EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001D0296

2001/296/EF: Kommissionens beslutning af 29. marts 2001 om godkendelse af laboratorier til at kontrollere virkningen af rabiesvaccine på kødædende husdyr (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 951)

OJ L 102, 12.4.2001, p. 58–60 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 03 Volume 032 P. 105 - 107
Special edition in Estonian: Chapter 03 Volume 032 P. 105 - 107
Special edition in Latvian: Chapter 03 Volume 032 P. 105 - 107
Special edition in Lithuanian: Chapter 03 Volume 032 P. 105 - 107
Special edition in Hungarian Chapter 03 Volume 032 P. 105 - 107
Special edition in Maltese: Chapter 03 Volume 032 P. 105 - 107
Special edition in Polish: Chapter 03 Volume 032 P. 105 - 107
Special edition in Slovak: Chapter 03 Volume 032 P. 105 - 107
Special edition in Slovene: Chapter 03 Volume 032 P. 105 - 107

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 03/03/2004; ophævet ved 32004D0233

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2001/296/oj

32001D0296

2001/296/EF: Kommissionens beslutning af 29. marts 2001 om godkendelse af laboratorier til at kontrollere virkningen af rabiesvaccine på kødædende husdyr (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 951)

EF-Tidende nr. L 102 af 12/04/2001 s. 0058 - 0060


Kommissionens beslutning

af 29. marts 2001

om godkendelse af laboratorier til at kontrollere virkningen af rabiesvaccine på kødædende husdyr

(meddelt under nummer K(2001) 951)

(EØS-relevant tekst)

(2001/296/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 2000/258/EF af 20. marts 2000 om udpegning af et institut, der skal opstille de nødvendige kriterier for standardisering af serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning(1), særlig artikel 5, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Rådets direktiv 92/65/EØF(2) indførtes der en alternativ ordning til karantæne i forbindelse med indførsel af kødædende husdyr til visse rabiesfri medlemsstater. Denne alternative ordning forudsætter, at det ved en antistoftitrering kontrolleres, om vaccinationen af disse dyr er effektiv.

(2) Ved beslutning 2000/258/EF blev AFSSA-laboratoriet i Nancy, Frankrig, udpeget som det institut, der skal opstille de nødvendige kriterier for standardisering af serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning.

(3) Der er som led i at finde alternative ordninger til karantæne blevet fastlagt en godkendelsesprocedure for rabiesantistoftitrering af disse dyr.

(4) AFSSA-laboratoriet i Nancy skal anvende den pågældende procedure ved vurderingen af, hvilke laboratorier der skal godkendes til gennemførelse af serologiske test på rabiesvaccinerede kødædende dyr.

(5) Flere medlemsstater har indgivet ansøgning om godkendelse af laboratorier til gennemførelse af analyser til kontrol af, om rabiesvaccinen er effektiv på kødædende husdyr.

(6) AFSSA-laboratoriet i Nancy har foretaget en vurdering af de ansøgninger, der er modtaget fra medlemsstaterne, og sendt resultaterne af denne vurdering til Kommissionen.

(7) Kommissionen kan på grundlag af disse resultater opstille en fortegnelse over laboratorier, der har tilladelse til at gennemføre serologisk titrering på rabiesvaccinerede kødædende dyr.

(8) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De laboratorier, der er foreslået af medlemsstaterne og godkendt til at gennemføre analyser for at kontrollere, om rabiesvaccinationen af visse kødædende husdyr har været effektiv, er anført i bilaget.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. marts 2001.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 79 af 30.3.2000, s. 40.

(2) EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54.

BILAG

LABORATORIETS NAVN

Belgien

Institut Pasteur de Bruxelles Rue Engeland 642 B - 1180 Bruxelles

Danmark

Statens Veterinære Institut for Virusforskning Lindholm DK - 4771 Kalvehave

Tyskland

1) Institut für Virologie, Fachbereich Veterinärmedizin, Justus-Liebig-Universität Giessen Frankfurter Straße 107 D - 35392 Giessen

2) Eurovir Hygiene-Institut Dr. Thraenhart Biotechnologiepark D - 14943 Luchenwalde

3) Landesuntersuchungsamt für das Gesundheitswesen Südbayern Veterinärstraße 2 D - 85764 Oberschleißheim

Grækenland

Center of Athens Veterinary Institutions Virus Department 25, Neapoleos Str GR - 153 10 Ag. Paraskevi, Athens

Spanien

Laboratorio Central de Veterinaria de Santa Fe Camino del Jau; s/n E - 18320 Santa Fe (Granada) )

Frankrig

1) AFSSA Nancy Domaine de Pixérécourt B.P. 9 F - 54220 Malzeville

2) Laboratoire Vétérinaire Départemental de Haute Garonne 78, rue Boudou F - 31140 Launaguet

3) Laboratoire Départemental de la Sarthe 128 rue de Beaugé F - 72018 Le Mans CEDEX 2

Italien

1) Istituto Zooprofilattico Sperimentale delle Venezie Via Romea 14/A I - 35020 Legnaro ( PD )

2) Istituto Zooprofilattico Sperimentale dell'Abruzzo e del Molise Via Campio Boario I - 64100 Teramo

Østrig

Bundesanstalt für Veterinärmedizinische Untersuchungen Mödling Robert-Koch-Gasse 17 A - 2340 Mödling

Suomi/Finland

National Veterinary and Food Research Institute PL 368 ( Hämeentie 57 ) FIN - 00231 Helsinki

Sverige

National Veterinary Institute BMC, Box 585 S - 751 23 Uppsala

Det Forenede Kongerige

Veterinary Laboratories Agency Virology Department Woodaan Lane, New Haw, Addelstone Surrey, KT15 3NB United Kingdom

Top