EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011D0753

2011/753/EU: Kommissionens afgørelse af 18. november 2011 om fastlæggelse af regler og beregningsmetoder med henblik på at kontrollere overholdelse af de mål, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (meddelt under nummer K(2011) 8165)

OJ L 310, 25.11.2011, p. 11–16 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 15 Volume 034 P. 180 - 185

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2011/753/oj

25.11.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 310/11


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 18. november 2011

om fastlæggelse af regler og beregningsmetoder med henblik på at kontrollere overholdelse af de mål, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF

(meddelt under nummer K(2011) 8165)

(2011/753/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (1), særlig artikel 11, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre en effektiv gennemførelse af målene i artikel 11, stk. 2, i direktiv 2008/98/EF, bør reglerne for anvendelse af disse mål defineres.

(2)

Det er også nødvendigt at fastlægge beregningsmetoder for den andel af kommunalt affald og bygge- og nedrivningsaffald, der forberedes med henblik på genbrug, genanvendes eller materialenyttiggøres, for at kontrollere og overvåge overensstemmelse med målene i artikel 11, stk. 2, i direktiv 2008/98/EF.

(3)

Artikel 11, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/98/EF giver medlemsstaterne en vis fleksibilitet med hensyn til de kommunale affaldsstrømme, som målene anvendes på. Det er dog nødvendigt at definere en række valgmuligheder for medlemsstaterne for at klarlægge, hvorledes kontrollen med disse mål finder sted i praksis.

(4)

For at undgå yderligere administrative byrder bør oplysninger om affaldsstatistik, der indberettes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2150/2002 af 25. november 2002 om affaldsstatistik (2), anvendes i videst muligt omfang for at sikre overensstemmelse med målene i artikel 11, stk. 2, i direktiv 2008/98/EF.

(5)

Hvis affald eksporteres fra EU, og der er god sikkerhed for, at forberedelsen med henblik på genbrug, genanvendelsen eller nyttiggørelsen har fundet sted under forhold som foreskrevet i EU-lovgivningen, tages affaldet i betragtning, når overensstemmelse med målene i artikel 11, stk. 2, i direktiv 2008/98/EF kontrolleres.

(6)

Hvis der træffes foranstaltninger til at styrke målene, eller hvis der fastsættes mål for andre affaldsstrømme, kan det blive nødvendigt at revidere denne afgørelse.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 39 i direktiv 2008/98/EF —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Definitioner

Definitionerne i artikel 3 i direktiv 2008/98/EF anvendes, og derudover forstås i denne afgørelse ved:

1)   »husholdningsaffald«: affald fra husholdninger

2)   »lignende affald«: affald, der med hensyn til art og sammensætning er sammenligneligt med husholdningsaffald, undtagen produktionsaffald og affald fra landbrug og skovbrug

3)   »kommunalt affald«: husholdningsaffald og lignende affald

4)   »bygge- og nedrivningsaffald«: affald, der henhører under koderne i kapitel 17 i bilaget til Kommissionens beslutning 2000/532/EF (3), undtagen farligt affald og naturligt forekommende materiale som defineret i kategori 170504

5)   »materialenyttiggørelse«: enhver nyttiggørelsesoperation, undtagen energiudnyttelse og oparbejdning af materialer til brændsel

6)   »opfyldning«: en nyttiggørelsesoperation, hvor egnet affald anvendes til reetablering af udgravede områder eller ingeniørtekniske formål i forbindelse med anlægsarbejder, og hvor affaldet anvendes som erstatning for andre ikke-affaldsmaterialer.

Artikel 2

Generelle krav

Ved kontrol af, om målene i artikel 11, stk. 2, i direktiv 2008/98/EF er opfyldt, gælder følgende regler:

1)

Medlemsstaterne sikrer overensstemmelse med målene i artikel 11, stk. 2, direktiv 2008/98/EF ved at udregne vægten af affaldsstrømme, der genereres, og affaldsstrømme, der forberedes med henblik på genbrug, genanvendes eller er genstand for anden materialenyttiggørelse, i et kalenderår.

