BILAG I

DEFINITION AF VARIABLERNES FORMÅL OG KARAKTERISTIKA

Variabel: 110 Produktion

Formålet med produktionsindekset er at opgøre mængdeændringer i produktionen med hyppige og regelmæssige mellemrum, normalt månedligt. Det viser mængdeudviklingen i værditilvæksten over en given referenceperiode (1).

Produktionsindekset er en teoretisk størrelse, der skal beregnes ved hjælp af praktiske målinger.

Værditilvæksten i basispriser (2) kan beregnes på grundlag af omsætningen (eksklusive moms og andre lignende fradragsberettigede afgifter, som er direkte forbundet med omsætningen), plus kapitaliseret produktion, plus andre driftsindtægter, plus eller minus ændringer i lagre, minus køb af varer og tjenesteydelser, minus andre produktskatter, som er forbundet med omsætningen, men som ikke er fradragsberettigede, plus modtagne produktsubsidier.

Indtægter og udgifter, der i virksomhedsregnskaber henregnes til finansielle eller ekstraordinære indtægter og udgifter, medregnes ikke i værditilvæksten.

Produktsubsidier medregnes således i værditilvæksten opgjort i basispriser, men derimod ikke produktskatter.

Værditilvæksten beregnes »brutto«, dvs. uden fratrækning af værdijusteringer (såsom afskrivning).

Bemærk: Indirekte skatter kan opdeles i tre kategorier:

i)	Den første kategori omfatter moms og andre fradragsberettigede afgifter, der er direkte forbundet med omsætningen, og som ikke medregnes i denne. Disse afgifter opkræves successivt af virksomheden og til sidst samlet hos den endelige køber.

ii)

Den anden kategori omfatter alle andre produktafgifter og -skatter, som enten er 1) omsætningsrelaterede og ikke-fradragsberettigede eller 2) ikke-omsætningsrelaterede. Heri indgår importskatter og told samt skatter, der skal betales i forbindelse med produktion, eksport, salg, overdragelse, leasing eller levering af varer og tjenesteydelser eller i forbindelse med disses anvendelse til eget forbrug eller egne investeringer.

iii)

Den tredje gruppe vedrører andre produktionsskatter, som omfatter alle skatter, der pålægges virksomhederne i forbindelse med produktionen uanset mængden eller værdien af de producerede eller solgte varer og tjenester. De kan opkræves på beskæftigelse af arbejdskraft, ejendomsret eller brugsret til jord, bygninger eller andre aktiver, der anvendes i produktionen.

Den teoretiske formel for et produktionsindeks (Q) er et mængdeindeks af Laspeyres-typen, dvs.:

hvor q = produceret mængde, p = produktionspris, α = materialeinput: priser og δ = materialeinput: mængder, i = en af N varer, j = en af M inputmaterialer, 0 = basisperiode, t = indeværende periode.

De data, der er nødvendige til udarbejdelse af et sådant indeks, findes imidlertid ikke på månedsbasis. I praksis egner følgende erstatningsværdier sig til videreførelse af indeksene:

—	bruttoproduktionsværdier (deflaterede)

—

mængder

—	omsætning (deflateret)

—	arbejdskraftinput

—	råvareinput

—	energiinput.

Afhængigt af, hvilken approksimationsmetode der anvendes, skal der i forbindelse med produktionsindekset tages højde for:

—	variationer i arten og kvaliteten af varer og råvarer

—	ændringer i lagre af færdigvarer og varer og tjenesteydelser under fremstilling/udførelse

—	ændringer i tekniske input/output-forhold (forarbejdningsmetoder)

—	tjenesteydelser, der er med til at skabe værditilvækst, f.eks. samling af produktionsenheder, montering, installationsarbejde, reparationer, planlægning, produktudvikling og udvikling af software.

Variabel: 115 Produktion — byggearbejder

Variabel: 116 Produktion — anlægsarbejder

Formål og karakteristika vedrørende indeks for variabel 110 (produktion) gælder også for indeks for variablerne vedrørende bygge- og anlægsarbejder.

Sondringen mellem produktion — byggearbejder og produktion — anlægsarbejder er baseret på nomenklaturen over konstruktioner. Formålet med disse indeks er at vise udviklingen i værditilvæksten for hver af de to hovedafdelinger inden for konstruktioner, nemlig bygninger og anlæg. Indeksene beregnes ved at fordele de grundlæggende oplysninger (deflateret output, præsterede arbejdstimer, byggetilladelser) på produkter i nomenklaturen over konstruktioner og derefter aggregere produktindeksene i overensstemmelse med nomenklaturen på det relevante afdelingsniveau.

Variabel: 120 Omsætning

Formålet med omsætningsindekset er at vise udviklingen på vare- og tjenesteydelsesmarkedet.

Ved omsætning (3) forstås det samlede beløb, der er faktureret af observationsenheden i referenceperioden, hvilket svarer til salget af varer og tjenesteydelser til tredjemand. Endvidere medregnes alle andre udgifter (transport, emballage osv.), der pålægges kunden, selv om disse udgifter er anført separat på fakturaen.

I omsætningen medregnes ikke moms og andre lignende fradragsberettigede afgifter, som er direkte knyttet til omsætningen, og ej heller afgifter og skatter på varer og tjenesteydelser, der er faktureret af enheden.

Prisnedsættelser, rabatter og værdien af returemballage skal fratrækkes. Prisnedsættelser, rabatter og bonusser, der indrømmes kunden senere, f.eks. ved årets udgang, medregnes ikke.

