Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002L0049

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj - Kommissionens erklæring i Forligsudvalget vedrørende direktivet om vurdering og styring af ekstern støj

OJ L 189, 18.7.2002, p. 12–25 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 15 Volume 007 P. 101 - 115
Special edition in Estonian: Chapter 15 Volume 007 P. 101 - 115
Special edition in Latvian: Chapter 15 Volume 007 P. 101 - 115
Special edition in Lithuanian: Chapter 15 Volume 007 P. 101 - 115
Special edition in Hungarian Chapter 15 Volume 007 P. 101 - 115
Special edition in Maltese: Chapter 15 Volume 007 P. 101 - 115
Special edition in Polish: Chapter 15 Volume 007 P. 101 - 115
Special edition in Slovak: Chapter 15 Volume 007 P. 101 - 115
Special edition in Slovene: Chapter 15 Volume 007 P. 101 - 115
Special edition in Bulgarian: Chapter 15 Volume 008 P. 196 - 210
Special edition in Romanian: Chapter 15 Volume 008 P. 196 - 210
Special edition in Croatian: Chapter 15 Volume 031 P. 28 - 41

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2002/49/oj

32002L0049

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj - Kommissionens erklæring i Forligsudvalget vedrørende direktivet om vurdering og styring af ekstern støj

EF-Tidende nr. L 189 af 18/07/2002 s. 0012 - 0026


Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF

af 25. juni 2002

om vurdering og styring af ekstern støj

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(3),

efter proceduren i traktatens artikel 251(4), på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 8. april 2002 og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Det er en integreret del af Fællesskabets politik at nå et højt beskyttelsesniveau inden for sundhed og miljø, og en af målsætningerne er beskyttelse mod støj. I grønbogen om fremtidens støjpolitik tog Kommissionen støj i miljøet op som et af de vigtigste miljøproblemer i Europa.

(2) Europa-Parlamentet støttede i sin beslutning af 10. juni 1997(5) Kommissionens grønbog, opfordrede kraftigt til, at der i et direktiv om nedbringelse af ekstern støj blev fastlagt specifikke foranstaltninger og tiltag, og bemærkede, at der manglede pålidelige og sammenlignelige data om de forskellige støjkilder.

(3) En fælles indikator samt fælles metoder til støjberegning og -måling i nærheden af lufthavne blev fastlagt i Kommissionens meddelelse af 1. december 1999 om lufttransport og miljø. Der er i dette direktivs bestemmelser taget hensyn til denne meddelelse.

(4) Nogle kategorier støj fra produkter er allerede omfattet af fællesskabslovgivning, f.eks. Rådets direktiv 70/157/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer(6), Rådets direktiv 77/311/EØF af 29. marts 1977 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om støjniveauet i ørehøjde for førere af landbrugs- og skovbrugstraktorer(7), Rådets direktiv 80/51/EØF af 20. december 1979 om begrænsning af støj fra subsoniske luftfartøjer(8) med supplerende direktiver, Rådets direktiv 92/61/EØF af 30. juni 1992 om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer(9) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/14/EF af 8. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om støjemission i miljøet fra maskiner til udendørs brug(10).

(5) Nærværende direktivs formål er bl.a. at danne grundlag for udvikling og supplering af gældende fællesskabsforanstaltninger vedrørende støj fra væsentlige kilder, navnlig vej- og skinnekøretøjer og -infrastruktur, luftfartøjer, udendørs og industrielt udstyr og mobile maskiner, samt for udvikling af supplerende foranstaltninger på kort, mellemlang og lang sigt.

(6) Nogle kategorier støj, f.eks. støj inde i transportmidler og støj fra huslige gøremål, bør ikke være omfattet af nærværende direktiv.

(7) I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet i traktatens artikel 5 nås traktatens mål om et højt miljø- og sundhedsbeskyttelsesniveau bedre ved at supplere medlemsstaternes indsats med en fællesskabsindsats, der resulterer i en generel forståelse af støjproblemet. Data om niveauer for ekstern støj bør derfor indsamles, sammenstilles eller rapporteres efter sammenlignelige kriterier. Dette forudsætter anvendelse af harmoniserede indikatorer og evalueringsmetoder samt kriterier for standardisering af støjkortlægning. Sådanne kriterier og metoder fastlægges bedst af Fællesskabet.

(8) Det er også nødvendigt at fastlægge fælles metoder til vurdering af ekstern støj og en definition af grænseværdier i form af harmoniserede indikatorer for bestemmelse af støjniveauer. Det er op til medlemsstaterne at sætte konkrete tal på de grænseværdier, der måtte blive tale om, idet der bl.a. tages hensyn til, at forebyggelsesprincippet bør anvendes for at bevare rolige områder i bymæssig bebyggelse.

(9) De valgte fælles støjindikatorer er Lden til vurdering af gene og Lnight til vurdering af søvnforstyrrelser. Det kan også være nyttigt at tillade medlemsstaterne at anvende supplerende indikatorer med henblik på at overvåge særlige støjsituationer eller holde dem under kontrol.

(10) Strategisk støjkortlægning bør være obligatorisk i områder af særlig interesse, da en sådan kan opfange de nødvendige data til illustration af de støjniveauer, der opfattes i det pågældende område.

(11) I sådanne områder af særlig interesse bør handlingsplanerne fokusere på de væsentligste problemer, og de bør udarbejdes af de kompetente myndigheder i tæt kontakt med offentligheden.

(12) For at nå så bredt ud til offentligheden som muligt bør man vælge de mest hensigtsmæssige informationskanaler.

(13) Indsamling af data og konsolidering af relevante fællesskabsdækkende rapporter er et nødvendigt grundlag for Fællesskabets fremtidige politik og for at kunne informere offentligheden bedre.

