Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012L0035

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/35/EU af 21. november 2012 om ændring af direktiv 2008/106/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv EØS-relevant tekst

OJ L 343, 14.12.2012, p. 78–105 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 05 Volume 008 P. 127 - 154

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2012/35/oj

14.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 343/78


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/35/EU

af 21. november 2012

om ændring af direktiv 2008/106/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Uddannelse af og udstedelse af beviser til søfarende er reguleret ved Den Internationale Søfartsorganisations (IMO's) konvention af 1978 om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold (»STCW-konventionen«), der trådte i kraft i 1984 og blev ændret betydeligt i 1995.

(2)

STCW-konventionen blev for første gang indarbejdet i EU-retten ved Rådets direktiv 94/58/EF af 22. november 1994 om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv (3). EU-bestemmelserne angående uddannelse af og udstedelse af beviser til søfarende blev senere tilpasset til de efterfølgende ændringer af STCW-konventionen, og der blev indført en fælles EU-mekanisme til anerkendelse af uddannelses- og bevisudstedelsessystemerne for søfarende i tredjelande. Disse bestemmelser er, som resultat af en omarbejdning, indeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF (4).

(3)

Der blev afholdt en konference mellem parterne i STCW-konventionen i 2010 i Manila, hvor der blev indført betydelige ændringer i STCW-konventionen (»Manilaændringerne«), nemlig vedrørende forebyggelse af svigagtig praksis i forbindelse med beviser, helbredskrav, sikringsuddannelse, herunder i forbindelse med piratvirksomhed og væbnede røverier, og uddannelse på det teknologirelaterede område. Med Manilaændringerne blev der også indført krav til befarne søfarende og oprettet nye stillingsbetegnelser, såsom elektrotekniske officerer.

(4)

Alle medlemsstaterne er parter i STCW-konventionen, og ingen af dem har gjort indsigelse mod Manilaændringerne i henhold til den procedure, der er fastsat herfor. Medlemsstater bør derfor tilpasse deres nationale regler til Manilaændringerne. En konflikt mellem medlemsstaternes internationale forpligtelser og deres EU-forpligtelser bør undgås. Desuden bør EU-reglerne for uddannelse af og udstedelse af beviser til søfarende holdes på linje med de internationale regler på grund af skibsbranchens internationale karakter. Flere bestemmelser i direktiv 2008/106/EF bør derfor ændres for at afspejle Manilaændringerne.

(5)

Opgraderingen af uddannelsen for søfartserhverv bør omfatte egentlig teoretisk og praktisk uddannelse for at sikre, at de søfarende er i stand til at opfylde sikrings- og sikkerhedsstandarderne og kan håndtere nød- og faresituationer.

(6)

Kvalitetskrav og kvalitetsstyringssystemer bør udvikles og gennemføres under hensyntagen til, hvor dette er relevant, Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om fastlæggelse af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne (5) og dermed forbundne foranstaltninger vedtaget af medlemsstaterne.

(7)

Arbejdsmarkedets parter i Europa har indgået en aftale om minimumshviletid for søfarende, og direktiv 1999/63/EF (6) blev vedtaget for at gennemføre denne aftale. Nævnte direktiv giver også mulighed for at godkende undtagelser fra bestemmelserne om det minimale antal hviletimer for søfarende. Muligheden for at godkende undtagelser bør imidlertid begrænses, hvad angår maksimal varighed, hyppighed og omfang. Formålet med Manilaændringerne er bl.a. at fastsætte objektive grænser for undtagelser angående minimumshviletider for vagtpersonale og søfarende med pålagte opgaver inden for sikkerhed, sikring og forebyggelse af forurening med henblik på at forebygge træthed. Manilaændringerne bør indarbejdes i direktiv 2008/106/EF på en måde, der sikrer sammenhæng med direktiv 1999/63/EF som ændret ved direktiv 2009/13/EF (7).

(8)

I erkendelse af betydningen af at fastsætte minimumskrav vedrørende leve- og arbejdsvilkårene for alle søfarende vil direktiv 2009/13/EF endvidere træde i kraft som angivet heri, når konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006 træder i kraft.

(9)

Direktiv 2008/106/EF indeholder også en mekanisme for anerkendelse af ordninger for uddannelse af og udstedelse af beviser til søfarende fra tredjelande. Denne anerkendelse tildeles af Kommissionen i overensstemmelse med en procedure, i henhold til hvilken Kommissionen bistås af Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (»agenturet«), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 (8), og Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe (USS), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 (9). De erfaringer, der er opnået ved anvendelse af denne procedure, indikerer, at den bør ændres, nemlig hvad angår fristen for Kommissionens afgørelse. Da en anerkendelse kræver, at agenturet udfører en kontrol, som skal tilrettelægges og gennemføres, og fordi det berørte tredjeland i de fleste tilfælde skal foretage betydelige tilpasninger til STCW-konventionens krav, kan hele proceduren ikke gennemføres på tre måneder. Erfaringerne har vist, at en mere realistisk tidsramme i denne henseende er 18 måneder. Fristen for Kommissionens afgørelse bør derfor ændres i overensstemmelse hermed, mens den anmodende medlemsstats mulighed for midlertidigt at anerkende tredjelandets STCW-system bør fastholdes for at opretholde fleksibilitet. Endelig finder bestemmelserne om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (10) ikke anvendelse, når det gælder anerkendelse af søfarendes beviser i henhold til direktiv 2008/106/EF.

(10)

Tilgængelige statistikker om søfarende i Unionen er ufuldstændige og ofte unøjagtige, hvilket gør politikudformningen i denne branche mere problematisk. Detaljerede data vedrørende bevisudstedelse for søfarende kan ikke helt løse dette problem, men ville givet medvirke hertil. I henhold til STCW-konventionen er parterne forpligtede til at føre et register over alle beviser og påtegninger samt de relevante fornyelser af gyldigheden eller andre foranstaltninger, der påvirker dem. Medlemsstaterne er forpligtede til at føre et register over udstedte beviser og påtegninger. For at få så fuldstændig information som muligt om beskæftigelsessituationen i Unionen og udelukkende for at lette politikudformningen i medlemsstaterne og Kommissionen bør medlemsstaterne forpligtes til at sende Kommissionen udvalgte oplysninger, der allerede findes i deres registre over søfarendes sønæringsbeviser. Disse oplysninger bør meddeles med henblik på statistisk analyse alene og må ikke bruges til administrative eller retlige formål eller kontrolformål. Disse oplysninger skal være på linje med databeskyttelseskravene i Unionen, og en bestemmelse herom bør derfor indarbejdes i direktiv 2008/106/EF.

(11)

Resultaterne af gennemgangen af disse oplysninger bør bruges til at foregribe tendenser på arbejdsmarkedet og forbedre søfarendes muligheder for at foretage karriereplanlægning og få gavn af de uddannelsesmuligheder, der er til rådighed. Sådanne resultater bør endvidere bidrage til forbedring af de erhvervsrettede uddannelser.

(12)

For at indsamle data om søfartserhvervet i overensstemmelse med dets udvikling og teknologien bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår tilpasningen af bilag V til direktiv 2008/106/EF. Brugen af sådanne delegerede retsakter bør begrænses til tilfælde, hvor ændringer i STCW-konventionen og -koden kræver ændringer i dette bilag. Sådanne delegerede retsakter bør endvidere ikke ændre bestemmelserne om anonymisering af data, der er nævnt i dette bilag. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(13)

Unionens søtransportsektor har knowhow inden for søfart af høj kvalitet, hvilket bidrager til at forbedre konkurrenceevnen. Kvaliteten af uddannelsen af de søfarende er vigtig for konkurrenceevnen i denne sektor og for at tiltrække EU-borgere, navnlig unge mennesker, til søfartserhvervene.

(14)

For at opretholde kvalitetskravene til de søfarendes uddannelse er det nødvendigt at forbedre foranstaltningerne til forebyggelse af svigagtige fremgangsmåder i forbindelse med sønæringsbeviser og kvalifikationsbeviser.

(15)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 2008/106/EF er Kommissionen blevet tillagt gennemførelsesbeføjelser på området for uddannelse af og udstedelse af beviser til søfarende. Af samme grund bør Kommissionen også tillægges gennemførelsesbeføjelser i forbindelse med de statistiske oplysninger om søfarende, som medlemsstaterne leverer til Kommissionen. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (11).

(16)

Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelse af de tekniske krav, der er nødvendige for at sikre en passende forvaltning af de statistiske oplysninger, der er omhandlet i bilag V til direktiv 2008/106/EF, og til vedtagelse af gennemførelsesafgørelser om anerkendelse og inddragelse af anerkendelse af STCW-systemer i tredjelande.

(17)

Manilaændringerne trådte i kraft den 1. januar 2012, mens overgangsordninger kan finde anvendelse indtil den 1. januar 2017. For at sikre en problemfri overgang til de nye regler bør nærværende direktiv sikre samme overgangsordninger som dem, der er fastlagt i Manilaændringerne.

(18)

IMO's Maritime Sikkerhedskomité bemærkede på sit 89. møde, at der er brug for præciseringer i forbindelse med gennemførelsen af Manilaændringerne, under hensyn til de heri fastlagte overgangsordninger og STCW-konferencens resolution 4, der anerkender nødvendigheden af, at der er opnået fuld overholdelse pr. 1. januar 2017. Der blev givet sådanne præciseringer i IMO cirkulærerne STCW.7/Circ.16 og STCW.7/Circ.17. I STCW.7/Circ.16 hedder det især, at et fornyet bevis ikke bør være gyldigt efter den 1. januar 2017, når det gælder søfarende, der er i besiddelse af et bevis, som er udstedt i overensstemmelse med bestemmelserne STCW-konventionen, der har fundet umiddelbar anvendelse før den 1. januar 2012, og som ikke har opfyldt kravene i Manilaændringerne, og søfarende, der har påbegyndt en godkendt fartstid til søs, et godkendt uddannelsesprogram eller et godkendt uddannelseskursus før den 1. juli 2013.

(19)

Yderligere forsinkelse i indarbejdelsen af Manilaændringerne i EU-retten bør undgås for at bevare konkurrenceevnen for Unionens søfarende samt opretholde sikkerheden om bord på skibe gennem tidssvarende uddannelse.

(20)

Af hensyn til en ensartet gennemførelse af Manilaændringerne i Unionen er det tilrådeligt, at medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv tager hensyn til vejledningen i IMO-cirkulærerne STCW.7/Circ.16 og STCW.7/Circ.17.

