Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009R0460

Kommissionens forordning (EF) nr. 460/2009 af 4. juni 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IFRIC's fortolkningsbidrag 16 (EØS-relevant tekst)

OJ L 139, 5.6.2009, p. 6–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 13 Volume 065 P. 88 - 96

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/460/oj

5.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 139/6


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 460/2009

af 4. juni 2009

om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IFRIC's fortolkningsbidrag 16

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale standarder og fortolkningsbidrag, der eksisterede pr. 15. oktober 2008.

(2)

Den 3. juli 2008 offentliggjorde IFRIC (International Financial Reporting Interpretations Committee) fortolkningsbidrag 16, Sikring af en nettoinvestering i en udenlandsk virksomhed (idet følgende benævnt »IFRIC 16«). IFRIC 16 er et fortolkningsbidrag, som tydeliggør, hvordan kravene i IAS 21 og IAS 39 finder anvendelse, når en virksomhed sikrer mod valutarisikoen forbundet dens investeringer i udenlandske virksomheder.

(3)

Høringen af Den Tekniske Ekspertgruppe (TEG) under European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) bekræfter, at IFRIC 16 opfylder de tekniske kriterier for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002. I overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2006/505/EF af 14. juli 2006 om oprettelse af en undersøgelsesgruppe for rådgivning om regnskabsstandarder, som skal rådgive Kommissionen om objektiviteten og neutraliteten af udtalelser fra European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) (3), behandlede undersøgelsesgruppen for rådgivning om regnskabsstandarder EFRAG's udtalelse om godkendelse og meddelte Kommissionen om, at den var afbalanceret og objektiv.

(4)

Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Regnskabskontroludvalget —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 indsættes IFRIC's fortolkningsbidrag 16, Sikring af en nettoinvestering i en udenlandsk virksomhed, som angivet i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Virksomhederne anvender IFRIC 16 som beskrevet i bilaget til denne forordning senest fra den dato, der indleder deres første regnskabsår efter den 30. juni 2009.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. juni 2009.

På Kommissionens vegne

Charlie McCREEVY

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.

(2)  EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1.

(3)  EUT L 199 af 21.7.2006, s. 33.


BILAG

INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER

IFRIC 16

IFRIC fortolkningsbidrag 16, Sikring af en nettoinvestering i en udenlandsk virksomhed

Kopiering tilladt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Alle eksisterende rettigheder forbeholdes uden for EØS med undtagelse af retten til at kopiere til personlig brug eller anden form for »fair dealing«. Yderligere oplysninger fås hos IASB på internetadressen www.iasb.org

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 16

Sikring af nettoinvesteringer i en udenlandsk virksomhed

HENVISNINGER

IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl

IAS 21 Valutaomregning

IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling

BAGGRUND

1

Mange regnskabsaflæggende virksomheder har investeringer i udenlandske virksomheder (som defineret i IAS 21, afsnit 8). Disse udenlandske virksomheder kan være dattervirksomheder, associerede virksomheder, joint ventures eller filialer. IAS 21 kræver, at virksomheden som funktionel valuta for hver af sine udenlandske virksomheder skal vælge den valuta, som benyttes inden for den enkelte virksomheds primære økonomiske rammer. Ved omregning af en udenlandsk virksomheds resultat og finansielle stilling til præsentationsvalutaen skal virksomheden indregne valutakursforskelle i øvrig totalindkomst, indtil virksomheden afhænder den udenlandske virksomhed.

2

Afdækning af valutarisiko hidrørende fra en nettoinvestering i en udenlandsk virksomhed behandles kun som regnskabsmæssig sikring, når den udenlandske virksomheds nettoaktiver er medtaget i årsregnskabet (1). Den post, som sikres mod en valutarisiko hidrørende fra nettoinvesteringen i en udenlandsk virksomhed, kan være nettoaktiver til en værdi, der svarer til eller er mindre end den regnskabsmæssige værdi af den udenlandske virksomheds nettoaktiver.

3

IAS 39 foreskriver klassifikation af en sikret post og et sikringsinstrument, der begge opfylder kriterierne for regnskabsmæssig sikring i et sikringsforhold. Hvis der i forbindelse med sikring af en nettoinvestering er et klassificeret sikringsforhold, skal gevinster eller tab vedrørende sikringsinstrumentet, som vurderes at være en effektiv sikring af nettoinvesteringen, indregnes i øvrig totalindkomst og medtages i valutakursforskelle hidrørende fra omregningen af den udenlandske virksomheds resultater og finansielle stilling.