(14) Kommissionen bør regelmæssigt evaluere anvendelsen af dette direktiv.

(15) De tekniske bestemmelser for vurderingsmetoderne bør efter behov suppleres og tilpasses til den tekniske og videnskabelige udvikling samt til udviklingen inden for europæisk standardisering.

(16) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(11) -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål

1. Dette direktiv har til formål at etablere en fælles fremgangsmåde med henblik på, på et prioriteret grundlag, at undgå, forebygge eller begrænse de skadelige virkninger, herunder gener, der skyldes eksponering for ekstern støj. Der skal med henblik herpå gradvis iværksættes følgende foranstaltninger:

a) eksponeringen for ekstern støj bestemmes på grundlag af kortlægning af støj ved vurderingsmetoder, der er fælles for medlemsstaterne

b) der sørges for, at oplysninger om ekstern støj og dens virkninger stilles til rådighed for offentligheden

c) medlemsstaterne vedtager handlingsplaner, der er baseret på resultaterne af støjkortlægningen med henblik på at forebygge og reducere ekstern støj, når det er nødvendigt, og navnlig når eksponeringsgraden kan indebære skadelige virkninger for menneskers sundhed, samt med henblik på at opretholde støjmiljøets kvalitet, når denne er tilfredsstillende.

2. Dette direktiv har også til formål at skabe grundlag for, at der udvikles fællesskabsforanstaltninger til at reducere støj, der hidrører fra væsentlige kilder, navnlig vej- og skinnekøretøjer og -infrastruktur, luftfartøjer, udendørs og industrielt udstyr og mobile maskiner. Med henblik herpå forelægger Kommissionen senest den 18. juli 2006 Europa-Parlamentet og Rådet passende lovgivningsmæssige forslag. I den forbindelse bør der tages hensyn til resultaterne af den i artikel 10, stk. 1, nævnte rapport.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Dette direktiv gælder for ekstern støj, som mennesker udsættes for navnlig i bebyggede områder, i offentlige parker eller andre stille områder i byområder, i stille områder på åbent land, nær skoler, hospitaler og andre støjfølsomme bygninger og områder.

2. Dette direktiv gælder ikke for støj, der forårsages af den udsatte person selv, støj fra hjemlige gøremål, fra naboer, støj på arbejdspladsen og støj i transportmidler eller støj, der skyldes militære aktiviteter i militærområder.

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a) "ekstern støj": uønskede eller skadelige udendørslyde fremkommet ved menneskers aktiviteter, herunder støj fra transport, vej-, jernbane- eller flytrafik og fra industrianlæg som defineret i bilag I til Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening(12)

b) "skadelige virkninger": negativ påvirkning af menneskets sundhed

c) "gene": graden af gener fra ekstern støj som fastlagt ved beboerundersøgelser

d) "støjindikator": et fysisk mål til beskrivelse af ekstern støj, som har sammenhæng med en skadelig virkning

e) "vurdering": enhver metode til at beregne, bestemme, vurdere eller måle talværdien af en støjindikator eller de tilknyttede skadelige virkninger

f) "Lden" (dag-aften-nat-støjindikator): støjindikator for samlet gene som nærmere defineret i bilag I

g) "Lday" (støjindikator for dagperioden): støjindikator for gener om dagen som nærmere defineret i bilag I

h) "Levening" (støjindikator for aftenperioden): støjindikator for gener i aftenperioden som nærmere defineret i bilag I

i) "Lnight" (støjindikator for natperioden): støjindikator for søvnforstyrrelser som nærmere defineret i bilag I

j) "dosis/effekt-forhold": sammenhængen mellem talværdien af en støjindikator og en skadelig virkning

k) "byområde": en del af et område afgrænset af medlemsstaten, med et indbyggertal på over 100000 personer og en sådan befolkningstæthed, at medlemsstaten betragter den som et byområde

l) "stille område i et byområde": et område afgrænset af den kompetente myndighed, der f.eks. ikke fra nogen støjkilde udsættes for en Lden-værdi eller anden relevant støjindikator, der ligger over en bestemt værdi, som medlemsstaten fastlægger

m) "stille område på åbent land": et område afgrænset af den kompetente myndighed, der ikke forstyrres af støj fra trafik, industri eller fritidsaktiviteter

n) "større vej": en regional, national eller international vej, udpeget af medlemsstaten, hvor der passerer over 3 mio. køretøjer om året

o) "større jernbane": en jernbane, udpeget af medlemsstaten, hvor der passerer over 30000 tog om året

p) "større lufthavn": en civil lufthavn, udpeget af medlemsstaten, med mere end 50000 operationer om året (en operation er en start eller en landing), dog ikke medregnet træningsoperationer med små fly

q) "støjkortlægning": præsentation af data om en eksisterende eller forudsagt støjsituation i form af en støjindikator, der angiver overskridelse af enhver relevant gældende grænseværdi, antal berørte personer i et bestemt område eller antal boliger udsat for bestemte værdier af en støjindikator i et bestemt område

r) "strategisk støjkort": et kort bestemt til samlet vurdering af støjeksponeringen i et bestemt område fra forskellige støjkilder eller til generelle prognoser for det pågældende område

s) "grænseværdi": en Lden-værdi eller en Lnight-værdi, og, når det er relevant, en Lday-værdi og en Levening-værdi, som fastsat af medlemsstaten, hvis overskridelse får de ansvarlige myndigheder til at overveje eller indføre støjbekæmpelsesforanstaltninger; grænseværdierne kan være forskellige for forskellige typer støj (vejstøj, jernbanestøj, flystøj, industristøj osv.), forskellige omgivelser og forskellig støjfølsomhed hos befolkningerne; de kan også være forskellige for eksisterende situationer og for nye situationer (hvor der er en ændring i situationen med hensyn til støjkilde eller anvendelsen af omgivelserne)

t) "handlingsplan": en plan med foranstaltninger beregnet på håndtering af støjproblemer og -virkninger, herunder om fornødent støjreduktion

u) "støjplanlægning": bekæmpelse af fremtidig støj ved planlagte foranstaltninger som f.eks. fysisk planlægning, trafiksystemudvikling, trafikplanlægning, bekæmpelse gennem afskærmning og isolering samt støjbekæmpelse ved kilden

v) "offentligheden": en eller flere fysiske eller juridiske personer og, i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis, disses sammenslutninger, organisationer eller grupper.

