31998L0030

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/30/EF af 22. juni 1998 om fælles regler for det indre marked for naturgas

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 57, stk. 2, artikel 66 og artikel 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til traktatens artikel 7 A indebærer det indre marked et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital; der bør træffes foranstaltninger med henblik på den fortsatte virkeliggørelse af det indre marked;

(2) i henhold til traktatens artikel 7 C tages der hensyn til økonomier på forskellige udviklingstrin, men undtagelser skal være af midlertidig karakter og medføre de mindste forstyrrelser i fællesmarkedets funktion;

(3) det er et vigtigt led i oprettelsen af det indre marked for energi, at markedet for naturgas gøres konkurrencepræget;

(4) Rådets direktiv 91/296/EØF af 31. maj 1991 om transit af naturgas gennem de overordnede net (4) og Rådets direktiv 90/377/EØF af 29. juni 1990 om en fællesskabsprocedure med hensyn til gennemsigtigheden af prisen på gas og elektricitet til den endelige forbruger i industrien (5) udgør en første etape i virkeliggørelsen af det indre marked for naturgas;

(5) der kræves nu yderligere foranstaltninger for at oprette det indre marked for naturgas;

(6) dette direktiv indskrænker hverken anvendelsen af traktaten i fuldt omfang, særlig bestemmelserne om frie varebevægelser i det indre marked og konkurrencereglerne, eller Kommissionens beføjelser i henhold til traktaten;

(7) det indre marked for naturgas bør oprettes gradvist, således at sektoren får mulighed for at tilpasse sig de nye betingelser på en fleksibel og rationel måde, og således at der tages hensyn til de forskellige markedsstrukturer i medlemsstaterne;

(8) oprettelsen af det indre marked inden for naturgassektoren bør fremme sammenkoblingen af systemerne og deres interoperabilitet, f.eks. gennem kompatible gaskvaliteter;

(9) der bør fastsættes en række fælles regler for naturgassektorens organisation og funktion; i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet udgør disse regler alene de generelle principper, der udstikker rammerne, medens det bør overlades til medlemsstaterne at fastsætte de detaljerede gennemførelsesbestemmelser, således at den enkelte medlemsstat kan bibeholde eller vælge den ordning, der egner sig bedst til de givne forhold, især med hensyn til autorisationer og tilsyn med forsyningsaftaler;

(10) den eksterne forsyning med naturgas er af særlig betydning for køb af naturgas i medlemsstater, der er meget afhængige af import;

(11) selskaber i naturgassektoren skal som hovedregel kunne drive virksomhed uden at blive udsat for forskelsbehandling;

(12) det kan for nogle medlemsstater være nødvendigt at pålægge forpligtelser til offentlig tjeneste af hensyn til forsyningssikkerheden og beskyttelsen af forbrugerne og miljøet, som den frie konkurrence efter deres opfattelse ikke ubetinget kan garantere alene;

(13) et af midlerne til at opfylde sådanne forpligtelser til offentlig tjeneste kan være langtidsplanlægning, idet der skal tages hensyn til, at tredjeparter eventuelt vil søge at få adgang til systemet; medlemsstaterne kan føre tilsyn med take-or-pay-kontrakter, der er indgået, for løbende at følge forsyningssituationen;

(14) i henhold til traktatens artikel 90, stk. 1, skal medlemsstaterne overholde konkurrencereglerne for så vidt angår offentlige virksomheder og virksomheder, som er indrømmet særlige eller eksklusive rettigheder;

(15) i henhold til traktatens artikel 90, stk. 2, er virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, underkastet disse regler på særlige betingelser; gennemførelsen af dette direktiv vil få indvirkning på sådanne virksomheders aktiviteter; som anført i artikel 3, stk. 3, kan medlemsstaterne undlade at anvende artikel 4 på deres distributionsinfrastruktur for ikke retligt eller faktisk at hindre opfyldelsen af de forpligtelser, der er pålagt naturgasselskaber under hensyn til den almindelige økonomiske interesse;

(16) medlemsstaterne må derfor, når de pålægger virksomheder i naturgassektoren forpligtelser til offentlig tjeneste, overholde de relevante regler i traktaten, således som de er fortolket af De Europæiske Fællesskabers Domstol;

(17) der bør fastlægges grundlæggende kriterier og procedurer vedrørende de autorisationer, som medlemsstaterne kan meddele til etablering eller drift af de relevante faciliteter inden for deres nationale system; disse bestemmelser bør ikke anfægte de relevante bestemmelser i den nationale lovgivning om krav om autorisation til etablering eller drift af faciliteterne; sådanne krav bør imidlertid ikke bevirke, at konkurrencen mellem selskaberne i sektoren hæmmes;

(18) Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1254/96/EF af 5. juni 1996 om opstilling af et sæt retningslinjer for transeuropæiske net på energiområdet (6) bidrager til udviklingen af integrerede infrastrukturer for naturgassektoren;

(19) de tekniske regler for driften af systemerne og de direkte linjer skal være gennemsigtige og sikre interoperabiliteten;

(20) der bør fastsættes grundlæggende regler for transmissions-, lager- og LNG-selskaber, samt for distributionsselskaber og leverandører;

(21) det bør ligeledes fastsættes, at de kompetente myndigheder skal have adgang til selskabernes interne regnskaber under behørig hensyntagen til fortroligheden;

(22) regnskaberne for alle integrerede naturgasselskaber bør være så gennemsigtige som muligt; der skal føres separat regnskab for de forskellige aktiviteter, når dette er nødvendigt for at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og anden konkurrenceforvridning, idet der i de relevante tilfælde tages hensyn til, at transmission i regnskabsmæssig henseende omfatter forgasning; der bør ikke kræves separate regnskaber for juridiske personer som f. eks. fondsbørser herunder sådanne, hvor der handles futures, som, når der ses bort fra denne handelsaktivitet, ikke varetager nogen af et naturgasselskabs funktioner; der kan fremlægges integrerede regnskaber for kulbrinteproduktion og relaterede aktiviteter som led i opfyldelsen af dette direktivs krav om regnskaber for ikke-naturgasrelaterede aktiviteter; de relevante oplysninger i artikel 23, stk. 3, skal, når det kræves, omfatte regnskabsoplysninger om opstrømsrørledninger;

