EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011O0023

2012/120/EU: Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 9. december 2011 om Den Europæiske Centralbanks statistiske rapporteringskrav inden for eksterne statistikker (ECB/2011/23)

OJ L 65, 3.3.2012, p. 1–44 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 11 Volume 124 P. 212 - 255

In force: This act has been changed. Current consolidated version: 01/06/2016

ELI: http://data.europa.eu/eli/guideline/2012/120/oj

3.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/1


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE

af 9. december 2011

om Den Europæiske Centralbanks statistiske rapporteringskrav inden for eksterne statistikker

(omarbejdning)

(ECB/2011/23)

(2012/120/EU)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 3.1 og 3.3, og artikel 5.1, 12.1, 14.3 og 16,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (1), navnlig artikel 4 og 8, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Retningslinje ECB/2004/15 af 16. juli 2004 om Den Europæiske Centralbanks statistiske rapporteringskrav inden for betalingsbalancestatistik og statistik over kapitalbalancen over for udlandet samt opgørelse af internationale valutareserver (2) er blevet ændret væsentligt. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør den omarbejdes af hensyn til klarhed.

(2)

Med henblik på at varetage sine opgaver har Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) brug for fyldestgørende og pålidelige eksterne statistikker, bestående af betalings- og kapitalbalancestatistik samt opgørelse af internationale valutareserver, som viser de vigtigste poster, der påvirker de monetære vilkår og valutamarkeder i euroområdet, og statistikker vedrørende grænseoverskridende forsendelser af eurosedler.

(3)

ECB skal ifølge artikel 5.1, første punktum, i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«) med støtte fra de nationale centralbanker indsamle den statistiske information, som er nødvendig for at udføre ESCB’s opgaver, enten fra de kompetente myndigheder, der ikke er nationale centralbanker, eller direkte fra de økonomiske enheder. ECB skal ifølge statuttens artikel 5.1, andet punktum, samarbejde om disse spørgsmål med EU-institutioner eller organer samt med de kompetente myndigheder i medlemsstaterne eller tredjelande og med internationale organisationer. I henhold til artikel 5.2 skal de nationale centralbanker i videst muligt omfang udføre de opgaver, der er beskrevet i artikel 5.1.

(4)

Den nødvendige information for at opfylde ECB’s krav inden for eksterne statistikker, kan indsamles og/eller udarbejdes af kompetente myndigheder, der ikke er nationale centralbanker. Således kræver nogle af de opgaver, der skal varetages i henhold til denne retningslinje, et samarbejde mellem ECB eller de nationale centralbanker og sådanne kompetente myndigheder. I henhold til artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 skal medlemsstaterne organisere sig inden for statistikområdet og samarbejde med ESCB i fuldt omfang med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i medfør af ESCB-statuttens artikel 5.

(5)

En del af den nødvendige statistiske information er forbundet med betalingsbalancens finansielle konto, indkomsten forbundet hermed og kapitalbalancen over for udlandet, som Eurosystemet har hovedansvaret for. For at kunne opfylde deres forpligtelse til at hjælpe ECB på dette område, skal de nationale centralbanker have den nødvendige statistiske ekspertise, navnlig med hensyn til principper og metodik samt indsamling, udarbejdelse, analyse og overførsel af data.

(6)

Siden vedtagelsen af retningslinje ECB/2004/15 er de internationale statistiske standarder, som ligger til grund for udarbejdelsen af betalingsbalancen og kapitalbalancen over for udlandet, blevet revideret. Særligt har Den Internationale Valutafond (IMF) offentliggjort den 6. Betalings- og kapitalbalancemanual (»Balance of Payments and International Investment Position Manual«, herefter »BPM6«), og FN’s Statistiske Kommission har revideret de internationale statistiske standarder for nationalregnskaber i sin seneste version af Nationalregnskabssystemet i 2008. Endvidere har Kommissionen fremsat et forslag til forordning om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (ESA 2010) (3).

(7)

I betragtning af de vanskeligheder, der er forbundet med at udarbejde porteføljeinvesteringsstatistik, blev det anset for nødvendigt at definere en fælles tilgang til indsamling af disse data for euroområdet. Systemerne til indsamling af data om porteføljeinvesteringer i euroområdet skal være i overensstemmelse med en fælles standard, det vil sige en af de fire modeller, der som minimum indebærer indsamling af kvartårlige beholdningsdata, værdipapir for værdipapir, som angivet i tabellen i bilag VI.

(8)

Indberetning af data om transaktioner og positioner i aktiver og/eller passiver for residenter i euroområdet over for residenter i andre medlemsstater i euroområdet er nødvendig for at opfylde ECB’s statistiske krav inden for porteføljeinvesteringer (og indkomst forbundet hermed). Dataene anvendes til opgørelse af euroområdets aggregerede transaktioner og positioner i porteføljeinvesteringspassiver og investeringsindkomst (afkast på porteføljeinvesteringer). Dette er i overensstemmelse med nationale krav eller anerkendt praksis.

(9)

Kvartalsvise betalings- og kapitalbalancestatistik for euroområdet over for udlandet anvendes som bidrag til udarbejdelse af posten resten af verden i de kvartalsvise finansielle konti for euroområdet. Til dette formål er det også nødvendigt at indsamle og udarbejde data om transaktioner og positioner over for residenter i andre medlemsstater i euroområdet, som beskrevet i denne retningslinje.

(10)

Den centraliserede værdipapirdatabase (Centralised Securities Database) (herefter »CSDB«) gøres tilgængelig for de nationale centralbanker og andre kompetente myndigheder, dog med forbehold for krav om licens og andre relevante begrænsninger. CSDB’en bliver hovedkilde for de referencedata for værdipapirer, der skal anvendes i forbindelse med frembringelsen af de krævede data til brug for udarbejdelsen af statistikken over transaktioner og positioner vedrørende porteføljeinvesteringer i euroområdet. Navnlig vil det ved at kombinere oplysninger fra CSDB-dataene med data, som er indsamlet, værdipapir for værdipapir, være muligt nøjagtigt at beregne transaktioner og positioner i porteføljeinvesteringsværdipapirer udstedt af residenter i euroområdet, og som indehaves af residenter i andre eurolande. Dette vil i sidste ende gøre det muligt at foretage en sektoropdeling af dataene for porteføljeinvesteringspassiver i euroområdet.

(11)

Som et bidrag til den årlige gennemgang af euroens internationale rolle er der behov for statistiske data om transaktioner og positioner i gældsværdipapirer opdelt efter valuta for at kunne vurdere euroens rolle som en investeringsvaluta.

(12)

ESCB har behov for fyldestgørende statistik til at beregne beholdninger af eurosedler hos enheder uden for euroområdet. I denne henseende er statistiske data vedrørende grænseoverskridende forsendelser af eurosedler mellem medlemsstater, som har indført euroen som valuta, og lande uden for euroområdet af særlig relevans. Sådanne statistikker er nødvendige for at forenkle beslutningstagningen i forbindelse med udstedelse af eurosedler med hensyn til de nationale centralbanker og ECB’s planlægning af produktion af eurosedler, forvaltning af lagre og koordination af udstedelse og overførsel af eurosedler i overensstemmelse med deres respektive kompetencer. Statistikker over forsendelser af eurosedler bidrager til vurderingen af den monetære udvikling og valutaudviklingen og er nødvendige for at vurdere euroens rolle som investeringsvaluta uden for euroområdet.

(13)

Vurdering af kvaliteten af betalings- og kapitalbalancestatistik for euroområdet over for udlandet og af opgørelsen af internationale valutareserver skal udføres i overensstemmelse med ECB's Kvalitetsramme for Statistik (Statistics Quality Framework). De nationale centralbanker skal, hvor det er hensigtsmæssigt, i samarbejde med andre kompetente myndigheder vurdere kvaliteten af de data, som de bidrager med.

(14)

I medfør af artikel 3, litra a), i forordning (EF) nr. 2533/98 og det Europæiske System af Centralbankers offentlige forpligtelse vedrørende europæiske statistikker skal ESCB’s udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker baseres på principperne om upartiskhed, objektivitet, faglig uafhængighed, omkostningseffektivitet, statistisk fortrolighed, mindskelse af rapporteringsbyrden og høj produktionskvalitet.

(15)

Overførsel af fortrolig statistisk information fra de nationale centralbanker til ECB foregår i det omfang og med den detaljeringsgrad, der er nødvendig for udførelsen af ESCB’s opgaver. I tilfælde hvor statistisk information, der er klassificeret som fortrolig, stammer fra kompetente myndigheder, der ikke er nationale centralbanker, vil fortrolig statistisk information af denne art blive anvendt af ECB i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2533/98.

(16)

Det er nødvendigt at fastlægge en procedure, der giver mulighed for at foretage tekniske ændringer af bilagene til denne retningslinje på en effektiv måde, forudsat at de pågældende ændringer hverken ændrer den underliggende begrebsmæssige ramme eller påvirker rapporteringsbyrden for rapporteringsenhederne i medlemsstaterne. I forbindelse med denne procedure skal synspunkterne i ESCB’s Statistiske Komité tages i betragtning. De nationale centralbanker kan foreslå sådanne tekniske ændringer gennem ESCB’s Statistiske Komité.

VEDTAGET FØLGENDE RETNINGSLINJE:

Artikel 1

Definitioner

I denne retningslinje forstås ved:

1.   »eksterne statistikker«: betalingsbalancestatistik og statistik over kapitalbalancen over for udlandet, opgørelsen af internationale valutareserver og statistik over grænseoverskridende forsendelser af eurosedler

2.   »betalingsbalance«: den statistiske opgørelse, som med den relevante opdeling viser internationale transaktioner for den pågældende periode

3.   »kapitalbalancen over for udlandet«: den finansielle balance, som med den relevante opdeling viser positionen i internationale finansielle aktiver og passiver opgjort pr. en referencedato

4.   »opgørelse af internationale valutareserver«: den statistiske opgørelse, som med den relevante opdeling viser Eurosystemets beholdning af reserveaktiver, andre valutaaktiver og reserverelaterede passiver opgjort pr. en referencedato

5.   »grænseoverskridende forsendelser af eurosedler«: eksport og/eller import af eurosedler,

6.   »eksport af eurosedler«: enhver levering af eurosedler fra en national centralbank eller fra en anden monetær finansiel institution (MFI), som er resident i euroområdet til enhver juridisk person uden for euroområdet

7.   »import af eurosedler«: enhver levering af eurosedler til en national centralbank eller til en anden MFI, som er resident i euroområdet fra enhver juridisk person udenfor euroområdet,

8.   »resident« og »med hjemsted«: samme betydning som defineret i artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2533/98

9.   »resten af verden«: alle internationale organisationer og residenter i alle områder, der ikke er en medlemsstat i euroområdet, som fungerer som modparter til residenterne i den pågældende medlemsstat

10.   »international transaktion«: enhver transaktion, hvorved fordringer eller forpligtelser opstår eller indfries helt eller delvist, og enhver transaktion, der indebærer overførsel af en rettighed over en genstand mellem residenter i en medlemsstat i euroområdet og ikke-residenter i denne medlemsstat

11.   »internationale positioner«: positionen i finansielle aktiver og passiver over for ikke-residenter i en medlemsstat i euroområdet. Internationale positioner omfatter tillige: a) jord, andre materielle ikke-producerede aktiver og andre faste aktiver, der fysisk befinder sig uden for en medlemsstat i euroområdet, og som tilhører residenter i den medlemsstat, og/eller fysisk befinder sig inden for en medlemsstat i euroområdet, og som tilhører ikke-residenter, samt b) monetært guld og særlige trækningsrettigheder (SDR), som tilhører residenter

12.   »omvurderinger«: kapitalgevinster og -tab på internationale positioner som følge af valutakursændringer og/eller andre prisændringer

13.   »reserveaktiver«: yderst likvide, omsættelige og kreditværdige fordringer, som indehaves af Eurosystemet hos residenter uden for euroområdet, og som er denomineret i andre valutaer end euro, samt guld, reservestillinger i Den Internationale Valutafond (IMF) og beholdninger af SDR

14.   »andre valutaaktiver«: a) tilgodehavender, som indehaves af Eurosystemet hos residenter inden for euroområdet denomineret i andre valutaer end euroen, og b) tilgodehavender, som indehaves af Eurosystemet hos residenter uden for euroområdet i anden valuta end euro, som ikke opfylder kriterierne for reserveaktiver med hensyn til likviditet, omsættelighed og kreditværdighed

15.   »reserverelaterede passiver«: forudbestemte og betingede nettotræk på kort sigt på Eurosystemets reserveaktiver, svarende til reserveaktiver og Eurosystemets andre valutaaktiver

16.   »indsamlingsdata, værdipapir for værdipapir«: indsamling af data opdelt efter individuelle værdipapirer.

Artikel 2

De nationale centralbankers statistiske forpligtelser

1.   De nationale centralbanker skal over for ECB tilvejebringe data for de internationale transaktioner, positioner og omvurderinger, samt for beholdninger af reserveaktiver, andre valutaaktiver og reserverelaterede passiver, der er nødvendige for, at ECB kan opstille den aggregerede betalingsbalance, opgørelsen af kapitalbalancen over for udlandet og de internationale valutareserver for euroområdet. Dataene skal forelægges som defineret i tabel 1 til 5 i bilag II og i overensstemmelse med fristerne defineret i artikel 3.

2.   De nationale centralbanker skal også til ECB forelægge data for grænseoverskridende forsendelser af eurosedler som defineret i tabel 6 i bilag II. De nationale centralbanker skal indberette data for grænseoverskridende forsendelser af eurosedler, hvis det bedste skøn over den samlede mængde af alle grænseoverskridende forsendelser indenfor det foregående år overstiger 1 000 millioner euro.

3.   Dataene skal ledsages af lettilgængelige oplysninger om vigtige enkeltstående begivenheder og om begrundelser for revisioner, når ændringen i dataene på grundlag af sådanne vigtige enkeltstående begivenheder eller revisioner er væsentlig, eller på anmodning af ECB. Tilgængelige oplysninger om vigtige enkeltstående begivenheder skal også udveksles med andre nationale centralbanker i euroområdet inden for rammerne af eksisterende ordninger, f.eks. inden for udenlandske direkte investeringer.

4.   For månedlige og kvartårlige transaktioner og kvartårlige positioner skal de krævede data stilles til rådighed for ECB som fastlagt i bilag I, II og III, der er i overensstemmelse med gældende internationale standarder, navnlig BPM6. For de månedlige opgørelser af internationale valutareserver skal de krævede data stilles til rådighed for ECB som fastlagt i bilag I, II og III, der er i overensstemmelse med IMF’s format »International Reserves and Foreign Currency Liquidity: Guidelines for a Data Template«.

5.   De krævede data for betalingsbalancen skal foreligge hver måned og hvert kvartal. De krævede data for opgørelsen af de internationale valutareserver skal foreligge hver måned. De krævede data for kapitalbalancen over for udlandet skal foreligge kvartalsvis. De krævede data for grænseoverskridende forsendelser af eurosedler skal foreligge hver måned.

6.   Systemerne til indsamling af porteføljeinvesteringer skal være i overensstemmelse med en af modellerne angivet i bilag VI.

7.   Ved udvidelse af euroområdet skal såvel denne medlemsstats nationale centralbank som nationale centralbanker i alle andre medlemsstater i euroområdet på det tidspunkt, hvor den pågældende medlemsstat indfører euro, rapportere historiske data til ECB for at muliggøre udarbejdelse af aggregater, der dækker euroområdet i dets nye sammensætning. Disse nationale centralbanker skal rapportere historiske data fra 2008 på grundlag af bedste skøn. ECB’s Direktion træffer beslutning om, hvilke poster og opdelinger, der skal rapporteres, efter forslag fra ESCB’s Statistiske Komité i hvert enkelt tilfælde.

Hvis medlemsstaten, som indfører euro, tiltrådte EU senere end 2007, skal de historiske data mindst omfatte perioden fra det tidspunkt, hvor den pågældende medlemsstat tiltrådte EU.

8.   Ved udvidelsen af euroområdet skal de medlemsstater i euroområdet, der udgjorde en del af en monetær union i en periode forud for den fysiske indførelse af eurosedler og -mønter, for denne periode fremlægge historiske data for den monetære union som helhed.

Som undtagelse til artikel 2, stk. 7, skal Banque centrale du Luxembourg ikke indgive historiske data for perioden, der slutter december 2001. Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique skal rapportere fælles historiske data for Belgien og Luxembourg for perioden, der slutter december 2001. Samme fremgangsmåde finder anvendelse i tilfælde af, at der stilles krav om historiske data for en periode forud for den fysiske indførelse af eurosedler og -mønter i forbindelse med metodeændringer eller andre ændringer i kravene.

Artikel 3

Tidsfrister

1.   De krævede data til opstilling af den månedlige betalingsbalance for euroområdet og data for omvurderinger af reserveaktiver for euroområdet skal stilles til rådighed for ECB kl. 14 centraleuropæisk tid (CET) (4) på den 44. kalenderdag efter udgangen af den måned, som de vedrører.

2.   De krævede data til opstilling af euroområdets kvartårlige betalingsbalance og kvartårlige kapitalbalance over for udlandet skal stilles til rådighed for ECB kl. 14 på:

a)

den 85. kalenderdag efter udgangen af det kvartal, som dataene vedrører, fra 2014 til 2016,

b)

den 82. kalenderdag efter udgangen af det kvartal, som dataene vedrører, i 2017 og 2018,

c)

den 80. kalenderdag efter udgangen af det kvartal, som dataene vedrører, fra 2019.

3.   De krævede data til udarbejdelse af Eurosystemets internationale valutareserver skal stilles til rådighed for ECB kl. 14 på den 10. kalenderdag efter udgangen af den måned, som dataene vedrører.