Artikel 4

Gennemførelse og ansvarsområder

1. Medlemsstaterne udpeger på relevante niveauer de myndigheder eller organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af dette direktiv, herunder de myndigheder, der skal:

a) udarbejde og, hvor det er relevant, godkende støjkort og handlingsplaner for byområder og for større veje, større jernbaner og større lufthavne

b) indsamle støjkort og handlingsplaner.

2. Medlemsstaterne stiller de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, til rådighed for Kommissionen og for offentligheden senest den 18. juli 2005.

Artikel 5

Støjindikatorer og deres anvendelse

1. Medlemsstaterne anvender støjindikatorerne Lden og Lnight i bilag I til udarbejdelse og revision af strategiske støjkort i henhold til artikel 7.

Indtil det bliver obligatorisk at anvende fælles vurderingsmetoder til bestemmelse af Lden og Lnight, kan eksisterende nationale støjindikatorer og dertil knyttede data anvendes af medlemsstaterne til dette formål og skal omregnes til ovennævnte indikatorer. Disse data må højst være tre år gamle.

2. Medlemsstaterne kan anvende supplerende støjindikatorer til særlige formål som anført i bilag I, punkt 3.

3. Medlemsstaterne kan anvende andre støjindikatorer end Lden og Lnight til støjplanlægning og støjzoneopdeling.

4. Senest den 18. juli 2005 sender medlemsstaterne Kommissionen oplysninger om alle relevante grænseværdier, der er i kraft eller under udarbejdelse på deres område, udtrykt som Lden og Lnight og, hvor det er relevant, Lday og Levening for vejstøj, jernbanestøj, flystøj omkring lufthavne og støj fra industrianlæg, sammen med en redegørelse for grænseværdiernes indførelse.

Artikel 6

Vurderingsmetoder

1. Lden- og Lnight-værdierne bestemmes ved hjælp af de vurderingsmetoder, der er defineret i bilag II.

2. De fælles vurderingsmetoder til bestemmelse af Lden og Lnight fastlægges af Kommissionen efter proceduren i artikel 13, stk. 2, ved en revision af bilag II. Medlemsstaterne kan, indtil disse metoder er vedtaget, anvende vurderingsmetoder, der tilpasses i henhold til bilag II, og som er baseret på metoderne i deres egen lovgivning. De skal i så fald dokumentere, at disse metoder giver resultater, der svarer til dem, der opnås med metoderne i bilag II, punkt 2.2.

3. Skadelige virkninger vurderes ved hjælp af de dosis/effekt-forhold, der er anført i bilag III.

Artikel 7

Strategisk støjkortlægning

1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder senest den 30. juni 2007 har udarbejdet og, hvor det er relevant, godkendt strategiske støjkort over situationen i det foregående kalenderår for alle byområder med over 250000 indbyggere og for alle større veje, hvor der passerer over 6 mio. køretøjer om året, større jernbaner, hvor der passerer over 60000 tog om året, og større lufthavne på deres område.

Senest den 30. juni 2005 og derefter hvert femte år informerer medlemsstaterne Kommissionen om større veje, hvor der passerer over 6 mio. køretøjer om året, større jernbaner, hvor der passerer over 60000 tog om året, større lufthavne samt byområder med over 250000 indbyggere på deres område.

2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de kompetente myndigheder senest den 30. juni 2012 og derefter hvert femte år har udarbejdet og, hvor det er relevant, godkendt strategiske støjkort over situationen i det foregående kalenderår for alle byområder og for alle større veje og større jernbaner på deres område.

Senest den 31. december 2008 informerer medlemsstaterne Kommissionen om alle byområder og om alle større veje og større jernbaner på deres område.

3. De strategiske støjkort skal opfylde mindstekravene i bilag IV.

4. Nabomedlemsstater samarbejder om den strategiske støjkortlægning i grænseområder.

5. De strategiske støjkort skal gennemgås og om nødvendigt revideres mindst hvert femte år efter deres udarbejdelse.

Artikel 8

Handlingsplaner

1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder senest den 18. juli 2008 har udarbejdet handlingsplaner beregnet på håndtering af støjproblemer og -virkninger på deres område, herunder om fornødent støjreduktion:

a) på steder nær større veje, hvor der passerer over 6 mio. køretøjer om året, større jernbaner, hvor der passerer over 60000 tog om året og større lufthavne

b) i byområder med over 250000 indbyggere. Planerne skal også tage sigte på at beskytte stille områder mod en forøgelse af støjen.

Foranstaltningerne i handlingsplanerne udvælges af de kompetente myndigheder, men bør navnlig tage sigte på prioriterede opgaver, der kan identificeres ved, at en relevant grænseværdi overskrides, eller efter andre kriterier, der vælges af medlemsstaterne, og de finder især anvendelse på de vigtigste områder som fastlagt ved den strategiske støjkortlægning.

