31.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 354/62

(1)

De store udsving i fødevarepriserne har bragt mange udviklingslande og deres befolkninger i en dramatisk situation. Denne fødevarekrise, der er ledsaget af en finanskrise og en energikrise og en forringelse af miljøet, risikerer at påføre yderligere hundredvis af millioner af mennesker ekstrem fattigdom, sult og fejlernæring og kalder på øget solidaritet med disse befolkninger. Alle oplysninger vedrørende perspektiverne for fødevaremarkederne fører til den konklusion, at de store udsving i fødevarepriserne vil kunne fortsætte i de kommende år.

(2)

Som et supplement til Den Europæiske Unions nuværende udviklingspolitiske instrumenter bør der derfor med denne forordning etableres en finansieringsfacilitet med henblik på hurtig reaktion på den krise, der er forårsaget af store udsving i fødevarepriserne i udviklingslandene.

(3)

I den europæiske konsensus om udvikling (2), som blev vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen den 20. december 2005, tilkendegives at Det Europæiske Fællesskab (i det følgende benævnt »Fællesskabet«) vil fortsætte med at arbejde på at forbedre fødevaresikkerheden på internationalt, regionalt og nationalt niveau, hvilket er et mål, denne forordning skal bidrage til at nå.

(4)

Den 22. maj 2008 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om stigende fødevarepriser i Den Europæiske Union og udviklingslandene og opfordrede indtrængende Rådet til at sikre sammenhæng i alle fødevarerelaterede nationale og internationale politikker, der tager sigte på at sikre befolkningers ret til fødevarer.

(5)

Det Europæiske Råd gav på sit møde den 20. juni 2008 et stærkt tilsagn om at nå et kollektivt mål for officiel udviklingsbistand på 0,56 % af BNI senest i 2010 og 0,7 % af BNI senest i 2015 som fastsat i Rådets konklusioner af 24. maj 2005, Det Europæiske Råds konklusioner af 16.-17. juni 2005 og den europæiske konsensus om udvikling.

(6)

Det Europæiske Råd erkendte i sine konklusioner af 20. juni 2008, at høje fødevarepriser har alvorlige konsekvenser for verdens fattigste befolkninger og bringer fremskridtene hen imod realisering af alle milleniumsudviklingsmålene i fare, og det vedtog en handlingsdagsorden for milleniumsudviklingsmålene, hvori det hedder, at Den Europæiske Union i overensstemmelse med erklæringen af 5. juni 2008 fra De Forende Nationers (FN) Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisations (FAO) højniveaukonference om verdens fødevaresikkerhed (i det følgende benævnt »erklæringen fra FAO-konferencen«) er fast besluttet på at fremme et globalt partnerskab for fødevarer og landbrug og ønsker at spille en betydelig rolle ved at bidrage til at udfylde en del af finansieringshullet inden 2010 inden for landbrug, fødevaresikkerhed og udvikling af landdistrikterne.

(7)

Det Europæiske Råd konkluderede desuden, at Den Europæiske Union som led i disse bestræbelser vil fremme en mere koordineret og langsigtet international reaktion på den nuværende fødevarekrise, især i FN og i internationale finansielle institutioner, at den også hilser etableringen af Taskforcen på Højt Plan om den Globale Fødevaresikkerhedskrise, som er nedsat af FN's generalsekretær, velkommen og er besluttet på at spille sin fulde rolle i gennemførelsen af erklæringen fra FAO-konferencen. I den forbindelse er en omfattende handlingsplan ved at blive udarbejdet af Taskforcen på højt plan om den Globale Fødevaresikkerhedskrise, og internationale og regionale organisationer har iværksat deres egne initiativer. Det Europæiske Råd konkluderede desuden, at Den Europæiske Union vil støtte en stærk respons fra landbrugets side i udviklingslandene for at øge udbuddet hvilket især kan ske ved at stille den nødvendige finansiering til rådighed til køb af rå- og hjælpestoffer og bistand i forbindelse med anvendelse af markedsbaserede risikostyringsinstrumenter og væsentligt øge støtten til offentlige og private landbrugsinvesteringer og mere generelt tilskynde udviklingslandene til at udvikle bedre landbrugspolitikker, navnlig med henblik på at styrke fødevaresikkerheden og den regionale integration, og at Den Europæiske Union også vil mobilisere midler til ud over fødevarehjælp at finansiere sikkerhedsnet for fattige og sårbare befolkningsgrupper.

