Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009L0076

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/76/EF af 13. juli 2009 om støjniveauet i ørehøjde for førere af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (kodificeret udgave) (EØS-relevant tekst)

OJ L 201, 1.8.2009, p. 18–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 13 Volume 055 P. 250 - 260

No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2015; ophævet ved 32013R0167

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/76/oj

1.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/18


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/76/EF

af 13. juli 2009

om støjniveauet i ørehøjde for førere af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer

(kodificeret udgave)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets direktiv 77/311/EØF af 29. marts 1977 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om støjniveauet i ørehøjde for førere af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (3) er blevet ændret væsentligt flere gange (4). Direktivet bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

Direktiv 77/311/EØF er et af særdirektiverne i EF-typegodkendelsesordningen fastsat i Rådets direktiv 74/150/EØF af 4. marts 1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende visse dele og specifikationer for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, der er erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/37/EF af 26. maj 2003 om typegodkendelse af landbrugs- eller skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer (5), og det fastsætter de tekniske forskrifter for konstruktion og fremstilling af landbrugs- og skovbrugstraktorer med hensyn til støjniveauet i ørehøjde for førerne af disse traktorer. Disse tekniske forskrifter vedrører en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning, så der for alle traktortyper kan anvendes den procedure for EF-typegodkendelse, som er omhandlet i direktiv 2003/37/EF. Bestemmelserne i direktiv 2003/37/EF angående landbrugs- eller skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer finder derfor også anvendelse på nærværende direktiv.

(3)

Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag IV, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

1.   Ved »(landbrugs- eller skovbrugs)traktor« forstås i dette direktiv ethvert motordrevet køretøj, med hjul eller med bælter, der har mindst to aksler, og hvis funktion i det væsentlige beror på dets trækkraft, og som er særlig konstrueret til at trække, skubbe, bære eller drive visse redskaber, maskiner eller påhængskøretøjer bestemt til benyttelse i landbrugs- eller skovbrugsbedrifter. Det kan være indrettet til transport af gods og passagerer.

2.   Dette direktiv finder kun anvendelse på de i stk. 1 definerede traktorer, der er forsynet med luftgummiringe, og som har en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på mellem 6 og 40 km/t.

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne kan ikke nægte EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse af en traktor af grunde, der vedrører støjniveauet i førerens ørehøjde, såfremt dette niveau ikke overstiger følgende grænser:

90 dB(A) målt under de i bilag I fastsatte vilkår

eller

86 dB(A) målt under de i bilag II fastsatte vilkår.

2.   For så vidt angår køretøjer, som ikke opfylder forskrifterne i dette direktiv, gælder det, at medlemsstaterne af grunde, der vedrører genstanden for dette direktiv:

ikke må udstede EF-typegodkendelse

kan nægte at udstede national typegodkendelse.

3.   For så vidt angår fabriksnye køretøjer, som ikke opfylder forskrifterne i dette direktiv, gælder det, at medlemsstaterne af grunde, der vedrører genstanden for dette direktiv:

skal anse typeattester, der ledsager fabriksnye køretøjer i henhold til direktiv 2003/37/EF, for ugyldige til det i samme direktivs artikel 7, stk. 1, nævnte formål

kan nægte registrering, salg og ibrugtagning af sådanne fabriksnye køretøjer.

4.   Medlemsstaterne kan ikke nægte registrering eller forbyde salg, ibrugtagning eller brug af traktorer af grunde, der vedrører støjniveauet i førerens ørehøjde, såfremt dette niveau ikke overstiger følgende grænser:

90 dB(A) målt under de i bilag I fastsatte vilkår

eller

86 dB(A) målt under de i bilag II fastsatte vilkår.

Artikel 3

I dette direktiv forstås ved førerhus enhver opbygning, der er udført af faste dele, gennemsigtige eller ej, som fuldstændigt omslutter føreren og afsondrer denne fra omgivelserne, og som kan forblive lukket til stadighed under arbejdet.

Artikel 4

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der såvel med hensyn til præsentation ved salg som til reklamer for traktorer ikke anvendes oplysninger, der tillægger dem specifikationer, som de ikke har for så vidt angår støjniveau i førerens ørehøjde.

Artikel 5

De ændringer, som er nødvendige for at tilpasse forskrifterne i bilag I, II og III til den tekniske udvikling, fastsættes efter proceduren i artikel 20, stk. 3, i direktiv 2003/37/EF.

