EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003D0724

2003/724/EF: Kommissionens beslutning af 10. oktober 2003 om midlertidig undtagelse fra direktiv 82/894/EØF for så vidt angår hyppigheden af anmeldelser af primærudbrud af bovin spongiform encephalopati (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 3561)

OJ L 260, 11.10.2003, p. 36–36 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 03 Volume 040 P. 213 - 213
Special edition in Estonian: Chapter 03 Volume 040 P. 213 - 213
Special edition in Latvian: Chapter 03 Volume 040 P. 213 - 213
Special edition in Lithuanian: Chapter 03 Volume 040 P. 213 - 213
Special edition in Hungarian Chapter 03 Volume 040 P. 213 - 213
Special edition in Maltese: Chapter 03 Volume 040 P. 213 - 213
Special edition in Polish: Chapter 03 Volume 040 P. 213 - 213
Special edition in Slovak: Chapter 03 Volume 040 P. 213 - 213
Special edition in Slovene: Chapter 03 Volume 040 P. 213 - 213
Special edition in Bulgarian: Chapter 03 Volume 049 P. 140 - 140
Special edition in Romanian: Chapter 03 Volume 049 P. 140 - 140

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2003/724/oj

32003D0724

2003/724/EF: Kommissionens beslutning af 10. oktober 2003 om midlertidig undtagelse fra direktiv 82/894/EØF for så vidt angår hyppigheden af anmeldelser af primærudbrud af bovin spongiform encephalopati (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 3561)

EU-Tidende nr. L 260 af 11/10/2003 s. 0036 - 0036


Kommissionens beslutning

af 10. oktober 2003

om midlertidig undtagelse fra direktiv 82/894/EØF for så vidt angår hyppigheden af anmeldelser af primærudbrud af bovin spongiform encephalopati

(meddelt under nummer K(2003) 3561)

(EØS-relevant tekst)

(2003/724/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 82/894/EØF af 21. december 1982 om anmeldelse af dyresygdomme inden for Fællesskabet(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003(2), særlig artikel 5, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I direktiv 82/849/EØF er der fastsat bestemmelser om anmeldelse af udbrud af visse dyresygdomme, herunder bovin spongiform encephalopati (BSE), i Fællesskabet. Ifølge direktivet skal medlemsstaterne inden 24 timer anmelde primærudbrud til såvel Kommissionen som de øvrige medlemsstater. Det er endvidere fastsat i direktiv 82/894/EØF, at sekundærudbrud af BSE skal anmeldes til Kommissionen hver uge.

(2) Ved diverse kommissionsbeslutninger, hvoraf den seneste er Kommissionens beslutning 98/12/EF(3), er medlemsstaterne midlertidigt blevet undtaget fra kravet i direktiv 82/894/EØF om at anmelde primærudbrud af BSE inden 24 timer. I henhold til den midlertidige undtagelse i henhold til beslutning 98/12/EF skal alle BSE-udbrud anmeldes til Kommissionen hver uge.

(3) Der konstateres fortsat udbrud af BSE i Fællesskabet. Erfaringen viser, at den ugentlige indberetning af BSE-udbrud, der kræves for sekundærudbrud, er tilstrækkelig. Der bør derfor fortsat være en midlertidig undtagelse, så medlemsstaterne har tilladelse til at anmelde primærudbrud af BSE til Kommissionen en gang om ugen.

(4) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Som undtagelse fra artikel 3, stk. 1, i direktiv 82/894/EØF anmeldes ethvert udbrud af bovin spongiform encephalopati indtil den 31. december 2007 i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 82/894/EØF.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. oktober 2003.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 378 af 31.12.1982, s. 58.

(2) EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36.

(3) EFT L 4 af 8.1.1998, s. 63.

Top