Indtægter, der i virksomhedsregnskaberne henregnes til andre driftsindtægter, finansielle indtægter og ekstraordinære indtægter, medregnes ikke i omsætningen. I henhold til denne definition medregnes normalt følgende:

—	salg af færdigvarer

—	salg af varer fremstillet af underleverandører

—	salg af varer indkøbt med henblik på videresalg uden omdannelse

—	fakturerede tjenesteydelser

—	salg af biprodukter

—	fakturerede udgifter til emballage og transport

—	præsterede arbejdstimer faktureret tredjemand i forbindelse med et underentrepriseforhold, der udelukkende vedrører arbejdskraft

—	faktureret monterings-, installations- og reparationsarbejde

—	fakturerede afdrag (ratebetalinger)

—	faktureret udvikling af software og fakturerede licenser

—	salg af elkraft, gas, varme, damp og vand

—	salg af affaldsprodukter

—	produktsubsidier (4).

Afhængigt af, hvilke indtægter der i virksomhedsregnskaber henregnes til »andre driftsindtægter, finansielle indtægter og ekstraordinære indtægter« (5), medregnes følgende normalt ikke:

—	moms og andre lignende fradragsberettigede afgifter, som er direkte knyttet til omsætningen, og alle afgifter og skatter på varer og tjenesteydelser, der er faktureret af enheden

—	provisioner

—	leasing og leje

—	leasing af egne produktionsenheder og maskiner, hvis benyttet af tredjemand

—	leasing af boliger, der ejes af virksomheden

—	indtægter fra licensafgifter

—	indtægter fra personalefaciliteter (f.eks. kantine)

—	levering af varer og tjenesteydelser inden for observationsenheden

—	salg af egne grunde og anlægsaktiver

—	salg eller leasing af egne faste ejendomme

—	salg af aktier

—	renteindtægter og dividender

—	andre ekstraordinære indtægter.

Ovennævnte kan medregnes, hvis de bidrager til omsætningen på observationsenhedens hovedaktivitetsområde.

Variabel: 121 Omsætning på hjemmemarkedet

Variabel: 122 Omsætning på andre markeder end hjemmemarkedet

Formål og karakteristika vedrørende indeks for variabel 120 (omsætning) gælder også for indeks for sondringen mellem omsætning på hjemmemarkedet og på andre markeder end hjemmemarkedet.

I forbindelse med indeks for omsætning på hjemmemarkedet og omsætning på andre markeder end hjemmemarkedet skal omsætningen opdeles efter produktets første bestemmelsessted baseret på overdragelse af ejendomsretten (uanset om varerne rent fysisk passerer landegrænser). Bestemmelsesstedet er hjemstedet for tredjemand, der har købt varerne og tjenesteydelserne. Ved hjemmemarkedet forstås tredjeparter, som har hjemsted inden for det samme nationale område som observationsenheden. Omsætningen på andre markeder end hjemmemarkedet opdeles yderligere efter omsætning i euroområdet (122z) og al anden omsætning på andre markeder end hjemmemarkedet (122x).

Variabel: 123 Salgsmængde

Salgsmængden er værdien af omsætningen i faste priser og er dermed et mængdeindeks. Den kan beregnes som omsætning i løbende priser deflateret med salgsdeflatoren eller som et mængdeindeks direkte afledt af mængden af solgte varer.

Oplysninger om salgsmængde (variabel 123) kan anvendes i stedet for salgsdeflatoren (variabel 330) i henhold til forordning (EF) nr. 1165/98, bilag C: Detailhandel og reparation.

Variabel: 130 Ordreindgang

Formålet med ordreindgangsindekset er at vise udviklingen i efterspørgslen efter varer og tjenesteydelser som indikator for fremtidig produktion. Det er også formålstjenligt at anføre, hvorvidt efterspørgslen stammer fra hjemmemarkedet eller fra andre markeder end hjemmemarkedet.

Ved en ordre forstås værdien af den mellem en producent og tredjemand indgåede kontrakt, ifølge hvilken producenten skal levere varer og tjenesteydelser. Ordren accepteres, hvis producenten finder, at der er tilstrækkeligt grundlag for en gyldig kontrakt.

Ved ordreindgang forstås varer og tjenesteydelser, der skal leveres af observationsenheden, herunder også varer og tjenesteydelser leveret af underleverandører.

Følgende beløb skal fratrækkes ordrernes værdi:

—	moms og andre lignende fradragsberettigede afgifter, som er direkte knyttet til omsætningen

—	alle afgifter og skatter på varer og tjenesteydelser, der er faktureret af enheden

—	prisnedsættelser og rabatter, når de gives ved ordremodtagelsen, og værdien af emballage, der forventes returneret efter levering.

Ordrer fra tidligere perioder, som er blevet annulleret i referenceperioden, skal ikke trækkes fra ordreindgangen, og indekset for tidligere perioder skal heller ikke revideres som følge af annulleringer.

Værdien af ordreindgangen omfatter også alle andre udgifter (transport, emballage osv.), der pålægges kunden, selv om disse udgifter anføres separat på fakturaen.

Variabel: 131 Ordreindgang fra hjemmemarkedet

Variabel: 132 Ordreindgang fra andre markeder end hjemmemarkedet

Formål og karakteristika vedrørende indeks for variabel 130 (ordreindgang) gælder også for indeks for sondringen mellem ordreindgang fra hjemmemarkedet og fra andre markeder end hjemmemarkedet.