4

En virksomhed, der har mange udenlandske virksomheder, kan være udsat for en række valutarisici. Dette fortolkningsbidrag giver vejledning om identifikation af de valutarisici, som opfylder kriterierne for en afdækket risiko i forbindelse med sikring af en nettoinvestering i en udenlandsk virksomhed.

5

IAS 39 tillader, at en virksomhed klassificerer et afledt eller et ikke-afledt finansielt instrument (eller en kombination af afledte og ikke-afledte finansielle instrumenter) som sikringsinstrumenter til afdækning af valutarisiko. Dette fortolkningsbidrag giver vejledning om, hvor i en koncern sikringsinstrumenter, som udgør sikring af en nettoinvestering i en udenlandsk virksomhed, kan placeres for at opfylde kriterierne for regnskabsmæssig sikring.

6

IAS 21 og IAS 39 kræver, at akkumulerede beløb, som er indregnet i øvrig totalindkomst vedrørende både valutakursforskelle hidrørende fra omregning af den udenlandske virksomheds resultat og finansielle stilling samt gevinsten eller tabet vedrørende sikringsinstrumentet, som vurderes at være en effektiv sikring af nettoinvesteringen, skal omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet som en omklassifikationsregulering, når modervirksomheden afhænder den udenlandske virksomhed. Dette fortolkningsbidrag giver vejledning i, hvordan en virksomhed skal fastsætte de størrelser af de beløb, som skal omklassificeres til resultatet, både med hensyn til sikringsinstrumentet og den sikrede post.

ANVENDELSESOMRÅDE

7

Dette fortolkningsbidrag vedrører virksomheder, der afdækker valutarisikoen hidrørende fra en nettoinvestering i udenlandske virksomheder, og som ønsker at opfylde kriterierne for regnskabsmæssig sikring i overensstemmelse med IAS 39. For nemheds skyld benævner dette fortolkningsbidrag sådanne virksomheder modervirksomheder, og årsregnskaber, hvori udenlandske virksomheders nettoaktiver indgår, benævnes koncernregnskaber. Alle henvisninger til en modervirksomhed omfatter også virksomheder, som har en nettoinvestering i udenlandske virksomheder, uanset om disse er joint ventures, associerede virksomheder eller filialer.

8

Dette fortolkningsbidrag finder kun anvendelse på sikring af nettoinvesteringer i udenlandske virksomheder og skal ikke anvendes analogt på andre former for regnskabsmæssig sikring.

PROBLEMSTILLINGER

9

Investeringer i udenlandske virksomheder kan være placeret direkte i en modervirksomhed eller indirekte i dennes dattervirksomhed eller dattervirksomheder. De problemstillinger, der behandles i dette fortolkningsbidrag, er:

(a)

arten af den afdækkede risiko og den beløbsmæssige størrelse af den sikrede post, for hvilke et sikringsforhold kan klassificeres:

(i)

om modervirksomheden som afdækket risiko kun kan klassificere de valutakursforskelle, der opstår som følge af en forskel mellem modervirksomhedens og den udenlandske virksomheds funktionelle valuta, eller om den også som sådan kan klassificere valutakursforskelle, der opstår som følge af en forskel mellem præsentationsvalutaen i modervirksomhedens koncernregnskab og den udenlandske virksomheds funktionelle valuta

(ii)

om den afdækkede risiko, når modervirksomheden ejer den udenlandske virksomhed indirekte, kun kan omfatte valutakursforskelle, der opstår som følge af en forskel mellem den udenlandske virksomheds og dens umiddelbare modervirksomheds funktionelle valuta, eller om den afdækkede risiko også kan omfatte valutakursforskelle, der opstår mellem den udenlandske virksomheds og en eventuel mellemliggende eller den øverste modervirksomheds funktionelle valuta (dvs. om det påvirker den øverste modervirksomheds økonomiske risiko, at nettoinvesteringen i den udenlandske virksomhed er ejet gennem en mellemliggende modervirksomhed).