2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder senest den 18. juli 2013 har udarbejdet handlingsplaner, navnlig med henblik på at udføre prioriterede opgaver, der kan identificeres ved, at en relevant grænseværdi overskrides, eller efter andre kriterier, der vælges af medlemsstaterne, for byområder og for større veje og større jernbaner på deres område.

3. Medlemsstaterne informerer Kommissionen om de andre relevante kriterier i stk. 1 og 2.

4. Handlingsplanerne skal opfylde mindstekravene i bilag V.

5. Handlingsplanerne skal gennemgås og om nødvendigt revideres, når der sker væsentlige ændringer, som påvirker den eksisterende støjsituation, og mindst hvert femte år efter deres godkendelse.

6. Nabomedlemsstater samarbejder om handlingsplanerne for grænseområderne.

7. Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden høres om forslag til handlingsplaner, at den hurtigt og effektivt får mulighed for at deltage i udarbejdelsen og revisionen af handlingsplanerne, at resultaterne af denne deltagelse tages i betragtning, og at offentligheden informeres om de afgørelser, der træffes. Der skal gives rimelige tidsfrister, således at der er tilstrækkelig tid til hvert enkelt stadium i offentlighedens deltagelse.

Hvis forpligtelsen til en procedure med deltagelse af offentligheden foreskrives samtidig ved dette direktiv og ved anden fællesskabslovgivning, kan medlemsstaterne etablere fælles procedurer for at undgå overlapning.

Artikel 9

Oplysninger til offentligheden

1. Medlemsstaterne sikrer, at de strategiske støjkort, som de har udarbejdet og, hvor det er relevant, godkendt, samt de opstillede handlingsplaner stilles til rådighed for og udbredes til offentligheden i overensstemmelse med den relevante fællesskabslovgivning, navnlig Rådets direktiv 90/313/EØF af 7. juni 1990 om fri adgang til miljøoplysninger(13), og i henhold til bilag IV og V til nærværende direktiv, herunder ved anvendelse af den informationsteknologi, der er til rådighed.

2. Oplysningerne skal være klare, forståelige og tilgængelige. Der forelægges en oversigt over de vigtigste punkter.

Artikel 10

Medlemsstaternes og Kommissionens indsamling og offentliggørelse af data

1. Senest 18. januar 2004 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport indeholdende en gennemgang af de eksisterende fællesskabsforanstaltninger vedrørende eksterne støjkilder.

2. Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne fra strategiske støjkort og resuméer af handlingsplaner som yderligere defineret i bilag VI sendes til Kommissionen senest seks måneder efter de datoer, der er omhandlet i henholdsvis artikel 7 og artikel 8.

3. Kommissionen opretter en databank med oplysninger om strategiske støjkort for at lette udarbejdelsen af den i artikel 11 omhandlede rapport samt andet teknisk arbejde og oplysningsarbejde.

4. Hvert femte år offentliggør Kommissionen en sammenfattende rapport over data fra strategiske støjkort og handlingsplaner. Den første rapport forelægges senest den 18. juli 2009.

Artikel 11

Gennemgang og rapportering

1. Senest den 18. juli 2009 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv.

2. Rapporten skal navnlig indeholde en vurdering af behovet for yderligere fællesskabsforanstaltninger i forbindelse med ekstern støj og i givet fald forslag til gennemførelsesstrategier for aspekter som f.eks.:

a) mål på mellemlang og lang sigt for reduktion af antallet af personer, der udsættes for skadelige virkninger fra ekstern støj, under særligt hensyn til forskellige klimaer og forskellige kulturer

b) yderligere foranstaltninger med henblik på reduktion af ekstern støj fra specifikke kilder, navnlig udendørs udstyr, transportmidler og -infrastrukturer og visse typer industriel aktivitet, som bygger på de foranstaltninger, der allerede er gennemført, eller som drøftes med henblik på vedtagelse

c) beskyttelse af stille områder på åbent land.

3. Rapporten skal indeholde en gennemgang af den akustiske miljøkvalitet i Fællesskabet, der er baseret på de i artikel 10 omhandlede data, og skal tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling og andre relevante oplysninger. Begrænsning af skadelige virkninger og lønsomhedsforhold er hovedkriterierne for udvælgelse af de strategier og foranstaltninger, der foreslås.

4. Når Kommissionen har modtaget det første sæt strategiske støjkort, skal den på ny overveje:

- muligheden for en 1,5 m's målehøjde i bilag I, punkt 1, i områder, hvor der er etplanshuse

- undergrænsen for det anslåede antal personer, der udsættes for forskellige Lden og Lnight-intervaller, i bilag VI.

5. Rapporten revideres hver femte år eller oftere, hvis det er hensigtsmæssigt. Den skal indeholde en vurdering af gennemførelsen af dette direktiv.

6. Rapporten ledsages eventuelt af forslag til ændring af dette direktiv.

Artikel 12

Tilpasning

Kommissionen tilpasser bilag I, punkt 3, bilag II og bilag III til direktivet til den tekniske og videnskabelige udvikling efter proceduren i artikel 13, stk. 2.

Artikel 13

Udvalg

1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 18 i direktiv 2000/14/EF.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 14

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 18. juli 2004. De underretter Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 15

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 16

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 25. juni 2002.

På Europa-Parlamentets vegne

P. Cox

Formand

På Rådets vegne

J. Matas I Palou

Formand

(1) EFT C 337 E af 28.11.2000, s. 251.

(2) EFT C 116 af 20.4.2001, s. 48.

(3) EFT C 148 af 18.5.2001, s. 7.

(4) Europa-Parlamentets udtalelse af 14.12.2000 (EFT C 232 af 17.8.2001, s. 305), Rådets fælles holdning af 7.6.2001 ( EFT C 297 af 23.10.2001, s. 49) og Europa-Parlamentets afgørelse af 3.10.2001 (EFT C 87 E af 11.4.2002, s. 118). Europa-Parlamentets afgørelse af 15.5.2002 og Rådets afgørelse af 21.5.2002.

