Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008R1274

Kommissionens forordning (EF) nr. 1274/2008 af 17. december 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IAS 1 (EØS-relevant tekst)

OJ L 339, 18.12.2008, p. 3–44 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 13 Volume 051 P. 174 - 215

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/1274/oj

18.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 339/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1274/2008

af 17. december 2008

om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IAS 1

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale standarder og fortolkningsbidrag, som eksisterede pr. 15. oktober 2008.

(2)

Den 6. september 2007 offentliggjorde International Accounting Standards Board (IASB) en ajourført version af IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (i det følgende benævnt »den ajourførte IAS 1«). Den ajourførte IAS 1 medfører ændringer af nogle af kravene til præsentationen af årsregnskaber og indeholder krav om visse supplerende oplysninger i bestemte tilfælde. Den medfører også ændring af andre regnskabsstandarder. Den ajourførte IAS 1 erstatter IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2003) som ændret i 2005.

(3)

Høringen af Den Tekniske Ekspertgruppe (TEG) under European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) bekræfter, at den ajourførte IAS 1 opfylder de tekniske kriterier for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002. I henhold til Kommissionens afgørelse 2006/505/EF af 14. juli 2006 om oprettelse af en undersøgelsesgruppe for rådgivning om regnskabsstandarder, som skal rådgive Kommissionen om objektiviteten og neutraliteten af udtalelser fra European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) (3), har undersøgelsesgruppen for rådgivning om regnskabsstandarder vurderet EFRAG's udtalelse om godkendelse og har rådgivet Europa-Kommissionen om, at den er afbalanceret og objektiv.

(4)

Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Regnskabskontroludvalget —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 erstattes IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2003) som ændret i 2005 af IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007) som anført i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Virksomhederne anvender IAS 1 (ajourført 2007) som anført i bilaget til denne forordning senest fra den dato, der indleder deres første regnskabsår efter den 31. december 2008.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2008.

På Kommissionens vegne

Charlie McCREEVY

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.

(2)  EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1.

(3)  EUT L 199 af 21.7.2006, s. 33.


BILAG

INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER

IAS 1

»IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007)«

Kopiering tilladt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Alle eksisterende rettigheder forbeholdes uden for EØS, med undtagelse af retten til at kopiere til personlig brug eller anden form for »fair dealing«. Yderligere oplysninger fås hos IASB på adressen www.iasb.org

IAS 1

Præsentation af årsregnskaber

FORMÅL

1

Denne standard foreskriver et grundlag for præsentation af årsregnskaber til brug for offentligheden for at opnå sammenlignelighed, både med virksomhedens egne årsregnskaber fra tidligere regnskabsår og med andre virksomheders årsregnskaber. Standarden fremsætter generelle krav til præsentationen af årsregnskaber, retningslinjer for struktureringen af disse samt minimumskrav til deres indhold.

ANVENDELSESOMRÅDE

2

Virksomheder skal anvende denne standard på udarbejdelse og præsentation af alle årsregnskaber til brug for offentligheden, der aflægges i overensstemmelse med IFRS-standarderne.

3

Andre IFRS-standarder opstiller krav til indregning og måling af samt oplysning om specifikke transaktioner og andre begivenheder.

4

Denne standard finder ikke anvendelse på struktureringen og indholdet af et sammendraget delårsregnskab udarbejdet i overensstemmelse med IAS 34, Præsentation af delårsregnskaber. Afsnit 15-35 finder dog anvendelse på sådanne regnskaber. Denne standard gælder i samme omfang for alle virksomheder, herunder virksomheder, der skal udarbejde koncernregnskab eller separat årsregnskab, som defineret i IAS 27 Koncernregnskaber og separate årsregnskaber.

5

Den i standarden anvendte terminologi er anvendelig for profit-orienterede virksomheder, herunder erhvervsdrivende virksomheder inden for den offentlige sektor. Hvis virksomheder med not-for-profit-aktiviteter i den private eller den offentlige sektor anvender standarden, vil disse eventuelt skulle tilpasse de beskrivelser, der er brugt om bestemte poster i årsregnskabet samt om selve årsregnskabet.

6

Tilsvarende kan det for virksomheder, der ikke har egenkapital som defineret i IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation (f.eks. visse investeringsselskaber) samt virksomheder, hvis aktiekapital ikke består af egenkapital (f.eks. visse andelsvirksomheder), være nødvendigt at tilpasse årsregnskabets præsentation af medlemmers eller andelshaveres andele.

DEFINITIONER

7

Nedenstående udtryk anvendes i denne standard med følgende betydning:

Årsregnskaber præsenteret til brug for offentligheden (herefter benævnt »årsregnskaber«) er regnskaber, der retter sig mod regnskabsbrugere, som ikke er i stand til at kræve, at virksomheden udarbejder årsregnskaber særligt tilrettet til deres særlige informationsbehov.

Praktisk umuligt Overholdelsen af et krav er praktisk umulig, når virksomheden efter at have foretaget alt, hvad der med rimelighed kan forventes, stadig ikke kan overholde kravet.

Internationale regnskabsstandarder (IFRS) er standarder og fortolkningsbidrag tiltrådt af International Accounting Standards Board (IASB). Disse omfatter følgende:

(a)

IFRS,

(b)

IAS og

(c)

fortolkningsbidrag udarbejdet af International Financial Reporting Interpretations Committee (IFRIC) eller den tidligere Standing Interpretations Committee (SIC).

Væsentlig Udeladelser eller fejlagtige oplysninger vedrørende poster anses for væsentlige, hvis disse hver for sig eller tilsammen kan have indflydelse på økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugere træffer på grundlag af årsregnskabet. Væsentlighed afhænger af udeladelsens eller den fejlagtige oplysnings størrelse og art vurderet ud fra de forhold, der gør sig gældende. Postens art eller størrelse eller en kombination af begge kan være den afgørende faktor.

Vurderingen af, hvorvidt en udeladelse eller fejlagtig oplysning kunne have indflydelse på regnskabsbrugernes økonomiske beslutningstagen og dermed skal anses for væsentlig, skal ske ud fra en vurdering af regnskabsbrugernes egenskaber. I Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber forudsættes det i afsnit 25, at »regnskabsbrugere har et rimeligt kendskab til forretningsmæssige og økonomiske forhold og regnskabsvæsen samt vilje til at studere oplysningerne med rimelig omhu.« Der skal derfor i vurderingen tages hensyn til, hvordan regnskabsbrugere med disse egenskaber med rimelighed kan forventes at lade sig påvirke i deres økonomiske beslutningstagen.

Noter indeholder oplysninger ud over dem, der præsenteres i opgørelsen af finansiel stilling, totalindkomstopgørelsen, en eventuel separat resultatopgørelse, egenkapitalopgørelsen og opgørelsen af pengestrømme. Noterne indeholder beskrivende information eller udskilning af poster, som er præsenteret i de nævnte opgørelser, samt information om disse poster, som ikke opfylder kriterierne for indregning i opgørelserne.

Øvrig totalindkomst omfatter indtægts- og omkostningsposter (herunder omklassifikationsreguleringer), som ikke indregnes i resultatet, hvor dette kræves eller tillades i henhold til andre IFRS-standarder.

Øvrig totalindkomst indeholder følgende elementer:

(a)

ændringer i reserver for opskrivninger (jf. IAS 16 Materielle anlægsaktiver og IAS 38 Immaterielle aktiver)

(b)

aktuarmæssige gevinster og tab på ydelsesbaserede pensionsordninger, der er indregnet i overensstemmelse med afsnit 93A i IAS 19 Personaleydelser

(c)

gevinster og tab opstået i forbindelse med omregning af en udenlandsk virksomheds årsregnskab (jf. IAS 21 Valutaomregning)

(d)

gevinster og tab hidrørende fra efterfølgende måling af finansielle aktiver disponible for salg (jf. IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling)

(e)

den effektive del af gevinster og tab på sikringsinstrumenter anvendt til sikring af pengestrømme (jf. IAS 39).

Ejere er indehavere af instrumenter, der klassificeres som egenkapital.

Resultatet er den samlede indkomst med fradrag af udgifter, bortset fra elementerne af øvrig totalindkomst.

Omklassifikationsreguleringer er beløb, der omklassificeres til resultatet i det aktuelle regnskabsår, som blev indregnet i øvrig totalindkomst i det aktuelle eller tidligere regnskabsår.

Samlet totalindkomst er egenkapitalbevægelser i et regnskabsår som følge af transaktioner og andre begivenheder, bortset fra bevægelser, der hidrører fra transaktioner med ejere i deres egenskab af ejere.

Den samlede totalindkomst omfatter alle elementer af »resultatet« og af »øvrig totalindkomst«.

8

Denne standard anvender udtrykkene »øvrig totalindkomst«, »resultat« og »samlet totalindkomst«, men virksomheden kan anvende andre udtryk til at beskrive totalbeløbene, så længe betydningen er klar. Virksomheden kan eksempelvis anvende begrebet »nettoresultat« til at betegne resultatet.

ÅRSREGNSKABER

Årsregnskabets målsætning

9

Årsregnskabet er en struktureret fremstilling af en virksomheds finansielle stilling og indtjening. Formålet med årsregnskaber er at give information om virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme, som er til nytte for en bred kreds af regnskabsbrugere ved deres økonomiske beslutningstagen. Årsregnskaber viser også resultaterne af ledelsens styring af de ressourcer, der er den betroet. Med henblik på dette formål giver årsregnskaber information om virksomhedens:

(a)

aktiver

(b)

forpligtelser

(c)

egenkapital

(d)

indtægter og omkostninger, herunder gevinster og tab

(e)

bidrag fra og udlodninger til ejere i deres egenskab af ejere og

(f)

pengestrømme.

Disse informationer hjælper sammen med andre informationer i noterne regnskabsbrugerne til at forudsige virksomhedens fremtidige pengestrømme og frem for alt tidspunktet og sikkerheden for disse.

Fuldstændigt årsregnskab

10

Et fuldstændigt årsregnskab indeholder:

(a)

en opgørelse af finansiel stilling ved regnskabsårets afslutning

(b)

en totalindkomstopgørelse for regnskabsåret

(c)

en egenkapitalopgørelse for regnskabsåret

(d)

en pengestrømsopgørelse for regnskabsåret

(e)

noter indeholdende en oversigt over væsentlig anvendt regnskabspraksis samt andre forklarende informationer og

(f)

en opgørelse af finansiel stilling ved starten af det første sammenligningsår, fra hvilket virksomheden ændrer den anvendte regnskabspraksis med tilbagevirkende kraft, eller fra hvilket virksomheden foretager tilpasning af poster i årsregnskabet med tilbagevirkende kraft eller omklassificerer poster i årsregnskabet.

En virksomhed kan anvende andre betegnelser for posterne, end de i denne standard anvendte.

11

En virksomhed skal præsentere alle finansielle oplysninger i et fuldstændigt årsregnskab med lige stor vægtning.

12

I henhold til afsnit 81 kan virksomheden præsentere elementerne i resultatet som enten en del af en enkelt totalindkomstopgørelse eller som en separat resultatopgørelse. Når der præsenteres en resultatopgørelse, er den en del af et fuldstændigt årsregnskab og skal vises umiddelbart før totalindkomstopgørelsen.

13

Mange virksomheder præsenterer ud over årsregnskabet en ledelsesberetning, som beskriver og forklarer hovedfaktorerne i virksomhedens indtjening og finansielle stilling samt hvilke usikkerhedsfaktorer, der påvirker virksomheden. Ledelsesberetningen kan endvidere indeholde en redegørelse for:

(a)

de vigtigste bestemmende faktorer for indtjening, herunder ændringer i de ydre rammer for virksomhedens aktiviteter, virksomhedens reaktion på disse ændringer og virkningen deraf samt virksomhedens investeringspolitik med henblik på at vedligeholde og øge indtjening, herunder dens udbyttepolitik

(b)

virksomhedens finansieringskilder og det tilstræbte forhold mellem forpligtelser og egenkapital og

(c)

de af virksomhedens ressourcer, der ikke er indregnet i opgørelsen af finansiel stilling i overensstemmelse med IFRS-standarderne.

14

Ud over årsregnskabet udarbejder mange virksomheder desuden rapporter og beretninger såsom miljøregnskaber og vækstregnskaber, især inden for brancher, hvor miljøfaktorer er væsentlige, og hvor de ansatte anses for at være en vigtig brugergruppe. Rapporter og beretninger, som præsenteres i tillæg til årsregnskabet, ligger uden for IFRS-standardernes anvendelsesområde.

Overordnede træk

Retvisende billede og overensstemmelse med IFRS

15

Årsregnskabet skal give et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme. Et retvisende billede forudsætter en troværdig repræsentation af virkningerne af transaktioner og andre begivenheder og forhold i overensstemmelse med de i Begrebsrammen anførte definitioner og indregningskriterier for aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger. Ved anvendelsen af IFRS-standarderne, herunder om nødvendigt supplerende oplysninger, forventes det, at der opnås årsregnskaber, der giver et retvisende billede.

16

En virksomhed, hvis årsregnskab er i overensstemmelse med IFRS, skal afgive en udtrykkelig og uforbeholden erklæring herom i noterne. En virksomhed må ikke angive, at årsregnskabet er i overensstemmelse med IFRS, hvis det ikke er i overensstemmelse med alle kravene i IFRS-standarderne.

17

I stort set alle tilfælde opnår virksomheden et retvisende billede ved at overholde de relevante IFRS-standarder. Et retvisende billede kræver desuden, at en virksomhed:

(a)

vælger og anvender regnskabspraksis i overensstemmelse med IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl. IAS 8 giver officiel vejledning i en hierarkisk opstilling, som ledelsen skal tage i betragtning, hvor der ikke foreligger en IFRS, som finder specifik anvendelse på en post

(b)

fremstiller oplysninger, herunder anvendt regnskabspraksis, på en måde som sikrer relevant, pålidelig, sammenlignelig og forståelig information

(c)

giver supplerende oplysninger, når overholdelsen af de specifikke krav i IFRS-standarderne ikke er tilstrækkeligt dækkende til at sikre, at regnskabsbrugerne forstår virkningen af bestemte transaktioner og andre begivenheder og forhold på virksomhedens finansielle stilling og indtjening.

18

En virksomhed kan ikke afhjælpe en anvendt regnskabspraksis, der er uhensigtsmæssig, ved at oplyse om den anvendte regnskabspraksis eller ved noteoplysning eller forklaringer i øvrigt.

19

I de ekstremt sjældne tilfælde hvor ledelsen konkluderer, at overholdelse af et krav i en IFRS ville give et så misvisende resultat, at der ville opstå uoverensstemmelse med målsætningen med årsregnskaber som anført i Begrebsrammen, skal virksomheden afvige fra dette krav som angivet i afsnit 20, hvis de relevante lovmæssige rammer kræver, eller på anden måde tillader, en sådan afvigelse.

20

Når en virksomhed afviger fra et krav i en IFRS i overensstemmelse med afsnit 19, skal virksomheden oplyse:

(a)

at ledelsen har konkluderet, at årsregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme

(b)

at årsregnskabet er i overensstemmelse med relevante IFRS-standarder, bortset fra at virksomheden er afveget fra et bestemt krav for at opnå et retvisende billede

(c)

navnet på den IFRS, virksomheden er afveget fra, angivelse af hvori afvigelsen består, herunder hvilken regnskabsmæssig behandling IFRS-standarden foreskriver, og hvorfor denne behandling under omstændighederne ville give et så misvisende resultat, at der ville opstå uoverensstemmelse med målsætningen med årsregnskaber som anført i Begrebsrammen, samt hvilken behandling man i stedet har valgt, og

(d)

den økonomiske virkning af afvigelsen på hver post i årsregnskabet, som ville have været regnskabsmæssigt behandlet, hvis kravet havde været overholdt, for hvert regnskabsår, der præsenteres.

21

Hvis en virksomhed i et tidligere regnskabsår er afveget fra et krav i en IFRS, og denne afvigelse påvirker de beløb, der er indregnet i årsregnskabet for det aktuelle regnskabsår, skal virksomheden oplyse dette som angivet i afsnit 20(c) og (d).

22

Afsnit 21 finder eksempelvis anvendelse, hvis en virksomhed i et tidligere regnskabsår er afveget fra et krav i en IFRS vedrørende måling af aktiver og forpligtelser, og denne afvigelse påvirker målingen af ændringer i aktiver og forpligtelser, som er indregnet i årsregnskabet for det aktuelle regnskabsår.