(23) i henhold til dette direktiv skal adgangen til systemet være åben og skal føre til en tilstrækkelig grad af åbning af markederne i de forskellige medlemsstater, herunder i relevante tilfælde til en sammenlignelig grad af åbning; åbningen af markederne må dog samtidig ikke forårsage unødig uligevægt i konkurrencesituationen for selskaberne i de forskellige medlemsstater;

(24) der bør på grund af strukturernes mangfoldighed i medlemsstaterne og hvert enkelt systems særpræg fastsættes forskellige procedurer for systemadgang, som skal forvaltes efter objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier;

(25) for at gøre naturgasmarkedet konkurrencepræget skal der gives adgang til opstrømsrørledningsnet; adgangen til opstrømsrørledningsnet må dog behandles særskilt i betragtning af de særlige økonomiske, tekniske og operationelle karakteristika, der gør sig gældende for sådanne net; dette direktivs bestemmelser berører i intet tilfælde nationale beskatningsregler;

(26) der skal fastsættes bestemmelser om autorisation, etablering og anvendelse af direkte linjer;

(27) der skal fastsættes beskyttelsesbestemmelser og procedurer for bilæggelse af tvister;

(28) ethvert misbrug af dominerende stilling og enhver form for aggressiv adfærd skal undgås;

(29) visse medlemsstater vil kunne støde på særlige vanskeligheder under tilpasningen af deres systemer, og der bør derfor kunne anvendes midlertidige undtagelser;

(30) det er en realitet på markedet, at der er indgået langsigtede take-or-pay-kontrakter for at sikre medlemsstaternes gasforsyning; der bør navnlig gives adgang til at indrømme undtagelser fra visse af direktivets bestemmelser for det tilfælde, at et naturgasselskab er eller måtte komme i alvorlige økonomiske vanskeligheder på grund af sine take-or-pay-forpligtelser; disse undtagelser må ikke undergrave direktivets målsætning om at liberalisere det indre marked for naturgas; alle take-or-pay-kontrakter, der indgås eller fornys efter dette direktivs ikrafttræden, skal indgås med forsigtighed, så de ikke er til hinder for en betydelig markedsåbning; sådanne undtagelser skal derfor være begrænsede i tid og omfang og skal indrømmes på gennemsigtig måde under tilsyn af Kommissionen;

(31) der er behov for særbestemmelser for markeder og investeringer i andre områder, der endnu ikke er fuldt udviklede; undtagelser for sådanne markeder og områder skal være begrænsede i tid og omfang; af hensyn til gennemsigtigheden og ensartetheden bør Kommissionen spille en vigtig rolle i forbindelse med indrømmelsen af disse undtagelser;

(32) dette direktiv udgør endnu en fase i liberaliseringen; når det er blevet gennemført, vil der imidlertid fortsat være visse hindringer for handelen med naturgas mellem medlemsstaterne; der vil derfor på baggrund af de indhøstede erfaringer kunne fremsættes forslag til forbedring af det indre marked for naturgas; Kommissionen bør følgelig aflægge beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

I dette direktiv fastsættes fælles regler for transmission, distribution, forsyning og oplagring af naturgas. Det fastlægger regler for, hvorledes sektoren for naturgas, herunder for flydende naturgas (LNG), skal organiseres og fungere, hvordan der opnås adgang til markedet, hvorledes systemerne skal drives, samt hvilke kriterier og procedurer der skal anvendes ved udstedelse af autorisationer til transmission, distribution, forsyning og oplagring af naturgas.

Artikel 2

I dette direktiv forstås ved:

1) »naturgasselskab«: enhver fysisk eller juridisk person, der varetager mindst én af følgende funktioner: produktion, transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af naturgas, herunder af LNG, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske og/eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse funktioner, men ikke er endelig kunde

2) »opstrømsrørledningsnet«: enhver rørledning eller ethvert net af rørledninger, der drives og/eller er anlagt som en del af et olie- eller gasproduktionsanlæg eller anvendes til at lede naturgas fra et eller flere af sådanne anlæg til et behandlingsanlæg, en behandlingsterminal eller en endelig kystlandingsterminal

3) »transmission«: transport af naturgas gennem andre former for højtryksrørledningsnet end opstrømsrørledningsnet med henblik på levering til kunder

4) »transmissionsselskab«: enhver fysisk eller juridisk person, der varetager transmissionsfunktionen

5) »distribution«: transport af naturgas via lokale eller regionale ledningsnet med henblik på levering til kunder

6) »distributionsselskab«: enhver fysisk eller juridisk person, der varetager distributionsfunktionen

7) »forsyning«: levering og/eller salg af naturgas, herunder af LNG, til kunder

8) »leverandør«: enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsyningsfunktionen

9) »gaslager«: et anlæg, der anvendes til oplagring af naturgas, og som ejes og/eller drives af et naturgasselskab, med undtagelse af den del, der benyttes til produktionsformål

10) »lagerselskab«: enhver fysisk eller juridisk person, der varetager oplagringsfunktionen

11) »LNG-facilitet«: en terminal, som anvendes til flydendegørelse af naturgas eller losning, oplagring og forgasning af LNG

12) »system«: alle transmissionsnet og/eller distributionsnet og/eller LNG-faciliteter, som ejes og/eller drives af et naturgasselskab, herunder dettes og tilknyttede selskabers faciliteter, som yder supplerende tjenester, og som er nødvendige for at give adgang til transmission og distribution

13) »sammenkoblet system«: flere systemer, der er indbyrdes forbundne

14) »direkte linje«: en naturgasrørledning, der supplerer det sammenkoblede system

15) »integreret naturgasselskab«: et vertikalt eller horisontalt integreret selskab

