EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012D0759

2012/759/EU: Rådets afgørelse af 29. november 2012 om fastsættelse af den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Almindelige Råd under Verdenshandelsorganisationen til Republikken Tadsjikistans tiltrædelse af WTO

OJ L 336, 8.12.2012, p. 81–81 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2012/759/oj

8.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 336/81


RÅDETS AFGØRELSE

af 29. november 2012

om fastsættelse af den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Almindelige Råd under Verdenshandelsorganisationen til Republikken Tadsjikistans tiltrædelse af WTO

(2012/759/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, artikel 100, stk. 2, og artikel 207, stk. 4, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 29. maj 2001 ansøgte Republikken Tadsjikistans regering om tiltrædelse af Marrakeshoverenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO) i henhold til artikel XII i den pågældende overenskomst.

(2)

En arbejdsgruppe vedrørende Republikken Tadsjikistans tiltrædelse blev nedsat den 18. juli 2001 med den opgave at nå til enighed om tiltrædelsesvilkår, der er acceptable for Republikken Tadsjikistan og alle WTO's medlemmer.

(3)

Kommissionen har på Unionens vegne ført forhandlinger om en omfattende række tilsagn fra Republikken Tadsjikistans side om markedsadgang, som opfylder Unionens ønsker.

(4)

Disse tilsagn indgår nu i protokollen om Republikken Tadsjikistans tiltrædelse af WTO.

(5)

Tiltrædelsen af WTO ventes at yde et positivt og varigt bidrag til processen med økonomisk reform og bæredygtig udvikling i Republikken Tadsjikistan.

(6)

Tiltrædelsesprotokollen bør derfor godkendes.

(7)

Artikel XII i overenskomsten om oprettelse af WTO indeholder en bestemmelse om, at tiltrædelsesvilkårene aftales mellem det tiltrædende medlem og WTO, og at WTO's ministerkonference godkender tiltrædelsesvilkårene på WTO's vegne. Artikel IV, stk. 2, i overenskomsten om oprettelse af WTO foreskriver, at ministerkonferencens hverv i perioderne mellem samlingerne varetages af Det Almindelige Råd.

(8)

Det er derfor nødvendigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i WTO's Almindelige Råd vedrørende Republikken Tadsjikistans tiltrædelse af WTO —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Almindelige Råd under WTO vedrørende Republikken Tadsjikistans tiltrædelse af WTO, er at godkende tiltrædelsen.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2012.

På Rådets vegne

N. SYLIKIOTIS

Formand


Top