23

I de ekstremt sjældne tilfælde, hvor ledelsen konkluderer, at overholdelse af et krav i en IFRS ville give et så misvisende resultat, at der ville opstå uoverensstemmelse med målsætningen med årsregnskaber som anført i Begrebsrammen, men hvor de relevante lovmæssige rammer forbyder en afvigelse fra kravet, skal virksomheden så vidt muligt reducere de misvisende aspekter, der forventes at opstå som følge af overholdelse af kravet, ved at oplyse:

(a)

navnet på IFRS-standarden, kravets beskaffenhed og årsagen til, at ledelsen har konkluderet, at en overholdelse af dette krav under omstændighederne vil medføre et så misvisende resultat, at der vil opstå uoverensstemmelse med målsætningen med årsregnskaber som anført i Begrebsrammen, og

(b)

ledelsens konklusioner, for så vidt angår hvilke reguleringer af årsregnskabets enkelte poster, der ville være nødvendige for at opnå et retvisende billede for hvert af de præsenterede regnskabsår

24

Ifølge afsnit 19-23 er en oplysning i uoverensstemmelse med målsætningen med årsregnskaber, såfremt den ikke på troværdig vis afspejler de transaktioner og andre begivenheder og forhold, som den enten angiver at indeholde eller med rimelighed kan forventes at indeholde, og således kan forventes at have indflydelse på regnskabsbrugeres økonomiske beslutningstagen. I sin vurdering af hvorvidt overholdelsen af et bestemt krav i en IFRS ville give et så misvisende resultat, at der ville opstå uoverensstemmelse med målsætningen med årsregnskaber som anført i Begrebsrammen, skal ledelsen tage hensyn til:

(a)

hvorfor målsætningen med årsregnskaber ikke opfyldes under de givne omstændigheder, og

(b)

hvordan virksomhedens forhold adskiller sig fra forholdene i andre virksomheder, som overholder kravet. Hvis andre virksomheder under lignende forhold overholder kravet, er der en afkræftelig formodning om, at virksomhedens overholdelse af kravet ikke ville medføre et så misvisende resultat, at der ville opstå uoverensstemmelse med målsætningen med årsregnskaber som anført i Begrebsrammen.

Going concern

25

Ved udarbejdelsen af årsregnskaber skal ledelsen foretage en vurdering af virksomhedens evne til at fortsætte som en going concern. En virksomhed skal udarbejde årsregnskabet på en going concern-basis, medmindre ledelsen har til hensigt enten at lade virksomheden træde i likvidation eller bringe virksomhedens aktiviteter til ophør eller ikke har noget andet realistisk alternativ hertil. Når ledelsen i sin vurdering heraf er opmærksom på væsentlig usikkerhed tilknyttet begivenheder eller forhold, som kan tænkes at skabe væsentlig tvivl om virksomhedens evne til at forsætte som en going concern, skal virksomheden give oplysning om denne usikkerhed. Hvis en virksomhed ikke udarbejder årsregnskabet på en going concern-basis, skal der gives oplysning om dette samt om, på hvilket grundlag den har udarbejdet årsregnskabet, og årsagen til, at virksomheden ikke anses for at være en going concern.

26

Ved vurderingen af, hvorvidt det er relevant, at årsregnskabet udarbejdes på en going concern-basis, skal ledelsen tage hensyn til al given information om fremtiden, dvs. mindst 12 måneder efter regnskabsårets afslutning, og gerne mere. Hvor dybdegående vurderingen skal være, afhænger af den enkelte virksomheds forhold. Hvis virksomheden hidtil har haft en lønsom drift og let adgang til økonomiske ressourcer, kan virksomheden uden detaljeret analyse afgøre, at going concern-princippet er relevant. I andre tilfælde skal ledelsen vurdere en lang række faktorer i relation til aktuel og forventet lønsomhed, indfrielse af forpligtelser samt mulige alternative finansieringskilder, før det kan afgøres, om going concern-princippet er relevant.

Periodiseringsprincippet

27

Virksomheder skal udarbejde årsregnskaber, bortset fra information om pengestrømme, på grundlag af periodiseringsprincippet.

28

Ved anvendelse af periodiseringsprincippet indregner virksomheden poster som aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter og omkostninger (årsregnskabets elementer), når de opfylder definitionerne og indregningskriterierne for de pågældende elementer i Begrebsrammen.

Væsentlighed og sammendrag af poster

29

En virksomhed skal præsentere alle væsentlige kategorier af ensartede poster separat i årsregnskabet. En virksomhed skal præsentere poster af en anden art eller med en anden funktion separat, medmindre de er uvæsentlige.

30

Årsregnskaber udarbejdes på grundlag af en lang række transaktioner eller andre begivenheder, som sammendrages i kategorier efter art eller funktion. Sidste trin i denne sammendrags- og klassifikationsproces er præsentationen af sammenfattet og klassificeret information, som udgør poster i årsregnskabet. Hvis en regnskabspost ikke i sig selv er væsentlig, sammendrages den med andre poster enten i de relevante opstillinger eller i noterne. En regnskabspost, som ikke er tilstrækkelig væsentlig til, at det berettiger til separat præsentation i regnskabsopstillingerne, kan godt være berettiget til separat præsentation i noterne.

31

En virksomhed behøver ikke give en specifik oplysning i henhold til krav i en IFRS, hvis oplysningen ikke er væsentlig.

Modregning

32

En virksomhed skal ikke modregne aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger, medmindre dette kræves eller tillades i en IFRS.

33

En virksomhed præsenterer både aktiver og forpligtelser samt indtægter og udgifter separat. Modregning i totalindkomstopgørelsen eller i opgørelsen af finansiel stilling eller i en eventuel separat resultatopgørelse, bortset fra modregning, der afspejler indholdet af en transaktion eller en anden begivenhed, forringer regnskabsbrugerens mulighed både for at forstå de transaktioner og andre begivenheder og forhold, som har fundet sted, og for at vurdere fremtidige pengestrømme i virksomheden. Måling af aktiver efter fradrag af eksempelvis nedskrivning af ukurante varebeholdninger og dubiøse tilgodehavender er ikke modregning.

34

IAS 18 Omsætning definerer omsætning og kræver, at en virksomhed måler omsætning til dagsværdien af det modtagne eller tilgodehavende vederlag under hensyntagen til eventuelle forhandlerrabatter og mængderabatter ydet af virksomheden. Gennem den ordinære drift foretager virksomheden andre transaktioner, som ikke i sig selv frembringer omsætning, men som er tilknyttet den primære omsætningsskabende aktivitet. En virksomhed præsenterer resultatet af sådanne transaktioner, hvis en sådan præsentation afspejler indholdet af den pågældende transaktion eller anden begivenhed, ved at modregne indtægter i tilknyttede omkostninger, som opstår fra den samme transaktion. Eksempelvis:

(a)

præsenterer virksomheden gevinster og tab ved afhændelse af anlægsaktiver, herunder investeringer og driftsaktiver, ved at trække aktivets regnskabsmæssige værdi og tilknyttede salgsomkostninger fra provenuet ved afhændelsen, og

(b)

virksomheden kan fratrække omkostninger, som vedrører en hensat forpligtelse, der er indregnet i overensstemmelse med IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver, og godtgjort i henhold til en kontrakt med tredjemand (eksempelvis en leverandørgaranti), den tilknyttede godtgørelse.

35

Endvidere præsenterer en virksomhed gevinster og tab på en gruppe af ens transaktioner som nettobeløb, eksempelvis valutakursgevinster og -tab eller gevinster og tab på finansielle instrumenter, som besiddes med handel for øje. En virksomhed skal imidlertid præsentere sådanne gevinster og tab separat, såfremt de er væsentlige.

Regnskabsaflæggelseshyppighed

36

En virksomhed skal præsentere et fuldstændigt regnskab (herunder sammenligningstal) mindst en gang om året. Hvis en virksomhed ændrer datoen for regnskabsårets afslutning og præsenterer årsregnskabet for en periode, der er længere eller kortere end et år, skal virksomheden, ud over at præsentere den regnskabsperiode, som regnskabet dækker, oplyse:

(a)

årsagen til, at der anvendes en længere eller kortere periode, og

(b)

at beløb, der præsenteres i årsregnskabet, ikke er fuldt ud sammenlignelige.

37

En virksomhed udarbejder normalt årsregnskaber kontinuerligt for en periode på et år. Af praktiske årsager foretrækker nogle virksomheder imidlertid at aflægge deres årsregnskab for en periode på eksempelvis 52 uger. Denne standard udelukker ikke en sådan praksis.

Sammenligningstal

38

Medmindre andet tillades eller kræves af en IFRS, skal en virksomhed oplyse sammenligningstal for det foregående regnskabsår for alle beløb, der præsenteres i årsregnskabet for det aktuelle regnskabsår. En virksomhed skal medtage sammenligningstal for beskrivende oplysninger, hvis dette er relevant for forståelsen af årsregnskabet for det aktuelle regnskabsår.

39

En virksomhed, der oplyser sammenligningstal, skal mindst præsentere to opgørelser af finansiel stilling, to af hver af de øvrige opstillinger samt tilhørende noter. Når en virksomhed ændrer en anvendt regnskabspraksis med tilbagevirkende kraft eller foretager tilpasning af poster i regnskabet med tilbagevirkende kraft eller omklassificerer poster i årsregnskabet, skal den mindst præsentere tre opgørelser af finansiel stilling, to af hver af de øvrige opstillinger samt tilhørende noter. En virksomhed præsenterer opgørelser af finansiel stilling pr.:

(a)

datoen for det aktuelle regnskabsårs afslutning

(b)

datoen for det foregående regnskabsårs afslutning (som er den samme som det aktuelle regnskabsårs begyndelse) og

(c)

datoen for det første sammenligningsårs begyndelse.

40

I nogle tilfælde er beskrivende information, som er inkluderet i årsregnskabet for et tidligere regnskabsår, stadig relevant for det aktuelle regnskabsår. En virksomhed kan eksempelvis oplyse om enkeltheder om en retssag i det aktuelle regnskabsår, hvis udfald var usikkert ved afslutningen af det umiddelbart foregående regnskabsår og stadig ikke er afgjort. Regnskabsbrugere drager fordel af information om, at usikkerheden var til stede ved det umiddelbart foregående regnskabsårs afslutning, og om de tiltag, som er blevet iværksat i løbet af regnskabsåret til afklaring af usikkerheden.

41

Når virksomheden ændrer præsentationen eller klassifikationen af poster i årsregnskabet, skal virksomheden omklassificere sammenligningstallene, medmindre dette er praktisk umuligt. Når virksomheden omklassificerer sammenligningstal, skal virksomheden give oplysning om:

(a)

arten af omklassifikationen

(b)

beløbet for hver post eller kategori, der omklassificeres, og

(c)

årsagen til omklassifikationen.

42

Hvis det er praktisk umuligt at omklassificere sammenligningstal, skal virksomheden oplyse:

(a)

årsagen til, at beløbene ikke omklassificeres, og

(b)

arten af de reguleringer, som ville være foretaget, hvis beløbene var blevet omklassificeret.

43

En øget sammenlignelighed af oplysninger på tværs af regnskabsår hjælper regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutningstagen, særligt ved at muliggøre vurderinger af tendenser i økonomiske informationer med henblik på prognoser. I nogle tilfælde er det praktisk umuligt at omklassificere sammenligningstal for et bestemt tidligere regnskabsår for at opnå sammenlignelighed med det aktuelle regnskabsår. Eksempelvis har en virksomhed måske ikke indsamlet informationer i det eller de tidligere regnskabsår på en måde, som muliggør omklassifikation, og det er måske ikke praktisk muligt at genskabe denne information.

44

IAS 8 angiver de reguleringer af sammenligningstal, der kræves, når en virksomhed foretager en ændring af anvendt regnskabspraksis eller korrigerer en fejl.

Ensartethed

45

En virksomhed skal foretage ensartet præsentation og klassifikation af poster i årsregnskabet fra regnskabsår til regnskabsår, medmindre:

(a)

det er tydeligt efter en væsentlig ændring i arten af virksomhedens aktiviteter eller en gennemgang af virksomhedens årsregnskab, at en anden præsentation eller klassifikation ville være mere hensigtsmæssig under hensyntagen til kriterierne for valg og anvendelse af regnskabspraksis i IAS 8, eller

(b)

en IFRS kræver en ændring i præsentationsformen.

46

I visse tilfælde kan væsentlige anskaffelser eller afhændelser eller en gennemgang af præsentationen af årsregnskabet eksempelvis give anledning til overvejelser om ændring af årsregnskabets præsentationsform. En virksomhed skal kun ændre sin præsentation af årsregnskabet, såfremt den ændrede præsentationsform giver information, som er pålidelig, og som er mere relevant for regnskabsbrugerne, og den ændrede struktur forventes at være varig, således at sammenligneligheden ikke forringes. Hvis der foretages sådanne ændringer i præsentationsformen, skal virksomheden omklassificere sammenligningstallene i overensstemmelse med afsnit 41 og 42.

STRUKTUR OG INDHOLD

Introduktion

47

Denne standard kræver særlig oplysning i opgørelsen af finansiel stilling eller totalindkomstopgørelsen, i en eventuel separat resultatopgørelse eller i egenkapitalopgørelsen og kræver oplysning af andre regnskabsposter i disse opstillinger eller i noterne. IAS 7 Pengestrømsopgørelsen opstiller krav for præsentation af oplysninger om pengestrømme.

48

Denne standard anvender nogle gange udtrykket »oplysning« i en bred forstand, der omfatter poster præsenteret i årsregnskabet. Der stilles også krav om oplysninger i andre IFRS-standarder. Medmindre denne standard eller en anden IFRS angiver andre krav, kan sådanne oplysninger gives i årsregnskabet.

Identifikation af årsregnskabet

49

En virksomhed skal identificere årsregnskabet klart og adskille det fra anden information i det samme offentliggjorte dokument.

50

IFRS finder kun anvendelse på årsregnskaber og ikke nødvendigvis på anden information, som præsenteres i en årsrapport, oplysninger til myndigheder eller et andet dokument. Det er derfor vigtigt, at regnskabsbrugerne er i stand til at skelne information, som er udarbejdet i henhold til IFRS, fra anden information, som kan være nyttig for regnskabsbrugere, men som ikke er omfattet af disse krav.

51

En virksomhed skal klart identificere hvert årsregnskab og noterne. Herudover skal virksomheden give følgende informationer på en klar og forståelig måde og gentage dem, hvis det er nødvendigt for at opnå den rette forståelse af den præsenterede information:

(a)

navnet på den regnskabsaflæggende virksomhed eller anden form for identifikation, samt eventuelle ændringer i disse oplysninger fra det foregående regnskabsårs afslutning

(b)

hvorvidt årsregnskabet vedrører den enkelte virksomhed eller en gruppe af virksomheder

(c)

datoen for afslutningen af regnskabsåret eller den periode, der dækkes af et årsregnskab eller noter

(d)

præsentationsvalutaen som defineret i IAS 21 og

(e)

graden af afrunding ved præsentationen af beløb i årsregnskabet.

52

En virksomhed opfylder kravene i afsnit 51 ved at præsentere passende overskrifter på sider, opstillinger, noter, kolonner og tilsvarende. Der kræves en vurdering af, på hvilken måde sådan information bedst præsenteres. Hvis en virksomhed eksempelvis præsenterer sit årsregnskab elektronisk, anvendes der ikke altid separate sider. Virksomheden skal da præsentere de ovennævnte poster på en sådan måde, at der sikres en korrekt forståelse af den information, der er omfattet af årsregnskabet.

53

En virksomhed gør ofte årsregnskaber mere forståelige ved at præsentere informationer i hele tusinde eller millioner i præsentationsvalutaen. Dette er acceptabelt, så længe virksomheden oplyser graden af afrunding og ikke udelader væsentlige informationer.

Opgørelse af finansiel stilling

Oplysninger, der skal fremgå af opgørelsen af finansiel stilling

54

Som et mindstekrav skal opgørelsen af finansiel stilling indeholde regnskabsposter, der præsenterer følgende beløb:

(a)

materielle anlægsaktiver

(b)

investeringsejendomme

(c)

immaterielle aktiver

(d)

finansielle aktiver (med undtagelse af beløb vist under (e), (h) og (i))

(e)

investeringer behandlet regnskabsmæssigt efter den indre værdis metode

(f)

biologiske aktiver

(g)

varebeholdninger

(h)

tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser og andre tilgodehavender

(i)

likvider

(j)

det samlede beløb for aktiver, der er klassificeret som besiddelse med henblik på salg, og aktiver, der er medtaget i afståelsesgrupper, der er klassificeret som besiddelse med henblik på salg i overensstemmelse med IFRS 5 Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg og ophørte aktiviteter

(k)

leverandørforpligtelser og andre forpligtelser

(l)

hensatte forpligtelser

(m)

finansielle forpligtelser (med undtagelse af beløb vist under (k) og (l))

(n)

aktuelle skatteaktiver og skatteforpligtelser som defineret i IAS 12 Indkomstskatter

(o)

udskudte skatteaktiver og udskudte skatteforpligtelser som defineret i IAS 12

(p)

forpligtelser, der er medtaget i afståelsesgrupper, der er klassificeret som besiddelse med henblik på salg i overensstemmelse med IFRS 5

(q)

minoritetsinteresser præsenteret inden for egenkapital og

(r)

udstedt selskabskapital og reserver, der kan henføres til ejerne i modervirksomheden.

55

En virksomhed skal præsentere yderligere regnskabsposter, overskrifter og subtotaler i sin opgørelse af finansiel stilling, hvis dette er relevant for forståelsen af virksomhedens finansielle stilling.

56

Når virksomheden præsenterer omsætnings- og anlægsaktiver og kortfristede og langfristede forpligtelser som separate klassifikationer i sin opgørelse af finansiel stilling, skal den ikke klassificere udskudte skatteaktiver (udskudte skatteforpligtelser) som omsætningsaktiver (kortfristede forpligtelser).

