EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002R1374

Kommissionens forordning (EF) nr. 1374/2002 af 26. juli 2002 om fastsættelse af, i hvilken udstrækning ansøgninger om importrettigheder for køer og kvier af bestemte bjergracer i henhold til forordning (EF) nr. 1143/98 kan imødekommes

OJ L 198, 27.7.2002, p. 44–44 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2002/1374/oj

32002R1374

Kommissionens forordning (EF) nr. 1374/2002 af 26. juli 2002 om fastsættelse af, i hvilken udstrækning ansøgninger om importrettigheder for køer og kvier af bestemte bjergracer i henhold til forordning (EF) nr. 1143/98 kan imødekommes

EF-Tidende nr. L 198 af 27/07/2002 s. 0044 - 0044


Kommissionens forordning (EF) nr. 1374/2002

af 26. juli 2002

om fastsættelse af, i hvilken udstrækning ansøgninger om importrettigheder for køer og kvier af bestemte bjergracer i henhold til forordning (EF) nr. 1143/98 kan imødekommes

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1143/98 af 2. juni 1998 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser for et toldkontingent for køer og kvier af bestemte bjergracer, ikke bestemt til slagtning, med oprindelse i bestemte tredjelande og om ændring af forordning (EF) nr. 1012/98(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1096/2001(2), og særlig artikel 5, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1143/98 fordeles de mængder, der er forbeholdt de traditionelle importører, i forhold til de indførsler der fandt sted i perioden fra den 1. juli 1999 til den 30. juni 2002.

(2) For så vidt angår de erhvervsdrivende, der er omhandlet i nævnte forordning, artikel 2, stk. 3, sker fordelingen i forhold til det antal dyr, de har ansøgt om. Da der er ansøgt om flere dyr, end der er til rådighed, skal der anvendes en standardprocentsats for nedsættelse -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Ansøgninger om importrettigheder, der er indgivet i henhold til forordning (EF) nr. 1143/98, imødekommes i følgende omfang:

a) 39,727 % af de i perioden 1. juli 1999 til 30. juni 2002 indførte mængder for de importører, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1143/98

b) 5,384 % af de mængder, der er ansøgt om af de erhvervsdrivende, som er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1143/98.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 27. juli 2002.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juli 2002.

På Kommissionens vegne

J. M. Silva Rodríguez

Generaldirektør for landbrug

(1) EFT L 159 af 3.6.1998, s. 14.

(2) EFT L 150 af 6.6.2001, s. 33.

Top