16.2.2007

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 46/59

---

RÅDETS FÆLLES AKTION 2007/107/FUSP

af 15. februar 2007

om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Republikken Moldova

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 14, artikel 18, stk. 5, og artikel 23, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådet vedtog den 20. februar 2006 fælles aktion 2006/120/FUSP om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Moldova (1).

(2)	Rådet godkendte den 7. juni 2006 Den Europæiske Unions sikkerhedspolitik for personale, der er udstationeret uden for EU som led i operationer i medfør af afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union.

(3)	På grundlag af en fornyet gennemgang af fælles aktion 2006/120/FUSP bør den særlige repræsentants mandat forlænges med 12 måneder.

(4)	Adriaan Jocobovits de Szeged har meddelt generalsekretæren/den højtstående repræsentant, at han agter at fratræde ved udgangen af februar 2007. Der bør derfor udnævnes en ny særlig repræsentant pr. 1. marts 2007.

(5)	Generalsekretæren/den højtstående repræsentant anbefalede den 31. januar 2007, at Kámán MIZSEI udnævnes til ny særlig repræsentant i Republikken Moldova.

(6)	Den særlige repræsentant skal gennemføre sit mandat under forhold, som muligvis vil blive forværret og vil kunne skade målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. traktatens artikel 11 —

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES AKTION:

Artikel 1

Udnævnelse

Kámán MIZSEI udnævnes hermed til Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Republikken Moldova fra den 1. marts 2007 til den 29. februar 2008.

Artikel 2

Politikmål

1.   Mandatet for den særlige repræsentant bygger på EU's politikmål i Republikken Moldova. Disse mål omfatter:

a)	bidrag til en fredelig løsning af Transdnestrien-konflikten og til gennemførelse af denne løsning på et holdbart grundlag, der respekterer Republikken Moldovas overhøjhed og territoriale integritet inden for dens internationalt anerkendte grænser,

b)	bidrag til styrkelse af demokrati, retsstat og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder for alle borgere i Republikken Moldova,

c)	fremme af gode og tætte forbindelser mellem Republikken Moldova og EU på grundlag af fælles værdier og interesser og som fastsat i handlingsplanen for den europæiske naboskabspolitik,

d)	bistand med bekæmpelsen af menneskehandel og ulovlig handel med våben og andre varer fra og gennem Republikken Moldova,

e)	bidrag til styrkelse af stabilitet og samarbejde i regionen,

f)	øget effektivitet og synlighed for EU i Republikken Moldova og regionen

g)	forbedring af effektiviteten af grænse- og toldkontrol og grænseovervågningsaktiviteter i Republikken Moldova og Ukraine langs med den fælles grænse med særlig fokus på den transdnestriske del, især ved hjælp af en EU-grænsemission.

2.   Den særlige repræsentant skal støtte generalsekretæren/den højtstående repræsentant i dennes arbejde i Republikken Moldova og regionen og arbejde tæt sammen med formandskabet, EU-missionscheferne og Kommissionen.

Artikel 3

Mandat

1.   For at nå politikmålene har den særlige repræsentant mandat til:

a)	at styrke EU's bidrag til løsning af Transdnestrien-konflikten i overensstemmelse med vedtagne EU-politikmål og i tæt samråd med OSCE, ved at repræsentere EU gennem passende kanaler og i aftalte fora og ved at udvikle og opretholde nære kontakter med alle relevante aktører

b)	at bistå med forberedelsen af eventuelle EU-bidrag til gennemførelsen af en endelig konfliktløsning

c)	nøje at følge den politiske udvikling i Republikken Moldova, herunder i Transdnestrien-regionen, ved at udvikle og opretholde nære kontakter med Republikken Moldovas regering og andre nationale aktører og eventuelt tilbyde EU's råd og mægling

d)	at bistå med videreudviklingen af EU's politik over for Republikken Moldova og regionen, navnlig vedrørende konfliktforebyggelse og konfliktløsning

e)

gennem en støttegruppe ledet af en overordnet politisk rådgiver for den særlige repræsentant: i) at sikre den politiske overvågning af udviklinger og aktiviteter i forbindelse med statsgrænsen mellem Moldova og Ukraine ii) at analysere Republikken Moldovas og Ukraines politiske tilsagn om at forbedre grænseforvaltningen iii) at fremme samarbejdet mellem Republikken Moldova og Ukraine om grænsespørgsmål, også med henblik på at skabe forudsætninger for en bilæggelse af den transdnestriske konflikt.

f)	at bidrage til gennemførelsen af EU's menneskerettighedspolitik og EU-retningslinjerne på menneskerettighedsområdet, navnlig for så vidt angår børn og kvinder i konfliktramte områder, især ved overvågning og imødegåelse af udviklingen i den forbindelse.

