30.6.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 170/1

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 555/2008

af 27. juni 2008

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår støtteprogrammer, samhandel med tredjelande, produktionskapacitet og kontrol i vinsektoren

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 af 29. april 2008 om den fælles markedsordning for vin, om ændring af forordning (EF) nr. 1493/1999, (EF) nr. 1782/2003, (EF) Nr. 1290/2005 og (EF) nr. 3/2008 og ophævelse af forordning (EØF) nr. 2392/86 og (EF) nr. 1493/1999 (1), særlig artikel 22, 84, 89, 97, 107, 117 og 121, litra b) og c), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Forordning (EF) nr. 479/2008 har ændret den tidligere markedsordning for vin som fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (2) og ophævet forordningen med virkning fra 1. august 2008.

(2)

De nuværende gennemførelsesbestemmelser for vinsektoren er indeholdt i flere forordninger, der er ændret hyppigt. Som følge af de ændringer af markedsordningen, der er gennemført ved forordning (EF) nr. 479/2008, og i lyset af erfaringerne er det nødvendigt at ændre gennemførelsesbestemmelserne vedrørende markedsmekanismer, samhandel med tredjelande, produktionskapacitet og kontrol i vinsektoren. Der bør vedtages gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 479/2008.

(3)

Følgende kommissionsforordninger bør derfor ophæves og erstattes af en ny forordning: — (EF) nr. 1227/2000 af 31. maj 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår produktionskapacitet (3) — (EF) nr. 1623/2000 af 25. juli 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår markedsmekanismer (4) — (EF) nr. 2729/2000 af 14. december 2000 om gennemførelsesbestemmelser for kontrol i vinsektoren (5) — (EF) nr. 883/2001 af 24. april 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for så vidt angår samhandelen med vin med tredjelande (6).

(4)	Afsnit II i forordning (EF) nr. 479/2008 indeholder bestemmelser om et nyt støtteprogram, der skal udarbejdes i de enkelte medlemsstater med henblik på finansiering af særlige støtteforanstaltninger i vinsektoren. Denne ramme bør udfyldes med dispositive gennemførelsesbestemmelser.

(5)

Der bør fastsættes en procedure for den første forelæggelse af støtteprogrammet. Der bør ligeledes fastsættes en procedure for en årlig ændring af støtteprogrammer for det følgende år, således at de kan tilpasses for at tage hensyn til eventuelle nye forhold, der ikke kunne forudses, da de blev forelagt første gang. Alle sådanne ændringer bør være undergivet visse begrænsninger og betingelser for at sikre, at de godkendte støtteprogrammer fortsat er i overensstemmelse med de overordnede målsætninger.

(6)

Medlemsstaterne kan i henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 vælge at udarbejde støtteprogrammerne på det geografiske niveau, de finder mest hensigtsmæssigt. Eftersom medlemsstaterne er ansvarlige for godkendelsen af planer, bør de i dette tilfælde fastsætte regler for forelæggelse og godkendelse af planer og minimumskrav til indholdet af de pågældende planer.

(7)	Artikel 10 i forordning (EF) nr. 479/2008 indeholder bestemmelse om en støtteforanstaltning for salgsfremstød på tredjelandsmarkeder. Det er nødvendigt at fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af denne nye foranstaltning.

(8)	For at forebygge enhver risiko for konkurrencefordrejning bør der fastsættes regler for, hvordan der skal henvises til de af oplysnings- og promoveringskampagner omfattede produkters specifikke oprindelse.

(9)	Af hensyn til den juridiske sikkerhed bør budskaber, der formidles i forbindelse med promoveringskampagner, overholde lovgivningen i de tredjelande, kampagnerne er rettet imod.

(10)	Der bør fastsættes kriterier for medlemsstaternes udvælgelse og bedømmelse af ansøgninger for at sikre, at EF-reglerne overholdes, og at de støtteforanstaltninger, der skal gennemføres, er effektive.

(11)

For at sikre, at EF-foranstaltningerne er effektive, må medlemsstaterne sørge for, at en godkendt promoveringskampagne er i overensstemmelse med og supplerer deres nationale og regionale promoveringsprogrammer. For at opnå synergieffekt kan medlemsstaterne udvikle fælles promoveringskampagner, og der bør skabes mulighed for et samarbejde mellem de berørte medlemsstater. Mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, som har mere behov for EF-støtte end større virksomheder, bør have fortrinsstilling.

(12)

For at undgå dobbeltbetaling i forbindelse med salgsfremmende foranstaltninger, der finansieres under Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 af 17. december 2007 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande (7) eller Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikter fra Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (8), bør der fastsættes en regel om gensidig udelukkelse.

(13)	Artikel 11 i forordning (EF) nr. 479/2008 indeholder bestemmelse om en støtteforanstaltning vedrørende omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer. I artikel 11, stk. 3, andet afsnit, står der udtrykkeligt, at der ikke ydes støtte til den normale fornyelse af udtjente vindyrkningsarealer.

(14)	Medlemsstaterne kan desuden vedtage regler om mindstestørrelsen på den pågældende parcel for at sikre, at ordningen har reel indvirkning på produktionskapaciteten.

(15)

Medlemsstaterne har ved anvendelsen af artikel 11 i forordning (EF) nr. 479/2008 omfattende skønsbeføjelser vedrørende støttens dækning og størrelse, herunder især betaling af faste beløb, fastsættelse af maksimale niveauer for støtten pr. hektar og graduering af støtten på grundlag af objektive kriterier inden for de begrænsninger, der er fastsat i forordningens afsnit II, kapitel I, og de bestemmelser, der vedtages i medfør heraf. Der bør alligevel fastsættes fælles regler. Foranstaltningerne bør defineres nærmere med tilhørende tidsfrister for gennemførelsen og den fornødne overvågning. Reglerne bør også dække udnyttelsen af genplantningsrettigheder efter rydning, hvis dette indgår i projektet, så der kan ydes højere støtte begrundet i de højere omkostninger.

(16)

Af hensyn til kontrollen bør støtten normalt først udbetales, efter at en bestemt foranstaltning eller et samlet sæt af foranstaltninger er fuldt gennemført. Støtten kan dog udbetales, før en foranstaltning eller et samlet sæt af foranstaltninger er fuldt gennemført, hvis der stilles sikkerhed som garanti for, at det vil ske.

(17)	Der bør fastsættes nærmere bestemmelser om deltagelse i finansieringen af ordningen for omstrukturering og omstilling. Det bør sikres, at de midler, der er afsat til ordningen, anvendes effektivt, og der bør bl.a. være mulighed for at udbetale forskud.

(18)

Artikel 12 i forordning (EF) nr. 479/2008 indeholder bestemmelse om en ny støtteforanstaltning vedrørende grøn høst. Af hensyn til subsidiaritetsprincippet bør medlemsstaterne have ansvaret for de administrative ordninger vedrørende ansøgningsproceduren for grøn høst. De bør selv kunne fastsætte fristen for, hvornår producenterne skal have afsluttet arbejdet, så de under hensyn til tidspresset og den forestående høstperiode har tilstrækkelig tid til at foretage den nødvendige kontrol, før støtten udbetales.

(19)

I betragtning af de midler, der er afsat til ordningen for grøn høst, bør der forlanges efterfølgende systematisk kontrol på stedet af de pågældende arealer. Denne kontrol skal sikre, at druerne er fuldstændigt destrueret. Den skal også sikre, at de fytosanitære og miljømæssige krav er behørigt overholdt. Af hensyn til kontrollen bør præmien først udbetales efter, at det er kontrolleret, at der er foretaget grøn høst.

(20)	Der bør desuden fastsættes lofter for støtten for at sikre, at støtten ikke bliver en permanent mulighed for at bortskaffe produkter som alternativ til at bringe dem i omsætning.

(21)

Artikel 13 i forordning (EF) nr. 479/2008 indeholder bestemmelse om en ny støtteforanstaltning vedrørende oprettelse af gensidige fonde. Det er nødvendigt at fastsætte nærmere regler for denne nye foranstaltning. Disse regler bør så vidt muligt sikre fleksibilitet og hurtig indgriben i krisesituationer og bør derfor give medlemsstaterne og producentorganisationerne mulighed for selv at træffe de relevante beslutninger. Reglerne bør dog forhindre misbrug og fastsætte de nødvendige grænser, herunder på det finansielle område. Eftersom producenterne i de nye medlemsstater generelt har en lavere organisationsgrad end producenterne i de øvrige medlemsstater, bør der fastsættes et højere loft for støtten til de førstnævnte.

(22)

Artikel 14 i forordning (EF) nr. 479/2008 indeholder bestemmelse om en ny støtteforanstaltning vedrørende høstforsikring. Det er nødvendigt at fastsætte nærmere regler for denne nye foranstaltning. Disse regler bør så vidt muligt sikre fleksibilitet. Reglerne bør dog forhindre misbrug og fastsætte de nødvendige grænser, herunder på det finansielle område.

(23)

Artikel 15 i forordning (EF) nr. 479/2008 indeholder bestemmelse om en ny støtteforanstaltning vedrørende materielle og immaterielle investeringer i virksomheder i vinsektoren. Det er nødvendigt at fastsætte nærmere regler for denne nye foranstaltning på linje med reglerne for den tilsvarende foranstaltning, der findes til udvikling af landdistrikterne. De forskellige typer støtteberettigede investeringer bør specificeres, herunder investeringer i udvikling af nye produkter, processer og teknologier, og de vejledende støtteberettigede omkostninger bør defineres nærmere.

(24)

Artikel 16 i forordning (EF) nr. 479/2008 indeholder bestemmelse om en foranstaltning vedrørende destillation af biprodukter. Det er nødvendigt at fastsætte nærmere regler for denne foranstaltning, særlig betingelserne for bortskaffelse af biprodukter samt formålet med og niveauet for det maksimale støttebeløb til destillation af presserester af vindruer, vin og vinbærme.

(25)	Artikel 17 i forordning (EF) nr. 479/2008 indeholder bestemmelse om en overgangsstøtteforanstaltning vedrørende destillation til konsumalkohol. Det er nødvendigt at fastsætte nærmere regler for denne foranstaltning, særlig formålet med og eventuelle justeringer af støtten.

(26)

Artikel 18 i forordning (EF) nr. 479/2008 indeholder bestemmelse om en overgangsstøtteforanstaltning vedrørende krisedestillation. Det er nødvendigt at fastsætte nærmere regler for denne foranstaltning, særlig proceduren og de nærmere vilkår for støtten, og hvilke kriterier der skal lægges til grund ved fastsættelsen af støttebeløbet.

(27)

Artikel 19 i forordning (EF) nr. 479/2008 indeholder bestemmelse om en overgangsstøtteforanstaltning vedrørende brug af druemost til tilsætning. Det er nødvendigt at fastsætte nærmere regler for denne foranstaltning, særlig proceduren og de nærmere vilkår for støtten og krav om specifik kontrol af det produkt, der anvendes til at øge alkoholindholdet.

(28)

Af hensyn til overvågningen af gennemførelsen af bestemmelserne i afsnit II i forordning (EF) nr. 479/2008 og en hensigtsmæssig forvaltning af markedet er det nødvendigt, at Kommissionen råder over de fornødne data om støtteprogrammernes gennemførelse. I denne forbindelse er det nødvendigt at definere nærmere, hvilke oplysninger der skal meddeles i rapporter og evalueringer af støtteprogrammer, for at der kan foretages en vurdering af deres virkninger og effektivitet.

(29)	De generelle bestemmelser om budgetdisciplin, særlig bestemmelserne om ufyldestgørende eller ukorrekte anmeldelser fra medlemsstaterne, bør finde anvendelse på de specifikke regler, der fastsættes ved denne forordning.

(30)	De nærmere enkeltheder i ordningens finansielle forvaltning bør være omfattet af gennemførelsesbestemmelserne til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (9).

(31)

I henhold til artikel 76, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 verificeres den faktiske importpris for druesaft og druemost, for hvilke toldsatserne afhænger af produktets importpris, enten ved kontrol af de enkelte partier eller ved anvendelse af en fast importværdi. De nuværende karakteristika ved ordningen for import af druesaft i Fællesskabet, særlig uregelmæssigheden i denne import med hensyn til både mængde, hyppighed, indførselssteder og produkternes oprindelse, gør det ikke muligt at beregne en repræsentativ fast importværdi, der afspejler den faktiske importpris. Under disse omstændigheder bør den faktiske importpris efterprøves ved kontrol af de enkelte partier.

(32)	Den importpris, der danner grundlag for klassifikationen af importerede produkter i Den Fælles Toldtarif, bør svare til produkternes fob-pris plus udgifter til forsikring og transport til indgangsstedet til Fællesskabets toldområde.

(33)

I henhold til artikel 82, stk. 3, i forordning (EF) nr. 479/2008 skal der for importerede produkter, der er omfattet af den pågældende artikel, fremlægges en attest og en analyseerklæring udstedt af et organ eller en myndighed, som er udpeget af det tredjeland, hvorfra produkterne er udført. Det bør fastsættes, hvilke krav analyseerklæringen skal opfylde.

(34)	For at forenkle kontrollen bør der fastsættes bestemmelse om fritagelse for fremlæggelse af attest og analyseerklæring, hvor det drejer sig om produkter, der indføres fra tredjelande i begrænsede mængder og emballeret i små beholdere.

(35)	Af hensyn til harmoniseringen bør fritagelsen for fremlæggelse af attest og analyseerklæring for vinprodukter, der indføres i Fællesskabet, være i overensstemmelse med toldreglerne om fritagelse og de ordninger, der gælder for ledsagedokumenter for partier af vinprodukter inden for Fællesskabet.

(36)	Anvendelse af edb-baserede procedurer erstatter gradvis manuel indlæsning af data på de forskellige områder inden for administrative funktioner. Det bør derfor også være muligt at benytte edb-baserede og elektroniske procedurer ved udstedelse og anvendelse af V I 1- og V I 2-dokumenter.

(37)

Visse tredjelande, der har indført en effektiv ordning for inspektion af deres vinproducenter, som implementeres af de i artikel 82, stk. 3, i forordning (EF) nr. 479/2008 nævnte organer eller myndigheder, har udtrykt interesse for at kunne tillade producenterne selv at udstede attester og analyseerklæringer. For at lette samhandelen med disse tredjelande er det rimeligt, forudsat at de har indgået ordninger med Fællesskabet, som omfatter bestemmelser om tættere samarbejde om forebyggelse af svig, og at de opretholder gode samhandelsforbindelser med Fællesskabet, at tillade de berørte parter at anse dokumenter udstedt af producenterne selv for værende udstedt af de nævnte organer eller myndigheder i tredjelandene på samme måde, som det i forvejen er tilladt i relation til vin med oprindelse i Fællesskabet. I disse tilfælde bør der gives de fornødne forsikringer, og der bør foretages den fornødne kontrol af udstedelsen af sådanne dokumenter.

(38)	Lister med navne og adresser på de organer og laboratorier, der i tredjelande er bemyndiget til at udstede attester og analyseerklæringer, bør offentliggøres, således at de myndigheder i Fællesskabet, der fører tilsyn med importen af vinprodukter kan foretage den fornødne kontrol.

(39)	For at lette kontrollen for de ansvarlige myndigheder i medlemsstaterne bør der fastsættes regler for formatet for og i givet fald indholdet af attesten og analyseerklæringen, og der bør fastsættes krav vedrørende deres anvendelse.

(40)	Attesten og i givet fald analyseerklæringen for hvert parti af et importeret produkt bør kontrolleres for at forhindre svig. Derfor skal dokumentet/dokumenterne ledsage hvert parti, indtil det er ekspederet til EF-kontrol.

(41)	Af hensyn til forretningsmæssig praksis bør de ansvarlige myndigheder i de tilfælde, hvor et parti vin opdeles, have bemyndigelse til under deres tilsyn at lade udfærdige uddrag af attesten og analyseerklæringen, som skal ledsage hvert nyt parti, der følger af opdelingen.

(42)	For at sikre hurtig og effektiv beskyttelse af forbrugerne er det vigtigt at give mulighed for at suspendere de nye ordninger i tilfælde af svig eller sundhedsfare for forbrugerne.

(43)	Der bør også fastsættes enkle regler for, hvilke dokumenter der skal fremlægges ved import fra et andet tredjeland end vinproduktets oprindelsesland, hvis produktet ikke har undergået nogen forarbejdning af betydning.

(44)

Eksportørernes og myndighedernes opgave bør forenkles ved et krav om, at V I 1-dokumentet skal indeholde en erklæring om, at den alkohol, der er tilsat til hedvin og vin bestemt til destillation, er fremstillet af vin, uden at der forlanges et særskilt dokument med denne erklæring. Af samme grund bør V I 1-dokumentet kunne anvendes som attest for den oprindelsesbetegnelse, som kræves ved import af vin, der er berettiget til toldnedsættelse. Der kræves dog ingen attest eller analyseerklæring for visse vine, såfremt der fremlægges et oprindelsescertifikat. Det bør være tilladt at anvende V I 1-dokumentet til at attestere oprindelsesbetegnelsen på de pågældende hedvine, og rubrikken om analyseerklæringen kræves i så fald ikke udfyldt.

(45)

For vin, der importeres i henhold til indrømmelser fastsat i aftaler med tredjelande, skal der fremlægges attester, der er udstedt af officielle organer eller organer, som er officielt anerkendt af begge kontraherende parter og figurerer på lister udarbejdet i fællesskab, som dokumentation for, at den pågældende vin opfylder betingelser for at være omfattet af indrømmelserne.

(46)

Medlemsstaterne sender Kommissionen listerne over de officielle eller officielt anerkendte organer, de foreslår til at udstede sådanne attester, således at Kommissionen kan udarbejde og udveksle de pågældende lister med de berørte tredjelande. For at lette disse organers opgave bør listerne fremsendes i et passende format og på et egnet medium.

(47)

Artikel 85 og 86 i forordning (EF) nr. 479/2008 indeholder bestemmelser om behandlingen af ulovlige beplantninger. Det er nødvendigt at fastsætte nærmere regler for de sanktioner, som skal pålægges producenter, der ikke overholder den nye forpligtelse til legalisering eller rydning af vinmarker, der er beplantet uden plantningsrettigheder før 1. september 1998, og om de meddelelser, medlemsstaterne skal fremsende til Kommissionen desangående. Uanset tidligere sanktioner, der er pålagt af medlemsstaterne, bør sanktionen for manglende overholdelse af forpligtelsen til at rydde det ulovligt beplantede areal være tilstrækkeligt streng til at tilskynde producenter til at overholde reglerne. Bøden bør derfor være mindst det dobbelte af den gennemsnitlige værdi af rydningspræmien.

(48)

I henhold til artikel 87, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 skal der i de tilfælde, hvor produkter fra ulovligt beplantede arealer udelukkende kan afsættes til destillation, fremlægges bevis for, at de ikke er bragt i omsætning. For at effektivisere kontrollen begrænses de mulige måder, hvorpå en producent kan undlade at bringe de pågældende produkter i omsætning, til tre, nemlig levering til destillation, grøn høst for den pågældende producents egen regning eller anvendelse til eget forbrug, hvis producentens samlede vindyrkningsareal ikke overstiger 0,1 hektar. Der bør fastsættes en frist for fremlæggelse af de i artiklen foreskrevne destillationskontrakter. Af hensyn til en effektiv tilrettelæggelse af kontrollen bør producenter, der foretager grøn høst, i god tid underrette de ansvarlige myndigheder om deres planer desangående. Af hensyn til kontrollen bør medlemsstaterne kunne forlange forhåndsunderretning fra producenterne om, hvilke at de tre muligheder for at undlade at bringe de pågældende produkter i omsætning, de har til hensigt at benytte sig af, og kunne begrænse producenternes valgmuligheder yderligere.