(21)

Målet for dette direktiv, nemlig overensstemmelse mellem de nuværende EU-regler og internationale regler om uddannelse og certificering af søfarende, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(22)

Direktiv 2008/106/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændring af direktiv 2008/106/EF

I direktiv 2008/106/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 1 ændres som følger:

a)

Nr. 18) og 19) affattes således:

»18)

»radioreglement«: det radioreglement, som er knyttet som bilag til eller anses for at være knyttet som bilag til den internationale telekommunikationskonvention som ændret

19)

»passagerskib«: et skib som defineret i den internationale konvention af 1974 om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS 74) som ændret«.

b)

Nr. 24) affattes således:

»24)

»STCW-kode«: den ved resolution nr. 2 fra STCW-konferencen i 1995 vedtagne kode om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold i den gældende affattelse«.

c)

Nr. 27) udgår.

d)

Nr. 28) affattes således:

»28)

»fartstid til søs«: tjeneste om bord på et skib, som er påkrævet for udstedelse eller fornyelse af et sønæringsbevis, et kvalifikationsbevis eller en anden kvalifikation«.

e)

Følgende numre tilføjes:

»32)

»GMDSS-radiooperatør«: en person, der er kvalificeret i overensstemmelse med kapitel IV i bilag I

33)

»ISPS-kode«: den internationale kode for sikring af skibe og havnefaciliteter, vedtaget den 12. december 2002 ved resolution 2 fra konferencen af kontraherende regeringer til SOLAS 74 i den gældende affattelse

34)

»skibets sikringsofficer«: en person om bord på skibet, som rapporterer til skibsføreren, og som er udpeget af rederiet som ansvarlig for skibets sikring, herunder gennemførelse og ajourføring af skibets sikringsplan og for forbindelse med rederiets og havnefacilitetens sikringsofficerer

35)

»sikringsopgaver«: alle sikringsrelaterede opgaver og pligter om bord på skibe som defineret i kapitel XI/2 i SOLAS 74 som ændret og ISPS-koden

36)

»sønæringsbevis«: et bevis, der er udstedt og påtegnet for skibsførere, officerer og GMDSS-radiooperatører i overensstemmelse med kapitel II, III, IV og VII i bilag I, og som giver den retmæssige indehaver ret til at gøre tjeneste og bestride funktioner på det deri specificerede ansvarsniveau

37)

»kvalifikationsbevis«: et andet bevis end et sønæringsbevis udstedt til en søfarende, hvoraf det fremgår, at de relevante krav til uddannelse, kompetencer eller fartstid til søs i nærværende direktiv er opfyldt

38)

»dokumentation«: dokumentation, med undtagelse af et sønæringsbevis eller kvalifikationsbevis, der anvendes til at fastslå, at de relevante krav i dette direktiv er opfyldt

39)

»elektroteknisk officer«: en officer med kvalifikationer i henhold til kapitel III i bilag I

40)

»befaren søfarende i dækstjeneste«: en menig med kvalifikationer i henhold til kapitel II i bilag I

41)

»befaren søfarende i maskintjeneste«: en menig med kvalifikationer i henhold til kapitel III i bilag I

42)

»elektroteknisk menig«: en menig med kvalifikationer i henhold til kapitel III i bilag I.«

2)

Artikel 3, stk. 1, affattes således:

»1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at søfarende, som gør tjeneste om bord på et skib, jf. artikel 2, mindst uddannes i overensstemmelse med kravene i STCW-konventionen, jf. bilag I til dette direktiv, og er i besiddelse af et bevis som defineret i artikel 1, nr. 36) og 37), og/eller dokumentation som defineret i artikel 1, nr. 38).«

3)

Artikel 4 udgår.

4)

Artikel 5 ændres som følger:

a)

Overskriften affattes således:

»Sønæringsbeviser, kvalifikationsbeviser og påtegninger«.

b)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Medlemsstaterne sikrer, at sønæringsbeviser og kvalifikationsbeviser kun udstedes til ansøgere, som opfylder kravene i denne artikel.«

c)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Sønæringsbeviser og kvalifikationsbeviser udstedes i henhold til reglement I/2, stk. 3, i bilaget til STCW-konventionen.«

d)

Følgende stykke indsættes:

»3a.   Sønæringsbeviser må kun udstedes af medlemsstaterne, efter de har gennemført en kontrol af ægthed og gyldighed af den nødvendige dokumentation i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.«

e)

I stk. 5 tilføjes følgende punktum:

»Påtegninger, der attesterer udstedelse af et sønæringsbevis, og påtegninger, der attesterer et kvalifikationsbevis til skibsførere og officerer i overensstemmelse med reglement V/1-1 og V/1-2 i bilag I, foretages kun, hvis alle krav i STCW-konventionen og i nærværende direktiv er overholdt.«

f)

Stk. 6 og 7 affattes således:

»6.   En medlemsstat, som anerkender et sønæringsbevis eller et kvalifikationsbevis, som er udstedt til skibsførere og officerer i overensstemmelse med reglement V/1-1 og V/1-2 i bilaget til STCW-konventionen i henhold til proceduren i artikel 19, stk. 2 i dette direktiv, må først påtegne dette bevis for at attestere anerkendelsen, når den har sikret, at beviset er autentisk og gyldigt. Påtegningen skal foretages i henhold til stk. 3 i afsnit A-I/2 i STCW-koden.

7.   De i stk. 5 og 6 nævnte påtegninger:

a)

kan udstedes som særskilte dokumenter

b)

må kun udstedes af medlemsstaterne

c)

skal forsynes med et entydigt nummer; dog kan påtegninger, der attesterer udstedelse af et sønæringsbevis, gives samme nummer som sønæringsbeviset, forudsat at dette nummer er unikt, og

d)

udløber, når det påtegnede sønæringsbevis eller kvalifikationsbevis, som er udstedt til skibsførere og officerer i overensstemmelse med reglement V/1-1 og V/1-2 i bilaget til STCW-konventionen, udløber eller tilbagekaldes, inddrages eller ophæves af den medlemsstat eller det tredjeland, der har udstedt det, og under alle omstændigheder senest fem år efter udstedelsesdatoen.«

g)

Følgende stykker tilføjes:

»11.   Alle, der ansøger om bevis, skal forelægge fyldestgørende bevis for følgende:

a)

deres identitet

b)

at de mindst har den påkrævede alder for det pågældende sønæringsbevis eller kvalifikationsbevis som fastsat i reglementerne i bilag I

c)

at de opfylder kravene om sundhedsmæssig egnethed, der er angivet i afsnit A-I/9 i STCW-koden

d)

at de har den påkrævede fartstid til søs og har afsluttet anden påkrævet uddannelse i henhold til reglementerne i bilag I for det pågældende sønæringsbevis eller kvalifikationsbevis, og

e)

at de opfylder uddannelses- og kvalifikationskravene i henhold til reglementerne i bilag I for så vidt angår den stilling, den funktion og det niveau, der fremgår af sønæringsbevisets påtegning.

Dette stykke finder ikke anvendelse på anerkendelse af påtegninger i henhold til reglement I/10 i STCW-konventionen.

12.   Hver medlemsstat forpligter sig til:

a)

at føre register over alle sønæringsbeviser og kvalifikationsbeviser og påtegninger for skibsførere og officerer og, i påkommende tilfælde, menige, som er udstedt eller udløbet eller er blevet fornyet, inddraget, ophævet eller meldt bortkommet eller ødelagt, samt udstedte dispensationer

b)

at stille oplysninger om status for sønæringsbeviser, påtegninger og dispensationer til rådighed for andre medlemsstater eller andre parter i STCW-konventionen og virksomheder, der ønsker at verificere, at sønæringsbeviser og/eller beviser, som er udstedt til skibsførere og officerer i overensstemmelse med reglement V/1-1 og V/1-2 i bilag I, og som er blevet dem forelagt af søfarende, der ønsker anerkendelse i henhold til reglement I/10 i STCW-konventionen eller ønsker beskæftigelse på et skib, er ægte og gyldige.

13.   Fra den 1. januar 2017 skal de oplysninger, der stilles til rådighed i overensstemmelse med stk. 12, litra b), stilles til rådighed elektronisk.«

5)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 5a

Oplysninger til Kommissionen

Med henblik på statistisk analyse alene og udelukkende til brug for medlemsstaterne og Kommissionen i forbindelse med politikudformning stiller hver medlemsstat årligt de oplysninger til rådighed for Kommissionen som anført i bilag V til dette direktiv om sønæringsbeviser og om påtegninger, der attesterer anerkendelse af sønæringsbeviser. Til samme formål kan hver medlemsstat på frivilligt grundlag, stille kvalifikationsbeviser udstedt til menige i overensstemmelse med kapitel II, III og VII i bilaget til STCW-konventionen, til rådighed for Kommissionen.«

6)

Artikel 7 ændres som følger:

a)

Følgende stykke indsættes:

»1a.   En medlemsstat skal i forbindelse med skibe, som er indrømmet fordelene ved STCW-konventionens bestemmelser for kystfart, hvilket omfatter kystfart ud for en anden medlemsstats eller en anden STCW-konventionsparts kyst inden for grænserne af kystlinjen, i samarbejde med medlemsstaterne eller berørte parter specificere både detaljerne for de pågældende handelsområder og andre relevante bestemmelser.«

b)

Følgende stykker indsættes:

»3a.   Sønæringsbeviser til søfarende, som er udstedt af en medlemsstat eller en part i STCW-konventionen for kystfart inden for landets afgrænsede kyster, kan accepteres af andre medlemsstater for så vidt angår tjeneste inden for landets afgrænsede kyster, forudsat at medlemsstaterne eller de berørte parter i samarbejde udarbejder detaljerne for de pågældende handelsområder og andre relevante betingelser derfor.

3b.   Medlemsstater, der definerer kystfart, skal i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel:

a)

opfylde de principper for kystfart, der er angivet i afsnit A-I/3 i STCW-koden

b)

indarbejde grænserne for kystfart i de påtegninger, der udstedes i henhold til artikel 5.«

7)

Artikel 8, stk. 1, affattes således:

»1.   Medlemsstaterne træffer og håndhæver passende foranstaltninger for at forebygge svig og anden ulovlig adfærd i forbindelse med udstedte beviser og påtegninger og fastsætter sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.«

8)

Artikel 9 ændres som følger:

a)

Stk. 1 og 2 affattes således:

»1.   Medlemsstaterne fastsætter retningslinjer og procedurer for uvildig undersøgelse af enhver anmeldt inkompetence, handling, undladelse eller sikringsrisici, som kan udgøre en direkte trussel for sikkerhed for liv og ejendom til søs eller for havmiljøet, og som er forårsaget af indehavere af sønæringsbeviser og kvalifikationsbeviser eller påtegninger, der er udstedt af den pågældende medlemsstat i forbindelse med tjeneste forbundet med deres sønæringsbeviser og kvalifikationsbeviser, samt for tilbagekaldelse, inddragelse og ophævelse af sådanne sønæringsbeviser og kvalifikationsbeviser af ovennævnte grunde og for at forebygge svig.

2.   Medlemsstaterne træffer og håndhæver passende foranstaltninger for at forebygge svig og anden ulovlig adfærd i forbindelse med udstedte sønæringsbeviser og kvalifikationsbeviser og påtegninger.«

b)

Indledningen til stk. 3 affattes således:

3.   » Sanktioner eller disciplinære foranstaltninger skal fastsættes og håndhæves i følgende tilfælde:«.