2.   Med henblik på opfyldelsen af mandatet skal den særlige repræsentant holde sig orienteret om alle EU-aktiviteter, især de relevante aspekter af handlingsplanen for den europæiske naboskabspolitik.

Artikel 4

Gennemførelse af mandatet

1.   Den særlige repræsentant har ansvaret for gennemførelsen af mandatet og handler med reference til generalsekretæren/den højtstående repræsentant og under dennes operationelle ledelse. Den særlige repræsentant står til regnskab for alle udgifter over for Kommissionen.

2.   Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) skal opretholde privilegerede forbindelser med den særlige repræsentant og være det primære kontaktpunkt til Rådet. PSC giver den særlige repræsentant strategisk vejledning og politisk input i forbindelse med mandatet.

Artikel 5

Finansiering

1.   Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med den særlige repræsentants mandat i perioden 1. marts 2007 til 29. februar 2008 udgør 1 100 000 EUR.

2.   De udgifter, der finansieres med det i stk. 1 nævnte beløb, forvaltes efter de procedurer og regler, der gælder for Den Europæiske Unions almindelige budget, bortset fra at eventuelle forfinansieringer ikke forbliver Fællesskabets ejendom.

3.   Forvaltningen af udgifterne omfattes af en kontrakt mellem den særlige repræsentant og Kommissionen. Udgifterne kan dækkes fra den 1. marts 2007.

4.   Alt efter tilfældet yder formandskabet, Kommissionen og/eller medlemsstaterne logistisk støtte i regionen.

Artikel 6

Udpegelse af medarbejdere

1.   Den særlige repræsentant er inden for rammerne af sit mandat og de tilsvarende finansielle midler, der stilles til rådighed, ansvarlig for udpegelsen af sine medarbejdere i samråd med formandskabet, der bistås af generalsekretæren/den højtstående repræsentant, og i fuldt samarbejde med Kommissionen. Den særlige repræsentant orienterer formandskabet og Kommissionen om den endelige sammensætning af medarbejderstaben.

2.   Medlemsstaterne og EU-institutionerne kan foreslå udstationering af medarbejdere til at arbejde sammen med den særlige repræsentant. Vederlag til medarbejdere, der måtte blive udstationeret af en medlemsstat eller af en EU-institution for at bistå den særlige repræsentant, afholdes af henholdsvis den pågældende medlemsstat eller den pågældende EU-institution.

3.   Alle A-stillinger, som ikke er omfattet af udstationering, opslås ledige på passende måde af Generalsekretariatet for Rådet, ligesom medlemsstater og EU-institutioner underrettes herom med henblik på at ansætte de bedst kvalificerede ansøgere.

4.   De privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige, for at den særlige repræsentant og dennes medarbejdere kan opfylde og afvikle mandatet uhindret, fastlægges i samarbejde med parterne. Medlemsstaterne og Kommissionen yder den fornødne støtte med henblik herpå.

Artikel 7

Sikkerhed

1.   Den særlige repræsentant og dennes medarbejdere overholder de sikkerhedsprincipper og minimumsstandarder, der er fastsat i Rådets afgørelse 2001/264/EF af 19. marts 2001 om vedtagelse af Rådets sikkerhedsforskrifter (2), navnlig ved behandlingen af EU-klassificerede oplysninger.

