og som også importerede fra Kina. Dette fradrag forhindrede, at denne salgsmængde blev medregnet to gange i det samlede forbrug.

(85)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 1

Forbruget i EU (tons)

 

2008

2009

2010

UP

Import i alt

4 600

7 600

10 300

14 300

EU-produktion solgt på EU-markedet

91 000

91 500

87 700

82 456

Forbrug i alt

95 600

99 100

98 000

96 756

Indeks (2008 = 100)

100

104

103

101

(86)

Det samlede forbrug på EU-markedet svingede kun lidt i den betragtede periode. Årsagen til denne stabilitet er, at EU-markedet for den pågældende vare er modent, og da der er tale om en vare, der normalt anvendes til husholdningsformål, var den ikke genstand for udsving til trods for den økonomiske krise.

3.   Import fra det pågældende land

3.1.   Mængde og markedsandel

(87)

Oplysningerne om importmængder blev indhentet fra klageren, som justerede Eurostats statistiske oplysninger på grundlag af sit kendskab til markedet. Denne justering var nødvendig, fordi statistikken vedrørende den relevante KN-kode omfatter anden import end den pågældende vare. Justeringen blev baseret på kendskab til eksport til EU-markedet fra de forskellige eksportlande og importprisen, hvoraf det fremgår, om der er tale om den pågældende vare eller ej. De interesserede parter kunne i klagens bilag 3 finde de nøjagtige tal og oplysninger om den anvendte metode. På dette grundlag har Kinas import til Unionen udviklet sig på følgende måde i den betragtede periode:

Tabel 2

Import fra Kina

 

2008

2009

2010

UP

Import fra Kina (tons)

4 270

6 836

9 839

12 994

Indeks (2008 = 100)

100

160

230

304

Markedsandel

4,5 %

6,9 %

10,0 %

13,4 %

Indeks (2008 = 100)

100

154

225

301

Kilde: Klageren

(88)

Efter antidumpingundersøgelsen vedrørende den vigtigste råvare og varen i tidligere produktionstrin (folie af aluminium i jumboruller), som resulterede i indførelse af told for kinesiske producenter i 2009, steg importen fra Kina betragteligt. Udtrykt i mængde steg importen af den pågældende vare med mere end 200 % i løbet af den betragtede periode.

(89)

De kinesiske eksporterende producenters markedsandel viser samme stigende tendens som importen i den betragtede periode og steg fra 4,5 % i 2008 til 13,4 % i UP.

3.2.   Dumpingimportpriser og prisunderbud

(90)

De gennemsnitlige priser på importen fra Kina har udviklet sig på følgende måde:

Tabel 3

Priser på importen fra Kina

 

2008

2009

2010

UP

Gennemsnitlig cif-pris i EUR/tons

 (3)

2 335

2 600

2 518

Indeks (2009 = 100)

 (3)

100

111

108

Kilde: Eurostat

(91)

Det skal fremhæves, at de kinesiske importpriser i vid udstrækning følger de kinesiske priser på råvarer (hovedsageligt aluminiumlegeringer). Importpriserne faldt dog med 3 % i UP set i forhold til 2010 på et tidspunkt, hvor råvarepriserne steg med ca. 4 % (se nedenstående tabel).

Tabel 4

Udvikling i de gennemsnitlige priser på aluminium i Kina

 

2008

2009

2010

UP

SHFE's gennemsnitlige, månedlige, vejede spotpris pr. ton (EUR)

1 408

1 187

1 467

1 523

Indeks (2008 = 100)

100

84

104

108

Kilde: Shanghai Futures Exchange (SHFE), ekskl. moms

(92)

Da al kendt kinesisk import blev foretaget under eget mærke, blev sammenligningerne vedrørende underbud (og målprisunderbud) udelukkende foretaget på grundlag af EU-erhvervsgrenens salg af varer under eget mærke.

(93)

For at kunne afgøre, om der var tale om prisunderbud i UP, blev de vejede gennemsnitlige priser for hver varetype, som EU-producenterne i stikprøven solgte til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik-niveau, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser for import fra de samarbejdsvillige kinesiske producenter ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, fastsat på cif-basis med en passende justering for gældende told og omkostninger efter import.

(94)

Prissammenligningen blev foretaget for den enkelte transaktion i samme handelsled, efter passende justering og med fradrag af eventuelle nedslag og rabatter. Resultatet af sammenligningen viste en underbudsmargen for de kinesiske eksporterende producenter på 10,0 % udtrykt som en procentdel af omsætningen i UP for EU-producenterne i stikprøven.