(5) EFT C 200 af 30.6.1997, s. 28.

(6) EFT L 42 af 23.2.1970, s. 16. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens direktiv 1999/101/EF (EFT L 334 af 28.12.1999, s. 41).

(7) EFT L 105 af 28.4.1977, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 97/54/EF (EFT L 277 af 10.10.1997, s. 24).

(8) EFT L 18 af 24.1.1980, s. 26. Direktivet er senest ændret ved direktiv 83/206/EØF (EFT L 117 af 4.5.1983, s. 15).

(9) EFT L 225 af 10.8.1992, s. 72. Direktivet er senest ændret ved direktiv 2000/7/EF (EFT L 106 af 3.5.2000, s. 1).

(10) EFT L 162 af 3.7.2000, s. 1.

(11) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(12) EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26.

(13) EFT L 158 af 23.6.1990, s. 56.

BILAG I

STØJINDIKATORER

jf. artikel 5

1. Definition af dag-aften-nat-værdien Lden

Dag-aften-nat-værdien Lden i decibel (dB) defineres ved følgende formel:

>PIC FILE= "L_2002189DA.001802.TIF">

hvor:

- Lday er det A-vægtede gennemsnitlige lydtrykniveau som defineret i ISO 1996-2: 1987 og bestemt over alle dagperioder i et år

- Levening er det A-vægtede gennemsnitlige lydtrykniveau som defineret i ISO 1996-2: 1987 og bestemt over alle aftenperioder i et år

- Lnight er det A-vægtede gennemsnitlige lydtrykniveau som defineret i ISO 1996-2: 1987 og bestemt over alle natperioder i et år

hvor:

- en dag er på 12 timer, en aften på 4 timer og en nat på 8 timer; medlemsstaterne kan afkorte aftenperioden med en eller to timer og forlænge dagen og/eller natten i overensstemmelse hermed, forudsat at dette valg er ens for alle kilder, og at de giver Kommissionen oplysninger om systematiske forskelle i forhold til standardperioderne

- dagsperiodens begyndelse (og dermed også aften- og natperiodens begyndelse) vælges af medlemsstaten (valget skal være ens for støj fra samtlige støjkilder); standardværdierne er kl. 07.00-9.00, 19.00-23.00 og 23.00-07.00 lokal tid

- et år er et relevant år for så vidt angår støjemissionen og et gennemsnitsår for så vidt angår meteorologiske forhold

og hvor:

- kun den direkte transmitterede støj medregnes, dvs. at der ses bort fra støj, der reflekteres fra facaden på den pågældende bolig (generelt vil dette indebære en 3 dB's korrektion ved måling).

Lden-beregningspunktets højde over jorden afhænger af anvendelsen:

- i tilfælde af beregning med henblik på strategisk støjkortlægning i og omkring bygninger ligger beregningspunkterne i en højde af 4,0 m ± 0,2 m (3,8 m-4,2 m) over jorden og ved den mest belastede facade; i denne sammenhæng forstås ved den mest belastede facade den ydervæg, der vender i retning af den specifikke støjkilde og er nærmest ved denne; i andre forbindelser kan der foretages andre valg

- i tilfælde af måling med henblik på strategisk støjkortlægning i forbindelse med støjeksponering i og nær bygninger kan der vælges andre højder, men de må aldrig være mindre end 1,5 m over jorden, og resultaterne skal korrigeres i overensstemmelse med en tilsvarende højde på 4 m

- i andre forbindelser, f.eks. akustisk planlægning og støjzoneopdeling, kan højden vælges anderledes, men den må aldrig være mindre end 1,5 m over jorden for f.eks. følgende:

- landlige områder med etplanshuse

- ved udformning af lokale foranstaltninger med henblik på at reducere støjbelastningen for specifikke boliger

- ved detaljeret støjkortlægning af et mindre område, som skal vise enkeltboligers støjbelastning.

2. Definition af støjindikatoren for natperioden

Lnight er det A-vægtede gennemsnitlige lydtrykniveau som defineret i ISO 1996-2: 1987 og bestemt over alle natperioder i et år,

hvor:

- en natperiode er på 8 timer som defineret i punkt 1

- et år er et relevant år for så vidt angår støjemissionen og et gennemsnitsår for så vidt angår meteorologiske forhold som defineret i punkt 1

- kun den direkte transmitterede støj medregnes som defineret i punkt 1

- beregningspunkterne er de samme som for Lden.

3. Supplerende støjindikatorer

Ud over Lden og Lnight og, hvor det er relevant, Lday og Levening kan det i nogle tilfælde være fordelagtigt at benytte særlige støjindikatorer og dertil hørende grænseværdier. Eksempler herpå:

- den pågældende støjkilde er kun aktiv i en mindre del af tiden (f.eks. mindre end 20 % af tiden i årets samlede dagperioder, årets samlede aftenperioder eller årets samlede natperioder)

- der er i gennemsnit kun meget få støjbegivenheder i en eller flere af perioderne (f.eks. mindre end én støjbegivenhed pr. time, hvor en støjbegivenhed kan defineres som støj, der varer mindre end 5 minutter; eksempler herpå er støj fra forbipasserende tog eller fly)

- støjen har højt indhold af lave frekvenser

- Lamax eller SEL (støjeksponeringsniveau) for beskyttelsen i natperioden i tilfælde af enkelte støjhændelser

- særlig beskyttelse i weekenden eller en bestemt del af året

- særlig beskyttelse af dagperioden

- særlig beskyttelse af aftenperioden

- kombination af støj fra forskellige kilder

- stille områder i åbent land

- støjen har højt indhold af toner

- støjen har karakter af impulser.