57

Denne standard indeholder ikke bestemmelser om rækkefølgen eller præsentationsformen for en virksomheds præsentation af regnskabsposter. I afsnit 54 gives blot en liste over poster, som af art eller funktion er tilstrækkeligt forskellige til, at det berettiger til separat præsentation i opgørelsen af finansiel stilling. Tilsvarende gælder, at:

(a)

regnskabsposter medtages, når størrelsen, arten eller funktionen af en post eller sammenlægningen af ensartede poster er af en sådan karakter, at separat præsentation er relevant for at opnå forståelse af en virksomheds finansielle stilling, og

(b)

de anvendte beskrivelser og rækkefølgen af poster eller sammenlægningen af ensartede poster kan ændres i overensstemmelse med virksomhedens art og transaktioner, således at årsregnskabet giver de informationer, som er relevante for forståelsen af virksomhedens finansielle stilling. En finansiel institution kan eksempelvis tilpasse ovennævnte beskrivelser for at give informationer, der er relevante for en finansiel institutions aktiviteter.

58

En virksomhed vurderer, hvorvidt yderligere poster skal præsenteres separat, på grundlag af:

(a)

aktivernes art og likviditet

(b)

aktivernes funktion inden for virksomheden og

(c)

forpligtelsernes størrelse, art og afviklingstidspunkt.

59

Anvendelsen af forskellige målingsgrundlag for forskellige kategorier af aktiver indikerer, at de er forskellige af art eller funktion, og at virksomheden derfor skal præsentere dem som separate regnskabsposter. Eksempelvis kan forskellige kategorier af materielle anlægsaktiver indregnes til kostpris eller til en omvurderet værdi i overensstemmelse med IAS 16.

Sondring mellem omsætningsaktiver og anlægsaktiver og kortfristede forpligtelser og langfristede forpligtelser

60

En virksomhed skal præsentere omsætningsaktiver og anlægsaktiver og kortfristede forpligtelser og langfristede forpligtelser som separate klassifikationer i sin opgørelse af finansiel stilling i overensstemmelse med afsnit 66-76, undtagen når en præsentation baseret på likviditet giver information, som er pålidelig og mere relevant. Når der foreligger en sådan undtagelse, skal virksomheden præsentere alle aktiver og forpligtelser efter likviditet.

61

Uanset hvilken præsentationsform der vælges, skal virksomheden oplyse det beløb, der forventes genindvundet eller indfriet efter mere end 12 måneder for hvert aktiv og hver forpligtelse i årsregnskabet, som sammendrager beløb, der forventes genindvundet eller indfriet:

(a)

højst 12 måneder efter regnskabsårets afslutning og

(b)

mere end 12 måneder efter regnskabsårets afslutning.

62

Hvis virksomheden leverer varer eller tjenesteydelser inden for en klart defineret driftscyklus, er separat klassifikation af omsætningsaktiver og anlægsaktiver og kortfristede forpligtelser og langfristede forpligtelser i opgørelsen af finansiel stilling nyttig, idet nettoaktiver, som cirkulerer kontinuerligt som driftskapital, holdes adskilt fra de aktiver, som anvendes i virksomhedens langsigtede aktiviteter. Herved fremhæves tillige aktiver, som forventes at blive realiseret inden for den aktuelle driftscyklus, og forpligtelser, som forfalder inden for det samme regnskabsår.

63

For nogle virksomheder, eksempelvis finansielle institutioner, vil en præsentation af aktiver og forpligtelser opstillet efter stigende eller faldende likviditet give oplysninger, som er pålidelige og mere relevante end en sondring mellem omsætningsaktiver og anlægsaktiver og kortfristede forpligtelser og langfristede forpligtelser, eftersom virksomheden ikke leverer varer eller tjenesteydelser inden for en klart defineret driftscyklus.

64

Ved anvendelse af afsnit 60 er det tilladt for en virksomhed at præsentere nogle af sine aktiver og forpligtelser på grundlag af sondringen mellem omsætningsaktiver og anlægsaktiver og kortfristede og langfristede forpligtelser, mens andre opstilles efter likviditet, hvis dette giver information, som er pålidelig og mere relevant. Behovet for et blandet præsentationsgrundlag kan opstå, hvis en virksomhed har flere forskellige aktiviteter.

65

Oplysninger om forventede realiseringsdatoer for aktiver og forpligtelser er nyttige ved vurderingen af virksomhedens likviditet og solvens. IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysning kræver oplysning om udløbstidspunkter for finansielle aktiver og finansielle forpligtelser. Finansielle aktiver omfatter tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser og andre tilgodehavender, og finansielle forpligtelser omfatter leverandørforpligtelser og andre forpligtelser. Oplysninger om forventet genindvindingstidspunkt for ikke-monetære aktiver, så som varebeholdninger, og forventet indfrielsestidspunkt for forpligtelser, så som hensatte forpligtelser, er også nyttige, uanset om aktiverne opdeles i omsætningsaktiver og anlægsaktiver, og om forpligtelserne opdeles i kortfristede forpligtelser og langfristede forpligtelser. Eksempelvis oplyser virksomheden om den beløbsmæssige størrelse af varebeholdninger, som forventes genindvundet mere end 12 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Omsætningsaktiver

66

En virksomhed skal klassificere et aktiv som et omsætningsaktiv, hvis:

(a)

den forventer at realisere aktivet eller har til hensigt at sælge eller forbruge det som led i den normale driftscyklus

(b)

den primært besidder aktivet med handel for øje

(c)

den forventer at realisere aktivet inden for 12 måneder efter regnskabsårets afslutning, eller

(d)

aktivet er i form af likvider (som defineret i IAS 7), medmindre aktivet er underlagt en begrænsning, som gør, at det ikke kan omsættes eller anvendes til at indfri en forpligtelse i mindst 12 måneder efter regnskabsårets afslutning.

En virksomhed skal klassificere alle øvrige aktiver som anlægsaktiver.

67

Denne standard anvender begrebet »anlægsaktiver« om materielle aktiver, immaterielle aktiver og finansielle aktiver, som er langfristede. Den forbyder ikke brugen af alternative beskrivelser, så længe betydningen er klar.

68

En virksomheds driftscyklus angiver tiden mellem anskaffelsen af aktiver, der skal bearbejdes, og indtil de realiseres i likvider. Hvis en virksomheds normale driftscyklus ikke er klart defineret, antages den at være 12 måneder. Omsætningsaktiver omfatter aktiver (eksempelvis varebeholdninger og tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser), som sælges, forbruges eller realiseres som led i den normale driftscyklus, selv når de ikke forventes realiseret inden for 12 måneder efter regnskabsårets afslutning. Omsætningsaktiver omfatter desuden aktiver, der primært besiddes med salg for øje (finansielle aktiver i denne kategori klassificeres som besiddelser med salg for øje i overensstemmelse med IAS 39) samt den kortfristede del af langfristede finansielle aktiver.

Kortfristede forpligtelser

69

En virksomhed skal klassificere en forpligtelse som kortfristet, hvis:

(a)

den forventer at indfri forpligtelsen som led i den normale driftscyklus

(b)

den primært besidder forpligtelsen med handel for øje

(c)

forpligtelsen skal indfries inden for 12 måneder efter regnskabsårets afslutning, eller

(d)

virksomheden ikke har en ubetinget ret til at udskyde indfrielsen af forpligtelsen i mindst 12 måneder efter regnskabsårets afslutning.

En virksomhed skal klassificere alle øvrige forpligtelser som langfristede.

70

Nogle former for kortfristede forpligtelser, eksempelvis leverandørforpligtelser og visse hensættelser til personale- og andre driftsomkostninger, indgår i driftskapitalen i virksomhedens normale driftscyklus. En virksomhed skal klassificere sådanne driftsposter som kortfristede forpligtelser, uanset om de forfalder til betaling mere end 12 måneder efter regnskabsårets afslutning. Den samme normale driftscyklus er gældende for klassifikationen af en virksomheds aktiver og forpligtelser. Hvis en virksomheds normale driftscyklus ikke er klart defineret, antages den at være 12 måneder.

71

Andre former for kortfristede forpligtelser indfries ikke som led i virksomhedens normale driftscyklus, men forfalder til betaling inden 12 måneder efter regnskabsårets afslutning eller besiddes primært med handel for øje. Eksempler herpå er finansielle forpligtelser, der er klassificeret som forpligtelser, der besiddes med handel for øje i overensstemmelse med IAS 39, kassekreditter, og den kortfristede del af langfristede finansielle forpligtelser, skyldigt udbytte, indkomstskatter og andre forpligtelser, som ikke er leverandørforpligtelser. Finansielle forpligtelser, som udgør langsigtet finansiering (dvs. som ikke indgår i driftskapitalen i virksomhedens normale driftscyklus), og som ikke skal indfries inden for 12 måneder efter regnskabsårets afslutning, er langfristede forpligtelser i henhold til afsnit 74 og 75.

72

En virksomhed skal klassificere sine finansielle forpligtelser som kortfristede, når de skal indfries inden for 12 måneder efter regnskabsårets afslutning, uanset om:

(a)

den oprindelige løbetid var en periode på mere end 12 måneder, og

(b)

en aftale om refinansiering eller omlægning af betalingen på lang sigt er indgået efter regnskabsårets afslutning, og inden årsregnskabet godkendes til offentliggørelse.

73

Hvis en virksomhed forventer, og har mulighed for, at refinansiere eller forlænge en forpligtelse i mindst 12 måneder efter regnskabsårets afslutning i henhold til en eksisterende lånefacilitet, skal virksomheden klassificere forpligtelsen som langfristet, selvom den ellers ville skulle indfries inden for en kortere periode. Hvis virksomheden derimod ikke har mulighed for refinansiering eller forlængelse (hvis der eksempelvis ikke foreligger nogen aftale om refinansiering), skal virksomheden ikke tage muligheden for at refinansiere forpligtelsen i betragtning, men klassificere forpligtelsen som kortfristet.

74

Hvis en virksomhed ved regnskabsårets afslutning eller tidligere overtræder et vilkår i en langfristet låneaftale, og forpligtelsen af denne grund kræves indfriet på anfordring, skal den klassificere forpligtelsen som kortfristet, selvom långiver efter regnskabsårets afslutning og inden godkendelsen af årsregnskabets offentliggørelse har indvilliget i ikke at kræve betaling som følge af misligholdelsen. En virksomhed skal klassificere forpligtelsen som kortfristet, fordi virksomheden på tidspunktet for regnskabsårets afslutning ikke har nogen ubetinget ret til at udskyde indfrielsen af forpligtelsen i mindst 12 måneder efter dette tidspunkt.

75

En virksomhed skal imidlertid klassificere forpligtelsen som langfristet, hvis långiver ved regnskabsårets afslutning indvilligede i at give fristforlængelse med udløb mindst 12 måneder efter regnskabsårets afslutning. Inden for denne periode kan virksomheden udbedre misligholdelsen, og långiver kan ikke kræve øjeblikkelig tilbagebetaling.

76

For så vidt angår lån, der klassificeres som kortfristede forpligtelser, gælder det, at hvis følgende begivenheder opstår mellem datoen for regnskabsårets afslutning og det tidspunkt, hvor årsregnskabet godkendes til offentliggørelse, skal disse begivenheder oplyses som ikke-regulerende begivenheder i overensstemmelse med IAS 10 Begivenheder efter regnskabsårets afslutning:

(a)

langfristet refinansiering

(b)

udbedring af misligholdelse af en langfristet låneaftale og

(c)

fristforlængelse fra långiver med udløb mindst 12 måneder efter regnskabsårets afslutning med henblik på udbedring af misligholdelsen af en langfristet låneaftale.

Oplysninger, der skal fremgå enten af opgørelsen af finansiel stilling eller af noterne

77

En virksomhed skal, enten i sin opgørelse af finansiel stilling eller i noterne, yderligere underklassificere regnskabsposter på en for virksomhedens aktiviteter hensigtsmæssig måde.

78

Hvor detaljeret underklassifikationen skal være, afhænger af kravene i IFRS samt af beløbenes størrelse, art og funktion. En virksomhed skal ligeledes lægge de i afsnit 58 nævnte faktorer til grund ved vurderingen af graden af underklassifikation. Oplysningerne varierer for de forskellige poster. Eksempelvis:

(a)

poster vedrørende materielle anlægsaktiver opdeles i kategorier i overensstemmelse med IAS 16

(b)

tilgodehavender opdeles i tilgodehavender hos kunder, tilgodehavender hos nærtstående parter samt forudbetalinger og andre beløb

(c)

varebeholdninger opdeles i overensstemmelse med IAS 2 Varebeholdninger i klassifikationer som indkøbte handelsvarer, hjælpematerialer, materialer, varer under fremstilling og færdigvarer

(d)

hensatte forpligtelser opdeles i omkostninger vedrørende personaleydelser og andre poster og

(e)

egenkapital og reserver opdeles i forskellige kategorier såsom indskudskapital, overkurs ved emission og reserver.

79

En virksomhed skal give følgende oplysninger i enten opgørelsen af finansiel stilling, egenkapitalopgørelsen eller noterne:

(a)

for hver kapitalklasse:

(i)

antallet af godkendte aktier

(ii)

antallet af udstedte, fuldt betalte aktier samt udstedte, ikke fuldt betalte aktier

(iii)

pålydende værdi pr. aktie. eller at aktierne ikke har en pålydende værdi

(iv)

afstemning af antallet af aktier i omløb ved regnskabsårets begyndelse og slutning

(v)

aktieklassens rettigheder, præferencer og begrænsninger, herunder begrænsninger med hensyn til udbetaling af udbytte og tilbagebetaling af kapital

(vi)

antallet af aktier i virksomheden, som besiddes af virksomheden, dens dattervirksomheder eller associerede virksomheder, og

(vii)

antallet af aktier forbeholdt udstedelse gennem optioner og aktiesalgsaftaler, med oplysning om betingelser og beløb, og

(b)

en beskrivelse af arten af og formålet med hver reserve inden for egenkapitalen.

80

Virksomheder uden selskabskapital, eksempelvis interessentskaber eller fonde, skal give oplysninger svarende til de krav, der er opstillet i afsnit 79(a), om regnskabsårets bevægelser i hver kategori af egenkapitalinteresser og de til hver kategori af egenkapitalinteresser hørende rettigheder, præferencer og begrænsninger.

Totalindkomstopgørelse

81

En virksomhed skal præsentere alle indregnede indtægts- og omkostningsposter:

(a)

i en enkelt totalindkomstopgørelse eller

(b)

i to opgørelser: En opgørelse, der angiver elementerne i resultatet (separat resultatopgørelse) og en anden opgørelse, der begynder med resultatet og viser elementerne af den øvrige totalindkomst (totalindkomstopgørelse).

Oplysninger, der skal fremgå af totalindkomstopgørelsen

82

Totalindkomstopgørelsen skal som minimum indeholde regnskabsposter, der præsenterer følgende beløb for regnskabsåret:

(a)

omsætning

(b)

finansieringsomkostninger

(c)

andel af resultatet i associerede virksomheder og joint ventures, som regnskabsmæssigt er behandlet efter den indre værdis metode

(d)

skatteomkostninger

(e)

et enkelt beløb, der angiver summen af:

(i)

resultatet efter skat af ophørte aktiviteter og

(ii)

de gevinster eller tab efter skat, der er indregnet ved måling til dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger eller ved afhændelse af aktiverne eller afståelsesgrupperne, som udgør den ophørte aktivitet,

(f)

resultatet

(g)

hvert element i den øvrige totalindkomst klassificeret efter art (med undtagelse af beløb i (h))

(h)

andel af øvrig totalindkomst i associerede virksomheder og joint ventures, som regnskabsmæssigt er behandlet efter den indre værdis metode, og

(i)

samlet totalindkomst.

83

En virksomhed skal oplyse følgende poster i totalindkomstopgørelsen som allokeringer af årets resultat:

(a)

årets resultat, som kan henføres til:

(i)

minoritetsinteresser og

(ii)

ejerne af modervirksomheden

(b)

årets samlede totalindkomst, som kan henføres til:

(i)

minoritetsinteresser og

(ii)

ejerne af modervirksomheden.

84

En virksomhed kan præsentere posterne i afsnit 82(a)-(f) og oplysningerne i afsnit 83(a) i en separat resultatopgørelse (jf. afsnit 81).

85

En virksomhed skal præsentere yderligere regnskabsposter, overskrifter og subtotaler i totalindkomstopgørelsen og den separate resultatopgørelse (hvor en sådan præsenteres), hvis dette er relevant for forståelsen af virksomhedens indtjening.

86

Eftersom virkningerne af en virksomheds forskellige aktiviteter, transaktioner og andre begivenheder varierer med hensyn til hyppighed, mulighed for gevinst eller tab og forudsigelighed, hjælper oplysninger om elementer af indtjening regnskabsbrugere til at forstå den opnåede indtjening og opstille prognoser for fremtidig indtjening. En virksomhed skal medtage yderligere poster i totalindkomstopgørelsen og en eventuel separat resultatopgørelse og ændre beskrivelserne og posternes rækkefølge, når dette er nødvendigt for at forklare indtjeningselementerne. Virksomheden skal tage hensyn til faktorer som væsentlighed og indtægter og omkostningers art og funktion. En finansiel institution kan eksempelvis tilpasse beskrivelserne for at give informationer, der er relevante for en finansiel institutions aktiviteter. En virksomhed modregner kun indtægts- og omkostningsposter, når kriterierne i afsnit 32 er opfyldt.