Artikel 6

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 7

Direktiv 77/311/EØF, som ændret ved de retsakter, der er nævnt i bilag IV, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag IV, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne.

Henvisninger til det ophævede direktiv betragtes som henvisninger til nærværende direktiv og skal læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag V.

Artikel 8

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Det anvendes fra den 1. januar 2010.

Artikel 9

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2009.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

E. ERLANDSSON

Formand


(1)  EUT C 120 af 16.5.2008, s. 15.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 19.2.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 25. juni 2009.

(3)  EFT L 105 af 28.4.1977, s. 1.

(4)  Jf. bilag IV, del A.

(5)  EUT L 171 af 9.7.2003, s. 1.


BILAG I

MÅLEUDSTYR, -VILKÅR OG -METODE

1.   MÅLEENHED OG MÅLEUDSTYR

1.1.   Måleenhed

Støjniveauet måles i dB med »A«-vejning, forkortet dB(A).

1.2.   Måleapparat

Målingerne af støjniveauet i førerens ørehøjde udføres ved hjælp af en støjmåler svarende til den type, der er beskrevet i International Electrotechnical Commission publikation nr. 179, første udgave, 1965.

I tilfælde af variable aflæsninger tages gennemsnitsværdierne af de maksimale værdier.

2.   MÅLEVILKÅR

Målingerne udføres under følgende forhold:

2.1.

Traktoren skal være ubelastet, det vil sige uden ekstraudstyr, men med kølervæske, smøremidler, brændstof, værktøj og fører. Sidstnævnte må ikke bære unormal tyk påklædning, halstørklæde eller hat. Der må ikke på traktoren findes nogen genstand, som vil kunne have en forstyrrende virkning på støjniveauet.

2.2.

Luftgummiringene skal være oppumpet til det af traktorfabrikanten foreskrevne tryk; motoren, transmissionen og drivakslerne skal have den normale arbejdstemperatur, og kølerjalousierne, hvis traktoren er udstyret med sådanne, skal være åbne.

2.3.

Hjælpeudstyr, der drives af motoren eller selvstændigt, for eksempel rudeviskere, varmeanlæg, kraftudtag osv., skal være frakoblet under målingerne, hvis det kan indvirke på målingen af støjniveauet; dele, som normalt virker sammen med motoren, for eksempel motorens kølerventilator, skal være i gang under målingerne.

2.4.

Målestrækningen skal ligge i et frit og tilstrækkeligt støjsvagt område; denne strækning kan for eksempel være et åbent areal med en radius af 50 m, hvis midterste del med en radius af mindst 20 m skal være praktisk taget vandret, eller en vandret strækning med fast kørebane, der så vidt muligt skal være plan og i videst muligt omfang uden fuger. Kørebanen skal være så ren og tør som muligt (f.eks. uden grus, blade, sne, osv.). Hældninger og ujævnheder kan kun tillades, såfremt de variationer i støjniveauet, som de forårsager, ligger inden for måleapparaternes tolerancer for fejl.

2.5.

Kørebanens belægning skal være af en sådan beskaffenhed, at dækkene ikke støjer for kraftigt.

2.6.

Vejret skal være klart og vinden svag.

Støjniveauet fra omgivelserne, forårsaget af vind eller andre støjkilder, skal i førerens ørehøjde ligge mindst 10 dB(A) under traktorens støjniveau.

2.7.

Hvis der under målingerne bruges et køretøj, skal dette trækkes i tilstrækkelig stor afstand fra traktoren til, at enhver interferens undgås. Under målingen må der hverken findes nogen genstand, der er til gene for målingen, eller nogen reflekterende flader inden for en afstand af 20 m på begge sider af kørebanen og inden for en afstand af 20 m foran og bag køretøjet. Dette krav anses for opfyldt, såfremt de således forårsagede svingninger i støjniveauet forbliver inden for tolerancerne for fejl; i modsat fald skal målingen indstilles, mens forstyrrelsen varer.

2.8.

Samtlige målinger i samme serie skal udføres på samme strækning.

3.   MÅLEMETODE

3.1.

Mikrofonen anbringes i en afstand af 250 mm til siden for sædets midterplan, og den side, der vælges, skal være den, hvor der registreres det højeste støjniveau.

Mikrofonens membran rettes mod kørebanen, og mikrofonens centrum skal være 790 mm over og 150 mm foran sædets referencepunkt, som er beskrevet i bilag III. Det skal undgås, at mikrofonen vibrerer for kraftigt.