4.   De krævede data for grænseoverskridende forsendelser af eurosedler, som defineret i tabel 6 i bilag II, skal stilles til rådighed for ECB kl. 14 på den 35. kalenderdag efter udgangen af det kvartal, som dataene vedrører.

5.   Hvor en frist nævnt i afsnit 1 til 4, falder på en TARGET2-lukkedag skal fristen forlænges til den følgende TARGET2-åbningsdag (5).

6.   De enkelte landes indsamling af data nævnt i afsnit 1 til 5 skal tilrettelægges på en sådan måde, at disse tidsfrister overholdes.

Artikel 4

Samarbejde med kompetente myndigheder, der ikke er nationale centralbanker

1.   Hvis de data, som er beskrevet i artikel 2, helt eller delvist stammer fra andre kompetente myndigheder end nationale centralbanker, skal de nationale centralbanker fastlægge hensigtsmæssige samarbejdsformer med disse myndigheder for at sikre en permanent struktur for dataoverførsel, der opfylder ECB’s standarder, navnlig i forbindelse med datakvalitet, samt andre krav i henhold til denne retningslinje, medmindre dette allerede er tilfældet i kraft af national lovgivning.

2.   Med hensyn til betalingsbalancens finansielle konto, indkomsten forbundet hermed og kapitalbalancen over for udlandet, er de nationale centralbanker ansvarlige for at sikre, at standarder vedrørende begreber og metodik samt indsamling, udarbejdelse, analyse og overførsel af data inden for disse områder vedligeholdes og udvikles.

3.   I tilfælde hvor statistisk information, der er klassificeret som fortrolig, stammer fra kompetente myndigheder, der ikke er nationale centralbanker, skal sådan information anvendes af ECB i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2533/98.

Artikel 5

Overførselsstandard

De krævede statistiske informationer skal stilles til rådighed for ECB i en form, som opfylder de krav, der er fastsat i bilag IV.

Artikel 6

Kvaliteten af den statistiske information

1.   Uden at ECB’s overvågningsopgaver, som fastsat i bilag V, derved berøres, skal de nationale centralbanker, i samarbejde med andre kompetente myndigheder, som nævnt i artikel 4, hvor dette er relevant, sikre overvågning og vurdering af kvaliteten af den statistiske information, som de bidrager med. ECB vurderer disse data på tilsvarende måde. Vurderingen skal gennemføres i rette tid. ECB’s Direktion afgiver en gang årligt beretning til ECB’s Styrelsesråd om kvaliteten af dataene.

2.   Vurderingen af kvaliteten af data vedrørende transaktioner og positioner for porteføljeinvesteringer samt indkomst forbundet hermed sker på grundlag af tilstrækkelig dækning og kvalitet af værdipapiroplysningerne i CSDB.

3.   Hvis dataene for en post i tabel 1 til 5 i bilag II er af ubetydelig eller uanselig størrelse i forhold til statistikker for euroområdet eller nationale statistikker, eller hvis det er urimeligt omkostningskrævende at indsamle data for posten, tillades det at indberette bedste skøn på grundlag af solid statistisk metodik, forudsat at den analytiske værdi af statistikkerne ikke bringes i fare. Desuden er et bedste skøn tilladt for følgende opdelinger i tabel 1, 2 og 6 i bilag II:

a)

delposter under primær indkomst fra andre investeringer,

b)

delposter under anden primær indkomst og under sekundær indkomst,

c)

delposter under kapitaloverførsler i kapitalkontoen,

d)

geografisk opdeling af passiver under finansielle derivater,

e)

reinvesteret indtjening på andele i investeringsforeninger uden en ISIN kode,

f)

opdeling af grænseoverskridende forsendelser af sedler efter pålydende værdi.

4.   ECB’s overvågning af kvaliteten af den statistiske information kan omfatte undersøgelse af revisioner foretaget for disse data, dels ved at inddrage den seneste vurdering af statistisk information og således forbedre kvaliteten, dels ved at sikre overensstemmelse mellem de tilsvarende betalingsbalanceposter for hvert af de forskellige tidsintervaller så vidt dette er muligt.

Artikel 7

Forenklet ændringsprocedure

Under hensyntagen til ESCB’s Statistiske Komités synspunkter kan ECB’s Direktion foretage tekniske ændringer af bilagene til denne retningslinje, forudsat at de pågældende ændringer hverken ændrer ved den underliggende begrebsmæssige ramme eller påvirker indberetningsbyrden for rapporteringsenhederne i medlemsstaterne.

Artikel 8

Første overførsel af data til ECB

1.   Første overførsel af data vedrørende betalings- og kapitalbalancestatistik, samt opgørelse af internationale valutareserver foretages i juni 2014.

2.   Første overførsel af data vedrørende grænseoverskridende forsendelser af eurosedler foretages i marts 2013.

Artikel 9

Ophævelse

1.   Retningslinje ECB/2004/15 ophæves fra den 1. juni 2014.

2.   Henvisninger til retningslinje ECB/2004/15 skal forstås som henvisninger til denne retningslinje.

Artikel 10

Ikrafttrædelse

1.   Denne retningslinje træder i kraft den 1. marts 2012.

2.   Med forbehold af artikel 8, stk. 2, gælder denne retningslinje fra den 1. juni 2014.

Artikel 11

Adressater

Denne retningslinje er rettet til alle centralbanker i Eurosystemet.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 9. december 2011.

For ECB's Styrelsesråd

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8.

(2)  EUT L 354 af 30.11.2004, s. 34.

(3)  KOM(2010) 774 endelig.

(4)  Alle angivelser af tidspunkter i denne retningslinje er under henvisning til CET, som tager højde for ændring til centraleuropæisk sommertid.

(5)  Target2-lukkedage og åbningsdage meddeles på ECB’s websted www.ecb.europa.eu og på Eurosystemets websteder.


BILAG I

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS STATISTISKKRAV

1.   Betalingsbalancestatistik

Den Europæiske Centralbank (ECB) kræver, at der udarbejdes betalingsbalancestatistik med to tidsintervaller: månedligt og kvartårligt for de tilsvarende kalenderperioder som referencetidspunkter. De årlige data udarbejdes ved sammenlægning af de kvartårlige data, der indberettes af medlemsstaterne for det tilsvarende år. Betalingsbalancestatistikkerne skal, så vidt muligt, være i overensstemmelse med andre statistikker, der frembringes med henblik på at føre pengepolitik.

1.1.   Månedlige betalingsbalancestatistikker

Formål

Formålet med den månedlige betalingsbalancestatistik for euroområdet er at vise de vigtigste poster, der påvirker de monetære forhold og valutamarkederne (jf. bilag II, tabel 1).

Krav

Det er vigtigt, at dataene er egnede til beregningen af euroområdets betalingsbalance.

I betragtning af den korte tidsfrist, der gives til at fremskaffe de månedlige betalingsbalancedata, deres stærkt aggregerede karakter og deres anvendelse i forbindelse med pengepolitiske formål og valutaoperationer, tillader ECB, at de internationale standarder (jf. artikel 2, stk. 4, i denne retningslinje) fraviges i et vist omfang, hvor dette ikke kan undgås. Det er ikke nødvendigt at foretage en fuldstændig registrering efter optjeningstidspunkt eller på transaktionsbasis. Hvor det er nødvendigt af hensyn til overholdelsen af tidsfristen, accepterer ECB overslag eller foreløbige data.

Hver bredt formulerede kategori af transaktioner skal opdeles i aktiver og passiver (eller i kredit og debet for de løbende poster). Med hensyn til internationale transaktioner kræver dette generelt, at de nationale centralbanker sondrer mellem transaktioner med residenter i andre medlemsstater i euroområdet og transaktioner uden for euroområdet. De nationale centralbanker gør dette på en konsekvent måde.

Når der sker ændringer i medlemskabet af euroområdet, skal de nationale centralbanker gennemføre ændringen i definitionen af sammensætningen af euroområdet fra den dato, hvor ændringen i medlemskabet træder i kraft. Der anmodes om de bedste skøn over historiske data for det udvidede euroområde fra de nationale centralbanker i euroområdet i dets tidligere sammensætning samt fra nationale centralbanker i euroområdets nye medlemsstater.

For meningsfyldt at kunne aggregere månedlige data i forbindelse med porteføljeinvesteringer i euroområdet kræves det, at der sondres mellem transaktioner i værdipapirer udstedt af residenter i euroområdet og transaktioner i værdipapirer udstedt af residenter uden for euroområdet. Statistik over nettotransaktioner i porteføljeinvesteringsaktiver for euroområdet opstilles ved at aggregere de indberettede nettotransaktioner i værdipapirer udstedt af residenter uden for euroområdet. Statistik over nettotransaktioner i porteføljeinvesteringer på passivsiden for euroområdet opstilles ved at konsolidere nettotransaktionerne vedrørende de samlede nationale passiver og nettotransaktionerne vedrørende værdipapirer, der er udstedt og erhvervet af residenter i euroområdet.

Et tilsvarende krav til indberetning og opstillingsmetode for de aggregerede data gælder for kontiene for porteføljeinvesteringsindkomster.

Med henblik på udarbejdelse af en monetær opstilling for betalingsbalancen, skal de nationale centralbanker fremsende data, der er opdelt efter institutionel sektor. Sektorfordeling for den månedlige betalingsbalance omfatter:

ved direkte investeringer: a) pengeinstitutter, undtagen centralbanken, b) pengemarkedsforeninger, c) offentlig forvaltning og service, d) andre sektorer,

ved porteføljeinvesteringsaktiver og andre investeringer: a) centralbanken, b) pengeinstitutter, undtagen centralbanken, c) pengemarkedsforeninger, d) offentlig forvaltning og service, e) andre sektorer.

Med henblik på udarbejdelsen af en sektoropdelt betalingsbalance, så det er muligt at frembringe en monetær opstilling, skal de nationale centralbanker tilvejebringe data om nettotransaktioner i porteføljeinvesteringsværdipapirer udstedt af residenter i euroområdet, opdelt efter udstederens institutionelle sektor. Derudover skal porteføljeinvesteringerne på passivsiden opdeles efter udstederens indenlandske institutionelle sektor.

Statistik over nettotransaktioner i porteføljeinvesteringer på passivsiden for euroområdet, opdelt efter sektor, opstilles herefter ved at konsolidere de respektive sektorers sammenlagte nationale nettopassiver og de tilsvarende nettotransaktioner i værdipapirer, der er udstedt og erhvervet af residenter i euroområdet.

Nationale centralbanker (og andre kompetente nationale myndigheder, hvor dette er relevant) indsamler porteføljeinvesteringsdata i henhold til en af de modeller, der er angivet i tabellen i bilag VI.

1.2.   Kvartårlige betalingsbalancestatistikker

Formål

Formålet med den kvartårlige betalingsbalancestatistik for euroområdet er at fremlægge mere detaljeret information, der skal gøre det muligt at foretage en nærmere analyse af internationale transaktioner.

Denne statistik vil navnlig bidrage til opstillingen af euroområdets sektorkonti og finansielle konti og til den fælles offentliggørelse af betalingsbalancen for EU/euroområdet i samarbejde med Kommissionen (Eurostat).

Krav

Den kvartalsvise betalingsbalancestatistik opstilles i videst muligt omfang i overensstemmelse med internationale standarder (jf. artikel 2, stk. 4, i denne retningslinje). Den krævede opdeling af den kvartårlige betalingsbalancestatistik fremgår af bilag II, tabel 2. Harmoniserede begreber og definitioner, der er anvendt i kapitalkontoen og den finansielle konto er beskrevet i bilag III.

Opdelingen af de kvartårlige løbende poster svarer til den opdeling, der kræves for månedsopgørelsen. På kvartalsbasis er det dog nødvendigt med en mere detaljeret opdeling for indkomster.

I posten »andre investeringer« i den finansielle konto følger ECB kravene i henhold til Den Internationale Valutafonds (IMF) 6. Betalings- og kapitalbalancemanual (herefter »BPM6«). Der er en forskel i opdelingsformen (dvs. med sektor som førsteprioritet). Denne sektoropdeling er imidlertid forenelig med opdelingen i BPM6, hvor instrumenter prioriteres højest. Som i BPM6 skelnes der mellem på den ene side sedler og mønt samt indskud og på den anden side lån og andre investeringer.

Nationale centralbanker skal sondre mellem transaktioner med medlemsstater i euroområdet og alle andre internationale transaktioner. Statistik over nettotransaktioner i porteføljeinvesteringsaktiver for euroområdet opstilles ved at aggregere de indberettede nettotransaktioner i værdipapirer udstedt af residenter uden for euroområdet. Statistik over nettotransaktioner i porteføljeinvesteringer på passivsiden for euroområdet opstilles ved at konsolidere nettotransaktionerne i de samlede nationale passiver og nettotransaktionerne i værdipapirer, der er udstedt og erhvervet af residenter i euroområdet.

Et tilsvarende krav til indberetning og opstillingsmetode for de aggregerede data gælder for porteføljeinvesteringsindkomst.

Ved direkte investeringer skal de nationale centralbanker kvartårligt fremsende oplysninger om følgende sektoropdeling: a) pengeinstitutter, undtagen centralbanken, b) offentlig forvaltning og service, c) finansielle selskaber bortset fra MFI’er, d) ikke-finansielle selskaber, husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. Opdelingen efter institutionel sektor ved »porteføljeinvesteringer på aktivsiden« og »andre investeringer« følger IMF’s standardopbygning, herunder a) centralbanken, b) pengeinstitutter, undtagen centralbanken, c) pengemarkedsforeninger, d) offentlig forvaltning og service, e) finansielle selskaber bortset fra MFI’er, f) ikke-finansielle selskaber, husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger.

Ved udarbejdelse af statistik over euroområdets nettotransaktioner i porteføljeinvesteringer på passivsiden for residenter i euroområdet, bestemt efter udstedernes sektor, svarer kravene for de kvartårlige data til kravene for den månedlige betalingsbalance.

I lighed med nationalregnskabssystemet henstiller BPM6, at renter registreres efter optjeningstidspunkt. Dette krav påvirker de løbende poster (investeringsindkomst) såvel som den finansielle konto.

2.   Opgørelse af internationale valutareserver

Formål

Opgørelsen af internationale valutareserver er en månedlig opgørelse af reserveaktiverne, andre valutaaktiver og reserverelaterede passiver, der indehaves af nationale centralbanker og ECB opstillet i overensstemmelse med IMF’s format »International Reserves and Foreign Currency Liquidity: Guidelines for a Data Template«. Disse oplysninger supplerer de data vedrørende reserveaktiver, der indgår i euroområdets betalingsbalancestatistik.

Krav

Euroområdets reserveaktiver er yderst likvide, omsættelige og kreditværdige fordringer, der indehaves af ECB (»pooled reserves«) og af de nationale centralbanker (»unpooled reserve assets«) over for residenter uden for euroområdet, og som er denomineret og afviklet i omsættelig fremmed valuta (dvs. i andre valutaer end euro), plus guld, reservestillinger i IMF og beholdninger af særlige trækningsrettigheder (SDR). Disse kan omfatte nettopositioner i finansielle derivater. Som hovedregel opgøres reserveaktiver på bruttobasis uden modregning af reserverelaterede passiver. Positioner i finansielle derivater bogføres dog på nettobasis. Den opdeling af dataene, der kræves af de nationale centralbanker, er vist i bilag II, tabel 3, afsnit I.A.

Eurosystemets aktiver i fremmed valuta, som ikke er i overensstemmelse med denne definition, dvs. fordringer på residenter i euroområdet og aktiver, der besiddes i forbindelse med pengepolitiske formål eller andre formål uden forbindelse til betalingsbalancen eller valutakurspolitik, indgår i posten »andre valutaaktiver« i opgørelsen af internationale valutareserver (bilag II, tabel 3, afsnit I.B).

Fordringer i euro på residenter uden for euroområdet og saldi i fremmed valuta, der indehaves af staten i medlemsstater i euroområdet, betragtes ikke som reserveaktiver; sådanne beløb medtages ikke i Eurosystemets opgørelse af valutareserver og medtages i posten »andre investeringer« i kapitalbalancen overfor udlandet, hvis de repræsenterer fordringer på residenter uden for euroområdet.

Derudover skal information om forudbestemte og betingede nettotræk på kort sigt i Eurosystemet, der er forbundet med reserveaktiver og andre valutaaktiver i Eurosystemet, de såkaldte »reserverelaterede passiver«, indberettes i henhold til bilag II, tabel 3, afsnit II til IV.

3.   Statistik over kapitalbalancen over for udlandet

Formål

Kapitalbalancen over for udlandet er en opgørelse over de udenlandske aktiver og passiver for euroområdet betragtet som helhed, til brug for analyse af pengepolitik og valutamarkederne. Den bidrager navnlig til vurderingen af medlemsstaternes eksterne sårbarhed og til overvågningen af udviklingen i den pengeholdende sektors beholdninger af likvide aktiver i udlandet. Denne statistiske information er nøglen til opstillingen af resten af verden-kontoen i euroområdets kvartalsvise finansielle konti og kan også bidrage til opstillingen af betalingsbalancestrømme.

Krav

De nationale centralbanker leverer kvartårlig statistik over kapitalbalancen over for udlandet vedrørende beholdninger ultimo perioden og omvurderinger som følge af valutakursændringer eller andre prisændringer.

Dataene i kapitalbalancen over for udlandet opstilles i videst muligt omfang i overensstemmelse med internationale standarder (jf. artikel 2, stk. 4, i denne retningslinje). ECB opstiller kapitalbalancen for euroområdet over for udlandet som helhed. Opdelingen af statistikken for kapitalbalancen for euroområdet over for udlandet fremgår af bilag II, tabel 4.