(49)	For at sikre retfærdig og kontrollerbar anvendelse af Fællesskabets budgetmidler bør der fastsættes sanktioner med finansielle konsekvenser i tilfælde af, at medlemsstater ikke opfylder forpligtelsen til at give meddelelse om ulovlige beplantninger.

(50)

I henhold til artikel 91, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 kan der tildeles nyplantningsrettigheder i forbindelse med jordfordeling eller ekspropriation. Sådanne nyplantningsrettigheder bør ikke overstige, hvad der er nødvendigt for at beplante et areal svarende til 105 % af det areal, producenter mister som følge af de pågældende foranstaltninger, for at undgå underminering af det i samme forordnings artikel 90, stk. 1, fastsatte forbud mod plantning.

(51)

Ligeledes i henhold til artikel 91, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 kan der tildeles nyplantningsrettigheder med henblik på forsøg og podningsgartnerier. De arealer, der beplantes i henhold til sådanne nyplantningsrettigheder, må kun anvendes til de angivne formål, og vinprodukter fremstillet af druer fra sådanne arealer må ikke bringes i omsætning. Igangværende vindyrkningsforsøg og eksisterende podningsgartnerier bør kunne fortsætte efter de nuværende regler.

(52)

Ligeledes i henhold til artikel 91, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 kan der tildeles nyplantningsrettigheder for arealer, hvorfra vinen eller vinprodukterne udelukkende er beregnet til eget forbrug. Det kan imidlertid i visse tilfælde medføre en urimeligt stor administrativ byrde, fordi det i mange medlemsstater er en hyppigt forekommende situation. Medlemsstaterne bør derfor kunne tillade, at der består sådanne arealer, også selv om der ikke er tildelt plantningsrettigheder for dem, forudsat at de pågældende arealer er små, og at vinavleren ikke beskæftiger sig med kommerciel vinproduktion, således at man undgår forstyrrelse af markedsbalancen. De pågældende arealer og producenter bør undergives det fornødne tilsyn og sanktioner, herunder rydning af arealerne, hvis reglerne ikke overholdes.

(53)

Der bør ikke tildeles genplantningsrettigheder for arealer, der er forlangt ryddet som følge af manglende overholdelse af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 479/2008. Ligeledes bør der ikke tildeles genplantningsrettigheder for rydning af arealer, for hvilke der er tildelt nyplantningsrettigheder til andre formål end kommerciel vinproduktion.

(54)

I henhold til artikel 92, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008 kan der tildeles genplantningsrettigheder til producenter, der forpligter sig til at rydde et areal for vinstokke på et senere tidspunkt. Det bør kun ske, hvis den pågældende producent ikke har tilstrækkelige plantningsrettigheder til at beplante et areal svarende til det areal, han har til hensigt at rydde. Enhver tildeling af genplantningsrettigheder på grundlag af et sådant tilsagn bør være ledsaget af sikkerhedsstillelse som garanti for, at forpligtelsen overholdes. I den periode, hvor det nyplantede areal eksisterer samtidig med det areal, der skal ryddes, bør det for at undgå forstyrrelse af markedsbalancen kun være tilladt at dyrke vin til afsætning på markedet på det ene af arealerne.

(55)

I henhold til artikel 93 i forordning (EF) nr. 479/2008 kan medlemsstaterne oprette eller bevare nationale og/eller regionale reserver af plantningsrettigheder for at forbedre forvaltningen af produktionskapaciteten. For at undgå forstyrrelse af markedsbalancen bør overførsel af rettigheder via en ordning med reserver ikke medføre en samlet forøgelse af produktionskapaciteten på medlemsstaternes område. Artikel 92, stk. 5, i samme forordning indeholder i forvejen et tilsvarende forbud mod at forøge produktionskapaciteten i tilfælde af overførsel af rettigheder mellem bedrifter. I disse situationer kan medlemsstaterne anvende en reduktionskoefficient på overførsler.

(56)

I henhold til artikel 93, stk. 5, i forordning (EF) nr. 479/2008 behøver medlemsstaterne ikke at indføre en ordning med reserver, hvis de kan godtgøre, at der findes en anden effektiv ordning for forvaltning af plantningsrettigheder på hele deres område. I så fald kan en medlemsstat indføre ordningen med reserver på dele af sit område og en anden effektiv ordning på andre dele af sit område. Medlemsstater, der ønsker at udnytte den i nævnte artikel omhandlede mulighed, bør kunne bevise, at der er indført en sådan ordning, og at der i givet fald er behov for en undtagelse fra bestemmelserne i afsnit V, kapitel I, i samme forordning.

(57)	I henhold til artikel 90, stk. 6, i forordning (EF) nr. 479/2008 kan medlemsstaterne beslutte at opretholde forbuddet mod plantning af bestemte druesorter frem til 31. december 2018. Det bør forlanges, at medlemsstater, der ønsker at udnytte denne mulighed, meddeler det i god tid til Kommissionen.

(58)

I henhold til artikel 100 i forordning (EF) nr. 479/2008 kan der kun ydes rydningspræmie for passede arealer. For at myndighederne kan kontrollere, om et areal er passe, bør der ud over den obligatoriske kontrol på stedet forlanges bevis for produktionen på en given vinmark. Det bør gøres ved fremlæggelse af høsterklæringer for de foregående år, eller, hvis der af velbegrundede årsager ikke foreligger høsterklæringer, ved andre midler, som medlemsstaterne fastlægger til dette formål, og hvis pålidelighed kontrolleres grundigt af medlemsstaterne.

(59)

I henhold til artikel 104, stk. 4, i forordning (EF) nr. 479/2008 kan medlemsstaterne undtage vinarealer i bjergområder og på stejle skråninger fra rydningsordningen. Der bør fastsættes kriterier for, hvilke arealer der kan omfattes af en sådan undtagelse, baseret på almindeligt anerkendte faglige normer. Desuden kan medlemsstaterne i henhold til artikel 104, stk. 5 og 6, i samme forordning undtage arealer begrundet i miljøhensyn, og Grækenland kan undtage vinarealer på De Ægæiske Øer og de græske Joniske Øer med undtagelse af Kreta og Evia. Disse undtagelser skal være velbegrundede og regelmæssigt meddeles Kommissionen.

(60)

Ud fra erfaringerne med anvendelsen af den tidligere ordning for endelig nedlæggelse af vinarealer bør ordningen med graduerede præmier bibeholdes. De nye satser fastsættes efter de satser, der var gældende, før forordning (EF) nr. 479/2008 trådte i kraft, forhøjet med 20 % i 2009, 10 % i 2010 og 0 % i 2011.

(61)

Af hensyn til subsidiaritetsprincippet bør medlemsstaterne have ansvaret for de administrative ordninger vedrørende ansøgningsproceduren for rydningspræmien. De bør selv kunne fastsætte fristen for, hvornår producenterne skal have afsluttet rydningen, så de har tilstrækkelig tid til at gennemføre den nødvendige kontrol før betalingerne, der skal være foretaget inden den 15. oktober.

(62)

Af hensyn til effektiv anvendelse af de midler, der er afsat til rydningsordningen, bør medlemsstaterne indføre en ordning, der gør det muligt at kontrollere, hvorvidt ansøgningerne om præmien er velbegrundede, herunder eventuelt krav om et skriftligt tilsagn fra producenten og pligten til at bære omkostningerne ved sagsbehandlingen, hvis ansøgningen trækkes tilbage uden rimelig grund.

(63)	Af hensyn til kontrollen bør præmien først udbetales efter, at rydningen er foretaget.

(64)

I henhold til artikel 104, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 kan medlemsstaterne afvise yderligere anvendelse af rydningsordningen på deres område eller i en bestemt region, hvis det samlede ryddede areal når op på henholdsvis 8 % og 10 % af deres vindyrkningsarealer. Medlemsstaterne bør meddele en sådan beslutning til Kommissionen.

(65)

Det er meget vigtigt af hensyn til overvågningen af gennemførelsen af bestemmelserne i afsnit II og V i forordning (EF) nr. 479/2008 og til en hensigtsmæssig forvaltning af markedet, at Kommissionen modtager de fornødne data vedrørende produktionskapaciteten. I denne forbindelse er det nødvendigt at definere nærmere, hvilke oplysninger der skal gives i den i nævnte forordnings artikel 109 omhandlede opgørelse.

(66)	For at skabe et mere ensartet grundlag for betalingerne af støtte til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer, grøn høst og rydning bør der på EF-plan fastsættes regler for opmålingen af arealer, så størrelsen af de pågældende vindyrkningsarealer kan fastlægges nøjagtigt.

(67)

Der bør fastsættes foranstaltninger vedrørende den nødvendige kontrol for at sikre, at forordning (EF) nr. 479/2008 og denne forordning anvendes korrekt, og vedtages hensigtsmæssige sanktioner over for uregelmæssigheder. Disse foranstaltninger bør omfatte både specifik kontrol og sanktioner fastsat på EF-plan samt yderligere nationale kontrolforanstaltninger og sanktioner. Kontrollen og sanktionerne bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

(68)	Enhver kontrol af produktionskapaciteten bør primært bygge på fortegnelsen over vindyrkningsarealer.

(69)

I betragtning af, hvor vigtigt det er at kontrollere produktionskapaciteten og de midler, der anvendes til rydningsordningen, bør der forlanges systematisk kontrol på stedet af de berørte arealer både før og efter rydningen. De medlemsstater, der råder over et pålideligt geografisk værktøj og ajourførte oplysninger om det pågældende areal, bør kunne foretage kontrollen før rydning administrativt. Hvad angår kontrollen efter rydning, kan det ved telemåling kontrolleres, at vinstokkene rent faktisk er fjernet, og derfor bør denne metode være tilladt til denne (efterfølgende) kontrol. På grund af vanskelighederne ved at beregne areal med telemåling, bør denne metode kun tillades, hvis billedopløsningen ved telemåling er mindst 1 m2. Under alle omstændigheder bør mindst enten kontrollen før rydning eller kontrollen efter rydning gennemføres som kontrol på stedet.

(70)	Med henblik på ensartet anvendelse af reglerne for vin bør der vedtages regler, der dels tydeliggør de gældende kontrolprocedurer på nationalt plan og EF-plan, dels sikrer direkte samarbejde mellem de instanser, der er ansvarlige for kontrollen i vinsektoren.

(71)

Der bør fastsættes regler for, hvordan de nationale instanser og Kommissionen bistår hinanden med at sikre, at reglerne for vin anvendes korrekt. De pågældende bestemmelser bør ikke være til hinder for anvendelsen af særlige bestemmelser om Fællesskabets udgifter, strafferetlige anliggender eller nationale administrative sanktioner.

(72)

Medlemsstaterne sikrer, at de instanser, der er ansvarlige for kontrolforanstaltningerne i vinsektoren, fungerer effektivt. Til dette formål udpeger de en instans med ansvar for kontakten mellem de pågældende instanser indbyrdes og mellem dem og Kommissionen. Det er desuden yderst vigtigt, at kontrollen koordineres mellem de ansvarlige instanser i alle medlemsstater, hvor kontrolforanstaltningerne i vinsektoren er fordelt på flere ansvarlige instanser.

(73)	Med henblik på ensartet anvendelse af bestemmelserne i hele Fællesskabet bør medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de ansatte i de ansvarlige instanser har de fornødne undersøgelsesbeføjelser til at skabe sikkerhed for, at reglerne overholdes.

(74)

Den indbyrdes afhængighed mellem markederne i vinsektoren afspejles i samhandelen mellem medlemsstater, særlig den fortsatte stigning i antallet af internationale virksomheder, der er aktive i sektoren, og de muligheder, som forvaltningsreglerne i sektoren giver for at lade operationer, uanset om de modtager støtte eller ej, udføre eller overføre til et andet sted end det, hvor produktet har sin oprindelse. En sådan situation kræver mere omfattende harmonisering af kontrolmetoder og tættere samarbejde mellem de forskellige instanser med ansvar for kontrollen.

(75)	Med henblik på et effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne om anvendelsen af reglerne for vin bør medlemsstaternes ansvarlige instanser på anmodning kunne få kontakt med de ansvarlige instanser i en anden medlemsstat. Der bør udarbejdes regler for sådanne kontakter og bistand.

(76)	I betragtning af visse spørgsmåls komplekse og hastende karakter er det meget vigtigt, at en ansvarlig instans, der anmoder om bistand, efter aftale med den anden ansvarlige instans selv kan udpege godkendte personer blandt sit personale til at være til stede ved undersøgelserne.

(77)	I tilfælde af alvorlig risiko for svig eller konstateret svig, der berører en eller flere medlemsstater, skal de forskellige relevante instanser på eget initiativ automatisk kunne iværksætte en procedure for uopfordret bistand.

(78)	I betragtning af karakteren af de oplysninger, der udveksles i medfør af denne forordning, bør de pågældende oplysninger være omfattet af tavshedspligt.

(79)	Forordning (EF) nr. 2729/2000 indeholder bestemmelse om oprettelse af en analysedatabank på Det Fælles Forskningscenter (FFC), der skal bidrage til harmoniseringen af analysekontrollen i hele Fællesskabet og modtage analyseprøver og -rapporter fra medlemsstaterne.

(80)

Anvendelsen af isotopreferenceanalysemetoder kan sikre mere effektiv kontrol med alkohol- eller vandtilsætning til vinprodukter eller i forbindelse med resultaterne af analyse af andre isotopkendetegn hos disse produkter bidrage til at efterprøve, om produkterne er i overensstemmelse med den oprindelse, der er angivet i deres betegnelse. For at lette fortolkningen af de resultater, der opnås ved disse analysemetoder, bør de opnåede resultater kunne sammenlignes med de resultater, der tidligere er opnået ved de samme metoder under analyse af produkter, hvis kendetegn er af lignende art, og hvis oprindelse og fremstilling er attesteret.

(81)	Isotopanalyse af vin og vinprodukter foretages med brug af de i artikel 31 i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede referenceanalysemetoder.

(82)

For at lette fortolkningen af resultaterne af sådanne analyser i EF-laboratorier, der er udstyret til at foretage dem, og sikre, at analyseresultaterne fra disse laboratorier kan sammenlignes, bør der fastsættes ensartede regler for udtagning af drueprøver samt for fremstilling af vin og opbevaring af sådanne prøver.

(83)	For at garantere analysedataenes kvalitet og sammenlignelighed er det nødvendigt at anvende en ordning med anerkendte kvalitetsnormer i de laboratorier, som medlemsstaterne har overdraget isotopanalysen af prøverne til databanken.

(84)

Isotopanalyse er en analysemetode, der benyttes til kontrol og bekæmpelse af svig i vinsektoren, og som kræver meget specialiseret videnskabelig ekspertise og teknisk udstyr. De færreste af de medlemsstater, der tiltrådte Fællesskabet i 2004 eller 2007, har udstyr til at anvende denne metode. For at sikre ensartet anvendelse af kontrolprocedurerne bør FFC udføre analysen for de pågældende medlemsstater i en periode, indtil de råder over det fulde udstyr og kompetencer til at varetage opgaven.

(85)

Isotopanalyse af vinprodukter og dens fortolkning er hårfine procedurer, og for at harmonisere fortolkningen af analyseresultaterne bør det fastsættes, at FFC's databank er tilgængelig for de officielle laboratorier, der praktiserer denne analysemetode, og på anmodning også for andre officielle instanser i medlemsstaterne under overholdelse af principperne for beskyttelse af private data.

(86)

Forordning (EF) nr. 2729/2000 indeholder regler for udtagning af prøver, der skal sendes til et officielt laboratorium i en anden medlemsstat, samt fælles regler for udtagning af prøver, der skal analyseres ved isotopmetoder. Disse regler bør bibeholdes, idet udtagning af prøver til Fællesskabets databank anses for et tilfælde af udtagning af prøver af et vinprodukt i forbindelse med instansernes direkte samarbejde.

(87)

For at sikre en objektiv kontrol bør de ansatte i en medlemsstats ansvarlige instans kunne anmode en anden medlemsstats ansvarlige instans om at foretage en prøveudtagning. Den anmodende instans bør kunne få stillet de udtagne prøver til rådighed og bestemme, hvilket laboratorium der skal analysere dem.

(88)	Der bør fastsættes nærmere regler for officiel udtagning af prøver som led i samarbejdet mellem medlemsstaternes ansvarlige instanser og for anvendelsen af disse prøver. Disse regler skal sikre repræsentativitet og mulighed for at efterprøve resultaterne af officielle analyser i hele Fællesskabet.

(89)

For administrativt at forenkle afregningen af udgifter til udtagning og forsendelse af prøver, analyser og organoleptiske undersøgelser og ekspertbistand bør princippet om, at disse udgifter finansieres af den instans, der har beordret prøveudtagningen, eller som har anmodet om ekspertbistand, følges.

(90)	Beviskraften af de forhold, der konstateres ved den kontrol, der foretages i henhold til denne forordning, bør tydeliggøres.

(91)

For at sikre en normal afvikling af kontrollen og udtagning af drueprøver på vinmarkerne bør der vedtages bestemmelser om, at de berørte parter ikke må hindre den kontrol, der vedrører dem, og at de er forpligtet til at lette udtagningerne af prøver og give de oplysninger, der kræves i medfør af denne forordning.

(92)	Der bør fastsættes bestemmelser om karakteren af og formatet for de meddelelser, der er nødvendige for at gennemføre denne forordning, og om, hvordan disse meddelelser skal fremsendes. Bestemmelserne bør også omfatte meddelelser fra medlemsstaterne til Kommissionen.

(93)	For at sikre retfærdig og kontrollerbar anvendelse af Fællesskabets budgetmidler bør der fastsættes sanktioner med finansielle konsekvenser i tilfælde af, at medlemsstater ikke opfylder deres meddelelsespligt.

(94)	De oplysninger, der er nødvendige for at efterprøve og kontrollere, at bestemmelserne i denne forordning gennemføres, gør opbevares af medlemsstaterne i et passende tidsrum med henblik på inspektion.

(95)

De beløb, der skal udbetales i medfør af afsnit II og V i forordning (EF) nr. 479/2008, bør udbetales i deres helhed til de pågældende modtagere. For at undgå overflødige administrative byrder bør det på visse betingelser være tilladt medlemsstaterne at betale forsikringsstøtte til producenter gennem forsikringsselskaber.

(96)

Der bør fastsættes regler for afgørelse af sager i tilfælde af indlysende fejl, force majeure og andre ekstraordinære omstændigheder for at sikre retfærdig behandling af producenter. Der bør fastsættes regler vedrørende kunstigt skabte situationer for at undgå, at der kan drages fordel af sådanne situationer.

(97)	Der bør fastsættes regler med henblik på en smidig overgang fra den tidligere ordning til den nye ordning, der indføres ved denne forordning, og på anvendelsen af overgangsbestemmelserne i artikel 128 i forordning (EF) nr. 479/2008.