I forbindelse med indeksene for ordreindgang fra hjemmemarkedet og ordreindgang fra andre markeder end hjemmemarkedet skal ordreindgangen opdeles efter ordrens oprindelsessted baseret på overdragelse af ejendomsretten. Oprindelsesstedet er hjemstedet for tredjemand, der har afgivet ordren. Ved hjemmemarkedet forstås tredjeparter, som har hjemsted inden for det samme økonomiske område (se definitionen af økonomisk område i slutningen af dette bilag) som observationsenheden. Ordreindgang fra andre markeder end hjemmemarkedet opdeles yderligere efter ordreindgang fra euroområdet (132z) og al anden ordreindgang fra andre markeder end hjemmemarkedet (132x).

Variabel: 210 Antal beskæftigede

Formålet med indekset for antal beskæftigede er at vise udviklingen i beskæftigelsen inden for industri, bygge- og anlægsvirksomhed og tjenesteydelser.

Ved antal beskæftigede forstås det samlede antal personer, der arbejder i observationsenheden (herunder aktive virksomhedsejere, partnere, der regelmæssigt arbejder i enheden, og ulønnede medarbejdende familiemedlemmer), samt personer, der arbejder uden for enheden, men er ansat og betalt af denne (f.eks. salgsrepræsentanter, udbringningspersonale, reparations- og vedligeholdelsespersonale). Hertil henregnes også personer, som er fraværende i en kortere periode (f.eks. på grund af sygdom, ferie eller orlov), og arbejdstagere, der strejker, men ikke personer, der er fraværende på ubestemt tid. Denne variabel omfatter også deltidsbeskæftigede, der i det pågældende lands lovgivning har status som deltidsbeskæftigede, og som er opført på lønningslisten, samt sæsonarbejdere, lærlinge og hjemmearbejdende, som er opført på lønningslisten.

Antal beskæftigede omfatter ikke arbejdskraft, som stilles til rådighed for enheden af andre virksomheder, og personer, der udfører reparations- og vedligeholdelsesarbejde i observationsenheden for andre virksomheders regning. Personer, der aftjener deres værnepligt, medregnes heller ikke.

Ulønnede medarbejdende familiemedlemmer er personer, der bor sammen med ejeren af enheden, og som regelmæssigt arbejder for enheden, men uden at der foreligger en tjenesteydelsesaftale, og uden at de modtager fast betaling for det udførte arbejde. Der må dog ikke være tale om personer, som er opført på lønningslisten i en anden enhed, hvor de udøver deres hovedbeskæftigelse.

I henhold til denne definition medregnes følgende grupper:

—

alt lønnet personale, herunder følgende kategorier, hvis de er opført på lønningslisten: — hjemmearbejdende — lærlinge/praktikanter — lønnede aktive virksomhedsejere og lønnede medarbejdende familiemedlemmer — personer, der er fraværende i en kortere, nærmere bestemt periode (barsel, sygdom, strejke, lockout osv.) — deltidsbeskæftigede — midlertidigt ansatte — sæsonarbejdere

—	ulønnet personale: — ulønnede aktive virksomhedsejere — ulønnede medarbejdende familiemedlemmer (6).

Følgende grupper medregnes ikke:

—	vikarer (undtagen i forbindelse med den aktivitet, under hvilken vikarbureauer er opført)

—	personer, der er fraværende på ubestemt tid (f.eks. ved langvarig sygdom, aftjening af militær eller civil værnepligt)

—	personer, der udfører reparations- og vedligeholdelsesarbejde for andre observationsenheders regning, og andet personale, som stilles til rådighed af andre observationsenheder

—	medarbejdende familiemedlemmer, der er opført på lønningslisten i en anden enhed, hvor de udøver deres hovedbeskæftigelse.

Antallet af beskæftigede skal være et for referenceperioden repræsentativt tal.

Variabel: 211 Antal ansatte

Antal ansatte anvendes til midlertidig approksimation af antal beskæftigede.

Ved antal ansatte forstås personer, der arbejder for en arbejdsgiver, har en arbejdskontrakt og modtager betaling i form af løn, honorarer, tillæg, akkordløn eller løn i naturalier.

Der er tale om et ansættelsesforhold, når der mellem en virksomhed og en person foreligger en formel eller uformel aftale, som normalt indgås frivilligt af begge parter, ifølge hvilken personen arbejder for virksomheden mod betaling i form af penge eller naturalier.

En arbejdstager betragtes som lønmodtager i en enhed, hvis han eller hun modtager løn fra enheden, uanset hvor arbejdet udføres (i eller uden for produktionsenheden). En arbejdstager fra et vikarbureau betragtes som ansat i vikarbureauet, ikke i den enhed, hvor han eller hun arbejder.

I henhold til denne definition medregnes følgende grupper:

—	lønnede aktive virksomhedsejere

—	studerende, som har indgået en formel aftale om at bidrage til enhedens produktion til gengæld for betaling og/eller en uddannelse

—	ansatte, som har fået ansættelse som led i en ordning til fremme af beskæftigelsen af arbejdsløse

—	hjemmearbejdende, hvis der foreligger en eksplicit aftale om, at de hjemmearbejdende modtager betaling for det udførte arbejde, og de er opført på lønningslisten.

Antal ansatte omfatter deltidsbeskæftigede, sæsonarbejdere, strejkende eller personer, der er fraværende i en kortere periode, men ikke personer, der er fraværende i en længere periode.

Antal ansatte omfatter ikke volontører.

Antallet af ansatte skal være et for referenceperioden repræsentativt tal.

Variabel: 220 Præsterede arbejdstimer

Formålet med indekset for præsterede arbejdstimer er at vise udviklingen i udført arbejde i antal timer.