16) »vertikalt integreret naturgasselskab«: et naturgasselskab, der varetager to eller flere af følgende funktioner: produktion, transmission, distribution, forsyning eller oplagring af naturgas

17) »horisontalt integreret naturgasselskab«: et selskab, der varetager mindst en af følgende funktioner: produktion, transmission, distribution, forsyning eller oplagring af naturgas, sideløbende med en ikke-naturgasrelateret aktivitet

18) »tilknyttet selskab«: en tilknyttet virksomhed efter artikel 41 i Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber (7) og/eller en associeret virksomhed efter artikel 33, stk. 1, i nævnte direktiv og/eller et selskab, som tilhører samme selskabsdeltagere

19) »systembruger«: enhver fysisk eller juridisk person, der forsyner eller forsynes fra et system

20) »kunder«: grossister eller endelige kunder, som køber naturgas, og naturgasselskaber, der køber naturgas

21) »endelig kunde«: kunde, som køber naturgas til eget brug

22) »grossister«: såfremt medlemsstaterne anerkender sådannes eksistens, enhver fysisk eller juridisk person, der køber og sælger naturgas, og som ikke varetager transmission eller distribution inden for eller uden for det system, hvor den pågældende er etableret

23) »langtidsplanlægning«: naturgasselskabers langsigtede forsyningsplanlægning og deres langsigtede planlægning af transportkapacitet med henblik på at tilfredsstille systemets efterspørgsel efter naturgas, diversificere kilderne og sikre forsyninger til kunderne

24) »marked under opbygning«: en medlemsstat, hvor den første kommercielle forsyning i henhold til dens første langfristede aftale vedrørende naturgasforsyning har fundet sted for mindre end ti år siden

25) »sikkerhed«: såvel forsynings- og leveringssikkerhed som teknisk sikkerhed.

KAPITEL II GENERELLE REGLER FOR SEKTORENS ORGANISATION

Artikel 3

1. Medlemsstaterne påser på grundlag af deres institutionelle opbygning og under behørig iagttagelse af subsidiaritetsprincippet, at naturgasselskaber drives efter dette direktivs principper, jf. dog stk. 2, med henblik på at etablere et konkurrencepræget naturgasmarked, og afstår fra at forskelsbehandle sådanne selskaber for så vidt angår såvel rettigheder som forpligtelser.

2. Medlemsstaterne kan under fuld iagttagelse af de relevante bestemmelser i traktaten, særlig artikel 90, under hensyn til den almindelige økonomiske interesse pålægge naturgasselskaber forpligtelser til offentlig tjeneste, som kan vedrøre leveringernes sikkerhed, herunder forsyningssikkerheden, deres regelmæssighed, kvalitet og pris samt miljøbeskyttelse. Sådanne forpligtelser skal være klart definerede, og de skal være gennemsigtige, ikke-diskriminerende og kontrollerbare; de skal, ligesom eventuelle senere ændringer heraf, offentliggøres af medlemsstaterne og omgående meddeles Kommissionen. Som et middel til at sikre opfyldelsen af forpligtelserne til offentlig tjeneste i relation til forsyningssikkerheden kan de medlemsstater, som måtte ønske det, indføre langtidsplanlægning, idet der skal tages hensyn til, at tredjeparter eventuelt vil søge at få adgang til systemet.

3. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende bestemmelserne i artikel 4 på distribution, for så vidt anvendelsen af disse bestemmelser retligt eller faktisk ville hindre opfyldelsen af de forpligtelser, der er pålagt naturgasselskaber under hensyn til den almindelige økonomiske interesse, og for så vidt udviklingen af samhandelen ikke påvirkes i et sådant omfang, at det strider mod Fællesskabets interesse. I henhold til dette direktiv og til artikel 90 i traktaten omfatter Fællesskabets interesse bl. a. konkurrence over for privilegerede kunder.

Artikel 4

1. I tilfælde, hvor der stilles krav om autorisation (f. eks. bevilling, tilladelse, koncession, samtykke eller godkendelse) til at etablere eller drive naturgasfaciliteter, skal medlemsstaterne eller den kompetente myndighed, som de udpeger hertil, i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 4 udstede autorisationer til at etablere og/eller drive sådanne faciliteter, rørledninger og tilhørende udstyr på deres område. Medlemsstaterne eller enhver kompetent myndighed, som de udpeger hertil, kan også på samme grundlag udstede autorisationer til at levere naturgas samt autorisationer til grossister.

2. Anvender medlemsstaterne en autorisationsordning, skal de fastsætte objektive og ikke-diskriminerende kriterier, som skal opfyldes af det selskab, der ansøger om autorisation til at etablere og/eller drive naturgasfaciliteter, eller som ansøger om autorisation til at levere naturgas. De ikke-diskriminerende kriterier og procedurer for udstedelse af autorisationer skal offentliggøres.

3. Medlemsstaterne påser, at begrundelsen for at afslå en ansøgning om autorisation er objektiv og ikke-diskriminerende, og at den meddeles ansøgeren. Begrundelsen for sådant afslag meddeles Kommissionen til orientering. Medlemsstaterne skal indføre en procedure, hvorefter ansøgeren kan påklage afslaget.

4. Med henblik på udbygning af nyforsynede områder og en effektiv drift i almindelighed kan medlemsstaterne med forbehold af artikel 20 afslå yderligere autorisationer til at etablere og drive distributionsrørledningsnet i et bestemt område, når der allerede er etableret eller er planer om at etablere sådanne rørledningsnet i det pågældende område, forudsat at den eksisterende eller foreslåede kapacitet ikke er opbrugt.

Artikel 5

Medlemsstaterne påser, at tekniske forskrifter for, hvilke mindstekrav med hensyn til konstruktion og drift, der skal opfyldes for at kunne blive tilsluttet systemet af LNG-faciliteter, gaslagre, andre transmissions- eller distributionsnet og direkte linjer, udarbejdes og stilles til rådighed. Disse tekniske forskrifter skal sikre, at systemerne kan fungere sammen, og være objektive og ikke-diskriminerende. De skal meddeles Kommissionen i overensstemmelse med artikel 8 i Rådets direktiv 83/189/EØF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (8).

