30.9.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 256/1

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (3) (»syvende rammeprogram«) indeholder bestemmelser om Fællesskabets deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammer, der iværksættes af flere medlemsstater, herunder deltagelse i de strukturer, der oprettes til gennemførelsen af disse programmer, jf. artikel 169 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (»EF-traktaten«).

(2)

I Rådets beslutning 2006/971/EF af 19. december 2006 om særprogrammet »Samarbejde« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-13) (4) opfordres til en tværtematisk tilgang til forskningsemner, der er relevante for et eller flere temaer i syvende rammeprogram, og i den sammenhæng identificeredes et initiativ i henhold til EF-traktatens artikel 169 på området for fælles forskning i Østersøen som et af de områder, der er egnet til Fællesskabets deltagelse i fælles gennemførte nationale forskningsprogrammer.

(3)

Østersøens økosystem, der er et halvt indesluttet europæisk indhav, er et af verdens største brakvandsområder og er blevet påvirket massivt af mange naturlige og menneskeskabte faktorer, bl.a. forurening med dumpede kemiske våben, f.eks. kampgasser fra anden verdenskrig, og med tungmetalforbindelser, organiske stoffer, radioaktivt materiale og udslip af brændsels- og råolie. Landbrugets udvikling i Østersøens afvandingsområde har ligeledes forårsaget uforholdsmæssigt store tilførsler af gødningsstoffer og organisk materiale, der øger eutrofieringen, og indførelse af ikke-endemiske fremmede organismer i miljøet. Overudnyttelse af fiskebestande og klimaforandringer medvirker til tab af den oprindelige biodiversitet. Disse faktorer samt menneskenes fortsatte handlinger, herunder infrastrukturprojekter direkte på og i umiddelbar nærhed af kysten og i Østersøens afvandingsområde, samt turisme, der ikke er økologisk bæredygtig, fører til en ødelæggelse af det naturlige miljø. Alt dette begrænser i alvorlig grad Østersøens kapacitet til på et bæredygtigt niveau at tilvejebringe de varer og tjenesteydelser, som mennesker er direkte eller indirekte afhængige af til deres sociale, kulturelle og økonomiske gavn.

(4)

Det Europæiske Råd understregede på topmødet den 14. december 2007 miljøets bekymrende tilstand i Østersøen, sådan som det blev beskrevet i meddelelsen af 10. juni 2009 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om EU-strategien for Østersøområdet. Desuden opfordrede Rådet Kommissionen til at forelægge et forslag til et initiativ i henhold til EF-traktatens artikel 169 for Østersøområdet.

(5)

Videnskaben bør bidrage til at tage sådanne udfordringer op og finde løsninger på de presserende miljøproblemer i Østersøen. Men den aktuelle situations alvor kræver en kvalitativ og kvantitativ optrapning af den igangværende forskning i Østersøregionen gennem udvikling og gennemførelse af en fuldt integreret tilgang, hvorved de relevante forskningsprogrammer i alle de omkringliggende stater kan strømlines og fokuseres med henblik på at løse de komplekse og akutte problemer på en koordineret, effektiv og virkningsfuld måde.

(6)

I øjeblikket er koordineringen på EU-plan af en række forsknings- og udviklingsprogrammer eller aktiviteter, som iværksættes af medlemsstaterne enkeltvis på nationalt plan til støtte for forskning og udvikling i Østersøregionen, ikke tilstrækkelig til, at der kan opnås den kritiske masse, der er nødvendig på de strategiske forsknings- og udviklingsområder.

(7)

Endvidere er de eksisterende sektorspecifikke forskningsstrukturer, som har udviklet sig gennem en lang historie af nationale politikker, dybt forankret i nationale forvaltningssystemer og hindrer udvikling og finansiering af den tværfaglige miljøforskning, der er nødvendig for at løse problemerne i Østersøen.

(8)

Mens der er en lang tradition for forskningssamarbejde i Østersøregi med lande både inden for og uden for Østersøområdet, har samarbejdsindsatsen hidtil ikke fået tildelt de fornødne finansielle midler til at udnytte forskningspotentialet optimalt på grund af den ulige økonomiske og udviklingsmæssige situation i disse lande og de meget forskellige nationale forskningsagendaer, -temaer og -prioriteter.

(9)

I sit arbejdsprogram for 2007-2008 af 11. juni 2007 for gennemførelsen af særprogrammet »Samarbejde« ydede Kommissionen finansiel støtte til BONUS ERA-NET og ERA-NET PLUS inden for forskning i Østersømiljøet for at styrke samarbejdet mellem de organer, der finansierer miljøforskning i Østersøregionen, og befordre overgangen til et fælles forsknings- og udviklingsprogram for Østersøen, som skal iværksættes på grundlag af EF-traktatens artikel 169.