Kapitalbalancen over for udlandet viser de finansielle beholdninger ved udgangen af referenceperioden, opgjort til priser pr. ultimo perioden. Ændringer i værdien af beholdninger kan skyldes følgende faktorer. For det første vil en del af ændringen i værdi i løbet af referenceperioden hidrøre fra de finansielle transaktioner, der har fundet sted, og som er blevet registreret i betalingsbalancen. For det andet vil en del af ændringerne i primo- og ultimopositionerne for en given periode skyldes ændringer i priserne på de viste finansielle aktiver og passiver. For det tredje vil ændringerne i valutakurserne i forhold til andre valutaer, hvor beholdninger er udtrykt i andre valutaer end den regningsenhed, der anvendes for kapitalbalancen over for udlandet, ligeledes påvirke disse beholdningers værdi. Endelig vil enhver anden ændring, som ikke skyldes ovennævnte faktorer, blive betragtet som hidrørende fra andre ændringer i volumen i perioden.

En korrekt afstemning mellem de finansielle strømme og euroområdets beholdninger kræver ændringer i værdien på grund af pris, valutakursændringer og andre mængdeændringer, som skal fremgå særskilt.

Kapitalbalancen over for udlandet skal, i videst muligt omfang, opgøres på samme måde som de kvartårlige betalingsbalancestrømme. Begreberne, definitionerne og opdelingerne er i overensstemmelse med dem, der anvendes for de kvartårlige betalingsbalancestrømme.

Så vidt det er muligt, skal dataene for kapitalbalancen over for udlandet være i overensstemmelse med andre statistikker, såsom penge- og bankstatistikker, finansielle statuskonti og nationalregnskaber.

For så vidt angår de månedlige og kvartårlige betalingsbalancer, skal de nationale centralbanker i deres statistikker over kapitalbalancen over for udlandet sondre mellem beholdninger over for medlemsstater i euroområdet og alle andre internationale positioner. I kontiene for porteføljeinvesteringer skal der sondres mellem værdipapirbeholdninger udstedt af residenter i euroområdet og residenter uden for euroområdet. Statistik over nettoaktiver i porteføljeinvesteringer for euroområdet opstilles ved at aggregere de indberettede nettoaktiver i værdipapirer udstedt af residenter uden for euroområdet. Statistik over nettopassiver i porteføljeinvesteringer for euroområdet opgøres ved at konsolidere de samlede nationale nettopassiver og nettobeholdninger i værdipapirer, der er udstedt og erhvervet af residenter i euroområdet.

Porteføljeinvesteringsaktiver og -passiver i kapitalbalancen over for udlandet opstilles alene på baggrund af beholdningsdata.

De nationale centralbanker (og andre kompetente statistiske myndigheder, hvor dette er relevant) indsamler, som et minimum, kvartårlige porteføljeinvesteringsbeholdninger af aktiver og passiver, værdipapir for værdipapir, i henhold til en af de modeller, der er opstillet i tabellen i bilag VI.

4.   Månedlige omvurderinger af reserveaktiver som følge af valutakurs- og andre prisændringer

Formål

Månedlige omvurderinger af reserveaktiver i euroområdet bidrager til vurderingen af euroområdets eksterne sårbarhed.

Krav

De nationale centralbanker leverer månedsvis statistikker over omvurderinger af reserveaktiver som skyldes valutakurs- og andre prisændringer. Disse data opstilles i overensstemmelse med internationale standarder (jf. artikel 2, stk. 4, i denne retningslinje).

Den krævede opdeling af denne rapport fremgår af bilag II, tabel 5.

Omvurdering af reserveaktiverne viser kapitalgevinster og -tab, dvs. ændringerne i den monetære værdi af reserveaktiverne, der påløber som følge af niveau- og strukturændringer i pris.

5.   Månedlige grænseoverskridende forsendelser af eurosedler efter pålydende værdi

Formål

ESCB har behov for fyldestgørende statistik til at beregne beholdningen af eurosedler hos enheder uden for euroområdet. I denne henseende er statistiske data vedrørende grænseoverskridende forsendelser af eurosedler mellem euroområdet og lande udenfor euroområdet af særlig relevans. Sådan statistik er nødvendig i forbindelse med forenkling af beslutningstagningen inden for området for udstedelse af eurosedler, hvad angår planlægning af produktion af eurosedler, forvaltning af lagre og koordination af udstedelse og overførsel af eurosedler af de nationale centralbanker og ECB i overensstemmelse med deres respektive kompetencer. Statistik over forsendelser af eurosedler bidrager til vurderingen af monetære udviklinger og valutaudviklinger og er nødvendig for at vurdere euroens rolle som investeringsvaluta uden for euroområdet.

Krav

De nationale centralbanker leverer data over den månedlige import og eksport af eurosedler fra medlemsstater i euroområdet til/fra lande uden for euroområdet, som angivet i bilag II, tabel 6. Opdeling efter pålydende værdi er krævet på grundlag af bedste skøn.


BILAG II

OBLIGATORISKE OPDELINGER

Tabel 1

Månedlig betalingsbalance

 

Kredit

Debet

 

1.   Løbende poster  (1)

Varer  (2)

Geo 3 (3)

Geo 3

 

Tjenester

Geo 3

Geo 3

 

Primær indkomst

Aflønning af ansatte

Geo 3

Geo 3

 

Investeringsindkomst

Direkte investeringer

Egenkapital

Geo 3

Geo 3

 

heraf: reinvesteret indtjening foretaget af den residente sektor (Sek 1) (4)

Geo 2

Geo 2

 

Gældsinstrumenter

Geo 3

Geo 3

 

Porteføljeinvesteringer

Ejerandele og andele i investeringsforeninger

Geo 3

Geo 1

 

Gældsværdipapirer

Geo 3

Geo 1

 

Andre investeringer

Geo 3

Geo 3

 

heraf: renter

Geo 2

Geo 2

 

Reserveaktiver

Geo 3

Geo 3

 

heraf: renter

Geo 2

Geo 2

 

Anden primær indkomst

Geo 3

Geo 3

 

Sekundær indkomst

Geo 3

Geo 3

 

2.

Kapitalkonto

Geo 3

Geo 3

 

 

Nettoanskaffelse af finansielle aktiver

Nettoindgåelse af forpligtelser

Netto

3.   Finansiel konto

Direkte investeringer

Egenkapital efter resident sektor (Sek 1)

Geo 2

Geo 2

 

Gældsinstrumenter efter resident sektor (Sek 1)

Geo 2

Geo 2

 

Porteføljeinvesteringer

Ejerandele og andele i investeringsforeninger

Efter resident sektor (Sek 1)

Geo 2

Geo 1

 

Efter udstedende modparts sektor (Sek 1)

Geo 2

 

 

Gældsværdipapirer

Kortfristede

Efter resident sektor (Sek 1)

Geo 2

Geo 1

 

Efter udstedende modparts sektor (Sek 1)

Geo 2

 

 

Langfristede

Efter resident sektor (Sek 1)

Geo 2

Geo 1

 

Efter udstedende modparts sektor (Sek 1)

Geo 2

 

 

Finansielle derivater (andre end reserver) og medarbejderaktieoptioner

 

 

Geo 2

Andre investeringer

Efter resident sektor (Sek 1)

Geo 2

Geo 2

 

Heraf: sedler og mønt samt indskud

Geo 2

Geo 2

 

Reserveaktiver

Monetært guld

Guldbarrer

Geo 1

 

 

Konti for ikke-allokeret guld

Geo 1

 

 

Særlige trækningsrettigheder (SDR)

Geo 1

 

 

Reservestilling i den Internationale Valutafond (IMF)

Geo 1

 

 

Andre reserveaktiver

Sedler og mønt samt indskud

Fordringer på monetære myndigheder, IMF og Den Internationale Betalingsbank (BIS)

Geo 1

 

 

Fordringer på andre enheder (banker)

Geo 1

 

 

Værdipapirer

Gældsværdipapirer

Kortfristede

Geo 1

 

 

Langfristede

Geo 1

 

 

Ejerandele og andele i investeringsforeninger

Geo 1

 

 

Finansielle derivater (netto)

Geo 1

 

 

Andre fordringer

Geo 1

 

 


Tabel 2

Kvartårlig betalingsbalance

 

Kredit

Debet

1.   Løbende poster  (5)

Varer

Geo 4 (6)

Geo 4

Almindelige varer på betalingsbalancegrundlag

Geo 3

Geo 3

Nettoeksport af varer købt/solgt ved merchanting

Geo 3

 

Varer købt ved merchanting (negativ kredit)

Geo 3

 

Varer solgt ved merchanting

Geo 3

 

Ikke-monetært guld

Geo 3

Geo 3

Branding — kvasitransit-handelsjusteringer

Geo 4

Geo 4

Tjenester

Geo 4

Geo 4

Produktionstjenester vedrørende fysiske input ejet af andre

Geo 4

Geo 4

Vedligeholdelses- og reparationstjenester ikke omfattet andetsteds (i.o.a.)

Geo 4

Geo 4

Transport

Geo 4

Geo 4

Rejser

Geo 4

Geo 4

Bygge- og anlægsvirksomhed

Geo 4

Geo 4

Forsikrings- og pensionstjenester

Geo 4

Geo 4

Finansielle tjenester

Geo 4

Geo 4

Tjenester, for hvilke der kræves særskilte gebyrer, og andre finansielle tjenester

Geo 3

Geo 3

Indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM)

Geo 3

Geo 3

Afgifter for brug af intellektuel ejendomsret (i.o.a.)

Geo 4

Geo 4

Telekommunikation, computer- og informationstjenester

Geo 4

Geo 4

Anden forretningsservice

Geo 4

Geo 4

Forsknings- og udviklingstjenester

Geo 3

Geo 3

Liberale tjenester og virksomhedsrådgivningstjenester

Geo 3

Geo 3

Tekniske, handelsrelaterede og andre virksomhedsrelaterede tjenester

Geo 3

Geo 3

Personlige og kulturelle tjenester samt tjenester i forbindelse med fritidsaktiviteter

Geo 4

Geo 4

Offentlige varer og tjenester (i.o.a.)

Geo 4

Geo 4

Primær indkomst

Aflønning af ansatte

Geo 4

Geo 4

Investeringsindkomst

Direkte investeringer

Egenkapital

Geo 4

Geo 4

Udbytte og udtræk af indkomst fra kvasi-selskaber

I foretagender, der er genstand for direkte investeringer

Geo 3

Geo 3

I direkte investor (omvendt investering)

Geo 3

Geo 3

Mellem søsterselskaber (»fellow enterprises«)

Geo 3

Geo 3

Efter resident sektor (Sek 2) (7)

Geo 2

Geo 2

Reinvesteret indtjening

Geo 4

Geo 4

Efter resident sektor (Sek 2)

Geo 2

Geo 2

Gældsinstrumenter

Geo 4

Geo 4

I foretagender, der er genstand for direkte investeringer

Geo 3

Geo 3

I direkte investor (omvendt investering)

Geo 3

Geo 3

Mellem søsterselskaber (»fellow enterprises«)

Geo 3

Geo 3

Heraf: renter

 

 

Efter resident sektor (Sek 2)

Geo 2

Geo 2

Porteføljeinvesteringer

Ejerandele og andele i investeringsforeninger

Geo 4

Geo 1

Ejerandelsinstrumenter

Udbytte

Efter resident sektor (Sek 2)

Geo 3

Geo 1

Efter udstedende modparts sektor (Sek 2)

Geo 2

 

Andele i investeringsforeninger

Udbytte

Efter resident sektor (Sek 2)

Geo 3

Geo 1

Efter udstedende modparts sektor (Sek 2)

Geo 2

 

Reinvesteret indtjening

Efter resident sektor (Sek 2)

Geo 3

Geo 1

Efter udstedende modparts sektor (Sek 2)

Geo 2

 

Gældsværdipapirer

Kortfristede

Geo 4

Geo 1

Renter

Efter resident sektor (Sek 2)

Geo 3

Geo 1

Efter udstedende modparts sektor (Sek 2)

Geo 2

 

Langfristede

Geo 4

Geo 1

Renter

Efter resident sektor (Sek 2)

Geo 3

Geo 1

Efter udstedende modparts sektor (Sek 2)

Geo 2

 

Andre investeringer

Geo 4

Geo 4

Udtræk af indkomst fra kvasi-selskaber

Geo 3

Geo 3

Renter

Geo 3

Geo 3

Efter resident sektor (Sek 2)

Geo 2

Geo 2

Heraf: renter af SDR’er

 

Geo 1

Heraf: renter før FISIM

Geo 3

Geo 3

Efter resident sektor (Sek 2)

Geo 2

Geo 2

Investeringsindkomst henført til forsikringstagere, pensionsopsparer og indehavere af standardiserede garantier

Geo 3

Geo 3

Efter resident sektor (Sek 2)

Geo 2

Geo 2

Reserveaktiver

Geo 3

 

Heraf: renter

Geo 3

 

Anden primær indkomst

Geo 4

Geo 4

Offentlig forvaltning og service

Geo 3

Geo 3

Produktions- og importskatter

EU-institutioner

EU-institutioner

Produktskatter

EU-institutioner

EU-institutioner

Andre produktionsskatter

EU-institutioner

EU-institutioner

Subsidier

EU-institutioner

EU-institutioner

Produktsubsidier

EU-institutioner

EU-institutioner

Andre produktionssubsidier

EU-institutioner

EU-institutioner

Jordrente mv.

Geo 3

Geo 3

Andre sektorer

Geo 3

Geo 3

Produktions- og importskatter

EU-institutioner

EU-institutioner

Produktskatter

EU-institutioner

EU-institutioner

Andre produktionsskatter

EU-institutioner

EU-institutioner

Subsidier

EU-institutioner

EU-institutioner

Produktsubsidier

EU-institutioner

EU-institutioner

Andre produktionssubsidier

EU-institutioner

EU-institutioner

Jordrente mv.

Geo 3

Geo 3

Sekundær indkomst

Geo 4

Geo 4

Offentlig forvaltning og service

Geo 3

Geo 3

Løbende indkomst- og formueskatter mv.

Geo 3

Geo 3

Bidrag til sociale ordninger

Geo 3

Geo 3

Ydelser fra sociale ordninger

Geo 3

Geo 3

Løbende internationalt samarbejde

Geo 3

Geo 3

Heraf: med EU-institutionerne (undtagen ECB)

EU-institutioner

EU-institutioner

Diverse løbende overførsler

Geo 3

Geo 3

Moms og BNI-baserede egne EU-indtægter

EU-institutioner

EU-institutioner

Andre sektorer

Geo 3

Geo 3

Løbende indkomst- og formueskatter mv.

Geo 3

Geo 3

Bidrag til sociale ordninger

Geo 3

Geo 3

Ydelser fra sociale ordninger

Geo 3

Geo 3

Skadesforsikringspræmier, netto

Geo 3

Geo 3

Skadesforsikringserstatninger

Geo 3

Geo 3

Diverse løbende overførsler

Geo 3

Geo 3

Heraf: Personlige overførsler (mellem residente og ikke-residente husholdninger)

Geo 3

Geo 3

Heraf: arbejdstageres pengeoverførsler

Geo 4

Geo 4

Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder

Geo 3

Geo 3

2.

Kapitalkonto

Geo 4

Geo 4

Brutto anskaffelser/afhændelser af ikke-producerede ikke-finansielle aktiver

Geo 3

Geo 3

Kapitaloverførelser

Geo 3

Geo 3

Offentlig forvaltning og service

Geo 3

Geo 3

Kapitalskatter

Geo 3

Geo 3

Investeringstilskud

Geo 3

Geo 3

Andre kapitaloverførsler

Geo 3

Geo 3

Heraf: gældseftergivelse

Geo 3

Geo 3

Andre sektorer

Geo 3

Geo 3

Kapitalskatter

Geo 3

Geo 3

Investeringstilskud

Geo 3

Geo 3

Andre kapitaloverførsler

Geo 3

Geo 3

Heraf: gældseftergivelse

Geo 3

Geo 3

 

Nettoanskaffelse af finansielle aktiver

Nettoindgåelse af forpligtelser

Netto

3.

Finansiel konto

Geo 1

Geo 1

 

Direkte investeringer

Geo 4

Geo 4

 

Egenkapital

Geo 4

Geo 4

 

Egenkapital bortset fra reinvesteret indtjening

 

 

 

I foretagender, der er genstand for direkte investeringer

Geo 3

Geo 3

 

I direkte investor (omvendt investering)

Geo 3

Geo 3

 

Mellem søsterselskaber (»fellow enterprises«)

Geo 3

Geo 3

 

Efter resident sektor (Sek 2)

Geo 2

Geo 2

 

Noterede

Geo 2

Geo 2

 

Unoterede

Geo 2

Geo 2

 

Andre (f.eks. fast ejendom)

Geo 2

Geo 2

 

Reinvesteret indtjening

Geo 4

Geo 4

 

Efter resident sektor (Sek 2)

Geo 2

Geo 2

 

Gældsinstrumenter

Geo 4

Geo 4

 

I foretagender, der er genstand for direkte investeringer

Geo 3

Geo 3

 

I direkte investor (omvendt investering)

Geo 3

Geo 3

 

Mellem søsterselskaber (»fellow enterprises«)

Geo 3

Geo 3

 

Efter resident sektor (Sek 2)

Geo 2

Geo 2

 

Porteføljeinvesteringer

Geo 4

Geo 1

 

Ejerandele og andele i investeringsforeninger

Geo 4

Geo 1

 

Ejerandelsinstrumenter

Efter resident sektor (Sek 2)

Geo 3

Geo 1

 

Noterede

Geo 2

Geo 1

 

Unoterede

Geo 2

Geo 1

 

Efter udstedende modparts sektor (Sek 2)

Noterede

Geo 2

 

 

Unoterede

Geo 2

 

 

Andele i investeringsforeninger

Efter resident sektor (Sek 2)

Geo 3

Geo 1

 

Heraf: Reinvesteret indtjening

Geo 3

Geo 1

 

Efter udstedende modparts sektor (Sek 2)

Geo 2

 

 

Heraf: Reinvesteret indtjening

Geo 2

 

 

Gældsværdipapirer

Kortfristede

Geo 4

Geo 1

 

Efter resident sektor (Sek 2)

Geo 3

Geo 1

 

Efter udstedende modparts sektor (Sek 2)

Geo 2

 

 

Langfristede

Geo 4

Geo 1

 

Efter resident sektor (Sek 2)

Geo 3

Geo 1

 

Efter udstedende modparts sektor (Sek 2)

Geo 2

 

 

Finansielle derivater (andre end reserver) og medarbejderaktieoptioner

Efter resident sektor (Sek 2)

 

 

Geo 3

Andre investeringer

Geo 4

Geo 4

 

Efter resident sektor (Sek 1)

Geo 4

Geo 4

 

Andre ejerandelsbeviser

Geo 3

Geo 3

 

Sedler og mønt samt indskud

Efter resident sektor (Sek 2)

Kortfristede

Geo 3

Geo 3

 

Langfristede

Geo 3

Geo 3

 

Lån

Efter resident sektor (Sek 2)

Kortfristede

Geo 3, IMF

Geo 3, IMF

 

Langfristede

Geo 3, IMF

Geo 3, IMF

 

Forsikrings-, pensions- og standardiserede garantiordninger

Efter resident sektor (Sek 2)

Geo 3

Geo 3

 

Handelskreditter og forudbetalinger

Efter resident sektor (Sek 2)

Kortfristede

Geo 3

Geo 3

 

Langfristede

Geo 3

Geo 3

 

Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender

Efter resident sektor (Sek 2)

Kortfristede

Geo 3

Geo 3

 

Langfristede

Geo 3

Geo 3

 

SDR’er

 

Geo 1

 

Reserveaktiver

Geo 3

 

 

4.   Saldoposter

Vare- og tjenestebalancen

 

 

Geo 4

Balancen for de løbende poster

 

 

Geo 1

Nettolångivning (+)/nettolåntagning (–) (balancen for de løbende poster og kapitalkonti)

 

 

Geo 1

Nettolångivning (+)/nettolåntagning (–) (de finansielle konti)

 

 

Geo 1

Fejl og udeladelser, netto

 

 

Geo 1


Tabel 3

Månedlig opgørelse af internationale valutareserver

I.   Officielle reserveaktiver og andre valutaaktiver (omtrentlig markedsværdi)

 

Alle løbetider

A.   Reserveaktiver  (8)

Monetært guld (herunder deponeringer af guld og guld-swaps)

Heraf: monetært guld under swap med kontanter indskudt som sikkerhed

Geo 0

Guldbarrer

Geo 1 (9)

Note: mængden (millioner) i fine troy ounces

Geo 1

Konti for ikke-allokeret guld

Geo 1

Note: mængden (millioner) i fine troy ounces

Geo 1

SDR’er

Geo 1

Reservestilling i IMF

Geo 1

Andre reserveaktiver

Sedler og mønt samt indskud

Fordringer på andre nationale centralbanker uden for euroområdet, IMF og BIS

Geo 1

Fordringer på enheder (banker)

Med hovedsæde i medlemsstater, der har euroen som valuta

Geo 1

Med hovedsæde uden for medlemsstater, der har euroen som valuta

Geo 1

Værdipapirer

Heraf: værdipapirer under repo med kontanter indskudt som sikkerhed

Geo 0

Heraf: udstedere med hovedsæde i medlemsstater, der har euroen som valuta

Geo 1

Gældsværdipapirer

Kortfristede

Geo 1

Langfristede

Geo 1

Ejerandele og andele i investeringsforeninger

Geo 1

Finansielle derivater (netto)

Geo 1

Andre tilgodehavender

Lån til ikke-banker

Geo 1

Andre

Geo 1

B.   Andre valutaaktiver (ikke omfattet i reserveaktiver)

Værdipapirer

Geo 0

Indskud

Med hovedsæde i medlemsstater, der har euroen som valuta

Geo 0

Med hovedsæde uden for medlemsstater, der har euroen som valuta

Geo 0

Lån

Geo 0

Finansielle derivater (netto)

Geo 0

Guld

Geo 0

Andre

Geo 0

II.   Forudbestemte nettotræk på kort sigt på valutaaktiver (nominel værdi)

 

Restløbetid

 

Op til en måned

Over en måned og op til tre måneder

Over tre måneder og op til et år

Lån, værdipapirer og indskud i fremmed valuta

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Udbetalinger (–)

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Hovedstol

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Renter

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Indbetalinger (–)

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Hovedstol

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Renter

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Aggregerede korte og lange positioner i terminsforretninger og futures i udenlandsk valuta over for indenlandsk valuta (herunder forward legs af valutaswaps)

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Korte positioner (–)

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Lange positioner (+)

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Andre

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Udbetalinger i forbindelse med repoer (–)

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Indbetalinger i forbindelse med reverse repoer (+)

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Handelskreditter (–)

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Handelskreditter (+)

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Andre udbetalinger (–)

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Andre indbetalinger (+)

Geo 0

Geo 0

Geo 0

III.   Betingede nettotræk på kort sigt på valutaaktiver

Eventualforpligtelser i fremmed valuta

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Sikkerhedsstillelse på gæld, der forfalder inden for et år

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Andre eventualforpligtelser

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Værdipapirer i fremmed valuta, der udstedes med indbyggede optioner (obligationer, der kan kræves førtidsindfriet på forud aftalte vilkår)

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Uudnyttede, ubetingede kreditrammer (»credit lines«) givet af:

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Andre nationale monetære myndigheder, BIS, IMF og andre internationale organisationer

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Andre nationale monetære myndigheder (+)

Geo 0

Geo 0

Geo 0

BIS (+)

Geo 0

Geo 0

Geo 0

IMF (+)

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Andre internationale organisationer (+)

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Med banker og andre finansielle institutioner med hovedsæde i det indberettende land (+)

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Med banker og andre finansielle institutioner med hovedsæde uden for det indberettende land (+)

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Uudnyttede, ubetingede kreditrammer (»credit lines«) givet til:

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Andre nationale monetære myndigheder, BIS, IMF og andre internationale organisationer

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Andre nationale monetære myndigheder (–)

Geo 0

Geo 0

Geo 0

BIS (–)

Geo 0

Geo 0

Geo 0

IMF (–)

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Andre internationale organisationer (–)

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Med banker og andre finansielle institutioner med hovedsæde i det indberettende land (–)

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Med banker og andre finansielle institutioner med hovedsæde uden for det indberettende land (–)

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Aggregerede korte og lange positioner af optioner i fremmed valuta over for den indenlandske valuta

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Korte positioner

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Købte put-optioner

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Solgte call-optioner

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Lange positioner

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Købte call-optioner

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Solgte put-optioner

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Pro memoria: »In-the-money«-optioner

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Til aktuelle valutakurser

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Kort position

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Lang position

Geo 0

Geo 0

Geo 0

+ 5 % (5 % depreciering)

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Kort position

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Lang position

Geo 0

Geo 0

Geo 0

– 5 % (5 % appreciering)

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Kort position

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Lang position

Geo 0

Geo 0

Geo 0

+ 10 % (10 % depreciering)

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Kort position

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Lang position

Geo 0

Geo 0

Geo 0

– 10 % (10 % appreciering)

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Kort position

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Lang position

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Andre

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Kort position

Geo 0

Geo 0

Geo 0

Lang position

Geo 0

Geo 0

Geo 0

IV.   Memorandumposter

 

Restløbetid

 

Op til et år

Over et år

Alle løbetider

Kortfristet gæld i national valuta indekseret til valutakursen (nominel værdi)

Geo 0

 

 

Finansielle instrumenter i fremmed valuta og afviklet på anden vis (f.eks. i national valuta) (nominel værdi)

 

 

Geo 0

Finansielle derivater (terminsforretninger, futures og optionskontrakter)

 

 

Geo 0

Korte positioner

 

 

Geo 0

Lange positioner

 

 

Geo 0

Andre instrumenter

 

 

Geo 0

Pantsatte eller forpligtede aktiver

 

 

Geo 0

Inkluderet i reserveaktiver

 

 

Geo 0

Inkluderet i andre valutaaktiver

 

 

Geo 0

Værdipapirer udlånt eller anvendt i repoforretninger (markedsværdi)

 

 

Geo 0

Udlånt eller anvendt i repoforretninger og medtaget i afsnit I (–)

 

 

Geo 0

Udlånt eller anvendt i repoforretninger, men ikke medtaget i afsnit I (–)

 

 

Geo 0

Lånt eller erhvervet og medtaget i afsnit I (+)

 

 

Geo 0

Lånt eller erhvervet, men ikke medtaget i afsnit I (+)

 

 

Geo 0

Finansielle derivater (netto, værdiansat til markedsværdi)

 

 

Geo 0

Terminsforretninger

 

 

Geo 0

Futures

 

 

Geo 0

Swaps

 

 

Geo 0

Optioner

 

 

Geo 0

Andre

 

 

Geo 0

Finansielle derivater (terminsforretninger, futures eller optionskontrakter) med en restløbetid på mere end et år (nominel værdi)

 

Geo 0

 

Aggregerede korte og lange positioner i terminsforretninger og futures i udenlandsk valuta over for indenlandsk valuta (herunder forward legs af valutaswaps)

 

Geo 0

 

Korte positioner (–)

 

Geo 0

 

Lange positioner (+)

 

Geo 0

 

Aggregerede korte og lange positioner af optioner i fremmed valuta over for den indenlandske valuta

 

Geo 0

 

Korte positioner (–)

 

Geo 0

 

Købte put-optioner

 

Geo 0

 

Solgte call-optioner

 

Geo 0

 

Lange positioner (+)

 

Geo 0

 

Købte call-optioner

 

Geo 0

 

Solgte put-optioner

 

Geo 0

 

Valutasammensætning af reserveaktiver (efter valutagrupper)

 

 

Geo 1

Valutaer i SDR-kurven

 

 

Geo 1

Valutaer, der ikke indgår i SDR-kurven

 

 

Geo 1


Tabel 4

Kvartårlig kapitalbalance over for udlandet

 

Aktiver

Passiver

 

Positioner

Omvurderinger som skyldes valutakursændringer

Omvurderinger som skyldes andre prisændringer

Positioner

Omvurderinger som skyldes valutakursændringer

Omvurderinger som skyldes andre prisændringer

Finansiel konto  (10)

Geo 1 (11)

 

 

Geo 1

 

 

Direkte investeringer

Geo 4

 

 

Geo 4

 

 

Egenkapital

Geo 4

Geo 2

Geo 2

Geo 4

Geo 2

Geo 2

I foretagender, der er genstand for direkte investeringer

Geo 2

 

 

Geo 2

 

 

I direkte investor (omvendt investering)

Geo 2

 

 

Geo 2

 

 

Mellem søsterselskaber (»fellow enterprises«)

Geo 2

 

 

Geo 2

 

 

Efter resident sektor (Sek 2) (12)

Geo 2

 

 

Geo 2

 

 

Noterede

Geo 2

 

 

Geo 2

 

 

Unoterede

Geo 2

 

 

Geo 2

 

 

Andre (f.eks. fast ejendom)

Geo 2

 

 

Geo 2

 

 

Gældsinstrumenter

Geo 4

Geo 2

Geo 2

Geo 4

Geo 2

Geo 2

I foretagender, der er genstand for direkte investeringer

Geo 2

 

 

Geo 2

 

 

I direkte investor (omvendt investering)

Geo 2

 

 

Geo 2

 

 

Mellem søsterselskaber (»fellow enterprises«)

Geo 2

 

 

Geo 2

 

 

Efter resident sektor (Sek 2)

Geo 2

 

 

Geo 2

 

 

Porteføljeinvesteringer

Geo 4

 

 

Geo 1

 

 

Ejerandele og andele i investeringsforeninger

Geo 4

 

 

Geo 1

 

 

Ejerandelsinstrumenter

Efter resident sektor (Sek 2)

Geo 3

 

 

Geo 1

 

 

Noterede

Geo 2

Geo 2

Geo 2

Geo 1

Geo 1

Geo 1

Unoterede

Geo 2

Geo 2

Geo 2

Geo 1

Geo 1

Geo 1

Efter udstedende modparts sektor (Sek 2)

Noterede

Geo 2

Geo 2

Geo 2

 

 

 

Unoterede

Geo 2

Geo 2

Geo 2

 

 

 

Andele i investeringsforeninger

Efter resident sektor (Sek 2)

Geo 2

Geo 2

Geo 2

Geo 1

Geo 1

Geo 1

Efter udstedende modparts sektor (Sek 2)

Geo 2

Geo 2

Geo 2

 

 

 

Gældsværdipapirer

Kortfristede

Geo 4

 

 

Geo 1

 

 

Efter resident sektor (Sek 2)

Geo 3

Geo 2

Geo 2

Geo 1

Geo 1

Geo 1

Efter udstedende modparts sektor (Sek 2)

Geo 2

Geo 2

Geo 2

 

 

 

Efter valuta:

Euro

Geo 2

 

 

Geo 1

 

 

Amerikanske dollar

Geo 2

 

 

Geo 1

 

 

Andre valutaer

Geo 2

 

 

Geo 1

 

 

Langfristede

Geo 4

 

 

Geo 1

 

 

Efter resident sektor (Sek 2)

Geo 3

Geo 2

Geo 2

Geo 1

Geo 1

Geo 1

Med indfrielse inden for op til et år

 

 

 

Geo 1

 

 

Med indfrielse over mere end et år

 

 

 

Geo 1

 

 

Efter udstedende modparts sektor (Sek 2)

Geo 2

Geo 2

Geo 2

 

 

 

Med indfrielse inden for op til et år

Geo 2

 

 

 

 

 

Med indfrielse over mere end et år

Geo 2

 

 

 

 

 

Efter valuta:

Euro

Geo 2

 

 

Geo 1

 

 

Amerikanske dollar

Geo 2

 

 

Geo 1

 

 

Andre valutaer

Geo 2

 

 

Geo 1

 

 

Finansielle derivater (andre end reserver) og medarbejderaktieoptioner

Geo 4

 

 

Geo 4

 

 

Efter resident sektor (Sek 2)

Geo 2

 

Geo 2

Geo 2

 

Geo 2

Andre investeringer

Geo 4

 

 

Geo 4

 

 

Efter resident sektor (Sek 1)

Geo 4

 

 

Geo 4

 

 

Efter resident sektor (Sek 2)

 

Geo 2

Geo 2

 

Geo 2

Geo 2

Andre ejerandelsbeviser

Geo 2

Geo 2

Geo 2

Geo 2

Geo 2

Geo 2

Sedler og mønt samt indskud

Geo 4

Geo 2

 

Geo 4

Geo 2

 

Efter resident sektor (Sek 2)

Kortfristede

Geo 3

 

 

Geo 3

 

 

Langfristede

Geo 3

 

 

Geo 3

 

 

Lån

Geo 4

Geo 2

 

Geo 4

Geo 2

 

Efter resident sektor (Sek 2)

Kortfristede

Geo 3, IMF

 

 

Geo 3, IMF

 

 

Langfristede

Geo 3, IMF

 

 

Geo 3, IMF

 

 

Forsikrings-, pensions- og standardiserede garantiordninger

 

Geo 2

Geo 2

 

Geo 2

Geo 2

Efter resident sektor (Sek 2)

Geo 3

 

 

Geo 3

 

 

Handelskreditter og forudbetalinger

Geo 4

Geo 2

 

Geo 4

Geo 2

 

Efter resident sektor (Sek 2)

Kortfristede

Geo 3

 

 

Geo 3

 

 

Langfristede

Geo 3

 

 

Geo 3

 

 

Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender

 

Geo 2

 

 

Geo 2

 

Efter resident sektor (Sek 2)

Kortfristede

Geo 3

 

 

Geo 3

 

 

Langfristede

Geo 3

 

 

Geo 3

 

 

SDR’er

 

 

 

Geo 1

Geo 1

 


Tabel 5

Månedlige omvurderinger af reserveaktiver

 

Omvurderinger som skyldes valutakursændringer

Omvurderinger som skyldes andre prisændringer

Reserveaktiver  (13)

Monetært guld

Guldbarrer

 

Geo 1 (14)

Konti for ikke-allokeret guld

 

Geo 1

SDR’er

Geo 1

 

Reservestilling i IMF

Geo 1

 

Andre reserveaktiver

Sedler og mønt samt indskud

Geo 1

 

Værdipapirer

Gældsværdipapirer

Kortfristede

Geo 1

Geo 1

Langfristede

Geo 1

Geo 1

Ejerandele og andele i investeringsforeninger

Geo 1

Geo 1

Finansielle derivater (netto)

 

Geo 1

Andre tilgodehavender

Geo 1

Geo 1


Tabel 6

Månedlige grænseoverskridende forsendelser af eurosedler

Eksport (samlet)

Extra-euroområde

Efter pålydende værdi:

5 euro

Extra-euroområde

10 euro

Extra-euroområde

20 euro

Extra-euroområde

50 euro

Extra-euroområde

100 euro

Extra-euroområde

200 euro

Extra-euroområde

500 euro

Extra-euroområde

Import (samlet)

Extra-euroområde

Efter pålydende værdi:

5 euro

Extra-euroområde

10 euro

Extra-euroområde

20 euro

Extra-euroområde

50 euro

Extra-euroområde

100 euro

Extra-euroområde

200 euro

Extra-euroområde

500 euro

Extra-euroområde


Tabel 7

Geografiske opdelinger

Geo 0

Geo 1

Geo 2

Geo 3

Geo 4

Indenlandsk + resten af verden

Resten af verden

Resten af verden

Resten af verden

Resten af verden

 

 

Intra-euroområde

Intra-euroområde

Intra-euroområde

 

 

Extra-euroområde

Extra-euroområde

Extra-euroområde

 

 

 

Intra-Union

Intra-Union

 

 

 

Extra-Union

Extra-Union

 

EU’s medlemsstater udenfor euroområdet (15)

Brasilien

Canada

Kina

Hong Kong

Indien

Japan

Den Russiske Føderation

Schweiz

USA

 

EU-institutionerne (undtagen ECB)

Den Europæiske Investeringsbank

 

Offshore-finanscentre

 

Internationale organisationer (undtagen EU-institutionerne)

IMF


Tabel 8

Sektoropdelinger

Sek 1

Sek 2

Centralbank

Centralbank

Andre MFI’er

Andre MFI’er

Pengeinstitutter, undtagen centralbanken

Pengeinstitutter, undtagen centralbanken

Pengemarkedsforeninger

Pengemarkedsforeninger

Offentlig forvaltning og service

Offentlig forvaltning og service

Andre sektorer

Andre sektorer

Finansielle selskaber bortset fra MFI’er

Ikke-finansielle selskaber, husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger


(1)  Principper for og definitioner af udvalgte poster er angivet i bilag III.

