—

IFRS 3 Virksomhedssammenslutninger (ajourført 2008)

—

IFRS 5 Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg og ophørte aktiviteter

—

IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

—

IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007)

—

IAS 10 Begivenheder efter balancedagen

—

IAS 27 Koncernregnskaber og separate årsregnskaber (ændret maj 2008)

1

Undertiden udlodder en virksomhed aktiver, som ikke er i form af kontante beløb (ikke-kontante aktiver), som udbytte til ejerne (1) i deres egenskab af ejere. I sådanne situationer kan virksomheden også give ejerne mulighed for at vælge at modtage enten ikke-kontante aktiver eller et alternativ i form af et kontant beløb. IFRIC har modtaget anmodninger om vejledning om, hvordan en virksomhed regnskabsmæssigt skal behandle sådanne udlodninger.

2

IFRS-standarderne giver ikke vejledning om, hvordan en virksomhed skal måle udlodninger til ejerne (sædvanligvis benævnt udbytte). IAS 1 kræver, at virksomheden præsenterer oplysninger om udbytte, der er indregnet som udlodninger til ejerne, enten i egenkapitalopgørelsen eller i noterne.

3

Dette fortolkningsbidrag finder anvendelse på følgende typer af ikke-gensidige udlodninger af aktiver fra en virksomhed til dennes ejere i deres egenskab af ejere:

4

Dette fortolkningsbidrag finder kun anvendelse på udlodninger, hvor alle ejere af samme kategori af egenkapitalinstrumenter behandles på lige fod.

5

Dette fortolkningsbidrag finder ikke anvendelse på udlodning af et ikke-kontant aktiv, som er underlagt bestemmende indflydelse af den eller de samme øverste parter både før og efter udlodningen. Denne undtagelse gælder for det separate årsregnskab og koncernregnskabet for den virksomhed, som foretager udlodningen.

6

I overensstemmelse med afsnit 5 finder dette fortolkningsbidrag ikke anvendelse, når det ikke-kontante aktiv er underlagt bestemmende indflydelse af den eller de samme øverste parter både før og efter udlodningen. IFRS 3, afsnit B2, angiver, at »En gruppe af personer skal anses for at udøve bestemmende indflydelse på en virksomhed, når de som følge af en kontraktlig aftale tilsammen har beføjelsen til at styre virksomhedens økonomiske og driftsmæssige beslutninger med henblik på at opnå fordele fra dens aktiviteter«. For at en udlodning skal falde uden for dette fortolkningsbidrags anvendelsesområde på grundlag af, at de samme øverste parter har bestemmende indflydelse over aktivet både før og efter udlodningen, skal en gruppe af individuelle aktionærer, som modtager udlodningen, således som følge af en kontraktlig aftale have denne øverste fælles beføjelse over den virksomhed, som foretager udlodningen.

7

I overensstemmelse med afsnit 5 finder dette fortolkningsbidrag ikke anvendelse, når en virksomhed udlodder nogle af sine ejerandele i en dattervirksomhed, men bibeholder den bestemmende indflydelse på dattervirksomheden. En virksomhed, som foretager en udlodning, der resulterer i, at virksomheden indregner en minoritetsinteresse i sin dattervirksomhed, skal regnskabsmæssigt behandle udlodningen i overensstemmelse med IAS 27 (ændret 2008).

8

Dette fortolkningsbidrag omhandler udelukkende den regnskabsmæssige behandling for en virksomhed, som foretager en udlodning af et ikke-kontant aktiv. Det omhandler ikke, hvordan aktionærer, der modtager en sådan udlodning, regnskabsmæssigt skal behandle denne.

9

Når en virksomhed foretager en udlodning og har en forpligtelse til at udlodde de pågældende aktiver til ejerne, skal virksomheden indregne en forpligtelse for det skyldige udbytte. Fortolkningsbidraget omhandler således følgende problemstillinger:

10

Forpligtelsen til at betale udbytte skal indregnes, når udbyttet er behørigt godkendt og ikke længere er underlagt virksomhedens skøn, hvilket vil sige det tidspunkt:

11

En virksomhed skal måle en forpligtelse til at udlodde ikke-kontante aktiver som udbytte til ejerne til dagsværdien af de aktiver, som skal udloddes.

12

Hvis en virksomhed giver ejerne et valg mellem at modtage enten et ikke-kontant aktiv eller et alternativ i form af et kontant beløb, skal virksomheden foretage et skøn over det skyldige udbytte ved at vurdere dagsværdien af hvert alternativ samt sandsynligheden for, at ejerne vil vælge det enkelte alternativ.

13

Ved udgangen af hvert regnskabsår og på afregningstidspunktet skal virksomheden gennemgå og regulere den regnskabsmæssige værdi af det skyldige udbytte, idet eventuelle ændringer i den regnskabsmæssige værdi af det skyldige udbytte indregnes på egenkapitalen som reguleringer til den beløbsmæssige størrelse af udlodningen.

14

Virksomheden skal ved afregningen af det skyldige udbytte indregne en eventuel forskel mellem den regnskabsmæssige værdi af de udloddede aktiver og den regnskabsmæssige værdi af det skyldige udbytte i resultatet.

15

En virksomhed skal præsentere den i afsnit 14 omtalte forskel som en separat post i resultatopgørelsen.

16

En virksomhed skal afgive følgende oplysninger, hvor det er relevant:

17

Hvis en virksomhed efter regnskabsårets afslutning, men før det tidspunkt, hvor årsregnskabet godkendes til offentliggørelse, uddeler udbytte ved udlodning af et ikke-kontant aktiv, skal virksomheden oplyse:

18

Virksomheder skal anvende dette fortolkningsbidrag fremadrettet for regnskabsår, som begynder 1. juli 2009 eller derefter. Det er ikke tilladt at anvende fortolkningsbidraget med tilbagevirkende kraft. Det er tilladt at anvende fortolkningsbidraget før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender dette fortolkningsbidrag for regnskabsår, som begynder før 1. juli 2009, skal den give oplysning om dette og ligeledes anvende IFRS 3 (ajourført 2008), IAS 27 (ændret maj 2008) og IFRS 5 (ændret i medfør af dette fortolkningsbidrag).