4.   EU-Erhvervsgrenens økonomiske situation

4.1.   Indledende bemærkninger

(95)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(96)

De makroøkonomiske indikatorer (produktion, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde og markedsandel) blev vurderet for hele EU-erhvervsgrenen. Vurderingen blev baseret på oplysningerne fra klageren, som blev krydstjekket med data fra de samarbejdsvillige EU-producenter.

(97)

Analysen af de mikroøkonomiske indikatorer (gennemsnitlige enhedspriser, beskæftigelse, lønninger, produktivitet, lagre, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at skaffe kapital) blev foretaget for de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Analysen blev baseret på deres oplysninger, som blev behørigt efterprøvet.

4.2.   Makroøkonomiske indikatorer

4.2.1.   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

Tabel 5

Samlet produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen

 

2008

2009

2010

UP

Produktionsmængde (tons)

95 500

95 000

93 000

91 000

Indeks (2008 = 100)

100

99

97

95

Produktionskapacitet (tons)

160 000

164 000

164 000

164 000

Indeks (2008 = 100)

100

103

103

103

Kapacitetsudnyttelse

59,7 %

57,9 %

56,7 %

55,5 %

Indeks (2008 = 100)

100

97

95

93

(98)

Ovenstående tabel viser, at produktionen faldt i den betragtede periode, selv om forbruget forblev nogenlunde stabilt i samme periode. Selv om produktionskapaciteten forblev relativt stabil i den betragtede periode, fulgte kapacitetsudnyttelsen samme nedadgående tendens som produktionen.

4.2.2.   Salgsmængde og markedsandel

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

 

2008

2009

2010

UP

Salgsmængde på EU-markedet (tons)

91 000

91 500

87 700

82 456

Indeks (2008 = 100)

100

101

96

91

Markedsandel

95,2 %

92,3 %

89,5 %

85,2 %

Indeks (2008 = 100)

100

97

94

90

(99)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 9 % i den betragtede periode, og dens markedsandel faldt løbende, fra 95,2 % i 2008 til 85,2 % i UP.

4.2.3.   Vækst

(100)

Faldet i salgsmængder og markedsandele i Unionen for EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode bør ses i sammenhæng med et stabilt forbrug i samme periode, jf. betragtning 85.

4.3.   Oplysninger fra EU-producenterne i stikprøven (mikroøkonomiske indikatorer)

4.3.1.   Gennemsnitlige enhedssalgspriser i Unionen og produktionsomkostninger

Tabel 7

Salgspriser

 

2008

2009

2010

UP

Enhedspris i Unionen ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder

(EUR pr. ton)

4 479

3 950

4 237

4 378

Indeks (2008 = 100)

100

88

95

98

(101)

Udviklingen i de gennemsnitlige salgspriser (herunder mærkevarer og andre varer) viser et fald på 2 % i den betragtede periode. Salgspriserne blev imidlertid ikke anset for at være en pålidelig skadesindikator, fordi de i høj grad var påvirket af priserne på råvarer (hovedsageligt aluminium), som viste en tilsvarende tendens i den betragtede periode. Samlet set er priserne i 2010 og UP blevet holdt nede på grund af det i betragtning 94 omhandlede underbud.

4.3.2.   Beskæftigelse, produktivitet og lønninger

Tabel 8

Beskæftigelse, produktivitet og lønninger

 

2008

2009

2010

UP

Antal ansatte

301

314

287

284

Indeks (2008 = 100)

100

104

95

94

Produktivitet (enhed/ansat)

143

138

141

138

Indeks (2008 = 100)

100

96

98

96

Lønninger pr. ansat

41 070

38 913

44 115

43 600

Indeks (2008 = 100)

100

95

107

106

(102)

Antallet af ansatte faldt med 6 % i den betragtede periode, om end lønningerne pr. ansat steg en smule. Desuden førte faldet i antallet af ansatte ikke til en produktivitetsstigning, da faldet i salgsmængden som omhandlet i betragtning 99 var endnu større. EU-erhvervsgrenens produktivitet målt som årlig produktion pr. ansat faldt rent faktisk en anelse i den betragtede periode. Den nåede sit laveste niveau i 2009, hvorefter den steg lidt i 2010 uden dog at nå tilbage til det oprindelige niveau. I UP faldt produktiviteten igen til det laveste niveau for 2009.