(b)

hvor i koncernen, sikringsinstrumentet kan placeres:

(i)

om der kun kan fastslås et sikringsforhold, der opfylder kriterierne for regnskabsmæssig sikring, hvis virksomheden, der sikrer sin nettoinvestering, er part i sikringsinstrumentet, eller sikringsinstrumentet kan placeres i en hvilken som helst virksomhed i koncernen, uanset denne virksomheds funktionelle valuta

(ii)

om sikringsinstrumentets art (afledt eller ikke-afledt) eller konsolideringsmetoden påvirker vurderingen af sikringens effektivitet.

(c)

hvilke beløb der skal omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet som omklassifikationsreguleringer ved afhændelse af den udenlandske virksomhed:

(i)

hvilke beløb fra modervirksomhedens valutaomregningsreserve der skal omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet i modervirksomhedens koncernregnskab vedrørende sikringsinstrumentet og vedrørende den udenlandske virksomhed, når en udenlandsk virksomhed, som har været sikret, afhændes

(ii)

om konsolideringsmetoden har indflydelse på fastsættelsen af, hvilke beløb der skal omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet.

KONSENSUS

Arten af den afdækkede risiko og den beløbsmæssige størrelse af den sikrede post, for hvilke et sikringsforhold kan klassificeres

10

Regnskabsmæssig sikring finder kun anvendelse på valutakursforskelle, der opstår mellem den udenlandske virksomheds funktionelle valuta og modervirksomhedens funktionelle valuta.

11

Ved afdækning af valutarisici hidrørende fra en nettoinvestering i en udenlandsk virksomhed kan den sikrede post være nettoaktiver til en værdi, der svarer til eller er mindre end den regnskabsmæssige værdi af den udenlandske virksomheds nettoaktiver i modervirksomhedens koncernregnskab. Den regnskabsmæssige værdi af nettoaktiverne i en udenlandsk virksomhed, som kan klassificeres som den sikrede post i modervirksomhedens koncernregnskab, afhænger af, om en eventuel lavere liggende modervirksomhed for den udenlandske virksomhed har anvendt regnskabsmæssig sikring på alle eller en del af denne udenlandske virksomheds nettoaktiver, og om denne regnskabsmæssige behandling er bibeholdt i modervirksomhedens koncernregnskab.

12

Den afdækkede risiko kan klassificeres som valutarisikoen hidrørende fra forskellen mellem den udenlandske virksomheds funktionelle valuta og den funktionelle valuta for denne udenlandske virksomheds modervirksomhed (enten den umiddelbare, en mellemliggende eller den øverste modervirksomhed). Det har ikke indflydelse på arten af den øverste modervirksomheds økonomiske risiko hidrørende fra valutarisikoen, at nettoinvesteringen ejes gennem en mellemliggende modervirksomhed.

13

En valutarisiko hidrørende fra en nettoinvestering i en udenlandsk virksomhed kan kun opfylde kriterierne for regnskabsmæssig sikring én gang i koncernregnskabet. Hvis de samme nettoaktiver i en udenlandsk virksomhed sikres af mere end én modervirksomhed i en koncern (eksempelvis både af en direkte og en indirekte modervirksomhed) mod samme risiko, vil kun ét sikringsforhold derfor opfylde kriterierne for regnskabsmæssig sikring i den øverste modervirksomheds koncernregnskab. Et sikringsforhold klassificeret af en modervirksomhed i dennes koncernregnskab skal ikke nødvendigvis bibeholdes af en anden, højere liggende modervirksomhed. Hvis sikringsforholdet ikke bibeholdes af den højere liggende modervirksomhed, skal den regnskabsmæssige sikring i den lavere liggende modervirksomhed dog tilbageføres, før den højere liggende modervirksomheds regnskabsmæssige sikring indregnes.

Hvor sikringsinstrumentet kan placeres

14

Et afledt eller et ikke-afledt instrument (eller en kombination af afledte og ikke-afledte instrumenter) kan klassificeres som et sikringsinstrument ved sikring af en nettoinvestering i en udenlandsk virksomhed. Dette eller disse sikringsinstrumenter kan være placeret i en hvilken som helst virksomhed eller virksomheder i koncernen (bortset fra den udenlandske virksomhed, som er genstand for sikringen), så længe kravene til klassifikation, dokumentation og effektivitet i IAS 39, afsnit 88, vedrørende sikring af nettoinvesteringer er opfyldt. I særdeleshed skal koncernens sikringsstrategi nøje dokumenteres, da der kan forekomme forskellige klassifikationer på forskellige niveauer i koncernen.