(98)	Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af komitéens formand fastsatte frist —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

AFSNIT I

INDLEDENDE BESTEMMELSER

Artikel 1

Anvendelsesområde og terminologi

1.   I denne forordning fastsættes gennemførelsesbestemmelserne for anvendelsen af følgende foranstaltninger i forordning (EF) nr. 479/2008:

a)	støtteforanstaltninger (afsnit II)

b)	samhandel med tredjelande (afsnit IV)

c)	produktionskapacitet (afsnit V)

d)	den i artikel 109 omhandlede opgørelse

e)	kontrol i vinsektoren (artikel 117) og

f)	opmåling af arealer (artikel 121, litra c)).

Denne forordning berører ikke anvendelsen af:

a)	særlige bestemmelser om forbindelserne mellem medlemsstaterne med henblik på bekæmpelse af svig i vinsektoren, såfremt de kan lette anvendelsen af denne forordning

b)	bestemmelser om: i) retsforfølgning eller gensidig retlig bistand mellem medlemsstater i straffesager ii) proceduren for administrative sanktioner.

2.   Udtryk anvendt i forordning (EF) nr. 479/2008 har samme betydning i denne forordning.

AFSNIT II

STØTTEPROGRAMMER

KAPITEL I

Procedure for forelæggelse af støtteprogrammer

Artikel 2

Første forelæggelse af støtteprogrammer

1.   Forelæggelsen af det i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede støtteprogram dækker de fem regnskabsår fra og med 2009 til og med 2013.

Medlemsstaterne fremsender deres udkast til støtteprogram til Kommissionen ad elektronisk vej med brug af opstillingen i bilag I til denne forordning.

Medlemsstaterne forelægger ligeledes deres finansieringsplan for det i første afsnit nævnte udkast til støtteprogram for Kommissionen med brug af tabellen i bilag II.

2.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om deres lovgivning vedrørende det i stykke 1 nævnte udkast til støtteprogram, når det er vedtaget eller ændret.

3.   Medlemsstater, der beslutter at overføre hele deres nationale rammebeløb til enkeltbetalingsordningen fra og med regnskabsåret 2010 og for hele perioden som omhandlet i bilag II til forordning (EF) nr. 479/2008, forelægger én gang for alle inden den 30. juni 2008 formularen i bilag II til denne forordning med de relevante rubrikker behørigt udfyldt.

4.   Medlemsstater, der beslutter at indarbejde særlige regionale forhold i deres støtteprogram, kan også give nærmere oplysninger om de enkelte regioner i tabellen i bilag III til denne forordning.

5.   Medlemsstaterne er ansvarlige for udgifterne til støtteprogrammet fra den dato, Kommissionen modtager det, og til den dato, det kan iværksættes i henhold til artikel 5, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 479/2008.

Artikel 3

Ændring af støtteprogrammer

1.   De i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede ændrede støtteprogrammer forelægges for Kommissionen med brug af opstillingen i bilag I til denne forordning, inklusive den eventuelt ændrede finansieringsplan med brug af tabellen i bilag IV.

De i artikel 5, stk.4, i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede medlemsstater behøver ikke fremsende tabellen i bilag IV.

Medlemsstaterne er ansvarlige for udgifterne til det ændrede støtteprogram fra den dato, Kommissionen modtager det, og til den dato, det kan iværksættes i henhold til artikel 5, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 479/2008.

2.   Med undtagelse af hasteforanstaltninger som følge af naturkatastrofer kan ændringer i støtteprogrammer kun forelægges to gange inden for et regnskabsår. Hvis en medlemsstat finder det nødvendigt at ændre sit støtteprogram, forelægger den det senest inden henholdsvis den 1. marts og den 1. juni hvert år, i givet fald sammen med:

a)	ajourførte udgaver af støtteprogrammet med brug af opstillingen i bilag I og tabellen med den finansielle oversigt i bilag IV

b)	begrundelsen for de foreslåede ændringer.

Alle overførsler vedrørende den i artikel 9 i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede foranstaltning meddeles inden den 1. december forud for det kalenderår, i hvilket enkeltbetalingsordningen vil finde anvendelse.

KAPITEL II

Støtteberettigede foranstaltninger

Afdeling 1

Salgsfremstød på tredjelandsmarkeder

Artikel 4

Støtteberettigede foranstaltninger og markeder

Der kan ydes støtte til salgsfremstød på tredjelandsmarkeder for de i artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede vine, forudsat at:

a)	produkterne er beregnet til direkte forbrug, der findes eksportmuligheder eller potentielle nye markeder for deres afsætning i de pågældende tredjelande, og de udviser høj værditilvækst

b)	produktets oprindelse er angivet som led i en oplysningskampagne eller et salgsfremstød, hvor det drejer sig om vin med geografisk betegnelse

c)	den foranstaltning, hvortil der ydes støtte, er tydeligt beskrevet, herunder med angivelse af, hvilke produkter der kan blive tale om, markedsføringsindsatsen og de anslåede omkostninger

d)	støtten til salgsfremstød og oplysningsforanstaltninger ydes i højst tre år til en given modtager i et givet tredjeland

e)	budskaberne i oplysningskampagner og/eller salgsfremstød baseres på vinens iboende egenskaber og overholder gældende lovgivning i de tredjelande, de er rettet mod

f)

modtagerne har den fornødne kapacitet til at håndtere specifikke problemer i relation til samhandelen med tredjelande og ressourcer til at sikre, at foranstaltningen gennemføres så effektivt som muligt. Medlemsstaterne kontrollerer især, at der er nok produkter til rådighed med hensyn til kvalitet og kvantitet til at imødekomme efterspørgslen på markedet på længere sigt efter salgsfremstødet.

Modtagerne kan være private virksomheder eller erhvervs-, producent- eller brancheorganisationer eller, hvis en medlemsstat ønsker det, offentlige organer. Medlemsstaterne må under ingen omstændigheder lade et offentligt organ være den eneste modtager af støtte til salgsfremstød.

Mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (10) samt fælles handelsnavne har fortrinsstilling.

For at forebygge misbrug af ordningen må de i litra a) og b) nævnte elementer normalt ikke ændres under gennemførelsen af de støttede foranstaltninger, medmindre det kan påvises, at der med sådanne ændringer kan opnås bedre resultater.

Artikel 5

Udvælgelsesprocedure

1.   Medlemsstaterne fastsætter ansøgningsproceduren, som især skal omfatte detaljerede regler for:

a)	kontrol af, om kravene og kriterierne i artikel 4 er opfyldt

b)	frister for indgivelse af ansøgninger og for undersøgelse af, hvorvidt den enkelte foreslåede foranstaltning er velegnet til formålet

c)	de pågældende produkter og deres markedsføring i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning, de nationale bestemmelser og den relevante specifikation

d)	indgåelse af kontrakter, herunder eventuelle standardformularer, sikkerhedsstillelse og bestemmelser om udbetaling af forskud

e)	evaluering af alle foranstaltninger, hvortil der ydes støtte.

2.   Medlemsstaterne udvælger ansøgninger efter især følgende kriterier:

a)	sammenhængen mellem de foreslåede strategier og de opstillede mål

b)	kvaliteten af de foreslåede foranstaltninger

c)	deres forventede virkning og succes med hensyn til at øge efterspørgslen efter de pågældende produkter

d)	garantier for, at de involverede aktører er effektive og har den nødvendige tekniske kapacitet, og at omkostningerne ved den foreslåede foranstaltning ikke overstiger de normale markedspriser.

3.   Når medlemsstaterne har gennemgået ansøgningerne, udvælger de de økonomisk mest fordelagtige, opstiller dem på en liste inden for de til rådighed værende midler, og fremsender denne til Kommissionen med brug af tabellen i bilag VIII, for at den kan underrette de øvrige medlemsstater og dermed gøre indsatsen mere sammenhængende.

4.   To eller flere medlemsstater kan beslutte at udvælge en fælles salgsfremmende foranstaltning. De forpligter sig til at bidrage til finansieringen og vedtager sammen procedurer for det administrative samarbejde for at lette tilsynet, gennemførelsen og kontrollen.

5.   Medlemsstaterne sikrer, at alle nationale eller regionale kampagner, hvortil der ydes støtte, er i overensstemmelse med foranstaltninger, der finansieres under forordning (EF) nr. 3/2008 eller forordning (EF) nr. 1698/2005, og foranstaltninger, der finansieres under nationale og regionale kampagner.

6.   Der ydes ikke støtte i henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. 479/2008 til en given foranstaltning, der modtager støtte i henhold til artikel 20, litra c), nr. iii), i forordning (EF) nr. 1698/2005 eller artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 3/2008.

7.   Medlemsstaterne kan bestemme, at støtten ydes, før en foranstaltning gennemføres, forudsat at modtageren har stillet sikkerhed.

8.   Hvis medlemsstaterne yder national støtte til salgsfremmende foranstaltninger, oplyser de herom de relevante steder i henholdsvis opstillinger og tabeller i formularerne i bilag I, V, VII og VIII.

Afdeling 2

Omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer

Artikel 6

Definition

Ved udtrykket »den normale fornyelse af udtjente vindyrkningsarealer« i artikel 11, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 479/2008 forstås genplantning af samme vinstoksort på samme parcel i henhold til samme vindyrkningssystem. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere krav, bl.a. vedrørende de genplantede vinmarkers alder.

Artikel 7

Procedure og ansøgninger

1.   Medlemsstaterne fastsætter:

a)	frister på højst fem år for gennemførelsen af omstruktureringsforanstaltninger,

b)	hvilke organer og enkeltpersoner der kan indgive foreløbige ansøgninger

c)	objektive kriterier for prioriteringen af ansøgninger, særlig i overensstemmelse med artikel 104, stk. 9, i forordning (EF) nr. 479/2008

d)	hvad ansøgningen skal indeholde, herunder detaljerede beskrivelser af de foreslåede foranstaltninger og foreslåede frister for deres gennemførelse

e)	proceduren for indgivelse og godkendelse af ansøgninger, som især skal omfatte frister for indgivelse af ansøgninger og objektive kriterier for, hvordan de prioriteres

f)	krav om, at det i alle ansøgninger for hvert regnskabsår oplyses, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres det pågældende regnskabsår, og hvilket areal hver enkelt foranstaltning dækker, og hvilke procedurer der er fastsat for tilsynet med gennemførelsen.

2.   Medlemsstaterne fastsætter en mindstestørrelse for det areal, hvortil der kan ydes støtte til omstrukturering og omstilling, og en mindstestørrelse for det areal, der bliver resultatet af omstruktureringen og omstillingen, samt alle afvigelser fra dette krav, som skal være behørigt begrundede og baseret på objektive kriterier.

Artikel 8

Støttebeløb

Medlemsstaterne fastsætter regler for støttens nærmere dækning og størrelse, jf. dog bestemmelserne i artikel 11 i forordning (EF) nr. 479/2008 og i dette kapitel. Reglerne kan bl.a. vedrøre betaling af faste beløb, den maksimale støtte pr. hektar og justering af støtten på grundlag af objektive kriterier. Såfremt anvendte plantningsrettigheder ikke hidrører fra omstruktureringsoperationen og for at undgå konkurrencefordrejning, nedsættes støtten tilsvarende for at tage hensyn til det forhold, at de anvendte plantningsrettigheder ikke har medført udgifter til rydning.

Støtten ydes for det beplantede areal, som fastlagt i henhold til artikel 75, stk. 1.

Reglerne udformes, så de sikrer, at formålet med ordningen opfyldes.

Artikel 9

Finansiel forvaltning

1.   Støtten kommer til udbetaling, når det er fastslået, at enten en enkeltoperation eller alle de operationer, der er omfattet af støtteansøgningen, alt efter hvordan medlemsstaten har valgt at forvalte støtteforanstaltningen, er gennemført og kontrolleret på stedet.

Hvis støtten normalt først kommer til udbetaling, når samtlige operationer er gennemført, udbetales støtten dog til gennemførte enkeltoperationer, såfremt de tilbageværende operationer ikke kunne gennemføres på grund af force majeure eller ekstraordinære omstændigheder i den i artikel 40, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003 (11) fastsatte betydning.

Hvis kontrollen viser, at en samlet operation, der er omfattet af støtteansøgningen, ikke er fuldt gennemført af andre grunde end force majeure eller ekstraordinære omstændigheder i den i artikel 40, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003 fastsatte betydning, og der er udbetalt støtte efter gennemførelsen af enkeltoperationer, der indgår som led i den samlede operation, der er omfattet af støtteansøgningen, træffer medlemsstaten beslutning om tilbagesøgning af den udbetalte støtte.

2.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne bestemme, at støtten til en given operation eller alle de operationer, der er omfattet af støtteansøgningen, udbetales til producenterne, før en operation er fuldt gennemført, forudsat at den er påbegyndt, og at modtageren har stillet sikkerhed. Med henblik på forordning (EØF) nr. 2220/85 (12) er modtagerne forpligtet til at gennemføre de pågældende operationer inden udgangen af det andet produktionsår, efter at forskuddet er udbetalt.

Denne periode kan justeres af medlemsstaten i følgende tilfælde:

a)	de pågældende arealer er del af et areal, som har været udsat for en naturkatastrofe, der af medlemsstatens ansvarlige myndigheder anerkendes som sådan

b)	planlagte operationer kan ikke gennemføres, fordi plantematerialet er præget af sundhedsproblemer, der er attesteret af en af medlemsstaten anerkendt instans.

For at støtten kan udbetales som forskud, skal alle tidligere operationer på samme areal, for hvilket producenten har modtaget støtte, være fuldt gennemført.

Hvis kontrollen viser, at den af støtteansøgningen omfattede operation, for hvilken der er udbetalt et forskud, ikke er fuldt gennemført, kan medlemsstaten beslutte at pålægge en sanktion.

Artikel 10

Overgangsforanstaltninger

Medlemsstaterne kan tillade, at igangværende omstruktureringsoperationer, som er planlagt i henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 1493/1999, transformeres til en ny ansøgning i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 479/2008, forudsat at:

a)	en sådan transformering finansieres med de midler, der i støtteprogrammet er til rådighed for den i artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede foranstaltning

b)	den fortsatte gennemførelse af operationen efter eventuelle nødvendige tilpasninger opfylder betingelserne i denne artikel.

Afdeling 3

Grøn høst

Artikel 11

Definition af grøn høst

Med henblik på artikel 12 i forordning (EF) nr. 479/2008 og bestemmelserne i denne afdeling betragtes det forhold, at der efter den normale produktionscyklus (ikke høst) er efterladt salgbare druer på planterne, ikke som grøn høst.

Arealet for en parcel, for hvilken der ydes støtte til grøn høst, tælles ikke med ved beregningen af udbyttegrænserne i de tekniske specifikationer for vine med geografisk betegnelse.

Artikel 12

Betingelser for anvendelse af grøn høst

1.   Med hensyn til foranstaltningen vedrørende grøn høst foretager medlemsstaterne følgende:

a)

vedtager bestemmelser om foranstaltningens gennemførelse, herunder: i) forudgående meddelelse om grøn høst ii) størrelsen af den godtgørelse, der skal udbetales iii) regler, der sikrer, at de pågældende arealer holdes i god vegetativ stand, og at anvendelsen af foranstaltningen ikke får negativ indvirkning på miljøet eller negative fytosanitære konsekvenser, og at det kan kontrolleres, at foranstaltningen gennemføres korrekt; med hensyn til disse mål kan medlemsstaterne fastsætte restriktioner for foranstaltningen baseret på objektive og ikke-diskriminerende kriterier, herunder synkronisering af forskellige sorter, miljømæssige eller fytosanitære risici eller metoden

b)	fastsætter hvert år mellem den 15. april og den 31. maj fristen for indgivelse af ansøgninger vedrørende grøn høst

c)	fastslår inden den 31. maj en forventet markedssituation, der berettiger til at anvende grøn høst for at genskabe balancen på markedet og forebygge kriser

d)

sikrer, at foranstaltningen gennemføres korrekt ved at kontrollere, at en grøn høst er gennemført med det ønskede resultat; arealer, for hvilke der ydes støtte til grøn høst, kontrolleres systematisk på stedet efter gennemførelsen; de parceller, der skal kontrolleres, er dem, der er omfattet af en støtteansøgning. Den i litra d) omhandlede kontrol omfatter: i) kontrol af den pågældende vinmarks eksistens, og af, at arealet er passet ii) at alle drueklaser er fuldstændigt fjernet og destrueret iii) den anvendte metode; alle vinavlere, der søger om støtte til grøn høst, skal kunne dokumentere omkostningerne ved foranstaltningen. For at sikre, at der ikke er flere salgbare druer tilbage på den parcel, for hvilken der ydes støtte, foretages al kontrol mellem den 15. juni og den 31. juli hvert år, og vil under alle omstændigheder være afsluttet inden den normale modning (Baggiolini stadie M, BBCH stadie 83) i alle berørte områder.

2.   Grøn høst kan ikke anvendes på samme parcel to år i træk.

3.   I tilfælde af hel eller delvis ødelæggelse af afgrøden før datoen for den grønne høst, særlig som følge af naturkatastrofer i den i artikel 2, stk. 8, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 (13) fastsatte betydning, ydes der ingen støtte.

4.   Hvis der sker hel eller delvis ødelæggelse af afgrøden mellem tidspunktet for udbetalingen af støtten til grøn høst og høstperioden, ydes der ikke finansiel høstforsikringsgodtgørelse for indkomsttab for det areal, for hvilket der er ydet støtte.

Artikel 13

Ansøgningsprocedure

1.   Medlemsstaterne fastsætter ansøgningsproceduren, hvoraf det bl.a. skal fremgå, hvor stor en godtgørelse den pågældende producent kan få, og hvilke oplysninger der skal ledsage ansøgningen. Ansøgningen skal indeholde detaljerede oplysninger om arealet, det gennemsnitlige udbytte, den anvendte metode samt druesorten og den type vin, der fremstilles af den.

2.   Medlemsstaterne kontrollerer, om ansøgningerne er velbegrundede. Til dette formål kan de forlange, at producenten sammen med ansøgningen afgiver et skriftligt tilsagn. Såfremt ansøgningen trækkes tilbage uden rimelig grund, kan de bestemme, at den pågældende producent skal bære omkostningerne ved behandlingen af ansøgningen.

Artikel 14

Godtgørelse

1.   Hvert år beregner medlemsstaterne de direkte omkostninger ved grøn høst med de forskellige metoder (manuelt, mekanisk eller kemisk), de tillader med henblik på artikel 12, stk. 1, litra a), nr. iii). Såfremt der anvendes mere end én metode på samme areal, beregnes godtgørelsen på grundlag af den billigste metode.

2.   Medlemsstaterne fastlægger indkomsttabet ved grøn høst på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier.

Medlemsstaterne fastsætter størrelsen af den i artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede støtte på grundlag af standardomkostninger og standardoverslag over indkomsttab, jf. dog artikel 12, stk. 4, i samme forordning. Medlemsstaterne sørger for, at beregningerne:

a)	kun omfatter kontrollerbare elementer

b)	er baseret på tal, der er fastlagt med den fornødne ekspertise

c)	tydeligt angiver kilden til tallene

d)	er differentierede for at tage hensyn til regionale eller lokale forhold i fornødent omfang.