87

En virksomhed skal ikke præsentere nogen indtægts- og omkostningsposter som ekstraordinære poster, hverken i totalindkomstopgørelsen eller en eventuel separat resultatopgørelse eller i noterne.

Årets resultat

88

En virksomhed skal indregne indtægts- og omkostningsposter for et regnskabsår i resultatet, medmindre andet kræves eller tillades i henhold til en IFRS.

89

Nogle IFRS-standarder angiver tilfælde, hvor en virksomhed skal indregne bestemte poster uden for resultatet i det aktuelle regnskabsår. IAS 8 angiver to sådanne tilfælde: korrektion af fejl og virkningen af ændringer i anvendt regnskabspraksis. Andre IFRS-standarder kræver eller tillader, at elementer af øvrig totalindkomst, der opfylder definitionen i Begrebsrammen på indtægter og omkostninger, udelades fra resultatet (jf. afsnit 7).

Øvrig totalindkomst i regnskabsåret

90

En virksomhed skal enten i totalindkomstopgørelsen eller i noterne oplyse de skattebeløb, der vedrører hvert element af den øvrige totalindkomst, herunder omklassifikationsreguleringer.

91

En virksomhed kan præsentere elementer af øvrig totalindkomst enten:

(a)

med fradrag af de dermed forbundne skattemæssige virkninger eller

(b)

før tilknyttede skattemæssige virkninger med et samlet beløb for summen af skat vedrørende disse elementer.

92

En virksomhed skal give oplysning om omklassifikationsreguleringer, der vedrører elementerne af øvrig totalindkomst.

93

Det fremgår af andre IFRS-standarder hvorvidt og hvornår beløb, der tidligere er indregnet i øvrig totalindkomst, skal omklassificeres til resultatet. Sådanne omklassifikationer betegnes som omklassifikationsreguleringer i denne standard. En omklassifikationsregulering medtages i det tilknyttede element af øvrig totalindkomst i det regnskabsår, hvor reguleringen omklassificeres til resultatet. Eksempelvis medtages gevinster, der er realiseret ved afhændelse af finansielle aktiver, der er klassificeret som disponible for salg, i resultatet for det aktuelle regnskabsår. Disse beløb kan have været indregnet i øvrig totalindkomst som urealiserede gevinster i det aktuelle eller tidligere regnskabsår. Disse urealiserede gevinster skal fratrækkes øvrig totalindkomst i det regnskabsår, hvor de realiserede gevinster omklassificeres til resultatet, for at undgå at medtage dem dobbelt i den samlede totalindkomst.

94

En virksomhed kan præsentere omklassifikationsreguleringer i totalindkomstopgørelsen eller i noterne. En virksomhed, der præsenterer omklassifikationsreguleringer i noterne, skal præsentere elementerne af øvrig totalindkomst efter eventuelle tilknyttede omklassifikationsreguleringer.

95

Omklassifikationsreguleringer opstår eksempelvis ved afhændelse af en udenlandsk virksomhed (jf. IAS 21), ophør af indregning af finansielle aktiver disponible for salg (jf. IAS 39) og når en sikret forventet transaktion påvirker resultatet (jf. afsnit 100 i IAS 39 vedrørende sikring af pengestrømme).

96

Omklassifikationsreguleringer opstår ikke ved ændringer af reserver for opskrivning, der indregnes i overensstemmelse med IAS 16 eller IAS 38, eller ved aktuarmæssige gevinster og tab på ydelsesbaserede pensionsordninger, der indregnes i overensstemmelse med afsnit 93A i IAS 19. Disse elementer indregnes i øvrig totalindkomst og omklassificeres ikke til resultatet i senere regnskabsår. Ændringer i reserver for opskrivning kan overføres til overført resultat i senere regnskabsår, efterhånden som aktivet anvendes, eller når der sker ophør af indregning (jf. IAS 16 og IAS 38). Aktuarmæssige gevinster og tab præsenteres i det overførte resultat for det regnskabsår, hvor de indregnes, som øvrig totalindkomst (jf. IAS 19).

Oplysninger, der skal fremgå af totalindkomstopgørelsen eller noterne

97

Hvis indtægts- eller omkostningsposter er væsentlige, skal en virksomhed give separat oplysning om deres art og størrelse.

98

Forhold, som ville give anledning til separat oplysning om indtægts- eller omkostningsposter, omfatter blandt andet:

(a)

nedskrivninger af varebeholdninger til nettorealisationsværdi eller af materielle anlægsaktiver til genindvindingsværdi samt tilbageførsler af sådanne nedskrivninger

(b)

omstruktureringer af virksomhedens aktiviteter samt tilbageførsler af hensættelser til omstruktureringsomkostninger

(c)

afhændelse af materielle anlægsaktiver

(d)

afhændelse af investeringer

(e)

ophørte aktiviteter

(f)

afgørelse af retssager og

(g)

tilbageførsel af andre hensatte forpligtelser.

99

En virksomhed skal præsentere en opgørelse af omkostninger, der er indregnet i resultatet, klassificeret enten på grundlag af art eller funktion inden for virksomheden, alt efter hvad hvilken type information, der er pålidelig og mest relevant.

100

Virksomheder opfordres til at præsentere opgørelsen i afsnit 99 i totalindkomstopgørelsen eller i en eventuel separat resultatopgørelse.

101

Omkostninger underklassificeres for at fremhæve en række elementer af indtjening, som kan variere med hensyn til hyppighed, mulighed for gevinst eller tab og forudsigelighed. Denne opgørelse kan gives på to forskellige måder.

102

Den første opgørelsesmetode er »artsopdeling af omkostninger«. En virksomhed skal sammendrage omkostninger i resultatet på baggrund af art (eksempelvis afskrivninger, materialekøb, transportomkostninger, personaleydelser og reklameomkostninger) og skal ikke allokere dem yderligere på funktioner i virksomheden. Denne metode kan være let anvendelig, fordi det ikke er nødvendigt at allokere omkostninger på basis af funktioner. Nedenfor gives et eksempel på artsopdeling af omkostninger:

Omsætning

 

X

Andre indtægter

 

X

Ændring i lagre af færdigvarer og varer under fremstilling

X

 

Forbrugte råvarer og hjælpematerialer

X

 

Omkostninger vedrørende personaleydelser

X

 

Afskrivninger

X

 

Andre omkostninger

X

 

Samlede omkostninger

 

(X)

Resultat før skat

 

X

103

Den anden opgørelsesmetode er »funktionsopdeling af omkostninger«. Her klassificeres omkostninger i henhold til deres funktion som en del af vareforbrug eller eksempelvis distributions- eller administrationsomkostninger. Efter denne metode skal en virksomhed som minimum oplyse sit vareforbrug separat fra andre omkostninger. Denne metode kan give regnskabsbrugerne mere relevant information end artsopdeling af omkostninger, men allokeringen af omkostninger efter funktion kan være vilkårlig og beror i stor udstrækning på et skøn. Nedenfor gives et eksempel på funktionsopdeling af omkostninger:

Omsætning

X

 

Vareforbrug

(X)

 

Bruttoresultat

X

 

Andre indtægter

X

 

Distributionsomkostninger

(X)

 

Administrationsomkostninger

(X)

 

Andre omkostninger

(X)

 

Resultat før skat

X

 

104

En virksomhed, som klassificerer omkostninger efter funktion, skal give supplerende oplysninger om omkostningernes art, herunder afskrivninger og omkostninger til personaleydelser.

105

Virksomhedens valg af artsopdeling eller funktionsopdeling af omkostninger beror på historiske og branchemæssige faktorer såvel som på virksomhedens art. Begge metoder indikerer, hvilke omkostninger, der kan variere direkte eller indirekte i forhold til virksomhedens salg eller produktion. Idet begge metoder indebærer fordele for forskellige typer virksomheder, kræves det i denne standard, at ledelsen vælger den præsentationsmetode, der er pålidelig og mest relevant. Da information om omkostningernes art er nyttig til at forudsige fremtidige pengestrømme, skal supplerende oplysninger dog gives, hvis der anvendes funktionsopdeling. I afsnit 104 har »personaleydelser« samme betydning som i IAS 19.

Egenkapitalopgørelse

106

En virksomhed skal udarbejde en egenkapitalopgørelse, som viser:

(a)

den samlede totalindkomst for regnskabsåret med særskilt angivelse af de samlede beløb, der kan henføres til ejere af modervirksomheden og til minoritetsinteresser

(b)

virkningerne for hvert egenkapitalelement af ændringer i anvendt regnskabspraksis eller tilpasning med tilbagevirkende kraft indregnet i overensstemmelse med IAS 8

(c)

den beløbsmæssige størrelse af transaktioner med ejere i deres egenskab af ejere, med separat angivelse af bidrag fra og udlodninger til ejere, og

(d)

afstemning mellem den regnskabsmæssige værdi af hvert egenkapitalelement ved regnskabsårets begyndelse og afslutning med separat oplysning om hver ændring.

107

En virksomhed skal, enten i egenkapitalopgørelsen eller i noterne, præsentere den beløbsmæssige størrelse af udbytte indregnet som udlodninger til ejere i løbet af regnskabsåret og det dermed forbundne beløb pr. aktie.

108

I afsnit 106 omfatter egenkapitalelementerne eksempelvis hver kategori af kapitalindskud, den akkumulerede saldo for hver kategori af øvrig totalindkomst og overført overskud.

109

Ændringer i virksomhedens egenkapital mellem regnskabsårets begyndelse og afslutning afspejler stigninger eller fald i virksomhedens nettoaktiver i løbet af regnskabsåret. Bortset fra ændringer, der opstår som følge af transaktioner med ejere i deres egenskab af ejere (eksempelvis kapitalindskud, tilbagekøb af virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter og udbytte) samt transaktionsomkostninger, som er direkte forbundet med sådanne transaktioner, er den samlede egenkapitalbevægelse i løbet af regnskabsåret udtryk for den samlede beløbsmæssige størrelse af indtægter og omkostninger, herunder gevinster og tab, frembragt af virksomhedens aktiviteter i løbet af regnskabsåret.

110

IAS 8 kræver reguleringer med tilbagevirkende kraft ved gennemførelse af ændringer i anvendt regnskabspraksis i det omfang, dette er praktisk muligt, undtagen når der i overgangsbestemmelserne i en anden IFRS stilles andre krav. IAS 8 kræver desuden, at tilpasninger, som har til formål at korrigere fejl, foretages med tilbagevirkende kraft i det omfang, det er praktisk muligt. Reguleringer og tilpasninger med tilbagevirkende kraft udgør ikke egenkapitalbevægelser, men er reguleringer primo i overført resultat, bortset fra når en IFRS stiller krav om regulering med tilbagevirkende kraft af et andet element af egenkapitalen. Det kræves i afsnit 106(b), at egenkapitalopgørelsen oplyser særskilt om henholdsvis den samlede regulering af hvert egenkapitalelement, der foretages som følge af ændringer i anvendt regnskabspraksis, og korrektion af fejl. Disse reguleringer oplyses for hvert tidligere regnskabsår og regnskabsårets begyndelse.

Pengestrømsopgørelse

111

Informationer om pengestrømme giver regnskabsbrugerne et grundlag for at vurdere virksomhedens evne til at frembringe likvider og virksomhedens behov for at anvende disse pengestrømme. IAS 7 opstiller krav for præsentation af og oplysning om informationer om pengestrømme.

Noter

Struktur

112

Noterne skal:

(a)

oplyse om grundlaget for udarbejdelsen af årsregnskabet og den regnskabspraksis, der er anvendt i overensstemmelse med afsnit 117-124

(b)

give de af IFRS-standarderne krævede oplysninger, som ikke præsenteres andetsteds i årsregnskabet, og

(c)

give oplysninger, der ikke præsenteres andre steder i årsregnskabet, men som er relevante for at forstå årsregnskabet.

113

En virksomhed skal, i det omfang det er praktisk muligt, opstille noterne systematisk. En virksomhed skal foretage en krydshenvisning af hver post i opgørelsen af finansiel stilling og totalindkomstopgørelsen, i en eventuel separat resultatopgørelse og i egenkapitalopgørelsen og opgørelsen af pengestrømme til eventuelle tilknyttede oplysninger i noterne.

114

En virksomhed præsenterer normalt noterne i følgende rækkefølge for at hjælpe regnskabsbrugerne med at forstå årsregnskabet og sammenligne det med andre virksomheders årsregnskaber:

(a)

erklæring om overensstemmelse med IFRS (jf. afsnit 16)

(b)

oversigt over væsentlig anvendt regnskabspraksis (jf. afsnit 117)

(c)

supplerende information vedrørende poster, som præsenteres i opgørelsen af finansiel stilling og totalindkomstopgørelsen, i en eventuel separat resultatopgørelse og i egenkapitalopgørelsen og opgørelsen af pengestrømme i samme rækkefølge, som opstillingerne og regnskabsposterne præsenteres, og

(d)

andre oplysninger, herunder

(i)

eventualforpligtelser (jf. IAS 37) og ikke-indregnede kontraktlige forpligtelser og

(ii)

ikke-økonomiske oplysninger, eksempelvis virksomhedens formål med og politikker for finansiel risikostyring (jf. IFRS 7).

115

I visse tilfælde kan det være nødvendigt eller ønskeligt at ændre på rækkefølgen af visse poster i noterne. Eksempelvis kan en virksomhed kombinere information om ændringer i dagsværdi, der er indregnet i resultatet, med information om udløbstidspunkter for finansielle instrumenter, selv om førstnævnte oplysning vedrører totalindkomstopgørelsen eller en eventuel separat resultatopgørelse og sidstnævnte oplysning vedrører opgørelsen af finansiel stilling. Virksomheden skal dog tilstræbe en systematisk opstilling af noterne.

116

En virksomhed kan præsentere noter, som giver information om grundlaget for udarbejdelsen af årsregnskabet og den anvendte regnskabspraksis, som en separat del af årsregnskabet.

Oplysning om anvendt regnskabspraksis

117

En virksomhed skal i oversigten over væsentlig anvendt regnskabspraksis oplyse:

(a)

de(t) ved udarbejdelsen af årsregnskabet anvendte målingsgrundlag og

(b)

anden anvendt regnskabspraksis, som er relevant for forståelsen af årsregnskabet.

118

Det er vigtigt, at virksomheden informerer regnskabsbrugerne om de(t) ved udarbejdelsen af årsregnskabet anvendte målingsgrundlag (eksempelvis historisk kostpris, nettorealisationsværdi, dagsværdi eller genindvindingsværdi), eftersom grundlaget for en virksomheds udarbejdelse af årsregnskabet er af væsentlig betydning for regnskabsbrugernes analyse af dette. Når en virksomhed bruger mere end ét målingsgrundlag i et årsregnskab, eksempelvis ved omvurdering af visse kategorier af aktiver, er det tilstrækkeligt at angive for hvilke kategorier af aktiver og forpligtelser, de enkelte målingsgrundlag er anvendt.

119

Ved beslutningen om, hvorvidt en bestemt regnskabspraksis skal oplyses, skal ledelsen tage stilling til, om dette ville hjælpe regnskabsbrugernes forståelse af, hvordan transaktioner og andre begivenheder og forhold afspejles i den oplyste indtjening og finansielle stilling. Oplysning om en bestemt anvendt regnskabspraksis er særligt nyttig for regnskabsbrugerne, når denne regnskabspraksis vælges blandt flere muligheder, som er tilladt i henhold til IFRS-standarderne. Som eksempel herpå kan nævnes oplysning om, hvorvidt en venturedeltager indregner sin kapitalandel i en fælles kontrolleret virksomhed med brug af pro rata-konsolidering eller den indre værdis metode (jf. IAS 31 Kapitalandele i joint ventures). Nogle IFRS-standarder kræver specifikt, at der oplyses om anvendelsen af en bestemt regnskabspraksis, herunder ledelsens valg af regnskabspraksis blandt flere forskellige tilladte muligheder. Eksempelvis kræves der i IAS 16 oplysning om, hvilket målingsgrundlag der er anvendt for kategorier af materielle anlægsaktiver.

120

Hver enkelt virksomhed vurderer arten af sin drift og de oplysninger om regnskabspraksis, som brugerne af årsregnskabet ville forvente for den givne type virksomhed. Regnskabsbrugere forventer eksempelvis, at en virksomhed, der er indkomstskattepligtig, oplyser sin anvendte regnskabspraksis for indkomstskatter, herunder den regnskabspraksis, der anvendes for udskudte skatteforpligtelser og skatteaktiver. For virksomheder, som har væsentlige udenlandske virksomheder eller foretager væsentlige transaktioner i fremmed valuta, vil regnskabsbrugere forvente oplysning om anvendt regnskabspraksis for indregning af kursgevinster og -tab.

121

En anvendt regnskabspraksis kan være væsentlig på grund af arten af virksomhedens aktiviteter, selv om beløbene for det aktuelle og de tidligere regnskabsår er uvæsentlige. Det er også hensigtsmæssigt at oplyse om alle væsentlige anvendelser af regnskabspraksis, som ikke specifikt kræves i IFRS-standarderne, men som virksomheden har valgt og anvendt i overensstemmelse med bestemmelserne i IAS 8.

122

Virksomheder skal i oversigten over væsentlig anvendt regnskabspraksis eller i en anden note oplyse om de vurderinger, ud over skønsmæssige vurderinger (jf. afsnit 125), ledelsen har foretaget som led i anvendelsen af virksomhedens regnskabspraksis, som har mest væsentlig indvirkning på de i årsregnskabet indregnede beløb.