(10)

BONUS ERA-NET og ERA-NET PLUS har i det store og hele fungeret godt, og det er derfor vigtigt at sikre kontinuiteten i forskningsindsatsen med henblik på at tage de presserende miljømæssige udfordringer op.

(11)

I overensstemmelse med tilgangen i syvende rammeprogram, og som det blev anerkendt i interessenthøringerne i forbindelse med BONUS ERA-NET, er der et behov for politikdrevne forskningsprogrammer i Østersøregionen.

(12)

Danmark, Tyskland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Finland og Sverige (»deltagerlandene«) har aftalt i fællesskab at iværksætte det fælles forsknings- og udviklingsprogram for Østersøen BONUS (»BONUS«). BONUS tager sigte på at støtte videnskabelig udvikling og innovation ved at tilvejebringe de nødvendige retlige og organisatoriske rammer for tværnationalt samarbejde mellem Østersøstaterne om miljøforskning i Østersøregionen.

(13)

Selv om BONUS primært er rettet mod miljøforskning, går programmet på tværs af en række tilknyttede EU-forskningsprogrammer vedrørende en vifte af menneskelige aktiviteter, der har en akkumuleret indvirkning på økosystemer, f.eks. fiskeri, akvakultur, landbrug, infrastruktur (herunder på energiområdet), transport, uddannelse og forskermobilitet samt samfundsøkonomiske emner. BONUS har betydelig relevans for en række EU-politikker og direktiver, herunder EU-strategien for Østersøområdet, den fælles fiskeripolitik, den fælles landbrugspolitik, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (5), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (6) samt Unionens internationale forpligtelser, såsom handlingsplanen for redningen af Østersøen (HELCOM Baltic Sea Action Plan). Som følge heraf vil mange andre områder af EU-politikken nyde godt af BONUS.

(14)

For at øge virkningen af BONUS har deltagerlandene godkendt, at Unionen deltager i programmet.

(15)

BONUS bør inkludere en strategisk fase fulgt af en gennemførelsesfase, så der bliver lejlighed til at foretage en bred interessenthøring om en strategidrevet forskningsagenda, der også kan imødekomme nye forskningsbehov. I den strategiske fase af BONUS bør flere sektororienterede finansieringsorganer søges inddraget for yderligere at styrke integrationen af den forskning, der imødekommer behov hos slutbrugere på tværs af sektorer, og sikre en effektiv anvendelse og udnyttelse af resultaterne til politiske og ressourceforvaltningsmæssige ordninger på tværs af en bred vifte af økonomiske sektorer.

(16)

Ved slutningen af den strategiske fase bør Kommissionen kontrollere, at den strategiske forskningsagenda og platformene for høring af interessenter eksisterer, og at gennemførelsesmodaliteterne er fastlagt, således at BONUS kan gå ind i gennemførelsesfasen. Kommissionen kan i givet fald rette henstillinger om en forbedring af den strategiske forskningsagenda. Overgangen til gennemførelsesfasen bør ske smidigt og uden forsinkelser.

(17)

Deltagerlandene har aftalt at bidrage med 50 mio. EUR til BONUS. Naturaliebidrag i form af adgang til og udnyttelse af infrastrukturer (»naturalieinfrastrukturbidrag«) bør tillades, forudsat at de ikke udgør en betydelig del af det samlede bidrag. De bør evalueres for deres værdi og nytte med hensyn til at gennemføre BONUS-projekter.

(18)

Unionens deltagelse i BONUS bør ikke overstige 50 mio. EUR i hele programmets løbetid og inden for den grænse matche deltagerlandenes bidrag med det formål at øge deres interesse i at gennemføre BONUS i fællesskab. Størstedelen af Unionens finansielle bidrag bør tildeles i gennemførelsesfasen. Der bør defineres en beløbsgrænse for hver fase. Beløbsgrænsen for gennemførelsesfasen bør øges med et eventuelt beløb, der måtte være til overs efter gennemførelsen af den strategiske fase.

(19)

Den fælles gennemførelse af BONUS kræver en særlig gennemførelsesstruktur som bestemt i beslutning 2006/971/EF. Deltagerlandene er blevet enige om en sådan særlig gennemførelsesstruktur og har oprettet Baltic Organisations Network for Funding Science (»BONUS-EØFG«) til at gennemføre BONUS. BONUS-EØFG bør være modtager af Unionens finansielle bidrag. Selv om deltagerlandene mindes om, at princippet om en fælles pulje er vigtigt, vil hvert enkelt deltagerland i overensstemmelse med de fælles finansieringsregler og -procedurer for BONUS beslutte, om det vil forvalte sit eget bidrag, eller om dets bidrag vil blive forvaltet af BONUS-EØFG. BONUS-EØFG bør også sikre, at gennemførelsen af BONUS overholder princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

(20)

Unionens finansielle bidrag bør være betinget af, at deltagerlandenes kompetente nationale myndigheder indgår formelle forpligtelser og betaler deres finansielle bidrag.