4.3.3.   Lagerbeholdninger

Tabel 9

Lagerbeholdninger

 

2008

2009

2010

UP

Slutlagre

2 873

2 994

3 092

3 534

Indeks (2008 = 100)

100

104

108

123

Slutlagre som andel af produktionen

6,7 %

6,9 %

7,7 %

9,1 %

Indeks (2008 = 100)

100

104

115

136

(103)

Selv om de virksomheder i EU-erhvervsgrenen, der indgik i stikprøven, fastholdt deres lagre på et lavt niveau ved hjælp af et system med produktion efter ordre, havde de lagerbeholdninger af visse almindelige varer. Lagerbeholdningerne steg betydeligt både i absolutte tal og som andel af produktionen. I den betragtede periode steg ultimolagrene fra 6,7 % til 9,1 %.

4.3.4.   Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at tilvejebringe kapital

Tabel 10

Rentabilitet

 

2008

2009

2010

UP

Rentabilitet ved EU-salget (% af nettosalget)

2,7 %

6,2 %

2,7 %

0,7 %

Indeks (2008 = 100)

100

231

101

27

(104)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet blev beregnet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare og udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Den således beregnede rentabilitet nåede sit højeste niveau i 2009 på grund af faldende omkostninger til køb af den vigtigste råvare (dvs. aluminium). Fortjenesten faldt fra 2009 og fremefter og var på 0,7 % i UP. Disse rentabilitetstal dækker alle markedssegmenter, herunder det forholdsvis rentable mærkevaresegment, som i langt mindre grad var udsat for konkurrence fra lavprisimporten fra Kina. Segmentet for varer under eget mærke alene var rent faktisk tabsgivende i UP.

(105)

EU-erhvervsgrenen nævnte ikke evnen til at tilvejebringe kapital som et stort problem.

Tabel 11

Likviditet, investeringer og investeringsafkast

 

2008

2009

2010

UP

Likviditet

12 716 283

17 369 815

12 030 581

7 771 917

Indeks (2008 = 100)

100

137

95

61

Investeringer (EUR)

4 604 286

2 167 756

2 770 090

1 716 570

Indeks (2008 = 100)

100

47

60

37

Investeringsafkast

33,3 %

68,7 %

27,2 %

7,4 %

Indeks (2008 = 100)

100

206

82

22

(106)

Tendensen for likviditeten, som er erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter, og investeringsafkastet fulgte samme negative tendens som afkastet af omsætningen.

(107)

I 2008 investerede en EU-producent i yderligere lagerfaciliteter. I de andre år inden for den betragtede periode blev der ikke konstateret større investeringer for de virksomheder i stikprøven, der er omfattet af EU-erhvervsgrenen.

4.3.5.   Den faktiske dumpingmargens størrelse

(108)

Ovenstående afsnit om dumping indeholder nærmere oplysninger om dumpingmargenerne. De fastslåede margener ligger alle væsentligt over bagatelgrænsen. I betragtning af omfanget af og priserne på dumpingimporten fra Kina kan virkningerne af den faktiske dumpingmargen på EU-markedet desuden ikke anses for at være ubetydelige.

5.   Konklusion vedrørende skade

(109)

Undersøgelsen viste, at mange skadesindikatorer vedrørende EU-erhvervsgrenens økonomiske situation forværredes eller slet ikke udviklede sig i tråd med forbruget i den betragtede periode. Denne bemærkning gælder navnlig for perioden 2010 til udgangen af UP.

(110)

I løbet af den betragtede periode steg mængden af importerede varer fra Kina støt og markant i en situation med et stabilt forbrug. Samtidig er EU-erhvervsgrenens salgsmængde samlet set faldet med 9 %, og dens markedsandel faldt med ca. 10 procentpoint. Også EU-erhvervsgrenens lagre voksede betydeligt, hvilket viser, at den ikke er i stand til at sælge varen. Den billige dumpingimport steg støt i den betragtede periode og underbød EU-erhvervsgrenens priser betydeligt i UP.

(111)

Desuden blev skadesindikatorerne vedrørende EU-erhvervsgrenens finansielle resultater, f.eks. likviditet og rentabilitet, alvorligt påvirket i 2010 og UP.

(112)

I lyset af ovenstående konkluderes det, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

F.   ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1.   Indledning

(113)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, blev det undersøgt, om dumpingimporten med oprindelse i Kina havde forvoldt EU-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, som kan have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev undersøgt for at sikre, at al skade, der kan tilskrives disse faktorer, ikke blev tillagt dumpingimporten.

2.   Dumpingimportens virkning

(114)

Ved udgangen af 2009 blev der indført antidumpingtold på folie af aluminium i jumboruller med oprindelse i Kina. Fra denne dato steg importen af den pågældende vare (varer på senere produktionstrin) hurtigt. Denne stigning faldt sammen med en forværring af EU-erhvervsgrenens situation.