KAPITEL III TRANSMISSION, OPLAGRING OG LNG

Artikel 6

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at transmissions-, lager- og LNG-selskaberne handler i overensstemmelse med artikel 7 og 8.

Artikel 7

1. Det enkelte transmissions-, lager- og/eller LNG-selskab driver, opretholder og udbygger på almindelige økonomiske vilkår sikre, pålidelige og effektive transmissionsnet, gaslagre og/eller LNG-faciliteter under behørig hensyntagen til miljøet.

2. Transmissions-, lager- og/eller LNG-selskaberne må i intet tilfælde forskelsbehandle systembrugere eller kategorier af systembrugere og må navnlig ikke begunstige deres tilknyttede selskaber.

3. Det enkelte transmissions-, lager og/eller LNG-selskab skal meddele andre transmissionsselskaber, lagerselskaber og/eller distributionsselskaber tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at transport og oplagring af naturgas kan foregå på en måde, der er forenelig med en sikker og effektiv drift af det sammenkoblede system.

Artikel 8

1. Det enkelte transmissions-, lager- og/eller LNG-selskab skal behandle forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som det modtager under udøvelsen af sin virksomhed, fortroligt, jf. dog artikel 12 eller enhver anden lovbestemt pligt til at videregive oplysninger.

2. Transmissionsselskaberne må ikke i forbindelse med transmissionsselskabers eller tilknyttede selskabers køb og salg af naturgas misbruge forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som de har fået fra tredjepart i forbindelse med tildeling af eller forhandling om adgang til systemet.

KAPITEL IV DISTRIBUTION OG FORSYNING

Artikel 9

1. Medlemsstaterne påser, at distributionsselskaberne handler i overensstemmelse med artikel 10 og 11.

2. Medlemsstaterne kan pålægge distributionsselskaber og/eller leverandører pligt til at levere til kunder i et givet område og/eller i en bestemt kategori. Tariffen for sådanne leveringer kan være reguleret, f. eks. for at sikre ligebehandling af de berørte kunder.

Artikel 10

1. Det enkelte distributionsselskab driver, opretholder og udbygger på almindelige økonomiske vilkår et sikkert, pålideligt og effektivt system under behørig hensyntagen til miljøet.

2. Distributionsselskabet må i intet tilfælde forskelsbehandle systembrugere eller kategorier af systembrugere og må navnlig ikke begunstige sine tilknyttede selskaber.

3. Distributionsselskabet skal give eventuelle andre distributionsselskaber og/eller transmissionsselskaber og/eller lagerselskaber tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at gastransporten kan finde sted på en måde, der er forenelig med en sikker og effektiv drift af det sammenkoblede system.

Artikel 11

1. Det enkelte distributionsselskab skal behandle forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som det modtager under udøvelsen af sin virksomhed, fortroligt, jf. dog artikel 12 eller enhver anden lovbestemt pligt til at videregive oplysninger.

2. Distributionsselskaberne må ikke i forbindelse med distributionsselskabers eller dertil knyttede selskabers køb og salg af naturgas misbruge forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som de har fået fra tredjepart i forbindelse med tildeling af eller forhandling om adgang til systemet.

KAPITEL V REGNSKABSMÆSSIG ADSKILLELSE OG GENNEMSIGTIGHED I REGNSKABERNE

Artikel 12

Medlemsstaterne eller enhver kompetent myndighed, som de udpeger hertil, herunder de i artikel 21, stk. 2, og artikel 23, stk. 3, omhandlede tvistbilæggelsesmyndigheder, skal have adgang til naturgasselskabers regnskaber, som omhandlet i artikel 13, i det omfang, det er nødvendigt, for at de kan udføre deres hverv. Medlemsstaterne og enhver udpeget kompetent myndighed, herunder tvistbilæggelsesmyndighederne, skal behandle forretningsmæssigt følsomme oplysninger fortroligt. Medlemsstaterne kan indføre undtagelser fra fortrolighedsprincippet, hvis det er nødvendigt for, at de kompetente myndigheder kan udføre deres hverv.

Artikel 13

1. Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at naturgasselskabers regnskaber føres i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 5.

2. Naturgasselskaber skal, uanset ejerforhold og juridisk status, udarbejde årsregnskaber og lade disse revidere og offentliggøre i overensstemmelse med de bestemmelser i national lovgivning om aktieselskabers årsregnskaber, som er vedtaget i medfør af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer (9).

Selskaber, som ikke er retligt forpligtede til at offentliggøre deres årsregnskaber, skal på deres hovedsæde opbevare en kopi, som skal kunne konsulteres af offentligheden.

3. Integrerede naturgasselskaber skal for at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning i deres interne regnskabsføring føre separate regnskaber for deres transmissions-, distributions- og lageraktiviteter og, hvor det er relevant, konsoliderede regnskaber for ikke-naturgasrelaterede aktiviteter, således som de ville skulle gøre, såfremt de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte selskaber. Disse interne regnskaber skal omfatte en særskilt balance og en særskilt resultatopgørelse for hver aktivitet.

Når artikel 16 gælder, og systemadgangen er baseret på en samlet takst for både transmission og distribution, kan transmissions- og distributionsregnskaberne slås sammen.

4. Selskaberne skal i deres interne regnskaber redegøre for de regler for fordeling af aktiver, passiver, udgifter og indtægter samt afskrivning, som de følger ved udarbejdelsen af de i stk. 3 omhandlede separate regnskaber, jf. dog de regnskabsregler, der gælder nationalt. Disse regler må kun ændres i ekstraordinære tilfælde. Sådanne ændringer skal anføres og være behørigt begrundet.

5. Årsregnskaberne skal i noterne vise alle større transaktioner, der er gennemført med tilknyttede selskaber.

KAPITEL VI ADGANG TIL SYSTEMET

Artikel 14

Ved tilrettelæggelsen af systemadgangen kan medlemsstaterne vælge den ene af eller begge de ordninger, der er omhandlet i artikel 15 og artikel 16. Disse ordninger skal forvaltes efter objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier.

