EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006R1851

Kommissionens forordning (EF) nr. 1851/2006 af 14. december 2006 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 for så vidt angår indtag af konventionelt foder i perioder med græsningsskifte

OJ L 355, 15.12.2006, p. 88–88 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
OJ L 330M, 9.12.2008, p. 449–449 (MT)
Special edition in Bulgarian: Chapter 15 Volume 018 P. 142 - 142
Special edition in Romanian: Chapter 15 Volume 018 P. 142 - 142

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2008; stiltiende ophævelse ved 32007R0834

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1851/oj

15.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 355/88


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1851/2006

af 14. december 2006

om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 for så vidt angår indtag af konventionelt foder i perioder med græsningsskifte

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler (1), særlig artikel 13, andet led, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De økologiske produktionsregler for husdyr i del B i bilag I til forordning (EØF) nr. 2092/91, som indbefatter foderregler, skal anvendes i hele dyrenes liv.

(2)

Et af grundprincipperne i økologisk landbrug er den omfattende brug af græsning.

(3)

I nogle medlemsstater kombineres græsning på økologiske arealer med traditionelt, sæsonbestemt græsningsskifte. Når dyr under græsningsskifte vandrer fra et græsningsareal til et andet, vil de passere gennem konventionelle græsningsarealer og græsse dér, både på vejen til og fra græsningsskiftearealerne og mellem disse.

(4)

Det er nødvendigt at sikre, at græsningsskifte for økologiske besætninger kan fortsætte, uanset at dyrene vil indtage et vist omfang af konventionelt grovfoder.

(5)

Forordning (EØF) nr. 2092/91 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2092/91 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I del B i bilag I til forordning (EØF) nr. 2092/91 indsættes følgende som punkt 4.10:

»4.10.

Uanset punkt 4.13 kan dyrene i græsningsskifteperioden græsse på konventionelle arealer, når de vandrer fra et græsningsareal til et andet. Indtaget af konventionelt foder i form af græs eller andre foderplanter i denne periode må ikke overstige 10 % af den samlede årlige foderration. Dette tal beregnes som en procentdel af tørstoffet i foder af landbrugsoprindelse.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 2006.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 780/2006 (EUT L 137 af 25.5.2006, s. 9).


Top