123

Som led i anvendelsen af virksomhedens regnskabspraksis foretager ledelsen forskellige vurderinger, ud over skønsmæssige vurderinger, som kan have væsentlig indvirkning på de i årsregnskabet indregnede beløb. Ledelsen foretager eksempelvis vurderinger i sin afgørelse af:

(a)

hvorvidt finansielle aktiver er hold-til-udløb-investeringer

(b)

hvornår alle væsentlige risici og afkast tilknyttet ejendomsretten til finansielle aktiver og leasingaktiver overdrages til andre virksomheder

(c)

hvorvidt visse salg af varer i realiteten er finansieringsordninger og derfor ikke medfører omsætning, og

(d)

hvorvidt forholdet mellem virksomheden og en særlig virksomhed (SPE) indikerer, at SPE’en er underlagt bestemmende indflydelse af virksomheden.

124

Nogle af de oplysninger, der skal gives i overensstemmelse med afsnit 122, kræves i andre IFRS-standarder. Eksempelvis kræver IAS 27, at en virksomhed oplyser om årsagerne til, at virksomhedens ejerandel ikke udgør bestemmende indflydelse, for så vidt angår en virksomhed, der er investeret i, men som ikke er en dattervirksomhed, selvom virksomheden ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne eller de potentielle stemmerettigheder direkte eller indirekte gennem dattervirksomheder. I IAS 40 Investeringsejendomme kræves oplysning om de kriterier, virksomheden har opstillet for at skelne investeringsejendomme fra domicilejendomme og ejendomme, som besiddes med videresalg for øje som led i det normale forretningsforløb, når klassifikation af ejendommen er vanskelig.

Kilder til skønsmæssig usikkerhed

125

En virksomhed skal oplyse om forudsætninger, der er lagt til grund for fremtiden, samt andre væsentlige kilder til skønsmæssig usikkerhed ved årsregnskabets afslutning, som indebærer en betydelig risiko for at medføre en væsentlig regulering af den regnskabsmæssige værdi af aktiver og forpligtelser inden for det næste regnskabsår. Noterne skal, for så vidt angår disse aktiver og forpligtelser, indeholde detaljerede oplysninger om:

(a)

deres art og

(b)

deres regnskabsmæssige værdi ved regnskabsårets afslutning.

126

Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves et skøn over, hvordan usikre fremtidige begivenheder påvirker disse aktiver og forpligtelser ved regnskabsårets afslutning. Hvor der eksempelvis ikke findes aktuelle oplysninger om markedspriser, er det nødvendigt at foretage fremtidsorienterede skøn for at måle genindvindingsværdien for kategorier af materielle anlægsaktiver, virkningen af teknologisk forældelse af varebeholdninger, hensatte forpligtelser som afhænger af det fremtidige resultat af en igangværende retssag samt forpligtelser vedrørende langsigtede personaleydelser, såsom pensionsforpligtelser. Disse skøn indebærer forudsætninger vedrørende forhold såsom regulering for risiko i pengestrømme eller diskonteringssatser, fremtidige ændringer i lønninger og fremtidige ændringer i priser, som påvirker andre omkostninger.

127

De forudsætninger og andre kilder til skønsmæssig usikkerhed, som skal oplyses i overensstemmelse med afsnit 125, knytter sig til de skøn, som kræver ledelsens sværeste og mest subjektive eller komplicerede vurderinger. I takt med at antallet af variabler og forudsætninger, som kan påvirke den mulige fremtidige afklaring af usikkerhedsfaktorerne, stiger, bliver ledelsens vurderinger stadigt mere subjektive og komplicerede, og risikoen for, at dette medfører en væsentlig regulering af den regnskabsmæssige værdi af aktiver og forpligtelser vil normalt stige tilsvarende.

128

De oplysninger, der kræves i henhold til afsnit 125, gælder ikke for aktiver og forpligtelser, som indebærer en væsentlig risiko for, at deres regnskabsmæssige værdi ændrer sig væsentligt inden for det næste regnskabsår, hvis de ved regnskabsårets afslutning måles til dagsværdi på grundlag af aktuelle oplysninger om markedspriser. En sådan dagsværdi kan ændre sig væsentligt inden for det næste regnskabsår, men disse ændringer vil ikke opstå som følge af forudsætninger eller andre kilder til skønsmæssig usikkerhed ved regnskabsårets afslutning.

129

En virksomhed skal præsentere oplysningerne i afsnit 125 på en måde, som hjælper regnskabsbrugerne til en forståelse af ledelsens vurderinger vedrørende fremtiden samt andre kilder til skønsmæssig usikkerhed. Arten og omfanget af oplysningerne afhænger af arten af forudsætningerne og andre forhold. Som eksempler på de oplysninger, en virksomhed giver, kan nævnes:

(a)

arten af forudsætningen eller anden skønsmæssig usikkerhed

(b)

de regnskabsmæssige værdiers følsomhed over for de metoder, forudsætninger og skøn, der ligger til grund for beregningen af værdierne, herunder årsagerne til denne følsomhed

(c)

den forventede afklaring af en usikkerhed samt angivelse af, hvilke mulige resultater der med rimelighed kan forventes inden for det næste regnskabsår, for så vidt angår de regnskabsmæssige værdier af berørte aktiver og forpligtelser, og

(d)

en redegørelse for ændringer af tidligere forudsætninger i relation til disse aktiver og forpligtelser, hvis usikkerheden ikke er blevet afklaret.

130

Denne standard stiller ikke noget krav om, at en virksomhed skal give oplysning om budgetter eller fremskrivninger i forbindelse med de i afsnit 125 krævede oplysninger.

131

Det er undertiden praktisk umuligt at oplyse omfanget af de mulige virkninger af en forudsætning eller andre kilder til skønsmæssig usikkerhed ved regnskabsårets afslutning. I sådanne tilfælde skal virksomheden oplyse, at det på grundlag af aktuel viden er rimeligt sandsynligt, at resultater inden for det næste regnskabsår, som er i uoverensstemmelse med forudsætningerne, kan nødvendiggøre en væsentlig regulering af den regnskabsmæssige værdi af det berørte aktiv eller den berørte forpligtelse. Under alle omstændigheder skal virksomheden oplyse arten og den regnskabsmæssige værdi af det specifikke aktiv eller den specifikke forpligtelse (eller kategori af aktiver eller forpligtelser), som påvirkes af forudsætningen.

132

De i afsnit 122 anførte oplysninger om visse vurderinger foretaget af ledelsen som led i anvendelsen af virksomhedens regnskabspraksis vedrører ikke de oplysninger om kilder til skønsmæssig usikkerhed, der er anført i afsnit 125.

133

Andre IFRS-standarder indeholder krav om oplysning af visse af de forudsætninger, der ellers ville kræves i overensstemmelse med afsnit 125. IAS 37 kræver eksempelvis i visse tilfælde oplysning om væsentlige forudsætninger vedrørende fremtidige begivenheder, som påvirker kategorier af hensatte forpligtelser. IFRS 7 kræver oplysning om væsentlige forudsætninger, som virksomheden lægger til grund ved skøn over dagsværdien af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, som er indregnet til dagsværdi. IAS 16 kræver oplysning om væsentlige forudsætninger, som en virksomhed lægger til grund ved skøn over dagsværdien af omvurderede materielle anlægsaktiver.

Kapital

134

En virksomhed skal give oplysninger, som gør det muligt for brugere af virksomhedens årsregnskab at vurdere virksomhedens mål med, politikker og procedurer for kapitalstyring.

135

For at overholde afsnit 134 skal virksomheden oplyse følgende:

(a)

kvalitative informationer om dens mål med, politikker og procedurer for kapitalstyring, herunder

(i)

en beskrivelse af, hvad den forvalter som kapital

(ii)

hvornår en virksomhed er underlagt eksterne kapitalkrav, arten af disse krav samt hvordan kravene er indarbejdet i kapitalstyringen, og

(iii)

hvordan den opfylder sine mål for kapitalstyring

(b)

kvantitative data i oversigtsform om, hvad der omfattes af virksomhedens kapitalstyring. Nogle virksomheder anser visse finansielle forpligtelser (eksempelvis visse former for efterstillet gæld) som en del af kapitalen. Andre virksomheder udelukker visse egenkapitalelementer fra deres definition af kapital (eksempelvis elementer hidrørende fra sikring af pengestrømme)

(c)

eventuelle ændringer i (a) og (b) i forhold til det foregående regnskabsår

(d)

om den har overholdt eventuelle eksterne kapitalkrav, som den er underlagt, i regnskabsåret

(e)

hvis virksomheden ikke har overholdt sådanne eksterne kapitalkrav, følgerne af denne manglende overholdelse.

Virksomheden baserer disse oplysninger på de informationer, der gives internt til nøglepersoner i ledelsen.

136

En virksomhed kan foretage kapitalstyring på en række forskellige måder og være underlagt en række forskellige kapitalkrav. Et konglomerat kan eksempelvis omfatte virksomheder, der udøver forsikrings- og bankvirksomhed, og sådanne virksomheder kan operere i mange forskellige jurisdiktioner. Hvis en samlet oplysning om kapitalkrav og forvaltningen af kapitalen ikke giver nyttig information eller forvansker en regnskabsbrugers forståelse af virksomhedens kapitalberedskab, skal virksomheden give særskilt oplysning om hvert enkelt kapitalkrav, der gælder for virksomheden.

Andre oplysninger

137

Virksomheden skal i noterne oplyse:

(a)

den beløbsmæssige størrelse af udbytte, som er foreslået eller uddelt, før årsregnskabet godkendes til offentliggørelse, men som ikke er indregnet som udlodning til ejere i løbet af regnskabsåret, samt det dermed forbundne beløb pr. aktie og

(b)

den beløbsmæssige størrelse af eventuelt kumulativt præferenceudbytte, som ikke er indregnet.

138

Virksomheder skal give oplysninger om følgende, hvis oplysning herom ikke er givet andetsteds i materiale offentliggjort sammen med årsregnskabet:

(a)

virksomhedens domicil og juridiske form, indregistreringsland og hjemsted (eller primære hovedforretningssted, hvis dette ikke er hjemstedet)

(b)

en beskrivelse af virksomhedens drift og primære aktiviteter og

(c)

navnet på modervirksomheden og koncernens øverste modervirksomhed.

OVERGANG OG IKRAFTTRÆDELSESDATO

139

Virksomheder skal anvende denne standard for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende standarden før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender denne standard for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette.

OPHÆVELSE AF IAS 1 (AJOURFØRT 2003)

140

Denne standard erstatter IAS 1 Præsentation af årsregnskaber ajourført i 2003, med ændringer i 2005.

Appendiks

Ændringer af andre udtalelser

Ændringerne i dette appendiks finder anvendelse på regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender denne standard i et tidligere regnskabsår, finder ændringerne anvendelse for det tidligere regnskabsår.

A1   [Ændringen er ikke relevant for individuelle, nummererede standarder]

A2   [Ændringen er ikke relevant for individuelle, nummererede standarder]

A3   Følgende henvisninger ændres i de internationale regnskabsstandarder (IFRS og IAS samt fortolkningsbidrag) som beskrevet nedenfor, medmindre andet er angivet i dette appendiks.

[Ændringen er ikke relevant for den danske udgave.]

»resultatopgørelse« ændres til »totalindkomstopgørelse«

»balance« ændres til »opgørelse af finansiel stilling«

[Ændringen er ikke relevant for den danske udgave]

»balancedag« ændres til »regnskabsårets afslutning«

»efterfølgende balancedag« ændres til »det efterfølgende regnskabsårs afslutning«

»hver balancedag« ændres til »hvert regnskabsårs afslutning«

»efter balancedagen« ændres til »efter regnskabsårets afslutning«

»balancedag« ændres til »regnskabsårets afslutning«

»hver balancedag« ændres til »afslutningen af hvert regnskabsår«

»sidste regnskabsårs balancedag« ændres til »sidste regnskabsårs afslutning«

»indehavere af egenkapital« ændres til »ejere« (bortset fra i IAS 33 Indtjening pr. aktie)

»fjernes fra egenkapitalen og indregnes i resultatet« samt »fjernes fra egenkapitalen og medtages i resultatet« ændres til »omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet som en omklassifikationsregulering«

»standard eller fortolkningsbidrag« ændres til »IFRS«

»en standard eller et fortolkningsbidrag« ændres til »en IFRS«

»standard eller fortolkningsbidrag« ændres til »IFRS« (bortset fra i afsnit 5 i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl)

[Ændringen er ikke relevant for den danske udgave.]

Henvisninger til den gældende udgave af IAS 10 Begivenheder efter balancedagen ændres til IAS 10 Begivenheder efter regnskabsårets afslutning.

IFRS 1   Førstegangsanvendelse af IFRS

A4   Der er foretaget følgende ændringer i IFRS 1.

Afsnit 6 og 7 ændres som følger:

»6

En virksomhed skal udarbejde og præsentere en IFRS-åbningsopgørelse af finansiel stillingtidspunktet for overgangen til IFRS. Den danner udgangspunkt for den regnskabsmæssige behandling i henhold til IFRS.

7

En virksomhed … Den anvendte regnskabspraksis skal være i overensstemmelse med alle IFRS-standarder, som er gældende ved afslutningen af virksomhedens første IFRS-regnskabsår, undtagen som angivet i afsnit 13-34B og 37.«

Eksemplet efter afsnit 8 ændres som følger.

Henvisninger til årene »2003« til »2005« ændres til henholdsvis »20X3« til »20X5«.

Afsnittene Baggrund og Anvendelse af krav ændres som følger:

»Baggrund

Virksomhed A’s første IFRS-regnskabsår afsluttes 31. december 20X5. Virksomhed A beslutter, at sammenligningstal kun præsenteres for et enkelt år i dette årsregnskab (se afsnit 36) …

Anvendelse af krav

Virksomhed A … den:

(a)

udarbejder og præsenterer sin IFRS-åbningsopgørelse af finansiel stilling pr. 1. januar 20X4, og …«

Afsnit 10, 12(a) og 21 ændres som følger:

»10

En virksomhed skal, jf. dog afsnit 13-34B, i sin IFRS-åbningsopgørelse af finansiel stilling:

12

IFRS 1 indfører to kategorier af undtagelser fra princippet om, at en virksomheds IFRS-åbningsopgørelse af finansiel stilling skal være i overensstemmelse med alle IFRS-regler:

(a)

afsnit 13-25I tillader undtagelser fra visse krav i andre IFRS-standarder.

21

IAS 21 Valutaomregning kræver, at virksomheden:

(a)

indregner visse omregningsforskelle i øvrig totalindkomst og akkumulerer disse i et separat element af egenkapitalen og

(b)

ved afhændelse af en udenlandsk aktivitet omklassificerer den akkumulerede omregningsforskel for denne udenlandske aktivitet (herunder eventuelt gevinster og tab på sikring i forbindelse hermed) fra egenkapitalen som en del af gevinsten eller tabet på afhændelsen.«

Henvisninger i afsnit 32 til årene »2003« og »2004« ændres til henholdsvis »20X4« og »20X5«.

Afsnit 32, 35 og 36 ændres som følger:

»32

En virksomhed … Virksomheden skal i stedet vise de nye oplysninger i resultatet (eller eventuelt øvrig totalindkomst) for det år, der afsluttes 31. december 20X4.

35

Bortset fra som angivet i afsnit 37 indeholder denne IFRS ikke undtagelser fra præsentations- og oplysningskravene i andre IFRS-standarder.

36

For at overholde IAS 1 skal en virksomheds første IFRS-årsregnskab indeholde mindst tre opgørelser af finansiel stilling, to totalindkomstopgørelser, to separate resultatopgørelser (hvis sådanne præsenteres), to pengestrømsopgørelser og to egenkapitalopgørelser med tilhørende noter, herunder sammenligningstal.«

Afsnit 36A–36C og overskrifterne over disse er ophævet.

Afsnit 39 og 45(a) ændres som følger:

»39

For at opfylde kravene i afsnit 38 skal virksomhedens første IFRS-årsregnskab indeholde: …

(a)

(ii)

afslutningen … i henhold til de tidligere regnskabsprincipper

(b)

en afstemning til den samlede totalindkomst i henhold til IFRS for den sidste periode i virksomhedens seneste årsregnskab. Udgangspunktet for denne afstemning skal være den samlede totalindkomst i henhold til de tidligere regnskabsprincipper for den samme periode eller, hvis virksomheden ikke aflagde en sådan samlet opgørelse, resultatet i henhold til de tidligere regnskabsprincipper

(c)

45

For at opfylde kravene i …

(a)

Hvert delårsregnskab skal, hvis virksomheden præsenterede et delårsregnskab for en sammenlignelig periode af det umiddelbart forudgående regnskabsår, indeholde:

(i)

en afstemning af egenkapitalen i henhold til tidligere regnskabsprincipper ved udgangen af den sammenlignelige delårsperiode i forhold til egenkapitalen i henhold til IFRS på samme dato, og

(ii)

en afstemning til den samlede totalindkomst i henhold til IFRS for den pågældende sammenlignelige delårsperiode (aktuel og år-til-dato). Udgangspunktet for denne afstemning skal være den samlede totalindkomst i henhold til de tidligere regnskabsprincipper for den pågældende periode eller, hvis virksomheden ikke aflagde en sådan samlet opgørelse, resultatet i henhold til de tidligere regnskabsprincipper.«

Afsnit 47C er ophævet.