Godtgørelsen udbetales for det beplantede areal som fastlagt i henhold til artikel 75, stk. 1, i denne forordning.

Afdeling 4

Gensidige fonde

Artikel 15

Støttebeløb

Den i artikel 13 i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede foranstaltning kan indføres af medlemsstaterne i deres støtteprogram efter følgende regler:

a)	støtteperioden kan ikke overstige tre år

b)

støtte til de administrative omkostninger ved oprettelse af gensidige fonde er i henholdsvis det første, det andet og det tredje år, den gensidige fond opererer, begrænset til følgende andel af producenternes bidrag til den gensidige fond i henholdsvis det første, det andet og det tredje år, den opererer: i) 10 %, 8 % og 4 % i de medlemsstater, der tiltrådte Fællesskabet den 1. maj 2004 eller senere ii) 5 %, 4 % og 2 % i andre medlemsstater

c)	medlemsstaterne kan fastsætte lofter for de administrative omkostninger, hvortil der kan ydes støtte i forbindelse med oprettelse af gensidige fonde

d)	medlemsstaterne vedtager nærmere bestemmelser om gennemførelsen af denne foranstaltning.

Afdeling 5

Høstforsikring

Artikel 16

Betingelser for støtte

Den i artikel 14 i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede foranstaltning kan indføres af medlemsstaterne i deres støtteprogram efter følgende regler:

a)	medlemsstaterne vedtager nærmere bestemmelser om gennemførelsen af høstforsikringsforanstaltninger, herunder de nødvendige bestemmelser til at sikre, at de ikke forvrider konkurrencen på forsikringsmarkedet

b)	producenter, der søger om støtte under ordningen, forelægger deres forsikringspolice for de nationale myndigheder, for at medlemsstaterne kan opfylde den i artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008 fastsatte betingelse

c)

medlemsstaterne fastsætter lofter for, hvor meget der kan modtages i støtte under overholdelse af de i artikel 14, stk. 3, i forordning (EF) nr. 479/2008 fastsatte betingelser. Om nødvendigt kan medlemsstaterne fastsætte niveauet på grundlag af standardomkostninger og standardoverslag over indkomsttab. Medlemsstaterne sørger for, at beregningerne: i) kun omfatter kontrollerbare elementer ii) er baseret på tal, der er fastlagt med den fornødne ekspertise iii) tydeligt angiver kilden til tallene iv) er differentierede for at tage hensyn til regionale eller lokale forhold i fornødent omfang.

Med henblik på artikel 14 i forordning (EF) nr. 479/2008 har udtrykket »vejrforhold, der kan henregnes under naturkatastrofer« samme betydning som i artikel 2, stk. 8, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006.

Hvis medlemsstaterne yder national støtte til høstforsikring, oplyser de herom de relevante steder i henholdsvis opstillinger og tabel i bilag I, V og VII til denne forordning.

Afdeling 6

Investeringer

Artikel 17

Støtteberettigede foranstaltninger

De investeringer, hvortil der ydes støtte, skal overholde Fællesskabets gældende normer for den pågældende investering.

Følgende udgifter er støtteberettigede:

a)	opførelse, erhvervelse, herunder leasing, eller forbedring af fast ejendom

b)	køb eller leasing med købsret af nye maskiner, herunder computersoftware op til aktivets markedsværdi; andre omkostninger i tilknytning til leasingkontrakten, såsom leasinggivers fortjeneste, rentefinansieringsomkostninger, indirekte omkostninger og forsikringsudgifter er ikke støtteberettigede

c)	generalomkostninger i tilknytning til de i litra a) og b) nævnte udgifter, såsom arkitekt-, ingeniør- og konsulenthonorarer, forundersøgelser, erhvervelse af patentrettigheder og licenser.

Som en undtagelse fra litra b), kun gældende for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i den i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (14) fastsatte betydning kan medlemsstaterne i behørigt underbyggede tilfælde fastsætte betingelser, i henhold til hvilke udgifter til køb af brugt udstyr kan betragtes som støtteberettigede.

Simple investeringer til udskiftning af udstyr er ikke støtteberettigede for at sikre, at disse investeringer i forarbejdningskæden opfylder formålet med foranstaltningen, dvs. bedre tilpasning til efterspørgslen på markedet og øget konkurrenceevne.

Artikel 18

Støtteberettigede foranstaltninger til udvikling af nye produkter

Omkostninger ved udvikling af nye produkter, processer og teknologier som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 479/2008 skal vedrøre forberedende operationer, såsom design-, produkt-, proces- eller teknologiudvikling og -afprøvning og dermed forbundne materielle og immaterielle investeringer inden anvendelsen af de nyudviklede produkter, processer og teknologier til kommercielle formål.

Simple investeringer til udskiftning af udstyr er ikke støtteberettigede for at sikre, at denne støtte opfylder formålet med foranstaltningen, dvs. bedre tilpasning til efterspørgslen på markedet og øget konkurrenceevne.

Artikel 19

Finansiel forvaltning

Medmindre der er tale om force majeure eller ekstraordinære omstændigheder i den i artikel 40, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003 fastsatte betydning, der opstår i den periode, i hvilken investeringerne skal foretages, udbetales støtten først, når det er fastslået, at alle de investeringer, der er omfattet af støtteansøgningen, er foretaget og kontrolleret på stedet.

Modtagere af investeringsstøtte kan anmode om at få udbetalt et forskud fra de ansvarlige udbetalende organer, hvis denne mulighed indgår i det nationale støtteprogram.

Forskudsbeløb kan ikke overstige 20 % af den offentlige støtte til investeringen, og betalingen er betinget af, at der er stillet bankgaranti eller tilsvarende sikkerhed for 110 % af forskudsbeløbet.

Garantien frigives, når det ansvarlige udbetalende organ har fastslået, at beløbet for de faktiske udgifter, der svarer til den offentlige støtte til investeringen, overstiger forskudsbeløbet.

Artikel 20

Overensstemmelse og sammenhæng

Der ydes ikke støtte til markedsføringsforanstaltninger, hvortil der er ydet støtte i henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. 479/2008.

Når medlemsstaterne yder national støtte til investeringer, oplyser de herom de relevante steder i henholdsvis opstillinger og tabel i bilag I, V og VII til denne forordning.

Afdeling 7

Bortskaffelse af biprodukter

Artikel 21

Fastsættelse af et minimumsalkoholindhold

1.   Medlemsstaterne fastsætter minimumsalkoholindholdet i biprodukterne i forhold til alkoholindholdet i den fremstillede vin, jf. dog litra D, stk. 1, i bilag VI til forordning (EF) nr. 479/2008. Medlemsstaterne graduerer minimumsalkoholindholdet på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier.

2.   Hvis den relevante procent, som er fastsat af medlemsstaterne i henhold til stykke 1, ikke nås, leverer de pågældende en mængde vin fra deres egen produktion for at sikre, at den krævede procent nås.

3.   Med henblik på fastlæggelsen af alkoholindholdet i biprodukter i forhold til indholdet i den fremstillede vin anvendes det naturlige alkoholindhold for standardvine i de forskellige vindyrkningszoner:

a)	8,0 % for zone A

b)	8,5 % for zone B

c)	9,0 % for zone C I

d)	9,5 % for zone C II

e)	10,0 % for zone C III.

Artikel 22

Bortskaffelse af biprodukter

Producenter skal under tilsyn og på følgende betingelser trække biprodukter fra vinfremstilling eller anden forarbejdning af druer tilbage:

a)

biprodukter trækkes omgående tilbage og senest ved udgangen af det produktionsår, hvor de er udvundet; medlemsstaterne kan fastsætte en tidligere frist; tilbagetrækningen tillige med angivelse af de anslåede mængder indføres i de bøger, der føres i henhold til artikel 112, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008, eller attesteres af den ansvarlige myndighed

b)	tilbagetrækningen skal overholde gældende EF-lovgivning, særlig hvad angår miljøet.

Tilbagetrækningen af den pågældende vinbærme anses for have fundet sted, når bærmen er denatureret for at umuliggøre dens anvendelse i vinfremstilling, og når leveringen af den denaturerede bærme til tredjeparter er indført i de bøger, der føres i henhold til artikel 112, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at sådanne transaktioner kontrolleres. De kan operere med en ordning med forhåndsgodkendelse af de pågældende tredjeparter.

Medlemsstaterne kan bestemme, at producenter, som i det pågældende produktionsår selv højst fremstiller 25 hl vin eller druemost i egne lokaler, ikke behøver at trække deres biprodukter tilbage.

Artikel 23

Bortskaffelse ved destillation af biprodukter

1.   Producenter kan opfylde forpligtelsen til bortskaffelse for en del af eller alle biprodukterne ved vinfremstilling eller anden forarbejdning af druer ved at levere biprodukterne til destillation.

2.   Medlemsstaterne kan forlange, at leveringen til destillation af en del af eller alle biprodukterne ved vinfremstilling eller anden forarbejdning af druer gøres obligatorisk for en del af eller alle deres producenter på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier. Denne forpligtelse kan også opfyldes ved levering af vin til eddikeindustrien.

3.   De pågældende medlemsstater kan indføre en ordning med certificering af destillerier efter en procedure, de selv fastsætter.

Artikel 24

Formålet med støtten

1.   Den i artikel 16 i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede støtte udbetales på den i stk. 3 i samme artikel anførte betingelse og inden for det loft, der er anført i stk. 1, andet afsnit i samme artikel, til destillerier, der forarbejder produkter leveret til destillation til råalkohol med et alkoholindhold på mindst 92 % vol.

2.   Den pågældende støtte omfatter et fast beløb, der er en godtgørelse for omkostninger ved indsamling af disse produkter, og som overføres fra destilleriet til producenten, hvis de pågældende omkostninger bæres af denne.

3.   Medlemsstaterne kan bestemme, at støtten udbetales på forhånd, forudsat at modtagerne har stillet sikkerhed.

4.   Medlemsstaterne vedtager nærmere regler for anvendelsen af den i denne artikel omhandlede foranstaltning.

Artikel 25

Støttebeløb

1.   Det i artikel 16 i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede maksimale støttebeløb, der kan udbetales til destillerier, fastsættes efter alkoholindholdet udtrykt i volumen (% vol.) pr. hektoliter på følgende måde:

a)	for råalkohol udvundet af presserester af vindruer: 1,1 EUR/% vol./hl

b)	for råalkohol udvundet af vin og vinbærme: 0,5 EUR/% vol./hl

2.   Medlemsstaterne fastsætter inden for de i stk. 1 anførte grænser på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier støttebeløbet og det faste beløb som godtgørelse for de i artikel 24, stk. 2, omhandlede indsamlingsomkostninger og oplyser dem til Kommissionen de relevante steder i henholdsvis opstillinger og tabel i bilag I, V og VII. Beløbene kan justeres efter forskellige produktionstypologier på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier.

Afdeling 8

Destillation til konsumalkohol

Artikel 26

Formålet med støtten

1.   Den i artikel 17 i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede støtte ydes på de i samme artikel anførte betingelser på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier til producenter, hvis produktion som endelig anvendelse har fremstilling af vindestillater til sektoren for konsumalkohol.

2.   Støtten kan udbetales til vinproducenter, der ikke selv avler druer.

3.   Medlemsstaterne kan bestemme, at støtten udbetales på forhånd, forudsat at modtagerne har stillet sikkerhed.

4.   Medlemsstaterne vedtager nærmere regler for anvendelsen af den i denne artikel omhandlede foranstaltning.

Artikel 27

Støttebeløb

Medlemsstaterne fastlægger støttebeløbene pr. hektar og oplyser dem til Kommissionen de relevante steder i henholdsvis opstillinger og tabel i bilag I, V og VII. Beløbene kan justeres, særlig efter produktionsregion og produktionsvilkår, på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier.

Afdeling 9

Krisedestillation

Artikel 28

Definition af foranstaltningen

1.   På den i artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 anførte betingelse og inden for det i stk. 4 og 5 i samme artikel omhandlede disponible budget underretter medlemsstaterne Kommissionen ved en ændring af deres støtteprogram, hvis de på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier åbner for krisedestillation på en del af eller hele deres område for en eller flere vinkategorier.

2.   Medlemsstaterne kan forlange, at denne destillation gøres obligatorisk for en del eller alle deres producenter på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier.

3.   Medlemsstaterne vedtager nærmere regler for anvendelsen af den i denne artikel omhandlede foranstaltning.

Artikel 29

Nærmere vilkår for støtten

1.   Den i artikel 18 i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede støtte udbetales på den i stk. 3 i samme artikel anførte betingelse til destillerier, der forarbejder vin til råalkohol med et alkoholindhold på mindst 92 % vol.

2.   Støtten kan omfatte en mindstepris, som af destillerierne overføres til vinproducenterne.

3.   Medlemsstaterne kan bestemme, at støtten udbetales på forhånd, forudsat at modtagerne har stillet sikkerhed.

Artikel 30

Støttebeløb

1.   Medlemsstaterne fastlægger støttebeløbet og i givet fald den i artikel 29 omhandlede mindstepris til vinproducenterne og oplyser beløbene til Kommissionen de relevante steder i henholdsvis opstillinger og tabel i bilag I, V og VII. Beløbene kan justeres, særlig efter produktionsregion og vinkategori, på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier. Under alle omstændigheder fastsættes støtten på en sådan måde, at den pris, der betales til vinproducenter, ikke overstiger markedsprisen for den pågældende region og vinkategori.

2.   I givet fald nedsætter medlemsstaterne mindsteprisen til producenterne tilsvarende for vin, hvis alkoholindhold er forøget ved tilsætning af saccharose eller druemost, hvortil der er ydet støtte i henhold til artikel 19 i forordning (EF) nr. 479/2008.

Artikel 31

National støtte

Hvis medlemsstaterne yder national støtte til krisedestillation, registrerer de oplysningerne fra hver enkelt ansøgning, og hvorvidt den er efterkommet. De meddeler disse oplysninger i de relevante rubrikker i tabellerne i bilag II, III og IV.

Afdeling 10

Brug af koncentreret druemost

Artikel 32

Formålet med støtten

1.   Den i artikel 19 i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede støtte ydes til vinproducenter, der anvender koncentreret druemost og koncentreret rektificeret druemost, der er fremstillet i Fællesskabet, til at forøge det naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen i de i litra A i bilag V til forordning (EF) nr. 479/2008 anførte produkter.

2.   Medlemsstaterne kan bestemme, at støtten udbetales på forhånd, forudsat at modtagerne har stillet sikkerhed.

3.   Medlemsstaterne vedtager nærmere regler for anvendelsen af den i denne artikel omhandlede foranstaltning.

Artikel 33

Støttebeløb

1.   Det i artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede maksimale støttebeløb fastsættes efter alkoholindholdet udtrykt i volumen (% vol.) pr. hektoliter for følgende kategorier af produkter:

a)	koncentreret druemost: 1,699 EUR/% vol./hl

b)	koncentreret rektificeret druemost: 2,206 EUR/% vol./hl.

2.   Medlemsstaterne fastsætter inden for de i stk. 1 anførte grænser på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier støttebeløbet for hver produktkategori og oplyser dem til Kommissionen de relevante steder i henholdsvis opstillinger og tabel i bilag I, V og VII. Beløbene kan justeres efter region eller vindyrkningsområde på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier.

3.   Det potentielle alkoholindhold i de i stk. 1 omhandlede produkter bestemmes ved at anvende tallene i sammenligningstabellen i bilag I til forordning (EF) nr. 1623/2000 på de værdier, der fremkommer ved 20° C ved refraktometermetoden som fastsat i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 558/93 (15). Der tillades en tolerance på 0,2 % vol. ved de ansvarlige myndigheders kontrol.

Artikel 34

Kontrol

Medlemsstaternes ansvarlige myndigheder træffer foranstaltninger til at sikre den kontrol, der er nødvendig for at efterprøve bl.a. identiteten og mængden af det produkt, der er anvendt til at forøge alkoholindholdet, samt overensstemmelsen med litra A og B i bilag V til forordning (EF) nr. 479/2008.

KAPITEL III

Indberetning, evaluering og almindelige bestemmelser

Artikel 35

Indberetning og evaluering

1.   Medlemsstaterne forelægger Kommissionen den i artikel 21, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede rapport med brug af opstillingen i bilag V og tabellen i bilag VI i denne forordning. Der skal gives følgende oplysninger for hvert år, foranstaltningerne i støtteprogrammet gennemføres:

a)	for hvert regnskabsår en opgørelse over de allerede afholdte udgifter i programmeringsperioden, som under ingen omstændigheder kan overstige loftet for den samlede finansielle bevilling til medlemsstaten i henhold til bilag II til forordning (EF) nr. 479/2008

b)

overslag over støtten de følgende regnskabsår indtil udgangen af støtteprogrammets forventede gennemførelsesperiode op til loftet for den samlede finansielle bevilling til medlemsstaten i henhold til bilag II til forordning (EF) nr. 479/2008 og i overensstemmelse med det seneste ajourførte støtteprogram, der er forelagt i henhold til artikel 3 i denne forordning.

2.   I samme meddelelse forelægger medlemsstaterne de tekniske data vedrørende gennemførelsen af foranstaltningerne i støtteprogrammet med brug af tabellen i bilag VII. Medlemsstaterne forelægger oplysningerne om gennemførelsen af foranstaltningen vedrørende salgsfremstød med brug af tabellen i bilag VIII.

3.   Oplysningerne vedrørende et givet regnskabsår skal referere til de af medlemsstaterne faktisk foretagne betalinger i perioden fra den 16. oktober til den 15. oktober det følgende år.

4.   Medlemsstaterne forelægger Kommissionen den i artikel 21, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede evaluering med brug af henholdsvis opstilling og tabel i bilag V og VI til denne forordning. Følgende oplysninger medtages i konklusionerne:

—	C1: evaluering af omkostningerne ved og de positive virkninger af støtteprogrammet

—	C2: metoder til at gøre støtteprogrammet mere effektivt.

5.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvilke foranstaltninger der er truffet for at efterkomme bestemmelserne i artikel 9, stk. 1, og artikel 12, stk. 1, litra d). Meddelelsen gives med brug af tabellerne i bilag VIIIa og VIIIb.

6.   De i artikel 5, stk. 4, i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede medlemsstater er ikke forpligtet til at forelægge henholdsvis opstillingen og tabellerne i bilag V, VI, VII, VIII, VIIIa og VIIIb til denne forordning.

7.   Medlemsstaterne registrerer alle data om alle støtteprogrammer, uanset om de er ændrede eller ej, og om alle foranstaltninger, der gennemføres i henhold til programmerne.

Artikel 36

Udelukkelse

Der må ikke ydes nogen form for finansiel støtte fra de nationale støtteprogrammer til producenter, der råder over arealer med ulovlige beplantninger som omhandlet i artikel 85 og 86 i forordning (EF) nr. 479/2008, eller til podningsgartnerier som omhandlet i artikel 60, stk. 3, i denne forordning.