3.2.

For at bestemme det maksimale støjniveau i dB(A):

3.2.1.

På traktorer med seriefremstillet lukket overbygning skal alle åbninger (f.eks. døre, vinduer, osv.) være lukket i en første række målinger.

3.2.1.1.

I en anden række målinger skal de være åbne — forudsat de ikke, når de er åbne, frembyder en fare i trafikken, men forruder, som kan åbnes, skal holdes lukket.

3.2.2.

måles støjen ved at indstille støjmåleren på »slow« ved den belastning, der svarer til den maksimale støj, når traktoren er i det gear, som under fremadkørsel gør det muligt at komme nærmest hastigheden 7,5 km/t

Speederen skal være i bund. Der begyndes med nulbelastning, hvorefter belastningen øges, indtil det højeste støjniveau er nået. Ved hver ændring af belastningen skal der inden målingen gøres et ophold, som er tilstrækkeligt til at støjniveauet stabiliseres

3.2.3.

måles støjen ved at indstille støjmåleren på »slow« ved den belastning, der frembringer den maksimale støj, når traktoren er i et hvilket som helst andet gear, end det i punkt 3.2.2 omhandlede, og for hvilket der er registreret et støjniveau, der er mindst 1 dB(A) højere end det, der er registreret for det gear, der omtales i punkt 3.2.2

Speederen skal være i bund. Der begyndes med nulbelastning, hvorefter belastningen øges, indtil det højeste støjniveau er nået. Ved hver ændring af belastningen skal der inden målingen gøres et ophold, som er tilstrækkeligt til at støjniveauet stabiliseres

3.2.4.

måles støjen ved den ubelastede traktors konstruktivt bestemte maksimalhastighed.

3.3.

I målerapporten skal anføres følgende målinger af støjniveauet:

3.3.1.

når traktoren er i det gear, der gør det muligt at komme nærmest hastigheden 7,5 km/t

3.3.2.

når traktoren er i et hvilket som helst andet gear, hvis de i punkt 3.2.3 anførte krav er opfyldt

3.3.3.

ved traktorens konstruktivt bestemte maksimalhastighed.

4.   VURDERING

Ingen af de målinger, der er udført efter punkt 3.2.1, 3.2.2, 3.2.3 og 3.2.4, må overskride den grænse, der er fastsat i artikel 2.


BILAG II

MÅLEUDSTYR, -VILKÅR OG -METODE

1.   MÅLEENHED OG MÅLEUDSTYR

1.1.   Måleenhed

Støjniveauet måles i dB med »A«-vejning, forkortet dB(A).

1.2.   Måleapparat

Målingerne af støjniveauet i førerens ørehøjde udføres ved hjælp af en støjmåler, svarende til den type, der er beskrevet i International Electrotechnical Commission publikation nr. 179, første udgave, 1965.

I tilfælde af variable aflæsninger tages gennemsnitsværdierne af de maksimale værdier.

2.   MÅLEVILKÅR

Målingerne udføres under følgende forhold:

2.1.

Traktoren skal være ubelastet, det vil sige uden ekstraudstyr, men med kølervæske, smøremidler, brændstof, værktøj og fører. Sidstnævnte må ikke bære unormal tyk påklædning, halstørklæde eller hat. Der må ikke på traktoren findes nogen genstand, som vil kunne have en forstyrrende virkning på støjniveauet.

2.2.

Luftgummiringene skal være oppumpet til det af traktorfabrikanten foreskrevne tryk; motoren, transmissionen og drivakslerne skal have den normale arbejdstemperatur, og kølerjalousierne, hvis traktoren er udstyret med sådanne, skal være åbne.

2.3.

Hjælpeudstyr, der drives af motoren eller selvstændigt, for eksempel rudeviskere, varmeanlæg, kraftudtag, osv. skal være frakoblet under målingerne, hvis det kan indvirke på målingen af støjniveauet; dele, som normalt virker sammen med motoren, for eksempel motorens kølerventilator, skal være i gang under målingerne.

2.4.

Målestrækningen skal ligge i et frit og tilstrækkeligt støjsvagt område; denne strækning kan for eksempel være et åbent areal med en radius af 50 m, hvis midterste del med en radius af mindst 20 m skal være praktisk taget vandret, eller en vandret strækning med fast kørebane, der så vidt muligt skal være plan og i videst muligt omfang uden fuger. Kørebanen skal være så ren og tør som muligt (f.eks. uden grus, blade, sne, osv.). Hældninger og ujævnheder kan kun tillades, såfremt de variationer i støjniveauet, som de forårsager, ligger inden for måleapparaternes tolerancer for fejl.