Afsnit 47H tilføjes som følger:

»47H

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Den ændrede desuden afsnit 6, 7, 8 (Eksempel), 10, 12(a), 21, 32, 35, 36, 39(b) og 45(a), Appendiks A og afsnit B2(i) i Appendiks B, og ophævede afsnit 36A–36C og 47C. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

I Appendiks A ændres de definerede termer som følger:

»første IFRS-regnskabsår

Den seneste regnskabsperiode, der dækkes af en virksomheds første IFRS-årsregnskab.

Internationale regnskabsstandarder (IFRS)

Standarder og fortolkninger tiltrådt af IASB (International Accounting Standards Board). Disse omfatter følgende:

(a)

(b)

(c)

Fortolkningsbidrag udarbejdet af International Financial Reporting Interpretations Committee (IFRIC) eller den tidligere Standing Interpretations Committee (SIC).«

I Appendiks A ændres definitionen på IFRS-åbningsbalance som følger:

»IFRS-åbningsopgørelse af finansiel stilling

En virksomheds opgørelse af finansiel stilling på tidspunktet for overgangen til IFRS.«

I Appendiks A udgår definitionen på balancedag.

I Appendiks B ændres afsnit B2(i) som følger:

»B2

Såfremt en virksomhed, som anvender IFRS for første gang …

(i)

Hvis en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, har indregnet goodwill i henhold til tidligere regnskabsprincipper som et fradrag i egenkapitalen:

(i)

skal virksomheden ikke indregne denne goodwill i sin IFRS-åbningsopgørelse af finansiel stilling. Endvidere skal virksomheden ikke omklassificere denne goodwill til resultatet, hvis den afhænder dattervirksomheden, eller hvis investeringen i dattervirksomheden værdiforringes.«

IFRS 4   Forsikringskontrakter

A5   I IFRS 4 ændres afsnit 30 og 39A(a) som følger:

»30

Efter nogle regnskabsmodeller … Den tilknyttede regulering af forsikringsforpligtelsen (eller udskudte anskaffelsesomkostninger eller immaterielle aktiver) skal udelukkende indregnes i øvrig totalindkomst, hvis de urealiserede gevinster eller tab indregnes direkte i øvrig totalindkomst. Denne praksis …

39A

For at opfylde kravene i …

(a)

en følsomhedsanalyse, som viser, dels hvordan resultatet og egenkapitalen ville være påvirket, hvis der var forekommet ændringer i de relevante risikovariabler, som var rimeligt sandsynlige ved afslutningen af regnskabsåret, var indtruffet, dels hvilke metoder og forudsætninger der er lagt til grund ved udarbejdelsen af følsomhedsanalysen samt eventuelle ændringer i disse metoder og forudsætninger i forhold til det foregående regnskabsår. Dog …«

Afsnit 41B tilføjes som følger:

»41B

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 30 ændret. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IFRS 5   Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg og ophørte aktiviteter

A6   Der er foretaget følgende ændringer i IFRS 5.

I afsnit 3 slettes »(ajourført 2003)«.

I afsnit 28 ændres »i samme post i resultatopgørelsen« til »i samme post i totalindkomstopgørelsen«.

Afsnit 33A tilføjes som følger:

»33A

Hvis en virksomhed præsenterer elementerne af resultatet i en separat resultatopgørelse som angivet i afsnit 81 i IAS 1 (ajourført 2007), skal der præsenteres et afsnit, der er markeret som vedrørende ophørte aktiviteter, i denne separate opgørelse.«

I afsnit 38 ændres »indregnet direkte på egenkapitalen« til »indregnet i øvrig totalindkomst«.

Afsnit 44A tilføjes som følger:

»44A

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 3 og 38 ændret, mens afsnit 33A blev tilføjet. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

I Appendiks A ændres definitionen på omsætningsaktiv som følger:

»En virksomhed skal klassificere et aktiv som et omsætningsaktiv, hvis:

(a)

den forventer at realisere aktivet eller har til hensigt at sælge eller forbruge det som led i den normale driftscyklus

(b)

den primært besidder aktivet med handel for øje

(c)

den forventer at realisere aktivet inden for 12 måneder efter regnskabsårets afslutning, eller

(d)

aktivet er i form af likvider (som defineret i IAS 7), medmindre aktivet er underlagt en begrænsning, som gør, at det ikke kan omsættes eller anvendes til at indfri en forpligtelse i mindst 12 måneder efter regnskabsårets afslutning.«

IFRS 7   Finansielle instrumenter: Oplysninger

A7   Der er foretaget følgende ændringer i IFRS 7.

Overskriften over afsnit 20 ændres som følger:

»Totalindkomstopgørelse«

Afsnit 20 ændres som følger:

»20

En virksomhed skal oplyse om følgende indtægts- og omkostningsposter samt gevinster og tab enten i totalindkomstopgørelsen eller i noterne:

(a)

nettogevinster eller nettotab hidrørende fra:

(i)

(ii)

finansielle aktiver disponible for salg med separat præsentation af den beløbsmæssige størrelse af gevinster eller tab, som er indregnet i øvrig totalindkomst i regnskabsåret, og det beløb, som er omklassificeret fra egenkapitalen til årets resultat

(iii)

…«

Afsnit 21 ændres som følger:

»21

En virksomhed skal i henhold til afsnit 117 i IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007) i oversigten over væsentlig anvendt regnskabspraksis oplyse de(t) ved udarbejdelsen af årsregnskabet anvendte målingsgrundlag og andre anvendte regnskabsprincipper, som er relevante for forståelsen af årsregnskabet.«

Afsnit 23(c) og (d) ændres som følger:

»23

Ved sikring af pengestrømme skal en virksomhed give følgende oplysninger: …

(c)

det beløb, som er indregnet i øvrig totalindkomst i regnskabsåret

(d)

det beløb, som er omklassificeret fra egenkapitalen til årets resultat med angivelse af det beløb, der er medtaget i hver enkelt post i totalindkomstopgørelsen, og …«

I afsnit 27(c) ændres »på egenkapitalen« til »i øvrig totalindkomst«.

Afsnit 44A tilføjes som følger:

»44A

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 20, 21, 23(c) og (d), 27(c) samt B5 i Appendiks B ændret. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

Afsnit B5 ændres som følger:

»B5

… Afsnit 122 i IAS 1 (ajourført 2007) kræver desuden, at virksomheder i oversigten over væsentlig anvendt regnskabspraksis eller i en anden note oplyser om de vurderinger, ud over skønsmæssige vurderinger, ledelsen har foretaget som led i anvendelsen af virksomhedens regnskabspraksis, som har mest væsentlig indvirkning på de i årsregnskabet indregnede beløb.«

I afsnit B14 i Appendiks B ændres »beløbet i balancen« til »beløbet i opgørelsen af finansiel stilling«.

IFRS 8   Driftssegmenter

A8   I IFRS 8 ændres afsnit 21 og 23(f) som følger:

»21

For at … Afstemninger af beløb for præsentationspligtige segmenter i opgørelsen af finansiel stilling med beløb i virksomhedens opgørelse af finansiel stilling kræves for hver dato, hvor der præsenteres en opgørelse af finansiel stilling. Oplysninger for forudgående perioder skal behandles som beskrevet i afsnit 29 og 30.

23

En virksomhed skal…

(f)

væsentlige indtægts- og udgiftsposter oplyst i overensstemmelse med afsnit 97 i IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007)«

Afsnit 36A tilføjes som følger:

»36A

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 23(f) ændret. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IAS 7   Pengestrømsopgørelsen

A9   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 7.

[Ændringen er ikke relevant for den danske udgave.]

[Ændringen er ikke relevant for den danske udgave.]

I afsnit 32 ændres »resultatopgørelsen« til »resultatet«.

IAS 8   Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl

A10   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 8.

Afsnit 5 ændres som følger:

i definitionen på internationale regnskabsstandarder (IFRS) ændres »kommer fra« til »udviklet af«

i definitionen på Væsentlig ændres »regnskabsbrugeres økonomiske beslutninger truffet« til »de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugere træffer«.

IAS 10   Begivenheder efter regnskabsårets afslutning

A11   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 10.

Navnet på standarden ændres til »Begivenheder efter regnskabsårets afslutning«.

I afsnit 21 ændres »regnskabsbrugeres økonomiske beslutninger truffet« til »de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugere træffer«.

IAS 11   Entreprisekontrakter

A12   I afsnit 26, 28 og 38 i IAS 11 ændres »resultatopgørelsen« til »resultatet«.

IAS 12   Indkomstskatter

A13   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 12.

Tredje afsnit under »Formål« i IAS 12 ændres som følger:

»… For transaktioner og andre begivenheder, der er indregnet uden for resultatet (enten i øvrig totalindkomst eller direkte på egenkapitalen), skal en eventuel tilknyttet skattemæssig virkning også indregnes uden for resultatet (henholdsvis i øvrig totalindkomst eller direkte på egenkapitalen).«

I afsnit 22(b), 59, 60 og 65 ændres »resultatopgørelsen« til »resultatet«, og i afsnit 81(g)(ii) ændres »resultatopgørelsen« til »resultatet«.

Afsnit 23 ændres som følger:

»23

… I overensstemmelse med afsnit 61A indregnes den udskudte skat som indtægt eller omkostning direkte i den regnskabsmæssige værdi af egenkapitalelementet. I overensstemmelse med afsnit 58 indregnes efterfølgende ændringer i den udskudte skatteforpligtelse i resultatet som udskudt skatteomkostning (skatteindtægt).«

I afsnit 52, i noterne i slutningen af Eksempel B og Eksempel C, ændres »afsnit« til »afsnit 61A«, og »direkte på egenkapitalen« ændres til »i øvrig totalindkomst«.

Overskriften over og indholdet i afsnit 58 ændres som følger:

»Poster indregnet i resultatet

58

Aktuel og udskudt skat skal indregnes som indtægt eller omkostning og medtages i årets resultat, undtagen i det omfang skatten opstår som følge af:

(a)

en transaktion eller begivenhed, som i det samme eller et andet regnskabsår indregnes uden for resultatet, enten i øvrig totalindkomst eller direkte på egenkapitalen (jf. afsnit 61A-65), …«

I afsnit 60 ændres »indregnet på egenkapitalen« til »indregnet uden for resultatet«.

I overskriften over afsnit 61 ændres »indregnet direkte på egenkapitalen« til »indregnet uden for resultatet«.

Afsnit 61 ophæves, og afsnit 61A tilføjes som følger:

»61A

Aktuel og udskudt skat skal indregnes uden for resultatet, hvis skatten vedrører poster, som i det samme eller et andet regnskabsår er indregnet uden for resultatet. Således skal aktuel og udskudt skat, der vedrører poster, som i det samme eller et andet regnskabsår er indregnet:

(a)

i øvrig totalindkomst, indregnes i øvrig totalindkomst (jf. afsnit 62)

(b)

direkte på egenkapitalen, indregnes direkte på egenkapitalen (jf. afsnit 62A).«

Afsnit 62 og 63 ændres, og afsnit 62A tilføjes som følger.

»62

De internationale regnskabsstandarder (IFRS) kræver eller tillader, at bestemte poster indregnes direkte i øvrig totalindkomst. Eksempler på sådanne poster er:

(a)

en ændring i regnskabsmæssig værdi, der opstår som følge af omvurdering af materielle anlægsaktiver (jf. IAS 16), og

(b)

[ophævet]

(c)

valutakursforskelle, hidrørende fra omregningen af en selvstændig udenlandsk virksomheds årsregnskab (jf. IAS 21)

(d)

[ophævet]

62A

De internationale regnskabsstandarder (IFRS) kræver eller tillader, at bestemte poster indregnes direkte på egenkapitalen. Eksempler på sådanne poster er:

(a)

en regulering primo i overført resultat, der følger af enten en ændring i regnskabspraksis, som anvendes med tilbagevirkende kraft, eller korrektion af en fejl (jf. IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl), og

(b)

beløb, der opstår på tidspunktet for første indregning af et sammensat finansielt instruments egenkapitalelement (jf. afsnit 23).

63

I særlige tilfælde kan det være vanskeligt at opgøre beløbet for aktuel og udskudt skat, der vedrører poster, som er indregnet uden for resultatet (enten i øvrig totalindkomst eller direkte på egenkapitalen). Dette kan eksempelvis være tilfældet, når:

(a)

(b)

en ændring i skattesatsen … en post, som tidligere er indregnet uden for resultatet, eller

(c)

virksomheden … og det udskudte skatteaktiv (helt eller delvist) vedrører en post, som tidligere er indregnet uden for resultatet.

I sådanne tilfælde baseres den aktuelle og udskudte skat, der vedrører poster, som er indregnet uden for resultatet, på en rimelig pro rata-allokering af den aktuelle og udskudte skat for virksomheden i den pågældende skattejurisdiktion, eller anden metode, hvorved der opnås en efter omstændighederne mere hensigtsmæssig allokering.«

I afsnit 65 ændres »på egenkapitalen« til »i øvrig totalindkomst«.

Afsnit 68C ændres som følger:

»68C

Som anført … (a) en transaktion eller begivenhed, som i det aktuelle regnskabsår eller et andet regnskabsår indregnes uden for resultatet, eller (b) som følge af en virksomhedssammenslutning. …«

Afsnit 77 ændres, og afsnit 77A tilføjes som følger:

»77

Skatteomkostningen (skatteindtægten), der hidrører fra resultatet af ordinær drift, skal fremgå af totalindkomstopgørelsen.

77A

Hvis en virksomhed præsenterer elementerne af resultatet i en separat resultatopgørelse som angivet i afsnit 81 i IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007), skal den præsentere skatteomkostningen (skatteindtægten), der hidrører fra resultatet af ordinær drift, i denne separate opgørelse.«

Afsnit 81 ændres som følger:

»81

Følgende skal tillige oplyses separat:

(a)

den samlede aktuelle og udskudte skat, der vedrører poster, som er indregnet direkte på egenkapitalen (jf. afsnit 62A)

(ab)

skattebeløbet for hvert element af øvrig totalindkomst (jf. afsnit 62 og IAS 1 (ajourført 2007)).

(b)

[ophævet] …«

Afsnit 92 tilføjes som følger:

»92

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 23, 52, 58, 60, 62, 63, 65, 68C, 77 og 81 ændret, afsnit 61 blev ophævet, og afsnit 61A, 62A og 77A blev tilføjet. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IAS 14   Præsentation af segmentoplysninger

A14   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 14.

Afsnit 2, 52A og 54 ændres som følger:

»2

Et fuldstændigt årsregnskab indeholder en opgørelse af finansiel stilling, en totalindkomstopgørelse, en pengestrømsopgørelse, en egenkapitalopgørelse samt noter i henhold til kravene i IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007). Såfremt der præsenteres en separat resultatopgørelse i overensstemmelse med IAS 1, indgår denne i det fuldstændige årsregnskab.

52A

En virksomhed … alle aktiviteter, der var klassificeret som ophørte aktiviteter på tidspunktet for afslutningen af det senest præsenterede regnskabsår.

54

Som eksempel på mål for et segments indtjening før segmentresultatet i totalindkomstopgørelsen kan nævnes bruttoavance. Som eksempel på mål for et segments indtjening efter segmentresultatet i totalindkomstopgørelsen kan nævnes resultat af ordinær drift (før eller efter indkomstskat) og årets resultat.«

Afsnit 85 tilføjes som følger:

»85

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 2 ændret. Virksomheder skal anvende IAS 1 (ajourført 2007) på regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IAS 16   Materielle anlægsaktiver

A15   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 16.

Afsnit 39 og 40 ændres som følger:

»39

Hvis et aktivs regnskabsmæssige værdi er forøget som følge af en omvurdering, skal forøgelsen indregnes i øvrig totalindkomst og akkumuleres i egenkapitalen under reserver for opskrivninger. Dog …

40

Hvis et aktivs … Reduktionen skal dog indregnes direkte i øvrig totalindkomst, i det omfang der for det pågældende aktiv er en kreditbalance i reserverne for opskrivninger. Den reduktion, der indregnes i øvrig totalindkomst, reducerer det beløb, der er akkumuleret i egenkapitalen under reserver for opskrivninger.«

I afsnit 73(e)(iv) ændres »indregnet eller tilbageført direkte på egenkapitalen« til »indregnet eller tilbageført i øvrig totalindkomst«.

Afsnit 81B tilføjes som følger:

»81B

IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 39, 40 og 73(e)(iv) ændret. Virksomheder skal anvende IAS 1 (ajourført 2007) på regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IAS 19   Personaleydelser

A16   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 19.

I afsnit 69 ændres »på hver efterfølgende balancedag« til »ved afslutningen af hvert efterfølgende regnskabsår«.

Afsnit 93A–93D ændres som følger:

»93A

Hvis virksomheden gør brug af tilladelsen i afsnit 93 til at vælge en praksis, hvor den indregner aktuarmæssige gevinster og tab i det regnskabsår, hvor de opstår, kan virksomheden i overensstemmelse med afsnit 93B-93D indregne dem i øvrig totalindkomst, forudsat at …

93B

Aktuarmæssige gevinster og tab, som i overensstemmelse med tilladelsen i afsnit 93A indregnes i øvrig totalindkomst, skal præsenteres i totalindkomstopgørelsen.

93C

En virksomhed, som indregner aktuarmæssige gevinster og tab i overensstemmelse med afsnit 93A, skal også indregne eventuelle reguleringer hidrørende fra begrænsningen i afsnit 58(b) i øvrig totalindkomst.

93D

Aktuarmæssige gevinster og tab og reguleringer hidrørende fra begrænsningen i afsnit 58(b), som er indregnet direkte i øvrig totalindkomst, skal straks indregnes i det overførte resultat. De skal ikke omklassificeres til resultatet i et efterfølgende regnskabsår.«

I afsnit 105 og i tredje afsnit under Eksemplet, der illustrerer afsnit 106, ændres »resultatopgørelsen« til »resultatet«.

Afsnit 120A ændres som følger:

»120A

Virksomheden skal give følgende oplysninger om ydelsesbaserede pensionsordninger: …

(h)

det samlede beløb, der er indregnet i øvrig totalindkomst for hver af følgende: …

(i)

for virksomheder, som indregner aktuarmæssige gevinster og tab i øvrig totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 93A, de akkumulerede aktuarmæssige gevinster og tab indregnet i øvrig totalindkomst.«

Afsnit 161 tilføjes som følger:

»161

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 93A–93D, 106 (Eksempel) og 120A ændret. Virksomheder skal anvende IAS 1 (ajourført 2007) på regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IAS 20   Regnskabsmæssig behandling af offentlige tilskud og oplysning om andre former for offentlig støtte

A17   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 20.

I afsnit 14 og 15 ændres »resultatopgørelsen« til »resultatet«.

I afsnit 28 ændres »ved præsentationen i balancen« til »ved præsentationen i opgørelsen af finansiel stilling«.

Afsnit 29A tilføjes som følger:

»29A

Hvis en virksomhed præsenterer elementerne af resultatet i en separat resultatopgørelse som angivet i afsnit 81 i IAS 1 (ajourført 2007), skal den i henhold til kravet i afsnit 29 præsentere tilskud tilknyttet indkomst, i denne separate opgørelse.«

Afsnit 42 tilføjes som følger:

»42

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 29A tilføjet. Virksomheder skal anvende IAS 1 (ajourført 2007) på regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IAS 21   Valutaomregning

A18   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 21.

[Ændringen er ikke relevant for den danske udgave.]

I overskriften over afsnit 23 ændres »Omregning på efterfølgende balancedage« til »Omregning ved afslutningen af efterfølgende regnskabsår«.

I afsnit 27 ændres »ved første indregning direkte på egenkapitalen« til »ved første indregning i øvrig totalindkomst«.

I afsnit 30 og 31 ændres »indregnet direkte på egenkapitalen« til »indregnet i øvrig totalindkomst«.

I afsnit 32 ændres »første gang indregnes som et separat element af egenkapitalen og ved afhændelse af nettoinvesteringen skal de indregnes i resultatet« til »første gang indregnes i øvrig totalindkomst og omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet«.

I afsnit 33 ændres »omklassificeres til det separate element af egenkapitalen« til »indregnet i øvrig totalindkomst«.

Afsnit 37 ændres som følger:

»37

Der foretages … Valutakursforskelle, der opstår som følge af omregning af en udenlandsk virksomhed, der tidligere blev indregnet i øvrig totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 32 og 39(c), omklassificeres ikke til resultatet, før virksomheden afhændes.«

I afsnit 39(a) ændres »kursen på den pågældende balancedag« til »kursen på den pågældende dato for opgørelse af finansiel stilling«.

I afsnit 39(b) ændres »resultatopgørelsen for hvert præsenteret regnskabsår« til »totalindkomstopgørelsen eller den separate resultatopgørelse for hvert præsenteret regnskabsår«.

I afsnit 39(c) ændres »som et separat element af egenkapitalen« til »i øvrig totalindkomst«.

Afsnit 41, 45, 46, 48 og 52 ændres som følger:

»41

De i afsnit 39(c) omtalte valutakursforskelle hidrører fra:

(a)

omregning af indtægter og omkostninger til transaktionsdagens kurser og aktiver og forpligtelser til kursen på datoen for opgørelsen af finansiel stilling.

Disse valutakursforskelle indregnes ikke i resultatet, idet valutakursændringerne ingen eller ringe direkte virkning har på aktuelle og fremtidige pengestrømme fra driften. De akkumulerede valutakursforskelle skal præsenteres som en separat del af egenkapitalen, indtil afhændelsen af den udenlandske virksomhed. Når valutakursforskellene vedrører en udenlandsk virksomhed, som er en del af koncernen, men ikke 100 % ejet, …

45

Indarbejdelsen … I en regnskabsaflæggende virksomheds koncernregnskab skal sådanne valutakursforskelle derfor indregnes i resultatet eller, hvis de opstår som følge af de i afsnit 32 beskrevne omstændigheder, indregnes i øvrig totalindkomst og akkumuleres i et separat element af egenkapitalen indtil afhændelsen af den udenlandske virksomhed.

46

Når … IAS 27 tillader, at der anvendes en anden dato, forudsat at der ikke er en forskel på mere end tre måneder, og at der foretages reguleringer for virkningerne af eventuelle væsentlige transaktioner eller andre begivenheder, som opstår mellem de forskellige datoer. …

48

Ved afhændelsen af en udenlandsk virksomhed skal akkumulerede valutakursforskelle vedrørende den udenlandske virksomhed, der er indregnet i øvrig totalindkomst og akkumuleret i et separat egenkapitalelement, omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet (som en omklassifikationsregulering), når gevinsten eller tabet ved afhændelsen er indregnet (jf. IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007)).

52

En virksomhed skal oplyse: …

(b)

nettovalutakursforskelle indregnet i øvrig totalindkomst og akkumuleret i et separat element af egenkapitalen samt en afstemning af den beløbsmæssige størrelse af sådanne valutakursforskelle ved begyndelsen og slutningen af regnskabsåret.«

Afsnit 60A tilføjes som følger:

»60A

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 27, 30–33, 37, 39, 41, 45, 48 og 52 ændret. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IAS 24   Oplysning om nærtstående parter

A19   I afsnit 19 i IAS 24 ændres »i balancen« til »i opgørelsen af finansiel stilling«.

IAS 27   Koncernregnskaber og separate årsregnskaber

A20   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 27.

I afsnit 4 ændres »det akkumulerede overskud« i definitionen på kostprismetoden til »det overførte overskud«

Afsnit 26, 27, 30 og 40(e) ændres som følger:

»26

De årsregnskaber for modervirksomheden og dens dattervirksomheder, som lægges til grund for udarbejdelsen af koncernregnskabet, skal udarbejdes pr. samme dato. Når modervirksomheden afslutter regnskabsåret på en anden dato end en dattervirksomhed, skal dattervirksomheden til brug for koncernregnskabet udarbejde et yderligere regnskab pr. samme dato som modervirksomhedens årsregnskab, medmindre dette er praktisk umuligt.

27

Når … en dattervirksomheds årsregnskab, som indgår i udarbejdelsen af et koncernregnskab, udarbejdes pr. en dato, der afviger fra modervirksomhedens, skal der reguleres for virkningen af væsentlige transaktioner eller begivenheder, som finder sted mellem denne dato og datoen for modervirksomhedens årsregnskab. Under alle omstændigheder må forskellen mellem afslutningen af dattervirksomhedens regnskabsår og modervirksomhedens regnskabsår ikke være mere end tre måneder. Regnskabsårenes længde og eventuelle forskelle i regnskabsårenes afslutning skal være ens fra regnskabsår til regnskabsår.

30

En dattervirksomheds indkomster … indregnet i øvrig totalindkomst i overensstemmelse med IAS 21 Valutaomregning omklassificeres til koncernresultatet som en omklassifikationsregulering som gevinst eller tab ved afhændelsen af dattervirksomheden.

40

Der skal gives oplysning om følgende …

(e)

datoen for afslutningen af regnskabsåret i en dattervirksomheds årsregnskab, når dette indgår i udarbejdelsen af et koncernregnskab og er udarbejdet pr. en anden dato for opgørelse af finansiel stilling end modervirksomhedens eller for et regnskabsår, der afviger fra modervirksomhedens, samt årsagen til, at der anvendes en anden dato for opgørelse af finansiel stilling eller et andet regnskabsår; …«

Afsnit 43A tilføjes som følger:

»43A

IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 30 ændret. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IAS 28   Investeringer i associerede virksomheder

A21   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 28.

Afsnit 11, 24, 25, 37(e) og 39 ændres som følger:

»11

Efter den indre værdis metode … Det kan også være nødvendigt at regulere den regnskabsmæssige værdi for ændringer i investors forholdsmæssige ejerskab i den virksomhed, der er investeret i, som følge af ændringer i den øvrige totalindkomst i den virksomhed, der er investeret i. Sådanne ændringer omfatter ændringer hidrørende fra omvurderinger af materielle anlægsaktiver og valutakursforskelle ved omregning. Investorens andel af disse ændringer indregnes i investors øvrige totalindkomst (jf. IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007)).

24

Den seneste … Når investors regnskabsår slutter på en anden dato end den associerede virksomheds regnskabsår, skal den associerede virksomhed til brug for investor udarbejde et regnskab pr. samme dato som investors årsregnskab, medmindre dette er praktisk umuligt.

25

Når … en associeret virksomheds årsregnskab, som indgår ved anvendelsen af den indre værdis metode, udarbejdes pr. en dato, der afviger fra datoen for udarbejdelsen af investors regnskab … Under alle omstændigheder må afvigelsen mellem datoen for afslutningen af regnskabsåret for henholdsvis den associerede virksomhed og investor ikke overstige tre måneder. Regnskabsårenes længde og eventuelle forskelle i regnskabsårenes afslutning skal være ens fra regnskabsår til regnskabsår.

37

Følgende oplysninger skal gives …

(e)

datoen for afslutningen af regnskabsåret i en associeret virksomheds årsregnskab, når dette indgår ved anvendelsen af den indre værdis metode og er udarbejdet pr. en anden dato end investors eller for et regnskabsår, der afviger fra investors, samt årsagen til, at der anvendes en anden dato eller et andet regnskabsår;

39

Investors andel af ændringer, som indregnes i øvrig totalindkomst i den associerede virksomhed, skal af investor indregnes i øvrig totalindkomst.«

Afsnit 41A tilføjes som følger:

»41A

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 11 og 39 ændret. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IAS 29   Regnskabsaflæggelse i hyperinflationsøkonomier

A22   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 29.

I afsnit 27 ændres »poster i resultatopgørelsen« til »poster i totalindkomstopgørelsen«.

I afsnit 28 ændres »poster i resultatopgørelsen« til »indtægts- og omkostningsposter«.

I afsnit 36 ændres »balancedage« til »regnskabsårenes afslutning«.

IAS 32   Finansielle instrumenter: Præsentation

A23   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 32.

I afsnit 18 ændres »i virksomhedens balance« til »i virksomhedens opgørelse af finansiel stilling«.

I den sidste sætning i afsnit 29 ændres »i sin balance« til »i sin opgørelse af finansiel stilling«.

I afsnit 40 ændres »resultatopgørelsen« til »totalindkomstopgørelsen eller den eventuelle separate resultatopgørelse« (to steder).

Afsnit 97A tilføjes som følger:

»97A

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden ændrede den afsnit 40. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

Der er foretaget følgende ændringer i Anvendelsesvejledningen.

I afsnit AG31 ændres »i balancen« til »i sin opgørelse af finansiel stilling«.

I afsnit AG39 ændres »i virksomhedens balance« til »i virksomhedens opgørelse af finansiel stilling«.

IAS 33   Indtjening pr. aktie

A24   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 33.

I afsnit 4 ændres »i den separate resultatopgørelse« til »i totalindkomstopgørelsen«.

Afsnit 4A tilføjes som følger:

»4A

Hvis en virksomhed præsenterer elementerne af resultatet i en separat resultatopgørelse som angivet i afsnit 81 i IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007), skal indtjening pr. aktie udelukkende præsenteres i denne separate opgørelse.«

I afsnit 13 slettes »Præsentation af årsregnskaber«.

Der er foretaget følgende ændring i afsnit 67: »…præsentation af begge poster kan foretages på én linje i totalindkomstopgørelsen.«

Afsnit 67A, 68A, 73A og 74A tilføjes som følger:

»67A

Hvis en virksomhed præsenterer elementerne af resultatet i en separat resultatopgørelse som angivet i afsnit 81 i IAS 1 (ajourført 2007), skal den præsentere indtjening og udvandet indtjening pr. aktie, som krævet i afsnit 66 og 67, i denne separate opgørelse.

68A

Hvis en virksomhed præsenterer elementerne af resultatet i en separat resultatopgørelse som angivet i afsnit 81 i IAS 1 (ajourført 2007), skal den præsentere indtjening og udvandet indtjening pr. aktie for den ophørte aktivitet, som krævet i afsnit 68, i denne separate opgørelse eller i noterne.

73A

Afsnit 73 finder tilsvarende anvendelse på en virksomhed, der ud over indtjening og udvandet indtjening pr. aktie giver oplysning om beløb pr. aktie ved anvendelse af et andet præsenteret element i den separate resultatopgørelse (som beskrevet i afsnit 81 i IAS 1 (ajourført 2007)) end det i denne standard krævede.

74A

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 4A, 67A, 68A og 73A tilføjet. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IAS 34   Præsentation af delårsregnskaber

A25   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 34.

Afsnit 4, 5 og 8 ændres som følger:

»4

Et delårsregnskab er en regnskabsopgørelse, som omfatter enten et fuldstændigt regnskab (som beskrevet i IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007)) eller et sammendraget regnskab (som beskrevet i denne standard) for en delårsperiode.

5

IAS 1 (ajourført 2007) definerer et fuldstændigt regnskab som indeholdende følgende bestanddele:

(a)

en opgørelse af finansiel stilling ved regnskabsårets afslutning

(b)

en totalindkomstopgørelse for regnskabsåret

(c)

en egenkapitalopgørelse for regnskabsåret

(d)

en pengestrømsopgørelse for regnskabsåret

(e)

noter indeholdende en oversigt over væsentlig anvendt regnskabspraksis samt andre forklarende informationer og

(f)

en opgørelse af finansiel stilling ved starten af det første sammenligningsår, fra hvilket virksomheden ændrer den anvendte regnskabspraksis med tilbagevirkende kraft, eller fra hvilket virksomheden foretager tilpasning af poster i årsregnskabet med tilbagevirkende kraft eller omklassificerer poster i årsregnskabet.

8

Et delårsregnskab skal som minimum omfatte …

(a)

en sammendraget opgørelse af finansiel stilling

(b)

en sammendraget totalindkomstopgørelse, præsenteret som enten:

(i)

en sammendraget enkelt opgørelse eller

(ii)

en sammendraget separat resultatopgørelse og en sammendraget totalindkomstopgørelse

(c)

en sammendraget egenkapitalopgørelse

(d)

en sammendraget pengestrømsopgørelse og

(e)

udvalgte noter.«

Afsnit 8A tilføjes som følger:

»8A

Hvis en virksomhed præsenterer elementerne af resultatet i en separat resultatopgørelse som angivet i afsnit 81 i IAS 1 (ajourført 2007), skal den præsentere sammendragne delårstal fra denne separate opgørelse.«

Afsnit 11 ændres som følger:

»11

I den opgørelse, hvor elementerne af resultatet for en delårsperiode præsenteres, skal virksomheden præsentere indtjening og udvandet indtjening pr. aktie for den pågældende periode.«

Afsnit 11A tilføjes som følger:

»11A

Hvis en virksomhed præsenterer elementerne af resultatet i en separat resultatopgørelse som angivet i afsnit 81 i IAS 1 (ajourført 2007), skal den præsentere indtjening og udvandet indtjening pr. aktie i denne separate opgørelse.«

Afsnit 12 ændres som følger:

»12

IAS 1 (ajourført 2007) giver vejledning om årsregnskabets struktur. …«

Afsnit 13 ophæves.

I afsnit 16(j) ændres »sidste regnskabsårs balancedag« til »sidste regnskabsårs afslutning«.

Afsnit 20 ændres som følger:

»20

Delårsregnskaber …

(a)

… til sammenligning.

(b)

totalindkomstopgørelser for den aktuelle delårsperiode og kumulativt for det aktuelle regnskabsår til dato med totalindkomstopgørelser for de tilsvarende delårsperioder (aktuel og år-til-dato) for det umiddelbart foregående regnskabsår til sammenligning. I henhold til tilladelsen i IAS 1 (ajourført 2007) kan et delårsregnskab præsentere enten en enkelt totalindkomstopgørelse eller en opgørelse, der viser elementerne af resultatet (separat resultatopgørelse), og en anden opgørelse, der begynder med resultatet og viser elementerne af øvrig totalindkomst (totalindkomstopgørelse) for hver regnskabsperiode.

(c)

egenkapitalopgørelse … foregående regnskabsår.

(d)

…«

I afsnit 21 ændres »slutter på et delårsregnskabs balancedag« til »frem til afslutningen af delårsperioden«.

I afsnit 30(b) ændres »i balancen« til »i opgørelsen af finansiel stilling«.

I afsnit 31 ændres »både på årsregnskabets og delårsregnskabernes balancedag« til »ved afslutningen af både regnskabsåret og delårsperioderne«.

