EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006R1542

Kommissionens forordning (EF) nr. 1542/2006 af 13. oktober 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 493/2006 for så vidt angår overgangsforanstaltningerne i forbindelse med reformen af den fælles markedsordning for sukker

OJ L 283, 14.10.2006, p. 24–26 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
OJ L 330M, 9.12.2008, p. 406–408 (MT)
Special edition in Bulgarian: Chapter 03 Volume 076 P. 64 - 66
Special edition in Romanian: Chapter 03 Volume 076 P. 64 - 66

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1542/oj

14.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 283/24


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1542/2006

af 13. oktober 2006

om ændring af forordning (EF) nr. 493/2006 for så vidt angår overgangsforanstaltningerne i forbindelse med reformen af den fælles markedsordning for sukker

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 44, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med henblik på at forbedre markedsligevægten i EF uden at skabe nye sukkerlagre i produktionsåret 2006/2007 er der i artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 493/2006 af 27. marts 2006 om overgangsforanstaltninger i forbindelse med reformen af den fælles markedsordning for sukker og om ændring af forordning (EF) nr. 1265/2001 og (EF) nr. 314/2002 (2) fastsat bestemmelser om forebyggende tilbagetrækning for at reducere kvoteproduktionen i det pågældende produktionsår. Over en vis tærskel betragtes hver virksomheds kvoteproduktion således som trukket tilbage, eller, hvis virksomheden anmoder herom, som produceret uden for kvoten. Tærsklerne skal beregnes på grundlag af kvoterne i bilag III til forordning (EF) nr. 318/2006, således som de var fastsat på det tidspunkt, hvor nævnte forordning blev vedtaget. I nævnte forordnings artikel 10 er det fastsat, at Kommissionen senest den 30. september 2006 justerer de kvoter, der er fastsat i nævnte bilag III. Justeringen medfører, at kvoterne ændres, og kvoteproduktionen reduceres. For at begrænse den forebyggende tilbagetrækning til den ønskede virkning og undgå enhver tvetydig anvendelse af foranstaltningen bør henvisningen til kvoterne i bilag III til forordning (EF) nr. 318/2006 erstattes med en henvisning til kvoterne i bilaget til forordning (EF) nr. 493/2006.

(2)

Overgangsstøtten ydes for sukker, der er produceret i de franske oversøiske departementer, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 493/2006, på betingelse af, at Kommissionens forordning (EF) nr. 1554/2001 af 30. juli 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 for så vidt angår afsætning af sukker produceret i de franske oversøiske departementer og udligning af prisforskellen mellem dette sukker og præferenceråsukker (3) anvendes. De i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1554/2001 fastsatte regler for at fastlægge det faste beløb, der svarer til søtransportudgifterne, anvendes ikke mere siden den 1. juli 2006, fordi »United Terminal Sugar Market Association of London« har besluttet ikke mere at fastlægge »London Daily Price«. Der bør derfor fastlægges en fast beløb, der baseres på gennemsnitsværdien af månederne april til juni 2006, og som skal anvendes i den periode, hvor støtten i artikel 4 i forordning (EF) nr. 493/2006 anvendes.

(3)

De overgangskvoter, der i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 493/2006 tildeles for produktionsåret 2006/2007, kan kun anvendes, hvis den pågældende virksomhed rettidigt har kunnet tilpasse de allerede trufne investeringsbeslutninger, hvad der ikke har været muligt for visse virksomheder. Medlemsstaterne bør derfor kunne tildele de pågældende virksomheder restmængden af overgangskvoterne som overgangskvoter for produktionsåret 2007/2008.

(4)

I bilag V til forordning (EF) nr. 318/2006 er der fastsat betingelser for, hvordan medlemsstaterne tildeler kvoter til virksomheder, der opstår ved sammenlægninger eller afhændelser. Afhængigt af datoen for sammenlægningen eller afhændelsen får foranstaltningerne virkning enten for indeværende produktionsår eller for det følgende produktionsår. Det bør fastsættes, at foranstaltningerne, hvis sammenlægningen eller afhændelsen indtræder mellem den 1. juli og den 30. september 2006, på anmodning fra de pågældende virksomheder kan få virkning fra produktionsåret 2006/2007, og ikke fra det følgende produktionsår som fastsat i nævnte bilags punkt V for at tage hensyn til det forhold, at produktionsåret 2006/07 begynder den 1. juli og ikke den 1. oktober som for de følgende produktionsår.