2.5.

Kørebanens belægning skal være af en sådan beskaffenhed, at dækkene ikke støjer for kraftigt.

2.6.

Vejret skal være klart og vinden svag.

Støjniveauet fra omgivelserne, forårsaget af vind eller andre støjkilder, skal i førerens ørehøjde ligge mindst 10 dB(A) under traktorens støjniveau.

2.7.

Hvis der under målingerne bruges et køretøj, skal dette trækkes i tilstrækkelig stor afstand fra traktoren til, at enhver interferens undgås. Under målingen må der hverken findes nogen genstand, der er til gene for målingen, eller nogen reflekterende flader inden for en afstand af 20 m på begge sider af kørebanen og inden for en afstand af 20 m foran og bag køretøjet. Dette krav anses for opfyldt, såfremt de således forårsagede svingninger i støjniveauet forbliver inden for tolerancerne for fejl; i modsat fald skal målingen indstilles, mens forstyrrelsen varer.

2.8.

Samtlige målinger i samme serie skal udføres på samme strækning.

3.   MÅLEMETODE

3.1.

Mikrofonen anbringes i en afstand af 250 mm til siden for sædets midterplan, og den side, der vælges, skal være den, hvor der registreres det højeste støjniveau.

Mikrofonens membran rettes mod kørebanen, og mikrofonens centrum skal være 790 mm over og 150 mm foran sædets referencepunkt, som er beskrevet i bilag III. Det skal undgås, at mikrofonen vibrerer for kraftigt.

3.2.

For at bestemme støjniveauet anvendes følgende fremgangsmåde:

3.2.1.

På samme strækning skal traktoren mindst tre gange køres med samme, jævne afprøvningshastighed i mindst 10 sek.

3.2.2.

På traktorer med seriefremstillet lukket overbygning skal alle åbninger (f.eks. døre, vinduer osv.) være lukket i en første række målinger.

3.2.2.1.

I en anden række målinger skal de være åbne — forudsat de ikke, når de er åbne, frembyder en fare i trafikken, men forruder, som kan åbnes, skal holdes lukket.

3.2.3.

Støjen måles ved højeste motoromdrejningstal, medens støjmåleren er indstillet på »slow«, og traktoren er i det gear, der ved det maksimale regulerede motoromdrejningstal ligger nærmest 7,5 km/t. Traktoren skal under målingen være ubelastet.

4.   VURDERING

Ingen af de målinger, der er udført efter punkt 3.2.2 og 3.2.3, må overskride den grænse, der er fastsat i artikel 2.


BILAG III

BESTEMMELSE AF SÆDETS REFERENCEPUNKT

1.   DEFINITION

1.1.

Sædets referencepunkt (S) er det punkt i sædets midterplan i længderetningen, hvor det plan, der tangerer den nedre del af ryglænet, skærer et vandret plan. Dette vandrette plan skærer undersiden af pladen for sædets bæreflade 150 mm foran sædets referencepunkt.

2.   BESTEMMELSE AF SÆDETS REFERENCEPUNKT

2.1.

Sædets referencepunkt bestemmes ved hjælp af en anordning, som er vist i figur 1 og 2 i tillægget til dette bilag, og som gør det muligt at simulere, at sædet er optaget af føreren.

2.2.

Sædet skal befinde sig i den lodrette indstillings midterstilling, når denne er uafhængig af indstillingen af den vandrette stilling. Til bestemmelse af mikrofonstillingen efter punkt 3 i bilag I og II skal sædet befinde sig i den vandrette indstillings midterstilling eller så nær denne stilling som muligt.

3.   ANORDNINGENS KENDETEGN

3.1.

Den i punkt 2.1 omhandlede anordning består af en plade for sædets bæreflade og to plader for sædets ryglæn.

3.2.

Den nederste plade i ryglænet er ledforbundet i højde med hoften (A) og med lænden (B), og (B) er regulerbart i højden (se figur 2).

4.   ANBRINGELSE AF ANORDNINGEN

Anordningen anbringes således:

4.1.

Anordningen anbringes på sædet.

4.2.

Anordningen påvirkes af en kraft på 550 N 50 mm foran leddet A, hvorefter de to plader i ryglænet trykkes let og tangentielt mod sædets ryglæn.