Antallet af præsterede arbejdstimer er det samlede antal faktisk udførte arbejdstimer for observationsenheden i referenceperioden (7).

Denne variabel omfatter ikke arbejdstimer, som betales, men ikke udføres, såsom ferie, helligdage og sygeorlov. Spisepauser og den tid, der medgår til transport mellem hjem og arbejde, medregnes heller ikke.

Variablen omfatter de faktisk præsterede arbejdstimer inden for den normale arbejdstid; yderligere arbejdstimer ud over disse; samt den tid, der går på arbejdspladsen med f.eks. forberedende arbejder og korte hvilepauser på arbejdspladsen.

Hvis det nøjagtige antal faktisk præsterede arbejdstimer ikke kendes, kan det vurderes skønsmæssigt på grundlag af det normale antal arbejdstimer og det gennemsnitlige antal fraværstimer (sygdom, barsel osv.).

I henhold til denne definition medregnes følgende:

—	det samlede antal faktisk præsterede arbejdstimer: — inden for den normale arbejdstid — lønnet eller ulønnet overarbejde (8) — natarbejde, søn- og helligdagsarbejde

—	den tid, der bruges til forberedelse af arbejdet, forberedelse, vedligeholdelse og rengøring af værktøj og maskiner samt udarbejdelse af arbejdssedler og rapporter

—	den tid, hvor der på arbejdspladsen ikke udføres noget arbejde på grund af f.eks. maskinstop, ulykker eller lejlighedsvis mangel på arbejde, men som der ydes betaling for i henhold til ansættelseskontrakten

—	korte hvileperioder på arbejdspladsen, herunder kaffepauser.

Følgende medregnes ikke:

—	betalte, men ikke præsterede timer på grund af orlov, sygdom, ulykke, strejke, lockout, stille perioder osv.

—	tid, der medgår til spisepauser

—	transport mellem hjem og arbejde.

Variabel: 230 Bruttolønninger

Formålet med indekset for bruttolønninger er at approksimere udviklingen i de samlede udbetalte bruttolønninger.

Ved bruttolønninger forstås de samlede ydelser i kontanter og naturalier, der betales til alle de personer, der er opført på lønningslisten (herunder hjemmearbejdende), for det arbejde, de har leveret i regnskabsperioden, uanset om ydelserne betales på grundlag af arbejdstid, resultat eller akkordarbejde, eller om de betales regelmæssigt eller ej.

Til bruttolønninger henregnes alle bidrag til sociale ordninger, indkomstskat mv., som påhviler de ansatte, selv om de faktisk tilbageholdes af arbejdsgiverne med henblik på direkte indbetaling til sociale forsikringsordninger, skattemyndigheder mv. på de ansattes vegne. Bidrag til sociale ordninger, som betales af arbejdsgiverne, medregnes ikke.

Bruttolønninger omfatter: alle tillæg, bonusser, kulancebetalinger, 13. månedsløn (ekstra månedsløn), fratrædelsesgodtgørelse, boligtilskud, godtgørelse af transportudgifter, dyrtidstillæg, børnetilskud, drikkepenge, provisioner, mødehonorarer osv., som de ansatte modtager, tillige med skatter, socialsikringsbidrag og andre beløb, der påhviler de ansatte, og som arbejdsgiverne tilbageholder ved kilden.

Udgifter til aflønning af vikarer medregnes ikke i bruttolønningerne.

I henhold til denne definition medregnes følgende:

—	direkte løn, der udbetales regelmæssigt

—	tillæg for overtid, nat- og weekendarbejde osv.

—

alle godtgørelser, tillæg og bonusser, der betales af arbejdsgiveren, f.eks.: — dyrtidstillæg, boligtilskud, sted- og udlandstillæg — tilskud til forplejning — godtgørelse for transport til og fra arbejde — bonusser i forbindelse med ferie, 13. månedsløn — godtgørelser for ferie, som ikke er holdt — bonusser baseret på resultat, produktion eller produktivitet — godtgørelser for ekstreme arbejdsvilkår såsom støv, snavs, høje/lave temperaturer, røg, farligt arbejde osv. — særlig fratrædelsesgodtgørelse til ansatte, når udbetalingen ikke sker i henhold til en kollektiv overenskomst — godtgørelser for innovative tiltag og patentafgifter, der udbetales til den ansatte — møde- og bestyrelseshonorarer til ledelse og ansatte — familietillæg, der udbetales af arbejdsgiveren i henhold til en kollektiv overenskomst

—	provisioner

—	værdien af friaktier, der udloddes til de ansatte

—	arbejdsgiverbidrag til opsparingsordninger eller andre ordninger for ansatte

—	skatter, bidrag til sociale ordninger og andre betalinger, der påhviler de ansatte, men som tilbageholdes af arbejdsgiveren

—	alle betalinger i naturalier.