15

Med henblik på vurdering af effektiviteten beregnes ændringen i værdien af sikringsinstrumentet for valutarisikoen i forhold til den funktionelle valuta i den modervirksomhed, på baggrund af hvis funktionelle valuta den afdækkede risiko måles, i overensstemmelse med dokumentationen for regnskabsmæssig sikring. I mangel af regnskabsmæssig sikring kan den samlede værdiændring indregnes i resultatet, i øvrig totalindkomst eller i begge, afhængig af hvor sikringsinstrumentet er placeret. Vurderingen af effektivitet påvirkes ikke af, om ændringen i sikringsinstrumentets værdi indregnes i resultatet eller i øvrig totalindkomst. Den samlede effektive del af ændringen indregnes ved anvendelse af regnskabsmæssig sikring under øvrig totalindkomst. Vurderingen af effektiviteten påvirkes hverken af, om sikringsinstrumentet er et afledt eller et ikke-afledt instrument, eller af konsolideringsmetoden.

Afhændelse af en sikret udenlandsk virksomhed

16

Det beløb, der, når en hidtil sikret udenlandsk virksomhed afhændes, skal omklassificeres til resultatet som en omklassifikationsregulering fra valutaomregningsreserven i modervirksomhedens koncernregnskab vedrørende sikringsinstrumentet, er det beløb, som kræves identificeret i IAS 39, afsnit 102. Dette beløb er de akkumulerede gevinster eller tab på sikringsinstrumentet, som vurderedes til at udgøre en effektiv sikring.

17

Det beløb, der skal omklassificeres til resultatet fra valutaomregningsreserven i modervirksomhedens koncernregnskab vedrørende nettoinvesteringen i den udenlandske virksomhed i overensstemmelse med IAS 21, afsnit 48, er det beløb, som er indregnet i modervirksomhedens valutaomregningsreserve vedrørende den pågældende udenlandske virksomhed. I den øverste modervirksomheds koncernregnskab påvirkes det samlede nettobeløb indregnet i valutaomregningsreserven for alle udenlandske virksomheder ikke af konsolideringsmetoden. Men hvorvidt den øverste modervirksomhed anvender den direkte eller den trinvise konsolideringsmetode (2) kan have indflydelse på, hvor stort et beløb der indregnes i dennes valutaomregningsreserve vedrørende den enkelte udenlandske virksomhed. Anvendes den trinvise konsolideringsmetode, kan det betyde, at det beløb, der omklassificeres til resultatet, ikke svarer til det beløb, der er anvendt til at vurdere sikringens effektivitet. Denne forskel kan elimineres ved for den udenlandske virksomhed at vurdere, hvad beløbet havde været, hvis den direkte konsolideringsmetode havde været anvendt. Denne regulering er ikke et krav i henhold til IAS 21. Der er dog tale om et valg af regnskabspraksis, som skal anvendes ensartet for alle nettoinvesteringer.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

18

Virksomheder skal anvende dette fortolkningsbidrag for regnskabsår, som begynder 1. oktober 2008 eller senere. Det er tilladt at anvende standarden før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender dette fortolkningsbidrag for regnskabsår, som begynder før 1. oktober 2008, skal den give oplysning om dette.

OVERGANG

19

IAS 8 angiver, hvordan en virksomhed skal anvende en ændring i regnskabspraksis, som hidrører fra førstegangsanvendelsen af et fortolkningsbidrag. Det kræves ikke, at virksomheder overholder disse krav ved førstegangsanvendelsen af fortolkningsbidraget. Hvis en virksomhed har klassificeret et sikringsinstrument som sikring af en nettoinvestering, men sikringen ikke opfylder kriterierne for regnskabsmæssig sikring i dette fortolkningsbidrag, skal virksomheden anvende IAS 39 til at bringe denne regnskabsmæssige sikring til ophør fremadrettet.


(1)  Dette er tilfældet i forbindelse med koncernregnskaber, årsregnskaber, hvor investeringer regnskabsmæssigt behandles efter den indre værdis metode, årsregnskaber, hvor venturedeltageres kapitalandele i joint ventures pro rata-konsolideres (med forbehold for ændring som foreslået i høringsudkastet ED 9 Joint Arrangements om joint ventures og lignende arrangementer, offentliggjort af IASB (International Accounting Standards Board) i september 2007) samt årsregnskaber, der omfatter en filial.