(8)

De finansielle og materielle behov for at rette op på konsekvenserne af og årsagerne til de høje fødevarepriser er meget store. Denne respons bør komme fra det internationale samfund i sin helhed, og Fællesskabet har bestræbt sig på at yde sin rimelige andel. Det Europæiske Råd hilste det på sit møde den 20. juni 2008 velkomment, at Kommissionen agter at fremlægge et forslag om en ny fond til støtte for landbruget i udviklingslandene inden for den nuværende finansielle ramme.

(9)

Fællesskabets responsstrategi bør navnlig tage sigte på kraftigt at opmuntre landbrugssektoren i udviklingslandene til en positiv kort- til mellemfristet reaktion for at øge udbuddet, samtidig med at man også markant begrænser de negative virkninger af de store udsving i fødevarepriserne for de fattigste i disse lande. En reaktion på udbudssiden er også i Fællesskabets interesse for at lette det aktuelle pres på landbrugspriserne.

(10)

Fællesskabet råder over forskellige instrumenter, der fokuserer på udviklingsbistand med et langfristet perspektiv, især Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (3) og Den Europæiske Udviklingsfond, der yder officiel udviklingsbistand til staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) og de oversøiske lande og territorier (OLT) (i det følgende »EUF«), som for nylig er blevet programmeret i overensstemmelse med de støtteberettigede landes mellem- og langfristede udviklingsprioriteringer. En større omprogrammering under disse instrumenter for at reagere på en kortfristet krise ville bringe balancen og sammenhængen i de eksisterende samarbejdsstrategier med disse lande i fare. Til rådighed har Fællesskabet også Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand (4) til at yde nødhjælp og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1717/2006 af 15. november 2006 om oprettelse af et stabilitetsinstrument (5).

(11)

Disse instrumenter er imidlertid allerede blevet mobiliseret eller omprogrammeret i 2008 i størst muligt omfang for at afbøde de negative virkninger af store udsving i fødevarepriserne i udviklingslandene. Det samme kunne gøres i 2009 i meget begrænset omfang; dette ville imidlertid langt fra være tilstrækkeligt til at opfylde behovene.

(12)

Følgelig er det nødvendigt at vedtage at indføre en specifik finansieringsfacilitet, der supplerer de eksisterende eksterne finansieringsinstrumenter, at vedtage øjeblikkelige og supplerende foranstaltninger, der hurtigt afbøder konsekvenserne i udviklingslandene af den aktuelle situation med store udsving i fødevarepriserne.

(13)

Bistand i henhold til denne forordning bør forvaltes på en sådan måde, at fødevareleverancerne til lokalbefolkningen øges.

(14)

De foranstaltninger, der vedtages med denne finansieringsfacilitet, skulle hjælpe udviklingslandene med at forøge produktiviteten i landbruget i de næste høstår, at reagere hurtigt på landenes og deres befolkningers umiddelbare behov og at tage de første skridt til så vidt muligt at forhindre yderligere situationer med manglende fødevaresikkerhed og ligeledes bidrage til at afbøde virkningerne af store udsving i fødevarepriserne globalt til fordel for de fattigste, små landbrugeres og også for europæiske forbrugere og landmænd.

(15)

De foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, er af en sådan art, at der skal opstilles effektive, fleksible, gennemsigtige og hurtige beslutningsprocedurer med henblik på finansieringen af dem, og der skal være et snævert samarbejde mellem alle de berørte institutioner.

(16)

Der skal sikres sammenhæng og kontinuitet i kortsigtede foranstaltninger vedrørende nødhjælp til de befolkningsgrupper, der er mest direkte og hårdest ramt af de kraftigt stigende og/eller kraftigt svingende fødevarepriser, og flere strukturelle foranstaltninger til forebyggelse af gentagelser af den nuværende fødevarekrise.