Artikel 15

1. Ved forhandlet adgang træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at naturgasselskaber og privilegerede kunder inden for eller uden for det område, som dækkes af det sammenkoblede system, kan forhandle sig til adgang til systemet med henblik på at indgå forsyningsaftaler med hinanden på grundlag af frivillige kommercielle aftaler. Parterne skal være forpligtet til at forhandle om adgang til systemet i god tro.

2. Aftalerne om adgang til systemet skal forhandles med de pågældende naturgasselskaber. Medlemsstaterne kræver, at selskaberne offentliggør deres kommercielle hovedvilkår for brug af systemet senest et år efter dette direktivs gennemførelse og herefter en gang om året.

Artikel 16

De medlemsstater, der vælger en procedure med reguleret adgang, træffer de nødvendige foranstaltninger for at give naturgasselskaber og privilegerede kunder inden for eller uden for det område, som er dækket af det sammenkoblede system, adgang til systemet på grundlag af offentliggjorte tariffer og/eller andre betingelser og forpligtelser for brug af det pågældende system. Denne adgangsret for privilegerede kunder kan gives ved at lade dem indgå forsyningskontrakter med andre konkurrerende naturgasselskaber end systemets ejer og/eller operatør eller et tilknyttet selskab.

Artikel 17

1. Naturgasselskaber kan nægte adgang til systemet, hvis de ikke råder over den fornødne kapacitet, eller hvis adgang til systemet ville hindre dem i at opfylde de i artikel 3, stk. 2, omhandlede forpligtelser til offentlig tjeneste, som er blevet pålagt dem, eller på grund af alvorlige økonomiske og finansielle problemer med take-or-pay-kontrakter under hensyn til kriterierne og procedurerne i artikel 25 og til den løsning, medlemsstaten har valgt i medfør af artikel 25, stk. 1. Et sådant afslag skal være behørigt begrundet.

2. Medlemsstaterne kan træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at et naturgasselskab, som nægter adgang til systemet, fordi det ikke råder over den fornødne kapacitet, eller der mangler sammenkobling, foretager de nødvendige udbygninger, for så vidt dette er rentabelt, eller en potentiel kunde er villig til at betale for dem. Såfremt medlemsstaterne anvender artikel 4, stk. 4, træffer de sådanne foranstaltninger.

Artikel 18

1. Medlemsstaterne angiver privilegerede kunder, dvs. de kunder på deres område, som har rets- og handleevne til at indgå naturgasaftaler eller købe naturgas i overensstemmelse med artikel 15 og 16, idet alle de i denne artikels stk. 2 nævnte kunder skal indbefattes.

2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at i hvert fald følgende kunder udpeges som privilegerede kunder:

- gasfyrede kraftværker, uanset deres årlige forbrug; for at sikre ligevægten på deres elektricitetsmarked kan medlemsstaterne imidlertid indføre en tærskel for, hvornår kraftvarmeproducenter anses for privilegerede kunder, idet denne tærskel ikke kan overstige det niveau, der forudses for andre endelige kunder. Kommissionen underrettes om sådanne tærskler

- andre endelige kunder, der forbruger mere end 25 mio. m3 gas om året pr. forbrugssted.

3. Medlemsstaterne sikrer, at definitionen af privilegerede kunder som anført i stk. 1 medfører en åbning af gasmarkedet, der mindst svarer til 20 % af det samlede årlige gasforbrug på det nationale gasmarked.

4. Den i stk. 3 nævnte procentsats øges til 28 % af det samlede årlige gasforbrug på det nationale gasmarked fem år efter dette direktivs ikrafttræden og til 33 % af det samlede årlige gasforbrug på det nationale gasmarked ti år efter dette direktivs ikrafttræden.

5. Hvis definitionen af privilegerede kunder som anført i stk. 1 medfører en åbning af markedet på mere end 30 % af det samlede årlige gasforbrug på det nationale gasmarked, kan den berørte medlemsstat ændre definitionen af privilegerede kunder, således at åbningen af markedet reduceres til ikke under 30 % af dette forbrug. Medlemsstaterne ændrer definitionen af privilegerede kunder på en afbalanceret måde, således at der ikke skabes særlige ulemper for visse typer eller kategorier af privilegerede kunder, og idet der tages hensyn til de eksisterende markedsstrukturer.

6. Medlemsstaterne træffer følgende foranstaltninger til at sikre, at åbningen af deres nationale gasmarked øges over en periode på ti år:

- den i stk. 2, andet led, fastsatte tærskel for andre privilegerede kunder end gasfyrede kraftværker reduceres til 15 mio. m³ pr. år pr. forbrugssted fem år efter dette direktivs ikrafttræden og til 5 mio. m³ pr. år pr. forbrugssted ti år efter dette direktivs ikrafttræden

- den i stk. 5 nævnte procentsats øges til 38 % af det samlede årlige gasforbrug på det nationale gasmarked fem år efter dette direktivs ikrafttræden og til 43 % af dette forbrug ti år efter dette direktivs ikrafttræden.

7. For markeder under opbygning starter den i denne artikel omhandlede gradvise åbning af markedet fra udløbet af den i artikel 26, stk. 2, nævnte undtagelse.

8. Distributionsselskaber har, hvis de ikke allerede er angivet som privilegerede kunder i henhold til stk. 1, rets- og handleevne til at indgå naturgasaftaler i overensstemmelse med artikel 15 og 16 om den naturgasmængde, som forbruges af de af deres kunder, der er angivet som privilegerede inden for deres distributionssystem, med henblik på at forsyne disse kunder.

