Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010R0298

Kommissionens forordning (EU) nr. 298/2010 af 9. april 2010 om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 for så vidt angår forlængelse af undtagelser fra forbud mod at bringe biocidholdige produkter i omsætning (EØS-relevant tekst)

OJ L 90, 10.4.2010, p. 4–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 03 Volume 065 P. 162 - 163

No longer in force, Date of end of validity: 29/10/2014; stiltiende ophævelse ved 32014R1062

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/298/oj

10.4.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 90/4


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 298/2010

af 9. april 2010

om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 for så vidt angår forlængelse af undtagelser fra forbud mod at bringe biocidholdige produkter i omsætning

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 16, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 af 4. december 2007 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter, (2) indeholder i bilag II en udtømmende liste over de aktive stoffer, der skal vurderes som led i arbejdsprogrammet for systematisk undersøgelse af aktive stoffer, der allerede er på markedet, i det følgende benævnt »undersøgelsesprogrammet«, og forbyder, at biocidholdige produkter, der indeholder aktive stoffer, der ikke er opført i nævnte bilag eller i bilag I eller IA til direktiv 98/8/EF, bringes i omsætning.

(2)

Forordning (EF) nr. 1451/2007 giver imidlertid Kommissionen mulighed for at indrømme undtagelser fra forbuddet, hvis en medlemsstat finder, at et aktivt stof er væsentligt af sundheds- eller sikkerhedsmæssige årsager eller af hensyn til beskyttelsen af kulturarven eller er kritisk for samfundets funktion, og hvis der ikke findes teknisk og økonomisk tilfredsstillende alternativer eller erstatninger, som er miljø- og sundhedsmæssigt acceptable, og bestemmer, at medlemsstaterne kan tillade, at aktive stoffer, der udelukkende består af fødevarer eller foderstoffer, der forudsættes anvendt som afskræknings- og tiltrækningsmidler i produkttype 19, bringes i omsætning.

(3)

Disse undtagelser kan i dag anvendes indtil den 14. maj 2010, da undersøgelsesprogrammet oprindelig forventedes at være afsluttet på den dato.

(4)

Undersøgelsesprogrammet er ved direktiv 98/8/EF som ændret ved direktiv 2009/107/EF (3) forlænget til den 14. maj 2014.

(5)

Af hensyn til den indbyrdes overensstemmelse bør udløbsdatoen for undtagelserne i artikel 5 og 6 i forordning (EF) nr. 1451/2007 falde sammen med undersøgelsesprogrammets afslutning.

(6)

Forordning (EF) nr. 1451/2007 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1451/2007 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 5, stk. 3, affattes således:

»3.   På baggrund af de indkomne bemærkninger kan Kommissionen indrømme undtagelse fra artikel 4, stk. 1, således at stoffet kan bringes i omsætning i de ansøgende medlemsstater, dog senest indtil datoen i artikel 16, stk. 2, første afsnit, i direktiv 98/8/EF, under følgende forudsætninger:

a)

Medlemsstaterne skal sikre, at fortsat anvendelse kun er mulig, hvis produkter, der indeholder stoffet, godkendes til den tilsigtede nødvendige anvendelse.

b)

Medlemsstaterne skal under hensyntagen til alle tilgængelige oplysninger slutte, at fortsat anvendelse med rimelighed kan antages ikke at have nogen uacceptable virkninger for menneskers og dyrs sundhed og miljøet.

c)

Medlemsstaterne skal pålægge alle de fornødne risikobegrænsende foranstaltninger ved godkendelse.

d)

Medlemsstaterne skal sikre, at mærkningen af således godkendte biocidholdige produkter, der fortsat er i omsætning efter den 1. september 2006, ændres på en sådan måde, at den svarer til de anvendelsesbetingelser, medlemsstaterne har fastsat i overensstemmelse med dette stykke.

e)

Medlemsstaterne skal sikre, at indehaverne af godkendelser eller de pågældende medlemsstater søger efter alternativer, hvis sådanne findes, eller at der udarbejdes et dossier til indsendelse ifølge proceduren i artikel 11 i direktiv 98/8/EF senest to år før datoen i artikel 16, stk. 2, første afsnit, i direktiv 98/8/EF.«

2)

Artikel 6, første afsnit, affattes således:

»Uanset artikel 4, stk. 1, kan medlemsstaterne, dog højst indtil datoen i artikel 16, stk. 2, første afsnit, i direktiv 98/8/EF, tillade, at aktive stoffer, der udelukkende består af fødevarer eller foderstoffer, der forudsættes anvendt som afskræknings- og tiltrækningsmidler i produkttype 19, bringes i omsætning.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. april 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1.

(2)  EUT L 325 af 11.12.2007, s. 3.

(3)  EUT L 262 af 6.10.2009, s. 40.


Top