4.3.

Såfremt det ikke er muligt nøjagtigt at bestemme tangenten til den nedre del af ryglænet, trykkes den nederste del af ryglænspladen i lodret stilling let mod sædets ryglæn.

4.4.

I tilfælde af at sædets affjedring kan indstilles efter førerens vægt, indstilles dette midt imellem de to yderstillinger.

Tillæg

Image

Image


BILAG IV

DEL A

Ophævet direktiv med ændringer

(jf. artikel 7)

Rådets direktiv 77/311/EØF

(EFT L 105 af 28.4.1977, s. 1).

 

Rådets direktiv 82/890/EØF

(EFT L 378 af 31.12.1982, s. 45).

Kun for så vidt angår henvisningerne i artikel 1, stk. 1, til direktiv 77/311/EØF

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 97/54/EF

(EFT L 277 af 10.10.1997, s. 24).

Kun for så vidt angår henvisningerne i artikel 1, første led, til direktiv 77/311/EØF

Kommissionens beslutning 96/627/EF

(EFT L 282 af 1.11.1996, s. 72).

 

Kommissionens beslutning 2000/63/EF

(EFT L 22 af 27.1.2000, s. 66).

 

Kommissionens direktiv 2006/26/EF

(EUT L 65 af 7.3.2006, s. 22).

Kun artikel 2 og bilag II

DEL B

Frister for gennemførelse i national ret og anvendelse

(jf. artikel 7)

Retsakt

Gennemførelsesfrist

Anvendelsesdato

77/311/EØF

1. oktober 1978

82/890/EØF

22. juni 1984

97/54/EF

22. september 1998

23. september 1998

96/627/EF

29. september 1999

2000/63/EF

30. september 2001

2006/26/EF

31. december 2006 (1)


(1)  Artikel 5 i direktiv 2006/26/EF har følgende ordlyd:

»1.   Fra den 1. januar 2007 gælder det, for så vidt angår køretøjer, som opfylder kravene i henholdsvis direktiv 74/151/EØF, 78/933/EØF, 77/311/EØF og 89/173/EØF som ændret ved dette direktiv, at medlemsstaterne af grunde vedrørende genstanden for det pågældende direktiv:

a)

ikke må nægte EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse

b)

ikke må forbyde registrering, salg eller ibrugtagning af sådanne køretøjer.

2.   Fra den 1. juli 2007 gælder det, for så vidt angår køretøjer, som ikke opfylder kravene i henholdsvis direktiv 74/151/EØF, 78/933/EØF, 77/311/EØF og 89/173/EØF som ændret ved dette direktiv, at medlemsstaterne af grunde vedrørende genstanden for det pågældende direktiv:

a)

ikke længere må meddele EF-typegodkendelse

b)

kan nægte at udstede national typegodkendelse.

3.   Fra den 1. juli 2009 gælder det, for så vidt angår køretøjer, som ikke opfylder kravene i henholdsvis direktiv 74/151/EØF, 78/933/EØF, 77/311/EØF og 89/173/EØF som ændret ved dette direktiv, at medlemsstaterne af grunde vedrørende genstanden for det pågældende direktiv:

a)

skal anse typeattester, der ledsager fabriksnye køretøjer i henhold til bestemmelserne i direktiv 2003/37/EF, for ugyldige til det i samme direktivs artikel 7, stk. 1, nævnte formål

b)

kan nægte registrering, salg og ibrugtagning af sådanne nye køretøjer.«


BILAG V

Sammenligningstabel

Direktiv 77/311/EØF

Direktiv 2006/26/EF

Nærværende direktiv

Artikel 1

 

Artikel 1

Artikel 2, stk. 1, første afsnit

 

Artikel 2, stk. 1 og 4

Artikel 2, stk. 1, andet afsnit

 

Artikel 2, stk. 2

 

 

Artikel 5, stk. 2

Artikel 2, stk. 2

 

Artikel 5, stk. 3

Artikel 2, stk. 3

Artikel 3, 4 og 5

 

Artikel 3, 4 og 5

Artikel 6, stk. 1

 

Artikel 6, stk. 2

 

Artikel 6

 

Artikel 7

 

Artikel 8

Artikel 7

 

Artikel 9

Bilag I

 

Bilag I

Bilag II

 

Bilag II

Bilag III

 

Bilag III

 

Bilag IV

 

Bilag V


Top