2.   Den særlige repræsentant skal i overensstemmelse med EU's sikkerhedspolitik for personale, der er udstationeret uden for EU som led i operationer i medfør af afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, i overensstemmelse med sit mandat og på baggrund af sikkerhedssituationen i sit geografiske ansvarsområde træffe alle med rimelighed gennemførlige forholdsregler med hensyn til sikkerheden for det personale, der står under hans direkte myndighed, navnlig ved:

a)

at udarbejde en missionsspecifik sikkerhedsplan på grundlag af retningslinjer fra Generalsekretariatet for Rådet, der bl.a. omfatter missionsspecifikke materielle, organisatoriske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger vedrørende styringen af sikre personalebevægelser til og inden for missionsområdet, styring af sikkerhedshændelser og en beredskabs- og evakueringsplan for missionen

b)	at sørge for, at alt personale, der er udstationeret uden for Den Europæiske Union, er dækket af en højrisikoforsikring, der er tilpasset forholdene i missionsområdet

c)

at sørge for, at alle de af hans medarbejdere, der skal udstationeres uden for Den Europæiske Union, herunder lokalt ansat personale, har modtaget relevant sikkerhedsuddannelse før eller ved ankomsten til missionsområdet på grundlag af de risiko-ratings, som Generalsekretariatet for Rådet har opstillet for missionsområdet

d)

at sørge for, at alle vedtagne henstillinger, som fremsættes efter regelmæssige sikkerhedsvurderinger, gennemføres, og afgive skriftlige rapporter om deres gennemførelse og om andre sikkerhedsspørgsmål som led i midtvejsrapporterne og rapporterne om gennemførelse af mandatet til generalsekretæren/den højtstående repræsentant, Rådet og Kommissionen

e)	efter behov og inden for sit ansvarsområde som led i kommandokæden at sørge for en sammenhængende tilgang til personalesikkerhed for så vidt angår alle de EU-elementer, der er til stede ved en eller flere krisestyringsoperationer i hans geografiske ansvarsområde.

Artikel 8

Rapportering

Den særlige repræsentant aflægger som hovedregel personligt rapport til generalsekretæren/den højtstående repræsentant og til PSC og kan også aflægge rapport til den relevante arbejdsgruppe. Generalsekretæren/den højtstående repræsentant, Rådet og Kommissionen skal regelmæssigt have forelagt skriftlige rapporter. Den særlige repræsentant kan aflægge rapport til Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) efter henstilling fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant og PSC.

Artikel 9

Koordination

1.   For at sikre sammenhæng i EU's optræden udadtil koordineres den særlige repræsentants aktiviteter med generalsekretæren/den højtstående repræsentants, formandskabets og Kommissionens aktiviteter. Den særlige repræsentant sørger for regelmæssig briefing af medlemsstaternes missioner og Kommissionens delegationer. Under arbejdet på stedet holdes der tæt kontakt til formandskabet, Kommissionen og missionscheferne, der skal gøre deres bedste for at bistå den særlige repræsentant i gennemførelsen af dennes mandat. Den særlige repræsentant skal også holde forbindelse med andre internationale og regionale aktører på stedet.

2.   Rådet og Kommissionen sikrer hver især inden for deres respektive kompetenceområde, at der er sammenhæng mellem gennemførelsen af denne fælles aktion og Fællesskabets optræden udadtil i henhold til traktatens artikel 3, stk. 2. Rådet og Kommissionen samarbejder med henblik herpå.

Artikel 10

Revision

Gennemførelsen af denne fælles aktion og dens sammenhæng med andre bidrag fra EU til regionen skal løbende tages op til revision. Den særlige repræsentant forelægger en fremskridtsrapport inden udgangen af juni 2007 og en samlet rapport om gennemførelsen af mandatet medio november 2007 for generalsekretæren/den højtstående repræsentant, Rådet og Kommissionen. Disse rapporter skal danne grundlag for evalueringen af denne fælles aktion i de relevante arbejdsgrupper og i PSC. Generalsekretæren/den højtstående repræsentant fremsætter inden for de overordnede prioriteter for udsendelse henstillinger til PSC med henblik på, at Rådet træffer afgørelse om forlængelse, ændring eller afslutning af mandatet.

Artikel 11

Ikrafttræden

Denne fælles aktion træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Artikel 12

Offentliggørelse

Denne fælles aktion offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 49 af 21.2.2006, s. 11.

(2)  EFT L 101 af 11.4.2001, s. 1. Senest ændret ved afgørelse 2005/952/EF (EUT L 346 af 29.12.2005, s. 18).

---