BILAG II

VURDERINGSMETODER TIL BESTEMMELSE AF STØJINDIKATORERNE

jf. artikel 6

1. Indledning

Værdierne Lden og Lnight kan bestemmes enten ved beregning eller måling (på vurderingspunktet). Til planlægningsformål kan der kun anvendes beregninger.

I punkt 2 og 3 anvises foreløbige metoder til beregning og måling.

2. Foreløbige beregningsmetoder for Lden og Lnight

2.1. Tilpasning af eksisterende nationale beregningsmetoder

Hvis en medlemsstat allerede har nationale metoder til bestemmelse af langtidsindikatorer, kan de benyttes, forudsat at de tilpasses til definitionen af indikatorerne i bilag I. Det betyder for de fleste nationale metoder, at aftenperioden skal indføres som særskilt periode, og at der skal indføres årsgennemsnit. Nogle eksisterende metoder skal ligeledes tilpasses således, at der ses bort fra facaderefleksion, og at der indføres natperiode og/eller vurderingspunkt.

Indførelse af årsgennemsnit kræver særlig omhu ved beregningen. Variationer i emissionen og i transmissionen kan give udsving gennem hele året.

2.2. Anbefalede foreløbige beregningsmetoder

For de medlemsstater, der ikke allerede har en national beregningsmetode eller foretrækker at skifte til en anden beregningsmetode, anbefales nedenstående metoder:

For STØJ FRA VIRKSOMHEDER: ISO 9613-2: "Akustik - Støjafskærmning udendørs. Del 2: Generel beregningsmetode".

I forbindelse med denne metode kan der opnås egnede støjemissionsdata (inputdata) ved måling efter en af følgende metoder:

- ISO 8297: 1994 "Akustik - Store maskiner og anlæg. Bestemmelse af lydeffektniveau med henblik på vurdering af lydtrykniveau i det eksterne miljø. Teknikermetode"

- EN ISO 3744: 1995 "Akustik - Bestemmelse af lydeffektniveauer for støjkilder ved måling af lydtryk. Måling i tilnærmet frit felt over et reflekterende plan. Teknikermetode"

- EN ISO 3746: 1995 "Akustik - Bestemmelse af lydeffektniveauer for støjkilder. Overslagsmetode".

For FLYSTØJ OMKRING LUFTHAVNE: ECAC Doc. 29 "Report on Standard Method of Computing Noise Contours around Civil Airports", 1997. Den segmenteringsteknik, der er omhandlet i rapportens punkt 7.5, skal benyttes som metode til modellering af flyveveje.

For VEJSTØJ: Frankrigs nationale beregningsmetode "NMPB-Routes-96 (SETRA-CERTU-LCPC-CSTB)" som offentliggjort i "Arrêté du 5 mai 1995 relatif au bruit des infrastructures routières, Journal officiel du 10 mai 1995, article 6" og i standard "XPS 31-133". Hvad angår inputdata vedrørende emissionen, henvises der til "Guide du bruit des transports terrestres, fascicule prévision des niveaux sonores, CETUR 1980".

For TOGSTØJ: Nederlandenes nationale beregningsmetode som offentliggjort i "Reken- en Meetvoorschrift Railverkeerslawaai '96, Ministerie Volkshuisvesting, Ruimtelijke Ordening en Milieubeheer, 20 november 1996".

Disse metoder skal tilpasses til definitionerne af Lden og Lnight. Senest 1. juli 2003 offentliggør Kommissionen retningslinjer i henhold til artikel 13, stk. 2, for de reviderede metoder og fremlægger emissionsdata for flystøj, vejstøj og togstøj, som bygger på eksisterende data.

3. Foreløbige målemetoder for Lden og Lnight

Hvis en medlemsstat ønsker at benytte sin egen officielle målemetode, må den tilpasses til definitionen af indikatorerne i bilag I og i overensstemmelse med principperne for gennemsnitsmålinger over lang tid i ISO 1996-2: 1987 og ISO 1996-1: 1982.

Hvis en medlemsstat ikke har en målemetode eller foretrækker at anvende en anden metode, kan en metode fastlægges på grundlag af definitionen af indikatoren og principperne i ISO 1996-2: 1987 og ISO 1996-1: 1982.

Måledata foran en facade eller et andet reflekterende element korrigeres for denne facades eller dette elements refleksion (i reglen betyder dette en korrektion på 3 dB ved måling).

BILAG III

VURDERINGSMETODER I FORBINDELSE MED SUNDHEDSVIRKNINGER

jf. artikel 6, stk. 3

Dosis/effekt-forhold skal anvendes til at vurdere den virkning, støj har på befolkningen. De dosis/effekt-forhold, der indføres ved fremtidige revisioner af dette bilag i medfør af artikel 13, stk. 2, vil navnlig vedrøre

- forholdet mellem gener og Lden for støj forårsaget af vej-, jernbane- og flytrafik samt virksomheder

- forholdet mellem søvnforstyrrelser og Lnight for støj forårsaget af vej-, jernbane- og flytrafik samt virksomheder.

Der kan om nødvendigt anføres specifikke dosis/effekt-forhold for

- boliger med særlig støjisolering som defineret i bilag VI

- boliger med en stille facade som defineret i bilag VI

- klimatiske og kulturelle forskelle

- sårbare befolkningsgrupper

- virksomhedsstøj med indhold af toner

- virksomhedsstøj med impulser og andre særlige tilfælde.