Følgende medregnes ikke:

—	lovbefalede bidrag til sociale ordninger, der betales af arbejdsgiveren

—	overenskomstmæssige, kontraktmæssige og frivillige bidrag til sociale ordninger, der betales af arbejdsgiveren

—	imputerede bidrag til sociale ordninger (sociale ydelser, der betales direkte af arbejdsgiveren)

—	godtgørelse til de ansatte for indkøb af værktøj, udstyr og specialbeklædning, som anvendes i deres arbejde, eller den del af deres lønninger, som de ansatte selv i henhold til ansættelsesvilkårene skal bidrage med til sådanne indkøb

—	skatter, som pålægges arbejdsgiveren af den udbetalte lønsum

—	godtgørelser af ansattes udlæg til rejseaktivitet, flytning, udstationering, hoteller og repræsentation, telefonudgifter osv. i forbindelse med udøvelsen af deres funktioner

—	udgifter til erhvervsuddannelse, ekskl. lønudgifter til lærlinge

—	lønninger, som arbejdsgiveren fortsætter med at betale i tilfælde af sygdom, arbejdsskade, barsel eller deltidsarbejde

—

andre lønomkostninger, der betales af arbejdsgiveren — ansættelsesomkostninger — sociale udgifter såsom godtgørelse af de ansattes løbende udgifter til transport til og fra arbejde, uanset om transporten sker med virksomhedens egne transportmidler eller udføres af tredjemand for virksomhedens regning, og betalinger til fagforeningskasser

—	aktieoptioner (9).

For evalueringen af betalinger i naturalier gælder følgende regel: Betalinger i naturalier produceret af arbejdsgiveren værdiansættes i producentpriser; betalinger i naturalier købt af arbejdsgiveren værdiansættes i markedspriser.

Variabel: 310 Produktionspriser

Formålet med produktionsprisindekset er at opgøre den månedlige udvikling i produktionspriserne for økonomiske aktiviteter.

Produktionsprisindekset for en økonomisk aktivitet på hjemmemarkedet viser den gennemsnitlige prisudvikling for alle varer og hertil relaterede tjenesteydelser, der produceres ved denne aktivitet, og som sælges på hjemmemarkedet. Prisindekset for andre markeder end hjemmemarkedet viser den gennemsnitlige prisudvikling (omregnet til lokal valuta) for alle varer og hertil relaterede tjenesteydelser, der produceres ved aktiviteten, og som sælges uden for hjemmemarkedet. Når de kombineres med hinanden, viser disse to indeks den gennemsnitlige prisudvikling for alle varer og hertil relaterede tjenesteydelser, der produceres ved en aktivitet.

Det er væsentligt, at alle prisbestemmende produktkarakteristika tages i betragtning, herunder antal solgte enheder, transport, rabatter, servicebetingelser, garantibestemmelser og bestemmelsessted. Et produkt skal beskrives på en sådan måde, at observationsenheden i efterfølgende referenceperioder er i stand til at identificere det entydigt og oplyse den relevante enhedspris.

Følgende regler gælder for fastsættelse af priser:

—	Den relevante pris er basisprisen, som ikke inkluderer moms og andre lignende fradragsberettigede afgifter direkte knyttet til omsætningen og heller ikke afgifter og skatter på varer og tjenesteydelser, der er faktureret af enheden, mens eventuelle produktsubsidier medregnes.

—	Hvis transportomkostninger medregnes, skal de indgå i produktbeskrivelsen.

—	For at vise den reelle prisudvikling angives den faktiske salgspris, ikke listeprisen.

—	I produktionsprisindekset tages der højde for ændringer i produkternes kvalitet.

—	Den i periode t indsamlede pris er prisen for ordrer indgået i periode t, dvs. på ordremodtagelsestidspunktet, ikke på det tidspunkt, hvor varerne forlader fabrikken.

—	For produktionspriser på andre markeder end hjemmemarkedet skal prisen beregnes ved landegrænsen, fob (frit om bord).

Indekset skal i princippet afspejle gennemsnitsprisen i referenceperioden. De faktisk indsamlede oplysninger kan i praksis referere til en bestemt dag midt i referenceperioden. Prisen på denne dag skal være repræsentativ for referenceperioden. For produkter, som har signifikant betydning for nationaløkonomien, og for hvilke prisudviklingen i det mindste lejlighedsvis er ustabil, er det vigtigt, at indekset reelt afspejler gennemsnitspriser.

Bygge- og anlægsarbejder

Produktionsprisindeksene for bygge- og anlægsarbejder kan anvendes som approksimation for byggeomkostningsvariablerne. De viser kun prisudviklingen inden for beboelsesbygninger, ekskl. kollektive boliger, ikke-beboelsesbygninger, grundpriser, arkitekthonorarer mv. De afspejler de beløb, kunden betaler til byggefirmaet. De viser derfor ikke blot variationerne i byggeomkostningsfaktorerne, men også produktivitets- og avanceændringer. Der er desuden en tidsmæssig forskel mellem produktionsprisen og de tilsvarende produktionsomkostninger.

Tjenesteydelser

Den samme definition kan anvendes på produktionspriser for tjenesteydelser med følgende undtagelser:

—	Produktionspriserne for tjenesteydelser viser prisudviklingen for tjenesteydelser, der leveres til virksomheder eller personer, som repræsenterer virksomheder.

—	Referenceperioden er kvartalsvis.

—	Tjenesteydelser leveret på hjemmemarkedet og på andre markeder end hjemmemarkedet er omfattet.

—

Det relevante målekriterium er transaktionsprisen, der afspejler den indtægt, som producenten modtager for produkter, der reelt er solgt til kunderne. I denne forbindelse medregnes eventuelle rabatter, pristillæg mv. Da prisen afspejler den indtægt, producenten modtager, medregnes ikke produktskatter, men derimod eventuelle produktsubsidier, som producenten modtager.

Prisen registreres på det tidspunkt, hvor tjenesteydelsen leveres. Strækker leveringen af tjenesteydelsen sig over flere perioder, er det nødvendigt at foretage justeringer.

Variabel: 311 Produktionspriser på hjemmemarkedet

Variabel: 312 Produktionspriser på andre markeder end hjemmemarkedet

Formål og karakteristika vedrørende indeks for variabel 310 (produktionspriser) gælder også for indeks for sondringen mellem produktionspriser på hjemmemarkedet og på andre markeder end hjemmemarkedet.