(115)

Undersøgelsen viste, at EU-forbruget forblev stabilt i den betragtede periode, mens mængden af dumpingimport fra Kina steg voldsomt, dvs. med over 200 %. Markedsandelen for denne import steg også fra 4,5 % i 2008 til 13,4 % i UP (dvs. med omkring 9 procentpoint). Samtidig faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde med 9 %, og ligeledes faldt markedsandelen med 9 procentpoint, fra 95,2 % i 2008 til 85,2 % i UP.

(116)

Hvad angår pristrykket, bør det fremhæves, at de kinesiske eksporterende producenter underbød EU-erhvervsgrenens priser i UP. Pristrykket i forbindelse med øgede mængder gav de kinesiske eksporterende producenter mulighed for at indgå kontrakter med store kunder (detailhandlere og grossister). Hvad angår de kontrakter, som blev bevaret, var EU-erhvervsgrenen nødt til at give afkald på de prisstigninger, som den behøvede for at kunne kompensere for stigninger i aluminiumspriserne. Underbudsniveauet var i UP på ca. 10 %, og i det pågældende år øgede EU-erhvervsgrenen gennemsnitspriserne med 3 % for at afspejle de øgede omkostninger til råvarer, hvorimod de kinesiske eksporterende producenter sænkede deres priser på EU-markedet med ca. 3 % (se tabel 3). Dette resulterede i en betydelig forværring af EU-erhvervsgrenens rentabilitet.

(117)

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at den store stigning i dumpingimporten fra Kina til priser, som underbød EU-erhvervsgrenens priser, har spillet en afgørende rolle for den væsentlige skade, EU-erhvervsgrenen har lidt, hvilket navnlig afspejles i den dårlige finansielle situation, det betydelige fald i salgsmængde og markedsandel samt forværringen af mange skadesindikatorer.

3.   Andre faktorers indvirkning

3.1.   Import fra tredjelande

(118)

Importmængden fra andre tredjelande i den betragtede periode fremgår af nedenstående tabel. Klageren forelagde oplysninger om mængden og pristendenserne på baggrund af data fra Eurostat.

Tabel 12

Import fra tredjelande

 

2008

2009

2010

UP

Import fra tredjelande

330

764

461

1 306

Indeks (2008 = 100)

100

231

140

396

Markedsandel

0,3 %

0,8 %

0,5 %

1,3 %

Indeks (2008 = 100)

100

223

136

391

(119)

Importen fra tredjelande (hovedsageligt Indien, Rusland, Taiwan og Tyrkiet) steg med 300 % i den betragtede periode. Den samlede andel af EU-markedet for denne import er dog stadig marginal. Den kan derfor ikke have bidraget til den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen i UP.

3.2.   Eksportmængder og priser

(120)

Eksportmængden for EU-producenterne i stikprøven i den betragtede periode fremgår af nedenstående tabel. Følgende mængde- og pristendenser er fastsat på grundlag af efterprøvede tal fra producenterne i stikprøven.

Tabel 13

Eksport foretaget af EU-producenterne i stikprøven

 

2008

2009

2010

UP

EU's eksportmængde

1 900

1 800

1 600

1 700

Indeks (2008 = 100)

100

95

84

89

Eksport som andel af produktionen

2,0 %

1,9 %

1,7 %

1,9 %

Indeks (2008 = 100)

100

95

86

94

Eksportpriser

3 792

3 460

3 447

3 565

Indeks (2008 = 100)

100

91

91

94

(121)

Eksportmængden for producenterne i stikprøven var ubetydelig i den betragtede periode og tegnede sig på intet tidspunkt for mere end 2 % af de producerede mængder. Den fulgte samme tendens som salget på det europæiske marked. På baggrund af de begrænsede mængder anses det, at udviklingen i EU-erhvervsgrenens eksportmængde ikke bidrog til den væsentlige skade, der er forvoldt.

3.3.   Virkningen af den økonomiske krise

(122)

Den økonomiske krise førte ikke til noget fald i EU-forbruget i den betragtede periode. Som kunne forventes for husholdningsvarer, som ikke er luksusvarer, havde finanskrisen ingen indvirkning på forbruget af AHF, som stadig er meget stabilt inden for fødevarefremstilling og emballageindustrien. Den økonomiske krise bidrog således ikke til den skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt i UP.

3.4.   Konkurrence på EU-markedet

(123)

Konkurrencen på EU-markedet er stærk, og der skal i den forbindelse mindes om, at EU-erhvervsgren er præget af store forskelligheder (der er over 30 producenter), og at en af de vigtigste kunder er den magtfulde detailsektor.