BILAG IV

MINDSTEKRAV TIL STRATEGISK STØJKORTLÆGNING

jf. artikel 7

1. Et strategisk støjkort præsenterer data om et af følgende aspekter:

- en tidligere, den nuværende eller en fremtidig situation med hensyn til en støjindikator

- overskridelse af en grænseværdi

- det anslåede antal af boliger, skoler og hospitaler i et bestemt område, hvor støjen ligger over bestemte værdier

- det anslåede antal personer, der befinder sig i et område, der er eksponeret for støj.

2. Strategiske støjkort kan offentliggøres som:

- grafiske kort

- data i talform opstillet i tabeller

- data i talform lagret elektronisk.

3. I strategiske støjkort over byer skal der lægges særlig vægt på støjemission fra:

- vejtrafik

- jernbanetrafik

- lufthavne

- steder med industriel aktivitet, herunder havne.

4. Strategisk støjkortlægning skal bruges til følgende formål:

- danne grundlag for de data, der skal sendes til Kommissionen i henhold til artikel 10, stk. 2, og bilag VI

- udgøre en informationskilde for borgerne i henhold til artikel 9

- danne grundlag for handlingsplaner i henhold til artikel 8.

Disse formål kræver hver sin type strategisk støjkort.

5. Mindstekrav til de strategiske støjkort for så vidt angår de data, der sendes til Kommissionen, er opregnet i punkt 1.5, 1.6, 2.5, 2.6 og 2.7 i bilag VI.

6. Oplysning af offentligheden i henhold til artikel 9 og udarbejdelse af handlingsplaner i henhold til artikel 8 kræver supplerende og mere detaljeret information som f.eks.:

- en grafisk præsentation

- kort, der viser overskridelse af en grænseværdi

- differenskort, hvor den nuværende situation sammenlignes med forskellige mulige fremtidige situationer

- kort, der viser værdien af en støjindikator i en højde forskellig fra 4 m, hvor det er hensigtsmæssigt.

Medlemsstaterne kan opstille regler for sådanne støjkorts type og format.

7. Der skal til lokal og national anvendelse udarbejdes strategiske støjkort i en højde af 4 m og med de 5 dB-intervaller for Lden og Lnight, som er fastlagt i bilag VI.

8. For byområder skal der udarbejdes særskilte støjkort for vejstøj, togstøj, flystøj og virksomhedsstøj. Der kan tillige udarbejdes kort for andre støjkilder.

9. Kommissionen kan opstille retningslinjer med yderligere vejledning vedrørende støjkort, støjkortlægning og kortlægningssoftware i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2.

BILAG V

MINDSTEKRAV TIL HANDLINGSPLANER

jf. artikel 8

1. Handlingsplaner skal mindst rumme følgende elementer:

- en beskrivelse af byområdet, de større veje, de større jernbaner og de større lufthavne samt andre støjkilder, som der er taget hensyn til

- ansvarlig myndighed

- juridisk sammenhæng

- alle gældende grænseværdier i henhold til artikel 5

- resumé af resultaterne af støjkortlægningen

- en vurdering af det anslåede antal personer, der udsættes for støj, og indkredsning af de problemer og situationer, der skal forbedres

- referat af de offentlige høringer, der arrangeres i henhold til artikel 8, stk. 7

- alle allerede indførte støjbekæmpelsesforanstaltninger og alle projekter, som forberedes

- foranstaltninger, som de kompetente myndigheder agter at træffe i de følgende fem år, herunder alle foranstaltninger til beskyttelse af stille områder

- strategi på langt sigt

- finansielle oplysninger (hvis de er tilgængelige): budgetter, omkostningseffektivitetsanalyse og costbenefitanalyse

- påtænkte bestemmelser til evaluering af gennemførelsen og resultaterne af handlingsplanen.

2. De foranstaltninger, som de kompetente myndigheder agter at træffe på de områder, der hører ind under deres kompetence, kan f.eks. omfatte:

- trafikplanlægning

- fysisk planlægning

- tekniske foranstaltninger i forbindelse med støjkilder

- valg af mindre støjende kilder

- nedbringelse af støjtransmissionen

- forskriftsmæssige eller økonomiske foranstaltninger eller incitamenter.

3. Handlingsplanerne skal indeholde skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer (gener, søvnforstyrrelser mv.).

4. Kommissionen kan opstille retningslinjer med yderligere vejledning for handlingsplanerne i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2.

BILAG VI

DATA, DER SKAL SENDES TIL KOMMISSIONEN

jf. artikel 10

Følgende data skal sendes til Kommissionen:

1. For byområder

1.1. En kortfattet beskrivelser af byområdet med beliggenhed, størrelse og indbyggertal.

1.2. Kompetent myndighed.

1.3. Tidligere gennemførte støjbekæmpelsesprogrammer og gældende støjforanstaltninger.

1.4. Anvendte beregnings- og målemetoder.

1.5. Det anslåede antal personer (i hundreder) som bor i boliger, der udsættes for en støjbelastning, udtrykt ved Lden i dB i 4 m's højde over jorden ved den stærkest belastede facade, i hvert af følgende intervaller: 55-59, 60-64, 65-69, 70-74 og > 75, anført for vej-, tog- og flytrafik og virksomheder hver for sig. Tallene afrundes til nærmeste 100 (f.eks. betyder 5200 fra 5150 til 5249, 100 fra 50 til 149 og 0 færre end 50).

Derudover anføres det, hvis der foreligger tal, og det er relevant, hvor mange personer i ovennævnte kategorier, der bor i boliger med:

- særlig isolering mod den pågældende støj, dvs. særlig isolering af en bygning mod en eller flere typer ekstern støj kombineret med et ventilations- eller luftkonditioneringsanlæg, der gør det muligt at opretholde høje værdier for isolering mod ekstern støj

- en stille facade, dvs. en boligs facade, hvor en specifik støjkildes Lden-værdi fire meter over jorden og to meter fra facaden er mere end 20 dB lavere end ved den facade, der har den højeste Lden-værdi.

