EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009L0058

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/58/EF af 13. juli 2009 om slæbeanordninger og bakgear på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (kodificeret udgave) (EØS-relevant tekst )

OJ L 198, 30.7.2009, p. 4–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 13 Volume 056 P. 130 - 134

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2015; ophævet ved 32013R0167

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/58/oj

30.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 198/4


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/58/EF

af 13. juli 2009

om slæbeanordninger og bakgear på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer

(kodificeret udgave)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets direktiv 79/533/EØF af 17. maj 1979 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om slæbeanordninger og bakgear på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (3) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (4). Direktivet bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

Direktiv 79/533/EØF er et af særdirektiverne i EF-typegodkendelsesordningen fastsat i Rådets direktiv 74/150/EØF af 4. marts 1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende visse dele og specifikationer for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, der er erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/37/EF af 26. maj 2003 om typegodkendelse af landbrugs- eller skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer (5), og det fastsætter de tekniske forskrifter for konstruktion og fremstilling af landbrugs- og skovbrugstraktorer med hensyn til slæbeanordninger og bakgear. Disse tekniske forskrifter vedrører en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning, så der for alle traktortyper kan anvendes den procedure for EF-typegodkendelse, som er omhandlet i direktiv 2003/37/EF. Bestemmelserne i direktiv 2003/37/EF om typegodkendelse af landbrugs- eller skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer finder derfor også anvendelse på nærværende direktiv.

(3)

Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag III, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

1.   Ved »(landbrugs- eller skovbrugs)traktor« forstås ethvert motordrevet køretøj med hjul eller med bælter, der har mindst to aksler, og hvis funktion i det væsentlige ligger i dets trækkraft, og som er særlig konstrueret til at trække, skubbe, bære eller drive visse redskaber, maskiner eller påhængskøretøjer, bestemt til benyttelse i landbrugs- eller skovbrugsbedrifter. Det kan være indrettet til transport af gods og passagerer.

2.   Dette direktiv finder kun anvendelse på de i stk. 1 definerede traktorer, der er forsynede med luftgummiringe, og som har en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på mellem 6 og 40 km/t.

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne kan ikke nægte EF-typegodkendelse, udstedelse af det dokument, der er omhandlet i artikel 2, litra u), i direktiv 2003/37/EF, eller national typegodkendelse for en traktortype af grunde, der vedrører slæbeanordningen eller bakgearet, såfremt disse opfylder kravene i bilag I og II.

2.   Medlemsstaterne kan ikke udstede det dokument, der er omhandlet i artikel 2, litra u), i direktiv 2003/37/EF, for en traktortype, såfremt denne ikke opfylder kravene i nærværende direktiv.

Medlemsstaterne kan nægte national typegodkendelse af en traktortype, såfremt denne ikke opfylder kravene i nærværende direktiv.

Artikel 3

Medlemsstaterne kan ikke nægte registrering, forbyde salg, første ibrugtagning eller brug af traktorer af grunde, der vedrører slæbanordningen eller bakgearet, såfremt disse opfylder kravene i bilag I og II.

Artikel 4

Ændringer, som er nødvendige for at tilpasse kravene i bilag I og II til den tekniske udvikling, vedtages efter proceduren i artikel 20, stk. 3, i direktiv 2003/37/EF.

Artikel 5

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 6

Direktiv 79/533/EØF, som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag III, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag III, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne.

Henvisninger til det ophævede direktiv betragtes som henvisninger til nærværende direktiv og skal læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag IV.

Artikel 7

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Det anvendes fra den 1. januar 2010.

Artikel 8

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2009.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

E. ERLANDSSON

Formand


(1)  EUT C 10 af 15.1.2008, s. 21.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 11.12.2007 (EUT C 323 E af 18.12.2008, s. 57) og Rådets afgørelse af 22.6.2009.

(3)  EFT L 145 af 13.6.1979, s. 20.

(4)  Jf. bilag III, del A.

(5)  EUT L 171 af 9.7.2003, s. 1.


BILAG I

SLÆBEANORDNING

1.   Antal

Enhver traktor skal være udstyret med en særlig anordning, hvorpå et forbindelsesled såsom en trækstang eller et slæbetov kan fastgøres.

2.   Montering

Anordningen, som skal være forsynet med en splitbolt, skal anbringes fortil på traktoren.

3.   Udformning

Anordningen skal være udformet som en gaffel. Åbningen i låsestiftens midte skal være 60 mm + 0,5/- 1,5 mm og gaflens dybde fra stiftens midte skal være 62 mm +/- 0,5 mm.

Splitbolten skal have en diameter på 30 + 1,5 mm og sikres således, at den ikke rystes løs under brug. Sikringen skal være konstrueret og udført således, at løse dele ikke kan tabes.

Den angivne tolerance på + 1,5 mm skal ikke opfattes som en fremstillingstolerance, men som en tilladelig nominel måleforskel for splitbolte af forskellig udførelse.


BILAG II

BAKGEAR

Alle traktorer skal være forsynet med et bakgear, som kan betjenes fra førerpladsen.


BILAG III

Del A

Ophævet direktiv med ændringer

(jf. artikel 6)

Rådets direktiv 79/533/EØF

(EFT L 145 af 13.6.1979, s. 20)

 

Rådets direktiv 82/890/EØF

(EFT L 378 af 31.12.1982, s. 45)

Kun hvad angår omtalen af direktiv 79/533/EØF i artikel 1, stk. 1

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/54/EF

(EFT L 277 af 10.10.1997, s. 24)

Kun hvad angår omtalen af direktiv 79/533/EØF i artikel 1, første led

Kommissionens direktiv 1999/58/EF

(EFT L 148 af 15.6.1999, s. 37)

 

Del B

Frister for gennemførelse i national ret og anvendelse

(jf. artikel 6)

Direktiv

Gennemførelsesfrist

Anvendelsesdato

79/533/EØF

21. november 1980

82/890/EØF

21. juni 1984

97/54/EF

22. september 1998

23. september 1998

1999/58/EF

30. juni 2000 (1)


(1)  I medfør af artikel 2 i direktiv 1999/58/EF:

»1.   Fra den 1. juli 2000 kan medlemsstaterne ikke:

nægte EF-typegodkendelse eller udstedelse af det dokument, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, tredje led, i direktiv 74/150/EØF, for en traktortype, eller national typegodkendelse

forbyde første ibrugtagning af sådanne traktorer

hvis traktorerne opfylder forskrifterne i direktiv 79/533/EØF som ændret ved dette direktiv.

2.   Fra den 1. januar 2001 kan medlemsstaterne:

ikke længere udstede det dokument, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, tredje led, i direktiv 74/150/EØF, for en traktortype, hvis den ikke opfylder forskrifterne i direktiv 79/533/EØF som ændret ved dette direktiv

nægte national typegodkendelse af en traktortype, hvis den ikke opfylder forskrifterne i direktiv 79/533/EØF som ændret ved dette direktiv.«


BILAG IV

SAMMENLIGNINGSTABEL

Direktiv 79/533/EØF

Direktiv 1999/58/EF

Nærværende direktiv

Artikel 1

 

Artikel 1

 

Artikel 2

Artikel 2

Artikel 3

 

Artikel 3

Artikel 4

 

Artikel 4

Artikel 5, stk. 1

 

Artikel 5, stk. 2

 

Artikel 5

 

Artikel 6 og 7

Artikel 6

 

Artikel 8

Bilag I

 

Bilag I

Bilag II

 

Bilag II

 

Bilag III

 

Bilag IV


Top