9)

Artikel 10 ændres som følger:

a)

Stk. 1 ændres som følger:

i)

Litra a) affattes således:

»a)

Al uddannelse, bedømmelse af kvalifikationer, certificering, herunder udstedelse af medicinske certifikater, påtegning og fornyelse af gyldighed, som udføres af andre end regeringsorganer eller -myndigheder i henhold til deres bemyndigelse, skal løbende overvåges ved hjælp af et kvalitetsstyringssystem for at sikre, at definerede målsætninger, herunder læreres og bedømmeres kvalifikationer og erfaring, opfyldes i overensstemmelse med afsnit A-I/8 i STCW-koden.«

ii)

Litra b) affattes således:

»b)

I de tilfælde, hvor regeringsorganer eller -enheder udfører sådanne aktiviteter, skal der forefindes et kvalitetsstyringssystem, jf. afsnit A-I/8 i STCW-koden.«

iii)

Litra c) affattes således:

»c)

Uddannelsesmålsætningen og dertil svarende kvalitetskrav til kompetencer skal defineres klart og fastlægge det niveau af viden, forståelse og færdigheder, der i henhold til STCW-konventionen kræves ved de pågældende eksamener og bedømmelser.«

b)

I stk. 2 tilføjes følgende litra:

»d)

At alle gældende bestemmelser i STCW-konventionen og -koden, herunder ændringer, er omfattet af kvalitetsstyringssystemet. Medlemsstaterne kan også lade de andre gældende bestemmelser i dette direktiv være omfattet af dette system.«

c)

Stk. 3 affattes således:

»3.   En rapport om evalueringen, der udføres i henhold til stk. 2, meddeles af den pågældende medlemsstat til Kommissionen i overensstemmelse med det format, der er angivet i afsnit A-I/7 i STCW-koden, inden for seks måneder efter evalueringen.«

10)

Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

Helbredskrav

1.   Hver medlemsstat fastsætter de krav til sundhedsmæssig egnethed, som de søfarende skal opfylde, og procedurerne for udstedelse af en helbredsattest i overensstemmelse med denne artikel og afsnit A-I/9 i STCW-koden, og i påkommende tilfælde under hensyn til afsnit B-I/9 i STCW-koden.

2.   Hver medlemsstat sikrer, at de, der er ansvarlige for at vurdere de søfarendes sundhedsmæssige egnethed, er læger, der er anerkendt af denne medlemsstat til at gennemføre lægeundersøgelser af søfarende i overensstemmelse med afsnit A-I/9 i STCW-koden.

3.   Alle søfarende, der er indehavere af et sønæringsbevis eller kvalifikationsbevis, som er udstedt i henhold til konventionen, og som gør tjeneste til søs, skal også være i besiddelse af en gyldig helbredsattest, der er udstedt i overensstemmelse med denne artikel og afsnit A-I/9 i STCW-koden.

4.   Enhver, der ansøger om en helbredsattest, skal:

a)

være mindst 16 år

b)

fremlægge fyldestgørende dokumentation for sin identitet og

c)

opfylde de gældende standarder for sundhedsmæssig egnethed, der er fastsat af den pågældende medlemsstat.

5.   En helbredsattest skal være gyldig i en periode på højst to år, medmindre den søfarende er under 18 år, idet den maksimale gyldighedsperiode i så fald skal være et år.

6.   Hvis gyldighedsperioden for en helbredsattest udløber under en rejse, finder reglement I/9 i bilaget til STCW-konventionen anvendelse.

7.   I hastetilfælde kan en medlemsstat tillade, at en søfarende arbejder uden en gyldig helbredsattest. I sådanne tilfælde finder reglement I/9 i bilaget til STCW-konventionen anvendelse.«

11)

Artikel 12 ændres som følger:

a)

Overskriften affattes således:

»Fornyelse af sønæringsbeviser og kvalifikationsbeviser«.

b)

Følgende stykke indsættes:

»2a.   Enhver skibsfører og officer skal for fortsat at kunne gøre tjeneste om bord på tankskibe opfylde kravene i stk. 1 i denne artikel, og det kræves, at han med mindst fem års mellemrum dokumenterer, at han fortsat besidder den professionelle kompetence til at arbejde om bord på tankskibe i henhold til afsnit A-I/11, stk. 3, i STCW-koden.«

c)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Medlemsstaterne sammenligner de uddannelses- og kvalifikationskrav, som kræves for udstedelse af sønæringsbevis indtil den 1. januar 2017, med specifikationerne for de pågældende sønæringsbeviser i del A i STCW-koden og fastsætter, hvorvidt indehaverne af sådanne sønæringsbeviser skal gennemgå relevant genopfrisknings- og ajourføringsuddannelse eller underkastes bedømmelse.«

d)

Stk. 5 affattes således:

»5.   Med henblik på at opdatere skibsføreres, officerers og radiooperatørers viden sikrer hver medlemsstat, at teksten vedrørende de seneste ændringer i nationale og internationale forordninger om sikkerhed for liv til søs, sikring og beskyttelse af havmiljøet stilles til rådighed for skibe, der har ret til at føre dens flag, under overholdelse af artikel 14, stk. 3, litra b), og artikel 18.«

12)

Artikel 13, stk. 2, udgår.

13)

Artikel 14 ændres som følger:

a)

I stk. 1 tilføjes følgende litra:

»f)

at søfarende på et af dets skibe har modtaget genopfrisknings- og ajourføringsuddannelse som foreskrevet af STCW-konventionen

g)

at der på alle skibe opretholdes en effektiv mundtlig kommunikation i overensstemmelse med kapitel V, reglement 14, stk. 3 og 4, i SOLAS 74 som ændret.«

b)

Følgende stykke tilføjes:

»4.   Rederierne sikrer, at skibsførere, officerer og andet personale, som er tildelt specifikke opgaver og ansvar om bord på ro-ro-passagerskibe, har gennemført orienteringsuddannelsen for at opnå de kompetencer, der er relevante i forhold til den kapacitet, der skal udfyldes, og de ansvarsområder og opgaver, der skal varetages, idet der tages hensyn til vejledningen i afsnit B-I/14 i STCW-koden.«

14)

Artikel 15 affattes således:

»Artikel 15

Egnethed til tjeneste

1.   For at forebygge træthed skal medlemsstaterne:

a)

fastsætte og håndhæve hvileperioder for vagtpersonale og for personale, hvis arbejde omfatter opgaver i forbindelse med sikkerhed, sikring og forebyggelse af forurening i overensstemmelse med stk. 3-13, og

b)

kræve, at vagterne arrangeres således, at vagtpersonalets effektivitet ikke hæmmes af træthed, samt at arbejdsopgaverne organiseres på en sådan måde, at den første vagt ved rejsens påbegyndelse og de følgende vagtafløsere er tilstrækkeligt udhvilede og i enhver henseende arbejdsdygtige.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at der træffes de nødvendige foranstaltninger for at forebygge stof- og alkoholmisbrug i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.

3.   Medlemsstaterne tager højde for den fare, som trætte søfarende udgør, især de søfarende, hvis arbejde omfatter opgaver i forbindelse med sikring og sikker drift af skibet.

4.   Enhver person, der pålægges at arbejde som vagthavende navigatør eller som menig på vagtholdet, eller en person, hvis arbejde omfatter opgaver i forbindelse med sikkerhed, forebyggelse af forurening og sikringsopgaver, skal have en hvileperiode på mindst:

a)

ti timer over en 24-timersperiode og

b)

77 timer over en syvdages periode.

5.   Hviletiden kan opdeles i højst to perioder, hvoraf en skal være på mindst seks timer, og tidsrummet mellem på hinanden følgende hvileperioder må ikke overskride 14 timer.

6.   De i stk. 4 og 5 nævnte krav til hvileperioder skal ikke nødvendigvis overholdes i en nødsituation eller under andre driftsforhold af ekstraordinær karakter. Mønstrings-, brand- og bådøvelser og øvelser, som er foreskrevet af nationale love og forskrifter og ved internationale aftaler, gennemføres således, at de griber mindst mulig ind i hvileperioderne og ikke medfører træthed.

7.   Medlemsstater skal kræve, at vagtplaner opsættes således, at der er let adgang til dem. Vagtplanerne skal udfærdiges i et standardformat på det eller de sprog, der er skibets arbejdssprog, og på engelsk.

8.   Når en søfarende har tilkaldevagt, som f.eks. når maskinrummet er ubemandet, skal den søfarende have en tilstrækkelig kompenserende hvileperiode, hvis den normale hvileperiode afbrydes ved tilkaldelse til arbejde.

9.   Medlemsstater skal kræve, at der føres daglige optegnelser over de søfarendes daglige hvileperioder. Disse skal udarbejdes i et standardformat på det eller de sprog, der er skibets arbejdssprog, og på engelsk, for at gøre det muligt at kontrollere, om denne artikel overholdes. Søfarende skal modtage en kopi af de optegnelser, der vedrører dem, og den skal påtegnes af skibsføreren eller en person, som skibsføreren har bemyndiget hertil, og af de søfarende.

10.   Uanset bestemmelserne i stk. 3-9 har skibsføreren på et skib ret til at kræve, at en søfarende arbejder det antal timer, som er nødvendigt for skibets, ombordværendes eller lastens umiddelbare sikkerhed eller for at bistå andre skibe eller personer i havsnød. I overensstemmelse hermed kan skibsføreren se bort fra arbejds- eller hviletid og kræve, at en søfarende arbejder det antal timer, som er nødvendigt, indtil den normale situation er genoprettet. Så snart som muligt efter, at den normale situation er genoprettet, sørger skibsføreren for, at søfarende, som har udført arbejde i en planlagt hvileperiode, får en tilstrækkelig hvileperiode.

11.   Forudsat at der tages behørigt hensyn til de generelle principper om beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed og i overensstemmelse med direktiv 1999/63/EF, kan medlemsstaterne, i medfør af nationale love eller bestemmelser eller en procedure for den kompetente myndighed, godkende eller registrere kollektive overenskomster, der tillader undtagelser fra de grænser, der er omhandlet i denne artikels stk. 4, litra b), og stk. 5, forudsat at hvileperioden er mindst 70 timer over en syvdagesperiode og under overholdelse af de begrænsninger, der er fastsat i denne artikels stk. 12 og 13. Sådanne undtagelser følger så vidt muligt de givne normer, men der kan tages hensyn til hyppigere eller længere fridagsperioder eller sikring af kompenserende fridage for vagtpersonale og søfarende, som arbejder på skibe på korte rejser. Undtagelser tager i videst mulig udstrækning hensyn til vejledningen angående forebyggelse af træthed som fastsat i afsnit B-VIII/1 i STCW-koden. Undtagelser fra minimumshvileperioderne i denne artikels stk. 4, litra a), tillades ikke.

12.   De i stk. 11 omhandlede undtagelser angående de i stk. 4, litra b), fastsatte ugentlige hvileperioder må ikke gives for mere end to på hinanden følgende uger. Tidsrummet mellem to på hinanden følgende hvileperioder om bord skal være mindst det dobbelte af varigheden for undtagelsen.

13.   Inden for rammerne af de i stk. 11 anførte eventuelle undtagelser fra stk. 5 kan den i stk. 4, litra a), anførte minimumshviletid i en vilkårlig periode på 24 timer højst opdeles i tre hvileperioder, hvoraf den ene skal være på mindst seks timer, og ingen af de to perioder må være mindre end en time. Tidsrummet mellem to på hinanden følgende hvileperioder må ikke overstige 14 timer. Undtagelserne må ikke vare længere end to 24-timersperioder i en given syvdagesperiode.

14.   Medlemsstaterne fastsætter for at forhindre alkoholmisbrug en promillegrænse på højst 0,05 % eller for alkohol i udåndingsluften på 0,25 mg/l eller en mængde af alkohol, der medfører denne alkoholkoncentration, for skibsførere, officerer og andre søfarende, mens de udfører de udpegede opgaver i forbindelse med sikkerhed, sikring og havmiljø.«

15)

Artikel 17, stk. 1, litra c), affattes således:

»c)

udsteder de i artikel 5 omhandlede beviser«.

16)

Artikel 19 ændres som følger:

a)

Overskriften affattes således:

»Anerkendelse af sønæringsbeviser og kvalifikationsbeviser«.

b)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Søfarende, der ikke er i besiddelse af sønæringsbeviser, som er udstedt af medlemsstaterne, og/eller kvalifikationsbeviser, som er udstedt af medlemsstaterne til skibsførere og officerer i overensstemmelse med reglement V/1-1 og V/1-2 i STCW-konventionen, kan opnå ret til at gøre tjeneste på skibe, som fører en medlemsstats flag, hvis der er truffet afgørelse om anerkendelse af deres sønæringsbeviser og kvalifikationsbeviser under anvendelse af de procedurer, der er fastsat i denne artikels stk. 2-6.«

c)

Stk. 2, første afsnit, affattes således:

»2.   En medlemsstat, som har til hensigt ved påtegning at anerkende sønæringsbeviser og/eller kvalifikationsbeviser som omhandlet i stk. 1, der er udstedt af et tredjeland til en skibsfører, officer eller radiooperatør med henblik på tjeneste på skibe, der fører dens flag, indsender en begrundet anmodning om anerkendelse af det pågældende tredjeland til Kommissionen.«

d)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Kommissionen træffer afgørelse om anerkendelse af et tredjeland. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 28, stk. 2, inden for 18 måneder at regne fra datoen for anmodning om anerkendelse. Den medlemsstat, der har indsendt anmodningen, kan ensidigt beslutte at anerkende et tredjeland, indtil der er truffet en afgørelse i henhold til denne artikel.«

17)

Artikel 20, stk. 6, affattes således:

»6.   Afgørelsen om inddragelse af anerkendelsen træffes af Kommissionen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 28, stk. 2. De pågældende medlemsstater træffer passende foranstaltninger til at gennemføre afgørelsen.«

18)

Artikel 22, stk. 1, affattes således:

»1.   Uanset hvilket flag de fører, skal skibe, der ligger i en medlemsstats havn, bortset fra de skibskategorier, der er undtaget ved artikel 2, underkastes havnestatskontrol af denne medlemsstats behørigt autoriserede embedsmænd for at undersøge, om alle søfarende, som gør tjeneste om bord, og som skal være i besiddelse af et sønæringsbevis og/eller et kvalifikationsbevis og/eller dokumentation i henhold til STCW-konventionen, faktisk er indehavere af et sådant sønæringsbevis eller en gyldig dispensation og/eller et kvalifikationsbevis og/eller dokumentation.«

19)

Artikel 23, stk. 1, litra a), affattes således:

»a)

Det kontrolleres, at alle søfarende, som gør tjeneste om bord, og som skal være i besiddelse af et sønæringsbevis og/eller et kvalifikationsbevis i henhold til STCW-konventionen, faktisk er indehavere af et sådant sønæringsbevis eller en gyldig dispensation og/eller et kvalifikationsbevis eller kan forelægge dokumentation for, at en ansøgning om en påtegning, der attesterer anerkendelse af et sønæringsbevis, er blevet indsendt til flagstatens myndigheder.«

20)

Artikel 23, stk. 2, ændres således:

a)

Indledningen affattes således:

»2.   Vurderingen i henhold til del A i STCW-koden af, om de til skibet hørende søfarende er egnede til at opretholde de vagttjeneste- og sikringsnormer, der er foreskrevet ved STCW-konventionen, foretages, hvis der er åbenbare grunde til at antage, at sådanne normer ikke overholdes som følge af, at en eller flere af følgende begivenheder er indtruffet:«.

b)

Litra d) affattes således:

»d)

Skibet er på anden måde blevet håndteret på en sådan måde, at der har været fare for personer, ejendom eller miljøet, eller på en sådan måde at der er opstået sikringsrisici.«

21)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 25a

Oplysninger til statistiske formål

1.   Medlemsstaterne meddeler de oplysninger, der er anført i bilag V, til Kommissionen, men alene til statistiske formål. Sådanne oplysninger må ikke bruges til administrative eller retlige formål eller kontrolformål og er udelukkende til brug for medlemsstaterne og Kommissionen i forbindelse med politikudformningen.

2.   Disse oplysninger stilles til rådighed for Kommissionen af medlemsstaterne på årsbasis og i elektronisk format og skal omfatte oplysninger, der er registreret indtil den 31. december i det foregående år. Medlemsstaterne bevarer alle ejendomsrettigheder til oplysningerne i deres rådataformat. Behandlede statistikker, der er udarbejdet på grundlag af sådanne oplysninger, offentliggøres i overensstemmelse med bestemmelserne om gennemsigtighed og beskyttelse af oplysninger, der er fastsat i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1406/2002.

3.   For at sikre beskyttelsen af personoplysninger anonymiserer medlemsstaterne alle personoplysninger, jf. bilag V, før de sendes til Kommissionen, ved brug af software, der er leveret eller accepteret af Kommissionen. Kommissionen anvender kun disse anonymiserede oplysninger.

4.   Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at foranstaltninger til indsamling, forelæggelse, lagring, analyse og formidling af sådanne oplysninger udformes på en sådan måde, at det er muligt at foretage en statistisk analyse.

Kommissionen vedtager med henblik på første afsnit detaljerede foranstaltninger vedrørende de tekniske krav, der er nødvendige for at sikre en passende forvaltning af de statistiske oplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 28, stk. 2.«

22)

Artikel 27 affattes således:

»Artikel 27

Ændring

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a om ændring af bilag V til dette direktiv for så vidt angår specifikt og relevant indhold og detaljer vedrørende de oplysninger, der skal indberettes af medlemsstaterne, forudsat at sådanne retsakter er begrænset til at tage hensyn til ændringerne i STCW-konventionen og -koden og overholder forholdsreglerne om databeskyttelse. Sådanne delegerede retsakter må ikke ændre bestemmelserne om anonymisering af oplysninger, jf. artikel 25a, stk. 3.«

23)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 27a

Udøvelse af delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 27, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 3. januar 2013. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest den 4. april 2017. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 27 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt, der vedtaget i henhold til artikel 27, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«

24)

Artikel 28 affattes således:

»Artikel 28

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe (USS), der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 (12). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (13).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

25)

Artikel 29 affattes således:

»Artikel 29

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale bestemmelser i henhold til artikel 3, 5, 7, 9 til 15, 17, 18, 19, 22, 23 og 24 og bilag I, og skal træffe alle de nødvendige foranstaltninger for anvendelse af disse sanktioner. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.«

26)

Artikel 30 affattes således:

»Artikel 30

Overgangsbestemmelser

For søfarende, som har påbegyndt godkendt fartstid til søs og et godkendt undervisnings- og uddannelsesprogram eller et godkendt uddannelseskursus før den 1. juli 2013, kan medlemsstaterne fortsat udstede, anerkende og påtegne sønæringsbeviser indtil den 1. januar 2017 i overensstemmelse med kravene i dette direktiv på samme måde som før den 3. januar 2013.

Indtil den 1. januar 2017 kan medlemsstaterne fortsat forlænge og forny sønæringsbeviser og påtegninger i overensstemmelse med kravene i dette direktiv på samme måde som før den 3. januar 2013.«

27)

Artikel 33 udgår.

28)

Dette nummer vedrører ikke den danske udgave.

29)

I bilagene foretages følgende ændringer:

a)

Bilag I til direktiv 2008/106/EF erstattes med bilag I til nærværende direktiv.

b)

Bilag II til direktiv 2008/106/EF ændres som angivet i bilag II til nærværende direktiv.

c)

Teksten i bilag III til nærværende direktiv indsættes som bilag V til direktiv 2008/106/EF.

Artikel 2

Gennemførelse

1.   Med forbehold af artikel 30 i direktiv 2008/106/EF, som ændret ved artikel 1, nr. 26), i nærværende direktiv sætter medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 4. juli 2014 og for så vidt angår nærværende direktivs artikel 1, nr. 5), senest den 4. januar 2015. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser.

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 21. november 2012.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

A. D. MAVROYIANNIS

Formand


(1)  EUT C 43 af 15.2.2012, s. 69.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 23.10.2012 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 13.11.2012.

(3)  EFT L 319 af 12.12.1994, s. 28.

(4)  EUT L 323 af 3.12.2008, s. 33.

(5)  EUT C 155 af 8.7.2009, s. 1.

(6)  Rådets direktiv 1999/63/EF af 21. juni 1999 om gennemførelse af den aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende, som er indgået mellem European Community Shipowners' Association (ECSA) og Federation of Transport Workers' Unions in the European Union (FST) — Bilag: Europæisk aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende (EFT L 167 af 2.7.1999, s. 33).

(7)  Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowner's Associations (ECSA) og European Transport Workers' Federation (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006 (EUT L 124 af 20.5.2009, s. 30).

(8)  EFT L 208 af 5.8.2002, s. 1.

(9)  EFT L 324 af 29.11.2002, s. 1.

(10)  EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.

(11)  EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

(12)  EFT L 324 af 29.11.2002, s. 1.

(13)  EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13


BILAG I

»BILAG I

UDDANNELSESKRAV I STCW-KONVENTIONEN, JF. ARTIKEL 3

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

1.

De reglementer, der henvises til i dette bilag, suppleres af de obligatoriske bestemmelser i del A i STCW-koden, med undtagelse af kapitel VIII, reglement VIII/2.

Enhver henvisning til et krav i et reglement er også henvisning til det tilsvarende afsnit i del A i STCW-koden.

2.

Del A i STCW-koden indeholder uddannelses- og kvalifikationskrav, som skal opfyldes af personer, der ansøger om udstedelse og fornyelse af sønæringsbeviser i henhold til STCW-konventionens bestemmelser. For at klargøre forbindelsen mellem bestemmelserne for udstedelse af alternative beviser i kapitel VII og bestemmelserne for udstedelse af beviser i kapitel II, III og IV grupperes de færdigheder, der angives i uddannelses- og kvalifikationskravene, i følgende syv funktioner:

1)

Navigation

2)

Lastbehandling og stuvning

3)

Kontrol af skibsoperationen og af ombordværendes sikkerhed

4)

Driftsovervågning og kontrol af maskineri

5)

Driftsovervågning og kontrol af elektriske og elektroniske systemer

6)

Vedligeholdelse og reparation

7)

Radiokommunikation

på følgende ansvarsniveau:

1)

Lederniveau

2)

Operatørniveau

3)

Assistentniveau.

Funktioner og ansvarsniveau angives ved undertitel i oversigterne over uddannelses- og kvalifikationskrav i kapitel II, III og IV i STCW-kodens del A.