9. Medlemsstaterne offentliggør senest den 31. januar hvert år kriterierne for den definition af privilegerede kunder, der er omhandlet i stk. 1. Disse oplysninger sendes sammen med alle andre relevante oplysninger, der dokumenterer gennemførelsen af markedsåbningen i henhold til denne artikel, til Kommissionen med henblik på offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Kommissionen kan anmode en medlemsstat om at ændre de foretagne angivelser, hvis disse hindrer, at direktivet anvendes korrekt med hensyn til at få det indre marked for naturgas til at fungere tilfredsstillende. Hvis den pågældende medlemsstat ikke efterkommer en sådan anmodning inden tre måneder, træffes der en endelig afgørelse efter procedure I i artikel 2 i Rådets afgørelse 87/373/EØF af 13. juli 1987 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (10).

Artikel 19

1. For at undgå skævheder i forbindelse med åbningen af gasmarkederne i den i artikel 28 nævnte periode:

a) må aftaler om gasforsyning i henhold til bestemmelserne i artikel 15, 16 og 17 med en privilegeret kunde i en anden medlemsstats system ikke være forbudt, hvis kunden betragtes som privilegeret i begge systemer

b) kan Kommissionen i tilfælde, hvor transaktioner som beskrevet i litra a) nægtes, fordi kunden kun er privilegeret i et af de to systemer, under hensyn til markedssituationen og den fælles interesse pålægge den transaktionsafvisende part at gennemføre den ønskede gasforsyning på anmodning af den medlemsstat, hvor den privilegerede kunde hører hjemme.

2. Sideløbende med proceduren og tidsplanen i artikel 28, og senest, når halvdelen af den deri fastsatte periode er forløbet, tager Kommissionen anvendelsen af stk. 1, litra b), i denne artikel op til revision på grundlag af markedsudviklingen og under hensyn til den fælles interesse. På baggrund af erfaringerne vurderer Kommissionen situationen og aflægger beretning om eventuelle skævheder i åbningen af gasmarkederne under hensyn til stk. 1, litra b).

Artikel 20

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre:

- at naturgasselskaber, der er etableret på deres område, kan forsyne de i artikel 18 i dette direktiv omhandlede kunder via en direkte linje

- at enhver af disse privilegerede kunder på deres område kan blive forsynet med gas fra naturgasselskaber via en direkte linje.

2. I tilfælde, hvor der stilles krav om autorisation (f. eks. bevilling, tilladelse, koncession, samtykke eller godkendelse) til at etablere eller drive direkte linjer, fastlægger medlemsstaterne eller den kompetente myndighed, som de udpeger hertil, kriterierne for udstedelse af autorisationer til at etablere eller drive sådanne linjer på deres område. Disse kriterier skal være objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende.

3. Medlemsstaterne kan gøre autorisationer til at etablere en direkte linje betinget af, enten at systemadgang er blevet nægtet på grundlag af artikel 17, eller at der indledes en tvistbilæggelsesprocedure i henhold til artikel 21.

Artikel 21

1. Medlemsstaterne påser, at parterne forhandler adgangen til systemet i god tro, og at ingen af dem misbruger deres forhandlingsposition til at forhindre et positivt udfald af forhandlingerne.

2. Medlemsstaterne udpeger en kompetent myndighed, som skal være uafhængig af parterne, til hurtigt at bilægge tvister i forbindelse med de pågældende forhandlinger. Denne myndighed skal især bilægge tvister i forbindelse med forhandlinger og nægtelse af adgang inden for dette direktivs anvendelsesområde. Den kompetente myndighed forelægger sine konklusioner hurtigst muligt eller om muligt senest tolv uger efter, at tvisten er blevet indbragt. Indbringelse af sager for denne myndighed udelukker ikke anvendelse af retsmidler i henhold til fællesskabsretten.

3. I tilfælde af grænseoverskridende tvister er den kompetente tvistbilæggelsesmyndighed den myndighed, hvorunder det system hører, som naturgasselskabet nægter brug af eller adgang til. Når det pågældende system dækkes af mere end én myndighed af denne type i grænseoverskridende tvister, skal myndighederne rådføre sig med hinanden for at sikre, at bestemmelserne i dette direktiv anvendes konsekvent.

Artikel 22

Medlemsstaterne udarbejder passende og effektive mekanismer med henblik på regulering, kontrol og gennemsigtighed for at hindre ethvert misbrug af dominerende stilling, navnlig til skade for forbrugerne, og enhver form for aggressiv adfærd. Disse mekanismer skal tage hensyn til traktatens bestemmelser, særlig artikel 86.

Artikel 23

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at naturgasselskaber og kunder, der skal anses for privilegerede i henhold til artikel 18, uanset hvor de hører hjemme, kan få adgang til opstrømsrørledningsnet, herunder faciliteter, som yder tekniske tjenester i forbindelse med sådan adgang, i overensstemmelse med denne artikel, bortset fra de dele af sådanne net og faciliteter, der benyttes til lokale produktionsaktiviteter ved et felt, hvor gassen produceres. Kommissionen underrettes om foranstaltningerne i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 29.

2. Medlemsstaterne beslutter i overensstemmelse med de relevante retsakter, hvorledes den i stk. 1 omhandlede adgang gives. Medlemsstaterne skal have som målsætninger, at der foreligger en rimelig og åben adgang, at der skabes et konkurrencepræget marked for naturgas, og at ethvert misbrug af dominerende stilling undgås, idet de tager hensyn til sikre og regelmæssige forsyninger, kapacitet, der er eller hurtigt kan stilles til rådighed, og beskyttelse af miljøet. Der kan tages hensyn til følgende:

a) nødvendigheden af at nægte adgang, når de tekniske specifikationer er indbyrdes uforenelige, og dette problem ikke kan løses rimelig let

b) nødvendigheden af at undgå vanskeligheder, som ikke kan overvindes rimelig let, og som kan være til skade for en effektiv eksisterende og planlagt fremtidig kulbrinteproduktion, herunder fra felter med marginal økonomisk rentabilitet

c) nødvendigheden af at respektere behørigt dokumenterede rimelige behov hos ejeren eller operatøren af opstrømsrørledningsnet for transport og forarbejdning af gas og de interesser, som alle andre potentielt berørte brugere af opstrømsrørledningsnettet eller relevante forarbejdnings- eller håndteringsfaciliteter har

d) nødvendigheden af i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen at anvende deres love og administrative procedurer i forbindelse med tildelingen af autorisationer til produktion eller opstrømsudvikling.