(21)

Betalingen af Unionens finansielle bidrag til den strategiske fase bør være betinget af, at der indgås en støtteaftale mellem Kommissionen på vegne af Unionen og BONUS-EØFG, som bør være omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1906/2006 af 18. december 2006 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2013) (7) med det formål at lette og forenkle forvaltningen af bidraget.

(22)

Betalingen af Unionens finansielle bidrag til gennemførelsesfasen bør være betinget af, at der indgås en gennemførelsesaftale mellem Kommissionen på vegne af Unionen og BONUS-EØFG, der indeholder detaljerede ordninger for udnyttelsen af Unionens finansielle bidrag. Denne del af Unionens finansielle bidrag bør forvaltes ved indirekte, centraliseret forvaltning i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra c), og artikel 56 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (8) (»finansforordningen«) og artikel 35, artikel 38, stk. 2, og artikel 41 i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (9).

(23)

Eventuelle renter af bidrag indbetalt til BONUS-EØFG bør anses for at være dets indtægt og afsættes til gennemførelsen af BONUS.

(24)

For at beskytte sine finansielle interesser bør Unionen have ret til at nedsætte, tilbageholde eller indstille sit finansielle bidrag i tilfælde af, at gennemførelsen af BONUS er utilstrækkelig, mangelfuld eller forsinket, eller deltagerlandene ikke yder bidrag eller bidrager mangelfuldt eller forsinket til finansieringen af BONUS, på de betingelser, der er fastlagt i de aftaler, som Unionen og BONUS-EØFG skal indgå.

(25)

For at sikre en effektiv gennemførelse af BONUS i gennemførelsesfasen bør den finansielle støtte tildeles deltagerne i BONUS-projekter, der udvælges på centralt plan under BONUS-EØFG's ansvar og på grundlag af forslagsindkaldelser. Tildelingen og udbetalingen af en sådan finansiel støtte til deltagerne i BONUS bør ske på gennemsigtig og ubureaukratisk vis og efter fælles regler i overensstemmelse med syvende rammeprogram.

(26)

Uanset at Det Fælles Forskningscenter er en afdeling under Kommissionen, råder dets institutter imidlertid over forskningskompetencer, der er relevante for BONUS, og som kunne bidrage til gennemførelsen af programmet. Det er derfor hensigtsmæssigt at definere Det Fælles Forskningscenters rolle med hensyn til støtteberettigelse.

(27)

For at sikre ligebehandling bør evalueringen af forslagene følge de samme principper, som gælder forslag, der fremlægges under syvende rammeprogram. Derfor bør evalueringen af forslagene foregå centralt under BONUS-EØFG's ansvar ved uafhængige eksperter med et godt kendskab til lokale forhold på grundlag af gennemsigtige og fælles kriterier, og støtten bør tildeles i overensstemmelse med en centralt godkendt karakterliste. Karaktergivning og prioriteret rækkefølge bør godkendes af BONUS-EØFG, der nøje baserer sig på resultatet af den uafhængige evaluering, som bør være bindende.

(28)

Enhver medlemsstat og ethvert land, der er associeret med syvende rammeprogram, er berettiget til at deltage i BONUS.

(29)

I overensstemmelse med målsætningerne for syvende rammeprogram bør ethvert andet land også kunne deltage i BONUS, særlig de lande, der støder op til Østersøen eller indgår i dens afvandingsområde, hvis der er truffet bestemmelse om en sådan deltagelse i den relevante internationale aftale, og hvis både Kommissionen og de deltagende stater godkender dette. I overensstemmelse med syvende rammeprogram bør Unionen have ret til at godkende betingelserne for sin økonomiske støtte til BONUS, for så vidt angår andre landes deltagelse heri i overensstemmelse med reglerne og vilkårene i denne afgørelse.

(30)

Der bør træffes passende foranstaltninger til forebyggelse af uregelmæssigheder og svig, og de nødvendige skridt bør tages for at kræve tabte, uberettiget udbetalte eller forkert anvendte midler tilbagebetalt i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (10), (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (11) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (12).

(31)

Forskningsaktiviteter, der gennemføres under BONUS, bør overholde etiske principper i overensstemmelse med de generelle principper i syvende rammeprogram samt følge principperne om integrering af kønsaspektet, ligestilling mellem kønnene og bæredygtig udvikling.