KAPITEL II

SKIBSFØRER — DÆKKET

Reglement II/1

Obligatoriske minimumskrav for erhvervelse af bevis som vagthavende navigatør på skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover

1.

Enhver vagthavende navigatør i et søgående skib med en bruttotonnage på 500 eller derover skal være i besiddelse af et sønæringsbevis.

2.

Alle, der ansøger om bevis, skal

2.1.

være mindst 18 år

2.2.

have mindst 12 måneders godkendt fartstid til søs som del af et godkendt uddannelsesprogram, som omfatter uddannelse om bord i henhold til kravene i afsnit A-II/1 i STCW-koden, og som er dokumenteret i en godkendt uddannelsesbog, eller have mindst 36 måneders godkendt fartstid til søs

2.3.

under den påkrævede fartstid til søs have forrettet mindst seks måneders vagttjeneste på broen under opsyn af skibsføreren eller en kvalificeret officer

2.4.

opfylde de gældende krav i reglementerne i kapitel IV for udførelse af foreskrevet radiotjeneste i henhold til radioreglementet

2.5.

have afsluttet godkendt uddannelse og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-II/1 i STCW-koden og

2.6.

opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-VI/1, stk. 2, afsnit A-VI/2, stk. 1-4, i afsnit A-VI/3, stk. 1-4 og afsnit A-VI/4, stk. 1-3 i STCW-koden.

Reglement II/2

Obligatoriske minimumskrav for erhvervelse af bevis som skibsfører og overstyrmand på skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover

Skibsfører og overstyrmand i skibe med en bruttotonnage på 3000 eller derover

1.

Enhver skibsfører og overstyrmand i et søgående skib med en bruttotonnage på 3 000 eller derover skal være i besiddelse af et sønæringsbevis.

2.

Alle, der ansøger om bevis, skal

2.1.

opfylde kravene for erhvervelse af bevis som vagthavende navigatør i skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover og have følgende godkendte fartstid til søs i den egenskab:

2.1.1.

for erhvervelse af bevis som overstyrmand i mindst 12 måneder og

2.1.2.

for erhvervelse af bevis som skibsfører i mindst 36 måneder, dog således, at dette tidsrum kan nedsættes til ikke under 24 måneder, hvis mindst 12 måneder af fartstiden er erhvervet som overstyrmand, og

2.2.

have fuldendt godkendt uddannelse og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-II/2 i STCW-koden for skibsførere og overstyrmænd i skibe med en bruttotonnage på 3 000 eller derover.

Skibsfører og overstyrmand i skibe med en bruttotonnage mellem 500 og 3000

3.

Enhver skibsfører og overstyrmand i et søgående skib med en bruttotonnage mellem 500 og 3 000 skal være i besiddelse af et sønæringsbevis.

4.

Alle, der ansøger om bevis, skal

4.1.

for erhvervelse af bevis som overstyrmand, opfylde kravene som vagthavende navigatør i skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover

4.2.

for erhvervelse af bevis som skibsfører opfylde kravene som vagthavende navigatør i skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover og have godkendt fartstid til søs på mindst 36 måneder i den egenskab, dog således, at dette tidsrum kan nedsættes til ikke under 24 måneder, hvis mindst 12 måneder af fartstiden er erhvervet som overstyrmand, og

4.3.

have afsluttet godkendt uddannelse og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-II/2 i STCW-koden for skibsførere og overstyrmænd i skibe med en bruttotonnage mellem 500 og 3 000.

Reglement II/3

Obligatoriske minimumskrav for erhvervelse af bevis som vagthavende navigatør og som fører af skibe med en bruttotonnage under 500

Skibe, der ikke sejler i kystfart

1.

Enhver vagthavende navigatør, der gør tjeneste i et søgående skib med en bruttotonnage under 500, som ikke sejler i kystfart, skal være i besiddelse af et sønæringsbevis for skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover.

2.

Enhver skibsfører, der gør tjeneste i et søgående skib med en bruttotonnage under 500, som ikke sejler i kystfart, skal være i besiddelse af sønæringsbevis for tjeneste som skibsfører på skibe med en bruttotonnage mellem 500 og 3 000.

Skibe, der sejler i kystfart

Vagthavende navigatør

3.

Enhver vagthavende navigatør i et søgående skib med en bruttotonnage under 500, der sejler i kystfart, skal være i besiddelse af et sønæringsbevis.

4.

Enhver, der ansøger om bevis som vagthavende navigatør i et søgående skib med en bruttotonnage under 500, der sejler i kystfart, skal

4.1.

være mindst 18 år

4.2.

have fuldført

4.2.1.

særlig uddannelse, herunder en passende fartstid til søs efter medlemsstatens krav, eller

4.2.2.

godkendt dækstjeneste til søs i mindst 36 måneder

4.3.

opfylde de gældende bestemmelser i reglementerne i kapitel IV med henblik på udførelse af radiotjeneste i henhold til radioreglementet

4.4.

have afsluttet godkendt uddannelse og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-II/3 i STCW-koden for vagthavende navigatører på skibe med en bruttotonnage under 500, der sejler i kystfart, og

4.5.

opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-VI/1, stk. 2, afsnit A-VI/2, stk. 1-4, i afsnit A-VI/3, stk. 1-4 og afsnit A-VI/4, stk. 1-3 i STCW-koden.

Skibsfører

5.

Enhver skibsfører, der gør tjeneste i et søgående skib med en bruttotonnage under 500, der sejler i kystfart, skal være i besiddelse af et sønæringsbevis.

6.

Enhver, der ansøger om bevis som skibsfører i et søgående skib med en bruttotonnage under 500, der sejler i kystfart, skal

6.1.

være mindst 20 år

6.2.

have godkendt fartstid til søs på mindst 12 måneder som vagthavende navigatør

6.3.

have afsluttet godkendt uddannelse og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-II/3 i STCW-koden for førere af skibe med en bruttotonnage under 500, der sejler i kystfart, og

6.4.

opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-VI/1, stk. 2, afsnit A-VI/2, stk. 1-4, i afsnit A-VI/3, stk. 1-4 og afsnit A-VI/4, stk. 1-3 i STCW-koden.

Dispensationer

7.

Myndighederne kan, såfremt de skønner, at et skibs størrelse og forholdene på dets rejse er således, at anvendelsen af alle kravene i dette reglement og i afsnit A-II/3 i STCW-koden ville være urimelig eller praktisk uigennemførlig, i tilsvarende omfang fritage føreren og vagthavende navigatør i et sådant skib eller klasse af skibe fra at opfylde visse af kravene under hensyntagen til sikkerheden for alle skibe, der sejler i samme farvand.

Reglement II/4

Obligatoriske minimumskrav for erhvervelse af bevis som menig, der indgår i brovagten

1.

Enhver menig, der indgår i brovagten på et søgående skib med en bruttotonnage på 500 eller derover, og som ikke er under uddannelse, eller hvis pligter under brovagten er af ufaglært art, skal være i besiddelse af et behørigt bevis.

2.

Alle, der ansøger om bevis, skal

2.1.

være mindst 16 år

2.2.

have fuldført

2.2.1.

godkendt fartstid til søs med mindst seks måneders uddannelse og erfaring, eller

2.2.2.

særlig uddannelse, enten før første udmønstring eller om bord i et skib, herunder tjeneste på mindst to måneder i et søgående skib og

2.3.

opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-II/4 i STCW-koden.

3.

Den ved punkt 2.2.1 og 2.2.2 krævede fartstid til søs, uddannelse og erfaring skal erhverves under udførelse af hverv i tilknytning til brovagten og skal udføres under direkte opsyn af skibsføreren, den vagthavende navigatør eller en kvalificeret menig.

Reglement II/5

Obligatoriske minimumskrav for erhvervelse af bevis som menig, som fungerer som befaren søfarende i dækstjeneste

1.

Enhver befaren søfarende i dækstjeneste, der gør tjeneste på et søgående skib med en bruttotonnage på 500 eller derover, skal være i besiddelse af behørigt bevis.

2.

Alle, der ansøger om bevis, skal

2.1.

være mindst 18 år

2.2.

opfylde kravene for erhvervelse af bevis som menig, der indgår i brovagten

2.3.

være kvalificeret til at fungere som menig, der indgår i brovagten, og samtidig have fuldført godkendt dækstjeneste i søgående skibe i

2.3.1.

mindst 18 måneder eller

2.3.2.

mindst 12 måneder og have afsluttet godkendt uddannelse, og

2.4.

opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-II/5 i STCW-koden.

3.

Hvad angår beviser, der er udstedt før den 1. januar 2012, skal alle medlemsstater sammenligne de uddannelses- og kvalifikationskrav, som kræves for befarne sømænd, med specifikationerne, der angives for det i afsnit A-II/5 i STCW-koden anførte bevis, og fastsætter, hvorvidt dette personale skal ajourføre deres kvalifikationer.

4.

Indtil den 1. januar 2017 kan en medlemsstat, der er part i International Labour Organisation Certification of Able Seamen Convention 1946 (nr. 74), fortsat forlænge og forny beviser og påtegninger i henhold til bestemmelserne i nævnte konvention.

5.

En søfarende kan af medlemsstaten anses for at have opfyldt kravene i dette reglement, hvis han har gjort tjeneste i en relevant stilling i mindst 12 måneder inden for de sidste 60 måneder forud for ikrafttrædelsen af dette direktiv.

KAPITEL III

MASKINAFDELING

Reglement III/1

Obligatoriske minimumskrav for erhvervelse af bevis som vagthavende maskinmester i et bemandet maskinrum eller som tilsynshavende maskinofficer i et periodisk ubemandet maskinrum

1.

Enhver vagthavende maskinmester i et bemandet maskinrum eller den tilsynshavende maskinmester i et periodisk ubemandet maskinrum i et søgående skib, hvor hovedmaskineriets fremdrivningseffekt er 750 kW eller derover, skal være i besiddelse af et sønæringsbevis.

2.

Alle, der ansøger om bevis, skal

2.1.

være mindst 18 år

2.2.

have afsluttet kombineret værkstedsuddannelse og godkendt fartstid til søs på mindst 12 måneder som del af et godkendt uddannelsesprogram, som omfatter uddannelse om bord, der opfylder kravene i afsnit A-III/1 i STCW-koden, og som er dokumenteret i en godkendt uddannelsesbog, eller skal på anden måde have fuldført kombineret værkstedsuddannelse og godkendt fartstid til søs på mindst 36 måneder, hvoraf mindst de 30 måneder skal være fartstid til søs i maskinafdelingen

2.3.

under den påkrævede fartstid til søs have udført vagtopgaver i maskinrummet under tilsyn af den øverste maskinmester eller en kvalificeret maskinmester i en periode på mindst seks måneder

2.4.

have afsluttet godkendt uddannelse og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-III/1 i STCW-koden og

2.5.

opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-VI/1, stk. 2, afsnit A-VI/2, stk. 1-4, i afsnit A-VI/3, stk. 1-4 og afsnit A-VI/4, stk. 1-3, i STCW-koden.

Reglement III/2

Obligatoriske minimumskrav for erhvervelse af bevis som maskinmester og første maskinmester i skibe, hvor hovedmaskineriets fremdrivningseffekt er på 3 000 kW eller derover

1.

