Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010L0045

Rådets direktiv 2010/45/EU af 13. juli 2010 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår faktureringsreglerne

OJ L 189, 22.7.2010, p. 1–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 09 Volume 001 P. 335 - 342

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2010/45/oj

22.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 189/1


RÅDETS DIREKTIV 2010/45/EU

af 13. juli 2010

om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår faktureringsreglerne

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1) fastsætter betingelser og regler for merværdiafgift (i det følgende benævnt »moms«) i forbindelse med fakturaer med henblik på at sikre, at det indre marked kan fungere efter hensigten. Kommissionen har i henhold til det nævnte direktivs artikel 237 forelagt en rapport, hvori den i lyset af den teknologiske udvikling peger på visse vanskeligheder i forbindelse med elektronisk fakturering og på visse andre områder, hvor momsreglerne bør forenkles for at få det indre marked til at fungere bedre.

(2)

Der er behov for tilstrækkelig registrering, for at medlemsstaterne kan føre kontrol med varer, der midlertidigt overføres fra en medlemsstat til en anden, og det bør derfor præciseres, at registrene skal indeholde oplysninger om værdiansættelse af varer, der midlertidigt overføres mellem medlemsstaterne. Når varer overføres til en anden medlemsstat med henblik på værdiansættelse, bør det desuden ikke anses for momspligtig levering af varer.

(3)

Reglerne om, hvornår momsen på leveringer og erhvervelser af varer inden for Fællesskabet forfalder, bør præciseres for at sikre, at oplysningerne i de oversigter, der indsendes, er ensartede, og at oplysningerne udveksles tilstrækkelig hurtigt ved hjælp af disse oversigter. Desuden bør løbende leverancer af varer fra en medlemsstat til en anden, der gennemføres i løbet af mere end én kalendermåned, anses for at finde sted ved udgangen af hver kalendermåned.

(4)

For at hjælpe små og mellemstore virksomheder, der har vanskeligt ved at betale moms til den kompetente myndighed, før de har modtaget betaling fra deres kunder, bør medlemsstaterne have mulighed for at tillade, at momsen opgøres efter en kasseregnskabsordning, hvor leverandøren betaler moms til den kompetente myndighed, når han modtager betalingen for en leverance, og hvor han opnår fradragsret, når han betaler for en leverance. Det bør gøre det muligt for medlemsstaterne at indføre en valgfri kasseregnskabsordning, der ikke forringer likviditeten med hensyn til momsindtægter.

(5)

For at skabe retssikkerhed for virksomhederne med hensyn til deres faktureringsforpligtelser bør det tydeligt præciseres, hvilken medlemsstats faktureringsregler der finder anvendelse.

(6)

Med henblik på at få det indre marked til at fungere bedre bør der pålægges en harmoniseret frist for udstedelse af fakturaer i forbindelse med visse grænseoverskridende leveringer.

(7)

Visse krav om, hvilke oplysninger der skal anføres på fakturaer, bør ændres for at gøre det muligt at forbedre afgiftskontrollen, sikre en mere ensartet behandling af grænseoverskridende og indenlandske leverancer og fremme elektronisk fakturering.

(8)

Anvendelse af elektronisk fakturering kan medvirke til at sænke virksomhedernes omkostninger og gøre dem mere konkurrencedygtige, og derfor bør de nuværende momskrav i forbindelse med elektronisk fakturering revideres for at fjerne eksisterende byrder og forhindringer. Papirfakturaer og elektroniske fakturaer bør behandles ens, og den administrative byrde på papirfakturering bør ikke øges.

(9)

Ligebehandlingen bør også gælde for skattemyndighedernes kompetencer. Deres kontrolkompetencer og de afgiftspligtige personers rettigheder og forpligtelser bør være de samme, hvad enten en afgiftspligtig person vælger at udstede fakturaer i papirform eller i elektronisk form.

(10)

Fakturaerne skal afspejle faktiske leverancer, og deres ægthed, integritet og læselighed bør derfor sikres. Virksomhedskontrol kan anvendes for at etablere pålidelige revisionsspor, der forbinder fakturaer og leverancer og dermed sikrer, at enhver faktura (hvad enten den er i papirform eller elektronisk) opfylder disse krav.