(124)

I løbet af de sidste mange år har Den Europæiske Unions største detailhandlere udviklet deres egne mærker (handelsmærker), hvilket for AHF har indebåret et gradvist fald i salget af producenternes egne mærker. Dette har skadet producenterne i EU-erhvervsgrenen, som har oplevet et faldende salg i det mere rentable segment for mærkevarer og tvunget dem ud i en situation med større indbyrdes konkurrence i det voksende segment for handelsmærker.

(125)

Denne udvikling har dog været en gradvis proces over en lang årrække, og undersøgelsen har vist, at segmentet for handelsmærker kun er steget fra 83 % til 84 % fra 2010 til UP. Denne stigning har ganske vist haft begrænsede virkninger for EU-producenterne, men forklarer ikke omfanget af den skade, de har oplevet.

3.5.   Udvikling i EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger

(126)

De interesserede parter hævdede, at udsvingene i produktionsomkostningerne, navnlig aluminiumsprisen, bidrog til skaden.

(127)

Omkostningerne til fremstilling af AHF er tæt knyttet til prisudviklingen for aluminium, den vigtigste råvare, der benyttes til fremstilling af denne vare. Priserne på LME er benchmarks for aluminiumspriserne i hele verden.

Tabel 14

Udvikling i gennemsnitspriserne for aluminium på LME

 

2008

2009

2010

UP

LME's gennemsnitlige kontantpris pr. ton i USD

2 750

1 750

2 150

2 460

Indeks (2008 = 100)

100

64

78

90

Kilde: LME

(128)

Den udvikling, der er beskrevet ovenfor, skyldes den finansielle krise, som begyndte omkring oktober 2008. Aluminiumspriserne faldt på grund af mindre efterspørgsel, men steg igen mod undersøgelsesperiodens afslutning. AHF-branchen fastsætter dog normalt sine priser på grundlag af LME's benchmarkpris plus en margen til dækning af forarbejdningsomkostninger og fortjeneste. Dette betyder, at under normale omstændigheder har udsving i LME's benchmarkpris ikke stor indvirkning på AHF-branchens situation, da priserne på færdigvaren svinger i takt med LME's priser. EU-erhvervsgrenen har rent faktisk altid befundet sig i et miljø præget af svingende aluminiumspriser.

(129)

Det blev også fremført, at EU-erhvervsgrenens udstyr er ineffektivt, hvilket bidrog til skaden. Det skal dog bemærkes, at undersøgelsen ikke kunne bekræfte dette synspunkt, og at EU's og Kinas forarbejdningsomkostninger overordnet set var forholdsvis ensartede. Endvidere ville en sådan ineffektivitet betyde, at EU-erhvervsgrenens rentabilitet ville have været lav i mange år, og en sådan påstand forklarer ikke tabet af markedsandele og faldet i salgsmængde og rentabilitet fra 2009 til UP.

(130)

På baggrund af ovenstående kan hverken udsvingene i aluminiumspriserne eller den påståede manglende produktionseffektivitet betragtes som en årsag til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

3.6.   Overkapacitet

(131)

Som nævnt ovenfor var de europæiske producenters kapacitetsudnyttelse relativt lav i den betragtede periode. Da EU-producenterne kan anvende de samme maskiner til omspoling af andre varer (f.eks. plastfolie), anses tallene for kapacitetsudnyttelsen dog ikke for at være en væsentlig faktor for årsagssammenhængen. Desuden var tallene for kapacitetsudnyttelsen allerede forholdsvis lave i 2008 og 2009, hvor rentabiliteten og erhvervsgrenens situation generelt var tilfredsstillende.

(132)

Det blev derfor konkluderet, at overkapacitet ikke var en væsentlig årsag til den skade, som EU-producenterne led.

4.   Konklusion om årsagssammenhæng

(133)

Ovenstående analyse har vist, at der var en betydelig stigning i mængde og markedsandel for dumpingimporten med oprindelse i Kina, navnlig i 2010 og UP. Det blev konstateret, at denne import underbød EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet i UP.

(134)

Denne stigning i mængden af og markedsandelen for lavprisdumpingimport fra Kina faldt sammen med den negative udvikling i EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. Denne situation forværredes i UP, hvor EU-erhvervsgrenen tabte markedsandele, og rentabiliteten forværredes, og hvor andre finansielle indikatorer som f.eks. likviditet og investeringsafkast nåede deres laveste niveau.

(135)

Undersøgelsen af andre kendte faktorer, herunder den økonomiske krise, viste, at eventuelle negative indvirkninger af disse faktorer ikke kan være af et sådant omfang, at de kan bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(136)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der blev behørigt skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EU-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderes det foreløbigt, at dumpingimporten fra Kina har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

G.   UNIONENS INTERESSER

1.   Indledende bemærkninger

(137)

Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, om der til trods for den foreløbige konklusion om skadevoldende dumping er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at indføre foranstaltninger i dette tilfælde. Unionens interesser blev analyseret på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes/grossisternes og detailhandlernes interesser.