2)

Vægten af affald, der forberedes med henblik på genbrug, genanvendes eller er genstand for materialenyttiggørelse, fastslås ved at beregne tilførslen af affald til forberedelse med henblik på genbrug, endelig genanvendelse eller andre endelige materialenyttiggørelsesprocesser. En forberedende operation inden affaldet sendes til nyttiggørelse eller bortskaffelse udgør ikke en endelig genanvendelses- eller materialenyttiggørelsesoperation. Hvis affald indsamles separat, eller hvis produktet fra et sorteringsanlæg sendes til genanvendelse eller anden materialenyttiggørelse uden væsentlige tab, betragtes affaldsvægten som vægten af det affald, der forberedes med henblik på genbrug, genanvendes eller gøres til genstand for materialenyttiggørelse.

3)

Mængden af affald, der forberedes med henblik på genbrug, medregnes i mængden af genanvendt affald og indberettes ikke særskilt.

4)

Hvis affald sendes til forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse eller anden materialenyttiggørelse i en anden medlemsstat, regnes det udelukkende med i målene for den medlemsstat, som det er indsamlet i.

5)

Hvis affald eksporteres fra EU til forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse eller anden materialenyttiggørelse, betragtes det kun som forberedt med henblik på genbrug, genanvendt eller gjort til genstand for anden materialenyttiggørelse, hvis det kan dokumenteres, at overførslen er sket i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 (4), særlig artikel 49, stk. 2.

6)

Hvis beregningen af målet anvendes på aerob eller anaerob behandling af bionedbrydeligt affald, regnes det tilførte materiale til den aerobe eller anaerobe behandling som genanvendt, hvis behandlingen fører til kompost eller afgasset bioaffald, der om nødvendigt efter yderligere behandling anvendes som genanvendt produkt, materiale eller stof til spredning på jorden med positive virkninger for landbrug eller miljø.

Artikel 3

Kommunalt affald

1.   Ved kontrol af, om det i artikel 11, stk. 2, i direktiv 2008/98/EF omhandlede mål for kommunalt affald er opfyldt, anvender medlemsstaterne målet på et af følgende punkter:

a)

forberedelse af papir, metal, plast, glas fra husholdningsaffald med henblik på genbrug og genanvendelse heraf

b)

forberedelse af papir, metal, plast, glas fra husholdningsaffald og andre enkelttyper husholdningsaffald eller lignende affald fra andre kilder med henblik på genbrug og genanvendelse heraf

c)

forberedelse af husholdningsaffald med henblik på genbrug og genanvendelse heraf

d)

forberedelse af kommunalt affald med henblik på genbrug og genanvendelse heraf.

2.   Målet gælder for den samlede mængde affald i den affaldsstrøm, medlemsstaten har udvalgt i henhold til stk. 1.

3.   Medlemsstaterne anvender den beregningsmetode i bilag I til denne afgørelse, som svarer til det valg medlemsstaten har foretaget i henhold til stk. 1.

4.   Medlemsstaternes gennemførelsesrapporter om kommunalt affald skal opfylde de særlige krav i bilag I og II.

5.   Medlemsstaterne oplyser i den første gennemførelsesrapport, som omhandlet i artikel 37, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF, Kommissionen om deres valg i henhold til stk. 1.

6.   Medlemsstaten kan ændre valget indtil indsendelse af gennemførelsesrapporten for 2020, forudsat at der sikres indbyrdes sammenhæng i de meddelte oplysninger.

Artikel 4

Bygge- og nedrivningsaffald

1.   Ved beregning af de i artikel 11, stk. 2, litra b), i direktiv 2008/98/EF omhandlede mål for bygge- og nedrivningsaffald anvender medlemsstaterne beregningsmetoden i bilag III til denne afgørelse.

2.   Medlemsstaternes gennemførelsesrapporter om bygge- og nedrivningsaffald skal opfylde de særlige krav i bilag III.

3.   Mængden af affald til opfyldningsoperationer indberettes særskilt fra mængden af affald, der er forberedt med henblik på genbrug, genanvendt eller gjort til genstand for andre former for materialenyttiggørelse. Omforarbejdning af affald til materialer til brug ved opfyldningsoperationer indberettes også som opfyldning.

Artikel 5

Indberetning fra medlemsstaterne

1.   Medlemsstaterne aflægger som omhandlet i artikel 37 i direktiv 2008/98/EF rapport til Kommission om deres fremskridt med hensyn til opfyldelse af målene i artikel 11, stk. 2, i samme direktiv.

2.   Medlemsstaterne indberetter i gennemførelsesrapporten om forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse og materialenyttiggørelse af de respektive affaldsstrømme, enten for hvert år i den treårige indberetningsperiode, eller for de i bilag I, afdeling 5, i forordning (EF) nr. 2150/2002 nævnte indberetningsperioder.