(11)

Ægtheden og integriteten af elektroniske fakturaer kan også sikres ved at anvende visse eksisterende teknologier såsom elektronisk dataudveksling (EDI) og avancerede elektroniske signaturer. Eftersom der imidlertid også findes andre teknologier, bør afgiftspligtige personer ikke pålægges at anvende en bestemt teknologi til elektronisk fakturering.

(12)

Det bør tydeliggøres, at hvor en afgiftspligtig person opbevarer fakturer, som vedkommende har udstedt eller modtaget, bør den medlemsstat, hvor der skal betales afgift, sammen med den medlemsstat, hvor den afgiftspligtige person er etableret, af kontrolhensyn have adgang til disse fakturaer.

(13)

Målene for dette direktiv, nemlig at forenkle, modernisere og harmonisere reglerne om momsfakturering, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(14)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (2) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Unionens interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(15)

Direktiv 2006/112/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer af direktiv 2006/112/EF

I direktiv 2006/112/EF foretages følgende ændringer:

1)

artikel 17, stk. 2, litra f), affattes således:

»f)

levering af en ydelse, der præsteres for den afgiftspligtige person og består i værdiansættelse af eller arbejde på en vare, som rent faktisk udføres på den medlemsstats område, hvor forsendelsen eller transporten af varen afsluttes, forudsat at varen efter værdiansættelsen eller forarbejdningen returneres til denne afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvorfra varen oprindelig blev afsendt eller transporteret«

2)

artikel 64, stk. 2, affattes således:

»2.   Løbende leverancer af varer, der strækker sig over mere end en kalendermåned, og som på de i artikel 138 fastsatte betingelser forsendes eller transporteres til en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af de pågældende varer påbegyndes, og leveres uden moms eller overføres uden moms til en anden medlemsstat af en afgiftspligtig person til brug for hans virksomhed, anses for at finde sted ved udgangen af hver kalendermåned, så længe leverancerne ikke er afsluttet.

De ydelser, for hvilke kunden er afgiftspligtig i medfør af artikel 196, som er blevet leveret løbende i en periode på over et år, og for hvilke der inden for samme periode ikke er foretaget afregning eller ydet betaling, anses for at finde sted ved udgangen af hvert kalenderår, så længe leverancerne af de pågældende ydelser ikke er afsluttet.

Medlemsstaterne kan bestemme, at løbende leverancer af varer eller ydelser, der gennemføres i løbet af en vis periode, i visse tilfælde, bortset fra de i første og andet afsnit omhandlede tilfælde, anses for at finde sted mindst én gang om året.«

3)

artikel 66, stk. 1, litra c), og stk. 2, affattes således:

»c)

såfremt der ikke udstedes faktura, eller såfremt denne udstedes for sent, inden for en specificeret frist, som senest er ved udløbet af den frist for udstedelse af fakturaer, der er pålagt af medlemsstaterne i medfør af artikel 222, eller såfremt en sådan frist ikke er pålagt af medlemsstaten, inden for en specificeret frist fra datoen for afgiftspligten.

Undtagelsesbestemmelsen i stk. 1 finder dog ikke anvendelse på leveringer af ydelser, for hvilke kunden er momspligtig i medfør af artikel 196, og på leveringer eller overførsler af varer som omhandlet i artikel 67.«

4)

artikel 67 affattes således:

»Artikel 67

Når varer, der forsendes eller transporteres til en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes, leveres uden moms på de i artikel 138 fastsatte betingelser, eller når varer på samme betingelser overføres uden moms til en anden medlemsstat af en afgiftspligtig person til brug for hans virksomhed, forfalder momsen ved udstedelsen af fakturaen, eller, hvis der ikke er udstedt en faktura inden denne dato, ved udløbet af den i artikel 222, stk. 1, omhandlede frist.

Artikel 64, stk. 1, artikel 64, stk. 2, tredje afsnit, og artikel 65 finder ikke anvendelse på de leveringer og overførsler, der er omhandlet i stk. 1.«

5)

artikel 69 affattes således:

»Artikel 69

Ved erhvervelse af varer inden for Fællesskabet forfalder momsen ved udstedelsen af fakturaen, eller, hvis der ikke er udstedt en faktura inden denne dato, ved udløbet af den i artikel 222, stk. 1, omhandlede frist.«

6)

artikel 91, stk. 2, andet afsnit, affattes således:

»Medlemsstaterne accepterer, at den seneste valutakurs, som Den Europæiske Centralbank har offentliggjort på det tidspunkt, hvor afgiften forfalder, benyttes i stedet herfor. Omregningen mellem andre valutaer end euroen skal foretages ved hjælp af eurokursen for hver valuta. Medlemsstaterne kan kræve at blive underrettet om, at den afgiftspligtige person vælger denne mulighed.

