EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000L0065

Rådets direktiv 2000/65/EF af 17. oktober 2000 om ændring af direktiv 77/388/EØF for så vidt angår bestemmelse af betalingspligten for merværdiafgiften

OJ L 269, 21.10.2000, p. 44–46 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 09 Volume 001 P. 338 - 340
Special edition in Estonian: Chapter 09 Volume 001 P. 338 - 340
Special edition in Latvian: Chapter 09 Volume 001 P. 338 - 340
Special edition in Lithuanian: Chapter 09 Volume 001 P. 338 - 340
Special edition in Hungarian Chapter 09 Volume 001 P. 338 - 340
Special edition in Maltese: Chapter 09 Volume 001 P. 338 - 340
Special edition in Polish: Chapter 09 Volume 001 P. 338 - 340
Special edition in Slovak: Chapter 09 Volume 001 P. 338 - 340
Special edition in Slovene: Chapter 09 Volume 001 P. 338 - 340

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2006; ophævet ved 32006L0112

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2000/65/oj

32000L0065

Rådets direktiv 2000/65/EF af 17. oktober 2000 om ændring af direktiv 77/388/EØF for så vidt angår bestemmelse af betalingspligten for merværdiafgiften

EF-Tidende nr. L 269 af 21/10/2000 s. 0044 - 0046


Rådets direktiv 2000/65/EF

af 17. oktober 2000

om ændring af direktiv 77/388/EØF for så vidt angår bestemmelse af betalingspligten for merværdiafgiften

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 93,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) De gældende regler i artikel 21 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag(4) om bestemmelse af betalingspligten for afgiften medfører alvorlige vanskeligheder for de erhvervsdrivende, navnlig for de mindre virksomheder.

(2) Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med de foranstaltninger, der er finansieret af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, samt af landbrugsafgifter og told(5), Rådets direktiv 77/799/EØF af 19. december 1977 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter(6) og Rådets forordning (EØF) nr. 218/92 af 27. januar 1992 om administrativt samarbejde inden for området indirekte skatter (moms)(7) fastlægger regler for gensidig bistand mellem medlemsstaterne med hensyn til en korrekt påligning af momsen og inddrivelse heraf.

(3) I Kommissionens rapport om anden fase af SLIM-initiativet (Simpler Legislation for the Internal Market) anbefales det, at mulighederne for at ændre reglerne om fiskal repræsentation som fastlagt i artikel 21 i direktiv 77/388/EØF undersøges nærmere.

(4) Den eneste ændring, som reelt kan medføre en større forenkling af det fælles momssystem i almindelighed, men navnlig af bestemmelsen af, hvem der er betalingspligtig, består i at fjerne alle muligheder for, at medlemsstaterne kan gøre udpegelsen af en fiskal repræsentant obligatorisk.

(5) For ikke-etablerede afgiftspligtige personer bør det følgelig være frivilligt at udpege en fiskal repræsentant.

(6) I henhold til artikel 22 i direktiv 77/388/EØF kan medlemsstaterne direkte pålægge ikke-etablerede afgiftspligtige personer de samme forpligtelser som dem, der påhviler etablerede afgiftspligtige personer, herunder forpligtelser, som kan pålægges i henhold til artikel 22, stk. 8.

(7) Medlemsstaterne bør fortsat kunne kræve, at ikke-etablerede afgiftspligtige personer fra lande, med hvilke der ikke findes noget retligt instrument, som fastlægger regler for gensidig bistand på linje med Fællesskabets regler herom, udpeger en fiskal repræsentant, der er betalingspligtig i den ikke-etablerede afgiftspligtige persons sted, eller en befuldmægtiget.

(8) Medlemsstaterne bør ligeledes opretholde deres beføjelser med hensyn til at bestemme, hvem der er betalingspligtig for importafgiften.

(9) Det er vigtigt, at medlemsstaterne fortsat kan træffe foranstaltninger til at lade en anden end den betalingspligtige person hæfte solidarisk for afgiftens erlæggelse.

(10) Bestemmelsen i artikel 10 i direktiv 77/388/EØF bør præciseres for at hindre en række former for afgiftsunddragelse i forbindelse med fortløbende ydelser, som ikke medfører på forhånd fastsatte og på hinanden følgende afregninger eller betalinger.

(11) Direktiv 77/388/EØF bør ændres i overensstemmelse hermed -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 77/388/EØF foretages følgende ændringer:

1) I artikel 10, stk. 2, første afsnit, tilføjes efter andet punktum et nyt punktum med følgende affattelse:"Medlemsstaterne kan træffe afgørelse om, at fortløbende leverancer af goder eller tjenesteydelser, der gennemføres i løbet af en vis periode, i visse tilfælde anses for at finde sted mindst en gang om året."

2) I artikel 28f, stk. 1, som ændrer artikel 17, stk. 2, 3 og 4, ændres i artikel 17, stk. 4, litra a), "artikel 21, nr. 1, litra a)" til "artikel 21, stk. 1, litra a) og c)."

3) I artikel 28c, punkt E, nr. 3, femte led, ændres "artikel 21, nr. 1, litra a), tredje afsnit" til "artikel 21, stk. 1, litra c)".

4) I artikel 28g, som ændrer artikel 21, affattes artikel 21 således:

"Artikel 21

Betalingspligtige over for statskassen

1. Merværdiafgiften påhviler inden for Fællesskabet:

a) den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af goder eller tjenesteydelser, bortset fra de i litra b) og c) omhandlede tilfælde.