3.   I gennemførelsesrapporten for 2020 påviser medlemsstaterne, at målene i artikel 11, stk. 2, i direktiv 2008/98/EF er opfyldt for de i 2020 genererede og genbrugte eller nyttiggjorte affaldsstrømme.

4.   Medlemsstaterne meddeler i et elektronisk format, der er i overensstemmelse med en dataudvekslingsstandard foreslået af Eurostat, Kommissionen de i denne afgørelse krævede oplysninger og metadata.

Artikel 6

Adressater

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. november 2011.

På Kommissionens vegne

Janez POTOČNIK

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.

(2)  EFT L 332 af 9.12.2002, s. 1.

(3)  EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3.

(4)  EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1.


BILAG I

METODER TIL BEREGNING AF MÅLENE FOR KOMMUNALT AFFALD, JF. ARTIKEL 3, STK. 3, I DENNE AFGØRELSE

Valg i henhold til artikel 3, stk. 1, i denne afgørelse

Beregningsmetode

Særlige krav til medlemsstaternes gennemførelsesrapporter

Forberedelse af papir, metal, plast, glas fra husholdninger med henblik på genbrug og genanvendelse heraf

Beregningsmetode 1

Formula

Medlemsstaterne benytter nationale oplysninger. Oplysninger, der følger af andre affaldsrapporteringsforpligtelser, kan benyttes og tilpasses nationale forhold. Medlemsstaterne indsender sammen med oplysningerne en rapport, hvori der redegøres for, hvordan de producerede og genanvendte mængder beregnes, og hvordan disse mængder står i forhold til oplysningerne om husholdningsaffald, der indberettes i henhold til forordning (EF) nr. 2150/2002.

Forberedelse af papir, metal, plast, glas fra husholdninger og andre enkelttyper husholdningsaffald eller lignende affald med henblik på genbrug og genanvendelse heraf

Beregningsmetode 2

Formula

Medlemsstaterne benytter nationale oplysninger. Oplysninger, der følger af andre affaldsrapporteringsforpligtelser, kan benyttes og tilpasses nationale forhold. Medlemsstaterne indsender sammen med oplysningerne en rapport, hvori der ved afkrydsning af relevante felter i bilag II til denne afgørelse redegøres for, hvilke materialer der er omhandlet, og fra hvilken aktivitet de stammer, samt hvordan de producerede og genanvendte mængder beregnes. Hvis en medlemsstat medregner hjemmekomposteret affald i beregningen, forklarer den pågældende medlemsstat, hvordan de genererede og genanvendte mængder er beregnet.

I rapporten gøres der også rede for, hvordan disse mængder står i forhold til oplysningerne om husholdningsaffald og andre økonomiske aktiviteter, der indberettes i henhold til forordning (EF) nr. 2150/2002.

Forberedelse af husholdningsaffald med henblik på genbrug og genanvendelse heraf

Beregningsmetode 3

Formula

Medlemsstaterne benytter nationale oplysninger til at indberette den genanvendte mængde husholdningsaffald. De indsender sammen med oplysningerne en rapport, hvori der ved afkrydsning af relevante felter i bilag II til denne afgørelse redegøres for, hvilke materialer der er omhandlet, og hvordan de genanvendte mængder er beregnet.

I rapporten gøres der også rede for, hvordan disse mængder står i forhold til oplysningerne om husholdningsaffald og andre økonomiske aktiviteter, der indberettes i henhold til forordning (EF) nr. 2150/2002.

Den samlede mængde husholdningsaffald tages fra de oplysninger, der indberettes i henhold til afdeling 8, punkt 1.2, i bilag I til forordning (EF) nr. 2150/2002.

Affald under følgende affaldskoder regnes ikke med:

08.1.

Kasserede køretøjer

11-13

Slam og mineralsk affald

Forberedelse af kommunalt affald med henblik på genbrug og genanvendelse heraf

Beregningsmetode 4

Formula

Medlemsstaterne benytter de statistiske oplysninger om kommunalt affald, der årligt indberettes til Kommissionen (Eurostat).