Medlemsstaterne kan dog for visse af de i første afsnit omhandlede transaktioner eller for visse kategorier af afgiftspligtige personer anvende den omregningskurs, der er fastsat efter gældende fællesskabsbestemmelser for beregning af toldværdien.«

7)

følgende artikel indsættes:

»Artikel 167a

Medlemsstaterne kan indføre en valgfri ordning, hvorefter fradragsretten for en afgiftspligtig person, hvis moms udelukkende forfalder i henhold til artikel 66, litra b), udskydes, indtil der er betalt moms til hans leverandør på de varer eller ydelser, som den afgiftspligtige person har fået leveret.

Medlemsstater, der anvender den valgfri ordning, der er nævnt i stk. 1, fastsætter en tærskel for afgiftspligtige personer, der gør brug af ordningen på deres område, baseret på den afgiftspligtige persons årsomsætning beregnet i overensstemmelse med artikel 288. Denne tærskel kan højst være på 500 000 EUR eller et tilsvarende beløb i national valuta. Medlemsstaterne kan hæve denne tærskel indtil 2 000 000 EUR eller et tilsvarende beløb i national valuta efter høring af Momsudvalget. En sådan høring af Momsudvalget er imidlertid ikke påkrævet for medlemsstater, der pr. 31. december 2012 anvendte en tærskel på over 500 000 EUR eller et tilsvarende beløb i national valuta.

Medlemsstaterne underretter Momsudvalget om de nationale lovgivningsmæssige foranstaltninger, der træffes i medfør af bestemmelserne i stk. 1.«

8)

artikel 178 ændres således:

(a)

litra a) affattes således:

»a)

for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag — for så vidt angår levering af varer og ydelser — være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med afsnit XI, kapitel 3, afdeling 3-6«

b)

litra c) affattes således:

»c)

for det i artikel 168, litra c), omhandlede fradrag — for så vidt angår erhvervelse af varer inden for Fællesskabet — i den i artikel 250 omhandlede momsangivelse have anført alle nødvendige oplysninger til fastsættelse af den moms, som han skal betale for sine erhvervelser af varer, samt være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med afsnit XI, kapitel 3, afdeling 3-5«

9)

artikel 181 affattes således:

»Artikel 181

Medlemsstaterne kan give en afgiftspligtig person, der ikke er i besiddelse af en faktura udfærdiget i overensstemmelse med afsnit XI, kapitel 3, afdeling 3-5, tilladelse til at foretage det i artikel 168, litra c), omhandlede fradrag for erhvervelser af varer inden for Fællesskabet.«

10)

artikel 197, stk. 1, litra c), affattes således:

»c)

den faktura, der er udstedt af den afgiftspligtige person, som ikke er etableret i den medlemsstat, hvor modtageren er etableret, er udfærdiget i overensstemmelse med kapitel 3, afdeling 3-5.«

11)

artikel 217 affattes således:

»Artikel 217

I dette direktiv forstås ved »elektronisk faktura« en faktura, der indeholder de i henhold til dette direktiv krævede oplysninger, og som er udstedt og modtaget i elektronisk format.«

12)

i afsnit XI, kapitel 3, afdeling 3, indsættes følgende artikel:

»Artikel 219a

Følgende finder anvendelse, jf. dog artikel 244-248:

1)

Fakturering foretages efter reglerne i den medlemsstat, hvor leveringen af varer eller ydelser anses for at have fundet sted i henhold til bestemmelserne i afsnit V.

2)

Uanset nr. 1 foretages fakturering efter reglerne i den medlemsstat, hvor leverandøren har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted, hvorfra leveringen har fundet sted, eller hvis der ikke findes et sådant hjemsted eller fast forretningssted, den medlemsstat, hvor leverandøren har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted, når

a)

leverandøren ikke er etableret i den medlemsstat, hvor leveringen af varer eller ydelser anses for at have fundet sted i henhold til bestemmelserne i afsnit V, eller leveringen foretages uden medvirken af et forretningssted tilhørende leverandøren i den pågældende medlemsstat, jf. artikel 192a, og den betalingspligtige person er den person, som varerne eller ydelserne leveres til.