(2)  Omfatter branding — kvasi-handelsjusteringer (quasitrade adjustment).

(3)  Detaljerne for de krævede geografiske opdelinger er angivet i tabel 7.

(4)  Detaljerne for de krævede opdelinger efter institutionel sektor er angivet i tabel 8.

(5)  Principper for og definitioner af udvalgte poster er angivet i bilag III.

(6)  Detaljerne for de krævede geografiske opdelinger er angivet i tabel 7.

(7)  Detaljerne for de krævede opdelinger efter institutionel sektor er angivet i tabel 8.

(8)  Principper som angivet i bilag III til denne retningslinje.

(9)  Detaljerne for de krævede geografiske opdelinger er angivet i tabel 7.

(10)  Principper og definitioner for udvalgte poster er angivet i bilag III.

(11)  Detaljerne for de krævede geografiske opdelinger er angivet i tabel 7.

(12)  Detaljerne for de krævede opdelinger efter institutionel sektor er angivet i tabel 8.

(13)  Principper og definitioner for udvalgte poster er angivet i bilag III.

(14)  Detaljerne for de krævede geografiske opdelinger er angivet i tabel 7.

(15)  Individuel opdeling efter land kræves.


BILAG III

PRINCIPPER OG DEFINITIONER, DER SKAL ANVENDES I RAPPORTERINGEN AF BETALINGSBALANCESTATISTIK, STATISTIK OVER KAPITALBALANCEN OVER FOR UDLANDET OG OPGØRELSEN AF INTERNATIONALE VALUTARESERVER

Med henblik på at opbygge relevante aggregerede eksterne statistikker for euroområdet, er der opstillet principper og definitioner inden for betalingsbalancestatistik, statistik over kapitalbalancen over for udlandet og opgørelsen af internationale valutareserver. Gældende internationale standarder, såsom IMF’s 6. Betalings- og kapitalbalancemanual (herefter »BPM6«) og IMF’s retningslinjer for format over internationale valutareserver og likviditet i fremmed valuta samt Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (ESA 2010) (1), er blevet anvendt som referenceramme ved udformningen af disse principper og definitioner.

For så vidt angår euroområdet, omfatter det økonomiske område: i) det økonomiske område for de medlemsstater, som har indført euroen, og ii) Den Europæiske Centralbank (ECB), som anses for resident i euroområdet.

Resten af verden (RoW) omfatter alle tredjelande og internationale organisationer, herunder dem, som er beliggende inden for euroområdet. Bortset fra ECB anses EU-institutionerne som residenter uden for euroområdet. Som følge heraf er alle transaktioner mellem medlemsstater i euroområdet og EU-institutionerne, bortset fra ECB, anført og klassificeret som transaktioner uden for euroområdet i euroområdets betalings- og kapitalbalancestatistikker over for udlandet.

I de nedenfor anførte tilfælde afgøres residens således:

a)

Når ejere af fast ejendom udfører internationale transaktioner vedrørende jord og/eller bygninger (f.eks. feriehuse), behandles de, som om de havde overført ejendomsretten til en fiktiv institutionel enhed, som er faktisk resident i det land, hvor ejendommen er beliggende. Den fiktive enhed behandles, som om den ejes og kontrolleres af den ikke-residente ejer,

b)

Hvis en juridisk enhed, f.eks. investeringsforeninger (i modsætning til deres administratorer), securitiseringsinstrumenter og visse special purpose enheder mangler væsentlig fysisk udtryksform, afgøres dens hjemsted som det økonomiske område, i henhold til hvis lov enheden er registreret. Hvis den juridiske enhed ikke er registreret, anses den for at være resident i det land, hvis retsorden regulerer enhedens stiftelse og fortsatte beståen.

1.   Principper for og definitioner af udvalgte poster

A.   Løbende poster

De løbende poster viser strømme af varer, tjenester, samt primær og sekundær indkomst mellem residenter og ikke-residenter.

1.   VARER

Denne post dækker transportable varer, for hvilke der sker overdragelse af ejendomsretten mellem residenter og ikke-residenter.

1.1.   Almindelige varer på betalingsbalancegrundlag

Almindelige varer på betalingsbalance (BOP)-grundlag dækker varer, for hvilke der sker et økonomisk ejerskifte mellem en resident og en ikke-resident, og som ikke indgår i andre specifikke kategorier, såsom merchantingvarer (jf. 1.2) og ikke-monetært guld (jf. 1.3), eller som del af en tjeneste. Almindelige varer skal opgøres til markedsværdi på grundlag af free on board (»FOB«)-priser. Landenes bidrag til udarbejdelse af EU’s aggregater skal omfatte import og eksport af varer i kvasitransithandel, og for EU-intern handel skal partnerlandet fastlægges efter princippet om afsenderlandet.

1.2.   Nettoeksport af varer købt/solgt ved merchanting

Merchanting defineres som køb af varer foretaget af en resident (fra den indberettende økonomi) hos en ikke-resident kombineret med efterfølgende videresalg af de samme varer til en anden ikke-resident, uden at varerne er til stede i den indberettende økonomi. Nettoeksporten af varer ved merchanting udgøres af forskellen mellem salgs- og købsprisen af varer ved merchanting. Denne post omfatter sælgers avance, kapitalgevinst og -tab, og lagerændring i varer købt/solgt ved merchanting.

1.2.1.   VARER KØBT VED MERCHANTING

Varer købt ved merchanting vises som en negativ eksport/kredit i den økonomi, som sælgeren tilhører.

1.2.2.   VARER SOLGT VED MERCHANTING

Salg af varer opføres under varer solgt ved merchanting som en positiv eksport/kredit i den økonomi, som sælgeren tilhører.

1.3.   Ikke-monetært guld

Ikke-monetært guld omfatter alt guld, som ikke er monetært guld. Monetært guld ejes af de monetære myndigheder og besiddes som et reserveaktiv (jf. 6.5.1). Ikke-monetært guld kan være i form af guldbeholdninger (dvs. mønter, blokke eller barrer med en renhed på mindst 995 dele pr. 1 000, herunder guld opbevaret på konti for allokeret guld), guldstøv og guld i anden rå eller halvforarbejdet form.

1.4.   Branding — kvasitransit handelsjusteringer

Kvasitransithandel er et begreb, der anvendes til at definere varer importeret ind i en medlemsstat til frit omløb i EU efter fortoldning (og underlagt importafgifter) af en enhed, der ikke anses for at være en resident institutionel enhed, og som derefter videresendes til en anden medlemsstat.

Branding skal opgøres af medlemsstaterne, som er berørt af »kvasitransithandel«, for at indberette forskellen mellem den angivne værdi af de almindelige varer på det tidspunkt, hvor de importeres fra et tredjeland og det tidspunkt, hvor de videresendes til en anden medlemsstat. Den geografiske opdeling skal udarbejdes på grundlag af landet, hvori moderselskabet, der kontrollerer virksomheden, som håndterer toldprocedurerne vedrørende disse varer i den indberettende økonomi, har sit hjemsted.

2.   TJENESTER

Tjenester er resultatet af en produktionsaktivitet, der ændrer betingelserne for de forbrugende enheder eller letter udvekslingen af produkter eller finansielle aktiver. Tjenester er almindeligvis ikke separate elementer, som kan underlægges ejerrettigheder og kan almindeligvis ikke adskilles fra deres produktion.

2.1.   Produktionstjenester vedrørende fysiske input ejet af andre

Produktionstjenester vedrørende fysiske input ejet af andre omfatter forarbejdning, samling, mærkning, emballering osv. foretaget af virksomheder, som ikke ejer de omhandlede varer. Fremstillingen foretages af en enhed, som modtager et vederlag herfor fra ejeren. Da ejendomsretten til varerne ikke overgår, opgøres transaktioner vedrørende almindelige varer mellem forarbejderen og ejeren ikke. Værdien af vederlaget for produktionen af fysiske input ejet af andre er ikke nødvendigvis den samme som forskellen mellem værdien af varerne, der sendes til forarbejdning, og værdien af varerne efter forarbejdning. Undtaget er samling af præfabrikerede byggematerialer (inkluderet i bygge- og anlægsvirksomhed) og mærkning og emballering i forbindelse med transport (inkluderet i transport).

2.2.   Vedligeholdelses- og reparationstjenester ikke omfattet andetsteds

Vedligeholdelses- og reparationstjenester ikke omfattet andetsteds omfatter vedligeholdelses- og reparationsarbejder foretaget af residenter på varer ejet af ikke-residenter (og omvendt). Reparationerne kan udføres hos reparatøren eller andetsteds. Værdien af vedligeholdelse og reparationer omfatter alle dele eller materialer, som tilvejebringes af reparatøren, og som indgår i omkostningerne. Dele og materialer, som opkræves særskilt, skal indgå i de almindelige varer. Reparationer og vedligeholdelse af skibe, fly og andet transportudstyr indgår i denne post. Rengøring af transportudstyr indgår ikke, da det indgår i transporttjenester. Vedligeholdelse og reparation af byggeri og anlæg indgår ikke, da disse poster er omfattet af bygge- og anlægsvirksomhed. Vedligeholdelse og reparation af computere indgår ikke, da disse poster er omfattet af telekommunikation, computer- og informationstjenester.

2.3.   Transport

Transport er processen, hvor personer og genstande transporteres fra én lokalitet til en anden samt tilknyttede støtte- og hjælpetjenester. Transport omfatter også post- og kurertjenester. Transporttjenester opgøres i betalingsbalancen, når disse leveres af residenter i en økonomi til fordel for residenter i en anden økonomi.

2.4.   Rejser

Rejser (kredit) omfatter varer og tjenester til eget brug eller som gave, som ikke-residenter har erhvervet fra en økonomi under deres besøg i den pågældende økonomi. Rejser (debet) dækker varer og tjenester til eget brug eller som gave, som residenter har erhvervet fra andre økonomier under deres besøg i disse andre økonomier. Rejser omfatter lokal transport (dvs. transport inden for økonomien, der besøges, og som leveres af en resident fra den økonomi), men omfatter ikke international transport (som indgår i transport). Varer købt af en rejsende til videresalg i den rejsendes egen økonomi eller i en anden økonomi indgår heller ikke.

2.5.   Bygge- og anlægsvirksomhed

Bygge- og anlægsvirksomhed omfatter opførelse, renovering, reparation eller udvidelse af anlægsaktiver i form af bygninger, forbedringer af jorden af ingeniørmæssig art og andre ingeniørarbejder (herunder veje, broer, dæmninger osv.). Posten omfatter tilknyttede installerings- og samlingsarbejder, klargøring af grunde og almindelige bygge- og anlægsarbejder, specialiserede tjenester såsom malerarbejder, vvs-arbejder, nedrivningsarbejder og ledelse af bygge- og anlægsprojekter. Bygge- og anlægskontrakter omfattet af international tjenestehandel er typisk kortfristede. Storstilede bygge- og anlægsprojekter, hvor ordretageren er en ikke-resident virksomhed, og som det tager et år eller mere at afslutte, medfører almindeligvis, at projektet anses for at være en resident filial.

2.6.   Forsikrings- og pensionstjenester

Forsikrings- og pensionstjenester omfatter direkte forsikringsvirksomhed, genforsikring, hjælpetjenester vedrørende forsikring, pension og standardiserede garantitjenester. Disse tjenester skønnes eller værdiansættes ud fra omkostningerne, der opkræves på grundlag af de samlede præmier og ikke på grundlag af den samlede værdi af præmierne.

2.7.   Finansielle tjenester

Finansielle tjenester omfatter formidlings- og hjælpetjenester, undtagen forsikringstjenester og tjenester for pensionskasser, der normalt leveres af banker og andre finansielle selskaber.

2.7.1.   TJENESTER, FOR HVILKE DER KRÆVES SÆRSKILTE GEBYRER, OG ANDRE FINANSIELLE TJENESTER

I tilfælde af mange finansielle tjenester opkræves der særskilte gebyrer, som ikke kræver specifik beregning. Disse omfatter gebyrer for indlån og udlån, gebyrer for engangsgarantier, omkostninger ved førtidig eller for sen tilbagebetaling, kontogebyrer, gebyrer vedrørende kredittilsagn, kreditkorttjenester, kommissioner og omkostninger vedrørende finansiel leasing, factoring, tegningsgarantier og betalingsafvikling. Posten omfatter også finansiel rådgivning, depotservice for finansielle aktiver eller guldbeholdning, forvaltning af finansielle aktiver, overvågningstjenester, tjenester vedrørende tilførsel af likviditet, risikovurdering (bortset fra forsikring), fusioner og virksomhedshandler, kreditvurdering, børstjenester og forvaltningstjenester. Forhandlere af finansielle instrumenter kan kræve gebyrer, helt eller delvist, for deres tjenester ved at have et spænd mellem deres købs- og salgspriser. Avancer ved køb og salg af transaktioner indgår i tjenester, for hvilke der kræves særskilte gebyrer, og andre finansielle tjenester.

2.7.2.   INDIREKTE MÅLTE FINANSIELLE FORMIDLINGSTJENESTER (FISIM)

Faktiske renter kan anses for at omfatte både en indkomstdel og en omkostning for en tjeneste. Långivere og indskudsmodtagere agerer ved at tilbyde renter til deres indskydere, som er lavere end de renter, de opkræver af deres låntagere. Rentemarginalerne, som opstår herved, anvendes af finansielle selskaber til at afholde deres udgifter og levere et driftsoverskud. Pr. konvention anvendes disse indirekte gebyrer i form af renter kun på udlån og indlån, og kun hvor disse udlån og indlån er ydet af eller indskudt hos finansielle selskaber.

2.8.   Afgifter for brug af intellektuel ejendomsret ikke omfattet andetsteds

Afgifter for brug af intellektuel ejendomsret ikke omfattet andetsteds omfatter:

a)

afgifter for brug af intellektuel ejendomsret (såsom patenter, varemærker, ophavsret, industriprocesser og industrielle design, herunder forretningshemmeligheder og franchises). Disse rettigheder kan opstå som følge af forskning og udvikling samt marketing, og

b)

afgifter for licenser til at gengive eller distribuere intellektuel ejendomsret indeholdt i producerede originalværker eller prototyper (såsom ophavsret på bøger og manuskripter, computersoftware, spillefilm og lydoptagelser) og andre tilknyttede rettigheder (såsom liveoptræden og fjernsyns-, kabel- og satellittransmissioner).

2.9.   Telekommunikation, computer- og informationstjenester

Telekommunikationstjenester omfatter transmission af lyd, billeder og anden information via telefon, telex, telegram, radio- og fjernsynsudsendelser, satellit, elektronisk post, telefax osv. herunder forretningsnetværkstjenester, telekonferencer og støttetjenester. De omfatter ikke værdien af den transporterede information. Posten omfatter også mobile telekommunikationstjenester, internetbackbonetjenester og online adgangstjenester, herunder levering af internetadgang. Installationstjenester vedrørende udstyr til telefonnettet er ikke omfattet, da de indgår i bygge- og anlægsvirksomhed.

Computertjenester består af tjenester, der vedrører hardware og software samt databehandling. Posten omfatter også rådgivning i forbindelse med hardware og software og implementering heraf; vedligeholdelse og reparation af computere og perifere enheder; katastrofeplaner; rådgivning og bistand i forbindelse med styring af computerressourcer; analyse, design og programmering af køreklare systemer (herunder udvikling og design af websider) og teknisk rådgivning i forbindelse med software; licenser til brug af software, som ikke er tilpasset den enkelte kunde; udvikling, produktion, levering af og dokumentation til kundespecificeret software, herunder operativsystemer; systemvedligeholdelse og andre støttetjenester som f.eks. oplæring i forbindelse med rådgivning; databehandling såsom indlæsning, tabulering og behandling af data på tidsdelingsbasis; webhosting (dvs. levering af serverplads på internettet til kunders websider); og forvaltning og styring af computerfaciliteter. Omfatter ikke afgifter for licenser til gengivelse og/eller distribution af software, som er omfattet i posten afgifter for brug af intellektuel ejendomsret (i.o.a.). Leasing af computere uden en operatør er omfattet af tekniske, handelsrelaterede og andre virksomhedsrelaterede tjenester.