Artikel 37

Frist for betaling til modtagerne

For hver foranstaltning, med undtagelse af den i artikel 9 i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede, foretager medlemsstaterne følgende:

a)	fastsætter ansøgningsfristen

b)

betaler modtagerne, efter at disse har indgivet en gyldig og komplet ansøgning, inden for: i) syv måneder, hvor det drejer sig om foranstaltninger, der kan gennemføres og kontrolleres inden for ét år ii) en rimelig periode, der fastsættes af medlemsstaten og oplyses til Kommissionen de relevante steder i opstillingen i bilag I, hvor det drejer sig om foranstaltninger, der ikke kan gennemføres og kontrolleres inden for ét år.

AFSNIT III

SAMHANDEL MED TREDJELANDE

KAPITEL I

Ordninger vedrørende indgangspriser for druesaft og druemost

Artikel 38

Definition

Med henblik på dette afsnit forstås ved »parti« den mængde af et produkt, der af én afsender er forsendt til én modtager og frembudt under én enkelt toldangivelse med henblik på overgang til fri omsætning. Hver toldangivelse kan kun omfatte varer af én og samme oprindelse som fastsat i artikel 23 og 24 i forordning (EØF) nr. 2913/92 (16) og henhørende under én og samme kode i den kombinerede nomenklatur.

Artikel 39

Kontrol af partier

1.   For produkter, der er omfattet af KN-koderne 2009 61, 2009 69 og 2204 30 som anført i bilag I, del 3, afdeling 1, bilag 2 til den fælles toldtarif og undergivet ordninger vedrørende indgangspriser, efterprøves den faktiske toldværdi ved kontrol af de enkelte partier.

2.   Indgangsprisen i bilag 2 til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (17) for de i stk. 1 omhandlede produkter fastsættes på grundlag af toldværdien.

KAPITEL II

Attester og analyseerklæringer for vin, druesaft og druemost ved import

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 40

Krævede dokumenter

Den attest og den analyseerklæring, der er omhandlet i henholdsvis artikel 82, stk. 3, henholdsvis litra a) og b), i forordning (EF) nr. 479/2008, udgør ét dokument, hvis:

a)	»attestdel« udstedes af et organ i det tredjeland, hvorfra produkterne kommer

b)	»analyseerklæringsdel« udfærdiges af et laboratorium, der er officielt anerkendt af det tredjeland, hvorfra produkterne kommer.

Artikel 41

Indholdet af analyseerklæringen

Analyseerklæringen indeholder følgende oplysninger:

a)	for vin og druemost i gæring: i) totalt alkoholindhold udtrykt i volumen ii) virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen

b)	for druemost og druesaft: vægtfylde

c)

for vin, druemost og druesaft: i) totalt tørstofindhold ii) totalt syreindhold iii) flygtigt syreindhold iv) citronsyreindhold v) totalt svovldioxidindhold vi) forekomst af sorter fremkommet ved artskrydsning (direkte producerende hybrider eller andre sorter, som ikke tilhører arten Vitis Vinifera).

Artikel 42

Undtagelser

1.   Der skal ikke fremlægges attest og analyseerklæring for produkter med oprindelse i og eksporteret fra tredjelande i beholdere, som rummer højst 5 liter og er forsynet med etiket og engangslukkeanordning, hvis den samlede transporterede mængde ikke overstiger 100 liter, også selv om den består af flere særskilte partier.

2.   Hvis produkterne ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal der ikke fremlægges attest eller analyseerklæring for:

a)	vin, druemost og druesaft i mængder på højst 30 liter pr. rejsende indført i rejsendes personlige bagage, jf. artikel 45 i Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 (18)

b)	vinmængder på højst 30 liter indført i forsendelser fra en privatperson til en anden privatperson, jf. artikel 29 i forordning (EØF) nr. 918/83

c)	vin og druesaft, der indgår i privatpersoners personlige ejendele, når de pågældende flytter deres normale bopæl fra et tredjeland til Fællesskabet, jf. artikel 2 i forordning (EØF) nr. 918/83

d)	vin og druesaft til varemesser, jf. artikel 95 i forordning (EØF) nr. 918/83, når de pågældende produkter er aftappet i beholdere, som rummer højst 2 liter og er forsynet med etiket samt engangslukkeanordning

e)	vin, druemost og druesaft i andre beholdere, der importeres til videnskabelige og tekniske forsøg, og hvis mængde ikke overstiger 100 liter

f)	vin og druesaft, der importeres i henhold til Wien-konventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser, Wien-konventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser, andre konsulære konventioner eller New York-konventionen af 16. december 1969 om særlige missioner

g)	vin og druesaft til brug om bord på fartøjer og fly i international trafik

h)	vin og druesaft med oprindelse i og aftappet i Det Europæiske Fællesskab, eksporteret til et tredjeland og returneret til Fællesskabets toldområde og overgået til fri omsætning.

Afdeling 2

Betingelser, der skal opfyldes, og regler for udfærdigelse og anvendelse af attesten og analyseerklæringen ved import af vin, druesaft og druemost

Artikel 43

V I 1-dokument

1.   Attest og analyseerklæring udfærdiges på ét og samme V I 1-dokument for hvert parti, der skal importeres til Fællesskabet.

Det i første afsnit omhandlede dokument udfærdiges på en V I 1-blanket som vist i bilag IX. Det underskrives af en ansat ved et officielt organ og af en ansat ved et anerkendt laboratorium som nævnt i artikel 48.

2.   Er det pågældende produkt ikke til direkte konsum, kan det undlades at udfylde analyserklæringen på V I 1-blanketten.

Når det drejer sig om vin i etiketterede beholdere med et indhold på højst 60 liter forsynet med engangslukkeanordning, og vinen har oprindelse i et af de lande, der er anført i bilag XII, der har givet særlige garantier, som Fællesskabet har godkendt, er det kun nødvendigt at anføre følgende i analyseerklæringen på V I 1-blanketten:

a)	virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen

b)	totalt syreindhold

c)	totalt svovldioxidindhold.

Artikel 44

Beskrivelse af dokumenter

1.   V I 1-blanketterne består af en original, udfyldt på maskine eller i hånden, og en kopi fremkommet ved gennemslag eller gennemskrivning, i nævnte rækkefølge.

2.   V I 2-blanketten er et uddrag, der udfærdiges som vist i bilag X, og som indeholder oplysningerne fra et V I 1-dokument eller et andet V I 2-dokument, og som er stemplet af et toldsted i Fællesskabet. V I 2-blanketter omfatter en original og to kopier i nævnte rækkefølge.

3.   V I 1-dokumenter og V I 2-uddrag skal være i overensstemmelse med de tekniske forskrifter i bilag XI.

4.   Både originalen og kopien ledsager produktet. V I 1- og V I 2-blanketter skal udfyldes på maskine eller i hånden eller ved hjælp af tilsvarende tekniske hjælpemidler, som et officielt organ har anerkendt. Hvis de udfyldes i hånden, skal det gøres med blæk og blokbogstaver. Der må ikke forekomme raderinger eller overskrivninger. Alle ændringer skal foretages ved hjælp af overstregning af fejl og i givet fald tilføjelse af de ønskede oplysninger. Enhver rettelse af denne art skal godkendes af ophavsmanden hertil og påtegnes enten af det officielle organ, laboratoriet eller toldmyndighederne.

5.   V I 1-dokumenter og V I 2-uddrag forsynes med et løbenummer, der for V I 1-dokumenternes vedkommende tildeles af det officielle organ, for hvilket en ansat underskriver attesten, og for V I 2-uddragenes vedkommende tildeles af det toldsted, der påtegner dem i overensstemmelse med artikel 47, stk. 2 og 3.

6.   V I 1-dokumenter og V I 2-uddrag kan udstedes og anvendes med brug af edb-systemer i henhold til nærmere regler, der fastsættes af de ansvarlige myndigheder i medlemsstaterne, jf. dog stk. 2-5. Indholdet af et elektronisk V I 1-dokument og et V I 2-uddrag skal være det samme som i en papirudgave.

Artikel 45

Forenklet procedure

1.   V I 1-dokumenter, der er udfærdiget af vinproducenter i de i bilag XII anførte tredjelande, hvis særlige garantier er godkendt af Fællesskabet, betragtes som attester eller analyseerklæringer udfærdiget af organer eller laboratorier på den i artikel 48 omhandlede liste, hvis disse producenter hver for sig er godkendt af de ansvarlige myndigheder i de nævnte tredjelande og undergivet disse myndigheders kontrol.

2.   De i stk. 1 omhandlede producenter anvender V I 1-blanketter, hvorpå der i rubrik 9 er anført navn og adresse på det officielle organ i tredjelandet, der har givet godkendelse. De udfylder blanketten og anfører endvidere:

a)	i rubrik 1 deres navn, adresse og registreringsnummer i de i bilag XII anførte tredjelande

b)	i rubrik 10 mindst de oplysninger, der er nævnt i artikel 43, stk. 2.

De underskriver på den dertil afsatte plads i rubrik 9 og 10 efter at have overstreget »Den ansvarliges navn og stilling«.

Der kræves hverken stempler eller angivelse af laboratoriets navn og adresse.

Artikel 46

Undtagelser

Anvendelsen af artikel 43, stk. 2, og artikel 45 i denne forordning kan suspenderes, hvis det konstateres, at de produkter, som er omfattet af nævnte foranstaltninger, har været genstand for forfalskning, der vil kunne bringe forbrugernes sundhed i fare, eller for andre ønologiske fremgangsmåder end de i artikel 82, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede.

Artikel 47

Anvendelsesforskrifter

1.   Når den toldbehandling, der skal finde sted, for at et parti kan overgå til fri omsætning, er afsluttet, overdrages originalen og kopien af V I 1-dokumenter eller V I 2-uddrag til de ansvarlige myndigheder i den medlemsstat, på hvis toldområde toldbehandlingen finder sted.

Myndighederne udfylder om fornødent bagsiden af V I 1-dokumentet eller V I 2-uddraget. De tilbageleverer originalen og opbevarer kopien i mindst fem år.

2.   Videreforsendes et parti i sin helhed, før det overgår til fri omsætning, overdrager den nye afsender V I 1-dokumentet eller V I 2-uddraget samt i givet fald en senere udfyldt V I 2-blanket til de toldmyndigheder, under hvis opsyn partiet befinder sig.

Efter at have konstateret, at der er overensstemmelse mellem de oplysninger, der er anført på V I 1-dokumentet, og oplysningerne på V I 2-blanketten eller eventuelt mellem de på V I 2-uddraget anførte oplysninger og oplysningerne på en senere udfærdiget V I 2-blanket, stempler de pågældende myndigheder sidstnævnte blanket, der så gælder som V I 2-uddrag, og påtegner dokumentet eller det forudgående uddrag i overensstemmelse hermed. Myndighederne tilbageleverer uddraget samt originalen af V I 1-dokumentet eller det forudgående V I 2-uddrag til den nye afsender og opbevarer kopien af dokumentet eller det forudgående uddrag i mindst fem år.

Der er dog ikke nødvendigt at udfylde en V I 2-blanket, når et vareparti reeksporteres til et tredjeland.

3.   Opdeles et vareparti, inden det overgår til fri omsætning, overdrages originalen og kopien af V I 1-dokumentet eller V I 2-uddraget for partiet tillige med originalen og to kopier af en for hvert nyt parti senere udfærdiget V I 2-blanket til de toldmyndigheder, under hvis opsyn partiet befinder sig.

Efter at have konstateret, at der er overensstemmelse mellem de oplysninger, der er anført på V I 1-dokumentet, og oplysningerne på den for hvert nyt parti senere udfærdigede V I 2-blanket, stempler de pågældende myndigheder sidstnævnte blanket, der så gælder som V I 2-uddrag, og påtegner bagsiden af V I 1-dokumentet eller det V I 2-uddrag, på basis af hvilket det er udfærdiget. Myndighederne tilbageleverer V I 2-uddraget samt V I 1-dokumentet eller det tidligere udfærdigede V I 2-uddrag og opbevarer en kopi af hvert af disse dokumenter i mindst fem år.

Artikel 48

Liste over ansvarlige organer

1.   Kommissionen opstiller og ajourfører på grundlag af meddelelser fra de ansvarlige myndigheder i tredjelande lister med navne og adresser på de organer, laboratorier og vinproducenter, der er bemyndiget til at udfærdige V I 1-dokumenter. Kommissionen offentliggør navnene og adresserne på disse organer og laboratorier på internettet.

2.   Meddelelser fra de i stk. 1 omhandlede ansvarlige myndigheder i tredjelande skal indeholde:

a)	navn og adresse på de officielle organer og laboratorier, der er godkendt eller udpeget til at udfærdige V I 1-dokumenter

b)	navn, adresse og registreringsnummer på de vinproducenter, der er bemyndiget til selv at udfærdige V I 1-dokumenter.

De i stk. 1 omhandlede lister omfatter kun de i litra a) omhandlede organer og laboratorier, som af de ansvarlige myndigheder i det pågældende tredjeland er bemyndiget til på anmodning at give Kommissionen og medlemsstaterne oplysninger, der kan være til hjælp ved vurdering af oplysningerne på dokumentet.

3.   Listerne ajourføres, særlig med henblik på de organer og laboratorier, der har ændret adresse og/eller navn.

Artikel 49

Indirekte import

Hvis en vin eksporteres fra et tredjeland, på hvis område den er fremstillet (herefter benævnt »oprindelseslandet«), til et andet tredjeland (herefter benævnt »eksportlandet«), hvorfra den derefter eksporteres til Fællesskabet, kan de ansvarlige myndigheder i eksportlandet udfærdige V I-dokumentet for den pågældende vin på grundlag af et V I 1-dokument eller et tilsvarende dokument udfærdiget af de ansvarlige myndigheder i oprindelseslandet, uden at der kræves yderligere analyser af vinen, hvis den pågældende vin:

a)	er aftappet og etiketteret i oprindelseslandet og fortsat er i den stand eller

b)	er eksporteret uaftappet fra oprindelseslandet og aftappes og etiketteres i eksportlandet uden yderligere forarbejdning.

Den ansvarlige myndighed i eksportlandet bekræfter på V I 1-dokumentet, at betingelserne i første afsnit er opfyldt for den pågældende vin.

Originalen eller en bekræftet kopi af oprindelseslandets V I 1-dokument eller tilsvarende vedlægges eksportlandets V I 1-dokument.

De eneste oprindelseslande, der accepteres i henhold til denne artikel, er dem, der figurerer på den i henhold til artikel 48, stk. 1, omhandlede liste over organer og laboratorier, der af tredjelande er udpeget til at udfærdige de dokumenter, der skal ledsage hvert parti importeret vin.

Artikel 50

Særlige regler for bestemte vine

1.   For hedvin og vin tilsat alkohol og bestemt til destillation anerkendes V I 1-dokumenter kun som gyldige, hvis det i artikel 48 omhandlede officielle organ i rubrik 14 har anført følgende:

Denne angivelse suppleres med følgende:

a)	det udstedende organs fulde navn og adresse

b)	en for organet ansvarligs underskrift

c)	organets stempel.

2.   V I 1-dokumentet kan anvendes som bekræftelse af, at en importeret vin har en geografisk betegnelse i overensstemmelse med enten Verdenshandelsorganisationens (WTO) aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS), Fællesskabets lovgivning om geografiske betegnelser eller en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og oprindelseslandet om anerkendelse og beskyttelse af geografiske betegnelser.

I så fald anføres følgende i rubrik 14:

Denne angivelse suppleres med de i stk. 1, andet afsnit, omhandlede oplysninger.

Artikel 51

Importerede vines overensstemmelse med gældende bestemmelser

Har en medlemsstats ansvarlige myndigheder mistanke om, at et produkt med oprindelse i et tredjeland ikke overholder bestemmelserne i artikel 82, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 479/2008, underretter de omgående Kommissionen herom.

KAPITEL III

Særlige bestemmelser om eksport

Artikel 52

Underretning om officielle organer

1.   Medlemsstaterne sender Kommissionen listerne over de officielle eller officielt anerkendte organer, som de ønsker bemyndiget til at udstede attester til bekræftelse af, at den pågældende vin opfylder betingelserne for at være omfattet af indrømmelser, der er fastsat i aftaler med tredjelande.

2.   Kommissionen handler på Fællesskabets vegne, når den sammen med det pågældende tredjeland opstiller og udveksler listen over officielle organer, der er bemyndiget til at udstede de i stk. 1 omhandlede attester og det tilsvarende certifikat udstedt af tredjelandet.

3.   Kommissionen offentliggør den i stk. 2 omhandlede liste og ajourfører den med jævne mellemrum.

KAPITEL IV

Overgangsbestemmelser

Artikel 53

V I 1- og V I 2-dokumenters overensstemmelse med gældende bestemmelser

V I 1- og V I 2-dokumenter, der var i overensstemmelse med de bestemmelser, der var gældende, da de blev bragt i omløb, men som ikke længere opfylder bestemmelserne fra datoen for anvendelsen af denne forordning, kan fortsat anvendes frem til den 31. december 2008.

Artikel 54

Frigivelse af sikkerhed

På anmodning fra de berørte parter frigives den sikkerhed, der er stillet for udstedelse af import- og eksportlicenser, fra den 1. august 2008, hvis licensernes gyldighedsperiode ikke er udløbet inden den dato.

AFSNIT IV

PRODUKTIONSKAPACITET

KAPITEL I

Ulovlige beplantninger

Artikel 55

Sanktioner i tilfælde af manglende opfyldelse af rydningsforpligtelsen

1.   De i artikel 85, stk. 3, og artikel 86, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede bøder fastlægges som en passende sanktion over for personer, der ikke overholder de pågældende bestemmelser.

Uden at det i givet fald berører tidligere sanktioner, der er pålagt af medlemsstaterne, fastlægger medlemsstaterne de i artikel 85, stk. 3, og artikel 86, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede sanktioner efter følgende principper:

a)	den mindste finansielle sanktion, der kan pålægges, er 12 000 EUR/ha

b)	medlemsstaterne kan forhøje bøden efter den kommercielle værdi af den vin, der produceres på de pågældende vinmarker.

2.   Medlemsstaterne pålægger de i artikel 85, stk. 3, i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede bøder:

a)	fra den 1. januar 2009, hvor det drejer sig om ulovlige beplantninger, der eksisterer på datoen for denne forordnings ikrafttræden

b)	fra datoen for plantningen, hvor det drejer sig om ulovlige beplantninger, der er etableret efter denne forordnings ikrafttræden.

Bøden opkræves igen hver tolvte måned, regnet fra de nævnte datoer og i henhold til kriterierne i stk. 1 i denne artikel, indtil rydningsforpligtelsen er overholdt.

3.   De i artikel 86, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede bøder opkræves første gang den 1. juli 2010 for manglende overholdelse af rydningsforpligtelsen og derefter hver tolvte måned i henhold til kriterierne i stk. 1 i denne artikel, indtil rydningsforpligtelsen er overholdt.

4.   Bøder, der opkræves i medfør af denne artikel, tilfalder den pågældende medlemsstat.

Artikel 56

Sanktioner for overtrædelse af forbuddet mod at bringe produktion i omsætning

1.   De i artikel 87, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede bøder fastlægges som en passende sanktion over for personer, der ikke overholder de pågældende bestemmelser.