2.   EU-Erhvervsgrenens interesser

(138)

EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra Kina. Der mindes om, at mange skadesindikatorer viste en negativ tendens i den betragtede periode. Uden foranstaltninger forekommer en yderligere forringelse af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation uundgåelig. EU-erhvervsgrenens situation forværredes hurtigt efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger på varen i tidligere produktionstrin (folie af aluminium i jumboruller) i 2009. Da de samme strukturelle problemer i den kinesiske aluminiumssektor, som allerede er blevet konstateret i forbindelse med denne undersøgelse, fortsat findes på markedet, hævdede EU-erhvervsgrenen, at den også bør beskyttes mod illoyal konkurrence.

(139)

Det forventes, at indførelsen af en midlertidig antidumpingtold vil genoprette effektive handelsvilkår på EU-markedet og sætte EU-erhvervsgrenen i stand til at tilpasse priserne på den undersøgte vare, så de afspejler omkostningerne i forbindelse med de forskellige komponenter og markedsvilkårene. Det kan også forventes, at indførelsen af midlertidige foranstaltninger vil betyde, at EU-erhvervsgrenen kan genvinde i det mindste en del af den markedsandel, der blev tabt i den betragtede periode, med yderligere positive virkninger for rentabiliteten og den overordnede økonomiske situation.

(140)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil der kunne forventes yderligere tabte markedsandele, og EU-erhvervsgrenen vil forblive tabsgivende, navnlig i sektoren for handelsmærker. Dette ville ikke være bæredygtigt på mellemlang til lang sigt. I betragtning af den faldende tendens i rentabiliteten og andre finansielle indikatorer, herunder f.eks. likviditet og investeringsafkast, kan det forventes, at de fleste EU-producenter ikke vil være i stand til at forblive konkurrencedygtige på markedet, hvis der ikke indføres foranstaltninger.

(141)

Endvidere leverer EU-erhvervsgrenen andre varer inden for fødevarefremstilling og emballage som f.eks. plastfolie og papirvarer til sine kunder (hovedsageligt detailhandlere og grossister). Nogle af disse varer fremstilles på samme udstyr til omspoling, som benyttes til den pågældende vare. Den pågældende vare udgør en væsentlig del af det varesortiment, der sælges af de forskellige virksomheder i EU-erhvervsgrenen, og repræsenterer for nogle af disse over 50 % af omsætningen. Hvis situationen for den pågældende vare forværres yderligere, vil det også bringe EU's produktion af andre varer i fare.

(142)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres en antidumpingtold.

3.   Importørernes/grossisternes interesser

(143)

For så vidt angår importørerne, foretages en stor del af importen af den pågældende vare, skønsmæssigt ca. 50 % i UP, af to store aktører på det europæiske marked, som køber deres varer i Kina.

(144)

En af disse importører er forretningsmæssigt forbundet med en samarbejdsvillig eksporterende producent i stikprøven (CeDo Shanghai). CeDo-gruppen har udviklet en tostrenget indkøbsstrategi, hvor den folie, der sælges på EU-markedet, fremstilles i både Kina og Unionen. Gruppen understregede, at antidumpingforanstaltninger ville true denne strategi og mindske gruppens rentabilitet. De foreslåede foranstaltninger er dog ikke rettet mod en bestemt virksomhed, men har til formål at genskabe redelige handelsvilkår på EU-markedet.

(145)

Undersøgelsen har ikke afsløret, om den anden store importør (Quickpack) er forretningsmæssigt forbundet med en af dens kinesiske leverandører. Dette skyldes, at virksomheden, selv om den er blevet opfordret til at deltage i undersøgelsen, har valgt ikke at samarbejde. Derfor er det uklart, hvilke virkninger en told på det foreslåede niveau vil have for dens forretning.

(146)

Kun to af de resterende importører samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse ved at besvare spørgeskemaet. Deres besvarelser repræsenterer ca. 6 % af den samlede import fra Kina. Disse virksomheder hævdede, at de kan blive tvunget til at forlade foliemarkedet, hvis der indføres en antidumpingtold, men deres øvrige varer tegnede sig imidlertid for over 80 % af deres omsætning, idet de to virksomheder importerede mange andre varer inden for sektoren for fødevarer og husholdningsartikler.