(5)

Forordning (EF) nr. 493/2006 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 493/2006 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 3, stk. 1 og 2, affattes således:

»1.   For hver virksomhed betragtes den del af produktionen af sukker, isoglucose eller inulinsirup i produktionsåret 2006/2007, der fremstilles for de kvoter, der er fastsat i bilag IV, og som overstiger den tærskel, der er fastlagt i henhold til denne artikels stk. 2, som trukket tilbage i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EF) nr. 318/2006, eller hvis virksomheden anmoder herom inden den 31. januar 2007, som helt eller delvis fremstillet uden for kvoten, jf. nævnte forordnings artikel 12.

2.   For hver virksomhed fastlægges den i stk. 1 nævnte tærskel ved at multiplicere dens kvote som omhandlet i stk. 1 med summen af følgende koefficienter:

a)

den koefficient, der er fastsat for den pågældende medlemsstat i bilag I

b)

den koefficient, der fremkommer ved at dividere den samlede mængde af de kvoter, som den pågældende medlemsstat har givet afkald på for produktionsåret 2006/2007 i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 320/2006, med den kvote, der er fastsat for denne medlemsstat i bilag IV. Kommissionen fastsætter koefficienten senest den 15. oktober 2006.

Hvis summen af koefficienterne overstiger 1,0000, er tærsklen dog lig med den kvote, der er nævnt i stk. 1.«

2)

I artikel 4, stk. 2, indsættes følgende som andet afsnit:

»Det faste beløb i artikel 2, stk. 1, litra b) i forordning (EF) nr. 1554/2001 fastsættes for perioden 1. juli til 30. oktober 2006 til 34,19 EUR/t.«

3)

I artikel 9, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Hvis de overgangskvoter, der i henhold til dette stykke er tildelt en given virksomhed, overstiger produktionen i produktionsåret 2006/2007, kan medlemsstaten tildele nævnte virksomhed restmængden af disse kvoter for produktionsåret 2007/2008.«

4)

I slutningen af kapitel I tilføjes følgende artikel 10a:

»Artikel 10a

Sammenlægning eller afhændelse af virksomheder

På anmodning fra de pågældende virksomheder og uanset bilag V, punkt V, til forordning (EF) nr. 318/2006 får de i nævnte bilags punkt II og III omhandlede foranstaltninger virkning for produktionsåret 2006/2007, hvis sammenlægningen eller afhændelsen indtræder mellem den 1. juli og den 30. september 2006.«

5)

Som bilag IV indsættes bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. oktober 2006.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1.

(2)  EUT L 89 af 28.3.2006, s. 11. Ændret ved forordning (EF) nr. 796/2006 (EUT L 134 af 20.5.2006, s. 19).

(3)  EFT L 205 af 31.7.2001, s. 18. Ændret ved forordning (EF) nr. 1442/2002 (EFT L 212 af 8.8.2002, s. 5).


BILAG

»BILAG IV

(Angivelser som omhandlet i artikel 3)

Medlemsstat eller regioner

Sukker

Isoglucose

Inulinsirup

(1)

(2)

(3)

(4)

Belgien

819 812

71 592

215 247

Tjekkiet

454 862

Danmark

420 746

Tyskland

3 416 896

35 389

Grækenland

317 502

12 893

Spanien

996 961

82 579

Frankrig (hovedlandet)

3 288 747

19 846

24 521

Frankrig (oversøiske departementer)

480 245

Irland

199 260

Italien

1 557 443

20 302

Letland

66 505

Litauen

103 010

Ungarn

401 684

137 627

Nederlandene

864 560

9 099

80 950

Østrig

387 326

Polen

1 671 926

26 781

Portugal (hovedlandet)

69 718

9 917

Portugal (Azorerne)

9 953

Slovenien

52 973

Slovakiet

207 432

42 547

Finland

146 087

11 872

Sverige

368 262

Det Forenede Kongerige

1 138 627

27 237

—«


Top