2.   De i stk. 1 omhandlede bøder pålægges, såfremt en producent, hvis vinmarker dækker mere end 0,1 hektar:

a)	undlader at forelægge destillationskontrakten inden for den i artikel 57, stk. 1, andet afsnit, fastsatte frist, eller hvis destillationskontrakt ikke omfatter hele den pågældende produktion som angivet i høst- eller produktionsanmeldelsen, eller

b)	undlader at underrette den ansvarlige myndighed om påtænkt grøn høst inden den i artikel 57, stk. 1, tredje afsnit, anførte frist eller at gennemføre grøn høst på en tilfredsstillende måde.

3.   Medlemsstaterne pålægger de i stk. 1 omhandlede bøder:

a)	en måned efter udløbet af den i artikel 57, stk. 1, andet afsnit, fastsatte frist, såfremt producenten undlader at fremlægge destillationskontrakten

b)	den 1. september i det kalenderår, hvori en producent overtræder bestemmelserne om grøn høst.

4.   Bøder, der opkræves i medfør af denne artikel, tilfalder den pågældende medlemsstat.

Artikel 57

Forpligtelse til ikke at bringe produktion i omsætning eller til at lade den gå til destillation

1.   Med henblik på artikel 87, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 kan druerne eller produkterne fremstillet af druer kun have én af følgende bestemmelser:

a)	destillation for producentens egen regning

b)	grøn høst i henhold til definitionen i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 for producentens egen regning

c)	eget forbrug; denne mulighed accepteres kun, hvis producentens vindyrkningsareal ikke overstiger 0,1 ha.

I tilfælde af destillation som omhandlet i første afsnit, litra a):

—	producenterne fremlægger den i artikel 87, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede destillationskontrakt inden udgangen af det produktionsår, hvori produkterne blev fremstillet

—	produkter fremstillet før legalisering af vindyrkningsarealet i henhold til artikel 86, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 er omfattet af kravet om destillation.

I tilfælde af grøn høst som omhandlet i første afsnit, litra b), underretter producenterne den ansvarlige myndighed på forhånd herom inden en dato, medlemsstaterne fastsætter i henhold til artikel 12, stk. 1, litra b). Medlemsstaterne kontrollerer grøn høst i henhold til artikel 12, stk. 1, litra d), i denne forordning.

2.   Med forbehold af bestemmelserne i stk. 1 kan medlemsstaterne for at lette kontrollen bestemme, at producenterne er forpligtet til inden en dato, medlemsstaterne fastsætter i henhold til artikel 12, stk. 1, litra b), at meddele medlemsstatens ansvarlige myndighed, hvilken af de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c) nævnte muligheder de vælger.

Medlemsstaterne kan desuden begrænse producenternes valgmuligheder til kun at omfatte en eller to af de i stk. 1, første afsnit, i litra a), b) og c), nævnte muligheder.

3.   Hvis den pågældende producent også har vinmarker, fra hvilke produkterne kan bringes i omsætning, sørger de ansvarlige myndigheder for, at produkterne fra de ulovlige beplantninger ikke føjes til de produkter fra disse andre marker, der bringes i omsætning.

Artikel 58

Meddelelser

1.   Inden den 1. marts hvert år meddeler medlemsstaterne med brug af tabel 1 i bilag XIII Kommissionen, for hvilke arealer der er betalt bøder, og størrelsen af den faktisk pålagte bøde. De underretter desuden Kommissionen om deres lovgivning vedrørende disse bøder.

2.   Medmindre andet er anført i de relevante tabeller i bilag XIII til denne forordning, vedrører de i artikel 85, stk. 4, artikel 86, stk. 5, og artikel 87, stk. 3, i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede meddelelser det forudgående produktionsår.

Når de i artikel 85, stk. 4, og artikel 86, stk. 5, i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede meddelelser gives første gang inden den 1. marts 2009, skal oplysningerne i de relevante tabeller vedrøre følgende:

a)	alle ulovlige beplantninger, der er plantet efter den 31. august 1998 og konstateret efter den dato og frem til udgangen af produktionsåret 2007/2008 og endnu ikke ryddet den 31. juli 2008, hvis sådanne data foreligger

b)	alle ulovlige beplantninger, der er plantet før den 1. september 1998, og for hvilke ansøgningen om legalisering i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1493/1999 er godkendt eller afvist af medlemsstaten mellem den 1. august 2007 og den 31. juli 2008.

Tabel 2 i bilag XIII til denne forordning benyttes til den i litra a) omhandlede meddelelse.

Tabel 4 i bilag XIII til denne forordning benyttes til den i litra b) omhandlede meddelelse.

Kommissionen forbeholder sig ret til at anmode om oplysninger om de pågældende ulovlige beplantninger på grundlag af en tidligere gældende, men ikke overholdt meddelelsespligt i henhold til artikel 2, stk. 7, i forordning (EF), nr. 1227/2000.

Til de efterfølgende årlige meddelelser benyttes tabel 3, 5, 6 og 7 i bilag XIII til denne forordning.

3.   Medlemsstaterne bestemmer selv, hvorvidt oplysninger om regioner skal medtages i de stk. 1 og 2 omhandlede meddelelser.

Artikel 59

Nedsættelse af tildelingerne til medlemsstater

Hvis medlemsstaterne undlader at fremsende tabellerne i den i bilag XIII til denne forordning fastsatte form og korrekt udfyldt med de i artikel 85, stk. 4, artikel 86, stk. 5, og artikel 87, stk. 3, i forordning (EF) nr. 479/2008 anførte oplysninger, med undtagelse af den i artikel 58 omhandlede tabel 2, inden de respektive frister, kan deres tildeling til de i artikel 7 i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede støtteforanstaltninger nedsættes i henhold til artikel 89, litra a), i samme forordning. Kommissionen kan træffe bestemmelse om, at et beløb på op til 1 % af tildelingen til en given medlemsstats støtteforanstaltninger, afhængigt af omfanget af undladelsen, fortabes for hver måneds forsinkelse, begyndende ved starten af det produktionsår, der følger efter det år, hvori meddelelsen skulle være fremsendt.

KAPITEL II

Overgangsordning for plantningsrettigheder

Artikel 60

Nyplantningsrettigheder

1.   Hvis medlemsstaterne tildeler nyplantningsrettigheder for arealer bestemt til nyplantning i medfør af foranstaltninger i national lovgivning vedrørende jordfordeling eller ekspropriation, sørger de for, at disse rettigheder kun tildeles for et areal, der i renkultur svarer til højst 105 % af det areal med vinstokke, der var omfattet af foranstaltningerne vedrørende jordfordeling eller ekspropriation

2.   Hvis medlemsstaterne tildeler nyplantningsrettigheder for arealer bestemt til forsøg, må produkter fremstillet af druer fra sådanne arealer ikke bringes i omsætning i forsøgsperioden.

3.   Hvis medlemsstaterne tildeler nyplantningsrettigheder for arealer bestemt til podningsgartnerier, må druer fra de pågældende vinstokke ikke høstes, eller hvis de høstes, skal de destrueres i hele podningsgartneriernes produktionsperiode.

4.   Nyplantningsrettigheder, der tildeles i medfør af stk. 2 og 3, gælder kun i henholdsvis forsøgsperioden eller podningsgartneriernes produktionsperiode.

Efter den i første afsnit nævnte periode:

a)	skal producenten anvende genplantningsrettigheder eller plantningsrettigheder tildelt fra reserven, således at der på det pågældende areal kan dyrkes vin, som kan bringes i omsætning, eller

b)

skal de vinstokke, der er plantet på sådanne områder, ryddes; rydningen sker for producentens egen regning; indtil arealet er ryddet, kan produkter fremstillet af druer fra de pågældende arealer kun bringes i omsætning med henblik på destillation for producentens egen regning; disse produkter må ikke anvendes til fremstilling af alkohol med et virkeligt alkoholindhold på 80 % vol. eller derunder.

5.   Nyplantningsrettigheder og betingelserne for anvendelsen af disse rettigheder eller arealer beplantet i henhold til sådanne rettigheder, der er tildelt før den 1. august 2000 for arealer bestemt til forsøg eller podningsgartnerier, gælder fortsat i henholdsvis forsøgsperioden eller podningsgartneriernes produktionsperiode. Bestemmelserne i stk. 4, andet afsnit, finder anvendelse på sådanne arealer efter afslutningen på henholdsvis forsøgsperioden eller podningsgartneriernes produktionsperiode.

6.   Med henblik på artikel 91, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 479/2008 kan en medlemsstat, for at undgå en urimeligt stor administrativ byrde, i stedet for at tildele nyplantningsrettigheder bestemme, at arealer, hvorfra vinen eller vinprodukterne udelukkende er bestemt til eget forbrug, ikke er omfattet af det i artikel 85, stk. 1, i nævnte forordning fastsatte krav om rydning. Medlemsstaterne kan kun gøre det på følgende betingelser:

a)	arealet for en given vinavler må ikke overstige det maksimale areal, medlemsstaten fastsætter, og som under ingen omstændigheder kan overstige 0,1 ha, og

b)	den pågældende vinavler må ikke beskæftige sig med kommerciel vinfremstilling.

7.   Det er forbudt at bringe vin eller vinprodukter hidrørende fra de i stk. 6 omhandlede arealer i omsætning. Medlemsstaterne indfører et egnet system til overvågning af overholdelsen af dette forbud. Konstateres det, at forbuddet er overtrådt, finder bestemmelsen i stk. 4, andet afsnit, litra b), anvendelse ud over de sanktioner, medlemsstaten pålægger. Medlemsstaten registrerer alle tilfælde, der behandles i henhold til dette stykke.

Artikel 61

Medlemsstaternes registrerings- og meddelelsespligt vedrørende nyplantningsrettigheder

Medlemsstaterne registrerer alle tilfælde, hvor der er tildelt nyplantningsrettigheder i henhold til artikel 60.

Medlemsstaterne giver Kommissionen følgende oplysninger for hvert produktionsår:

a)	det samlede areal, for hvilket der er tildelt nyplantningsrettigheder i henhold til artikel 60, henholdsvis stk. 1, 2 og 3, og

b)

det samlede areal, for hvilket der er tildelt nyplantningsrettigheder i henhold til artikel 91, stk.1, i forordning (EF) nr. 479/2008; hvis en medlemsstat gør brug af undtagelsen i artikel 60, stk. 6, i denne forordning, meddeler den i stedet et skøn over det samlede berørte areal baseret på resultaterne af den udførte overvågning.

Oplysningerne meddeles med brug af tabel 8 i bilag XIII. Medlemsstaterne bestemmer selv, hvorvidt der i tabellen skal medtages oplysninger vedrørende regioner. Oplysningerne fremsendes til Kommissionen hvert år inden den 1. marts for det foregående produktionsår.

Artikel 62

Rydning uden medfølgende genplantningsrettigheder

Hvis et areal ryddes i henhold til artikel 24, stk. 4, artikel 85, stk. 1, eller artikel 86, stk. 4, i forordning (EF) nr. 479/2008 eller i henhold til artikel 60, stk. 4, andet afsnit, litra b), i denne forordning, tildeles der ikke genplantningsrettigheder. Der tildeles heller ikke genplantningsrettigheder ved rydning af:

a)	ethvert areal med vinstokke i forbindelse med jordfordeling eller ekspropriation, hvis der er tildelt nyplantningsrettigheder for de pågældende arealer i henhold til artikel 60, stk. 1, i denne forordning

b)	arealer bestemt til vindyrkningsforsøg i forsøgsperioden

c)	arealer bestemt til podningsgartnerier i podningsgartneriernes produktionsperiode

d)	arealer bestemt udelukkende til vindyrkning til eget forbrug

e)	arealer, for hvilke der er ydet rydningspræmie i henhold til artikel 92, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 479/2008.

Artikel 63

Forhåndstildeling af genplantningsrettigheder

1.   Medlemsstaterne kan i henhold til artikel 92, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008 tildele genplantningsrettigheder til producenter, der forpligter sig til at rydde et vindyrkningsareal inden udgangen af det tredje produktionsår efter, at arealet blev beplantet. Det forudsætter, at producenten kan godtgøre, at han ikke råder over nogen eller tilstrækkelige plantningsrettigheder, der kan anvendes til at beplante hele det pågældende areal med vinstokke. En medlemsstat tildeler kun producenten de rettigheder, der er nødvendige for at beplante det pågældende areal under hensyntagen til de plantningsrettigheder, som producenten i forvejen råder over. Producenten skal angive nøjagtigt, hvilket areal der skal ryddes.

2.   Producenten stiller sikkerhed ved afgivelsen af det i stk. 1 omhandlede tilsagn. Forpligtelsen til at rydde det pågældende areal udgør et »primært krav« i den i artikel 20, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2220/85 fastsatte betydning. Sikkerhedens størrelse fastsættes af medlemsstaten på grundlag af objektive kriterier. Sikkerheden fastsættes på et rimeligt niveau, der dog er tilstrækkeligt til at afskrække producenter fra at undlade at opfylde forpligtelsen.

3.   Indtil rydningsforpligtelsen er opfyldt, sørger medlemsstaten for, at der ikke i noget produktionsår forekommer kommerciel fremstilling af vin hverken fra det areal, der skal ryddes, eller fra det nyplantede areal, ved at sikre, at produkter fremstillet af druer hidrørende fra de to arealer kun kan bringes i omsætning med henblik på destillation for producentens egen regning. Disse produkter må ikke anvendes til fremstilling af alkohol med et virkeligt alkoholindhold på 80 % vol. eller derunder.

4.   Hvis rydningsforpligtelsen ikke er opfyldt inden den fastsatte frist, behandles det areal, der ikke er ryddet, som værende beplantet i strid med det i artikel 90, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede forbud mod plantning.

5.   Medlemsstaterne overvåger plantningen og rydningen af de pågældende arealer.

6.   Medlemsstaterne registrerer alle tilfælde, der er behandlet i henhold til stk. 1-5.

Artikel 64

Overførsel af genplantningsrettigheder

1.   I henhold til artikel 92, stk. 5, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 479/2008 kan medlemsstaterne anvende en tilsvarende reduktionskoefficient på overførsler af genplantningsrettigheder mellem bedrifter.

2.   Medlemsstaterne registrerer alle overførsler af genplantningsrettigheder mellem bedrifter.

Artikel 65

Reserver af plantningsrettigheder

1.   Medlemsstaterne sørger for, at overførsel af rettigheder via en national reserve og/eller regionale reserver ikke fører til en samlet forøgelse af produktionskapaciteten på deres område. Om nødvendigt anvender de en reduktionskoefficient.

2.   Medlemsstater, der opretter nationale og/eller regionale reserver af plantningsrettigheder eller vælger ikke længere at anvende ordningen med reserver, underretter Kommissionen herom.

3.   Hvis en medlemsstat vælger ikke længere at anvende ordningen med reserver, forelægger den Kommissionen dokumentation for, at der på hele dens område findes en effektiv ordning for forvaltning af plantningsrettigheder.

4.   Medlemsstaterne registrerer alle tilfælde af tildeling af plantningsrettigheder fra reserver, alle tilfælde af overførsel af plantningsrettigheder mellem reserver og alle tilfælde af overførsel af plantningsrettigheder til reserver. Alle betalinger for overførsel af rettigheder til en reserve eller for tildeling af rettigheder fra en reserve registreres ligeledes.

5.   Medlemsstaterne meddeler med brug af tabel 9 i bilag XIII Kommissionen følgende oplysninger for hvert produktionsår:

a)	plantningsrettigheder overført til reserverne

b)	plantningsrettigheder tildelt fra reserven mod eller uden betaling.

Artikel 66

Opretholdelse af ordningen med plantningsrettigheder

Medlemsstater, der ønsker at opretholde forbuddet mod plantning på deres område eller dele af deres område som omhandlet i artikel 90, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 efter den 31. december 2015 i henhold til den i artikel 90, stk. 6, i samme forordning fastsatte mulighed, meddeler Kommissionen dette inden den 1. marts 2015.

KAPITEL III

Rydningsordning

Artikel 67

Betingelser for støtteberettigelse

1.   Der ydes kun rydningspræmie, hvis det kan dokumenteres, at det pågældende vindyrkningsareal er passet. Med forbehold af de i artikel 83, stk. 3, i denne forordning fastsatte bestemmelser om kontrol, skal den i artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1282/2001 (19) omhandlede høstanmeldelse foreligge for mindst de to seneste produktionsår, før forordning (EF) nr. 479/2008 trådte i kraft, og de tre seneste produktionsår forud for rydningen.

2.   Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan medlemsstaterne bestemme, at producenter, der i henhold til artikel 2, stk. 2, litra c), eller artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1282/2001 er fritaget for forpligtelsen til at indgive høstanmeldelse, kan dokumentere deres drueproduktion med den i artikel 2, stk. 2, litra c), omhandlede anmeldelse eller den i artikel 4, stk. 1, i samme forordning omhandlede produktionsanmeldelse.

Hvis hverken høstanmeldelsen eller den i artikel 2, stk. 2, litra c), eller artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1282/2001 omhandlede anmeldelse af velbegrundede årsager ikke er indgivet, kan medlemsstaterne foreskrive andre metoder til at sikre, at vindyrkningsarealet var passet. Medlemsstaterne er ansvarlige for grundig kontrol af disse andre metoder.

3.   Før medlemsstaterne godkender en ansøgning til betaling, sikrer de sig, at de i artikel 100, litra a), b), d), e) og f), i forordning (EF) nr. 479/2008 fastsatte betingelser for støtte er opfyldt.

Artikel 68

Undtagelser

1.   De vindyrkningsarealer i bjergområder og på stejle skråninger, der i henhold til artikel 104, stk. 4, i forordning (EF) nr. 479/2008 kan udelukkes fra rydningsordningen, er følgende:

a)	arealer i bjergområde i en højde af mindst 500 m over havet, med undtagelse af højsletter

b)	arealer med en hældningsgrad på over 25 %

c)	arealer anlagt i terrasser.

2.   Den i artikel 104, stk. 8, i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede meddelelse skal indeholde vejledende oplysninger om størrelse af sådanne arealer og indgives med brug af tabellen i bilag XIV til denne forordning.

Artikel 69

Rydningspræmiens størrelse

1.   Uden at det berører national støtte, der kan være ydet i henhold til artikel 106 i forordning (EF) nr. 479/2008, gradueres den i artikel 101 i samme forordning omhandlede præmie som anført i bilag XV til denne forordning.

2.   De i artikel 101, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede historiske udbytter fastlægges på grundlag af bedriftens gennemsnitsudbytte eller om muligt parcellens gennemsnitsudbytte eller gennemsnitudbyttet for en bestemt vinkategori inden for den bedrift, for hvilken der søges om rydningspræmie. Gennemsnitsudbyttet beregnes på grundlag af gennemsnitsudbyttet i de fem produktionsår mellem 2003/2004 og 2007/2008, idet de to år med henholdsvis laveste og højeste udbytte ikke medregnes.

Der gælder følgende undtagelser fra bestemmelserne i første afsnit:

a)	de medlemsstater, der tiltrådte Fællesskabet i 2004 eller 2007 og ikke havde en ordning med høstanmeldelser i hele perioden mellem 2003/2004 og 2007/2008, beregner de historiske udbytte på grundlag af gennemsnitsudbyttet i produktionsårene mellem 2005/2006 og 2007/2008

b)

producenter, hvis produktion blev negativt påvirket i referenceperioden i mere end et år som følge af force majeure eller ekstraordinære omstændigheder i referenceperioden, kan forlange, at det historiske udbytte fastlægges på grundlag af gennemsnitsudbytterne i produktionsårene i den i første afsnit i dette stykke anførte periode eller i givet fald i de i litra a) anførte produktionsår, som ikke var påvirket af force majeure eller ekstraordinære omstændigheder.