(147)

En anden importør/producent (Terinex Ltd) besvarede ikke spørgeskemaet, men afgav en udtalelse baseret på forholdene på markedet i Det Forenede Kongerige. Terinex Ltd forklarede, at priserne på dens indkøb i Kina underbød prisen på virksomhedens egen produktion, men var ikke af den opfattelse, at importen var skadevoldende for EU-erhvervsgrenen, da virksomheden er en lille aktør på markedet. Hvis al import fra Kina tages i betragtning (jf. betragtning 87 ff.), står det som forklaret i betragtning 114 ff. klart, at importen fra Kina er en vigtig årsag til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Da omsætningen af den pågældende vare er relativt beskeden set i forhold til virksomhedens samlede aktiviteter, vil indførelsen af foranstaltninger sandsynligvis ikke have nogen alvorlig indvirkning på dens samlede fortjeneste.

(148)

Hvad angår importsektoren i almindelighed (uanset om der er tale om forretningsmæssigt forbundne virksomheder eller ej), kan det ikke udelukkes, at indførelsen af foranstaltninger vil få negativ indvirkning på denne sektor, fordi en told sandsynligvis vil gøre det mindre attraktivt at importere, og EU-erhvervsgrenen vil sandsynligvis være i stand til at genvinde nogle ordrer/kontrakter på importsektorens bekostning. Dette ville ikke desto mindre ske på grundlag af en genetablering af retfærdig konkurrence, og indvirkningen på importsektoren som helhed vil ikke være uforholdsmæssig stor.

(149)

Ud fra ovenstående konkluderes det foreløbigt, at virkningen for disse importører ikke vil være så omfattende, at foranstaltningerne kan betragtes som værende imod Unionens overordnede interesser.

4.   Detailhandlernes interesser

(150)

Seks detailhandlere samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Disse detailhandlere kan betragtes som repræsentative i betragtning af, at de med deres beliggenhed dækker store dele af Den Europæiske Union, og at deres omsætning er af varierende størrelse. De er alle imod indførelsen af foranstaltninger, fordi foranstaltninger vil medføre ekstraomkostninger i forbindelse med deres aktiviteter og begrænse deres valg af leverandør.

(151)

Det fremgår imidlertid meget klart af deres svar, at den af undersøgelsen omfattede vare tegner sig for en beskeden del af disse detailhandleres omsætning (under alle omstændigheder under 1 %), og eventuelle antidumpingforanstaltninger vil have begrænsede eller ingen virkninger for deres omsætning eller fortjeneste.

5.   Forbrugernes interesser

(152)

Kommissionen kontaktede en forbrugersammenslutning, som svarede, at den ikke var interesseret i at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. Ingen andre forbrugersammenslutninger gav sig til kende.

(153)

Antidumpingtoldens virkninger for forbrugerne vil sandsynligvis være marginal, idet AHF tegner sig for en meget lille procentdel af forbrugerens ugentlige budget. Desuden forventes det, at der vil være en meget beskeden eller slet ingen stigning i priserne på AHF i detailhandelsleddet forårsaget af indførelsen af told.

6.   Konklusion vedrørende unionens interesser

(154)

I lyset af ovenstående blev det ud fra de tilgængelige oplysninger om Unionens interesser foreløbigt konkluderet, at der ikke er tvingende grunde til ikke at indføre midlertidige foranstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina.

H.   FORSLAG TIL MIDLERTIDIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

1.   Skadestærskel

(155)

På baggrund af konklusionerne om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger for at hindre, at der forvoldes EU-erhvervsgrenen yderligere skade ved dumpingimport.

(156)

For at fastsætte omfanget af disse foranstaltninger blev de konstaterede dumpingmargener taget i betragtning, såvel som den told, der kræves for at bringe den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen til ophør uden dog at overstige den konstaterede dumpingmargen.

(157)

Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping, blev det fastslået, at enhver foranstaltning bør give EU-erhvervsgrenen mulighed for at dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i Unionen, som det med rimelighed kan forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport.

(158)

I tidligere undersøgelser vedrørende AHF (jumboruller) blev den normale fortjeneste fastsat til 5 % på det grundlag, der er beskrevet ovenfor. Klageren hævdede, at 6 % ville være en rimelig fortjeneste for EU-erhvervsgrenen uden den skadevoldende dumping. Han kunne dog ikke forelægge relevant dokumentation for denne påstand, og da der ikke er fremsat andre bemærkninger i den forbindelse, anses det for passende at anvende den fortjenstmargen på 5 %, som blev fastsat i den tidligere undersøgelse. Det blev derfor foreløbigt konstateret, at en fortjenstmargen på 5 % af omsætningen kunne anses for et passende tal, som EU-erhvervsgrenen kunne have forventet at opnå uden den skadevoldende dumping. På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen på samme vare. Den ikke-skadevoldende pris blev beregnet ved at trække den faktiske fortjeneste opnået i UP fra EU's salgspriser og erstatte den med ovennævnte fortjenstmargen.