Det skal endvidere oplyses, hvordan større veje, jernbaner og lufthavne, jf. definitionerne i artikel 3, bidrager til ovenstående.

1.6. Det anslåede samlede antal personer (i hundreder), som bor i boliger, der udsættes for en støjbelastning, udtrykt ved Lnight i dB i 4 m's højde over jorden ved den stærkest belastede facade, i hvert af følgende intervaller: 50-54, 55-59, 60-64, 65-69 og > 70, anført for vej-, tog- og flytrafik og virksomheder hver for sig. Disse data kan ligeledes vurderes for intervallet 45-49 inden den dato, som er fastsat i artikel 11, stk. 1.

Derudover anføres det, hvis der foreligger tal, og det er relevant, hvor mange personer i ovennævnte kategorier der bor i boliger med:

- særlig isolering mod den pågældende støj som defineret i punkt 1.5

- en stille facade som defineret i punkt 1.5.

Det skal endvidere oplyses, hvordan større veje, større jernbaner og større lufthavne bidrager til ovenstående.

1.7. Ved grafisk præsentation skal de strategiske kort som et mindstekrav vise konturlinjerne for 60, 65, 70 og 75 dB.

1.8. Et resumé af handlingsplanen, herunder de relevante aspekter som omhandlet i bilag V, på højst 10 sider.

2. For større veje, større jernbaner og større lufthavne

2.1. En generel beskrivelse af vejene, jernbanerne eller lufthavnene med beliggenhed, størrelse og trafikdata.

2.2. En beskrivelse af omgivelserne: byområder, landsbyer, åbent land eller lignende, oplysninger om arealanvendelse samt andre væsentlige støjkilder.

2.3. Tidligere gennemførte støjbekæmpelsesprogrammer og gældende støjforanstaltninger.

2.4. Anvendte beregnings- og målemetoder.

2.5. Det anslåede samlede antal personer (i hundreder), som bor i boliger uden for byområder, der udsættes for en støjbelastning, udtrykt ved Lden i dB i 4 m's højde over jorden ved den stærkest belastede facade, i hvert af følgende intervaller: 55-59, 60-64, 65-69, 70-74 og >75.

Derudover anføres det, hvis der foreligger tal, og det er relevant, hvor mange personer i ovennævnte kategorier der bor i boliger med:

- særlig isolering mod den pågældende støj som defineret i punkt 1.5

- en stille facade som defineret i punkt 1.5.

2.6. Det anslåede samlede antal personer (i hundreder), som bor i boliger uden for byområder, der udsættes for en støjbelastning, udtrykt ved Lnight i dB i 4 m's højde over jorden ved den stærkest belastede facade, i hvert af følgende intervaller: 50-54, 55-59, 60-64, 65-69 og >70. Disse data kan ligeledes vurderes for intervallet 45-49 inden den dato, som er fastsat i artikel 11, stk. 1.

Derudover anføres det, hvis der foreligger tal, og det er relevant, hvor mange personer i ovennævnte kategorier der bor i boliger med:

- særlig isolering mod den pågældende støj som defineret i punkt 1.5

- en stille facade som defineret i punkt 1.5.

2.7. Det samlede areal (i km2) af de områder, der udsættes for Lden-værdier over henholdsvis 55, 65 og 75 dB. Derudover anslås det, hvor mange boliger (i hundreder) og personer (i hundreder) der i alt befinder sig i disse områder. I tallene skal byområder medregnes.

Konturlinjerne for 55 og 65 dB skal ligeledes være vist på et eller flere kort, som desuden skal være påført oplysninger om landsbyer, byer og byområder inden for konturerne.

2.8. Et resumé af handlingsplanen, herunder de relevante aspekter som omhandlet i bilag V, på højst ti sider.

3. Vejledning

Kommissionen kan eventuelt i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, udarbejde retningslinjer med yderligere vejledning i, hvordan ovennævnte data skal afleveres.

Kommissionens erklæring

i Forligsudvalget vedrørende direktivet om vurdering og styring af ekstern støj

Kommissionen tager den tekst til efterretning, som medlemmerne af Forligsudvalget for Europa-Parlamentet og Rådet vedtog til artikel 1, stk. 2, i direktivet om ekstern støj.

Kommissionen mener, at lovforslag med henblik på at reducere støjemissioner fra alle større kilder skal ske på basis af solidt bevismateriale, der underbygger forslagene. Dette falder i tråd med den "videnbaserede tilgang" ved udformning af lovgivning som foreslået i det sjette miljøhandlingsprogram (KOM(2001) 31) og godkendt af Europa-Parlamentet og Rådet.

I denne henseende vil de rapporter, som medlemsstaterne i henhold til direktivet skal udarbejde på basis af ensartede støjindikatorer, blive et væsentligt element. Oplysninger af denne art fra hele Fællesskabet vil gøre det muligt at vurdere gennemslagskraften og positive virkninger af mulige foranstaltninger på en ordentligt måde, inden der forelægges forslag til lovbestemmelser.

I overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab vil Kommissionen derfor vurdere, om det er nødvendigt at fremsætte nye forskriftsforslag, idet den forbeholder sig ret til at afgøre, hvorvidt og hvornår den finder det hensigtsmæssigt at forelægge sådanne forslag.

Dette er i overensstemmelse med Kommissionens initiativret, som fastlagt i traktaten, medens kravene i artikel 1, stk. 2, vedrørende forelæggelse af nye forslag inden for en fastsat tidsramme forekommer at indskrænke denne.

Top