3.   Gennemsnitsudbyttet fastlægges på grundlag af høstanmeldelserne.

Uanset bestemmelserne i første afsnit kan medlemsstaterne bestemme, at producenter, der i henhold til artikel 2, stk. 2, litra c), eller artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1282/2001 er fritaget for forpligtelsen til at indgive høstanmeldelse, kan dokumentere deres drueproduktion med den i artikel 2, stk. 2, litra c), omhandlede anmeldelse eller den i artikel 4, stk. 1, i samme forordning omhandlede produktionsanmeldelse.

Medlemsstaterne kan bestemme, at for producenter, som er tilsluttet eller medlem af et vinkooperativ eller en sammenslutning, og som ikke har den i artikel 2, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 1282/2001 omhandlede anmeldelse, kan gennemsnitsudbyttet for kooperativet eller sammenslutningen lægges til grund, hvis kooperativet eller sammenslutningen attesterer, at den pågældende producent rent faktisk leverede druer til dem de pågældende år. I så fald lægges gennemsnitsudbyttet for en bestemt vinkategori inden for det kooperativ eller den sammenslutning, for hvilket eller hvilken der søges om rydningspræmie, til grund, hvis dette gennemsnitsudbytte kendes.

Medlemsstaterne kan bestemme, såfremt hverken høstanmeldelsen eller den i artikel 2, stk. 2, litra c), eller artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1282/2001 anmeldelse af velbegrundede årsager ikke er indgivet og kan kontrolleres af medlemsstaterne, at gennemsnitsudbyttet for den pågældende region betragtes som det historiske udbytte, jf. dog de i andet og tredje afsnit omhandlede tilfælde.

Medlemsstaterne er ansvarlige for grundig kontrol af pålideligheden af anmeldelserne og den alternative dokumentation, der danner grundlag for fastlæggelsen af det historiske udbytte, og som indgives i overensstemmelse med denne artikel.

4.   Præmien betales for det beplantede areal som fastlagt i henhold til artikel 75.

Artikel 70

Ansøgningsprocedure

1.   Medlemsstaterne fastlægger ansøgningsproceduren, der især skal omfatte bestemmelser om følgende:

a)	de oplysninger, der skal ledsage ansøgningen

b)	efterfølgende meddelelse til producenten om den bevilgede præmies størrelse

c)	fristen for rydning.

2.   Medlemsstaterne kontrollerer, om ansøgningerne er velbegrundede. Til dette formål kan de bestemme, at producenten afgiver et skriftligt tilsagn i forbindelse med ansøgningen. Hvis ansøgningen trækkes tilbage uden rimelig grund, kan de forlange, at den pågældende producent selv bærer omkostningerne ved sagsbehandlingen.

Artikel 71

Procedure ved anvendelse af en enkelt procentsats for antagelse

1.   Ved anvendelsen af den i artikel 102, stk. 4, i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede procentsats følger medlemsstaterne nedenstående fremgangsmåde for hvert produktionsår:

a)

i det omfang, de disponible budgetmidler, en medlemsstat har fået tildelt, tillader det, antages alle ansøgningerne om rydningspræmie for hele en producents vindyrkningsareal, uden at der foretages reduktion for nogen af ansøgningerne; hvis de disponible budgetmidler, en medlemsstat har fået tildelt, ikke er tilstrækkelige til at antage alle ansøgningerne, fordeler medlemsstaterne det disponible budget på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier, der er fastsat i de nationale regler

b)

efter at der fra de disponible budgetmidler, en medlemsstat har fået tildelt, er fratrukket de i litra a) omhandlede beløb, og i det omfang, de resterende disponible budgetmidler tillader det, antages alle ansøgningerne fra ansøgere der er mindst 55 år gamle eller ældre, hvis medlemsstaten har truffet bestemmelse herom i henhold til artikel 102, stk. 5, litra b), nr. ii), i forordning (EF) nr. 479/2008, uden at der foretages reduktion for nogen af ansøgningerne; hvis de disponible budgetmidler, en medlemsstat har fået tildelt, ikke er tilstrækkelige til at antage alle disse ansøgninger, fordeler medlemsstaterne de resterende disponible budgetmidler på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier, der er fastsat i de nationale regler

c)	efter at der fra de disponible budgetmidler, en medlemsstat har fået tildelt, er fratrukket de i litra a) og b) omhandlede beløb, fordeler medlemsstaterne de resterende disponible budgetmidler på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier, der er fastsat i de nationale regler.

2.   De i artikel 102, stk. 5, litra b), i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede objektive og ikke-diskriminerende kriterier fastsættes af medlemsstaterne, således at der ikke foretages reduktion for de ansøgninger, der kan antages. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de i stk. 1 omhandlede kriterier inden den 15. oktober hvert år med brug af tabel 10 i bilag XIII til denne forordning.

Artikel 72

Betaling af præmien

Rydningspræmien betales, når det er kontrolleret, at rydningen har fundet sted, og inden den 15. oktober det år, i hvilket ansøgningen blev antaget af medlemsstaten i henhold til artikel 102, stk. 5, i forordning (EF) nr. 479/2008.

Artikel 73

Meddelelser

1.   De i artikel 102, stk. 2, 5 og 6, i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede meddelelser gives med brug af tabel 10, 11 og 12 i bilag XIII til denne forordning. Medlemsstaterne bestemmer selv, hvorvidt der i disse tabeller skal medtages oplysninger vedrørende regioner.

2.   Hvis medlemsstaterne yder national støtte til rydning, oplyser de herom i de i stk. 1 nævnte tabeller.

3.   Hvis en medlemsstat i henhold til artikel 104, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 beslutter at afvise yderligere ansøgninger, underretter den Kommissionen.

4.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvilke foranstaltninger de har truffet for at efterkomme bestemmelserne i artikel 104, stk. 9, i forordning (EF) nr. 479/2008. Meddelelsen gives med brug af tabel 12 i bilag XIII til denne forordning.

5.   Medlemsstaterne forelægger hvert år inden den 1. december Kommissionen en årsrapport om resultaterne af den kontrol, der i det forudgående regnskabsår er foretaget af rydningsordningen. Meddelelsen gives med brug af tabel 13 i bilag XIII.

KAPITEL IV

Opgørelse og opmåling af det beplantede areal

Artikel 74

Opgørelse

De data, der meddeles i den i artikel 109 i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede opgørelse, refererer til den 31. juli det forudgående produktionsår.

Opgørelsen skal indeholde de i tabel 14, 15 og 16 i bilag XIII til denne forordning anførte oplysninger. Medlemsstaterne bestemmer selv, hvorvidt der i disse tabeller skal medtages oplysninger vedrørende regioner.

Artikel 75

Beplantet areal

1.   Med henblik på de i artikel 11, 12 og 98 i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede foranstaltninger vedrørende omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer, grøn høst og rydningspræmie defineres et vindyrkningsareal ved omkredsen af arealet med vinstokke plus et omgivende areal, hvis bredde svarer til halvdelen af afstanden mellem rækkerne. Det beplantede areal fastlægges i overensstemmelse med artikel 30, stk. 1, første afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 (20).

2.   Hvis det i artikel 101, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede historiske udbytte fastlægges på grundlag af et areal, der ikke svarer til definitionen i stk. 1 i denne artikel, kan medlemsstaterne omregne udbyttet ved at dividere produktionen fra den pågældende bedrift eller parcel eller af den pågældende vinkategori med det areal, der er beplantet med vinstokke, der producerer den givne mængde vin, som fastsat i stk. 1.

AFSNIT V

KONTROL I VINSEKTOREN

KAPITEL I

Principper for kontrollen

Artikel 76

Kontrol

Medlemsstaterne indfører kontrol og andre foranstaltninger i det omfang, det er nødvendigt for at sikre korrekt anvendelse af forordning (EF) nr. 479/2008 og denne forordning, jf. dog særlige bestemmelser i denne forordning eller anden EF-lovgivning. Kontrollen og foranstaltningerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til risikoen for svig og have en afskrækkende virkning, således at de yder Fællesskabets finansielle interesser den fornødne beskyttelse.

Medlemsstaterne skal især sikre, at:

a)	alle de i henhold til EF-lovgivning eller national lovgivning eller nationale rammebestemmelser fastsatte betingelser for støtteberettigelse kan kontrolleres

b)	de myndigheder, der er ansvarlige for kontrollen, har tilstrækkeligt med kvalificeret og erfarent personale til at gennemføre kontrollen effektivt

c)	der foretages kontrol for at undgå uregelmæssigheder med hensyn til dobbeltfinansiering af foranstaltninger i henhold til denne forordning og andre EF-ordninger eller nationale ordninger

d)	kontrollen og foranstaltningerne er i overensstemmelse med karakteren af den pågældende støtteforanstaltning. Medlemsstaterne fastlægger kontrolmetoder og -midler og specificerer, hvem der er undergivet kontrol

e)

kontrollen foretages enten systematisk eller ved stikprøver. Foretages kontrollen i form af stikprøver, sørger medlemsstaterne gennem antallet, arten og hyppigheden af de foretagne stikprøver for, at kontrollen er repræsentativ for hele deres område og står i et passende forhold til mængden af de vinprodukter, der bringes i omsætning eller opbevares med henblik på at blive bragt i omsætning

f)	de operationer, der er godkendt til EF-støtte, er reelle og overholder EF-reglerne.

Artikel 77

Almindelige principper

1.   Efterprøvningen sker ved administrativ kontrol og, hvor det er relevant, ved kontrol på stedet.

2.   Administrativ kontrol foretages systematisk og omfatter krydskontrol med bl.a. data fra det i afsnit II, kapitel 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 omhandlede integrerede forvaltnings- og kontrolsystem.

3.   Med undtagelse af tilfælde, hvor systematisk kontrol på stedet er foreskrevet i forordning (EF) nr. 479/2008 eller denne forordning, foretager de ansvarlige myndigheder kontrol på stedet ved stikprøver af en passende procentdel af modtagere/producenter på grundlag af en risikoanalyse i overensstemmelse med artikel 79 i denne forordning.

4.   Hvad angår de i artikel 16-19 i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede foranstaltninger, skal stikprøverne udgøre mindst 5 % af støtteansøgningerne. Stikprøverne skal også udgøre mindst 5 % af støttebeløbene.

5.   Hvad angår de i artikel 15 i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede foranstaltninger, finder artikel 26, 27 og 28 i forordning (EF) nr. 1975/2006 (21) anvendelse med de fornødne ændringer.

6.   Artikel 26, stk. 3 og 4, i forordning (EF) nr. 796/2004 finder anvendelse på den i denne artikel omhandlede kontrol på stedet.

7.   I alle relevante tilfælde benytter medlemsstaterne det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS).

Artikel 78

Kontrol på stedet

1.   Kontrol på stedet foretages uanmeldt. Der kan dog gives forhåndsmeddelelse begrænset til det strengt nødvendige, såfremt formålet med kontrollen ikke bringes i fare derved. En sådan forhåndsmeddelelse må, med undtagelse af behørigt begrundede tilfælde og foranstaltninger, for hvilke der er foreskrevet systematisk kontrol på stedet, tidligst gives 48 timer i forvejen.

2.   Hvor det er relevant, gennemføres den i denne forordning foreskrevne kontrol på stedet i forbindelse med anden i EF-reglerne foreskrevet kontrol.

3.   Den eller de pågældende støtteansøgninger afvises, hvis modtagerne eller deres repræsentanter hindrer gennemførelsen af en kontrol på stedet.

Artikel 79

Udtagning af stikprøver til kontrol

1.   Stikprøverne til kontrol på stedet i henhold til denne forordning udtages af den ansvarlige myndighed på grundlag af en risikoanalyse og — hvor kontrollen specifikt vedrører EF-finansiering — repræsentativiteten af de indgivne ansøgninger. Effektiviteten af risikoanalysen vurderes og ajourføres årligt:

a)	ved fastlæggelse af hver risikofaktors betydning

b)	ved sammenligning af resultaterne af de i andet afsnit omhandlede risikobaserede og tilfældigt udtagne stikprøver

c)	ved hensyntagen til særlige forhold i medlemsstaten.

For at sikre repræsentativitet udtager medlemsstaterne tilfældigt mellem 20 og 25 % af minimumsantallet af modtagere/producenter, der er undergivet kontrol på stedet.

2.   Den ansvarlige myndighed registrerer begrundelserne for, at bestemte modtagere/producenter blev udtaget til kontrol på stedet. Den kontrollant, der foretager kontrollen på stedet, informeres om begrundelserne, før kontrollen påbegyndes.

Artikel 80

Kontrolrapport

1.   For hver kontrol på stedet udfærdiges der en kontrolrapport, hvoraf fremgår de nærmere enkeltheder om den foretagne kontrol.

Hvad angår kontrol, der vedrører EF-finansiering, skal rapporten bl.a. indeholde følgende oplysninger:

a)	kontrollerede støtteordninger og støtteansøgninger

b)	tilstedeværende personer

c)	i givet fald de kontrollerede landbrugsarealer, de opmålte landbrugsarealer, resultaterne af opmålingen af de enkelte parceller og de anvendte målemetoder

d)	for så vidt angår rydningsordningen, kontrol af, om det pågældende areal er passet

e)	de af kontrollen omfattede mængder og kontrolresultaterne

f)	hvorvidt modtageren/producenten fik forhåndsmeddelelse om kontrolbesøget, og i bekræftende fald, hvornår

g)	alle andre gennemførte kontrolforanstaltninger.

2.   Hvis der konstateres uoverensstemmelser mellem oplysningerne i ansøgningen og de faktiske forhold ved kontrollen på stedet eller ved telemåling, modtager vinavleren en kopi af kontrolrapporten og skal have mulighed for at underskrive den, før den ansvarlige myndighed drager sine konklusioner af resultaterne med hensyn til eventuel reduktion af eller udelukkelse fra støtte.

Artikel 81

Kontrol vedrørende produktionskapaciteten

1.   Med henblik på kontrol af overholdelsen af de i afsnit V i forordning (EF) nr. 479/2008 fastsatte bestemmelser om produktionskapacitet, herunder overholdelse af forbuddet mod nyplantning i artikel 80, stk. 1, i samme forordning, benytter medlemsstaterne fortegnelsen over vindyrkningsarealer.

2.   Ved tildeling af genplantningsrettigheder i henhold til artikel 92 i forordning (EF) nr. 479/2008 kontrolleres arealerne systematisk før og efter rydningen. De parceller, der kontrolleres, er dem, for hvilke der skal tildeles genplantningsrettigheder.

Kontrollen før rydning omfatter kontrol af, at det pågældende vindyrkningsareal eksisterer.

Denne kontrol gennemføres ved traditionel kontrol på stedet. Hvis medlemsstaten råder over en pålidelig, ajourført, elektronisk fortegnelse over vindyrkningsarealer, kan kontrollen dog gennemføres administrativt, og forpligtelsen til at foretage kontrol på stedet før rydning kan begrænses til 5 % af ansøgningerne (årligt) for at bekræfte pålideligheden af det administrative kontrolsystem. Hvis der ved kontrollen på stedet afsløres signifikante uregelmæssigheder eller uoverensstemmelser i en region eller en del af en region, øger den ansvarlige myndighed antallet af kontroller på stedet i passende omfang det pågældende år og det følgende år.

3.   Arealer, for hvilke der modtages rydningspræmie, kontrolleres systematisk før og efter rydningen. De parceller, der kontrolleres, er dem, for hvilke der er indgivet en støtteansøgning.

Kontrollen før rydning omfatter efterprøvning af det pågældende vindyrkningsareals eksistens, det beplantede areal opgjort i henhold til artikel 75, og hvorvidt arealet er passet.

Denne kontrol gennemføres ved en traditionel kontrol på stedet. Hvis medlemsstaten råder over et grafisk værktøj, der tillader opmåling af parcellen i overensstemmelse med artikel 75, og ajourførte oplysninger om, at parcellen er passet, kan kontrollen gennemføres administrativt, og forpligtelsen til at foretage kontrol på stedet før rydning kan begrænses til 5 % af ansøgningerne for at bekræfte pålideligheden af det administrative kontrolsystem. Hvis der ved kontrollen på stedet afsløres signifikante uregelmæssigheder eller uoverensstemmelser i en region eller en del af en region, øger den ansvarlige myndighed antallet af kontroller på stedet i passende omfang det pågældende år.

4.   Kontrollen af, at rydningen rent faktisk er foretaget, gennemføres ved en traditionel kontrol på stedet eller kan, hvor det drejer sig om rydning af hele parcellen med vinstokke, eller hvis billedopløsningen ved telemåling er 1 m2 eller derover, gennemføres ved telemåling.

5.   Hvor det drejer sig om arealer, for hvilke der ydes rydningspræmie, gennemføres mindst én af de to i stk. 3, første afsnit, nævnte kontroller ved en traditionel kontrol på stedet.

Artikel 82

Kontrolinstanser

1.   Udpeger en medlemsstat flere ansvarlige instanser til at kontrollere overholdelsen af reglerne for vin, sørger den for at samordne arbejdet mellem disse instanser.

2.   Hver medlemsstat udpeger en enkelt kontaktinstans til at sikre forbindelserne med kontaktinstanserne i andre medlemsstater og med Kommissionen. Først og fremmest fremsender og modtager denne instans anmodninger om samarbejde med henblik på anvendelsen af nærværende afsnit og repræsenterer den medlemsstat, som den hører ind under, overfor de andre medlemsstater eller Kommissionen.

Artikel 83

Kontrolpersonalets beføjelser

Hver medlemsstat træffer alle foranstaltninger, der kan lette arbejdet for personalet i dens ansvarlige instanser. Den skal navnlig sørge for, at dette personale, i givet fald i samarbejde med personalet fra de af dens øvrige forvaltningsgrene, som den bemyndiger hertil:

a)	har adgang til vinmarkerne, vinfremstillingsanlæggene, lagrene, anlæggene til forarbejdning af vinprodukter og transportmidlerne for disse produkter

b)	har adgang til forretningslokalerne eller lagrene og transportmidlerne hos enhver, der med henblik på salg ligger inde med, markedsfører eller transporterer vinprodukter eller produkter, der kan være bestemt til anvendelse inden for vinsektoren

c)	har mulighed for at foretage en opgørelse af vinprodukter og stoffer eller produkter, der kan anvendes til at fremstille vinprodukter

d)	kan udtage prøver af vinprodukter, stoffer og produkter, der kan anvendes til fremstilling af vinprodukterne, samt af produkter, som en erhvervsdrivende ligger inde med henblik på salg, markedsføring eller transport

e)	kan gøre sig bekendt med regnskabsoplysninger eller dokumenter, som er relevante for kontrollen, og kan tage kopier eller foretage udskrifter heraf

f)

kan træffe passende sikkerhedsforanstaltninger vedrørende fremstilling, opbevaring, transport, betegnelse, præsentation og markedsføring af et vinprodukt eller et produkt til brug ved fremstilling af et sådant produkt, hvis der er begrundet mistanke om grov overtrædelse af EF-bestemmelserne, især i tilfælde af svigagtige former for behandling eller sundhedsfare.