(2)  Den direkte metode er den konsolideringsmetode, hvor den udenlandske virksomheds årsregnskab omregnes direkte til den øverste modervirksomheds funktionelle valuta. Den trinvise metode er den konsolideringsmetode, hvor den udenlandske virksomheds årsregnskab først omregnes til en eller flere eventuelle mellemliggende modervirksomheders funktionelle valuta og derefter til den øverste modervirksomheds funktionelle valuta (eller præsentationsvaluta, hvis den er en anden).

Tillag

Anvendelsesvejledning

Dette appendiks er en integreret del af fortolkningsbidraget.

AG1   Dette appendiks illustrerer anvendelsen af fortolkningsbidraget ved hjælp af den nedenfor illustrerede virksomhedsstruktur. De beskrevne sikringsforholds effektivitet ville i alle tilfælde blive testet i overensstemmelse med IAS 39, selv om dette ikke beskrives i appendikset. Modervirksomheden, som er koncernens øverste modervirksomhed, præsenterer koncernregnskabet i sin funktionelle valuta, som er euro (EUR). Alle dattervirksomhederne er helejede. Modervirksomhedens nettoinvestering på GBP 500 mio. i dattervirksomhed B (funktionel valuta: GBP) omfatter et beløb på GBP 159 mio., svarende til dattervirksomhed B’s nettoinvestering på USD 300 mio. i dattervirksomhed C (funktionel valuta: USD). Med andre ord udgør dattervirksomhed B’s nettoaktiver, foruden investeringen i dattervirksomhed C, GBP 341 mio.

Arten af den afdækkede risiko, for hvilken et sikringsforhold kan klassificeres (afsnit 10-13)

AG2   Modervirksomheden kan sikre sin nettoinvestering i henholdsvis dattervirksomhed A, B og C mod valutarisikoen mellem deres respektive funktionelle valutaer (JPY, GBP og USD) og EUR. Derudover kan modervirksomheden afdække valutarisikoen mellem USD og GBP, som er de funktionelle valutaer for henholdsvis dattervirksomhed B og dattervirksomhed C. I sit koncernregnskab kan dattervirksomhed B sikre sin nettoinvestering i dattervirksomhed C mod valutarisikoen mellem de to virksomheders funktionelle valutaer, USD og GBP. I nedenstående eksempler er den klassificerede risiko spotkursrisikoen, fordi sikringsinstrumenterne ikke er afledte instrumenter. Hvis sikringsinstrumenterne havde været terminskontrakter, kunne modervirksomheden have klassificeret terminskursrisikoen.

Image

Beløbsmæssig størrelse af den afdækkede risiko, for hvilken et sikringsforhold kan klassificeres (afsnit 10-13)

AG3   Modervirksomheden ønsker at afdække valutarisikoen hidrørende fra sin nettoinvestering i dattervirksomhed C. Det forudsættes, at dattervirksomhed A har et eksternt lån på USD 300 mio. Dattervirksomhed A’s nettoaktiver ved regnskabsårets begyndelse udgør JPY 400.000 mio. inklusive provenuet fra det eksterne lån på USD 300 mio.

AG4   Den sikrede post kan være nettoaktiver, hvis beløbsmæssige størrelse svarer til eller er mindre end den regnskabsmæssige værdi af modervirksomhedens nettoinvestering i dattervirksomhed C (USD 300 mio.) i koncernregnskabet. I sit koncernregnskab kan modervirksomheden klassificere det eksterne lån i dattervirksomhed A på USD 300 mio. som afdækning af EUR/USD-spotkursrisikoen i forbindelse med nettoinvesteringen i dattervirksomhed C’s nettoaktiver på USD 300 mio. I dette tilfælde medtages både valutakursforskellen mellem EUR og USD i forbindelse med det eksterne lån på USD 300 mio. i dattervirksomhed A og valutakursforskellen mellem EUR og USD i forbindelse med nettoinvesteringen på USD 300 mio. i dattervirksomhed C i valutaomregningsreserven i modervirksomhedens koncernregnskab efter anvendelse af regnskabsmæssig sikring.

