EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005R0779

Rådets forordning (EF) nr. 779/2005 af 23. maj 2005 om afslutning af den delvise interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af siliciumcarbid med oprindelse i Ukraine

OJ L 131, 25.5.2005, p. 18–21 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Bulgarian: Chapter 11 Volume 040 P. 112 - 115
Special edition in Romanian: Chapter 11 Volume 040 P. 112 - 115

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 20/05/2009

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/779/oj

25.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 131/18


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 779/2005

af 23. maj 2005

om afslutning af den delvise interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af siliciumcarbid med oprindelse i Ukraine

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (i det følgende benævnt »grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 3,

under henvisning til forslag fremsat af Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   PROCEDURE

1.   Gældende foranstaltninger

(1)

Ved forordning (EF) nr. 821/94 (2) indførte Rådet efter en udløbsundersøgelse en endelig antidumpingtold på importen af siliciumcarbid med oprindelse i bl.a. Ukraine (i det følgende benævnt »de gældende foranstaltninger«). Ved forordning (EF) nr. 1100/2000 (3) vedtog Rådet efter at have foretaget en udløbsundersøgelse på anmodning af European Chemical Industry Council (CEFIC) at opretholde foranstaltningerne på deres oprindelige niveau. Ved forordning (EF) nr. 991/2004 (4) ændrede Rådet forordning (EF) nr. 1100/2000 som følge af udvidelsen af Den Europæiske Union den 1. maj 2004 med ti nye medlemsstater (i det følgende benævnt »EU10«), med henblik på, i de tilfælde hvor tilsagn godtages af Kommissionen, at give mulighed for, at import til EF inden for rammerne af sådanne tilsagn fritages for den antidumpingtold, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1100/2000. Ved beslutning 2004/498/EF (5) og 2004/782/EF (6) godtog Kommissionen tilsagn fra en eksporterende producent i Ukraine, aktieselskabet Zaporozhsky Abrasivny Combinat (i det følgende benævnt »ZAC«).

(2)

Den gældende antidumpingtold på importen af siliciumcarbid med oprindelse i Ukraine er fastsat til 24 % af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet.

2.   Den nuværende undersøgelse

(3)

Kommissionen modtog en anmodning fra ZAC (i det følgende benævnt »ansøgeren«) om en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i grundforordningen.

(4)

Anmodningen var baseret på umiddelbare beviser fra ansøgeren for, at de omstændigheder, der lå til grund for indførelsen af foranstaltningerne, havde ændret sig, og at disse ændringer var af varig karakter. Ansøgeren hævdede bl.a., at omstændighederne med hensyn til markedsøkonomisk status havde ændret sig væsentligt. Ansøgeren hævdede navnlig, at den nu opfyldte betingelserne for at få indrømmet markedsøkonomisk status i henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen. Ansøgeren fremlagde desuden beviser for, at en sammenligning mellem den normale værdi baseret på virksomhedens egne omkostninger/hjemmemarkedspriser og dens eksportpriser til USA som et tredjelandsmarked, der kan sammenlignes med EU, ville vise, at dumpingen er faldet til et niveau, der er væsentligt under niveauet for den gældende foranstaltning. Ansøgeren hævdede derfor, at det ikke længere var nødvendigt at opretholde foranstaltningen på dens nuværende niveau for at afhjælpe dumpingen.

(5)

Efter at have hørt det rådgivende udvalg indledte Kommissionen den 7. januar 2004 ved en meddelelse offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (7) en delvis interimsundersøgelse, der var begrænset til spørgsmålet om dumping og markedsøkonomisk status for så vidt angår ZAC.

(6)

Kommissionen sendte ansøgeren et spørgeskema og et ansøgningsskema om markedsøkonomisk status i henhold til artikel 2, stk. 7, i grundforordningen.

(7)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, den fandt nødvendige for at afgøre spørgsmålet om dumping og markedsøkonomisk status. Der blev aflagt et kontrolbesøg hos ansøgeren.

(8)

Dumpingundersøgelsen omfattede perioden fra 1. januar 2003 til 31. december 2003 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«).