Informationstjenester omfatter nyhedsformidlingstjenester, databasevirksomhed (udformning af databaser, lagring af data og formidling af data og databaser, herunder filbiblioteker og mailinglister), både online og via magnetiske, optiske eller trykte medier, samt webportaler (søgemaskiner, der finder internetadresser for kunder ved indtastning af søgeord). Omfatter også direkte, individuelle abonnementer på aviser og tidsskrifter, der leveres pr. post, ved elektronisk overførsel eller ad anden vej, andre online indholdsleveringstjenester samt biblioteks- og arkivtjenester. Masseaviser og tidsskrifter omfattes under almindelige varer.

2.10.   Anden forretningsservice

Dette omfatter forskning og udviklingstjenester, liberale tjenester og virksomhedsrådgivningstjenester, tekniske, handelsrelaterede og andre virksomhedsrelaterede tjenester.

2.10.1.   FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSTJENESTER

Forsknings- og udviklingstjenester består af tjenester i forbindelse med grundlæggende forskning, anvendt forskning og eksperimentel udvikling af nye produkter og processer. I princippet er sådanne aktiviteter inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora omfattet af denne kategori, herunder udviklingen af operativsystemer, der udgør teknologiske fremskridt. Omfatter også kommerciel forskning i forbindelse med elektronik, medicin og bioteknologi.

2.10.2.   LIBERALE TJENESTER OG VIRKSOMHEDSRÅDGIVNINGSTJENESTER

Liberale tjenester og virksomhedsrådgivningstjenester omfatter a) juridiske tjenester, bogføring, virksomhedsrådgivning, ledelsestjenester og pr-servicevirksomhed, og b) reklamevirksomhed, markedsanalyse og offentlig meningsmåling.

2.10.3.   TEKNISKE, HANDELSRELATEREDE OG ANDRE VIRKSOMHEDSRELATEREDE TJENESTER

Omfatter: a) arkitekt- og ingeniørtjenester samt andre videnskabelige og tekniske tjenester, b) affaldsbehandling og forureningsbekæmpelse, tjenester vedrørende landbrug og minedrift, c) operationelle leasingtjenester, d) handelsrelaterede tjenester, og e) andre virksomhedsrelaterede tjenester i.o.a.

2.11.   Personlige og kulturelle tjenester samt tjenester i forbindelse med fritidsaktiviteter

Omfatter audiovisuelle og dermed beslægtede tjenester, andre personlige og kulturelle tjenester samt tjenester i forbindelse med fritidsaktiviteter.

Audiovisuelle og dermed beslægtede tjenester er tjenester og betaling herfor i forbindelse med produktion af film (på fotografisk film eller videobånd), radio- og tv-programmer (live eller på bånd) og musikoptagelser. Omfatter leje af audiovisuelle og dermed beslægtede produkter og adgang til krypterede tv-kanaler (f.eks. kabeltjenester eller satellittjenester), masseproducerede audiovisuelle produkter købt eller solgt til varig brug, som leveres elektronisk (download), honorarer modtaget af udøvende kunstnere (skuespillere, musikere, dansere), forfattere, komponister osv. Undtaget er afgifter og licenser til at gengive og/eller distribuere audiovisuelle produkter, da disse er omfattet af afgifter for brug af intellektuel ejendomsret (i.o.a.).

Andre personlige og kulturelle tjenester samt tjenester i forbindelse med fritidsaktiviteter er a) uddannelse, b) sundhedstjenester, c) kulturelle tjenester og fritidstjenester og d) andre personlige tjenester.

2.12.   Offentlige varer og tjenester i øvrigt

Dette er en restkategori, som omfatter offentlige transaktioner (herunder internationale organisationers transaktioner) med varer og tjenester, som det ikke er muligt at klassificere under andre poster. Omfatter alle transaktioner (i form af både varer og tjenester), som enklaver, såsom ambassader, konsulater, militære enheder og internationale organisationer, har med residenter i de økonomier, i hvilke disse enklaver er beliggende. Undtaget er enklavernes transaktioner med residenter i hjemmeøkonomierne.

3.   PRIMÆR INDKOMST

Primær indkomst udgør den forrentning, der tilflyder institutionelle enheder ved deres bidrag til produktionsprocessen, eller ved tilvejebringelse af finansielle aktiver eller fra udlejning af naturressourcer til andre institutionelle enheder. Omfatter aflønning af ansatte, investeringsindkomst og anden primær indkomst.

3.1.   Aflønning af ansatte

Aflønning af ansatte registreres, når arbejdsgiveren (den producerende enhed) og den ansatte er residenter i forskellige økonomier. For økonomien, hvori de producerende enheder er beliggende, udgøres aflønningen af ansatte af de samlede ydelser (herunder bidrag betalt af arbejdsgiverne til sociale sikringsordninger eller private forsikrings- eller pensionsordninger), i kontanter eller naturalier, betalt af residente virksomheder til ikke-residente ansatte for arbejde udført af sidstnævnte i regnskabsperioden. For økonomien, hvor de enkelte lønmodtagere er bosiddende, udgøres aflønningen af de samlede ydelser, i kontanter eller naturalier, modtaget af disse fra ikke-residente virksomheder for arbejde udført i regnskabsperioden. Det er vigtigt at fastslå, om der foreligger et arbejdsgiver-arbejdstager forhold, da betalingen ellers udgør et køb af tjenester.

3.2.   Investeringsindkomst

Investeringsindkomst fremkommer ved en residents ejerskab af et udenlandsk finansielt aktiv (kredit) og parallelt hermed indtægter, som udspringer af en ikke-residents ejerskab af et indenlandsk finansielt aktiv (debet). Investeringsindkomst omfatter indkomst af egenkapital (udbytte, udtræk af indkomst fra kvasi-selskaber, reinvesteret indtjening), og indkomst af gæld (rente), samt investeringsindkomst, der hidrører fra forsikringsudbetalinger, pensionsordninger og standardiserede garantiordninger.

I betalingsbalancen klassificeres investeringsindkomst også i henhold til den underliggende investerings funktion som direkte investering, porteføljeinvestering, andre investeringer eller reserveaktiver, og yderligere i henhold til investeringstypen. For definitioner af investeringstyper, jf. den finansielle konto.

Gevinster og tab på (kapital-)beholdninger, hvor disse kan bestemmes, klassificeres ikke som investeringsindkomst, men som ændringer i værdien af investeringen på grund af udviklingen i markedskurserne. Nettostrømme forbundet med rentederivater opgøres udelukkende i den finansielle konto under »finansielle derivater«.

3.2.1.   RENTER

Renter er en type investeringsindkomst, som ejere af visse typer af finansielle aktiver, navnlig indskud, gældsværdipapirer, lån og andre fordringer, modtager til gengæld for at stille de finansielle aktiver til rådighed for en anden institutionel enhed. Indtægter fra beholdninger af særlige trækningsrettigheder (SDR) og SDR-tildelinger indgår også som renter.

På kontoen for primær indkomst registreres »den rene rente« ved at eliminere FISIM-delen fra »den faktiske rente«. Renteindtægter registreres på et periodiseringsgrundlag.

3.2.2.   UDLODDET SELSKABSUDBYTTE

3.2.2.1.   UDBYTTE

Udbytte er udloddet indtjening, som aktionærer modtager til gengæld for at stille penge til rådighed for selskaber. Udbytte registreres på tidspunktet, hvor udbyttet på aktierne udbetales.

3.2.2.2.   UDTRÆK AF INDKOMST FRA KVASI-SELSKABER

Udtræk af indkomst fra kvasi-selskaber (virksomheder, der ikke er registreret i selskabsform, men som opfører sig, som om de var selskaber, dvs. filialer, fiktive residente enheder for jord og andre naturressourcer ejet af ikke-residenter, joint ventures, trusts, mv.) er beløbene, som ejere af kvasi-selskaber udtrækker til eget brug fra overskud indtjent af kvasi-selskaberne, som de ejer. Udtræk af indkomst fra kvasi-selskaber registreres som opstået på det tidspunkt, hvor de blev foretaget.

3.2.3.   REINVESTERET INDTJENING PÅ DIREKTE UDENLANDSKE INVESTERINGER

Reinvesteret indtjening udgør den direkte investors andel, opgjort som kapitalandelens størrelse af den indtjening, som de udenlandske datterselskaber, associerede selskaber og filialer ikke udlodder som udbytte. Posten defineres som den direkte investors andel af de samlede konsoliderede indtægter, som hidrører fra enhedens direkte investering i referenceperioden (efter skat, renter og afskrivninger), fratrukket udbytte, der er forfalden til betaling i referenceperioden, selv om udbyttet vedrører indtægter, der er tjent i tidligere perioder. Reinvesteret indtjening skal registreres i den periode, hvor den indtjenes.

3.2.4.   INDKOMST FRA ANDELE I INVESTERINGSFORENINGER

Investeringsindkomst, som kan henregnes til kollektive investeringsforeningsaktionærer, herunder gensidige fonde og »unit trusts«, består af to separate poster:

3.2.4.1.   UDBYTTE (JF. 3.2.2.1), og

3.2.4.2.   REINVESTERET INDTJENING

Investeringsforeningernes indtjening kan betragtes som overført til deres aktionærer (eller andelshavere) i takt med, at disse opnår en investeringsindkomst på deres investering. Investeringsforeningernes indtægt opstår ved, at de investerer penge, som de modtager fra aktionærerne. Aktionærernes indkomst fra investeringsforeningerne defineres som investeringsindkomst indtjent på foreningens investeringsportefølje efter fradrag af driftsudgifterne. Investeringsforeningernes nettoindtjening, efter at driftsudgifterne er fratrukket, tilhører aktionærerne. Hvor kun en del af nettoindtjeningen udloddes til aktionærerne som udbytte, skal det overførte overskud behandles, som var det udloddet til aktionærerne og derefter betragtes som reinvesteret.

3.2.5.   INVESTERINGSINDKOMST HENFØRT TIL FORSIKRINGSUDBETALINGER SAMT PENSIONS- OG STANDARDISEREDE GARANTIORDNINGER

Investeringsindkomst, der kan henføres til forsikringsudbetalinger, svarer til de samlede primære indtægter modtaget fra investering af forsikringstekniske reserver. Reserverne er et udtryk for den modsvarende forpligtelse, som forsikringsselskaberne erkender at have over for forsikringstagerne.

Pensionsrettigheder opstår fra bidragsdefinerede ordninger eller fra ydelsesdefinerede ordninger.

3.3.   Anden primær indkomst

Klassificeres i overensstemmelse med den indberettende økonomis institutionelle sektor (offentlig forvaltning og service eller andre sektorer) og omfatter følgende dele: produktions- og importskatter, subsidier og jordrente mv.

3.3.1.   PRODUKTIONS- OG IMPORTSKATTER

Omfatter følgende dele:

3.3.1.1.   PRODUKTSKATTER

Produktskatter betales pr. enhed for visse varer eller tjenester, som produceres eller handles på tværs af grænser. Eksempler herpå er moms, told, punktafgifter og forbrugsafgifter.

3.3.1.2.   ANDRE PRODUKTIONSSKATTER

Andre produktionsskatter består af alle skatter, som foretagender skal betale i forbindelse med deres produktionsaktiviteter og omfatter skatter og afgifter, som betales for erhvervsmæssige tilladelser.

3.3.2.   SUBSIDIER

Omfatter følgende dele:

3.3.2.1.   PRODUKTSUBSIDIER

Produktsubsidier betales pr. enhed af en produceret vare eller tjeneste.

3.3.2.2.   ANDRE PRODUKTIONSSUBSIDIER

Andre produktionssubsidier består af subsidier, undtagen produktsubsidier, som de residente producerende enheder modtager som følge af deres produktionsaktiviteter.

3.3.3.   JORDRENTE MV.

Jordrente mv. dækker indtægter, der modtages for at stille naturressourcer til rådighed for en ikke-resident institutionel enhed. Eksempler på jordrente mv. omfatter beløb, der betales for anvendelse af jord til udvinding af mineralforekomster og andre aktiver i undergrunden, og for fiskeri, skovbrug og græsningsrettigheder. De regelmæssige betalinger foretaget af lejerne af naturressourcer, såsom aktiver i undergrunden, beskrives ofte som royalties, men klassificeres som jordrente mv.

4.   SEKUNDÆR INDKOMST

Kontoen for sekundær indkomst viser de løbende overførsler mellem residenter og ikke-residenter. En overførsel er en post, der modsvarer ydelsen af en vare, en tjeneste, et finansielt aktiv eller et andet ikke-produceret aktiv fra én institutionel enhed til en anden institutionel enhed, hvor der ikke er en modsvarende tilbagelevering af en genstand med økonomisk værdi. Løbende overførsler består af alle overførsler, der ikke er kapitaloverførsler. Løbende overførsler klassificeres efter den institutionelle sektor, som foretager eller modtager overførslen i den indberettende økonomi (offentlig forvaltning og service eller andre sektorer).

Overførsler inden for offentlig forvaltning og service omfatter løbende indkomstskatter, formueskatter mv., bidrag til sociale ordninger, sociale ydelser, løbende internationalt samarbejde, diverse løbende overførsler, moms og BNI-baserede egne EU-indtægter.

Løbende overførsler inden for andre sektorer omfatter løbende indkomstskatter, formueskatter mv., sociale bidrag, sociale ydelser, diverse løbende overførsler, netto ikke-livsforsikringspræmier, ikke-livsforsikringskrav og korrektion for ændringer i pensionsrettigheder. Diverse løbende overførsler omfatter personlige overførsler mellem residente og ikke-residente husholdninger (herunder arbejdstageres pengeoverførsler).

4.1.   Løbende indkomst- og formueskatter mv.

Løbende indkomst- og formueskatter mv. på de internationale konti består hovedsagelig af skatter udskrevet på indkomst indtjent af ikke-residenter for ydelse af udført arbejde eller levering af finansielle aktiver. Skatter af kapitalgevinster på ikke-residenters aktiver omfattes også. Indkomstskatter og skatter af kapitalgevinster på finansielle aktiver betales almindeligvis af »andre sektorer« (enkeltpersoner, selskaber og non-profit institutioner) og modtages af den »offentlige forvaltning«.

4.2.   Bidrag til sociale ordninger

Bidrag til sociale ordninger er faktiske eller imputerede bidrag fra husholdninger til sociale forsikringsordninger med henblik på udbetaling af sociale ydelser.

4.3.   Ydelser fra sociale ordninger

Ydelser fra sociale ordninger omfatter ydelser, der betales i henhold til sociale sikkerheds- og pensionsordninger. De omfatter pensioner og ikke-pensionsydelser fra hændelser eller omstændigheder som sygdom, arbejdsløshed, bolig og uddannelse, og kan være kontant eller i naturalier.

4.4.   Skadesforsikringspræmier, netto

Skadesforsikringspræmier består af både bruttopræmier, der skal betales af forsikringstageren for at opnå dækning i regnskabsperioden (indtjente præmier), og de tillægspræmier, der betales af investeringsindkomsten, der kan henføres til forsikringstageren efter fradrag af det pågældende forsikringsselskabs administrationsgebyr. Administrationsgebyrerne udgør forsikringstagernes køb af tjenester og registreres som forsikringstjenester. Nettopræmier på standardiserede garantier indgår i denne post.

4.5.   Skadesforsikringserstatninger

Skadesforsikringserstatninger er de beløb, der betales ved afvikling af erstatningskrav, som forfalder i den aktuelle regnskabsperiode. Erstatningskrav forfalder på tidspunktet, hvor begivenheden, der giver anledning til et gyldigt erstatningskrav, indtræffer. Erstatningskrav, der udbetales ved standardiserede garantier, registreres i denne post.

4.6.   Løbende internationalt samarbejde

Løbende internationalt samarbejde består af løbende overførsler kontant eller i naturalier mellem det offentlige i forskellige lande eller mellem det offentlige og internationale organisationer. Dele af det løbende internationale samarbejde er over for EU-institutionerne.

4.7.   Diverse løbende overførsler

Diverse løbende overførsler, kontant eller i naturalier, omfatter løbende overførsler til non-profit institutioner rettet mod husholdninger, løbende overførsler mellem husholdninger, andre diverse løbende overførsler, herunder bøder, dele af betalingerne for lottokuponer og spil, erstatninger og andet.

4.7.1.   PERSONLIGE OVERFØRSLER MELLEM RESIDENTE OG IKKE-RESIDENTE HUSHOLDNINGER

Personlige overførsler mellem residente og ikke-residente husholdninger består af alle løbende overførsler kontant eller i naturalier foretaget eller modtaget af residente husholdninger til eller fra ikke-residente husholdninger. Personlige overførsler omfatter »heraf« arbejdstageres pengeoverførsler.

4.7.1.1.   ARBEJDSTAGERES PENGEOVERFØRSLER

Arbejdstageres pengeoverførsler består af personlige overførsler foretaget af migranter bosiddende og beskæftiget i nye økonomier til ikke-residente husholdninger. Personer, som har arbejdet for og været bosiddende i en ny økonomi i mindre end et år, betragtes som ikke-residente, og deres godtgørelse registreres under aflønning af ansatte.

4.8.   Moms og BNI-baserede egne EU-indtægter

Moms og BNI-baserede egne EU-indtægter fra den tredje og fjerde kategori er løbende overførsler betalt af den offentlige forvaltning i hver enkelt medlemsstat til EU-institutionerne.

4.9.   Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder

Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder er nødvendig for at afstemme behandlingen af pensioner som løbende overførsler med behandlingen af pensionsrettigheder som finansielle aktiver. Efter korrektionen er saldoen for de løbende poster den samme, som hvis sociale bidrag og pensionsydelser ikke blev registreret som løbende overførsler.