AG5   Uden regnskabsmæssig sikring ville den samlede valutakursforskel mellem USD og EUR på det eksterne lån på USD 300 mio. i dattervirksomhed A skulle indregnes i modervirksomhedens koncernregnskab som følger:

ændringen i spotkursen mellem USD og JPY, omregnet til EUR, indregnes i resultatet, og

ændringen i spotkursen mellem JPY og EUR indregnes i øvrig totalindkomst.

I stedet for klassifikationen i afsnit AG4, kan modervirksomheden i koncernregnskabet klassificere det eksterne lån i dattervirksomhed A på USD 300 mio. som en afdækning af GBP/USD-spotkursrisikoen mellem dattervirksomhed C og dattervirksomhed B. I så fald vil den samlede valutakursforskel mellem USD og EUR på det eksterne lån på USD 300 mio. i dattervirksomhed A i stedet skulle indregnes i modervirksomhedens koncernregnskab som følger:

ændringen i spotkursen mellem GBP og USD indregnes i valutaomregningsreserven vedrørende dattervirksomhed C

ændringen i spotkursen mellem GBP og JPY, omregnet til EUR, indregnes i resultatet, og

ændringen i spotkursen mellem JPY og EUR indregnes i øvrig totalindkomst.

AG6   Modervirksomheden kan ikke klassificere det eksterne lån i dattervirksomhed A på USD 300 mio. som en afdækning af både EUR/USD-spotkursrisikoen og GBP/USD-spotkursrisikoen i koncernregnskabet. Et enkelt sikringsinstrument kan kun afdække den samme klassificerede risiko én gang. Dattervirksomhed B kan ikke anvende regnskabsmæssig sikring i sit koncernregnskab, fordi sikringsinstrumentet er placeret uden for den koncern, som omfatter dattervirksomhed B og dattervirksomhed C.

Hvor i en koncern kan sikringsinstrumentet placeres (afsnit 14 og 15):

AG7   Som anført i afsnit AG5 ville den samlede værdiændring vedrørende valutarisikoen på det eksterne lån på USD 300 mio. i dattervirksomhed A uden anvendelse af regnskabsmæssig sikring blive indregnet både i resultatet (USD/JPY-spotkursrisikoen) og i øvrig totalindkomst (EUR/JPY-spotkursrisikoen) i modervirksomhedens koncernregnskab. Begge beløb medtages for at vurdere effektiviteten af den i afsnit AG4 klassificerede sikring, fordi værdiændringen af både sikringsinstrumentet og den sikrede post beregnes på baggrund af modervirksomhedens funktionelle valuta, EUR, over for den funktionelle valuta, USD, i dattervirksomhed C i overensstemmelse med dokumentationen for sikringen. Konsolideringsmetoden (dvs. den direkte eller den trinvise metode) har ingen indflydelse på vurderingen af sikringens effektivitet.

Beløb, som omklassificeres til resultatet ved afhændelse af en udenlandsk virksomhed (afsnit 16 og 17)

AG8   Når dattervirksomhed C afhændes, skal følgende beløb omklassificeres til resultatet i modervirksomhedens koncernregnskab fra valutaomregningsreserven:

(a)

vedrørende det eksterne lån på USD 300 mio. i dattervirksomhed A: Det beløb, som IAS 39 kræver identificeret, dvs. den samlede værdiændring vedrørende valutarisiko, som er indregnet i øvrig totalindkomst som den effektive del af sikringen, og

(b)

vedrørende nettoinvesteringen på USD 300 mio. i dattervirksomhed C: Beløbet afhænger af virksomhedens konsolideringsmetode. Hvis modervirksomheden anvender den direkte metode, bestemmes dattervirksomhed C’s valutaomregningsreserve direkte af valutakursen mellem EUR og USD. Anvender modervirksomheden den trinvise metode, vil valutaomregningsreserven vedrørende dattervirksomhed C blive bestemt af dattervirksomhed B’s valutaomregningsreserve, som afspejler valutakursen mellem GBP og USD, omregnet til modervirksomhedens funktionelle valuta ved anvendelse af EUR/GBP valutakursen. Hvis modervirksomheden har anvendt den trinvise konsolideringsmetode i tidligere regnskabsår, betyder det hverken, at den skal eller ikke må bestemme det beløb, der skal omklassificeres fra valutaomregningsreserven, når modervirksomheden afhænder dattervirksomhed C, som det beløb, den ville have indregnet, hvis den altid havde anvendt den direkte metode, afhængig af dens regnskabspraksis.

