4.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/12

(1)

I konklusionerne fra samlingen i Rådet (økonomi og finans) den 28. november 2006 blev det besluttet at opstille en strategi mod skattesvig på EU-plan, især skattesvig inden for indirekte beskatning, for at supplere medlemsstaternes egen indsats.

(2)

Visse foranstaltninger, som er blevet drøftet i denne forbindelse, kræver en ændring af direktiv 2006/112/EF (3).

(3)

Indførslen af varer er fritaget for merværdiafgift (moms), hvis den efterfølges af levering eller overførsel af de pågældende varer til en afgiftspligtig person i en anden medlemsstat. Betingelserne for indrømmelse af fritagelsen fastsættes af medlemsstaterne. Erfaringen har imidlertid vist, at forskelle i anvendelsen udnyttes af handlende til at undgå betaling af moms på varer, som indføres på denne måde.

(4)

For at undgå en sådan udnyttelse er det nødvendigt for bestemte transaktioner nærmere at definere et sæt minimumsbetingelser på fællesskabsniveau for anvendelse af denne fritagelse.

(5)

Målene for dette direktiv, nemlig at imødegå momssvig, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne selv og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(6)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (4) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(7)

Direktiv 2006/112/EF bør ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 22 affattes således:

»Artikel 22

Det forhold, at de væbnede styrker i en stat, der er part i den nordatlantiske traktat, til eget brug eller til brug for det civile personale, der ledsager dem, benytter varer, som de ikke har erhvervet inden for rammerne af de normale afgiftsordninger på en medlemsstats interne marked, sidestilles med erhvervelse af varer inden for Fællesskabet mod vederlag, når indførslen af de pågældende varer ikke kan omfattes af den i artikel 143, stk. 1, litra h), omhandlede fritagelse.«

2)

Artikel 140, litra b), affattes således:

3)

Artikel 143 ændres som følger: