This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32002D0919
2002/919/EC: Commission Decision of 22 November 2002 amending Decision 2001/765/EC authorising Member States to permit temporarily the marketing of forest reproductive material not satisfying the requirements of Council Directives 66/404/EEC and 71/161/EEC (Text with EEA relevance) (notified under document number C(2002) 4525)
2002/919/EF: Kommissionens beslutning af 22. november 2002 om ændring af beslutning 2001/765/EF om bemyndigelse af medlemsstaterne til midlertidigt at tillade handel med forstligt formeringsmateriale, der ikke opfylder kravene i Rådets direktiv 66/404/EØF og 71/161/EØF (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2002) 4525)
2002/919/EF: Kommissionens beslutning af 22. november 2002 om ændring af beslutning 2001/765/EF om bemyndigelse af medlemsstaterne til midlertidigt at tillade handel med forstligt formeringsmateriale, der ikke opfylder kravene i Rådets direktiv 66/404/EØF og 71/161/EØF (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2002) 4525)
EFT L 321 af 26.11.2002, pp. 47–48
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)
In force
2002/919/EF: Kommissionens beslutning af 22. november 2002 om ændring af beslutning 2001/765/EF om bemyndigelse af medlemsstaterne til midlertidigt at tillade handel med forstligt formeringsmateriale, der ikke opfylder kravene i Rådets direktiv 66/404/EØF og 71/161/EØF (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2002) 4525)
EF-Tidende nr. L 321 af 26/11/2002 s. 0047 - 0048
Kommissionens beslutning af 22. november 2002 om ændring af beslutning 2001/765/EF om bemyndigelse af medlemsstaterne til midlertidigt at tillade handel med forstligt formeringsmateriale, der ikke opfylder kravene i Rådets direktiv 66/404/EØF og 71/161/EØF (meddelt under nummer K(2002) 4525) (EØS-relevant tekst) (2002/919/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 66/404/EØF af 14. juni 1966 om handel med forstligt formeringsmateriale(1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 15, stk. 1, under henvisning til Rådets direktiv 71/161/EØF af 30. marts 1971 om normerne for den ydre beskaffenhed af forstligt formeringsmateriale, som forhandles inden for Fællesskabet(2), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 15, under henvisning til de anmodninger, der er indgivet af fem medlemsstater, og ud fra følgende betragtninger: (1) Produktionen af formeringsmateriale af de i bilaget anførte arter er nu utilstrækkelig i visse medlemsstater, hvilket resulterer i, at deres behov for formeringsmateriale af de arter, der opfylder kravene i direktiv 66/404/EØF eller 71/161/EØF, ikke kan dækkes. (2) Andre medlemsstater og tredjelande kan ikke levere tilstrækkelige mængder formeringsmateriale af de relevante arter, der giver de samme garantier som formeringsmateriale fra Fællesskabet, og som opfylder kravene i direktiv 66/404/EØF eller 71/161/EØF. (3) De pågældende medlemsstater, nemlig Danmark, Frankrig, Irland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige, har derfor ansøgt Kommissionen om ifølge ovennævnte direktiver at bemyndige dem til at acceptere handel med frø, der opfylder mindre strenge krav end dem, der er fastsat i nævnte direktiver. (4) For at dække manglen bør ansøgermedlemsstaterne derfor bemyndiges til i en begrænset periode at tillade handel med frø af de relevante arter, som opfylder mindre strenge krav. (5) Under henvisning til artikel 6 i Kommissionens beslutning 2001/765/EF(3) er det som følge af det forskellige formeringsmateriales biologiske kredsløb hensigtsmæssigt at tillade handel med lagre, der er godkendt i henhold til denne beslutning, indtil disse er tømt. (6) Af genetiske årsager bør frøene indsamles på oprindelsessteder inden for de relevante arters naturlige vækstområde, og der bør gives de strengest mulige garantier for frøenes identitet. (7) Desuden bør frøene kun bringes i handelen, hvis de er ledsaget af et dokument, som indeholder visse oplysninger om de pågældende frø. (8) Enhver medlemsstat bør bemyndiges til på sit område at tillade handel med frø, der opfylder mindre strenge krav med hensyn til oprindelse, hvis handel med sådanne frø er tilladt i Danmark, Frankrig, Irland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige efter denne beslutning. (9) Beslutning 2001/765/EF, ændret ved beslutning 2002/17/EF(4) bør derfor ændres. (10) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Artikel 6 i beslutning 2001/765/EF ændres, og følgende tilføjes:"Uanset dette kan handel med lagre af forskelligt formeringsmateriale, der er godkendt i henhold til denne beslutning, og som er opbygget inden den 31. december 2002, tillades, indtil disse er tømt." Artikel 2 Bilag I til beslutning 2001/765/EF ændres som angivet i bilaget til denne beslutning. Artikel 3 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 22. november 2002. På Kommissionens vegne David Byrne Medlem af Kommissionen (1) EFT 125 af 11.7.1966, s. 2326/66. (2) EFT L 87 af 17.4.1971, s. 14. (3) EFT L 288 af 1.11.2001, s. 40. (4) EFT L 6 af 10.1.2002, s. 63. BILAG Bilag I til beslutning 2001/765/EF ændres således: 1) I kolonnerne med overskriften "Larix leptolepis, kg" under Frankrig ændres "70" til "85". 2) I kolonnerne med overskriften "Larix leptolepis, kg" under Nederlandene ændres "20" til "40". 3) I kolonnerne med overskriften "Larix leptolepis, kg" under Det Forenede Kongerige ændres "100" til "300". 4) I kolonnerne med overskriften "Pinus strobus, kg" under Nederlandene ændres "25" til "35". 5) I kolonnerne med overskriften "Picea sitchensis, kg" under Frankrig ændres "40" til "65". 6) I kolonnerne med overskriften "Picea sitchensis, kg" under Det Forenede Kongerige ændres "300" til "450". 7) I kolonnerne med overskriften "Pseudotsuga taxifolia, kg" under Frankrig ændres "760" til "1360". 8) I kolonnerne med overskriften "Pseudotsuga taxifolia, kg" under Nederlandene ændres "15" til "30". 9) I kolonnerne med overskriften "Pseudotsuga taxifolia, kg" under Det Forenede Kongerige ændres "350" til "650". 10) I kolonnerne med overskriften "Fagus sylvatica L., kg" under Danmark ændres "10000" til "12300". 11) I kolonnerne med overskriften "Larix decidua Mill., kg" under Danmark ændres "40" til "150". 12) I kolonnerne med overskriften "Larix decidua Mill., kg" under Frankrig ændres "300" til "315". 13) I kolonnerne med overskriften "Pinus nigra Arnold, kg, Oprindelse" under Frankrig ændres "-" og "-" til "20" og "BG (Kunstendil)". 14) I kolonnerne med overskriften "Quercus pendunculata Ehrh, kg, Oprindelse" under Irland ændres "-" og "-" til "3000" og "EC (IRL/OEP)". 15) I kolonnerne med overskriften "Quercus sessiliflora Sal., kg" under Danmark ændres "113000" til "142000". 16) I kolonnerne med overskriften "Quercus sessiliflora Sal., kg, Oprindelse" under Irland ændres "-" og "-" til "4000" og "EC (IRL/OEP)". 17) I kolonnerne med overskriften "Quercus sessiliflora Sal., kg" under Det Forenede Kongerige ændres "25000" til "29000".