Enhver maskinmester og første maskinmester i et søgående skib, hvor hovedmaskineriets fremdrivningseffekt er på 3 000 kW eller derover, skal være i besiddelse af sønæringsbevis.

2.

Alle, der ansøger om bevis, skal

2.1.

opfylde kravene for erhvervelse af bevis som vagthavende maskinmester i søgående skibe, hvor hovedmaskineriets fremdrivningseffekt er på 750 kW eller derover, og have gennemført godkendt fartstid til søs i den egenskab:

2.1.1.

for erhvervelse af bevis som første maskinmester have gennemført mindst 12 måneder som kvalificeret maskinmester og

2.1.2.

for erhvervelse af bevis som maskinmester i mindst 36 måneder, dog således, at dette tidsrum kan nedsættes til mindst 24 måneder, hvis mindst 12 måneder af fartstiden til søs er erhvervet som første maskinmester, og

2.2.

have afsluttet godkendt uddannelse og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-III/2 i STCW-koden.

Reglement III/3

Obligatoriske minimumskrav for erhvervelse af bevis som maskinmester og første maskinmester i skibe, hvor hovedmaskineriets fremdrivningseffekt er mellem 750 kW og 3 000 kW

1.

Enhver maskinmester og første maskinmester i et søgående skib, hvor hovedmaskineriets fremdrivningseffekt er på mellem 750 kW og 3 000 kW, skal være i besiddelse af et sønæringsbevis.

2.

Alle, der ansøger om bevis, skal

2.1.

opfylde kravene for erhvervelse af bevis som vagthavende maskinmester, og

2.1.1.

for erhvervelse af bevis som første maskinmester have mindst 12 måneders godkendt fartstid til søs som maskinassistent eller maskinmester og

2.1.2.

for erhvervelse af bevis som maskinmester have mindst 24 måneders godkendt fartstid til søs, heraf mindst 12 måneder efter at have opfyldt betingelserne for at erhverve bevis som første maskinmester, og

2.2.

have afsluttet godkendt uddannelse og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-III/3 i STCW-koden.

3.

Enhver maskinmester, der er kvalificeret til at fungere som anden maskinmester i skibe, hvor hovedmaskineriets fremdrivningseffekt er på 3 000 kW eller derover, kan tjene som maskinmester i skibe, hvor hovedmaskineriets fremdrivningseffekt er på under 3 000 kW, hvis bevis er påtegnet.

Reglement III/4

Obligatoriske minimumskrav for erhvervelse af bevis som menige, der indgår i maskinvagten i et bemandet maskinrum, eller som pålægges at udføre hverv i et periodisk ubemandet maskinrum

1.

Enhver menig, der indgår i maskinvagten, eller som pålægges at udføre hverv i et periodisk ubemandet maskinrum på et søgående skib, hvor hovedmaskineriets fremdrivningseffekt er 750 kW eller derover, undtagen menige under uddannelse og menige, hvis pligter er af ufaglært art, skal være i besiddelse af behørigt bevis til at udføre disse hverv.

2.

Alle, der ansøger om bevis, skal

2.1.

være mindst 16 år

2.2.

have fuldført

2.2.1.

godkendt fartstid til søs med mindst seks måneders uddannelse og erfaring, eller

2.2.2.

særlig uddannelse, enten før første udmønstring eller om bord i et skib, herunder tjeneste på mindst to måneder i et søgående skib, og

2.3.

opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-III/4 i STCW-koden.

3.

Den ved punkt 2.2.1 og 2.2.2 krævede fartstid til søs, uddannelse og erfaring skal erhverves under udførelse af hverv i tilknytning til maskinvagten, og skal udføres under direkte opsyn af en kvalificeret maskinmester eller en kvalificeret menig.

Reglement III/5

Obligatoriske minimumskrav for erhvervelse af bevis som menige, der fungerer som befarne søfarende i maskintjeneste i et bemandet maskinrum, eller som pålægges at udføre hverv i et periodisk ubemandet maskinrum

1.

Enhver befarende søfarende i maskintjeneste, der gør tjeneste på et søgående skib, hvor hovedmaskineriets fremdrivningseffekt er 750 kW eller derover, skal være i besiddelse af behørigt bevis.

2.

Alle, der ansøger om bevis, skal

2.1.

være mindst 18 år

2.2.

overholde kravene for erhvervelse af bevis som menig, der indgår i maskinvagten i et bemandet maskinrum, eller som pålægges at udføre hverv i et periodisk ubemandet maskinrum

2.3.

være kvalificeret til at fungere som menig, der indgår i maskinvagten, og samtidig have fuldført godkendt dækstjeneste i søgående skibe i:

2.3.1.

mindst 12 måneder eller

2.3.2.

mindst 6 måneder og have afsluttet godkendt uddannelse og

2.4.

opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-III/5 i STCW-koden.

3.

Hvad angår beviser, der er udstedt før den 1. januar 2012, skal alle medlemsstater sammenligne de uddannelses- og kvalifikationskrav, som kræves for menige i maskinrummet, med specifikationerne, der angives for det i afsnit A-II/5 i STCW-koden anførte bevis, og fastsætter, hvorvidt dette personale skal ajourføre deres kvalifikationer.

4.

En søfarende kan af medlemsstaten anses for at have opfyldt kravene i dette reglement, hvis han har gjort tjeneste i en relevant stilling i maskinrummet i mindst 12 måneder inden for de sidste 60 måneder forud for ikrafttrædelsen af dette direktiv.

Reglement III/6

Obligatoriske minimumskrav for erhvervelse af bevis som elektroteknisk officer

1.

Enhver elektroteknisk officer, der gør tjeneste i et søgående skib, hvor hovedmaskineriets fremdrivningseffekt er 750 kW eller derover, skal være i besiddelse af et sønæringsbevis.

2.

Alle, der ansøger om bevis, skal

2.1.

være mindst 18 år

2.2.

have afsluttet mindst 12 måneders kombineret værkstedsuddannelse og godkendt fartstid til søs, hvoraf mindst seks måneder skal være fartstid til søs som del af et godkendt uddannelsesprogram, som opfylder kravene i afsnit A-III/6 i STCW-koden, og som er dokumenteret i en godkendt uddannelsesbog, eller mindst 36 måneders kombineret værkstedsuddannelse og godkendt fartstid til søs, hvoraf mindst 30 måneder skal være fartstid til søs i maskinrummet

2.3.

have afsluttet godkendt uddannelse og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-III/6 i STCW-koden og

2.4.

opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-VI/1, stk. 2, afsnit A-VI/2, stk. 1-4, afsnit A-VI/3, stk. 1-4 og afsnit A-VI/4, stk. 1-3, i STCW-koden.

3.

Hvad angår beviser, der er udstedt før den 1. januar 2012, skal alle medlemsstater sammenligne de uddannelses- og kvalifikationskrav, som kræves for elektrotekniske officerer, med specifikationerne, der angives for det i afsnit A-II/6 i STCW-koden anførte bevis, og skal derefter fastsætte, hvorvidt dette personale skal ajourføre deres kvalifikationer.

4.

En søfarende kan af medlemsstaten anses for at have opfyldt kravene i dette reglement, hvis han har gjort tjeneste i en relevant stilling om bord på et skib i en periode på mindst 12 måneder inden for de sidste 60 måneder forud for ikrafttrædelsen af dette direktiv, og opfylder de kvalifikationskrav, der er angivet i afsnit A-III/6 i STCW-koden.

5.

Uanset ovenstående krav i artikel 1-4 kan en passende kvalificeret person af medlemsstaten anses for at være i stand til at udføre bestemte funktioner i afsnit A-III/6.

Reglement III/7

Obligatoriske minimumskrav for erhvervelse af bevis som elektroteknisk menig

1.

Enhver elektroteknisk menig, der gør tjeneste i et søgående skib, hvor hovedmaskineriets fremdriftseffekt er 750 kW eller derover, skal være i besiddelse af behørigt bevis.

2.

Alle, der ansøger om bevis, skal

2.1.

være mindst 18 år

2.2.

have afsluttet godkendt fartstid til søs med mindst 12 måneders uddannelse og erfaring, eller

2.3.

have afsluttet godkendt uddannelse, herunder en godkendt fartstid til søs på mindst 6 måneder, eller

2.4.

have kvalifikationer, der opfylder de tekniske kvalifikationer i tabel A-III/7 i STCW-koden og en godkendt fartstid til søs på mindst tre måneder, og

2.5.

opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-III/7 i STCW-koden.

3.

Hvad angår beviser, der er udstedt før d. 1. januar 2012, skal alle medlemsstater sammenligne de uddannelses- og kvalifikationskrav, som kræves for elektrotekniske menige, med specifikationerne, der angives for det i afsnit A-II/7 i STCW-koden anførte bevis, og skal derefter fastsætte, hvorvidt dette personale skal ajourføre deres kvalifikationer.

4.

En søfarende kan af medlemsstaten anses for at have opfyldt kravene i dette reglement, hvis han har gjort tjeneste i en relevant stilling om bord på et skib i en periode på mindst 12 måneder inden for de sidste 60 måneder forud for ikrafttrædelsen af dette direktiv, og opfylder de kvalifikationskrav, der er angivet i afsnit A-III/7 i STCW-koden.

5.

Uanset ovenstående krav i artikel 1-4 kan en passende kvalificeret person af medlemsstaten anses for at være i stand til at udføre bestemte funktioner i afsnit A-III/7.

KAPITEL IV

RADIOKOMMUNIKATION OG RADIOOPERATØRER

Forklarende note

Obligatoriske forskrifter for vagthold ved radiostationer findes i radioreglementet og i SOLAS 74 som ændret. Forskrifter for vedligeholdelse af radiostationer findes i SOLAS 74 som ændret samt i de retningslinjer, der er vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation.

Reglement IV/1

Anvendelse

1.

Med forbehold af punkt 2 skal bestemmelserne i dette kapitel finde anvendelse på radiooperatører på et skib, der sejler under det globale maritime nød- og sikkerhedssystem (GMDSS) som foreskrevet i SOLAS 74 som ændret.

2.

Radiooperatører på skibe, som ikke er forpligtet til at opfylde bestemmelserne i GMDSS i kapitel IV i SOLAS 74, skal ikke opfylde bestemmelserne i dette kapitel. Radiooperatører på disse skibe skal dog overholde radioreglementet. Medlemsstaterne skal sikre, at forskriftsmæssige beviser i henhold til radioreglementet udstedes til eller anerkendes for sådanne radiooperatører.

Reglement IV/2

Obligatoriske minimumskrav for erhvervelse af bevis som GMDSS-radiooperatører

1.

Enhver person, der har ansvaret for eller udfører radiotjeneste på et skib, der skal deltage i GMDSS, skal være i besiddelse af behørigt GMDSS-bevis, som er udstedt af eller anerkendt af medlemsstaterne i henhold til bestemmelserne i radioreglementet.

2.

Derudover skal enhver, der ansøger om kvalifikationsbevis i henhold til dette reglement til tjeneste på et skib, der i henhold til SOLAS 74 som ændret skal være udstyret med radioinstallation,

2.1.

være mindst 18 år og

2.2.

have afsluttet godkendt uddannelse og oplæring og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A/IV-2 i STCW-koden.