I afsnit 32 ændres »på et delårsregnskabs balancedag« til »ved afslutningen af en delårsperiode«, og »på årsregnskabets balancedag« ændres til »ved afslutningen af et regnskabsår«.

Afsnit 47 tilføjes som følger:

»47

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 4, 5, 8, 11, 12 og 20 ændret, afsnit 13 blev ophævet, og afsnit 8A og 11A blev tilføjet. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IAS 36   Værdiforringelse af aktiver

A26   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 36.

Afsnit 61 og 120 ændres som følger:

»61

Tab ved værdiforringelse af et aktiv, der ikke er omvurderet, indregnes i resultatet. Dog indregnes et tab ved værdiforringelse af et omvurderet aktiv direkte i øvrig totalindkomst, i det omfang tabet ved værdiforringelse ikke overstiger beløbet under reserver for opskrivninger for det samme aktiv. Et sådant tab ved værdiforringelse af et omvurderet aktiv reducerer reserverne for opskrivninger for aktivet.

120

Tilbageførsel af tab ved værdiforringelse på et omvurderet aktiv skal indregnes i øvrig totalindkomst og øger reserverne for opskrivning for aktivet. Rente beregnet …«

I afsnit 126 og 129 ændres »direkte på egenkapitalen« til »i øvrig totalindkomst«.

Afsnit 140A tilføjes som følger:

»140A

IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 61, 120, 126 og 129 ændret. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IAS 37   Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver

A27   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 37.

I afsnit 25 er »balanceposter« ændret til »poster i opgørelsen af finansiel stilling«.

I afsnit 75 ændres »regnskabsbrugeres økonomiske beslutninger truffet« til »de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugere træffer«.

IAS 38   Immaterielle aktiver

A28   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 38.

Afsnit 85 og 86 ændres som følger:

»85

Hvis et immaterielt aktivs regnskabsmæssige værdi er forøget som følge af en omvurdering, skal forøgelsen indregnes i øvrig totalindkomst og akkumuleres i egenkapitalen under reserver for opskrivninger. Dog …

86

Hvis et immaterielt … Reduktionen skal dog indregnes direkte i øvrig totalindkomst, i det omfang der for det pågældende aktiv er en kreditbalance i reserverne for opskrivninger. Den reduktion, der indregnes i øvrig totalindkomst, reducerer det beløb, der er akkumuleret i egenkapitalen under reserver for opskrivninger.«

I afsnit 87 ændres »resultatopgørelsen« til »resultatet«.

I afsnit 118(e)(iii) ændres »direkte på egenkapitalen« til »i øvrig totalindkomst«.

Afsnit 130B tilføjes som følger:

»130B

IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 85, 86 og 118(e)(iii) ændret. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IAS 39   Finansielle instrumenter: Indregning og måling

A29   Der er foretaget følgende ændringer i IAS 39.

Henvisninger til:

»indregnet på egenkapitalen« og »indregnet direkte på egenkapitalen« ændres til »indregnet i øvrig totalindkomst«.

»separat balancepost« ændres til »separat post i opgørelsen af finansiel stilling«.

I den sidste sætning i afsnit 11 ændres »i årsregnskabet« til »i opgørelsen af finansiel stilling«.

I afsnit 12 ændres »på en efterfølgende balancedag« til »ved afslutningen af et efterfølgende regnskabsår«.

I afsnit 14 ændres »i balancen« til »i sin opgørelse af finansiel stilling«.

Afsnit 54 og 55 ændres som følger:

»54

Hvis … Eventuelle tidligere gevinster eller tab på aktivet, som er indregnet i øvrig totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 55(b), skal regnskabsmæssigt behandles som følger:

(a)

Hvis … Hvis det finansielle aktiv efterfølgende værdiforringes, skal eventuelle gevinster eller tab, som er indregnet i øvrig totalindkomst, omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet i overensstemmelse med afsnit 67.

(b)

I tilfælde af et finansielt aktiv uden fast udløbstidspunkt skal gevinster eller tab indregnes i resultatet, når det finansielle aktiv sælges eller på anden måde afhændes. Hvis det finansielle aktiv efterfølgende værdiforringes, skal eventuelle tidligere gevinster eller tab, som er indregnet i øvrig totalindkomst, omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet i overensstemmelse med afsnit 67.

55

Gevinster eller tab … skal indregnes som følger.

(a)

(b)

Gevinster eller tab hidrørende fra finansielle aktiver disponible for salg skal indregnes i øvrig totalindkomst, bortset fra tab ved værdiforringelse (jf. afsnit 67-70) og valutakursgevinster og –tab (jf. Appendiks A, afsnit AG83), indtil der sker ophør af indregning af det finansielle aktiv. Herefter skal de akkumulerede gevinster eller tab, som tidligere er indregnet i øvrig totalindkomst, omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007)). Rente beregnet …«

I afsnit 68 ændres »fjernes fra egenkapitalen og indregnes i resultatet« til »omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet«.

I afsnit 95(a) ændres »indregnet direkte på egenkapitalen gennem egenkapitalopgørelsen (jf. IAS 1)« til »indregnet i øvrig totalindkomst«.

I afsnit 97 ændres »omklassificeres til resultatet« til »omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IAS 1 (ajourført 2007))«.

Afsnit 98 og 100 ændres som følger:

»98

Hvis en sikring …

(a)

Virksomheden omklassificerer tilknyttede gevinster eller tab, som er indregnet i øvrig totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 95, til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IAS 1 (ajourført 2007)) i det eller de regnskabsår, hvor det erhvervede aktiv eller den påtagne forpligtelse påvirker resultatet (eksempelvis de regnskabsår, hvor afskrivninger eller salgsomkostninger indregnes). Hvis en virksomhed imidlertid forventer, at et tab eller en del af et tab, som er indregnet i øvrig totalindkomst, ikke vil blive genindvundet i løbet af et eller flere fremtidige regnskabsår, skal virksomheden omklassificere det beløb, som ikke forventes genindvundet, fra egenkapitalen til resultatet.

(b)

Virksomheden fjerner de tilknyttede gevinster eller tab, som er indregnet i øvrig totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 95 …

100

For sikringer af pengestrømme, bortset fra de i afsnit 97 og 98 omtalte, skal beløb, som er indregnet i øvrig totalindkomst, omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IAS 1 (ajourført 2007)) i det eller de samme regnskabsår, hvor den sikrede forventede transaktion påvirker resultatet (eksempelvis når et forventet salg finder sted).«

I afsnit 101 ændres »som indregnes direkte på egenkapitalen« til »som er blevet indregnet i øvrig totalindkomst«, »fortsat indregnes separat på egenkapitalen« ændres til »fortsat holdes separat i egenkapitalen«, og »indregnes i resultatet« ændres til »omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet som omklassifikationsregulering«.

Afsnit 102 ændres som følger:

»102

Sikring af en nettoinvestering …

(a)

den del af gevinsten eller tabet på sikringsinstrumentet, som vurderes at være en effektiv sikring (jf. afsnit 88), skal indregnes i øvrig totalindkomst, og

(b)

den ineffektive del skal indregnes i resultatet.

Gevinsten eller tabet på sikringsinstrumentet tilknyttet sikringens effektive del, som er indregnet i øvrig totalindkomst, skal omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IAS 1 (ajourført 2007)) ved afhændelse af den udenlandske virksomhed.«

Afsnit 103C er tilføjet som følger:

»103C

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 26, 27, 34, 54, 55, 57, 67, 68, 95(a), 97, 98, 100, 102, 105, 108, AG4D, AG4E(d)(i), AG56, AG67, AG83 og AG99B ændret. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

Afsnit 105 og 108 ændres som følger:

»105

Når … For sådanne finansielle aktiver skal virksomheden indregne alle akkumulerede ændringer i dagsværdi i et separat egenkapitalelement indtil efterfølgende ophør af indregning eller værdiforringelse, når virksomheden skal omklassificere den akkumulerede gevinst eller det akkumulerede tab fra egenkapitalen til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IAS 1 (ajourført 2007)). For så vidt angår …

108

En virksomhed må ikke regulere den regnskabsmæssige værdi af ikke-finansielle aktiver og ikke-finansielle forpligtelser med henblik på at udelade gevinster og tab tilknyttet sikringer af pengestrømme, som var medtaget i den regnskabsmæssige værdi før begyndelsen af det regnskabsår, hvor denne standard blev anvendt første gang. Ved begyndelsen af det regnskabsår, hvor denne standard anvendes første gang, skal eventuelle beløb, som er indregnet uden for resultatet (i øvrig totalindkomst eller direkte på egenkapitalen) for sikring af en fast aftale, som i henhold til denne standard behandles regnskabsmæssigt som en sikring af dagsværdi, omklassificeres som et aktiv eller en forpligtelse, bortset fra afdækning af en valutarisiko, som fortsat behandles som en sikring af pengestrømme.«

Der er foretaget følgende ændringer i Appendix A Anvendelsesvejledning.

I afsnit AG4E(d)(i) ændres »ændringer præsenteret i egenkapitalen« til »ændringer indregnet i øvrig totalindkomst«.

I afsnit AG25 ændres »på hver efterfølgende balancedag« til »ved hvert efterfølgende regnskabsårs afslutning«.

I afsnit AG51(a) ændres »i balancen« til »i sin opgørelse af finansiel stilling«.

I afsnit AG67 ændres »Den næste balancedag« til »Afslutningen på regnskabsåret«.

Afsnit AG99B ændres som følger:

»AG99B

Hvis en forventet koncernintern transaktion opfylder kriterierne for regnskabsmæssig behandling som sikring, skal eventuelle gevinster eller tab, der er indregnet i øvrig totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 95(a), omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet som en omklassifikationsregulering i det eller de samme regnskabsår, hvor den sikrede transaktions valutarisiko påvirker koncernresultatet.«

I afsnit AG129 ændres »i balancen« til »i opgørelsen af finansiel stilling«.

IAS 40   Investeringsejendomme

A30   I IAS 40 er afsnit 62 ændret som følger:

»62

Frem til det tidspunkt … Det betyder med andre ord, at:

(a)

en eventuel reduktion i ejendommens regnskabsmæssige værdi som følge heraf indregnes i resultatet. I det omfang der indgår et beløb i reserver for opskrivninger vedrørende denne ejendom, modregnes reduktionen dog i øvrig totalindkomst og reducerer reserverne for opskrivninger i egenkapitalen

(b)

en eventuel stigning i den regnskabsmæssige værdi som følge af ændringen behandles som følger:

(i)

(ii)

en eventuel resterende stigning indregnes i øvrig totalindkomst og øger reserver for opskrivninger i egenkapitalen. Ved efterfølgende …«

Afsnit 85A tilføjes som følger:

»85A

IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 62 ændret. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IAS 41   Landbrug

A31   I afsnit 24(a) i IAS 41 ændres »balancedagen« til »regnskabsårets afslutning«.

IFRIC 1   Ændringer i eksisterende forpligtelser i forbindelse med at tage anlæg ud af drift, retablering og tilsvarende forpligtelser

A32   Der er foretaget følgende ændringer i IFRIC 1.

I afsnittet »Referencer« ændres »IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2003)« til »IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007)«.

Afsnit 6 ændres som følger:

»6

Hvis det tilknyttede aktiv måles ved brug af omvurderingsmodellen:

(a)

ændringer i forpligtelsen, således at:

(i)

et fald i forpligtelsen (i henhold til (b)) skal indregnes i øvrig totalindkomst og øge reserven for opskrivninger i egenkapitalen, …

(ii)

en stigning i forpligtelsen skal indregnes i resultatet, med den undtagelse, at den skal indregnes i øvrig totalindkomst og reducere reserver for opskrivninger i egenkapitalen, i det omfang …

(b)

(c)

en ændring … Sådanne omvurderinger skal tages i betragtning ved opgørelsen af de beløb, der skal indregnes i resultatet eller i øvrig totalindkomst i henhold til (a). Hvis det er nødvendigt at foretage en omvurdering, skal alle aktiver i samme kategori omvurderes

(d)

IAS 1 kræver, at hvert indkomst- eller udgiftselement af øvrig totalindkomst oplyses i totalindkomstopgørelsen. I forbindelse med opfyldelsen af dette krav skal ændringen i reserver for opskrivninger, der hidrører fra en ændring i forpligtelsen, identificeres separat og oplyses.«

Afsnit 9A tilføjes som følger:

»9A

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 6 ændret. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

IFRIC 7   Om anvendelse af omregningsmetoden i IAS 29 Regnskabsaflæggelse i hyperinflationsøkonomier

A33   Der er foretaget følgende ændringer i IFRIC 7.

I afsnit 3 ændres »slutbalancen for regnskabsperioden« til »regnskabsårets afslutning«.

I afsnit 4 ændres »datoen for slutbalancen« til »regnskabsårets afslutning« og »datoen for slutbalancen for samme periode« ændres til »det pågældende regnskabsårs afslutning«.

IFRIC 10   Præsentation af delårsregnskaber og værdiforringelse

A34   Der er foretaget følgende ændringer i IFRIC 10.

I afsnit 1 ændres »hver balancedag« til »hvert regnskabsårs afslutning«, og »en efterfølgende balancedag« ændres til »et efterfølgende regnskabsårs afslutning«.

I afsnit 7 ændres »en efterfølgende balancedag« til »et efterfølgende regnskabsårs afslutning«.

IFRIC 14   IAS 19 — Begrænsning på et ydelsesbaseret pensionsaktiv, minimumskrav til afdækning og disses indbyrdes samspil

A34A   Der er foretaget følgende ændringer i IFRIC 14.

I afsnit 10 er »nettoaktiver og nettoforpligtelser i balancen« ændret til »nettoaktiver eller nettoforpligtelser indregnet i opgørelsen af finansiel stilling«.

I afsnit 26(b) er »opgørelsen over indregnede indtægter og omkostninger« ændret til »den øvrige totalindkomst«.

Afsnit 27A tilføjes som følger:

»27A

IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 26 ændret. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

SIC-7   Indførelse af euroen

A35   Der er foretaget følgende ændringer i SIC-7.

I afsnittet »Referencer« tilføjes »IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007)«.

Afsnit 4(b) ændres som følger:

»4

Specielt medfører dette, at:

(a)

(b)

akkumulerede valutakursforskelle vedrørende omregningen af udenlandske virksomheders årsregnskaber, der er indregnet i øvrig totalindkomst, skal akkumuleres i egenkapitalen og udelukkende omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet ved afhændelse af nettoinvesteringen i den udenlandske virksomhed, og …«

Under overskriften »Ikrafttrædelsestidspunkt« tilføjes følgende nye afsnit efter »IAS 8«:

»IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 4 ændret. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

SIC-10   Offentlig støtte — ingen konkret forbindelse til driftsaktiviteter

A36   [Ændringen er ikke relevant for den danske udgave.]

SIC-13   Fælles kontrollerede virksomheder — ikke-monetære indskud fra venturedeltagere

A37   I afsnit 3(a) i SIC-13 ændres »resultatopgørelsen« til »resultatet«.

SIC-15   Operationelle leasingkontrakter — incitamenter

A38   I afsnittet »Referencer« i SIC-15 ændres »IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2003)« til »IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007)«.

SIC-25   Indkomstskatter — ændringer i virksomhedens eller dens aktionærers skattemæssige stilling

A39   Der er foretaget følgende ændringer i SIC-25.

I afsnittet »Referencer« tilføjes »IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007)«.

Afsnit 4 ændres som følger:

»4

En ændring i virksomhedens eller dens aktionærers skattemæssige stilling medfører ikke en forøgelse eller reduktion af beløb indregnet uden for resultatet. Konsekvensen på aktuelle og udskudte skatter af en ændring i den skattemæssige stilling skal medtages i årets resultat, medmindre disse konsekvenser er tilknyttet transaktioner og begivenheder, som i det samme eller et andet regnskabsår medfører en direkte indregning i den indregnede egenkapital eller i beløb indregnet i øvrig totalindkomst. Skattemæssige konsekvenser, som er tilknyttet ændringer i den indregnede egenkapital i det samme eller et andet regnskabsår (og som ikke medtages i årets resultat), skal indregnes direkte på egenkapitalen. Skattemæssige konsekvenser, som er tilknyttet beløb, der er indregnet i øvrig totalindkomst, skal indregnes i øvrig totalindkomst.«

Under overskriften »Ikrafttrædelsestidspunkt« tilføjes følgende nye afsnit efter »IAS 8«:

»IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 4 ændret. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«

SIC-29   Oplysning — koncessionsaftaler

A40   I afsnittet »Referencer« i SIC-29 ændres »IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2003)« til »IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007)«.

SIC-32   Immaterielle aktiver — omkostninger ved udvikling af websider

A41   Der er foretaget følgende ændringer i SIC-32.

I afsnittet »Referencer« ændres »IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2003)« til »IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007)«.

Afsnit 5 ændres som følger:

»5

Dette fortolkningsbidrag … Når virksomheden afholder omkostninger til en internetudbyder, som hoster virksomhedens webside, indregnes disse omkostninger i henhold til IAS 1.88 og Begrebsrammen, når tjenesteydelserne modtages.«

Under overskriften »Ikrafttrædelsestidspunkt« tilføjes et andet afsnit som følger:

»IAS 1 (ajourført 2007) ændrede den terminologi, der anvendes i IFRS-standarderne. Desuden blev afsnit 5 ændret. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IAS 1 (ajourført 2007) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.«


Top