B.   Kapitalkonto

Omfatter kapitaloverførsler samt anskaffelser/afhændelser af ikke-producerede, ikke-finansielle aktiver. Kapitaloverførsler består af a) overførsler af ejendomsret til anlægsaktiver, b) overførsler af midler, der er forbundet med eller betinget af anskaffelse eller afhændelse af anlægsaktiver, og c) eftergivelse af gæld uden nogen form for modydelse. Kapitaloverførsler kan være i form af kontanter eller konkrete ydelser (såsom gældseftergivelse). Sondringen mellem løbende overførsler og kapitaloverførsler hviler, i praksis, på det modtagende lands anvendelse af overførslen. Anskaffelser/afhændelser af ikke-producerede ikke-finansielle aktiver omfatter hovedsageligt immaterielle aktiver, såsom patenter og andre kontrakter, som kan overdrages. Kun anskaffelser/afhændelser af sådanne aktiver, men ikke deres anvendelse, skal registreres under denne post.

5.1.   Bruttoanskaffelser og -afhændelser af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver

Ikke-producerede ikke-finansielle aktiver består af: a) naturressourcer, b) kontrakter, leasingkontrakter og tilladelser, og c) markedsføringsaktiver (mærkenavne, varemærker) og goodwill. Anskaffelser og afhændelser af ikke-producerede ikke-finansielle aktiver registreres adskilt på bruttobasis, frem for sammenlagt (netted). Kun anskaffelser/afhændelser af sådanne aktiver, men ikke deres anvendelse, skal registreres under denne post på kapitalkontoen.

5.2.   Kapitaloverførsler

Kapitaloverførsler består af i) overførsler af ejendomsret til anlægsaktiver, ii) overførsler af midler, der er forbundet med eller betinget af anskaffelser eller afhændelser af anlægsaktiver, og iii) eftergivelse af gæld uden nogen form for modydelse. Kapitaloverførsler kan være i form af kontanter eller konkrete ydelser (såsom gældseftergivelse). Sondringen mellem løbende overførsler og kapitaloverførsler hviler, i praksis, på det modtagende lands anvendelse af overførslen.

Kapitaloverførsler klassificeres i overensstemmelse med den institutionelle sektor, som foretager eller modtager overførslen i den indberettende økonomi (offentlig forvaltning og service eller andre sektorer). Kapitaloverførsler omfatter kapitalskatter, investeringstilskud og andre kapitaloverførsler.

5.2.1.   KAPITALSKATTER

Kapitalskatter omfatter skatter, som opkræves med uregelmæssige mellemrum på institutionelle enheders aktiver eller nettoformue eller på aktiver, som overføres mellem institutionelle enheder. Disse omfatter arve- og gaveafgifter, som pålægges modtagerne.

5.2.2.   INVESTERINGSTILSKUD

Investeringstilskud omfatter kapitaloverførsler i form af kontanter eller i konkrete ydelser, til hel eller delvis finansiering af anskaffelser af anlægsaktiver. Modtagerne er forpligtet til at anvende investeringstilskuddene modtaget kontant til faste bruttoinvesteringsformål, og tilskuddene er ofte bundet til konkrete investeringsprojekter som f.eks. store bygge- og anlægsprojekter.

5.2.3.   ANDRE KAPITALOVERFØRSLER

Disse omfatter større engangsbetalinger som erstatning for omfattende tingsskade eller alvorlige personskader, der ikke er dækket af en forsikring, store gaver, testamentariske gaver og donationer, herunder til non-profit institutioner. Denne kategori omfatter gældseftergivelse.

5.2.3.1.   GÆLDSEFTERGIVELSE

Gældseftergivelse er en frivillig annullering af hele eller dele af en gældsforpligtelse inden for rammerne af en kontrakt mellem en kreditor og en debitor.

C.   Den finansielle konto og kapitalbalancen over for udlandet

Generelt registreres de transaktioner på den finansielle konto, som involverer finansielle aktiver og passiver foretaget mellem residenter og ikke-residenter. Den finansielle konto viser nettotransaktionerne, dvs. at nettoanskaffelsen af finansielle aktiver svarer til anskaffelsen af aktiver fratrukket afhændede aktiver.

Kapitalbalancen over for udlandet viser ved udgangen af hvert kvartal værdien af de finansielle aktiver for residenter i en økonomi, som udgør fordringer på ikke-residenter, og residenternes forpligtelser i en økonomi over for ikke-residenter, samt guldbeholdninger opbevaret som reserveaktiver. Forskellen mellem aktiver og passiver er nettopositionen i kapitalbalancen over for udlandet og udgør en nettofordring på eller nettoforpligtelse over for resten af verden.

Værdien af kapitalbalancen over for udlandet ved udgangen af en periode opgøres på grundlag af positionerne ved udgangen af den forrige periode, transaktioner i den aktuelle periode og andre ændringer, der opstår som følge af andre årsager end transaktioner mellem residenter og ikke-residenter, der kan henføres til andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger, som skyldes valutakurs- eller prisændringer.

I overensstemmelse med den funktionelle underopdeling klassificeres grænseoverskridende finansielle transaktioner og positioner som direkte investeringer, porteføljeinvesteringer, finansielle derivater (bortset fra reserver) og medarbejderaktieoptioner, andre investeringer og reserveaktiver. Grænseoverskridende finansielle transaktioner og positioner klassificeres yderligere efter instrumenttype og institutionel sektor.

Grundlaget for værdiansættelsen af transaktioner og positioner er markedspriserne. Den nominelle værdi anvendes for positioner i ikke-omsættelige instrumenter, navnlig lån, indskud og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender. Dog værdiansættes transaktioner i disse instrumenter til markedspris. For at tage højde for uoverensstemmelser mellem markedsværdiansættelsen af transaktioner og den nominelle værdiansættelse af positioner registrerer sælgeren omvurderinger, som skyldes andre prisændringer i løbet af perioden, hvori salget foregår, svarende til differencen mellem den nominelle værdi og transaktionsværdien, mens køberen registrerer et tilsvarende beløb som omvurderinger, der skyldes andre prisændringer. En tilsvarende registrering finder sted for transaktioner og positioner i direkte investeringer i ejerandelsbeviser, hvor positionerne afspejler beholdningen af egne midler til den bogførte værdi (jf. næste afsnit).

Betalingsbalancens finansielle konto og kapitalbalancen over for udlandet omfatter udlignende posteringer for periodiserede indtægter på instrumenter, der klassificeres i de respektive funktionelle kategorier.

6.1.   Direkte investeringer

Direkte investeringer forbindes med en resident i en økonomi, der har kontrol over eller udøver en betydelig grad af indflydelse på ledelsen af et foretagende, der er resident i en anden økonomi. I overensstemmelse med de internationale standarder (BPM6) foreligger der et sådant forhold, hvis en investor resident i en økonomi direkte eller indirekte ejer 10 pct. eller mere af stemmerettighederne i et foretagende, som er resident i en anden økonomi. På baggrund af dette kriterium kan der bestå et direkte investeringsforhold mellem en række forbundne foretagender, uanset om forbindelserne omfatter en enkelt eller en række kæder. Det kan omfatte datterselskaber, datter-datterselskaber og associerede selskaber til et foretagende, der er genstand for direkte investeringer. Når den direkte investering er etableret, registreres alle efterfølgende finansielle strømme/beholdninger mellem de forbundne enheder som direkte investeringstransaktioner/positioner.

Egenkapital omfatter ejerandele i afdelinger såvel som alle andele i datterselskaber og associerede selskaber. Reinvesteret indtjening svarer som modregnende post til den direkte investors andel af indtjeningen, der ikke er udbetalt som udbytte af datterselskaber eller associerede selskaber, og indtjening fra afdelinger, der ikke er betalt til den direkte investor, og som er registreret under posten »investeringsindkomst« (jf. 3.2.3).

Direkte investeringer i egenkapital og gæld opdeles yderligere på grundlag af typen af forhold mellem enheder og som følge af investeringsretningen. Tre typer af direkte investeringsforhold kan udskilles:

a)

direkte investorers investeringer i foretagender, der er genstand for direkte investeringer. Denne kategori omfatter investeringsstrømme (og beholdninger) fra den direkte investor til dennes direkte investeringsforetagender (uanset om denne er under direkte eller indirekte kontrol eller indflydelse),

b)

omvendt investering. Denne type forhold dækker investeringsstrømme (og beholdninger) fra det direkte investeringsforetagende til den direkte investor,

c)

mellem søsterselskaber (»fellow enterprises«). Dette omfatter strømme (og beholdninger) mellem foretagender, som ikke udøver kontrol eller indflydelse over hinanden, men som begge er under kontrol eller indflydelse af den samme direkte investor.

Med hensyn til værdiansættelsen af beholdningen af direkte investeringer i kapitalbalancen over for udlandet værdiansættes aktiebeholdningen i noterede foretagender til markedspriser, hvorimod aktiebeholdningen i unoterede direkte investeringsforetagender værdiansættes på grundlag af den bogførte værdi ved brug af en fælles definition, der omfatter følgende regnskabsposter:

i)

indbetalt egenkapital (ekskl. egne ejerandele og inkl. overskudsfonde)

ii)

alle typer reserver (inkl. investeringstilskud, når disse ifølge retningslinjer for regnskab betragtes som foretagendets reserver),

iii)

ikke-udloddet overskud modregnet tab (inkl. årets resultat).

For unoterede foretagenders egenkapital kan transaktionerne, som er registreret på de finansielle konti, afvige fra beholdningen af egne midler til den bogførte værdi i kapitalbalancen over for udlandet. Sådanne forskelle registreres som omvurderinger som følge af andre prisændringer.

Det henstilles som bedste praksis, at alle medlemsstater begynder at opstille udenlandske direkte investeringer i egenkapital og reinvesteret indtjening på grundlag af resultaterne af de undersøgelser af udenlandsk direkte investeringer, der skal indsamles mindst en gang om året (2).

6.2.   Porteføljeinvesteringer

Porteføljeinvesteringer omfatter transaktioner og positioner omfattende gældsværdipapirer eller ejerandelsinstrumenter, bortset fra dem, som indgår i direkte investeringer eller reserveaktiver. Porteføljeinvesteringer omfatter ejerandelsinstrumenter, andele i investeringsforeninger og gældsværdipapirer, medmindre de er kategoriseret som direkte investeringer eller reserveaktiver. Transaktioner som genkøbsforretninger og lån af værdipapirer er undtaget fra porteføljeinvesteringer. Porteføljeinvesteringstransaktioner og -positioner værdiansættes til markedspris. I tilfælde af porteføljeinvesteringer i unoterede værdipapirer kan der dog opstå forskelle i værdiansættelsen af transaktioner og positioner, ligesom ved direkte investeringer i unoterede aktier. Også i dette tilfælde skal forskelle registreres som omvurderinger som følge af andre prisændringer.

En fælles tilgang til indsamling af data om porteføljeinvesteringer er defineret i Bilag VI.

6.2.1.   EJERANDELSINSTRUMENTER

Ejerandele omfatter alle instrumenter, der udgør fordringer på restværdien i et selskab eller et kvasi-selskab, efter at alle kreditorers fordringer er blevet indfriet. I modsætning til gæld medfører ejerandele normalt ikke en ret for ejeren til et forud fastsat beløb eller et beløb i overensstemmelse med en fast formel. Ejerandele består af noterede og unoterede aktier.

Noterede aktier er ejerandelsinstrumenter noteret på en godkendt børs eller anden form for sekundært marked. Unoterede aktier er ejerandelsinstrumenter, som ikke er noteret på en børs.

6.2.2.   ANDELE I INVESTERINGSFORENINGER

Andele i investeringsforeninger udstedes af investeringsforeninger. Disse betegnes »enheder«, hvis foreningen er en trust. Investeringsforeninger er kollektive investeringsforetagender, igennem hvilke investormidler samles i en pulje med henblik på investering i finansielle og/eller ikke-finansielle aktiver. Andele i investeringsforeninger har en specialiseret rolle i finansiel formidling som en form for kollektiv investering i andre aktiver, og de identificeres særskilt fra andre ejerandele. Behandlingen af deres indkomst adskiller sig endvidere, da reinvesteret indtjening skal imputeres.

6.2.3.   GÆLDSVÆRDIPAPIRER

Gældsværdipapirer er omsættelige instrumenter, der tjener som et gældsbevis. De omfatter udstedte veksler, obligationer, gældsinstrumenter, omsættelige indskudsbeviser, virksomhedscertifikater (»commercial papers«), kasseobligationer, værdipapirer med sikkerhed i specificerede aktiver (»asset-backed securities«), pengemarkedsinstrumenter og lignende instrumenter, der normalt handles på de finansielle markeder. Transaktioner og positioner i gældsværdipapirer opdeles efter oprindelig løbetid i kort- og langfristede.

6.2.3.1.   KORTFRISTEDE GÆLDSVÆRDIPAPIRER

Kortfristede gældsværdipapirer indfries på anfordring eller udstedes med en oprindelig løbetid på et år eller mindre. De giver normalt indehaveren ubetinget ret til at modtage en angivet, fast sum penge på en fastsat dato. Disse instrumenter handles normalt til underkurs på organiserede markeder; underkursen er afhængig af renten og restløbetiden.

6.2.3.2.   LANGFRISTEDE GÆLDSVÆRDIPAPIRER

Langfristede gældsværdipapirer udstedes med en oprindelig løbetid på mere end et år eller uden en fastsat løbetid (bortset fra på anfordring, som indgår under kortfristede). De giver normalt indehaveren a) en ubetinget ret til et fast eller kontraktmæssigt fastsat variabelt afkast (idet betalingen af renter er uafhængig af debitors indtjening), og b) en ubetinget ret til at modtage et fast beløb som afdrag på hovedstolen på en eller flere nærmere angivne datoer.

Registreringen af transaktioner i betalingsbalancen finder sted, når kreditorer eller debitorer bogfører deres fordring eller forpligtelse. Transaktionerne registreres til den faktiske pris, der er modtaget eller betalt, fratrukket provision og omkostninger. Således er de påløbne renter fra den sidste rentebetaling inkluderet, hvis det drejer sig om værdipapirer med kuponrenter, og for værdipapirer til underkurs inkluderes akkumulerede renter siden udstedelsen. For både den finansielle konto i betalingsbalancen og for kapitalbalancen over for udlandet kræves posteringer for påløbne renter; disse registreringer kræver udlignende posteringer på deres respektive konti for investeringsindkomster.

6.3.   Finansielle derivater (bortset fra reserver) og medarbejderaktieoptioner

En finansiel derivatkontrakt er et finansielt instrument, der er knyttet til et andet finansielt instrument, indikator eller råvare, ved hjælp af hvilke bestemte finansielle risici (så som renterisiko, valutakursrisiko, aktiekursrisiko, råvareprisrisiko, kreditrisiko osv.) kan handles selvstændigt på de finansielle markeder. Denne kategori identificeres særskilt fra andre kategorier, da den vedrører overførsel af risici i stedet for tilførsel af kapital eller andre ressourcer. I modsætning til andre funktionelle kategorier genererer finansielle derivater ingen primær indkomst. Nettostrømme knyttet til rentederivater registreres som finansielle derivater, ikke som investeringsindkomst. Transaktioner og positioner vedrørende finansielle derivater behandles adskilt fra værdierne af de underliggende poster, som de er knyttet til. Ved optioner registreres den samlede præmie (dvs. købs-/salgsprisen for optionerne samt det indbefattede administrationsgebyr). Tilbagebetalingspligtige marginindbetalinger omfatter kontanter eller anden indskudt sikkerhed, der beskytter en modpart mod risiko for misligholdelse. De klassificeres som indskud under andre investeringer (hvis debitors forpligtelser indgår i de brede pengemængder) eller under andre forfaldne ikke-betalte mellemværender. Ikke-tilbagebetalingspligtige marginindbetalinger (også kaldet variationsmargin) reducerer den finansielle forpligtelse, som opstår via et derivat og klassificeres derfor som transaktioner i finansielle derivater.

Værdiansættelsen af finansielle derivater skal ske til den aktuelle genanskaffelsesværdi. Prisændringer for derivater registreres som kapitalgevinster eller -tab (omvurderinger, der skyldes prisændringer). Registreringen af transaktioner i finansielle derivater finder sted, når kreditorer og debitorer bogfører deres fordringer eller forpligtelser. På grund af praktiske problemer i opdelingen af aktiv- og passivstrømme i forbindelse med visse finansielle derivater, registreres alle finansielle derivative transaktioner i euroområdets betalingsbalance på nettobasis. Aktiv- og passivpositioner vedrørende finansielle derivater i statistikker over kapitalbalancen over for udlandet opgøres efter bruttoværdier, med undtagelse af de finansielle derivater, der falder ind under kategorien reserveaktiver, som registreres på nettobasis. Af praktiske årsager behandles inkorporerede derivater og de underliggende instrumenter, som de er knyttet til, ikke særskilt.

Medarbejderaktieoptioner er en mulighed for at købe aktier i et selskab, som tilbydes til selskabets medarbejdere som en form for aflønning. Hvis en aktieoption tildelt medarbejderne kan handles på de finansielle markeder uden restriktioner, klassificeres den som et finansielt derivat.

6.4.   Andre investeringer

Andre investeringer er en restkategori, der omfatter alle finansielle transaktioner, som ikke er indeholdt i posterne direkte investeringer, porteføljeinvesteringer, finansielle derivater, medarbejderaktieoptioner eller reserveaktiver. I det omfang de følgende klasser af finansielle aktiver og passiver ikke omfattes af direkte investeringer eller reserveaktiver, omfatter andre investeringer: a) andre ejerandelsbeviser, b) sedler og mønt samt indskud, c) lån (herunder brug af IMF kredit og lån fra IMF), d) forsikrings-, pensions- og standardiserede garantiordninger, e) handelskreditter og forudbetalinger, f) andre forfaldne ikke-betalte mellemværender, og g) SDR-tildelinger (SDR-beholdninger er omfattet af reserveaktiver).