3.   Parter, der er berørt af undersøgelsen

(9)

Kommissionen underrettede officielt den eksporterende producent, eksportlandets repræsentanter og EF-producenterne om indledningen af undersøgelsen. De interesserede parter fik lejlighed til fremsætte deres synspunkter skriftligt, indgive oplysninger og underbyggende dokumentation samt anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt mundtligt.

(10)

I denne sammenhæng fremsatte følgende interesserede parter deres synspunkter:

a)

producentsammenslutningen i Fællesskabet:

European Chemical Industry Council (CEFIC)

b)

producent i Fællesskabet:

Best-Business, Kunštát na Moravě, Tjekkiet

c)

eksporterende producent:

Zaporozhsky Abrasivny Combinat, Zaporozhye, Ukraine

d)

producenter i referencelande:

Volzhsky Abrasive, Volshsky, Volgograd-regionen, Rusland

Saint-Gobain Materiais Cerâmicos Ltda, Barbacena, Brasilien.

B.   DEN PÅGÆLDENDE VARE

(11)

Den vare, der er omfattet af proceduren, er siliciumcarbid henhørende under KN-kode 2849 20 00 (i det følgende benævnt »siliciumcarbid« eller »den pågældende vare«). Der blev ikke fundet beviser for, at omstændighederne med hensyn til den pågældende vare skulle have ændret sig væsentligt, siden foranstaltningen blev indført.

C.   RESULTATET AF UNDERSØGELSEN

1.   Indledende bemærkning

(12)

I henhold til artikel 11, stk. 3, i grundforordningen er formålet med denne type undersøgelse at fastslå, om det er nødvendigt at opretholde foranstaltningerne på det eksisterende niveau. Ved en delvis interimsundersøgelse kan Kommissionen f.eks. tage stilling til, om omstændighederne med hensyn til dumping har ændret sig væsentligt. Kommissionen undersøgte alle de krav, der var fremsat af ansøgeren, samt de omstændigheder, der kunne have ændret sig væsentligt, siden foranstaltningerne blev indført: kravene om markedsøkonomisk status og individuel behandling, valget af et egnet land med markedsøkonomi og ansøgerens eksportpriser.

2.   Markedsøkonomisk status

(13)

Ansøgeren anmodede om markedsøkonomisk status, jf. artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen, og indsendte den relevante ansøgningsformular inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen.

(14)

I henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen fastsættes den normale værdi i forbindelse med antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Ukraine i overensstemmelse med stk. 1-6 i samme artikel for de producenter, der opfylder alle de fem kriterier i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen.

(15)

Undersøgelsen viste imidlertid, at ansøgeren ikke opfyldte alle kriterierne:

KRITERIER FOR MARKEDSØKONOMISK STATUS

Artikel 2, stk. 7, litra c), første led

Artikel 2, stk. 7, litra c), andet led

Artikel 2, stk. 7, litra c), tredje led

Artikel 2, stk. 7, litra c), fjerde led

Artikel 2, stk. 7, litra c), femte led

Ikke opfyldt

Ikke opfyldt

Ikke opfyldt

Opfyldt

Opfyldt

Kilde: Ansøgerens kontrollerede ansøgning om markedsøkonomisk status.

(16)

Undersøgelsen viste, at ZAC var ved at undergå en privatiseringsproces under tilsyn af den ukrainske stat. I forbindelse med privatiseringen havde ZAC’s hovedaktionær og private investor indgået en kontrakt med en statslig organisation. Indtil slutningen af undersøgelsesperioden påhvilede der ZAC adskillige forpligtelser i henhold til denne kontrakt, specielt med hensyn til virksomhedens arbejdsstyrke og aktiviteter. Opfyldelsen af disse forpligtelser var underlagt årlig statskontrol, og manglende opfyldelse blev sanktioneret. Kommissionen fandt, at betingelserne i kontrakten gik ud over, hvad en privat investor ville acceptere under normale markedsøkonomiske forhold. Det blev derfor konkluderet, at virksomhedens beslutninger om arbejdskraft, produktion og salg ikke blev truffet som reaktion på markedssignaler, der afspejler udbuds- og efterspørgselsforholdene, men at der snarere var tale om omfattende statslig indgriben.

