Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010R1240

    Rådets forordning (EU) nr. 1240/2010 af 20. december 2010 om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2010 af Den Europæiske Unions tjenestemænds og øvrige ansattes bidrag til pensionsordningen

    EUT L 338 af 22.12.2010, p. 7–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/1240/oj

    22.12.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 338/7


    RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1240/2010

    af 20. december 2010

    om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2010 af Den Europæiske Unions tjenestemænds og øvrige ansattes bidrag til pensionsordningen

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, der er fastsat ved forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (1), særlig artikel 83a og bilag XII til vedtægten,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I henhold til artikel 13 i bilag XII til tjenestemandsvedtægten fremlagde Eurostat den 1. september 2010 en rapport om den aktuarmæssige vurdering for 2010 af pensionsordningen, hvorved parametrene i nævnte bilag ajourføres. Det fremgår af denne vurdering, at bidraget af hensyn til den aktuarmæssige balance i pensionsordningen bør være på 11,6 % af grundlønnen.

    (2)

    For at sikre den aktuarmæssige balance i pensionsordningen for tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union bør der derfor ske en tilpasning af bidraget, så det udgør 11,6 % af grundlønnen —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Det bidrag, der er omhandlet i artikel 83, stk. 2, i tjenestemandsvedtægten, fastsættes med virkning fra den 1. juli 2010 til 11,6 %.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 2010.

    På Rådets vegne

    J. SCHAUVLIEGE

    Formand


    (1)  EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.


    Top