BILAG II

KOMMUNALT INDSAMLEDE AFFALDSMATERIALER OG RELEVANTE KILDER TIL BRUG FOR BEREGNINGSMETODE 1, 2 OG 3 I BILAG I

 

 

Fra

Husholdninger

Små virksomheder

Restauranter, kantiner

Offentlige områder

Andre

(angiv nærmere)

Affaldsmateriale

Affaldskode i henhold til afgørelse 2000/532/EF

 

 

 

 

 

Papir og pap

20 01 01, 15 01 01

 

 

 

 

 

Metaller

20 01 40, 15 01 04

 

 

 

 

 

Plast

20 01 39, 15 01 02

 

 

 

 

 

Glas

20 01 02, 15 01 07

 

 

 

 

 

Bionedbrydeligt storkøkken- og kantineaffald

20 01 08

 

 

 

 

 

Anfør venligst, om hjemmekomposteret affald er inkluderet:

Bionedbrydeligt have- og parkaffald

20 02 01

 

 

 

 

 

Anfør venligst, om hjemmekomposteret affald er inkluderet:

Ikke-bionedbrydeligt have- og parkaffald

20 02 02, 20 02 03

 

 

 

 

 

Træ

20 01 38, 15 01 03

 

 

 

 

 

Tekstiler

20 01 10, 20 01 11, 15 01 09

 

 

 

 

 

Batterier

20 01 34, 20 01 33*

 

 

 

 

 

Kasseret udstyr

20 01 21*, 20 01 23*, 20 01 35*, 20 01 36

 

 

 

 

 

Andet indsamlet kommunalt affald

20 03 01, 20 03 02, 20 03 07, 15 01 06

 

 

 

 

 

Kommunalt indsamlet affald ikke nævnt ovenfor (angiv nærmere)

 

 

 

 

 

 


BILAG III

METODER TIL BEREGNING AF MÅLENE FOR BYGGE- OG NEDRIVNINGSAFFALD, JF. ARTIKEL 4, STK. 1, I DENNE AFGØRELSE

Beregningsmetode

Særlige krav til medlemsstaternes gennemførelsesrapporter

Formula

1)

Indberetning af mængden af materialer fra bygge- og nedrivningsaffald, der nyttiggøres (formlens tæller), omfatter udelukkende følgende koder fra bilaget til beslutning 2000/532/EF:

 

Affaldsliste, kapitel 17 — Bygge- og nedrivningsaffald

17 01 01, 17 01 02, 17 01 03, 17 01 07, 17 02 01, 17 02 02, 17 02 03, 17 03 02, 17 04 01, 17 04 02, 17 04 03, 17 04 04, 17 04 05, 17 04 06, 17 04 07, 17 04 11, 17 05 08, 17 06 04, 17 08 02, 17 09 04

 

Affaldsliste, underkapitel 19 12 — Affald fra mekanisk behandling af affald (f.eks. sortering, neddeling, sammenpresning og pelletering), hvis det er fra behandling af bygge- og nedrivningsaffald:

19 12 01, 19 12 02, 19 12 03, 19 12 04, 19 12 05, 19 12 07, 19 12 09

Medlemsstaterne gør i en rapport, der indsendes sammen med oplysningerne, rede for, hvordan dobbelttælling undgås.

2)

Bygge- og nedrivningsaffald indberettes i henhold til forordning (EF) nr. 2150/2002 (formlens nævner) og omfatter følgende:

a)

affald under afdeling F i henhold til NACE rev. 2 koden som omhandlet i afdeling 8, punkt 17, i bilag I til forordningen, som omfatter de følgende affaldskoder omhandlet i afdeling 2, bilag I til forordningen:

06.1.

Jernholdigt metalaffald og skrot

06.2.

Ikke-jernholdigt metalaffald og skrot

06.3.

Blandet metalaffald

07.1.

Glasaffald

07.4.

Plastaffald

07.5.

Træaffald

b)

samlet mængde i affaldskategorien (alle økonomiske aktiviteter):

Mineralsk bygge- og nedrivningsaffald

i henhold til bilag III til forordningen.

3)

Medlemsstaterne kan alternativt indberette om genanvendelse og nyttiggørelse af bygge- og nedrivningsaffald på grundlag af egne rapporteringssystemer. I så tilfælde indsender de sammen med oplysningerne en rapport, hvori der redegøres for, hvilke materialer der er omfattet, og for hvordan oplysningerne forholder sig til oplysningerne om bygge- og nedrivningsaffald, der indberettes i henhold til forordning (EF) nr. 2150/2002. Hvis oplysningerne fra medlemsstaternes rapporteringssystem er mere præcise end de oplysninger, der indberettes i henhold til forordningen, bedømmes overensstemmelse med målene på grundlag af oplysningerne fra medlemsstaternes rapporteringssystem.


Top