Udsteder kunden selv fakturaen (selvfakturering), finder nr. 1 dog anvendelse.

b)

leveringen af varer eller ydelser anses for ikke at have fundet sted i Fællesskabet i henhold til bestemmelserne i afsnit V.«

13)

artikel 220 affattes således:

»Artikel 220

1.   Enhver afgiftspligtig person skal sørge for, at der udstedes en faktura af ham selv eller af hans kunde eller i hans navn og for hans regning af en tredjeperson i følgende tilfælde:

1)

for levering af varer eller ydelser, som han foretager til en anden afgiftspligtig person eller til en ikke–afgiftspligtig juridisk person

2)

for levering af varer omhandlet i artikel 33

3)

for levering af varer foretaget på de i artikel 138 fastsatte betingelser

4)

for de afdrag, han modtager, før en af de i nr. 1 og 2 omhandlede leveringer af varer har fundet sted

5)

for de afdrag, han modtager fra en anden afgiftspligtig person eller fra en ikke-afgiftspligtig juridisk person, før leveringen af ydelsen er afsluttet.

2.   Uanset stk. 1 og med forbehold af artikel 221, stk. 2, kræves der ikke udstedelse af faktura i forbindelse med leveringer af ydelser, som er fritaget i medfør af artikel 135, stk. 1, litra a)-g).«

14)

følgende artikel indsættes:

»Artikel 220a

1.   Medlemsstaterne giver afgiftspligtige personer mulighed for at udstede en forenklet faktura i følgende tilfælde:

a)

hvis fakturabeløbet ikke er over 100 EUR eller et tilsvarende beløb i national valuta

b)

hvis den udstedte faktura er et dokument eller en meddelelse, der sidestilles med en faktura i henhold til artikel 219.

2.   Medlemsstaterne tillader ikke afgiftspligtige personer at udstede en forenklet faktura, når det er et krav, at fakturaerne skal udstedes i henhold til artikel 220, stk. 1, nr. 2 og 3, eller når den afgiftspligtige levering af varer eller ydelser foretages af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i den medlemsstat, hvor momsen skal betales, eller hvis forretningssted i denne medlemsstat ikke medvirker ved leveringen, jf. artikel 192a, og den betalingspligtige person er den person, som varerne eller ydelserne leveres til.«

15)

artikel 221, 222, 223, 224 og 225 affattes således:

»Artikel 221

1.   Medlemsstaterne kan pålægge afgiftspligtige personer en forpligtelse til at udstede en faktura, der indeholder de obligatoriske oplysninger i henhold til artikel 226 eller […] 226b, for andre leveringer af varer eller ydelser end dem, der er omhandlet i artikel 220, stk. 1.

2.   Medlemsstaterne kan pålægge afgiftspligtige personer, der er etableret på deres område, eller som har et fast forretningssted på deres område, hvorfra leveringen finder sted, en forpligtelse til at udstede en faktura, der indeholder de obligatoriske oplysninger i artikel 226 eller 226b, for leveringer af ydelser, der er fritaget i henhold til bestemmelserne i artikel 135, stk. 1, litra a)-g), som disse afgiftspligtige personer har foretaget på deres område eller uden for Fællesskabet.

3.   Medlemsstaterne kan fritage afgiftspligtige personer for den i artikel 220, stk. 1, eller 220a fastsatte forpligtelse til at udstede en faktura for levering af varer eller ydelser, som de foretager på deres område, og som med eller uden ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms er fritaget i medfør af artikel 110 og 111, artikel 125, stk. 1, artikel 127, artikel 128, stk. 1, artikel 132, artikel 135, stk. 1, artikel 136, 371, 375, 376 og 377, artikel 378, stk. 2, artikel 379, stk. 2, og artikel 380-390b.

Artikel 222

For leveringer af varer, der foretages på de i artikel 138 fastsatte betingelser, eller for leveringer af ydelser, for hvilke kunden er afgiftspligtig i medfør af artikel 196, skal der udstedes en faktura senest den femtende dag i den måned, der følger efter den måned, i hvilken afgiftspligten er indtrådt.