KAPITEL V

SÆRLIGE UDDANNELSESKRAV TIL PERSONEL I SÆRLIGE TYPER SKIBE

Reglement V/1-1

Obligatoriske minimumskrav til uddannelse og kvalifikationer for skibsførere, officerer og menige på olie- og kemikalietankskibe

1.

Officerer og menige, som pålægges særlige hverv og ansvar i forbindelse med last og lastbehandlingsudstyr på olie- og kemikalietankskibe, skal være i besiddelse af et bevis for grundlæggende uddannelse i lastarbejde på olie- og kemikalietankskibe.

2.

Enhver, der ansøger om et bevis for grundlæggende uddannelse i lastarbejde på olie- og kemikalietankskibe, skal have fuldført en grundlæggende træning i henhold til bestemmelserne i afsnit A-VI/1 i STCW-koden og skal have afsluttet

2.1.

mindst tre måneders godkendt fartstid til søs om bord på olie- eller kemikalietankskibe og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-V/1-1, stk. 1, i STCW-koden eller

2.2.

en godkendt grunduddannelse i lastarbejde på olie- og kemikalietankskibe og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-V/1-1, stk. 1, i STCW-koden.

3.

Skibsførere, maskinmestre, overstyrmænd, førstemaskinmester og enhver anden person med direkte ansvar for lastning, losning, kontrol med lasten i transit, håndtering af cargo, tankrensninger eller andet lastrelateret arbejde på olietankskibe skal være i besiddelse af et bevis for videregående uddannelse i lastarbejde på olietankskibe.

4.

Enhver, der ansøger om et bevis for videregående uddannelse i lastarbejde på olietankskibe, skal

4.1.

opfylde kravene til udstedelse af bevis for grundlæggende uddannelse i lastarbejde på olie- og kemikalietankskibe og

4.2.

ud over at opfylde betingelserne for udstedelse af bevis for grundlæggende uddannelse i lastarbejde på olie- og kemikalietankskibe have

4.2.1.

mindst tre måneders godkendt fartstid til søs på olietankskibe eller

4.2.2.

mindst en måneds godkendt uddannelse om bord på kemikalietankskibe i overtallig kapacitet, som omfatter mindst tre forekomster af arbejde med lastning og losning, og som er dokumenteret i en godkendt uddannelsesbog, idet der tages hensyn til vejledningen i afsnit B-V/1 i STCW-koden, og

4.3.

have afsluttet godkendt videreuddannelse i lastarbejde på olietankskibe og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-V/1-1, stk. 2, i STCW-koden.

5.

Skibsførere, maskinmestre, overstyrmænd, førstemaskinmester og enhver anden person med direkte ansvar for lastning, losning, kontrol med lasten i transit, håndtering af ladningen, tankrensninger eller andet lastrelateret arbejde på kemikalietankskibe skal være i besiddelse af et bevis for videregående uddannelse i lastarbejde på kemikalietankskibe.

6.

Enhver, der ansøger om et bevis for videregående uddannelse i lastarbejde på kemikalietankskibe, skal

6.1.

opfylde kravene til udstedelse af bevis for grundlæggende uddannelse i lastarbejde på olie- og kemikalietankskibe og

6.2.

ud over at opfylde betingelserne for udstedelse af bevis for grundlæggende uddannelse i lastarbejde på olie- og kemikalietankskibe have

6.2.1.

mindst tre måneders godkendt fartstid til søs på kemikalietankskibe eller

6.2.2.

mindst en måneds godkendt uddannelse om bord på kemikalietankskibe i overtallig kapacitet, som omfatter mindst tre forekomster af arbejde med lastning og losning, og som er dokumenteret i en godkendt uddannelsesbog, idet der tages hensyn til vejledningen i afsnit B-V/1 i STCW-koden, og

6.3.

have afsluttet godkendt videreuddannelse i lastarbejde på kemikalietankskibe og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-V/1-1, stk. 3, i STCW-koden.

7.

Medlemsstaterne skal sikre, at der udstedes et kvalifikationsbevis til søfarende, der er kvalificerede i henhold til stk. 2, 4 eller 6, eller at et eksisterende sønæringsbevis eller kvalifikationsbevis påtegnes forskriftsmæssigt.

Reglement V/1-2

Obligatoriske minimumskrav vedrørende uddannelse og kvalifikationer for skibsførere, officerer og menige i gastankskibe

1.

Officerer og menige, som pålægges særlige hverv og ansvar i forbindelse med last og lastbehandlingsudstyr i gastankskibe, skal være i besiddelse af et bevis for grundlæggende uddannelse i lastarbejde på gastankskibe.

2.

Enhver, der ansøger om et bevis for grundlæggende uddannelse i lastarbejde på gastankskibe, skal have fuldført en grundlæggende uddannelse i henhold til bestemmelserne i afsnit A-VI/1 i STCW-koden og skal have afsluttet

2.1.

mindst tre måneders godkendt fartstid til søs om bord på gastankskibe og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-V/1-2, stk. 1, i STCW-koden eller

2.2.

en godkendt grunduddannelse i lastarbejde på gastankskibe og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-V/1-2, stk. 1, i STCW-koden.

3.

Skibsførere, maskinmestre, overstyrmænd, førstemaskinmester og enhver anden person med direkte ansvar for lastning, losning, kontrol med lasten i transit, håndtering af cargo, tankrensninger eller andet lastrelateret arbejde på gastankskibe skal være i besiddelse af et bevis for videregående uddannelse i lastarbejde på gastankskibe.

4.

Enhver, der ansøger om et bevis for videregående uddannelse i lastarbejde på gastankskibe, skal

4.1.

opfylde kravene for udstedelse af bevis i grundlæggende uddannelse for lastarbejde på olie- og kemikalietankskibe og

4.2.

ud over at opfylde betingelserne for udstedelse af bevis for grundlæggende uddannelse i gastankskibe have

4.2.1.

mindst tre måneders godkendt fartstid til søs på gastankskibe

4.2.2.

mindst en måneds godkendt uddannelse om bord på gastankskibe i overtallig kapacitet, som omfatter mindst tre forekomster af arbejde med lastning og losning, og som er dokumenteret i en godkendt uddannelsesbog, idet der tages hensyn til vejledningen i afsnit B-V/1 i STCW-koden, og

4.3.

have afsluttet godkendt videreuddannelse i lastarbejde på olietankskibe og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-V/1-2, stk. 2, i STCW-koden.

5.

Medlemsstaterne skal sikre, at der udstedes et kvalifikationsbevis til søfarende, der er kvalificerede i henhold til stk. 2 eller 4, eller at et eksisterende sønæringsbevis eller kvalifikationsbevis påtegnes forskriftsmæssigt.

Reglement V/2

Obligatoriske minimumskrav til uddannelse og kvalifikationer for skibsførere, officerer, menige og andet personale på passagerskibe

1.

Dette reglement gælder for skibsførere, officerer, menige og andet personale om bord på passagerskibe i udenrigsfart. Medlemsstaterne fastsætter, hvorvidt disse krav gælder for personale på passagerskibe i indenrigsfart.

2.

Søfarende skal, før de tildeles hverv om bord på passagerskibe, have gennemført den i punkt 4-7 krævede uddannelse i henhold til deres stilling, pligter og ansvar.

3.

Søfarende, som skal gennemgå den obligatoriske uddannelse i henhold til punkt 4, 6 og 7, skal mindst hvert femte år gennemgå relevante genopfriskningskurser eller kunne fremlægge bevis for at have opnået det krævede kvalifikationsniveau inden for de foregående fem år.

4.

Skibsførere, officerer og andet personale, som på mønstringsrullen er udpeget til at assistere passagerer i nødsituationer om bord på passagerskibe, skal have fuldført uddannelse i vejledning af passagerne i nødsituationer (»crowd management«) som specificeret i afsnit A-V/2, stk. 1, i STCW-koden.

5.

Personale, som direkte betjener passagerer i passagerområderne om bord på passagerskibe, skal have gennemført sikkerhedsuddannelse som specificeret i afsnit A-V/2, stk. 2, i STCW-koden.

6.

Skibsførere, maskinmestre, overstyrmænd, førstemaskinmestre og enhver person, der ifølge mønstringsrullen har ansvaret for passagernes sikkerhed i nødsituationer om bord på passagerskibe, skal have gennemført godkendt uddannelse i krisestyring (»crisis management«) og menneskelig adfærd som specificeret i afsnit A-V/2, stk. 3, i STCW-koden.

7.

Skibsførere, overstyrmænd, maskinmestre, førstemaskinmestre og alle, der har umiddelbart ansvar for indskibning og udskibning af passagerer, for losning, lastning eller sikring af lasten, eller for lukning af åbninger i skroget om bord på ro-ro-passagerskibe, skal have gennemført godkendt uddannelse i passagersikkerhed, lastsikkerhed og skrogintegritet som specificeret i afsnit AV-V/2, stk. 4, i STCW-koden.

8.

Medlemsstaterne skal sikre, at alle, der gennemfører uddannelsen, og som er kvalificeret i henhold til bestemmelserne i dette reglement, modtager skriftligt bevis derfor.

KAPITEL VI

NØDSITUATIONER, SIKKERHED PÅ ARBEJDSPLADSEN, SIKRING, SYGDOMSBEHANDLING OG OVERLEVELSESFUNKTIONER

Reglement VI/1

Obligatoriske minimumskrav for sikkerhedsorientering og grundlæggende uddannelse og vejledning for alle søfarende

1.

Søfarende skal modtage orientering og grundlæggende uddannelse eller vejledning i henhold til afsnit A-VI/1 i STCW-koden og skal opfylde de forskriftsmæssige uddannelses- og kvalifikationskrav.

2.

Hvis grundlæggende uddannelse ikke er opført i klassificeringen for det pågældende bevis, skal der udstedes et kvalifikationsbevis, som viser, at indehaveren har deltaget i et kursus i grundlæggende uddannelse.

Reglement VI/2

Obligatoriske minimumskrav for udstedelse af kvalifikationsbevis i betjening af redningsflåder, redningsbåde og hurtige mand-over-bord-både

1.

Enhver, der ansøger om kvalifikationsbevis i betjening af redningsbåde og -flåder bortset fra hurtige mand-over-bord-både, skal

1.1.

være mindst 18 år

1.2.

have mindst 12 måneders godkendt fartstid til søs eller have deltaget i et godkendt uddannelseskursus og have mindst seks måneders godkendt fartstid til søs og

1.3.

opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene for kvalifikationsbevis i betjening af redningsbåde og -flåder i henhold til afsnit A-VI/2, stk. 1-4, i STCW-koden.

2.

Enhver, der ansøger om kvalifikationsbevis i betjening af hurtige mand-over-bord både, skal

2.1.

være i besiddelse af kvalifikationsbevis i betjening af redningsbåde og -flåder bortset fra hurtige mand-over-bord-både

2.2.

have deltaget i et godkendt uddannelseskursus og

2.3.

opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene for kvalifikationsbevis i betjening af hurtige mand-over-bord-både i henhold til afsnit A-VI/2, stk. 7-10, i STCW-koden.