KAPITEL II

Bistand mellem kontrolinstanser

Artikel 84

Bistand på anmodning

1.   Foretager en ansvarlig instans i en medlemsstat på dennes område kontrol, kan den anmode om oplysninger hos en ansvarlig instans i en anden medlemsstat, der kan være direkte eller indirekte berørt. Når der rettes en sådan anmodning, ydes bistanden inden for rimelig tid.

Kommissionen underrettes i alle de tilfælde, hvor det produkt, der kontrolleres i henhold til første afsnit, har oprindelse i et tredjeland, og hvor markedsføringen af dette produkt kan have en særlig interesse for andre medlemsstater.

Den bistandssøgte instans meddeler alle oplysninger, der kan sætte den bistandssøgende instans i stand til at udføre sin opgave.

2.   Efter begrundet anmodning fra den bistandssøgende instans foretager den bistandssøgte instans en særlig overvågning eller kontrol for at nå de ønskede mål eller tager de nødvendige skridt til at sikre, at en sådan overvågning eller kontrol foretages.

3.   Den bistandssøgte instans handler, som om den handler på egne vegne.

4.   Efter aftale med den bistandssøgte instans kan den bistandssøgende instans udpege kontrollanter:

a)	enten til i de administrative myndigheders kontorer i den medlemsstat, hvor den bistandssøgte instans er oprettet, at indsamle oplysninger om anvendelse af reglerne for vin eller om kontrol, herunder udfærdigelse af kopier af transport- og andre dokumenter eller udskrifter af bøger

b)	eller til at være til stede ved aktioner, der anmodes foretaget efter stk. 2, efter at have underrettet den bistandssøgte instans i god tid, inden aktionerne indledes.

De i første afsnit, litra a), omhandlede kopier kan kun tages efter aftale med den bistandssøgte instans.

5.   Den bistandssøgte instans' ansatte forestår til enhver tid gennemførelsen af kontrollen.

6.   Den bistandssøgende instans' ansatte:

a)	fremlægger en skriftlig fuldmagt med angivelse af deres navn og stilling

b)

har, med forbehold af de begrænsninger for gennemførelsen af den pågældende kontrol, som den medlemsstat, hvorunder bistandssøgte instans henhører, måtte have pålagt sine egne kontrollanter: i) ret til adgang som fastsat i artikel 83, litra a) og b), ii) ret til at få oplyst resultaterne af den kontrol, der er foretaget af den bistandssøgte instans' ansatte efter artikel 83, litra c) og e)

c)	udviser under kontrollen en optræden, der er forenelig med de regler og den praksis, som ansatte i den pågældende medlemsstat forventes at følge, og har tavshedspligt.

7.   De i denne artikel omhandlede anmodninger sendes til den pågældende medlemsstats bistandssøgte instans via denne medlemsstats kontaktinstans. Det samme gælder for:

a)	svar på disse anmodninger

b)	meddelelser om anvendelsen af stk. 2 og 4.

Uanset første afsnit kan medlemsstaterne for at sikre, at deres samarbejde fungerer hurtigt og effektivt, tillade, at en ansvarlig instans:

a)	sender sin anmodning eller meddelelse direkte til en ansvarlig instans i en anden medlemsstat

b)	besvarer de anmodninger eller meddelelser, den modtager fra en ansvarlig instans i en anden medlemsstat, direkte.

Artikel 85

Uanmodet bistand

En ansvarlig instans i en medlemsstat underretter straks via den kontaktinstans, den henhører under, kontaktinstansen i den berørte medlemsstat, hvis den har begrundet mistanke om eller får kendskab til:

a)	at et i artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlet produkt ikke er i overensstemmelse med reglerne for vin, eller at der er begået svig for at opnå eller afsætte et sådant produkt, og

b)	at denne manglende overensstemmelse med reglerne for vin er af særlig interesse for en eller flere andre medlemsstater og kan give anledning til administrative foranstaltninger eller retsforfølgning.

Artikel 86

Fælles bestemmelser

1.   De i artikel 84, stk. 1, og artikel 85 omhandlede oplysninger ledsages og suppleres hurtigst muligt af relevante dokumenter eller andet bevismateriale samt oplysning om eventuelle administrative foranstaltninger eller retsforfølgning, og de vedrører især:

a)	det pågældende produkts sammensætning og organoleptiske egenskaber

b)	produktets betegnelse og præsentation

c)	overholdelsen af reglerne for dets fremstilling og afsætning.

2.   De kontaktinstanser, der berøres af den sag, som proceduren for bistand blev iværksat for, underretter straks hinanden om:

a)	undersøgelsernes forløb

b)	eventuelle administrative foranstaltninger eller retsforfølgning i anledning af de pågældende handlinger.

3.   Rejseudgifterne i forbindelse med anvendelsen af artikel 84, stk. 2 og 4, afholdes:

a)	af den medlemsstat, der har udpeget en person til de i nævnte stykker omhandlede foranstaltninger, eller

b)	over EF-budgettet på anmodning fra denne medlemsstats kontaktinstans, hvis Kommissionen forinden formelt har fastslået, at den pågældende kontrol er i EF's interesse.

KAPITEL III

Analysedatabank

Artikel 87

Databankens formål

1.   Det Fælles Forskningscenter (FFC) forvalter en analysedatabank for vinprodukter.

2.   Databanken indeholder data, der er opnået ved isotopanalyse af bestanddelene i ethanol og vandet i vinprodukter efter de i artikel 31 i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede referenceanalysemetoder.

3.   Databanken bidrager til en ensartet fortolkning af de resultater, som medlemsstaternes officielle laboratorier opnår ved at anvende de i artikel 31 i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede referenceanalysemetoder.

Artikel 88

Prøveemner

1.   Medlemsstaterne sørger for, at der med henblik på databanken udtages prøver af friske druer til analyse og til behandling og forarbejdning til vin efter instrukserne i bilag XVI.

2.   Prøverne af friske druer udtages på vinmarker i et vindyrkningsområde, der er veldefineret med hensyn til jordbund, beliggenhed, vækstform, sort, alder og dyrkningsmetoder.

3.   Det antal prøver, der hvert år skal udtages til databanken, er fastsat i bilag XVII. Der skal ved udvælgelsen af prøver tages hensyn til vinmarkernes geografiske beliggenhed i de i bilag XVII nævnte medlemsstater. Hvert år udtages mindst 25 % af prøverne på marker, hvor der blev udtaget prøver det forudgående år.

4.   De laboratorier, som medlemsstaterne udpeger, analyserer prøverne efter de i artikel 31 i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede metoder. De udpegede laboratorier skal opfylde de generelle kriterier for prøvningslaboratorier som fastsat i standarden ISO/IEC 17025 og bl.a. deltage i et præstationsprøvningssystem, der omfatter isotopanalysemetoder. Skriftligt bevis for, at disse kriterier er opfyldt, fremsendes til FFC med henblik på kvalitetskontrol og validering af de fremsendte data.

5.   Der udfærdiges en analyserapport som vist i bilag XIX. Der udfyldes et oplysningsskema for hver prøve i overensstemmelse med spørgeskemaet i bilag XVIII.

6.   En kopi af analyserapporten med resultaterne og fortolkningen af analyserne samt en kopi af oplysningsskemaet sendes til FFC.

7.   Medlemsstaterne og FFC sikrer, at:

a)	dataene lagres i analysedatabanken

b)	hver prøve opbevares mindst tre år efter tidspunktet for prøveudtagningen

c)	databanken kun benyttes til at overvåge anvendelsen af Fællesskabets og medlemsstaternes regler for vin eller til statistiske eller videnskabelige formål

d)	der træffes foranstaltninger til at beskytte dataene, især mod tyveri og manipulation

f)	de berørte personer kan få adgang til de for dem relevante oplysninger uden forsinkelser eller urimeligt store omkostninger for at rette eventuelle ukorrekte data.

Artikel 89

Isotopanalyser

Frem til den 31. juli 2010 sender vinproducerende medlemsstater, der tiltrådte Fællesskabet i 2004 eller 2007, og som ikke har udstyr til at foretage isotopanalyser, deres vinprøver til analyse hos FFC.

I så fald kan de udpege en ansvarlig instans, der er bemyndiget til at få adgang til oplysningerne om de prøver, der er udtaget på deres område.

Artikel 90

Meddelelse af resultater

1.   Oplysningerne i databanken stilles på anmodning til rådighed for de af medlemsstaterne hertil udpegede laboratorier.

2.   FFC udarbejder og ajourfører hvert år listen over de laboratorier, medlemsstaterne har udpeget til at forberede prøver og målinger til indlæsning i analysedatabanken.

3.   I behørigt begrundede tilfælde kan de i stk. 1 omhandlede oplysninger, når de er repræsentative, på anmodning stilles til rådighed for andre officielle instanser i medlemsstaterne.

4.   Der videregives kun oplysninger om analysedata, der er relevante for fortolkningen af en analyse af en prøve med lignende kendetegn og oprindelse. Enhver videregivelse af oplysninger ledsages af en påmindelse om minimumskravene for anvendelse af databanken.

Artikel 91

Overholdelse af procedurer

Medlemsstaterne sørger for, at resultaterne af isotopanalyserne i deres egne databanker er opnået ved at analysere prøver, der er udtaget og behandlet efter bestemmelserne i dette kapitel.

KAPITEL IV

Udtagning af prøver til kontrolformål

Artikel 92

Anmodning om prøveudtagning

1.   I forbindelse med anvendelsen af kapitel II kan ansatte fra en ansvarlig instans i en medlemsstat anmode en ansvarlig instans i en anden medlemsstat om at udtage prøver i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne medlemsstat.

2.   Den bistandssøgende instans modtager de udtagne prøver og bestemmer bl.a., på hvilket laboratorium de skal analyseres.

3.   Prøverne udtages og behandles efter instrukserne i bilag XX.

Artikel 93

Udgifter til udtagning, forsendelse og analyse af prøver

1.   Udgifterne til udtagning, behandling og forsendelse af prøver, analyse og organoleptiske undersøgelser afholdes af den ansvarlige instans i den medlemsstat, der har anmodet om prøveudtagningen. Udgifterne beregnes efter satserne i den medlemsstat, på hvis område handlingerne fandt sted.

2.   Fællesskabet afholder udgifterne til forsendelse af de i artikel 89 omhandlede prøver.

KAPITEL V

Almindelige bestemmelser

Artikel 94

Beviskraft

De forhold, som ansatte fra en ansvarlig instans i en medlemsstat konstaterer i forbindelse med anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel, kan påberåbes af de andre medlemsstaters ansvarlige instanser. Sådanne forhold kan i så fald ikke tillægges mindre betydning, blot fordi de ikke hidrører fra den pågældende medlemsstat selv.

Artikel 95

Personer, der er undergivet kontrol

1.   Fysiske og juridiske personer og grupper af sådanne personer, hvis erhvervsvirksomhed kan undergives den i denne forordning omhandlede kontrol, må ikke hindre denne kontrol, men skal lette den på ethvert tidspunkt.

2.   Vinavlere, på hvis marker ansatte fra et ansvarligt organ udtager prøver:

a)	må ikke lægge hindringer i vejen for prøveudtagningen, og

b)	skal give disse ansatte alle de oplysninger, der forlanges i henhold til denne forordning.

AFSNIT VI

ALMINDELIGE BESTEMMELSER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 96

Betalinger til støttemodtagere

Betalinger i medfør af bestemmelserne i afsnit II, med undtagelse af artikel 9, og afsnit V i forordning (EF) nr. 479/2008 foretages til modtagerne med det fulde beløb.

Uanset første afsnit kan medlemsstaterne beslutte at betale den i artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede støtte gennem forsikringsselskaber, forudsat at:

a)	de i artikel 14, stk. 4, i forordning (EF) nr. 479/2008 omhandlede betingelser er opfyldt

b)	det fulde støttebeløb overføres til producenten

c)	forsikringsselskabet betaler støtten til producenten enten på forhånd eller gennem en bank eller ved girooverførsel inden femten dage efter at have modtaget betalingen fra medlemsstaten.

Brug af sådanne betalingsformidlere må ikke forvride konkurrencen på forsikringsmarkedet.

Der foretages forudgående kontrol af alle betalinger som fastsat i denne forordning, med undtagelse af forskudsbetalinger, for hvilke der er stillet sikkerhed.

Artikel 97

Tilbagesøgning af uretmæssigt udbetalte beløb

Uretmæssigt udbetalte beløb tilbagesøges med tillæg af renter fra de pågældende modtagere. Bestemmelserne i artikel 73 i forordning (EF) nr. 796/2004 finder anvendelse med de fornødne ændringer.

Pålæggelse af administrative sanktioner og tilbagesøgning af uretmæssigt udbetalte beløb berører ikke den i Kommissionens forordning (EF) nr. 1848/2006 (22) fastsatte forpligtelse til at meddele uregelmæssigheder til Kommissionen.

Artikel 98

Nationale sanktioner

Med forbehold af sanktioner, der er fastsat i forordning (EF) nr. 479/2008 eller denne forordning, anvender medlemsstaterne over for uregelmæssigheder begået i forhold til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 479/2008 eller denne forordning sanktioner på nationalt plan, som er effektive, står i forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, således at de yder Fællesskabets finansielle interesser den fornødne beskyttelse.

Artikel 99

Kunstigt skabte situationer

Med forbehold af de i forordning (EF) nr. 479/2008 eller denne forordning fastsatte særlige foranstaltninger foretages der ingen betalinger til personer, om hvem det kan fastslås, at de kunstigt har skabt forudsætningerne for at modtage sådanne betalinger med henblik på at opnå en fordel i modstrid med formålet med den pågældende foranstaltning.

Artikel 100

Meddelelser

1.   Med forbehold af særlige bestemmelser i denne forordning udfærdiges de i denne forordning foreskrevne meddelelser i de i bilagene fastsatte formater som filer oprettet i et regnearksprogram. De fremsendes ligeledes til Kommissionen i elektronisk form. Hvis en medlemsstat kompilerer data på regionalt plan, sender den desuden Kommissionen en oversigtstabel med dataene for regionerne.

Meddelelser, der ikke er udfærdiget efter den angivne metode og i det foreskrevne format, vil kunne betragtes som ikke værende fremsendt overhovedet, jf. dog stk. 4.

2.   Hvis en medlemsstat i en given tabel kun kan anføre nulværdier, kan den vælge ikke at udfylde tabellen, men blot meddele Kommissionen, at den pågældende tabel ikke er relevant for den. En sådan forenklet meddelelse skal fremsendes inden for samme frist, som gælder for tabellen.

3.   Med forbehold af særlige bestemmelser i denne forordning træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de kan overholde de i denne forordning fastsatte frister for fremsendelse af meddelelser.

4.   Hvis en medlemsstat undlader at give en meddelelse som foreskrevet i forordning (EF) nr. 479/2008 eller denne forordning, eller hvis meddelelsen forekommer fejlagtig ud fra objektive data i Kommissionens besiddelse, kan Kommissionen suspendere en del af eller alle de i artikel 14 i forordning (EF) nr. 1290/2005 omhandlede månedlige betalinger, indtil der er fremsendt en korrekt meddelelse.

5.   Medlemsstaterne opbevarer de oplysninger, der registreres i henhold til denne forordning, i mindst ti produktionsår efter det produktionsår, i hvilket oplysningerne blev registreret.

6.   De i denne forordning foreskrevne meddelelser ændrer ikke ved medlemsstaternes forpligtelser i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 357/79 om statistiske undersøgelser vedrørende vinarealerne (23).

Artikel 101

Indlysende fejl

Alle meddelelser, krav eller anmodninger, der rettes til en medlemsstat i henhold til forordning (EF) nr. 479/2008 eller denne forordning, heriblandt støtteansøgninger, kan på et hvilket som helst tidspunkt efter indgivelsen korrigeres, hvis der foreligger en indlysende fejl, som den ansvarlige myndighed anerkender som en sådan.

Artikel 102

Force majeure og ekstraordinære omstændigheder

En sanktion, der skal pålægges i henhold til forordning (EF) nr. 479/2008 eller denne forordning, pålægges ikke, hvis der foreligger force majeure eller ekstraordinære omstændigheder i den i artikel 40, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003 fastsatte betydning.

Artikel 103

Ophævede retsakter og henvisninger

1.   Forordning (EF) nr. 1227/2000, (EF) nr. 1623/2000, (EF) nr. 2729/2000 og (EF) nr. 883/2001 ophæves.

Følgende finder dog fortsat anvendelse:

a)	de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 1227/2000 og (EF) nr. 1623/2000 for så vidt angår støtteberettigede foranstaltninger som fastsat i forordning (EF) nr. 1493/1999, der er påbegyndt eller iværksat inden den 1. august 2008

b)	tabel 10 i bilaget til forordning (EF) nr. 1227/2000, medmindre andet er fastsat i en gennemførelsesforordning om etikettering og præsentation af vin, som vedtages på grundlag af artikel 63 i forordning (EF) nr. 479/2008

c)	bilag I til forordning (EF) nr. 1623/2000 indtil den 31. juli 2012.

2.   Henvisninger til de i henhold til stk. 1 ophævede forordninger gælder som henvisninger til denne forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag XXII.

Artikel 104

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. august 2008.

Artikel 2 og afsnit IV, kapitel III, anvendes dog fra den 30. juni 2008.

---

(1)  EUT L 148 af 6.6.2008, s. 1.

(2)  EFT L 179 af 14.7.1999, s.1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1).

(3)  EFT L 143 af 16.6.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1216/2005 (EUT L 199 af 29.7.2005, s. 32).

(4)  EFT L 194 af 31.7.2000, s. 45. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1433/2007 (EUT L 320 af 6.12.2007, s. 18).

(5)  EFT L 316 af 15.12.2000, s. 16. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2030/2006 (EUT L 414 af 30.12.2006, s. 40).

(6)  EFT L 128 af 10.5.2001, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1211/2007 (EUT L 274 af 18.10.2007, s. 5).

(7)  EUT L 3 af 5.1.2008, s. 1.

(8)  EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 146/2008 (EUT L 46 af 21.2.2008, s. 1).

(9)  EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1437/2007 (EUT L 322 af 7.12.2007, s. 1).

(10)  EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.

(11)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1.

(12)  EFT L 205 af 3.8.1985, s. 5. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2006 (EUT L 365 af 21.12.2006, s. 52).

(13)  EUT L 358 af 16.12.2006, s. 3.

(14)  EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.

(15)  EFT L 58 af 11.3.1993, s. 50.

(16)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.

(17)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 275/2008 (EUT L 85 af 27.3.2008, s. 3).

(18)  EFT L 105 af 23.4.1983, s. 1.

(19)  EUT L 176 af 29.6.2001, s. 14.

(20)  EUT L 141 af 30.4.2004, s. 18.

(21)  EUT L 368 af 23.12.2006, s. 74. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1396/2007 (EUT L 311 af 29.11.2007, s. 3).

(22)  EUT L 355 af 15.12.2006, s. 56.

(23)  EFT L 54 af 5.3.1979, s. 124. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---