3. Medlemsstaterne sikrer, at der er indført en ordning til bilæggelse af tvister, der omfatter en af parterne uafhængig myndighed, der har adgang til alle relevante oplysninger, således at tvister vedrørende adgang til opstrømsrørledningsnet kan bilægges hurtigt under hensyn til kriterierne i stk. 2 og antallet af parter, der måtte være involveret i forhandlinger om adgang til sådanne net.

4. I tilfælde af grænseoverskridende tvister gælder tvistbilæggelsesordningen i den medlemsstat, der har jurisdiktion over det opstrømsrørledningsnet, hvortil der nægtes adgang. Når det pågældende net henhører under mere end en medlemsstat i grænseoverskridende tvister, skal de pågældende medlemsstater rådføre sig med hinanden for at sikre, at bestemmelserne i dette direktiv anvendes overensstemmende.

KAPITEL VII AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 24

1. Opstår der en pludselig krise på energimarkedet, eller opstår der fare for personers fysiske sikkerhed, for apparaters eller anlægs driftssikkerhed eller systemets integritet, kan en medlemsstat midlertidigt træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger.

2. Sådanne foranstaltninger må ikke forstyrre den måde, hvorpå det indre marked fungerer, mere end højst nødvendigt og må ikke have en rækkevidde, der går ud over det strengt nødvendige for at afhjælpe de pludselige vanskeligheder, der er opstået.

3. Den pågældende medlemsstat underretter omgående de øvrige medlemsstater om foranstaltningerne og underretter samtidig Kommissionen, som kan beslutte, at medlemsstaten skal ændre eller ophæve foranstaltningerne, for så vidt de medfører konkurrenceforvridning og påvirker samhandelen negativt på en måde, som strider imod den fælles interesse.

Artikel 25

1. Hvis et naturgasselskab får eller forventer at få alvorlige økonomiske og finansielle problemer på grund af sine take-or-pay-forpligtelser i henhold til en eller flere kontrakter om køb af gas, kan det ansøge den pågældende medlemsstat eller den udpegede kompetente myndighed om en midlertidig undtagelse fra artikel 15 og/eller 16. Ansøgningerne skal efter medlemsstaternes valg indgives i hvert enkelt tilfælde, enten før eller efter, at der er nægtet adgang til systemet. Medlemsstaterne kan også give naturgasselskabet mulighed for at vælge, om det vil indgive en ansøgning før eller efter, at der er nægtet adgang til systemet. Når et naturgasselskab har nægtet adgang, skal ansøgningen indgives snarest muligt. Ansøgningerne skal ledsages af alle relevante oplysninger om problemets art og omfang samt om de skridt, gasselskabet har taget for at løse problemet.

Hvis alternative løsninger ikke ligger inden for rimelig rækkevidde, kan medlemsstaten eller den udpegede kompetente myndighed under hensyn til stk. 3 beslutte at indrømme en undtagelse.

2. Medlemsstaten eller den hertil udpegede kompetente myndighed skal snarest muligt underrette Kommissionen om sin afgørelse om at indrømme en undtagelse og samtidig fremsende alle relevante oplysninger angående undtagelsen. Disse oplysninger kan forelægges Kommissionen i sammenfattet form, således at Kommissionen kan træffe en velbegrundet afgørelse. Inden for fire uger efter modtagelsen af denne underretning kan Kommissionen pålægge den pågældende medlemsstat eller udpegede kompetente myndighed at ændre eller at tilbagekalde afgørelsen, hvorved der er indrømmet en undtagelse. Hvis den pågældende medlemsstat eller udpegede kompetente myndighed ikke efterkommer dette krav inden fire uger, træffes der hurtigt en endelig afgørelse efter procedure I i artikel 2 i afgørelse 87/373/EØF.

Kommissionen behandler forretningsmæssigt følsomme oplysninger fortroligt.

3. Medlemsstaten eller den udpegede kompetente myndighed og Kommissionen skal, når de træffer afgørelse om de i stk. 1 omhandlede undtagelser, navnlig tage hensyn til følgende kriterier:

a) målsætningen om at skabe et konkurrencepræget gasmarked

b) behovet for at opfylde forpligtelser til offentlig tjeneste og garantere forsyningssikkerheden

c) naturgasselskabets stilling på gasmarkedet og den faktiske konkurrence på dette marked

d) omfanget af de økonomiske og finansielle problemer for naturgasselskaberne og transmissionsselskaberne eller for de privilegerede kunder

e) datoerne for underskrivelsen af og betingelserne i den eller de pågældende kontrakter, herunder i hvor høj grad der heri tages højde for markedsændringer

f) bestræbelserne for at finde en løsning på problemet

g) i hvilket omfang selskabet på det tidspunkt, hvor det påtog sig de pågældende take-or-pay-forpligtelser, under hensyn til direktivets bestemmelser med rimelighed kunne have forudset, at der sandsynligvis ville opstå alvorlige problemer

h) i hvilken grad systemet er sammenkoblet med andre systemer og graden af disses interoperabilitet

i) de virkninger, som indrømmelse af en undtagelse vil få for den korrekte anvendelse af dette direktiv med henblik på et velfungerende indre marked for naturgas.

En afgørelse om en anmodning om undtagelse vedrørende take-or-pay-kontrakter, der er indgået inden dette direktivs ikrafttræden, må ikke føre til en situation, hvor det er umuligt at finde økonomisk rentable alternative afsætningsmuligheder. Under alle omstændigheder antages det, at gasselskabet ikke har alvorlige vanskeligheder, så længe salget af naturgas ikke falder til under niveauet for minimumsaftagelsesgarantier i take-or-pay-kontrakter om køb af naturgas, eller for så vidt den pågældende take-or-pay-kontrakt om gaskøb kan tilpasses, eller naturgasselskabet kan finde alternative afsætningsmuligheder.