(32)

På baggrund af en midtvejsevaluering, der foretages af Kommissionen bistået af uafhængige eksperter med et godt kendskab til lokale forhold, bør Kommissionen vurdere kvaliteten og effektiviteten af gennemførelsen af BONUS og fremskridtene med at opfylde de fastsatte mål og foretage en endelig evaluering.

(33)

Deltagerne i BONUS bør orientere om og videreformidle deres resultater bredt, særlig til andre lignende regionale havforskningsprojekter, og gøre oplysningerne offentligt tilgængelige.

(34)

Den vellykkede gennemførelse af de projekter, der allerede er iværksat under BONUS ERA-NET og BONUS ERA-NET PLUS, har afsløret, hvilken katastrofal tilstand Østersøen befinder sig i. Miljøets tilstand i Østersøområdet bør derfor fortsat være genstand for yderligere forskningsaktiviteter —

a)

forbereder den strategiske forskningsagenda, der definerer den del, der vedrører det videnskabelige indhold af BONUS med fokus på forslagsindkaldelser, i overensstemmelse med målsætningerne for syvende rammeprogram

b)

etablerer platforme for høring af interessenter med det formål at styrke og institutionalisere inddragelsen af interessenter fra alle relevante sektorer

c)

forbereder og udarbejder gennemførelsesbestemmelser, herunder juridiske og finansielle regler og procedurer, bestemmelser om intellektuelle ejendomsrettigheder, der hidrører fra BONUS-aktiviteter, menneskelige ressourcer og kommunikationsaspekter.

a)

at de deltagende stater udarbejder den strategiske forskningsagenda, skaber platformene for høring af interessenter og fastlægger gennemførelsesbestemmelser, jf. artikel 2, stk. 3, og at der sker fremskridt hen imod opfyldelsen af målsætninger og resultater som fastlagt i bilag I, afsnit 2. Kommissionen kan i givet fald rette henstillinger om en forbedring af den strategiske forskningsagenda

b)

at BONUS-EØFG godtgør, at den har kapacitet til at gennemføre BONUS, herunder modtage, tildele og overvåge Unionens finansielle bidrag i henhold til indirekte, centraliseret forvaltning i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra c), og artikel 56 i finansforordningen og artikel 35, artikel 38, stk. 2, og artikel 41 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig finansiel forvaltning

c)

at der opretholdes og anvendes en egnet og effektiv styringsmodel for BONUS i overensstemmelse med bilag II

d)

at BONUS-EØFG effektivt udfører aktiviteter, der vedrører gennemførelsesfasen i BONUS som fastlagt i bilag I, hvilket indebærer, at der offentliggøres forslagsindkaldelser med henblik på tildeling af støtte

e)

at hvert deltagerland forpligter sig til at bidrage med sin andel af finansieringen af BONUS, og at de rent faktisk indbetaler deres bidrag, især midler til deltagere i BONUS-projekter, der udvælges efter forslagsindkaldelser

f)

at EU's statsstøtteregler overholdes, og navnlig Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation (13)

g)

at der sikres en høj grad af videnskabelig ekspertise, iagttagelse af etiske principper i overensstemmelse med de generelle principper i syvende rammeprogram og overholdelse af principperne om integrering af kønsaspektet og ligestilling mellem kønnene samt princippet om bæredygtig udvikling.

a)

en definition af de delegerede opgaver

b)

bestemmelser om beskyttelse af EU-midler

c)

betingelser for og nærmere bestemmelser om udførelse af opgaver, herunder finansieringsregler og øvre finansieringsgrænser for BONUS-projekterne, hensigtsmæssige bestemmelser om afgrænsning af ansvar og iværksættelse af kontrol

d)

regler for rapportering til Kommissionen om, hvordan opgaverne udføres

e)

kriterier for, hvornår opgaverne ikke længere udføres

f)

nærmere bestemmelser om Kommissionens tilsyn

g)

betingelserne for anvendelsen af separate bankkonti og anvendelsen af renteafkastet

h)

bestemmelser, der sikrer, at EU-indsatsen er synlig i forhold til andre af BONUS-EØFG's aktiviteter

i)

forpligtelse til at undlade enhver handling, der kan medføre en interessekonflikt efter artikel 52, stk. 2, i finansforordningen

j)

bestemmelser om intellektuelle ejendomsrettigheder, der opstår som følge af gennemførelsen af BONUS som nævnt i artikel 2

k)

de kriterier, der skal anvendes til midtvejsevalueringen og den endelige evaluering, herunder de i artikel 13 nævnte.