I forbindelse med indeksene for priser på hjemmemarkedet og priser på andre markeder end hjemmemarkedet skal der udarbejdes særskilte produktionsprisindeks efter produktets bestemmelsessted. Bestemmelsesstedet er hjemstedet for tredjemand, der har afgivet ordren eller købt produktet. Ved hjemmemarkedet forstås tredjeparter, som har hjemsted inden for det samme nationale område som observationsenheden. Produktionspriser på andre markeder end hjemmemarkedet opdeles yderligere i produktionspriser for produkter leveret til euroområdet (312z) og alle andre produktionspriser (312x).

Variabel: 313 Enhedsværdiindeks

Enhedsværdiindekset kan anvendes som approksimation for produktionspriser på andre markeder end hjemmemarkedet og for importpriser, men kun hvis der ikke konstateres nogen signifikant kvalitetsforringelse sammenlignet med de specifikke prisdata.

Til brug for dette indeks beregnes enhedsværdien som værdien af salget af et produkt divideret med den solgte mængde afledt af udenrigshandelsdata. Denne enhedsværdi betragtes derefter som produktets gennemsnitspris, og indekset beregnes på samme måde som de traditionelle produktionsprisindeks.

Variabel: 340 Importpriser

Formålet med importprisindeks er at måle den månedlige udvikling i transaktionspriserne for importerede varer, som residenter på hjemmemarkedet har købt på andre markeder end hjemmemarkedet. Alle tjenesteydelser i tilknytning hertil medregnes ikke i første omgang. Prisindeksene skal vise prisbevægelserne for sammenlignelige varer over en periode.

Det er af væsentlig betydning, at alle prisbestemmende produktkarakteristika tages i betragtning, herunder antal solgte enheder, transport, rabatter, servicebetingelser, garantibestemmelser, oprindelses- og bestemmelsessted. Et produkt skal beskrives på en sådan måde, at observationsenheden i efterfølgende referenceperioder er i stand til at identificere det entydigt og oplyse den relevante enhedspris.

Ved andre markeder end hjemmemarkedet forstås tredjeparter, som ikke har hjemsted inden for det samme nationale område som observationsenheden. Ved hjemmemarkedet forstås tredjeparter, som har hjemsted inden for det samme nationale område som observationsenheden.

Følgende begrænsninger gælder for prisernes dækningsområde:

—	Husholdningers, offentlige organers og nonprofitinstitutioners import medregnes ikke.

—	Den handelsordning og statistiske procedure, som anvendes, er specialhandelsprincippet, og normal import og import til aktiv forædling medregnes. Import af varer til reparation er ikke omfattet.

—	Dækningsområdet er begrænset til produkterne i CPA-hovedafdeling C, D og E. Tjenesteydelser i tilknytning hertil er ikke omfattet.

Følgende regler gælder for fastsættelse af priser:

—	Den relevante pris er cif-prisen ved grænsen eksklusive alle afgifter og skatter på varer, som er pålagt observationsenheden.

—	Virksomhedsinterne transaktioner medregnes, når transaktionerne er baseret på markedsbaserede eller markedsorienterede priser, eller når markedspriserne er insignifikante.

—	For at vise den reelle prisudvikling skal den angivne pris være den faktiske salgspris, ikke listeprisen, og rabatter skal derfor fratrækkes prisen.

—	For at prisindekset afspejler rene prisbevægelser, skal der i indekset være taget højde for kvalitetsændringer.

—	Andre prisbestemmende faktorer bør også behandles konsistent.

—	Importen registreres på det tidspunkt, hvor ejendomsretten til varerne overdrages (dvs. det tidspunkt, hvor parterne registrerer transaktionen i deres bogholderi).

—	Overdragelse af ejendomsretten til både, skibe, luftfartøjer o.l. fra en person, der er etableret i et tredjeland, til en person, der er etableret i den pågældende medlemsstat, betragtes som import.

Indekset skal i princippet afspejle gennemsnitsprisen i referenceperioden. De faktisk indsamlede oplysninger kan i praksis referere til en bestemt dag midt i referenceperioden. Prisen på denne dag skal være repræsentativ for referenceperioden. For produkter, som har signifikant betydning for nationaløkonomien, og for hvilke prisudviklingen i det mindste lejlighedsvist er ustabil, er det vigtigt, at indekset reelt afspejler gennemsnitspriser.

Importprisindeksene kræver en separat beregning efter det land, hvorfra produktet er afsendt. Afsendelseslandet bestemmes på en måde, der er konsistent med toldprocedurerne. Importpriserne opdeles i import fra euroområdet (340z) og import fra lande uden for euroområdet (340x).

Variabel: 320 Byggeomkostninger

Formålet med byggeomkostningsindekset er at vise udviklingen i entreprenørers omkostninger i forbindelse med udførelsen af bygge- og anlægsarbejder.

Indekset for omkostningsfaktorerne (materialeomkostninger og arbejdsomkostninger) viser prisudviklingen i produktionsfaktorerne i bygge- og anlægssektoren.

Byggeomkostningsindekset beregnes således:

hvor I = byggeomkostningsindeks, Mi = materialeomkostningsindeks, Li = arbejdsomkostningsindeks,  = vægt for materialer,  = vægt for arbejdsomkostninger.

Udgifter til produktionsanlæg og udstyr, transport, energi mv. indgår også i byggeomkostningerne. Arkitekthonorarer medregnes ikke i byggeomkostningerne.