For andre leveringer af varer eller ydelser kan medlemsstaterne pålægge afgiftspligtige personer tidsfrister for udstedelse af fakturaer.

Artikel 223

Medlemsstaterne giver afgiftspligtige personer mulighed for at udstede samlefakturaer, der omfatter flere særskilte leveringer af varer eller ydelser, forudsat at momsen på de leveringer, der er nævnt på samlefakturaen, forfalder i den samme kalendermåned.

Uden at det berører artikel 222, kan medlemsstaterne tillade, at samlefakturaer omfatter leveringer, hvor momsen forfalder inden for en periode, der er længere end en kalendermåned.

Artikel 224

Kunden kan udstede fakturaer for en afgiftspligtig persons levering af varer eller ydelser til ham under forudsætning af, at der foreligger en forud indgået aftale mellem de to parter, samt at der er fastlagt en procedure, hvorefter hver enkelt faktura godkendes af den afgiftspligtige person, der foretager leveringen af varerne eller ydelserne. Medlemsstaterne kan kræve, at fakturaerne udstedes i den afgiftspligtige persons navn og for hans regning.

Artikel 225

Medlemsstaterne kan stille særlige krav til afgiftspligtige personer for det tilfælde, at den tredjeperson eller den kunde, der udsteder fakturaerne, er etableret i et land, med hvilket der ikke findes noget retligt instrument vedrørende gensidig bistand med en retsvirkning, der svarer til reglerne i direktiv 2010/24/EU (3) og forordning (EF) nr. 1798/2003 (4).

16)

artikel 226 ændres således:

a)

følgende nummer indsættes:

»7a)

i tilfælde af at afgiften forfalder på det tidspunkt, hvor betalingen modtages i overensstemmelse med artikel 66, litra b), og fradragsretten indtræffer på det tidspunkt, hvor den fradragsberettigede afgift forfalder, angivelsen kasseregnskab.«

b)

følgende nummer indsættes:

»10a)

i tilfælde af at den kunde, der modtager en levering, udsteder fakturaen i leverandørens sted, angivelsen selvfakturering«

c)

nr. 11) affattes således:

»11)

i tilfælde af fritagelse, henvisning til gældende bestemmelse i dette direktiv eller den tilsvarende nationale bestemmelse eller anden angivelse af, at leveringen af varer eller ydelser er fritaget«

d)

følgende nummer indsættes:

»11a)

i tilfælde af at kunden er betalingspligtig for momsen, angivelsen omvendt betalingspligt«

e)

nr. 13) og 14) affattes således:

»13)

i tilfælde af anvendelse af fortjenstmargenordningen for rejsebureauer, angivelsen fortjenstmargenordning — rejsebureauer

14)

i tilfælde af anvendelse af en af de særordninger, der gælder for brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter, angivelsen »fortjenstmargenordning — brugte genstande«, »fortjenstmargenordning — kunstgenstande« eller »fortjenstmargenordning — samlerobjekter og antik««

17)

følgende artikler indsættes:

»Artikel 226a

Når fakturaen udstedes af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i den medlemsstat, hvor afgiften skal betales, eller hvis forretningssted i den medlemsstat ikke medvirker ved leveringen, jf. artikel 192a, og som leverer varer eller ydelser til en kunde, som er betalingspligtig for momsen, kan den afgiftspligtige person udelade de oplysninger, der er nævnt i artikel 226, nr. 8, 9 og 10, og i stedet angive afgiftsgrundlaget for de leverede varer eller ydelser under henvisning til mængden eller omfanget af disse varer eller ydelser og deres art.

Artikel 226b

Hvad angår forenklede fakturaer, der udstedes i medfør af artikel 220a og artikel 221, stk. 1 og 2, skal medlemsstaterne kræve, at de som minimum indeholder følgende oplysninger:

a)

fakturaens udstedelsesdato

b)

identifikation af den afgiftspligtige person, der leverer varerne eller ydelserne

c)

identifikation af, hvilken type varer eller ydelser der leveres

d)

det momsbeløb, der skal betales, eller de nødvendige oplysninger til beregning deraf

e)

hvis den udstedte faktura er et dokument eller en meddelelse, der behandles som en faktura i henhold til artikel 219, specifik og utvetydig henvisning til denne oprindelige faktura og de specifikke oplysninger, der ændres.