(17)

Det er nødvendigt at sikre, at Fællesskabets finansielle interesser beskyttes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (6), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (7) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (8).

(18)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af den krævede handlings omfang bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(19)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (9).

(20)

De forskellige udviklingsinstrumenter og denne finansieringsfacilitet anvendes, så der sikres kontinuitet i samarbejdet, især med hensyn til overgangen fra nødhjælp til den mellem- og langfristede reaktion. Denne forordning bør indgå i en langsigtet strategi for bidrag til fødevaresikkerheden i udviklingslandene med udgangspunkt i deres egne behov og planer.

(21)

For at sikre, at de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er effektive, og i betragtning af deres hastende karakter, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen —

a)

opmuntre til en positiv udbudsreaktion fra landbrugssektoren i mållandene og -regionerne

b)

støtte aktiviteter med henblik på at reagere hurtigt og direkte for at afbøde de negative virkninger for lokalbefolkningen af de store udsving i fødevarepriserne i overensstemmelse med de globale fødevaresikkerhedsmål, herunder FN's standarder for ernæringsbehov

c)

styrke produktionskapaciteten i og styringen af landbrugssektoren for at forbedre interventionernes holdbarhed.

a)

foranstaltninger til at forbedre adgangen til rå- og hjælpestoffer samt tjenesteydelser, herunder gødningsstoffer og såsæd, under særlig hensyntagen til lokale faciliteter og disponibilitet

b)

sikkerhedsnetforanstaltninger, der sigter mod at opretholde eller forbedre landbrugets produktionskapacitet og mod at imødekomme de mest sårbare befolkningers, herunder børns, behov for basale fødevarer

c)

andre foranstaltninger af begrænset omfang, som tager sigte på at øge produktionen med udgangspunkt i landets behov: mikrokredit, investering, udstyr, infrastruktur og oplagring, samt erhvervsuddannelse og støtte til faggrupper i landbrugssektoren.

a)

partnerlandene og -regionerne og deres institutioner

b)

de decentrale instanser i partnerlandene såsom kommuner, provinser, departementer og regioner

c)

de blandede organer, som partnerlandene og -regionerne og Fællesskabet har oprettet

d)

internationale og regionale organisationer, FN-organer, -afdelinger og -missioner, internationale og regionale finansielle institutioner og udviklingsbanker

e)

fællesskabsinstitutioner og -organer, men udelukkende i forbindelse med gennemførelse af de i artikel 3, stk. 4, omhandlede støtteforanstaltninger

f)

EU-agenturer

g)

følgende enheder eller organer i medlemsstaterne, partnerlandene og -regionerne og ethvert andet tredjeland, der opfylder betingelserne for adgang til Fællesskabets eksterne bistand, jf. forordning (EF) nr. 1905/2006, i det omfang de bidrager til at realisere denne forordnings mål:

a)

projekter og programmer

b)

budgetstøtte, navnlig sektorspecifik budgetstøtte, når partnerlandets forvaltning af offentlige udgifter er tilstrækkelig gennemskuelig, pålidelig og effektiv, og hvis betingelserne for budgetstøtte i det relevante geografiske finansieringsinstrument er opfyldt

c)

bidrag til internationale eller regionale organisationer og internationale fonde, der er forvaltet af sådanne organisationer

d)

bidrag til nationale fonde, der er oprettet af partnerlandene og -regionerne med henblik på at fremme samlet finansiering fra flere donorers side, eller bidrag til fonde, der er oprettet af en enkelt eller flere andre donorer med henblik på fælles gennemførelse af projekter

e)

samfinansiering med støtteberettigede enheder som omhandlet i artikel 4

f)

midler, der er tilgængelige for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) eller andre finansielle formidlere på grundlag af Kommissionens programmer, med det formål at tilvejebringe lån (især til støtte af investeringer i og udvikling af den private sektor), risikokapital (i form af indskudskapital eller betingede lån) eller andre midlertidige minoritetsandele i forretningskapital, og bidrag til sikkerhedsstillelse for midler i overensstemmelse med artikel 32 i forordning (EF) nr. 1905/2006 i den udstrækning, Fællesskabet kun løber en finansiel risiko, hvad disse midler angår.