Hvis den afgiftspligtige levering af goder eller tjenesteydelser foretages af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i indlandet, kan medlemsstaterne på betingelser, som de selv fastsætter, bestemme, at den betalingspligtige person er den person, for hvem den afgiftspligtige levering af goder eller tjenesteydelser foretages

b) aftageren af en ydelse som omhandlet i artikel 9, stk. 2, litra e), eller aftageren af en ydelse som omhandlet i artikel 28b, punkt C, D, E og F, såfremt vedkommende i indlandet er registreret som afgiftspligtig, og ydelsen leveres af en afgiftspligtig, der ikke er etableret i indlandet

c) aftageren af leveringen af goderne, når følgende betingelser er opfyldt:

- den afgiftspligtige transaktion er en levering af goder foretaget under de i artikel 28c, punkt E, nr. 3, omhandlede betingelser

- aftageren af leveringen af goder er en anden afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig juridisk person, der er momsregistreret i indlandet

- den faktura, der er udstedt af den i indlandet ikke-etablerede afgiftspligtige person er i overensstemmelse med artikel 22, stk. 3.

Medlemsstaterne kan dog træffe beslutning om en undtagelse fra denne forpligtelse, såfremt den afgiftspligtige person, som ikke er etableret i indlandet, har udpeget en fiskal repræsentant i dette land

d) enhver person, som anfører merværdiafgiften på en faktura eller et dokument, der tjener som faktura

e) den person, som erhverver et gode inden for Fællesskabet.

2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 gælder følgende:

a) Er den betalingspligtige person i henhold til bestemmelserne i stk. 1 en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i indlandet, kan medlemsstaterne tillade vedkommende at udpege en fiskal repræsentant som afgiftspligtig. Betingelserne og vilkårene for denne mulighed fastsættes af hver enkelt medlemsstat.

b) Hvis den afgiftspligtige transaktion foretages af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i indlandet, og der ikke med det land, hvor denne afgiftspligtige person har bopæl eller er etableret, findes noget retligt instrument vedrørende gensidig bistand med en retsvirkning, der svarer til reglerne i direktiv 76/308/EØF(8) og 77/799/EØF(9) og Rådets forordning (EØF) nr. 218/92 af 27. januar 1992 om administrativt samarbejde inden for området indirekte skatter (moms)(10), kan medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at lade den fiskale repræsentant, der udpeges af den ikke-etablerede afgiftspligtige person, være betalingspligtig.

3. I de i stk. 1 og 2 omhandlede tilfælde har medlemsstaterne mulighed for at lade en anden end den betalingspligtige person hæfte solidarisk for afgiftens erlæggelse.

4. Ved indførsel: merværdiafgiften påhviler den eller de personer, der af indførselsmedlemsstaten er udpeget eller godkendt som betalingspligtige."

5) I artikel 28h, som erstatter artikel 22, ændres artikel 22 således:

a) stk. 1, litra c), første led, affattes således:

"- enhver afgiftspligtig person, bortset fra de i artikel 28a, stk. 4, omhandlede afgiftspligtige personer, der i indlandet foretager levering af goder eller tjenesteydelser, som giver den pågældende fradragsret, bortset fra goder eller tjenesteydelser, for hvilke afgiften udelukkende påhviler aftageren eller modtageren i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, litra a), b) eller c). Medlemsstaterne kan dog undlade at registrere visse afgiftspligtige personer, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3"

b) stk. 7 affattes således:

"7. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på, at personer, som i henhold til artikel 21, stk. 1 og 2, betragtes som betalingspligtige i stedet for en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i indlandet, opfylder den i nærværende artikel omhandlede forpligtelse til angivelse og betaling; medlemsstaterne træffer endvidere de nødvendige foranstaltninger med henblik på, at de personer, som i henhold til artikel 21, stk. 3, anses for at hæfte solidarisk for afgiftens erlæggelse, opfylder den i nærværende artikel omhandlede forpligtelse til betaling."

6) Uanset nr. 2, 3 og 5 i nærværende artikel ændres følgende i hele direktivet:

a) "artikel 21, nr. 1, ..." erstattes med "artikel 21, stk. 1, ..."

b) "artikel 21, nr. 2, ..." og "artikel 21, stk. 2, ..." erstattes med "artikel 21, stk. 4, ...".

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2001. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne sender Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv, samt en sammenlignende oversigt over, hvilke vedtagne nationale gennemførelsesbestemmelser der svarer til hver af direktivets bestemmelser.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 17. oktober 2000.

På Rådets vegne

L. Fabius

Formand

(1) EFT C 409 af 30.12.1998, s. 10.

(2) EFT C 219 af 30.7.1999, s. 91.

(3) EFT C 116 af 28.4.1999, s. 14.

(4) EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 2000/17/EF (EFT L 84 af 5.4.2000, s. 24).

(5) EFT L 73 af 19.3.1976, s. 18. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(6) EFT L 336 af 27.12.1977, s. 15. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(7) EFT L 24 af 1.2.1992, s. 1.

(8) EFT L 73 af 19.3.1976, s. 18. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(9) EFT L 336 af 27.12.1977, s. 15. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(10) EFT L 24 af 1.2.1992, s. 1.

Top