(17)

Det blev desuden konstateret, at virksomhedens regnskaber og revisionen af regnskaberne ikke var pålidelige. ZAC havde således mulighed for at ændre nøgledata i regnskabsprogrammet (datoer og værdier i en afsluttet regnskabsperiode), og visse finansielle operationer havde ikke kunnet spores i regnskaberne. Disse alvorlige mangler var ikke påtalt i revisionsrapporten. Det blev derfor konkluderet, at ZAC ikke benytter ét klart sæt grundlæggende regnskabsforskrifter, som revideres uafhængigt i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder og anvendes til alle formål.

(18)

Det blev desuden konstateret, at ZAC’s formueforhold, produktionsomkostninger og økonomiske situation var genstand for væsentlige fordrejninger, der var overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system, ved at militært forsvarsudstyr, der tilhørte staten, var opført på regnskaberne, og ved nedskrivningen af dette udstyr. Produktionsomkostningerne var også fordrejet ved, at ZAC havde accepteret et rentefrit lån fra en investor under privatiseringsprocessen.

(19)

På dette grundlag blev det konkluderet, at kriterierne i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen ikke alle var opfyldt, og at de markedsøkonomiske principper ikke er fremherskende for ansøgeren.

(20)

Kommissionen gav ansøgeren og EF-erhvervsgrenen en detaljeret redegørelse for de ovennævnte konklusioner og gav dem mulighed for at fremsætte bemærkninger. EF-erhvervsgrenen støttede Kommissionens konklusioner. De bemærkninger, der blev modtaget fra ansøgeren, berettigede ikke til ændringer i konklusionen med hensyn til markedsøkonomisk status.

3.   Individuel behandling

(21)

I henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen fastsættes der en dumpingtoldsats for hele landet for de lande, der er omfattet af artikel 2, stk. 7, undtagen hvis virksomhederne på grundlag af velbegrundede krav er i stand til at bevise, at alle kriterierne i artikel 9, stk. 5, i grundforordningen er opfyldt.

(22)

Ansøgeren krævede også individuel behandling med henblik på fastsættelse af en særlig individuel antidumpingtoldsats i tilfælde af, at den ikke fik tildelt markedsøkonomisk status. Undersøgelsen havde imidlertid ikke konstateret, at der fandtes andre producenter af den pågældende vare i Ukraine, men viste, at ansøgeren var den eneste kendte producent i landet. I et sådant tilfælde er spørgsmålet om individuel behandling ikke relevant, da den særlige individuelle dumpingmargen ville være identisk med den dumpingmargen, der er fastsat for hele landet.

4.   Referenceland

(23)

I henhold til artikel 2, stk. 7, i grundforordningen fastsættes den normale værdi for lande uden markedsøkonomi og for lande med overgangsøkonomi, hvor der ikke kan indrømmes markedsøkonomisk status, på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et referenceland. Ansøgeren hævdede, at det referenceland, der havde været anvendt i den oprindelige undersøgelse, nemlig Brasilien, ikke var egnet, og at man til den nye interimsundersøgelse burde vælge Rusland som det bedst egnede om ikke det eneste egnede referenceland til fastsættelse af den normale værdi for Ukraine.

(24)

Ansøgerens argumenter for at vælge Rusland var, i) at Ruslands adgang til råmaterialer, energiressourcer og andre vigtige produktionsfaktorer samt den anvendte produktionsteknologi og produktionens omfang kunne sammenlignes med Ukraines, ii) at Ruslands hjemmemarkedssalg var repræsentativt, da det samlede hjemmemarkedssalg udgjorde mere end 5 % af det samlede eksportsalg for Ukraine, og iii) at konkurrencesituationen i Rusland kunne sammenlignes med situationen i Ukraine.

(25)

Kommissionen tog ansøgerens forslag op til overvejelse. Man tog for det første i betragtning, at der i den oprindelige undersøgelse var blevet konstateret dumping i forbindelse med eksport af den pågældende vare med oprindelse i Rusland. Alene den omstændighed tyder allerede på en uregelmæssighed i forholdet mellem den normale værdi og eksportprisen og giver anledning til at betvivle, at Rusland skulle være et egnet referenceland. På trods af denne konstatering opfordrede Kommissionens tjenestegrene imidlertid, på ansøgerens udtrykkelige anmodning, den russiske eksporterende producent til at samarbejde om denne procedure. Den russiske virksomhed udviste imidlertid ikke samarbejdsvilje.