Sikring af mere end én udenlandsk virksomhed (afsnit 11, 13 og 15)

AG9   Følgende eksempler viser, at i modervirksomhedens koncernregnskab er den risiko, som kan afdækkes, altid risikoen mellem modervirksomhedens funktionelle valuta (EUR) og dattervirksomhed B’s og C’s funktionelle valutaer. Uanset hvordan sikringen klassificeres, udgør de største beløb, som kan udgøre effektiv sikring, og som skal indregnes i valutaomregningsreserven i modervirksomhedens koncernregnskab, når begge udenlandske virksomheder er sikret, USD 300 mio. for EUR/USD-risikoen og GBP 341 mio. for EUR/GBP-risikoen. Andre værdiændringer hidrørende fra valutakursændringer indregnes i modervirksomhedens koncernresultat. Modervirksomheden kan naturligvis vælge kun at klassificere USD 300 mio. til ændringer i spotkursen mellem USD og GBP eller kun at klassificere GBP 500 mio. til ændringer i spotkursen mellem GBP og EUR.

Både sikringsinstrumenter i USD og GBP er placeret i modervirksomheden

AG10   Modervirksomheden kan have et ønske om at afdække valutarisikoen hidrørende fra nettoinvesteringen i både dattervirksomhed B og dattervirksomhed C. Det forudsættes, at modervirksomheden besidder anvendelige sikringsinstrumenter i USD og GBP, som den kan klassificere som sikring af nettoinvesteringen i henholdsvis dattervirksomhed B og dattervirksomhed C. De klassifikationer, modervirksomheden kan foretage i koncernregnskabet, omfatter (men er ikke begrænset til) følgende:

(a)

Et sikringsinstrument på USD 300 mio. klassificeret som sikring af nettoinvesteringen på USD 300 mio. i dattervirksomhed C, hvor risikoen er spotkursrisikoen (EUR/USD) mellem modervirksomheden og dattervirksomhed C, og et sikringsinstrument på op til GBP 341 mio. klassificeret som sikring af GBP 341 mio. af nettoinvesteringen i dattervirksomhed B, hvor risikoen er spotkursrisikoen (EUR/GBP) mellem modervirksomheden og dattervirksomhed B.

(b)

Et sikringsinstrument på USD 300 mio. klassificeret som sikring af nettoinvesteringen på USD 300 mio. i dattervirksomhed C, hvor risikoen er spotkursrisikoen (GBP/USD) mellem dattervirksomhed B og dattervirksomhed C, og et sikringsinstrument på op til GBP 500 mio. klassificeret som sikring af GBP 500 mio. af nettoinvesteringen i dattervirksomhed B, hvor risikoen er spotkursrisikoen (EUR/GBP) mellem modervirksomheden og dattervirksomhed B.

AG11   EUR/USD-risikoen hidrørende fra modervirksomhedens nettoinvestering i dattervirksomhed C er en anden end EUR/GBP-risikoen hidrørende fra modervirksomhedens nettoinvestering i dattervirksomhed B. Men i det i afsnit AG10(a) beskrevne tilfælde har modervirksomheden ved at klassificere sit sikringsinstrument i USD allerede fuldt afdækket EUR/USD-risikoen hidrørende fra nettoinvesteringen i dattervirksomhed C. Hvis modervirksomheden også klassificerede et sikringsinstrument i GBP, den har indgået, som en sikring af nettoinvesteringen på GBP 500 mio. i dattervirksomhed B, ville GBP 159 mio. af denne nettoinvestering, svarende til nettoinvesteringen i USD i dattervirksomhed C, være sikret to gange mod GBP/EUR-risikoen i modervirksomhedens koncernregnskab.

AG12   I det i afsnit AG10(b) beskrevne tilfælde vil kun den del af værdiændringen af modervirksomhedens sikringsinstrument på USD 300 mio., som vedrører GBP/USD, blive indregnet i modervirksomhedens valutaomregningsreserve for dattervirksomhed C, hvis modervirksomheden klassificerer den afdækkede risiko som spotkursrisikoen (GBP/USD) mellem dattervirksomhed B og dattervirksomhed C. Resten af ændringen (svarende til ændringen i GBP/EUR af GBP 159 mio.) indregnes i modervirksomhedens koncernresultat, som i afsnit AG5. Fordi klassifikationen af USD/GBP-risikoen mellem dattervirksomhed B og C ikke omfatter GBP/EUR-risikoen, kan modervirksomheden også klassificere op til GBP 500 mio. af sin nettoinvestering i dattervirksomhed B, hvor risikoen er spotkursrisikoen (GBP/EUR) mellem modervirksomheden og dattervirksomhed B.