De kan ikke kræve andre oplysninger på fakturaen end dem, der er omhandlet i artikel 226, 227 og 230.«

18)

artikel 228 udgår

19)

artikel 230 affattes således:

»Artikel 230

De beløb, der er anført på fakturaen, kan angives i en hvilken som helst valuta, forudsat at det momsbeløb, der skal betales eller reguleres, er angivet i medlemsstatens nationale valuta ved hjælp af den omregningsmekanisme, der er fastsat i artikel 91.«

20)

artikel 231 udgår.

21)

i afsnit XI, kapitel 3, afdeling 5, affattes overskriften således:

22)

artikel 232 og 233 affattes således:

»Artikel 232

Anvendelse af en elektronisk faktura forudsætter, at modtageren er indforstået hermed.

Artikel 233

1.   Ægtheden af oprindelsen, integriteten af indholdet samt læsbarheden af en faktura, hvad enten den er i papirform eller elektronisk, skal sikres fra udstedelsestidspunktet indtil udgangen af opbevaringsperioden for fakturaen.

Enhver afgiftspligtig person bestemmer, hvordan han vil sikre ægtheden af oprindelsen, integriteten af indholdet samt læsbarheden af fakturaen. Dette kan opnås ved enhver virksomhedskontrol, der etablerer et pålideligt revisionsspor mellem en faktura og en leverance af varer eller ydelser.

Ved ægtheden af oprindelsen forstås sikringen af identiteten af leverandøren eller fakturaens udsteder.

Ved integriteten af indholdet forstås, at det indhold, der er påkrævet i henhold til dette direktiv, ikke er blevet ændret.

2.   Ud over den form for virksomhedskontrol, der er beskrevet i stk. 1, er følgende eksempler på teknologier, der sikrer ægtheden af oprindelsen og integriteten af indholdet af en elektronisk faktura:

a)

en avanceret elektronisk signatur, jf. artikel 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer (5), der eventuelt kan være baseret på et kvalificeret certifikat og genereret af et sikkert signaturgenereringssystem, jf. direktiv 1999/93/EF, artikel 2, nr. 6 og 10.

b)

elektronisk dataudveksling (EDI) som defineret i artikel 2 i bilag 1 til Kommissionens henstilling 94/820/EF af 19. oktober 1994 om de retlige aspekter af elektronisk dataudveksling (6), når kontrakten om denne udveksling fastsætter, at der skal anvendes procedurer, som garanterer ægtheden af dataenes oprindelse og deres integritet.

23)

artikel 234 udgår

24)

artikel 235, 236 og 237 affattes således:

»Artikel 235

Medlemsstaterne kan fastsætte specifikke krav til elektroniske fakturaer udstedt for varer eller tjenester, der er leveret på deres område fra et land, med hvilket der ikke findes noget retligt instrument vedrørende gensidig bistand med en retsvirkning, der svarer til reglerne i direktiv 2010/24/EU og forordning (EF) nr. 1798/2003.

Artikel 236

Hvis partier omfattende flere elektroniske fakturaer fremsendes til eller stilles til rådighed for samme modtager, kan oplysninger, som er fælles for de forskellige fakturaer, blot angives én gang, for så vidt der for hver faktura er adgang til samtlige oplysninger.

Artikel 237

Kommissionen forelægger senest den 31. december 2016 Europa-Parlamentet og Rådet en samlet evalueringsrapport, der bygger på en uafhængig økonomisk undersøgelse, om virkningen af de fra den 1. januar 2013 gældende faktureringsregler og navnlig om, i hvilket omfang de reelt har ført til en mindskelse af de administrative byrder for virksomhederne, om nødvendigt ledsaget af et passende forslag til ændring af de relevante regler.«

25)

artikel 238 ændres således:

a)

stk. 1 affattes således:

»1.   Medlemsstaterne kan efter høring af Momsudvalget og på betingelser, de selv fastsætter, bestemme, at der på fakturaer vedrørende varer eller ydelser kun anføres de i artikel 226b nævnte oplysninger i følgende tilfælde:

a)

hvis fakturabeløbet er på over 100 EUR, men ikke er over 400 EUR eller et tilsvarende beløb i national valuta

b)

hvis handels- eller administrationspraksis i den pågældende erhvervssektor eller de tekniske vilkår for udstedelse af fakturaerne gør det meget vanskeligt at overholde samtlige forpligtelser i artikel 226 eller 230.«

b)

stk. 2 udgår

c)

stk. 3 affattes således:

»3.   Den forenkling, der er fastsat i stk. 1, kan ikke anvendes, når fakturaerne kræves udstedt i henhold til artikel 220, stk. 1, nr. 2 og 3, eller når den afgiftspligtige levering af varer eller ydelser foretages af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i den medlemsstat, hvor momsen skal betales, eller hvis forretningssted i denne medlemsstat ikke medvirker ved leverancen, jf. artikel 192a, og den betalingspligtige person er den person, som varerne eller ydelserne leveres til.«

26)

artikel 243 affattes således:

»Artikel 243

1.   Enhver afgiftspligtig person skal føre et register over de varer, som han har forsendt eller transporteret, eller som er blevet forsendt eller transporteret for hans regning til steder uden for afgangsmedlemsstatens område, men inden for Fællesskabet, til brug for transaktioner, der består i værdiansættelse af eller arbejde på disse varer eller midlertidig anvendelse af dem som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra f), g) og h).

2.   Enhver afgiftspligtig person skal føre regnskaber, der er tilstrækkeligt detaljerede til at gøre det muligt at identificere de varer, som han har fået sendt fra en anden medlemsstat af en afgiftspligtig person, der er momsregistreret i denne anden medlemsstat, eller for denne persons regning, og som er genstand for ydelser, der består i værdiansættelse af eller arbejde udført på disse varer.«

27)

artikel 246 udgår

28)

artikel 247, stk. 2 og 3, affattes således:

»2.   For at sikre overholdelsen af kravene i artikel 233 kan den i stk. 1 omhandlede medlemsstat kræve, at fakturaerne opbevares i den originale form, på papir eller elektronisk, hvori de blev fremsendt eller stillet til rådighed. Den kan ligeledes kræve, at når fakturaerne opbevares elektronisk, skal dataene til sikring af ægtheden af oprindelsen og integriteten af indholdet af hver faktura som omhandlet i artikel 233 også opbevares elektronisk.

3.   Den i stk. 1 omhandlede medlemsstat kan fastsætte specifikke krav om forbud mod eller begrænsning af opbevaring af fakturaer i et land, med hvilket der ikke findes noget retligt instrument vedrørende gensidig bistand med en retsvirkning, der svarer til reglerne i direktiv 2010/24/EU og forordning (EF) nr. 1798/2003 og til den i artikel 249 omhandlede ret til elektronisk adgang, downloading og anvendelse.«

29)

i afsnit XI, kapitel 4, afdeling 3, indsættes følgende artikel:

»Artikel 248a

Medlemsstaterne kan med henblik på kontrol kræve en oversættelse til deres nationale sprog af fakturaer, der vedrører leveringer af varer eller ydelser på deres område, og fakturaer, som modtages af afgiftspligtige personer etableret på deres område. Medlemsstaterne må imidlertid ikke indføre et generelt krav om, at fakturaer skal oversættes.«

30)

artikel 249 affattes således:

»Artikel 249

Når en afgiftspligtig person opbevarer udstedte eller modtagne fakturaer elektronisk, således at der sikres onlineadgang til de pågældende data, har de kompetente myndigheder i den afgiftspligtige persons etableringsmedlemsstat og de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat, hvis momsen skal betales dér, af kontrolhensyn ret til at få adgang til, downloade og anvende disse fakturaer.«

31)

artikel 272, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Medlemsstaterne kan ikke fritage de i første afsnit, litra b), omhandlede afgiftspligtige personer fra faktureringsforpligtelserne i kapitel 3, afdeling 3-6, og i kapitel 4, afdeling 3.«

Artikel 2

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2012 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser.

De anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 2013.

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2010.

På Rådets vegne

D. REYNDERS

Formand


(1)  EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.

(2)  EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

(3)  Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger (EUT L 84 af 31.3.2010, s. 1).

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 af 7. oktober 2003 om det administrative samarbejde vedrørende moms (EUT L 264 af 15.10.2003, s. 1).«.

(5)  EFT L 13 af 19.1.2000, s. 12.

(6)  EFT L 338 af 28.12.1994, s. 98.«.


Top