4. Naturgasselskaber, der ikke har fået indrømmet en i stk. 1 omhandlet undtagelse, må ikke eller må ikke længere nægte adgang til systemet på grund af take-or-pay-forpligtelser i henhold til en kontrakt om køb af gas. Medlemsstaterne påser, at de relevante bestemmelser i kapitel VI overholdes.

5. Enhver undtagelse, der indrømmes i henhold til ovennævnte bestemmelser, skal være behørigt begrundet. Kommissionen offentliggør afgørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

6. Kommissionen forelægger inden fem år efter dette direktivs ikrafttræden en beretning om erfaringerne med anvendelsen af denne artikel, således at Europa-Parlamentet og Rådet rettidigt kan overveje behovet for ændringer af denne artikel.

Artikel 26

1. Medlemsstater, som ikke er direkte tilsluttet en anden medlemsstats sammenkoblede system, og som kun har en enkelt ekstern hovedleverandør, kan fravige artikel 4, artikel 18, stk. 1, 2, 3, 4 og 6, og/eller artikel 20 i dette direktiv. En leverandør med en markedsandel på over 75 % betragtes som en hovedleverandør. En sådan undtagelse udløber automatisk i det øjeblik, hvor mindst en af disse betingelser ikke længere er opfyldt. Sådanne undtagelser meddeles Kommissionen.

2. En medlemsstat, der kan anses for at være et marked under ombygning, og hvor gennemførelsen af dette direktiv volder væsentlige problemer uden forbindelse med de i artikel 25 nævnte kontraktlige take-or-pay-forpligtelser, kan fravige artikel 4, artikel 18, stk. 1, 2, 3, 4 og 6, og/eller artikel 20. En sådan undtagelse udløber automatisk i det øjeblik, hvor den pågældende medlemsstat ikke længere kan anses for at være et marked under opbygning. Sådanne undtagelser meddeles Kommissionen.

3. Hvis gennemførelsen af dette direktiv volder væsentlige problemer i et begrænset geografisk område i en medlemsstat, navnlig med hensyn til udvikling af transmissionsinfrastrukturen, kan medlemsstaten med henblik på investeringsfremme og på udvikling af dette område anmode Kommissionen om en midlertidig undtagelse fra artikel 4, artikel 18, stk. 1, 2, 3, 4 og 6, og/eller artikel 20 for det pågældende område.

4. Kommissionen kan indrømme en undtagelse som nævnt i stk. 3 under hensyntagen især til følgende kriterier:

- behovet for infrastrukturinvesteringer, som ikke vil være rentable på et konkurrencepræget marked

- det fornødne investeringsniveau og udsigterne til et rimeligt afkast

- gassystemets størrelse og udbygningsgrad i det pågældende område

- udsigterne for det pågældende gasmarked

- det pågældende områdes eller den pågældende regions geografiske størrelse og karakteristika, og

- de socioøkonomiske og demografiske faktorer.

Der kan kun indrømmes en undtagelse, hvis der ikke findes nogen gasinfrastruktur i det pågældende område, eller hvis en sådan har eksisteret i mindre end ti år. Den midlertidige undtagelse må ikke indrømmes i mere end ti år efter den første gasforsyning i området.

5. Kommissionen underretter under iagttagelse af kravet om fortrolighed medlemsstaterne om disse ansøgninger, inden den træffer en afgørelse i henhold til stk. 4. Denne afgørelse samt de undtagelser, der er nævnt i stk. 1 og 2, offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 27

1. Kommissionen forelægger inden udgangen af det første år efter direktivets ikrafttræden Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om de harmoniseringsbehov, der ikke er kædet sammen med bestemmelserne i dette direktiv. Om nødvendigt forelægger Kommissionen sammen med beretningen de harmoniseringsforslag, som er nødvendige, for at det indre marked for naturgas kan fungere effektivt.

2. Europa-Parlamentet og Rådet tager stilling til disse forslag senest to år efter, at de er forelagt.

Artikel 28

Kommissionen tager anvendelsen af dette direktiv op til revision og forelægger en beretning om de erfaringer, der er gjort med det indre marked for naturgas og med gennemførelsen af de generelle bestemmelser i artikel 3, således at Europa-Parlamentet og Rådet på baggrund af de indhøstede erfaringer i god tid kan overveje muligheden for yderligere at styrke det indre marked for naturgas, som skal kunne få virkning ti år efter direktivets ikrafttræden.

Artikel 29

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest to år efter den i artikel 30 fastsatte dato. De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 30

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 31

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 22. juni 1998.

På Europa-Parlamentets vegne

J. M. GIL-ROBLES

Formand

På Rådets vegne

J. CUNNINGHAM

Formand

(1) EFT C 65 af 14.3.1992, s. 14, og EFT C 123 af 4.5.1994, s. 26.

(2) EFT C 73 af 15.3.1993, s. 31, og EFT C 195 af 18.7.1994, s. 82.

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 17. november 1993 (EFT C 329 af 6.12.1993, s. 182), Rådets fælles holdning (EF) nr. 17/98 af 12. februar 1998 (EFT C 91 af 26.3.1998, s. 46) og Europa-Parlamentets afgørelse af 30. april 1998 (EFT C 152 af 18.5.1998). Rådets afgørelse af 11. maj 1998.

(4) EFT L 147 af 12.6.1991, s. 37. Direktivet er senest ændret ved direktiv 95/49/EF (EFT L 233 af 30.9.1995, s. 86).

(5) EFT L 185 af 17.7.1990, s. 16. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(6) EFT L 161 af 29.6.1996, s. 147. Beslutningen er ændret ved beslutning nr. 1047/97/EF. (EFT L 152 af 11.6.1997, s. 12).

(7) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(8) EFT L 109 af 26.4.1983, s. 8. Direktivet er senest ændret ved direktiv 96/139/EF (EFT L 32 af 10.2.1996, s. 31).

(9) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11. Direktivet er senest ændret ved direktiv 94/8/EF (EFT L 82 af 25.3.1994, s. 33).

(10) EFT L 197 af 18.7.1987, s. 33.