Sikringsinstrumentet i USD er placeret i dattervirksomhed B

AG13   Det forudsættes, at dattervirksomhed B har et eksternt lån på USD 300 mio., og at provenuet herfra er overført til modervirksomheden gennem et koncerninternt lån i GBP. Da både aktiver og forpligtelser er forøget med GBP 159 mio., er dattervirksomhed B’s nettoaktiver uændrede. Dattervirksomhed B kan i sit koncernregnskab klassificere det eksterne lån som en afdækning af GBP/USD-risikoen hidrørende fra nettoinvesteringen i dattervirksomhed C. Modervirksomheden kan bibeholde dattervirksomhed B’s klassifikation af dette sikringsinstrument som sikring af sin nettoinvestering på USD 300 mio. i dattervirksomhed C mod GBP/USD-risikoen (jf. afsnit 13), og modervirksomheden kan klassificere sit sikringsinstrument i GBP som sikring af hele sin nettoinvestering på GBP 500 mio. i dattervirksomhed B. Den første sikring, som er klassificeret af dattervirksomhed B, vil skulle vurderes på baggrund af dattervirksomhed B’s funktionelle valuta (GBP), og den anden sikring, som er klassificeret af modervirksomheden, vil skulle vurderes på baggrund af modervirksomhedens funktionelle valuta (EUR). I dette tilfælde er det kun GBP/USD-risikoen hidrørende fra modervirksomhedens nettoinvestering i dattervirksomhed C, og ikke hele EUR/USD-risikoen, der er afdækket ved hjælp af sikringsinstrumentet i USD i modervirksomhedens koncernregnskab. Derfor kan hele EUR/GBP-risikoen hidrørende fra modervirksomhedens nettoinvestering på GBP 500 mio. i dattervirksomhed B afdækkes i modervirksomhedens koncernregnskab.

AG14   Den regnskabsmæssige behandling af modervirksomhedens skyldige lån på GBP 159 mio. til dattervirksomhed B skal dog også fastsættes. Hvis modervirksomhedens skyldige lån ikke anses som en del af nettoinvesteringen i dattervirksomhed B, fordi det ikke opfylder betingelserne i IAS 21, afsnit 15, skal valutakursforskellen mellem GBP og EUR ved omregning heraf indregnes i modervirksomhedens koncernresultat. Hvis det skyldige lån på GBP 159 mio. til dattervirksomhed B anses som en del af modervirksomhedens nettoinvestering, vil nettoinvesteringen kun udgøre GBP 341 mio., og det beløb, som modervirksomheden kan klassificere som den post, der er sikret mod GBP/EUR-risikoen, vil dermed blive reduceret fra GBP 500 mio. til GBP 341 mio.

AG15   Hvis modervirksomheden tilbagefører det af dattervirksomhed B klassificerede sikringsforhold, kan modervirksomheden klassificere dattervirksomhed B’s eksterne lån på USD 300 mio. som sikring af sin nettoinvestering på USD 300 mio. i dattervirksomhed C mod EUR/USD-risikoen og klassificere sit eget sikringsinstrument i GBP som sikring af op til GBP 341 mio. af nettoinvesteringen i dattervirksomhed B. I så fald vil effektiviteten af begge sikringer blive beregnet på baggrund af modervirksomhedens funktionelle valuta (euro). Dermed skal både USD/GBP-ændringen i værdien af dattervirksomhed B’s eksterne lån og GBP/EUR-ændringen i værdien af modervirksomhedens skyldige lån til dattervirksomhed B (svarende til den samlede USD/EUR-ændring) indregnes i valutaomregningsreserven i modervirksomhedens koncernregnskab. Da modervirksomheden allerede fuldt ud har afdækket EUR/USD-risikoen hidrørende fra sin nettoinvestering i dattervirksomhed C, kan den kun sikre op til GBP 341 mio. mod EUR/GBP-risikoen hidrørende fra nettoinvesteringen i dattervirksomhed B.


Top