(159)

Den nødvendige prisforhøjelse blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning mellem de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenters vejede gennemsnitlige importpris som fastsat ved beregningen af underbud, og den ikke-skadevoldende pris for de varer, som EU-erhvervsgrenen solgte på EU-markedet i UP. Forskelle som følge af denne sammenligning blev dernæst udtrykt som en procentdel af den gennemsnitlige cif-importværdi.

2.   Midlertidige foranstaltninger

(160)

Ud fra ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres en midlertidig antidumpingtold på importen med oprindelse i Kina svarende til enten dumping- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(161)

Antidumpingtolden blev således fastlagt ved at sammenligne skadestærsklerne og dumpingmargenerne, jf. ovenstående. Antidumpingtolden bør derfor være som følger:

Foreslået midlertidig antidumpingtold

Virksomhedens navn

Dumpingmargen

Skadesmargen

Midlertidig told

CeDo Shanghai Co. Ltd.

39,3 %

16,3 %

16,3 %

Ningbo Times Co. Ltd.

31,4 %

15,5 %

15,5 %

Ningbo Favoured Commodity Co. Ltd.

28,6 %

13,0 %

13,0 %

Andre samarbejdsvillige virksomheder

35,2 %

15,5 %

15,5 %

Landsdækkende dumpingmargen

43,4 %

35,4 %

35,4 %

(162)

De individuelle antidumpingtoldsatser, der er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der i forbindelse med undersøgelsen blev konstateret for disse virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for "alle andre virksomheder") udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i Kina og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importvarer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for "alle andre virksomheder".

(163)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (4) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told.

I.   AFSLUTTENDE BESTEMMELSE

(164)

I overensstemmelse med god administrativ praksis bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, som gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det skal desuden bemærkes, at denne forordnings indførelse af told er baseret på foreløbige konklusioner, der eventuelt tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af folie af aluminium af tykkelse 0,007 mm eller derover, men under 0,021 mm, uden underlag, kun valset, også præget, i lavvægtsruller af vægt ikke over 10 kg, som i øjeblikket henhører under KN-kode ex 7607 11 11 og ex 7607 19 10 (Taric-kode 7607111110 og 7607191010) og har oprindelse i Folkerepublikken Kina.

2.   Den midlertidige antidumpingtold på nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare fremstillet af nedenstående virksomheder fastsættes til følgende:

Virksomhed

Told (%)

Taric-tillægskode

CeDo Shanghai Co. Ltd.

16,3 %

B299

Ningbo Times Co. Ltd.

15,5 %

B300

Ningbo Favoured Commodity Co. Ltd.

13,0 %

B301

Able Packaging Co.,Ltd

15,5 %

B302

Guangzhou Chuanlong Aluminium Foil Product Co.,Ltd

15,5 %

B303

Ningbo Ashburn Aluminium Foil Products Co.,Ltd

15,5 %

B304

Shanghai Blue Diamond Aluminium Foil Manufacturing Co.,Ltd

15,5 %

B305

Weifang Quanxin Aluminium Foil Co.,Ltd

15,5 %

B306

Zhengzhou Zhuoshi Tech Co. Ltd

15,5 %

B307

Zhuozhou Haoyuan Foil Industry Co.,Ltd

15,5 %

B308

Zibo Hengzhou Aluminium Plastic Packing Material Co.,Ltd

15,5 %

B309

Yuyao Caelurn Aluminium Foil Products Co.,Ltd

15,5 %

B310

Alle andre virksomheder

35,4 %

B999

3.   Den i stk. 1 omhandlede vares overgang til fri omsætning i Den Europæiske Union er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.

4.   De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

1.   Interesserede parter kan anmode om fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for vedtagelsen af denne forordning, fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen inden for en måned fra datoen for denne forordnings ikrafttræden, jf. dog artikel 20 i forordning (EF) nr. 1225/2009.

2.   I medfør af artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1225/2009 kan de berørte parter inden for en frist på en måned efter nærværende forordnings ikrafttrædelse fremsætte bemærkninger til anvendelsen heraf.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1 i denne forordning anvendes i en periode på seks måneder.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. september 2012.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2)  EUT C 371 af 20.12.2011, s. 4.

(3)  Pris foreligger ikke, da KN-kode 7607 11 11 for folie af aluminium først blev oprettet i 2009

Kilde: Eurostat

(4)  Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, 1049 Bruxelles, Belgien.


Top