Reglement VI/3

Obligatoriske minimumskrav for avanceret uddannelse i brandbekæmpelse

1.

Søfarende, der er udpeget til at tilrettelægge brandbekæmpelsesoperationer, skal med positivt resultat have gennemført avanceret uddannelse i brandbekæmpelsesteknikker med særlig vægt på tilrettelæggelse, taktik og ordregivning i henhold til bestemmelserne i artikel 1-4, afsnit A-VI/3, i STCW-koden, og de skal opfylde de heri specificerede uddannelses- og kvalifikationskrav.

2.

Hvis avanceret uddannelse i brandbekæmpelse ikke er omfattet af kravene for det pågældende bevis, skal der udstedes et kvalifikationsbevis, som viser, at indehaveren har deltaget i et avanceret kursus i brandbekæmpelse.

Reglement VI/4

Obligatoriske minimumskrav til førstehjælp og sygdomsbehandling

1.

Søfarende, der er udpeget til at give førstehjælp om bord, skal opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i førstehjælp som fastsat i afsnit A-VI/4, stk. 1, 2 og 3, i STCW-koden.

2.

Søfarende, der er udpeget til at tage sig af sygdomsbehandling om bord, skal opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i sygdomsbehandling om bord som fastsat i afsnit A-VI/4, stk. 4, 5 og 6, i STCW-koden.

3.

Hvis uddannelse i førstehjælp eller sygdomsbehandling ikke indgår i kravene for det pågældende bevis, skal der udstedes et kvalifikationsbevis, som viser, at indehaveren har deltaget i et kursus i førstehjælp eller i sygdomsbehandling.

Reglement VI/5

Obligatoriske minimumskrav for udstedelse af kvalifikationsbeviser til skibets sikringsofficerer

1.

Enhver, der ansøger om kvalifikationsbevis som skibssikringsofficer, skal

1.1.

have godkendt fartstid til søs på mindst 12 måneder eller passende fartstid til søs og viden om skibets drift og

1.2.

opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene for kvalifikationsbevis som sikringsofficer i henhold til afsnit A-VI/5, stk. 1-4, i STCW-koden.

2.

Medlemsstaterne skal sikre, at alle personer, der er kvalificerede i henhold til dette reglement, får udstedt et kvalifikationsbevis.

Reglement VI/6

Obligatoriske minimumskrav for sikringsrelateret uddannelse og vejledning for alle søfarende

1.

Søfarende skal modtage sikringsrelateret introduktion og grundlæggende uddannelse i sikring eller vejledning i henhold til afsnit A-VI/6, stk. 1-4, i STCW-koden, og de skal opfylde de heri specificerede uddannelses- og kvalifikationskrav.

2.

Hvis sikringsbevidsthed ikke er opført i klassificeringen for det pågældende bevis, skal der udstedes et kvalifikationsbevis, som viser, at indehaveren har deltaget i et kursus i sikkerhedsbevidsthed.

3.

Hver medlemsstat skal sammenligne den sikringsrelaterede uddannelse eller vejledning, der kræves for søfarende, der er i besiddelse af eller kan dokumentere deres kvalifikationer inden dette direktivs ikrafttræden, med den uddannelse eller vejledning, der er specificeret i afsnit A-VI/6, stk. 4, i STCW-koden, og skal fastsætte, om disse søfarende skal ajourføre deres kvalifikationer.

Søfarende med udpegede sikringsopgaver

4.

Søfarende med udpegede sikringsopgaver skal opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-VI/6, punkt 6 til 8, i STCW-koden.

5.

Hvis uddannelse i udpegede sikringsopgaver ikke er inkluderet i kravene for det pågældende bevis, skal der udstedes et kvalifikationsbevis, som viser, at indehaveren har deltaget i et kursus for udpegede sikringsopgaver.

6.

Hver medlemsstat skal sammenligne den sikringsrelaterede uddannelse, der kræves for søfarende, med udpegede sikringsopgaver, der er i besiddelse af eller kan dokumentere kvalifikationer, inden dette direktivs ikrafttræden, med dem, der er angivet i afsnit A-VI/6, stk. 8, i STCW-koden, og skal fastsætte, om disse søfarende skal ajourføre deres kvalifikationer.

KAPITEL VII

UDSTEDELSE AF ALTERNATIVE BEVISER

Reglement VII/1

Udstedelse af alternative beviser

1.

Uanset kravene for udstedelse af beviser i kapitel II og III i dette bilag kan medlemsstaterne vælge at udstede eller autorisere udstedelse af andre beviser end de i disse kapitler nævnte, forudsat at

1.1.

de funktioner og ansvarsniveauer, som beviserne og påtegningerne gælder for, vælges fra og er identiske med funktioner og ansvarsniveauer i afsnit A-II/1, A-II/2, A-II/3, A-II/4, A-II/5, A-III/1, A-III/2, A-III/3, A-III/4, A-III/5 og A-IV/2 i STCW-koden

1.2.

ansøgerne har gennemført godkendt uddannelse og opfylder uddannelses- og kvalifikationskravene i de relevante afsnit i STCW-koden og i afsnit A-VII/1 i koden for de funktioner og niveauer, der står i beviserne og påtegningerne

1.3.

ansøgerne har gennemført godkendt fartstid til søs svarende til udførelse af de funktioner og de niveauer, der fremgår af beviset. Varigheden af fartstiden til søs skal mindst svare til varigheden af fartstiden til søs i kapitel II og III i dette bilag. Fartstiden til søs skal dog mindst være som krævet i afsnit A-VII/2 i STCW-koden

1.4.

ansøgere om bevis, som skal foretage navigation på operationelt niveau, skal opfylde de gældende krav i reglementerne i kapitel IV for udførelse af foreskrevet radiotjeneste i henhold til radioreglementet

1.5.

beviserne udstedes i henhold til kravene i dette direktivs artikel 5 og bestemmelserne i kapitel VII i STCW-koden.

2.

Intet bevis skal udstedes i henhold til dette kapitel, medmindre medlemsstaten har meddelt Kommissionen de oplysninger, der kræves i henhold til STCW-koden.

Reglement VII/2

Udstedelse af beviser til søfarende

Enhver søfarende, der udfører en funktion eller funktioner, der er specificeret i tabel A-II/1, A-II/2 og A-II/3, A-II/4 eller A-II/5 i kapitel II eller i tabel A-III/1, A-III/2, A-III/3 eller A-III/4 eller A-III/5 i kapitel III eller A-IV/2 i kapitel IV i STCW-koden, skal være i besiddelse af et sønæringsbevis eller i påkommende tilfælde et kvalifikationsbevis.

Reglement VII/3

Principper for udstedelse af alternative beviser

1.

En medlemsstat, som vælger at udstede eller autorisere udstedelse af alternative beviser, skal sikre, at følgende principper overholdes:

1.1.

en ordning for alternative beviser må kun indføres, hvis den sikrer sikkerhed til søs og forureningsforebyggelse mindst svarende til de øvrige kapitler, og

1.2.

enhver ordning for alternative beviser skal sikre, at disse beviser er indbyrdes udskiftelige med beviser udstedt i henhold til de andre kapitler.

2.

Udskiftelighedsprincippet i punkt 1 skal sikre,

2.1.

at søfarende, der har modtaget bevis i henhold til ordningerne i kapitel II og/eller III, og søfarende, som har modtaget bevis i henhold til kapitel VII, kan arbejde på skibe, som har en traditionel ordning eller en anden ordning om bord, og

2.2.

at søfarende ikke uddannes med henblik på specifikke ordninger om bord således, at de ikke er i stand til at bruge deres færdigheder andetsteds.

3.

Når et bevis udstedes i henhold til bestemmelserne i dette kapitel, skal der tages hensyn til følgende principper:

3.1.

Udstedelse af alternative beviser må ikke som sådan anvendes til

3.1.1.

at reducere antallet af besætningsmedlemmer om bord

3.1.2.

at sænke fagets niveau eller gøre søfarende »mindre faglærte« eller

3.1.3.

at begrunde, at en og samme bevisindehaver pålægges kombineret maskin- og dæksvagt på en og samme vagt, og

3.2.

den person, der fører kommandoen, er skibsføreren; skibsførerens og andres retsstilling og beføjelser må ikke påvirkes negativt ved indførelse af en ordning for alternative beviser.

4.

Principperne i punkt 1 og 2 skal sikre, at både dæks- og maskinmestre bibeholder deres kompetence.«


BILAG II

Punkt 3 i bilag II erstattes af følgende:

»3.

Kommissionen har med bistand af Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed og med størst mulig inddragelse af alle berørte medlemsstater og gennem en evaluering af denne part, som kan omfatte inspektion af faciliteter og procedurer, bekræftet, at STCW-konventionens krav vedrørende kompetenceniveau, uddannelse og udstedelse af beviser og kvalitetsstandarder overholdes fuldt ud.«


BILAG III

»BILAG V

TYPE OPLYSNINGER, DER SKAL SENDES TIL KOMMISSIONEN TIL STATISTISKE FORMÅL

1.

Når der henvises til dette bilag, skal følgende oplysninger, der er angivet i afsnit A-I/2, stk. 9, i STCW-koden for alle sønæringsbeviser eller påtegninger, der attesterer udstedelsen, og alle påtegninger, der attesterer anerkendelse af sønæringsbeviser udstedt af andre lande, tilvejebringes, og de med (*) mærkede oplysninger skal være i anonymiseret form, jf. artikel 25a, stk. 3:

Sønæringsbeviser/påtegninger, der attesterer udstedelse:

den søfarendes id-nummer, hvis et sådant foreligger (*)

den søfarendes navn (*)

den søfarendes fødselsdato

den søfarendes nationalitet

den søfarendes køn

påtegningsnummer for sønæringsbevis (*)

nummer for påtegning, der attesterer udstedelse (*)

færdighed(er)

udstedelsesdato eller dato for seneste dato for forlængelse af dokumentet

udløbsdato

status for beviset

begrænsninger.

Påtegninger, der attesterer anerkendelse af sønæringsbeviser udstedt af andre lande:

den søfarendes id-nummer, hvis et sådant foreligger (*)

den søfarendes navn (*)

den søfarendes fødselsdato

den søfarendes nationalitet

den søfarendes køn

land, der udsteder det oprindelige sønæringsbevis

oprindeligt nummer på sønæringsbeviset (*)

nummer for påtegning, der attesterer anerkendelse af sønæringsbeviser udstedt af andre lande (*)

færdighed(er)

udstedelsesdato eller dato for seneste dato for forlængelse af dokumentet

udløbsdato

status for påtegningen

begrænsninger.

2.

Medlemsstaterne kan på frivillig basis fremlægge oplysninger om de kvalifikationsbeviser, der er udstedt til menige i overensstemmelse med kapitel II, III og VII i bilaget til STCW-konventionen, såsom

den søfarendes id-nummer, hvis et sådant foreligger (*)

den søfarendes navn (*)

den søfarendes fødselsdato

den søfarendes nationalitet

den søfarendes køn

nummer på kvalifikationsbeviset (*)

færdighed(er)

udstedelsesdato eller dato for seneste dato for forlængelse af dokumentet

udløbsdato

status for kvalifikationsbeviset.«


Top