Variabel: 321 Materialeomkostninger

Materialeomkostningsindekset beregnes almindeligvis ved hjælp af materialepriser. Materialepriserne skal baseres på faktiske salgspriser, ikke på listepriser. De skal bygge på et stikprøveudvalg af produkter og leverandører. Prisansættelsen skal være eksklusive moms.

Variabel: 322 Arbejdsomkostninger

Arbejdsomkostningsindekset skal dække bruttolønninger og socialsikringsudgifter for alle beskæftigede. Udgifterne til sociale sikringsordninger omfatter: i) lovbefalede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger, ii) overenskomstmæssige, kontraktmæssige og frivillige arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger og iii) imputerede bidrag til sociale ordninger (sociale ydelser, der betales direkte af arbejdsgiveren).

Variabel: 411 Byggetilladelser: antal boliger

Formålet med indekset for byggetilladelser (antal boliger) er at vise den fremtidige udvikling inden for bygge- og anlægsarbejder i antal enheder.

En byggetilladelse er en tilladelse til at påbegynde et byggeprojekt. Den er sidste etape i de offentlige myndigheders godkendelsesprocedure inden arbejdets påbegyndelse.

Et indeks baseret på byggetilladelser skulle give et godt fingerpeg om arbejdsmængden i byggesektoren i den nærmeste fremtid, hvilket dog ikke er tilfældet, hvis en stor del af tilladelserne ikke anvendes, eller hvis der går lang tid mellem udstedelsen af tilladelserne og byggeriernes påbegyndelse.

Der indsamles indeks for antallet af tilladelser til opførelse af enfamilieboliger og boliger til to eller flere familier. En bolig er et eller flere værelser med tilhørende rum i en permanent bygning eller en separat del heraf, som efter den måde, hvorpå den er bygget, genopbygget, ombygget osv., er beregnet til privat beboelse. Der skal være separat udgang til gaden (direkte eller gennem have eller fællesareal) eller til et fælles sted i bygningen (trappeopgang, gang osv.). Fritliggende beboelsesrum, der klart er beregnet til anvendelse som en del af boligen, skal medregnes som en del af boligen. En bolig kan således bestå af separate bygninger inden for samme område, forudsat at de tydeligvis er beregnet til beboelse for samme private husholdning.

Variabel: 412 Byggetilladelser: etageareal angivet i m2 eller i en anden tilsvarende enhed

Formålet med indekset for byggetilladelser (etageareal) er at vise udviklingen inden for bygge- og anlægsarbejder målt i etageareal.

En byggetilladelse er en tilladelse til at påbegynde et byggeprojekt. Den er sidste etape i de offentlige myndigheders godkendelsesprocedure inden arbejdets påbegyndelse.

Et indeks baseret på byggetilladelser skulle give et godt fingerpeg om arbejdsmængden i byggesektoren i den nærmeste fremtid, hvilket dog ikke er tilfældet, hvis en stor del af tilladelserne ikke anvendes, eller hvis der går lang tid mellem udstedelsen af tilladelserne og byggeriernes påbegyndelse.

Indekset indsamles på grundlag af etagearealet i m2 i de bygninger, for hvilke der er udstedt byggetilladelser. En bygnings etageareal (10) beregnes som det areal, der ligger inden for dens ydervægge, dog uden følgende:

—	bygningsarealer (f.eks. arealer med komponenter, der afgrænser, understøtninger, søjler, støttepiller, skakter og skorstene)

—	funktionelle arealer til sekundær brug (f.eks. arealer, der optages af opvarmnings- og klimaanlæg eller af generatorer)

—	passager (f.eks. arealer til trappeopgange, elevatorer og rulletrapper).

Den del af en bygnings samlede brugbare areal, der benyttes til beboelsesformål, omfatter det areal, der anvendes til køkkener, opholdsrum, soveværelser samt opbevaringsrum, kældre og fællesrum, der anvendes af beboelsesenhedens ejere.

Medlemsstaterne kan anvende andre måleenheder, forudsat at de anvendes entydigt og konsekvent og opfylder forordning (EF) nr. 1165/98, bilag B, litra c), nr. 1).

I forordning (EF) nr. 1165/98 henvises der til nomenklaturen over konstruktioner i forbindelse med indsamlingen af oplysninger om byggetilladelser for forskellige kategorier af bygninger. Kategorien »andre bygninger« i forordning (EF) nr. 1165/98 omfatter følgende kategorier i nomenklaturen over konstruktioner:

—	hoteller og lignende bygninger

—	bygninger til engros- og detailvirksomhed

—	bygninger til trafik og kommunikation

—	industri- og lagerbygninger

—	bygninger til kulturelt brug, til undervisning eller til sundhedsvæsenet

—	andre bygninger, der ikke anvendes til beboelse.

Variabel: 330 Salgsdeflator

Formålet med salgsdeflatoren er at korrigere omsætningen for prisændringer.

I detailhandelen vedrører salgsdeflatoren solgte varer, ikke tjenesteydelser.

De priser, der anvendes til at beregne deflatoren for en aktivitet, er et vægtet gennemsnit af de relevante vareprisindeks for den pågældende aktivitet. Det er væsentligt, at alle prisbestemmende produktkarakteristika tages i betragtning, herunder antal solgte enheder, transport, rabatter, garantibestemmelser og bestemmelsessted.

Et produkt skal beskrives på en sådan måde, at observationsenheden i efterfølgende referenceperioder er i stand til at identificere det entydigt og oplyse den relevante enhedspris.