For lån, indskud og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender, der sælges til underkurs, kan transaktionsværdierne, som er registreret på den finansielle konto, afvige fra de nominelle værdier, som er registreret i kapitalbalancen over for udlandet. Sådanne forskelle registreres som omvurderinger som følge af andre prisændringer.

6.4.1.   ANDRE EJERANDELSBEVISER

Andre ejerandelsbeviser omfatter ejerandelsbeviser, bortset fra værdipapirer, og omfattes derfor ikke i porteføljeinvesteringer. Deltagelse i visse internationale organisationers kapital sker ikke i form af værdipapirer og klassificeres derfor som andre ejerandelsbeviser.

6.4.2.   SEDLER OG MØNT SAMT INDSKUD

Sedler og mønt samt indskud omfatter sedler og mønter i omløb samt indskud. Indskud er standardiserede, uomsættelige kontrakter, som normalt tilbydes af pengeinstitutter, der gør det muligt for kreditorer at foretage indskud og senere hævninger af et variabelt pengebeløb. Indskud omfatter normalt en garanti fra debitor om at betale hovedstolen tilbage til investoren.

Sondringen mellem »lån« og »sedler og mønt samt indskud« afhænger af låntagers karakter. Det betyder, at penge, som er ydet af den residente pengebesiddende sektor til ikke-residente banker, på aktivsiden skal klassificeres som »indskud« og penge, som er ydet af den residente pengebesiddende sektor til ikke-banker (f.eks. institutionelle enheder, som ikke er banker) skal klassificeres som »lån«. På passivsiden skal penge, som er modtaget af residente ikke-banker, dvs. ikke-monetære finansielle institutioner (MFI’er) altid klassificeres som »lån«. Endelig betyder denne sondring, at alle transaktioner, som involverer residente MFI’er og ikke-residente banker, skal klassificeres som »indskud«.

6.4.3.   LÅN

Lån er finansielle aktiver, som er a) oprettet, når en kreditor låner midler direkte til en debitor, og b) på basis af dokumenter, som er uomsættelige. Denne kategori omfatter alle lån, herunder realkreditlån, finansiel leasing og forretninger af repo-typen. Alle forretninger af repo-typen, dvs. genkøbsaftaler, sell/buy-back-forretninger og lån af værdipapirer (med udveksling af kontanter som sikkerhed), behandles som lån med sikkerhedsstillelse og ikke som direkte køb/salg af værdipapirer og opgøres under »andre investeringer« inden for den residente sektor, der gennemfører forretningen. Formålet med denne behandling, som også er i overensstemmelse med regnskabspraksis for banker og andre finansielle selskaber, er at give et mere præcist billede af den økonomiske begrundelse, der ligger til grund for disse finansielle instrumenter.

6.4.4.   FORSIKRINGS-, PENSIONS- OG STANDARDISEREDE GARANTIORDNINGER

Følgende er omfattet: a) ikke-livsforsikringstekniske reserver, b) livsforsikringer og årlige udbetalinger, c) pensionsrettigheder, pensionskassers krav over for pensionsforvaltere, rettigheder til ydelser, undtagen pensionsydelser, og d) hensættelser til forpligtelser i forbindelse med standardiserede garantier.

6.4.5.   HANDELSKREDITTER OG FORUDBETALINGER

Handelskreditter og forudbetalinger er finansielle fordringer opstået som følge af leverandører af varer og tjenesters direkte ydelse af kredit til deres kunder, og forudbetalinger for produkter under fremstilling eller bestilt produktion, i form af forudbetaling fra kunderne for varer og tjenester, som endnu ikke er ydet. Handelskreditter og forudbetalinger opstår, når betaling for varer eller tjenester ikke foretages samtidig med, at ejendomsretten til en vare eller ydelse af en tjeneste overgår.

6.4.6.   ANDRE FORFALDNE IKKE-BETALTE MELLEMVÆRENDER

Denne kategori består af forfaldne ikke-betalte mellemværender, bortset fra dem, som er omfattet under handelskreditter og forudbetalinger eller andre instrumenter. Kategorien omfatter finansielle aktiver og passiver oprettet som modstykke til transaktioner, hvor der er en tidsforskel mellem transaktionerne og de modsvarende betalinger, og omfatter skatteforpligtelser, køb og salg af værdipapirer, gebyrer for lån af værdipapirer, gebyrer for guldlån, løn, udbytte og påløbne, men endnu ikke udbetalte bidrag til sociale ordninger.

6.4.7.   SDR-TILDELINGER

Tildeling af SDR’er til IMF medlemmer opgøres som en forpligtelse indgået af modtageren under SDR’er i andre investeringer med en modsvarende postering under SDR’er i reserveaktiver.

6.5.   Reserveaktiver

Reserveaktiver er eksterne aktiver, som er likvide og under de monetære myndigheders kontrol til imødekommelse af behov for finansiering af betalingsbalancen, intervention på valutamarkederne med det formål at påvirke valutakursen og med andre tilknyttede formål for øje (såsom at fastholde tilliden til valutaen og økonomien, eller som grundlag for udenlandsk låntagning). Reserveaktiver skal være aktiver i fremmed valuta, fordringer over for ikke-residenter og aktiver, som faktisk eksisterer. Potentielle aktiver er udelukket. Bag princippet reserveaktiver ligger begreberne »kontrol« og »likvide« for de monetære myndigheder.

Euroområdets reserveaktiver består af Eurosystemets reserveaktiver, dvs. ECB’s reserveaktiver og euroområdets nationale centralbankers reserveaktiver.

Reserveaktiverne skal i) være underlagt en relevant monetær myndigheds effektive kontrol i Eurosystemet, dvs. ECB eller en national centralbank i euroområdet, og ii) være yderst likvide, omsættelige og kreditværdige fordringer, der indehaves af Eurosystemet over for residenter uden for euroområdet og er denomineret i konvertible valutaer, bortset fra euroen, samt monetært guld, reservestillinger i IMF og særlige trækningsrettigheder (SDR).

Denne definition udelukker udtrykkeligt fordringer i fremmed valuta over for residenter i euroområdet og fordringer i euro fra at blive betragtet som reserveaktiver både på nationalt niveau og for euroområdet. På samme måde er den statslige forvaltning og services og/eller finansministeriernes valutapositioner ikke omfattet af definitionen af reserveaktiver for euroområdet i overensstemmelse med de institutionelle bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

ECB’s reserveaktiver er slået sammen i overensstemmelse med artikel 30 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank og betragtes således som værende underlagt ECB’s direkte og effektive kontrol. Så længe overgang af ejendomsret ikke finder sted, er reserveaktiver, der indehaves af de nationale centralbanker, under disses direkte og effektive kontrol og behandles som reserveaktiver for den enkelte nationale centralbank.

Eurosystemets reserver opgøres efter bruttoværdier uden modregning af reserverelaterede passiver med undtagelse af reserveaktiverne, der er inkluderet i underkategorien »finansielle derivater«, som registreres på nettobasis.

Værdiansættelsen baseres på markedspriser ved anvendelse af a) for transaktioner, gældende markedspriser på det tidspunkt hvor transaktionen finder sted og b) for beholdninger, middelværdierne ved markedets lukketid ved udgangen af referenceperioden. Ved konverteringen af transaktioner og beholdninger af aktiver i fremmed valuta til euro anvendes henholdsvis de gældende valutakurser på det tidspunkt, hvor transaktionen finder sted, og valutakurserne ved markedets lukketid ved udgangen af referenceperioden.

Den opfattelse, at anden valutalikviditet ikke omfattet af reserveaktivposten i betalings- eller kapitalbalancestatistik over for udlandet også kan være en vigtig indikator for et lands mulighed for at opfylde sine valutaforpligtelser, har vundet stadig større udbredelse og er blevet indført i IMF’s Special Data Dissemination Standard. Med henblik på at beregne valutalikviditeten skal data vedrørende bruttoreserver suppleres med oplysninger om andre valutaaktiver og reserverelaterede passiver. I overensstemmelse hermed suppleres månedsdata om Eurosystemets (brutto)reserveaktiver med oplysninger om andre valutaaktiver og forudbestemte og betingede nettotræk på kort sigt på bruttoreserveaktiverne, opdelt efter restløbetid. Endvidere kræves der en valutaopdeling af bruttoreserveaktiverne i SDR-valutaer (totalt) og øvrige valutaer (totalt) med et kvartals forsinkelse.

6.5.1.   MONETÆRT GULD

Monetært guld er guld, som de monetære myndigheder (eller andre, der er underlagt myndighedernes effektive kontrol) har ejendomsret til, og som opbevares som reserve. Det omfatter guldbarrer og konti for ikke-allokeret guld hos ikke-residenter, som giver ret til at fordre levering af guld.

Beholdninger af monetært guld forbliver uændrede i forbindelse med alle reversible guldtransaktioner (guldswaps, repoer, lån og indskud).

6.5.1.1.   Guldbarrer udgør mønter, blokke eller barrer med en renhed på mindst 995 dele pr. 1 000, herunder guldbarrer opbevaret på konti for allokeret guld.

6.5.1.2.   Konti for ikke-allokeret guld udgør en fordring mod kontoforvalteren om at levere guld. For disse konti har kontoudbyderen ejendomsret til en reservebase af fysisk tildelt guld og udsteder fordringer til kontoholderne denomineret i guld. Konti for ikke-allokeret guld ikke klassificeret som monetært guld omfattes af sedler og mønt samt indskud i andre investeringer.

6.5.2.   SDR

SDR er internationale reserveaktiver oprettet af IMF og tildelt medlemmer som supplement til eksisterende officielle reserver. SDR’er indehaves kun af IMF medlemmers monetære myndigheder og af et begrænset antal internationale finansielle institutioner, som er godkendte indehavere.

6.5.3.   RESERVESTILLING HOS IMF

Dette er summen af a) »reservetranchen«, dvs. de beløb i form af udenlandsk valuta, inklusiv SDR, som et medlemsland kan opnå hos IMF med kort varsel, og b) enhver gældsætning fra IMF i henhold til en låneaftale i den såkaldte General Resources Account, som er umiddelbart tilgængelig for medlemslandet.

6.5.4.   ANDRE RESERVEAKTIVER

Disse omfatter sedler og mønt samt indskud, værdipapirer, finansielle derivater og andre fordringer. Indskud henviser til de reserveaktiver, der stilles til rådighed på anfordring. Værdipapirer omfatter likvide og omsættelige ejerandels- og gældsinstrumenter udstedt af ikke-residenter, herunder andele i investeringsforeninger eller enheder. Finansielle derivater registreres kun som reserveaktiver, hvis derivaterne, som er forbundet med forvaltningen af reserveaktiverne, er en integreret del af værdiansættelsen af sådanne aktiver. Andre fordringer omfatter lån til ikke-residente ikke-banker, langfristede lån til en IMF Trust Account og andre finansielle aktiver, som ikke tidligere er omfattet, men som opfylder definitionen af reserveaktiver.

2.   Månedlige betalingsbalancestatistikker

Opstillingen af månedlige data for en række af de løbende poster og kapitalkontoposter er særlig vanskelig i indsamlingssystemer, der hovedsagligt støtter sig på undersøgelser og direkte rapportering. Særligt vedrørende posterne tjenester, aflønning af ansatte, reinvesteret indtjening (3), anden primær indkomst, sekundær indkomst og kapitalkontoposterne, er alle eller de fleste data, der typisk anvendes til opstillingen af den kvartårlige betalingsbalance, herunder oplysninger fra administrative datakilder, muligvis ikke tilgængelige på månedsbasis eller kan være ufuldstændige.

I modsætning hertil er månedlige data for posten varer tilgængelige fra statistik over udenrigshandel, f.eks. i form af flashestimater. Ikke desto mindre er også månedlige data for varer muligvis ikke altid tilgængelige i rette tid, eller flashestimaterne kan være ufuldstændige.

Under hensyntagen til omkostningerne ved dataudarbejdelse og byrden på respondenterne er det en almindelig og veletableret praksis at anvende tidsseriemodeller eller indirekte estimeringsmetoder for at forbedre de månedlige indsamlede data for de løbende poster og kapitalkontoposterne.

3.   Opdeling efter institutionel sektor

Sektoropdelingen af aggregater for euroområdet omfatter centralbanker, andre monetære finansielle institutioner — pengeinstitutter, undtagen centralbanker og pengemarkedsforeninger — offentlig forvaltning og service, og andre sektorer — finansielle selskaber, bortset fra MFI’er og ikke-finansielle selskaber, husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. Disse institutionelle sektorer stemmer overens med definitionerne i ESA 2010. Sektoren »centralbanker« i statistikkerne for euroområdet består af Eurosystemet.


(1)  KOM(2010) 774 endelig.

(2)  Følgende praksis kan ikke accepteres og bør ikke anvendes: i) Valget af værdiansættelseskriteriet bør ikke overlades til de indberettende enheder (markedsværdi eller bogført værdi), og ii) der bør ikke anvendes en metode med kumulerede investeringer/akkumulerede betalingsbalancestrømme ved opgørelse af aktiebeholdningen.

(3)  Hvor reinvesteret indtjening beregnes på grundlag af årlige undersøgelser, er de underliggende data muligvis heller ikke tilgængelige kvartalsvis, i hvilket tilfælde et skøn må fremskaffes.


BILAG IV

OVERFØRSEL AF DATA TIL DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

De nationale centralbanker anvender faciliteten fra Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), baseret på telekommunikationsnetværket »ESCB-Net«, til den elektroniske overførsel af de statistiske oplysninger, som kræves af Den Europæiske Centralbank (ECB). Dataudvekslinger inden for ESCB baseres på Det Statistiske Data- og Metadataudvekslingsformat (Statistical Data and Metadata eXchange format). Dette krav hindrer ikke, at der aftales andre metoder som tilbagefaldsløsning, der kan anvendes til overførsel af statistiske oplysninger til ECB.

For at sikre at datatransmissionerne fungerer tilfredsstillende, skal de nationale centralbanker følge de anbefalinger, der er anført nedenfor.

Fuldstændighed: De nationale centralbanker indberetter alle krævede serienøgler. Manglende indberetning af serienøgler eller rapportering af ikke-opførte serienøgler vil blive betragtet som ufuldstændig indberetning. I tilfælde af at en observation mangler, skal denne mangel noteres, og den relevante observationsstatusmarkering skal anvendes.

Regnskabsmæssig identitet og tegnkonvention for dataene: Valideringsreglerne implementeres af de nationale centralbanker, før dataene overføres til ECB.

Hvor revisioner kun foretages for en undergruppe af serienøgler, anvendes valideringsreglerne for hele rapporten.


BILAG V

OVERVÅGNING AF METODER TIL STATISTISK DATABEARBEJDNING

Den Europæiske Centralbank (ECB) overvåger principperne, definitionerne og databearbejdningsmetoderne, som anvendes af medlemsstaterne i euroområdet. ECB’s publikation »European Union balance of payments/international investment position statistics methods« (herefter »BOP-bogen«) oplyser om praksis og udvikling i betalings- og kapitalbalancestatistik over for udlandet i medlemsstaterne.

BOP-bogen indeholder detaljerede beskrivelser af metoder til databearbejdning og af de anvendte principper og definitioner, samt information om afvigelser fra de vedtagne metodologier for betalings- og kapitalbalancestatistik over for udlandet.

BOP-bogen opdateres regelmæssigt i tæt samarbejde med medlemsstaterne.


BILAG VI

DATAINDSAMLING FOR PORTEFØLJEINVESTERINGER I EUROOMRÅDET

Som følge af de vanskeligheder, der er forbundet med at udarbejde porteføljeinvesteringsstatistik, anses det for nødvendigt at definere en fælles tilgang til indsamling af disse data for euroområdet.

Tilgængeligheden og kvaliteten af en centraliseret værdipapirdatabase (herefter »CSDB«) anses for at være af væsentlig betydning for, at indsamlingssystemerne kan anvendes.

Der tages sigte på følgende dækning: Beholdninger af værdipapirer, som indberettes på et aggregeret grundlag til de ansvarlige for udarbejdelse af statistikken i de enkelte lande, dvs. uden brug af standardkoder (ISIN og lign.), bør ikke udgøre over 15 pct. af de samlede porteføljeinvesteringsbeholdninger af aktiver og passiver. Denne tærskel skal bruges som en rettesnor ved vurderingen af dækningen af medlemsstaternes systemer. CSDB skal på tilfredsstillende måde dække porteføljeinvesteringsværdipapirer over hele verden for at gøre det muligt at udarbejde statistik på grundlag af værdipapir-for-værdipapir-dataindsamling.

Porteføljeinvesteringsbeholdninger af aktiver og passiver i kapitalbalancen over for udlandet opstilles alene på baggrund af beholdningsdata.

Systemerne til indsamling af porteføljeinvesteringer i euroområdet er i overensstemmelse med én af de modeller, der er fastlagt i den følgende tabel:

Gyldige modeller til indsamling af data om porteføljeinvesteringer

Månedlige beholdninger [s-b-s] + månedlige strømme [s-b-s]

Kvartalsvise beholdninger [s-b-s] + månedlige strømme [s-b-s]

Månedlige beholdninger [s-b-s] + afledte månedlige strømme [s-b-s]

Kvartalsvise beholdninger [s-b-s] + månedlige strømme [agg.]

Bemærkninger:

»s-b-s«= værdipapir for værdipapir-dataindsamling (»security-by-security data collection«)

»afledte strømme«= forskel i beholdninger (korrigeret for valuta og prisændringer samt andre identificerede mængdemæssige ændringer)


BILAG VII

OPHÆVET RETNINGSLINJE MED LISTE OVER DENS EFTERFØLGENDE ÆNDRINGER

 

Retningslinje ECB/2004/15 (EUT L 354 af 30.11.2004, s. 34)

 

Retningslinje ECB/2007/3 (EUT L 159 af 20.6.2007, s. 48)


Top