(26)

Man fandt derfor, at Rusland ikke kunne anvendes som et egnet referenceland til fastsættelse af den normale værdi for Ukraine. Der blev desuden ikke fundet beviser for, at omstændighederne med hensyn til referencelandet i den oprindelige undersøgelse havde ændret sig til fordel for ansøgeren.

5.   Eksportpris

(27)

I henhold til artikel 2, stk. 8, i grundforordningen er eksportprisen den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for varen, når den sælges fra eksportlandet til Fællesskabet. Hvis der ikke foreligger nogen eksportpris, kan eksportprisen i henhold til artikel 2, stk. 9, i grundforordningen beregnes på grundlag af den pris, hvortil de indførte varer første gang videresælges til en uafhængig køber, eller hvis varerne ikke videresælges til en uafhængig køber eller ikke videresælges i den stand, hvori de er indført, på ethvert rimeligt grundlag.

(28)

Ansøgeren hævdede, at omstændighederne med hensyn til dens eksportpriser havde ændret sig, og fremførte, at man — i mangel af et repræsentativt eksportsalg til Fællesskabet — burde anvende eksportpriserne til et andet marked, der kunne sammenlignes med Fællesskabet, som et rimeligt grundlag for fastsættelsen af dumpingmargenen. Ansøgeren foreslog, at man til dette formål anvendte USA eller EU10 som referenceland.

(29)

Kommissionen tog ansøgerens forslag op til overvejelse, da det faktisk under meget usædvanlige omstændigheder er muligt at anvende eksportpriserne til tredjelande som sammenligningsgrundlag for den normale værdi. I dette tilfælde fandt man imidlertid, at ansøgerens eksportmængder til USA i undersøgelsesperioden end ikke var repræsentative, således at spørgsmålet om, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende eksportpriserne til USA, ikke var aktuelt. Ansøgerens krav om at basere dumpingberegningen på eksportpriserne til USA blev derfor afvist. Der blev heller ikke fundet beviser for, at en isoleret anvendelse af eksportpriserne til EU10 ville være til fordel for ansøgeren. Endelig blev det bekræftet, at der ikke kunne konstateres noget repræsentativt salg til Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

6.   Konklusion

(30)

I betragtning af ovenstående kan der ikke indrømmes markedsøkonomisk status til ansøgeren. Spørgsmålet om individuel behandling er ikke aktuelt i denne sag. Desuden har Kommissionen efter undersøgelsen afvist alle ansøgerens andre krav vedrørende valget af referenceland og ansøgerens eksportpriser. På grundlag heraf slutter man, at omstændighederne med hensyn til dumping ikke har ændret sig væsentligt i forhold til situationen i den undersøgelsesperiode, som blev lagt til grund for indførelsen af foranstaltningerne. Det konkluderes derfor, at den delvise interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af siliciumcarbid med oprindelse i Ukraine bør afsluttes, uden at de gældende foranstaltninger ændres eller ophæves —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Den delvise interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af siliciumcarbid med oprindelse i Ukraine afsluttes hermed.

2.   Den endelige antidumpingtold, der blev indført ved forordning (EF) nr. 1100/2000, opretholdes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. maj 2005.

På Rådets vegne

J. ASSELBORN

Formand


(1)  EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 461/2004 (EUT L 77 af 13.3.2004, s. 12).

(2)  EFT L 94 af 13.4.1994, s. 21. Ændret ved forordning (EF) nr. 1786/97 (EFT L 254 af 17.9.1997, s. 6).

(3)  EFT L 125 af 26.5.2000, s. 3.

(4)  EUT L 182 af 19.5.2004, s. 18.

(5)  EUT L 183 af 20.5.2004, s. 88.

(6)  EUT L 344 af 20.11.2004, s. 37.

(7)  EUT C 3 af 7.1.2004, s. 4.


Top