For at vise den reelle prisudvikling skal den angivne pris være den faktiske salgspris, ikke listeprisen.

De indsamlede prisoplysninger skal i princippet afspejle gennemsnitsprisen i referenceperioden. De faktisk indsamlede oplysninger kan i praksis referere til en bestemt dag midt i referenceperioden. Prisen på denne dag skal være repræsentativ for referenceperioden.

Definition af økonomisk område

Det økonomiske område omfatter:

—	det geografiske område, der administreres af en national regering, inden for hvilket personer, varer, tjenester og kapital bevæger sig frit

—	toldfrie zoner, herunder toldfrie lagre og fabrikker under toldopsyn

—	det nationale luftrum, territorialfarvand og den del af kontinentalsoklen, der ligger i det internationale farvand, som er under landets overhøjhed

—	territoriale enklaver, dvs. geografiske områder beliggende i udlandet, og som i henhold til internationale traktater eller aftaler mellem stater anvendes af landets offentlige myndigheder (ambassader, konsulater, militærbaser, videnskabelige baser osv.)

—	forekomster af olie, naturgas osv. i internationalt farvand uden for landets kontinentalsokkel, som udnyttes af enheder, der er residente på landets område.

Det økonomiske område omfatter ikke:

—	eksterritoriale enklaver (dvs. dele af landets eget geografiske område, som bruges af andre landes offentlige myndigheder, af Den Europæiske Unions institutioner eller af internationale organisationer i henhold til internationale traktater eller aftaler mellem stater).

Denne definition svarer til den, der findes i det europæiske nationalregnskabssystem (ENS) 1995, afsnit 2.05-2.06.

Afgrænsningen mellem hjemmemarkedet og andre markeder end hjemmemarkedet skal til brug for konjunkturstatistik foretages i overensstemmelse med definitionen af, hvad medlemsstaternes økonomiske område omfatter. Denne definition kan blive revideret på et senere tidspunkt for at tage særligt hensyn til europæisk og/eller monetær integration på samme måde som andre relevante forordninger.

---

(1)  Udtrykket »produktionsindeks« er i sin almindelige betydning, nemlig et indeks for »udviklingen i værditilvæksten«, i modstrid med definitionen af »produktion« i forbindelse med nationalregnskaber eller statistik over erhvervsstrukturer, men er ikke desto mindre det korrekte og traditionelt anvendte udtryk inden for dette område af virksomhedsstatistikken. Udtrykket »indeks for værditilvækst« anvendes aldrig i praksis. Da indekset følger udviklingen i produktionen i faste priser, anvendes udtrykket »indeks for produktionsmængde« undertiden. I dette bilag anvendes udtrykket »produktionsindeks« altid som et mængdeindeks, dvs. i faste priser.

(2)  Produktionen og dermed værditilvæksten angives i basispriser ligesom i ENS 95. I basisprisen medregnes ikke produktskatter, men derimod andre produktionsskatter i modsætning til tidligere, hvor værditilvæksten blev opgjort i faktorpriser. Hvis værditilvæksten opgjort i basispriser ikke foreligger, f.eks. fra erhvervstrukturstatistikken, kan bruttoværditilvæksten i faktorpriser anvendes som erstatningsværdi.

(3)  Udtrykkene »omsætning« og »salg« er ofte synonyme i forbindelse med konjunkturstatistik.

(4)  Hvis det er vanskeligt at måle produktsubsidier, kan der ses bort fra dem i forbindelse med beregning af indeks over tid.

(5)  De nationale regnskabsregler anvendes til at afgøre, hvad der skal medregnes og ikke medregnes.

(6)  Ulønnede medarbejdende familiemedlemmer er medtaget for princippets skyld, selv om det kan være vanskeligt at opnå nøjagtige tal.

(7)  Som approksimation for det samlede antal præsterede arbejdstimer kan anvendes antallet af timer udført af de ansatte (i det mindste inden for industrien).

(8)  Det er i flere medlemsstater vanskeligt at skaffe oplysninger om ulønnet overarbejde, som dog er medtaget for princippets skyld.

(9)  At aktieoptioner ikke medregnes, selv om de ofte betragtes som en godtgørelse knyttet til virksomhedens resultat, skyldes hovedsagelig praktiske vanskeligheder med at harmonisere definition og dataindsamling.

(10)  Definitionen af etageareal er den samme som den, der anvendes i nomenklaturen over konstruktioner, der igen henviser til Statistical Standards and Studies, No 40 United Nations, New York 1987, og Statistical Standards and Studies, No 43 United Nations, New York 1994.

BILAG II

Ændring af forordning (EF) nr. 1165/98

I bilag B til forordning (EF) nr. 1165/98 foretages følgende ændringer:

Variabler

I litra c) (Variabler) foretages følgende ændringer:

1.	I nr. 1 udgår variabel 130 Ordreindgang, 135 Ordreindgang for byggearbejder, 136 Ordreindgang for anlægsarbejder.

2.	Nr. 2 og 4 udgår.

Referenceperiode

Litra e), nr. 2 (Referenceperiode) affattes således:

Detaljeringsniveau

I litra f) (Detaljeringsniveau) foretages følgende ændringer:

1.	Nr. 1 affattes således: »1. Variabel nr. 110, 210, 220 og 230 indberettes på mindst tocifret niveau i NACE rev. 1.«

2.	Nr. 2 udgår.

Dataindberetningsfrister

I litra g) (Dataindberetningsfrister), nr. 1, udgår variabel 130, 135 og 136 og de respektive tidsfrister.